MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 524: Rapport om fødevare- og landbrugspakkens omkostninger for vandforbrugere og kommuner, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 524
Offentligt

Miljøstyrelsen, Grundvand

15. juni 2017

LANDBRUGSPAKKEN - OMKOSTNINGER FOR

VANDFORBRUGERE OG KOMMUNER

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 524: Rapport om fødevare- og landbrugspakkens omkostninger for vandforbrugere og kommuner, fra miljø- og fødevareministeren

PROJEKT

Landbrugspakken - Omkostninger for vandforbrugere og kommuner

Miljøstyrelsen, Grundvand

Projekt nr. 2247141

Dokument nr. 1222779926

Version 5

Udarbejdet af ULLL; JSJ; CTH

Kontrolleret af OKL

Godkendt af CTH

INDHOLD

1.1

1.2

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

3.1

3.2

4.1

4.2

4.3

5.1

5.2

Indledning .......................................................................................................... 3

Baggrund ................................................................................................................ 3

Mulige økonomiske konsekvenser for vandforbrugere og kommuner .................. 4

Fremgangsmåde ................................................................................................. 6

Scenarier ................................................................................................................. 6

Datagrundlag .......................................................................................................... 7

Antagelse af omfanget af kommunale foranstaltninger ........................................ 9

Fremgangsmåde til beregning af beskyttelse mod nitrat ....................................... 9

Fremgangsmåde til beregning af beskyttelse mod pesticider ............................. 13

FORVENTET OMFANG AF FORANSTALTNINGER................................................ 15

Nitrat .................................................................................................................... 15

Pesticider .............................................................................................................. 16

Omkostninger for vandforbrugerne ................................................................. 18

Jordværdi .............................................................................................................. 18

Omkostninger for vandforbrugerne ..................................................................... 19

Fordeling på husholdninger og erhverv ................................................................ 23

Kommunernes administrative omkostninger ................................................... 25

Indsatsplanlægning og implementering af indsatser ........................................... 25

Kommunernes øgede administrative omkostninger ............................................ 25

Konklusion ....................................................................................................... 27

Referencer ....................................................................................................... 29

Bilag ............................................................................................................................ 31

Spørgsmål nr. 111 til L 68

Spørgsmål nr. 710 til L 68

www.niras.dk

Miljøstyrelsen, Grundvand:

Landbrugspakken - Omkostninger for vandforbrugere og kommuner

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 524: Rapport om fødevare- og landbrugspakkens omkostninger for vandforbrugere og kommuner, fra miljø- og fødevareministeren

1.1

INDLEDNING

Baggrund

Folketinget vedtog d. 25. februar 2016

Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendel-

se af gødning og om plantedække, L68

som en del af Landbrugspakken/1/.

På baggrund af spørgsmål /2/og /3/ (bilag) til Miljø- og Fødevareministeren omkring

hvilke områder, der risikerer at blive ramt af dyrere drikkevand som følge af kompensa-

tion til landmænd, og hvor store omkostninger for vandforbrugerne, der maksimalt kan

blive som følge af

Landbrugspakken,

etableres i denne rapport et skøn over omkostnin-

gerne for vandforbrugere og kommuner, og i hvilke områder man eventuelt vil kunne

opleve større omkostninger til kompensation til landmænd, og dermed dyrere drikke-

vand for forbrugerne end i dag. Vandforbrugere er i denne sammenhæng vandforbru-

gere forsynet fra en

almen vandforsyning,

hvilket omfatter ca. 96% af befolkningen.

Omkostningerne for vandforbrugerne ønskes opdelt på borgere (husholdninger) og

erhverv. Angående kommunernes øgede omkostninger vurderes udelukkende øgede

administrative omkostninger.

NIRAS har i form af denne rapport bistået Miljøstyrelsen med besvarelse af ovenståen-

de spørgsmål.

Denne rapport bygger på resultaterne af et projekt udført af GEUS, som belyser hvilke

grundvandsmagasiner, der vil blive påvirket i negativ retning som konsekvens af Land-

brugspakken /4/. GEUS´ projekt belyser hvilke grundvandsmagasiner, der forventes at

nå en nitratkoncentration på over hhv. 37,5 og 50 mg/l både nu og i fremtiden ved for-

skellige scenarier.

