Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 543
Offentligt
1777742_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 13. juli 2017
Sagsnummer: 2017-439
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering supplerende samlenotat vedrørende dagsordenspunkt 8:
Forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages på vegne af Den Europæiske Union ved det
sjette møde mellem parterne i Århuskonventionen for så vidt angår overholdelsessag ACCC/C/2008/ 32, der
forventes optaget på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17.-18. juli 2017.
Med venlig hilsen
Jesper Wulff Pedersen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
ww.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 543: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17.-18. juli 2017, fra miljø- og fødevareministeren
1777742_0002.png
EU og Internationalt
Den 12. juli 2017
MFVM 320
___________________________________________________________________
Supplerende samlenotat
Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17.-18. juli 2017
____________________________________________________________________
8.
1.
Forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages på vegne af Den
Europæiske Union ved det sjette møde mellem parterne i Århuskonventionen for så
vidt angår overholdelsessag ACCC/C/2008/32
–
Tidlig forelæggelse
KOM (2017) 366
side 2
2.
3.
4.
5.
1
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 543: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17.-18. juli 2017, fra miljø- og fødevareministeren
1777742_0003.png
NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)
den 17.-18. juli 2017
8.
Forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages på vegne af Den
Europæiske Union ved det sjette møde mellem parterne i Århuskonventionen for så
vidt angår overholdelsessag ACCC/C/2008/32
KOM(2017) 366
Resumé
Kommissionen har fremlagt et forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages på vegne af
Den Europæiske Union ved det sjette møde mellem parterne i Århuskonventionen for så vidt angår
overholdelsessag ACCC/C/2008/32. I implementeringsrapporten af 17. marts 2017 fra konventionens
overholdelseskomite vurderes det, at EU ikke lever op til konventionens krav om adgang til klage og
domstolsprøvelse. Forslaget indebærer, at EU stemmer imod overholdelseskomiteens vurdering og
anbefalinger. Kommissionen lægger vægt på, at overholdelseskomiteens rapport hverken anerkender
fundamentale principper i EU’s retsorden eller EU’s særlige domstolssystem. Endvidere anfægter
Kommissionen på visse punkter overholdelseskomiteens fortolkning af konventionens regler om klage og
domstolsprøvelse. Formandskabet har efterfølgende fremlagt et kompromisforslag til Rådets afgørelse.
Generelt ønsker mange medlemsstater, at der findes et kompromisforslag, som er mindre konfronterende.
Kommissionen har tilkendegivet, at man ikke kan tilslutte sig formandskabets kompromisforslag, hvilket
indebærer, at kompromisforslaget skal vedtages med enstemmighed i Rådet. Forslaget forventes vedtaget
på et kommende rådsmøde.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2017)366 af 29. juni 2017 fremlagt forlag til Rådets afgørelse om den holdning,
der skal indtages på vegne af Den Europæiske Union ved det sjette møde mellem parterne i
Århuskonventionen for så vidt angår overholdelsessag ACCC/C/2008/32. Forslaget er modtaget i en dansk
sprogudgave fra Rådssekretariatet den 29. juni 2017.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192, stk. 1 i sammenhæng med artikel 218, stk. 9.
Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.
Formål og indhold
Århuskonventionen er ratificeret af 47 parter herunder alle EU-medlemsstater og EU. Århuskonventionen
sætter borgernes miljørettigheder i fokus og opererer med tre såkaldte søjler
—
adgang til oplysninger,
offentlig deltagelse i beslutningsprocesser og adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet.
Århuskonventionens overholdelseskomite er etableret for at føre tilsyn med landenes overholdelse af
konventionen. Enhver kan indgive en klage til overholdelseskomiteen, hvilket er unikt inden for
konventionsretten. Overholdelseskomiteens udtalelser er ikke juridisk bindende. Til partsmøderne
rapporterer overholdelseskomiteen om overholdelsesspørgsmål. Medlemsstaterne skal tage stilling til
overholdelseskomiteens vurderinger ved at endossere komiteens vurderinger eller tage vurderingerne til
efterretning. Hvis der konstateres manglende overholdelse, vedtager partsmødet almindeligvis
–
udover at
endossere komiteens vurderinger
–
at meddele den pågældende part nogle anbefalinger.
Den 17. marts 2017 fremlagde Århuskonventionens overholdelseskomite en implementeringsrapport, hvori
overholdelseskomiteen vurderer, at EU ikke lever op til Århuskonventionens regler om adgang til klage og
domstolsprøvelse på miljøområdet (’Access to Justice’),
jf. konventionens artikel 9, stk. 3 og 4.
I rapporten vurderer overholdelseskomiteen, at EU-Domstolens
praksis for at anse NGO’er og andre for
berettigede til at anlægge sag til prøvelse af EU-institutioners afgørelser, handlinger og undladelser på
2
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 543: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17.-18. juli 2017, fra miljø- og fødevareministeren
miljøområdet ikke er tilstrækkelig bred, og at adgangen efter Århusforordningen 1367/2006 til at kræve
intern prøvelse (dvs. at få en sag genoptaget)
–
og derved opnå ret til at anlægge sag ved EU-Domstolen -
ikke kompenserer fyldestgørende for manglen. I den forbindelse gør overholdelseskomiteen fire konkrete
punkter af ikke-overholdelse gældende:
Århusforordningen har begrænset den interne prøvelse til at kun at omfatte forvaltningsakter forstået
som
individuelle foranstaltninger.