Det primære element i Landbrugspakken, som kan påvirke nitratkoncentrationen i

grundvandsmagasinerne er udfasning af de reducerede kvælstofnormer, som indtil

2016 var på ca. 20 procent under økonomisk optimal anvendelse. Udfasningen sker

med 2/3 i dyrkningssæson 2015/16 og den resterende 1/3 i dyrkningssæsonen 2016/17

/1/. Det er dette element rapporten ser nærmere på. Der er således ikke taget højde for

Landbrugspakkens øvrige elementer, eksempelvis den kommende målrettede regule-

ring og ændringer mht. miljøgodkendelse af husdyrbrug.

Til modvirkning af de negative effekter af øget kvælstofgødskning indeholder Land-

brugspakken en række kompenserende tiltag. De grundvandsrelevante kompenserende

tiltag omfatter a) privat skovrejsning og b) ophævelse af muligheden for at anvende

MFO-brak, MFO-lavskov og MFO-randzoner til opfyldelse af det nationale efterafgrøde-

krav. Der tages endvidere højde for en række baselineelementer, der også har betyd-

i g for itratko e tratio e , jf. ”Revurderi g af aseli e”

/5/.

Almen vandforsyning: Fælles vandværk for mindst 10 husstande.

www.niras.dk

Miljøstyrelsen, Grundvand:

Landbrugspakken - Omkostninger for vandforbrugere og kommuner

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 524: Rapport om fødevare- og landbrugspakkens omkostninger for vandforbrugere og kommuner, fra miljø- og fødevareministeren

I statens grundvandskortlægning er der udpeget IndsatsOmråder (IO) mht. nitrat og

pesticider. Disse er udpeget indenfor Områder med Særlige Drikkkevandsinteresser

(OSD) samt indenfor indvindingsoplande (IOL) udenfor OSD. I denne rapport er der kun

medtaget forventede indsatser i IO indenfor eksisterende indvindingsoplande (både

indenfor og udenfor OSD). I IO udenfor indvindingsoplande, kan der være et beskyttel-

sesbehov, men hvis kommunerne vurderer et behov for indsats hér kan den ikke umid-

delbart financieres via vandprisen, hvorfor dette ikke indgår i dette projekt.

Dette projekt bygger som nævnt på resultater udarbejdet af GEUS /4/. Der er en vis

grad af usikkerhed i disse resultater, som dermed ligeledes vil afspejles i denne rapport.

En anden væsentlig usikkerhed ligger i beslutningerne i de enkelte kommuner mht. i

hvilket omfang de vil gennemføre indsatser. Rapporten belyser meromkostningerne

med udgangspunkt i, at kommunerne indfrier det beregnede indsatsbehov for reduce-

ret nitratudvaskning fuldt ud. De beregnede meromkostninger for vandforbrugeren er

derefter identificeret. Rapporten giver et bedste bud på det forventede maksimale

omfang af beskyttelse, der vil blive gennemført under de anvendte forudsætninger.

Der er i denne rapport ikke taget højde for Landbrugspakkens kommende målrettede

reguleringer, da disse ikke er konkretiserede og geografisk placeret. De indgår heller

ikke i resultaterne fra GEUS, som dette projekt baserer sig på. Med den målrettede

regulering, der forventes fuldt indfaset i 2021, reduceres kvælstofbelastningen af kyst-

vande med yderligere ca. 3.500 ton kvælstof. Når den målrettede regulering træder i

kraft i 2019, vil meromkostningen blive lavere. I hvilken grad den blivere lavere afhæn-

ger dog af, hvilke virkemidler der kommer i anvendelse, og hvor præcist de bliver place-

ret i forhold til beskyttelsesbehovet.

1.2

Mulige økonomiske konsekvenser for vandforbrugere og kommuner

Til belysning af de økonomiske konsekvenser for vandforbrugere og kommuner ved

implementering af Landbrugspakken tages udgangspunkt i nedenstående punkter, som

beskriver relevante mulige effekter:

Indsatsbehov/Behov for ekstensivering.

Et øget kvælstofforbrug medfører alt

andet lige øget nitratudvaskning. Det kan medføre, at der skal ske reduktion

af nitratudvaskningen på yderligere arealer for at overholde kravene i

EU’s

drikkevandsdirektiv for grundvandskvaliteten. Kravene er maksimalt 50 mg

nitrat pr. liter i grundvandsmagasinet. Reduktionen i nitratudvaskning kan ske

ved at vandforbrugerne betaler jordbrugere for rådighedsindskrænkninger

inden for vandværkernes indvindingsoplande (IOL). Et alternativ til at reduce-

re nitratudvaskningen kan nogle steder være, at bore dybere eller flytte bo-

ringer til bedre beskyttede områder. Omkostningerne herved kan være lave-

re, men betales dog ligeledes af vandforbrugerne. Dette er imidlertid ikke

www.niras.dk

Miljøstyrelsen, Grundvand:

Landbrugspakken - Omkostninger for vandforbrugere og kommuner

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 524: Rapport om fødevare- og landbrugspakkens omkostninger for vandforbrugere og kommuner, fra miljø- og fødevareministeren

muligt at estimere omfanget af, hvorfor der alene tages udgangspunkt i en

indsats via ekstensivering af arealerne.

Dyrere erstatninger.

Et øget kvælstofforbrug medfører alt andet lige øgede

indtjeningsmuligheder på landbrugsarealer. Det medfører en øget jordværdi.

Rådighedsindskrænkninger på arealerne medfører derved en øget værdifor-

ringelse, som jordbrugerne skal erstattes for. Den øgede værdiforringelse vil

være gældende for rådighedsindskrænkninger overfor både nitrat og pestici-

der. Erstatningerne skal betales af vandforbrugerne.

Øgede administrative omkostninger som følge af øget indsatsbehov.

Hvis der

er flere arealer, som kommunerne vælger at pålægge rådighedsindskrænk-

ninger, kan kommunernes administrative omkostninger til indsatsplanlæg-

ning, revision af eksisterende indsatsplaner, påbud, taksation og tilsyn blive

øget.

www.niras.dk

Miljøstyrelsen, Grundvand:

Landbrugspakken - Omkostninger for vandforbrugere og kommuner

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 524: Rapport om fødevare- og landbrugspakkens omkostninger for vandforbrugere og kommuner, fra miljø- og fødevareministeren

2.1

FREMGANGSMÅDE

Scenarier

Denne rapport bygger på resultater fra en netop gennemført udredning fra GEUS, om-

kring kortlægning af grundvandsmagasiner, der overskrider et nitratindhold på hhv.

37,5 og 50 mg/l i den oxiderede del af magasinerne /4/. Følgende scenarier fra GEUS-

projektet anvendes:



Scenarie 1:

Baseline uden Landbrugspakken med det udtag af landbrugsareal,

som forventes som følge af byudvikling, skovrejsning o.lign. Data for år 2021

anvendes som inputdata for årene fra 2022 og frem til steady-state. Scenarie-

kørslen repræsenterer en ligevægtssituation (steady state) uden Landbrugs-

pakken.



Scenarie 2:

Baseline med Landbrugspakkens lempelser (normlempelse og ud-

videt undtagelse fra ændret jordbearbejdning for 2012-2021). Data for år 2021

anvendes for årene fra 2022 og frem til steady state. Scenariekørslen repræ-

senterer en ligevægtssituation (steady state) med Landbrugspakken.



Scenarie 3:

Som scenarie 2, men uden det udtag af landbrugsareal, som for-

ventes som følge af byudvikling, skovrejsning o.lign.

Scenarie 4:

Som scenarie 2, men med kompenserende foranstaltninger i form

af grundvandsrelevante kompenserende tiltag.

Scenarie 5:

Som scenarie 4, men uden det udtag af landbrugsareal, som for-

ventes som følge af byudvikling, skovrejsning o. lign.

S e arier e er opstillet ud fra de sa

e a tagelser so

i ”Revurderi g af

baseli

e”

/5/. De medtagne baselineelementer inkluderer energiafgrøder, økologi, miljøgodken-

delser, biogas, slæt og udbyttestigning for perioden 2012-2021.

Endvidere er fald i N-deposition medtaget som baselineelement med effekt jævnt sti-

gende for perioden 2012-2021 samt jævn fordeling på både landbrugsarealet og ikke

landbrugsarealer (skov, natur bebyggelse mfl.). Effekten i 2021 er opgjort på landsplan

til at udgøre en landsdækkende udvaskningsreduktion på ca. 3.000 tons N/år.

Scenarie 1, 2 og 4 omfatter alle, at der er indregnet den forventede udtagning af land-

brugsjord i fremtiden.

I scenarie 3 og 5 er der ikke indregnet fremtidig udtagning af landbrugsjord.

Scenarie 4 og 5 indeholder grundvandsrelevante kompenserende tiltag. For at de kom-

penserende tiltag har den ønskede virkning, er det dog vigtigt, at de placeres målrettet

indenfor indsatsområder (IO) og indenfor indvindingsoplande (IOL) over de magasiner,

www.niras.dk

Miljøstyrelsen, Grundvand:

Landbrugspakken - Omkostninger for vandforbrugere og kommuner

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 524: Rapport om fødevare- og landbrugspakkens omkostninger for vandforbrugere og kommuner, fra miljø- og fødevareministeren

der har behov for beskyttelse. Hvis ikke det sker, så sikrer tiltagene ikke den nødvendige

målrettede beskyttelse af grundvandet. Der er ligeledes her anvendt den samme forde-

ling af kompenserende tiltag og baseline som i GEUS-rapporten.