Overholdelseskomiteen er af den opfattelse, at Århuskonventionens
artikel 9, stk. 3, ikke understøtter en sådan indsnævring af, hvilke bestemte typer forvaltningsakter der
kan påklages, idet artikel 9, stk. 3, kun refererer til ”akter” generelt.
Århusforordningen tillader
kun NGO’er,
som opfylder visse betingelser, at indgive anmodning om intern
prøvelse til den EU-institution eller det EU-organ, som har udstedt en forvaltningsakt i henhold til
miljølovgivningen. Dvs. den afskærer almindelige EU-borgere fra at anmode om intern prøvelse. Selvom
Århuskonventionens artikel 9, stk. 3, tillader medlemsstaten at stille visse kvalifikationskrav i forhold til
den brede offentlighed, mener overholdelseskomiteen, at det ikke er foreneligt med konventionen at
afskære næsten alle borgere fra at kunne udfordre forvaltningsakter udstedt af en EU-institution eller
EU-organ.
Det er uforeneligt med Århuskonventionen, at det i henhold til Århusforordningen kun er muligt at
udfordre forvaltningsakter, som er blevet udstedt
i medfør af
miljølovgivningen
(på engelsk: ”under”
environmental law). Det fremgår af konventionens artikel 9 sk. 3, at det skal være muligt at anfægte
forvaltningsafgørelser, som
relaterer sig til miljøet
(på engelsk: ”relating
to…”).
Den stiller således ingen
betingelser for, at retsakten skal have direkte ophæng i miljølovgivning.
Århusforordningen tillader kun prøvelse af EU-institutioners eller det EU-organers forvaltningsakter,
som er
retlig bindende og har ekstern virkning.
Som det fjerde kritikpunkt anfører
overholdelseskomiteen, at den ikke er overbevist om, at en generel ekskludering af forvaltningsakter,
som
ikke
er lovligt bindende og som
ikke
har en ekstern virkning, er i overensstemmelse med
konventionen.
Overholdelseskomiteen er på den baggrund kommet anbefalinger til, hvordan EU kan rette op på manglerne.
Komitéen anbefaler blandt andet, at Århusforordningen bliver ændret, eller at der bliver udformet ny
regulering således, at det står klart for EU-Domstolen, at formålet med reguleringen er at implementere
konventionens artikel 9, stk. 3. Alternativt anbefaler overholdelseskomiteen, at EU-Domstolen i deres
afgørelser fortolker EU-retten på en måde, at den i videst muligt omfang er i overensstemmelse med formålet
med konventionens artikel 9, stk. 3. og 4.
Kommissionen har fremlagt et forslag til Rådets afgørelse, der lægger op til, at EU stemmer imod
overholdelseskomiteens vurdering og anbefalinger idet Kommissionen lægger vægt på, at
overholdelseskomitéens rapport hverken anerkender fundamentale principper i EU’s retsorden eller EU’s
særlige domstolssystem. Endvidere anfægter Kommissionen på visse punkter overholdelseskomiteens
fortolkning af konventionens regler om klage og domstolsprøvelse.
Formandskabet har efterfølgende fremlagt et kompromisforslag til Rådets afgørelse, som lægger op til at EU
på partsmødet stemmer for overholdelseskomitéens vurdering under forudsætning af, at en række ændringer
foretages, blandt andet at referencer til EU-domstolen slettes.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Da formålet med forslaget vedrører opfyldelse af EU’s internationale forpligtelser, vurderes det, at forslaget
er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
3
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 543: Supplerende samlenotat vedr. rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 17.-18. juli 2017, fra miljø- og fødevareministeren
Gældende dansk ret
Sagen angår direkte en vurdering af EU-retten, men da den angår en fortolkning af konventionens artikel 9,
stk. 3, kan sagen ligeledes have betydning for en vurdering af, hvorvidt den danske implementering af
bestemmelsen lever op til konventionens krav.
Overholdelseskomiteen fremkommer dog ikke med, hvorledes den mener, at rækkevidden af konventionens
bestemmelse præcist skal udlægges. Den foreliggende sag øger imidlertid usikkerheden om
anvendelsesområdet for Århuskonventionens artikel 9, stk.3, og dermed om den danske implementering af
bestemmelsen lever op til konventionens krav.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen direkte lovgivningsmæssige konsekvenser.
Kommissionen påpeger, at såfremt der åbnes yderligere op for både den administrative klageadgang og
adgangen til EU-Domstolen, kan det medføre en meget stor tilgang af klagesager og en eventuel kollaps af
hele EU-systemets prøvelsesadgang. Rådets Juridiske Tjeneste har ligeledes tilkendegivet, at man ikke skal
undervurdere den administrative byrde, en udvidelse af prøvelsesadgangen kan medføre. En væsentlig
tilgang af sager i det administrative system og ved EU-Domstolen kan indebære en risiko for, at der
efterspørges yderligere ressourcer.
Selve forslaget har ikke direkte samfundsøkonomiske, erhvervsadministrative eller statsfinansielle
konsekvenser.
Forslaget vil ikke direkte påvirke beskyttelsesniveauet.
Danmark har ved ratificeringen af Århuskonventionen afgivet territorialerklæring om, at konventionen ikke
finder anvendelse på Grønland og Færøerne.
Høring
Forslaget har ikke været i høring.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er forventningen, at medlemsstaterne kan tilslutte sig formandsskabets kompromis.
Regeringens generelle holdning
Regeringen kan tilslutte sig et kompromisforslag, der kan opnås enighed om, idet det lægges til grund, at
deklarationen om EU’s institutionelle og retlige rammer, som blev afgivet i forbindelse med EU’s tiltrædelse
af Århuskonventionen, respekteres.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4