Med grundvandsrelevante kompenserende tiltag i scenarie 4 og 5 menes: a) privat skov-

rejsning og b) ophævelse af muligheden for at anvende MFO-brak, MFO-lavskov og

MFO-randzoner til opfyldelse af det nationale efterafgrødekrav. Således indregnes ikke

strammere regler for spildevandsanlæg og dambrug samt etablering af vådområder,

minivådområder og udtag af lavbundsjord, idet disse tiltag antages ikke at have nogen

nævneværdig effekt ift. at begrænse kvælstofbelastningen af grundvand. Privat skov-

rejsning indfases gradvist fra 2017 med 20 % om året frem mod 2021. MFO-

efterafgrøder indfases med 100 % fra 2016.

2.2

Datagrundlag

Til brug for opgørelsen har NIRAS modtaget områdeafgrænsninger fra statens grund-

vandskortlægning (scoping forår 2016) og beregninger fra GEUS omkring magasiner,

som forventes at blive påvirket af Landbrugspakken.

2.2.1

Statens grundvandskortlægning

Følgende data er anvendt:



IndvindingsOpLande (IOL) til almene vandforsyninger

Indvindingsboringer til almene vandforsyninger fra Jupiter-databasen

IndsatsOmråder (IO) (nitrat og sprøjtemidler)

Indvindingsoplandene (IOL)

til almene vandforsyninger i Danmark udgør i alt ca.

827.700 ha (19% af Danmarks areal). Placeringen heraf fremgår af Figur 2-1. Indvin-

dingsoplande udgør det område hvorfra der strømmer vand til indvindingsboringerne.

Indsatsområder (IO)

i forhold til nitrat udgør i alt 607.000 ha., hvoraf 255.200 ha ligger

indenfor indvindingsoplande til almene vandforsyninger (5,8 % af Danmarks areal).

Tilsvarende ligger der 4.980 ha indsatsområder i forhold til sprøjtemidler i indvindings-

oplandene (0,1 % af Danmarks areal). Arealstørrelserne er et øjebliksbillede, da områ-

deafgrænsningerne vil blive justeret som følge af nye resultater fra grundvandskortlæg-

ningen.

www.niras.dk

Miljøstyrelsen, Grundvand:

Landbrugspakken - Omkostninger for vandforbrugere og kommuner

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 524: Rapport om fødevare- og landbrugspakkens omkostninger for vandforbrugere og kommuner, fra miljø- og fødevareministeren

Figur 2-1: Indvindingsoplande til almene vandforsyninger i Danmark (angivet med blåt).

2.2.2

GEUS-projekt

GEUS har beregnet hvilke grundvandsmagasiner, der i de tidligere beskrevne scenarier

vil overskride en nitratkoncentration på hhv. 37,5 og 50 mg/l i den oxiderede del af

magasinet /4/. Data omfatter 2.711 grundvandsmagasiner, hvoraf der foregår indvin-

ding til almene vandforsyninger fra 697 grundvandsmagasiner.

Data fra GEUS omfatter følgende data for hvert grundvandsmagasin med almen vand-

indvinding:



Indvinding til almen vandforsyning. I alt 409 mio. m /år.

Indvinding fra den oxiderede del af magasinerne. I alt ca. 24 % af indvinding-

mængden.

Magasinvolumen og oxideret magasinvolumen. Det oxiderede magasinvolu-

men udgør ca. 4 % af det totale magasinvolumen.

Den arealmæssige udstrækning (set ovenfra) af de enkelte magasiner. Endvide-

re er oplyst arealet af de dele af hvert magasin, som er oxideret, hvilket sam-

menlagt udgør 19 % af det totale areal af magasinerne.



Grundvandsdannelse til det enkelte magasin (mm/år). For hvert magasin ken-

des endvidere grundvandsdannelsen til den oxiderede del af magasinet.

www.niras.dk

Miljøstyrelsen, Grundvand:

Landbrugspakken - Omkostninger for vandforbrugere og kommuner

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 524: Rapport om fødevare- og landbrugspakkens omkostninger for vandforbrugere og kommuner, fra miljø- og fødevareministeren



Kvælstofmængde (kgN/år) som den oxiderede del af magasinet kan tilføres

uden at overskride hhv. 37,5 og 50 mg nitrat pr. liter.

Kvælstofmængde (kgN/år) som den oxiderede del af magasinet modtager ved

steady state (ligevægt) i hvert scenarie.

2.3

Antagelse af omfanget af kommunale foranstaltninger

Ifølge EU´s drikkevandsdirektiv er grænseværdien for nitrat i drikkevand 50 mg/l. Det er

op til de enkelte kommuner selv at vurdere og beslutte, hvordan de vil opfylde kvali-

tetskravene til drikkevand. Der kan derfor være forskelle kommunerne imellem, angå-

ende hvordan de vurderer behovene for beskyttelse, og dermed hvor målrettet de øn-

sker at gå til værks mht. gennemførelse af beskyttelsen. Rapporten bygger på erfarings-

tal fra allerede vedtagne indsatsplaner, hvilket udgør en usikkerhedsfaktor.

2.4

Forventet omfang af foranstaltninger til beskyttelse mod nitrat

Af de 697 magasiner med indvinding til almene vandforsyninger vil nitratkoncentratio-

nen ved

steady state

overstige hhv. 37,5 mg/l og 50 mg/l i 198 og 156 magasiner i sce-

narie 1 (uden Landbrugspakken). Der er relativt flest nitratpåvirkede magasiner i Jylland

og på Fyn.

Af de påvirkede magasiner er det kun i forhold til de oxiderede dele heraf, at det kan

blive aktuelt med beskyttelse mht. nitrat. Andelen af oxideret magasin i forhold til redu-

ceret magasin kan være afgørende for, om det er nødvendigt at beskytte eller ej. Lige-

ledes er det afgørende herfor, om indvindingen primært sker fra de oxiderede dele af

magasinet eller ej.

I det følgende beskrives fremgangsmåden til beregning af omfanget af beskyttelse mod

nitrat. I nedenstående figur er fremgangsmåden illusteret i otte trin. I trin 1-2 beskrives

hvordan identifikationen af de kritisk påvirkede indvindingsoplande foregår. I trin 3-7

beskrives hvordan beskyttelsesbehovet indenfor de kritisk påvirkede indvindingsoplan-

de opgøres, og hvordan effekten af en indsats fastsættes.

Med beskyttelsesbehovet forstås den mængde kvælstof (kgN/år) som nitratudvasknin-

gen skal reduceres med indenfor de oxiderede dele af indvindingsoplandene for at

grænseværdien på 50 mg nitrat pr. liter bliver overholdt. Med effekt af indsatsen forstås

effekten af ekstensivering af landbrugsareal (kgN/ha/år).

Slutteligt beregnes i trin 8 arealet der skal ekstensiveres ved at sammenholde beskyttel-

sesbehovet med effekten af en indsats.

www.niras.dk

Miljøstyrelsen, Grundvand:

Landbrugspakken - Omkostninger for vandforbrugere og kommuner

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 524: Rapport om fødevare- og landbrugspakkens omkostninger for vandforbrugere og kommuner, fra miljø- og fødevareministeren

Trin 1

•Kritisk

påvirkede magasiner

•Kritisk

påvirkede indvindingsoplande

•Behov

for reduceret nitratudvaskning

•Nitratudvaskning

til grundvandsmagasiner fra landbrugsarealer

•Afstrømning

til vandløb og kyst

•Nitratudvaskning

fra rodzonen fra landbrugsarealer

•Effekten

af ekstensivering af landbrugsareal

•Areal

der ekstensiveres

Trin 2

Trin 3

Trin 4

Trin 5

Trin 6

Trin 7

Trin 8

Identifikation af kritisk påvirkede indvindingsoplande:

Kritisk påvirkede magasiner:

Grundvandsmagasiner som bliver kritisk påvirket

i de forskellige scenarier identificeres. Ved kritisk påvirkning menes, at nitrat-

koncentrationen i grundvandsmagasinet ved steady state overstiger hhv. 37,5

mg/l og 50 mg/l.

Kritisk påvirkede indvindingsoplande:

Det antages, at det kun er i indvindings-

oplande til de oxiderede dele af grundvandsmagasinet, at der gennemføres

grundvandsbeskyttende tiltag mht. nitrat. I data fra GEUS fremgår indvin-

dingsmængden og andelen heraf, der er oxideret i hvert magasin (> 1 mg ni-

trat/l i seneste analyse). For hvert magasin kan det derved bestemmes, hvor

stor en del af indvindingsmængden, der er kritisk påvirket.

www.niras.dk

Miljøstyrelsen, Grundvand:

Landbrugspakken - Omkostninger for vandforbrugere og kommuner

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 524: Rapport om fødevare- og landbrugspakkens omkostninger for vandforbrugere og kommuner, fra miljø- og fødevareministeren

Beregning af indsatsbehovet i de kritisk påvirkede indvindingsoplade:

Behov for reduceret nitratudvaskning:

På magasinniveau beregnes det, hvor

meget nitratudvaskningen til magasinet skal reduceres med indenfor indvin-

dingsoplande for at nitratkoncentrationen ikke overstiger hhv. 37,5 mg/l og 50

mg/l i den oxiderede del af de kritisk påvirkede indvindingsoplandene. Der ind-

går følgende beregningstrin heri:

På magasinniveau beregnes, hvor stor reduktionen i nitratudvasknin-

gen til de oxiderede dele af magasinet skal være, for at der på maga-

sinniveau ikke sker overskridelse af hhv. 37,5 og 50 mg/l.

Den samlede grundvandsdannelse til den oxiderede del af magasinet

beregnes (grundvandsdannelse (mm/år) * areal (ha).

Den oxiderede indvinding som andel af grundvandsdannelsen til den

oxiderede del af magasinet beregnes.

Behovet for reduceret nitratudvaskning til magasinet indenfor indvin-

dingsoplande beregnes. Dette beregnes som reduktionsbehovet (trin

3a) * andel af oxideret indvinding i forhold til grundvandsdannelsen til

den oxiderede del af magasinet (trin 3c).

Nitratudvaskning til grundvandsmagasiner fra landbrugsarealer:

I dette trin

beregnes den gennemsnitlige nitratudvaskning til magasinerne (ikke at forveks-

le med nitratudvaskningen ud af rodzonen) fra landbrugsarealer. De beregnede

værdier anvendes efterfølgende til beregning af hvor stort et areal, der skal

ekstensiveres indenfor hvert magasin. Der indgår følgende beregningstrin heri:

www.niras.dk

Miljøstyrelsen, Grundvand:

Landbrugspakken - Omkostninger for vandforbrugere og kommuner

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 524: Rapport om fødevare- og landbrugspakkens omkostninger for vandforbrugere og kommuner, fra miljø- og fødevareministeren

For hvert magasin beregnes nitratudvaskningen pr. ha til den oxidere-

de del af magasinet (N-udvaskning til den oxiderede del af magasinet

divideret med areal af oxideret del af magasin).

Andelen af landbrugsareal over hvert magasin er opgjort ud fra jord-

brugernes indberetning af marker i 2016.

For hvert scenarie (1-5) opgøres nitratudvaskningen til hvert magasin

for landbrugsarealet (kg/ha/år). I beregningen indregnes øvrige area-

ler med en belastning på 5,0 kg N/ha/år.

Vægtet efter beskyttelsesbehovet i de enkelte magasiner (beregnet i

trin 3d) er den gennemsnitlige nitratudvaskning til magasinerne fra

landbrugsarealer beregnet for scenarierne 1-5 som følger: S1: 46,0

kgN/ha/år; S2: 50,2 kgN/ha/år; S3: 51,8 kgN/ha/år; S4: 49,7

kgN/ha/år; S5: 51,3 kgN/ha/år.

Afstrømning til vandløb og kyst:

Det er kun en del af den nitrat der udvaskes

fra rodzonen, der når ned til magasinet. En del af det vand der forlader rodzo-

nen strømmer via dræn eller gennem jordmatricen til vandløb og kyst. Det er i

beregningerne antaget, at nitrat udvasket fra rodzonen følger samme strøm-

ningsveje og fordeling som vandet. Afstrømning til vandløb og kyst er udført i

følgende beregningstrin:

Ud fra data fra GEUS er det på magasinniveau beregnet hvor stor en

andel af nettonedbøren (gns. for hele magasinarealet), der når ned til

magasinet.

Vægtet efter areal af den oxiderede del af magasiner med indsatsbe-

hov er det beregnet, at 63% af nettonedbøren strømmer til den oxi-

derede del af magasinerne. De resterende 37% strømmer af til vand-

løb og kyst, og når dermed ikke ned til magasinerne.

Nitratudvaskning fra rodzonen fra landbrugsarealer:

I dette trin beregnes den

gennemsnitlige nitratudvaskning ud af rodzonen fra landbrugsarealer.

Med en antagelse om at nitratudvaskningen fra rodzonen følger

samme fordeling som vandet, og at der ikke sker nitratreduktion i den

oxiderede zone, er nitratudvaskningen ud af rodzonen fra landbrugs-

arealerne opgjort for scenarierne 1-5 som følger: S1: 72,7 kgN/ha/år;

S2: 79,3 kgN/ha/år; S3: 81,9 kgN/ha/år; S4: 78,5 kgN/ha/år; S5: 81,1

kgN/ha/år. Værdierne er fremkommet ved at dividere værdierne i trin

4d med 63%, som er den andel af nettonedbøren, der i gennemsnit

strømmer til grundvandsmagasinet (beregningstrin 5b).

www.niras.dk

Miljøstyrelsen, Grundvand:

Landbrugspakken - Omkostninger for vandforbrugere og kommuner

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 524: Rapport om fødevare- og landbrugspakkens omkostninger for vandforbrugere og kommuner, fra miljø- og fødevareministeren

Værdierne ligger over landsgennemsnittet, som ifølge /5/ er 61 kg

N/ha/år forud for Landbrugspakken og 68 kg N/ha/år i 2021 efter fuldt

implementeret Landbrugspakke. Det kan dog forventes, at der er en

overvægt af sandede jorde over den oxiderede del af magasinerne. Alt

andet lige er nitraudvaskningen på sandede arealer højere end fra le-

rede arealer /6/.

Effekten af ekstensivering af landbrugsareal:

Aarhus Universitet har analyse-

ret effekten af en række virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner

og målrettet regulering /7/. I rapporten skønnes det ud fra en række kilder, at

den årlige udvaskning fra langtidsbrak (svarende til ekstensivering i denne rap-

port) kan sættes til 5-20 kg N pr. ha, hvor intervallets høje værdier typisk re-

præsenterer sandjord med høj overskudsnedbør og intervallets lave værdier i

højere grad repræsenterer lerjorde med lille overskudsnedbør. Grundvands-

magasiner med beskyttelsesbehov er præget af en overvægt af sandjord. Med

baggrund heri vurderes det, at ekstensiverede landbrugsarealer på sigt i gen-

nemsnit vil have en nitratudvaskning på ca. 15 kgN/ha/år. Dvs. at nitratudvask-

ningen ud af rodzonen ved ekstensivering kan forventes at blive reduceret fra

værdierne beregnet under pkt. 6a (inden ekstensivering) til 15 kgN/ha/år (efter

ekstensivering).

Beregning af areal der forventes ekstensiveret:

Areal der ekstensiveres:

Ud fra hvor meget nitratudvaskningen skal reduceres

med indenfor de oxiderede dele af indvindingsoplandene (3) og hvor meget ni-

tratudvaskningen kan reduceres med pr. ha ved ekstensivering (7), beregnes

hvor stort et areal, det vurderes, at kommunerne/vandforsyningerne vil lave

særlige foranstaltninger på indenfor hvert grundvandsmagasin.

2.5

Forventet omfang af foranstaltninger til beskyttelse mod pesticider

Jordprisen forventes alt andet lige at stige som følge af Landbrugspakken. Dermed bli-

ver det også dyrere at beskytte mod pesticider. I dette afsnit estimeres det forventede

areal af foranstaltninger til beskyttelse mod pesticider for senere i rapporten at kunne

estimere effekten af højere jordpriser. Der medtages ikke øvrige forhold i beregningen.

Det antages, at der vil blive beskyttet mod pesticider i indsatsområder (IO) beliggende

indenfor BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO). I det følgende beskrives frem-

gangsmåden til beregning af beskyttelsesbehovet mod pesticider.

BNBO-udpegning:

Miljøstyrelsen har med udgangen af 2016 afsluttet et pro-

jekt, som har sikret, at der er afgrænset BNBO til alle almene vandforsynings-

anlæg. Miljøstyrelsen har ikke foretaget afgrænsning af alle BNBO, da en del-

mængde er afgrænset af kommunerne. BNBO, som Miljøstyrelsen har afgræn-

set, og de kommuneberegnede BNBO, som kommunerne har offentliggjort på

www.niras.dk

Miljøstyrelsen, Grundvand:

Landbrugspakken - Omkostninger for vandforbrugere og kommuner

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 524: Rapport om fødevare- og landbrugspakkens omkostninger for vandforbrugere og kommuner, fra miljø- og fødevareministeren

Danmarks Arealinformation udgør til sammen et areal på 18.948 ha. Der er la-

vet et overslag over arealet af de kommuneberegnede BNBO, som ikke er of-

fentliggjort på Danmarks Arealinformation, for at have et samlet overblik for

hele landet. Disse er beregnet ud fra antagelsen om, at BNBO på landsplan har

en gennemsnitlig størrelse på 2,5 ha, ligefrem fordelt ud fra indvindingens stør-

relse. Dette svarer til den gennemsnitlige størrelse af tidligere beregnede

BNBO’er

i 37 kommuner /8/. Med disse antagelser udgør arealet af BNBO´er til

de resterende boringer 4.121 ha. Det samlede BNBO-areal er således 23.069

ha.

BNBO med beskyttelsesbehov:

BNBO-arealer indenfor IO udvælges. Landbrugsare-

aler i omdrift indenfor disse områder udvælges. På disse arealer antages det, at der

i stort omfang vil ske ophør af pesticidanvendelse (uafhængigt af Landbrugspak-

ken). Disse landbrugsarealer udgør 3.144 ha.

Indsatsområder (IO) i forhold til sprøjtemidler:

Endvidere antages det, at der vil

ske ophør af pesticidanvendelse på landbrugsarealer i omdrift indenfor IO i forhold

til sprøjtemidler indenfor indvindingsoplande (uafhængigt af Landbrugspakken).

Disse landbrugsarealer udgør 1.437 ha.

Relatering af areal til magasin.

Med samme metode som ved nitrat er indvindings-

oplande relateret til magasiner. I nogle områder ligger der flere grundvandsmaga-

siner over hinanden. Hver indvindingsboring er relateret til et indvindingsmagasin.

Det enkelte indvindingsopland relateres via boringerne til et grundvandsmagasin. I

de tilfælde hvor flere boringer til et vandværk er filtersat i hvert sit magasin, an-

vendes det magasin, hvor de fleste boringer er filtersat. Det er gjort ud fra en anta-

gelse om, at det er magasinet med de fleste boringer, der er vigtigst for vandvær-

ket.

Korrektion for overlap mellem IO ift. sprøjtemidler og BNBO.

Der er i mindre grad

sammenfald mellem arealer med beskyttelsesbehov i IO i forhold til sprøjtemidler

og BNBO (2,5 ha). Sammenlagt er der efter denne fremgangsmåde et pesticid-

beskyttelsesomfang på 4.578 ha. Der kan være øvrige IO i forhold til nitrat udenfor

BNBO, som vurderes at skulle beskyttes mod pesticider. Disse indgår kun i bereg-

ningerne, de steder hvor der reduceres i nitratudvaskningen.

Ved analyse af data fremgår det, at på ca. 8 % af arealet udpeget til pesticidindsatser er

der med denne fremgangsmåde også udpeget nitratindsatser. Dette indgår i beregnin-

gerne. Arealer, der bliver beskyttet mod nitratudvaskning, vil ofte ligeledes blive be-

skyttet mod pesticider. Reelt er arealet der beskyttes mod pesticider således væsentligt

større end det ovenfor angivne.

www.niras.dk

Miljøstyrelsen, Grundvand:

Landbrugspakken - Omkostninger for vandforbrugere og kommuner

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 524: Rapport om fødevare- og landbrugspakkens omkostninger for vandforbrugere og kommuner, fra miljø- og fødevareministeren

3.1

3.1.1

FORVENTET OMFANG AF FORANSTALTNINGER

Nitrat

Uden Landbrugspakke

Baseret på datagrundlaget og antagelserne beskrevet i det foregående kapitel er det

beregnet hvor stort reduktionsbehovet er fra rodzonen indenfor indvindingsoplande for

at undgå en overskridelse af hhv. 37,5 og 50 mg nitrat pr. liter i de oxiderede dele af

indvindingsoplandene. Dette er beregnet hhv. uden Landbrugspakken og med Land-

brugspakken for scenarie 2 - 5.

Af Tabel 1 fremgår det, at uden Landbrugspakken skal der reduceres ca. 263.100 kg

N/år i udvaskningen til grundvandsmagasinerne (for at undgå, at den oxiderede del af

grundvandsmagasinerne indenfor indvindingsoplande overstiger 37,5 mg/l (beregnet

ved top af af grundvandsmagasin). Denne reduktion kan ske ved at ekstensivere ca.

7.210 ha landbrugsjord i omdrift.

Tabel 1: Overslag over behovet for reduktion i nitratudvaskning på landsplan til de oxiderede dele

af grundvandsmagasinerne hhv. med og uden Landbrugspakken for at nitratkoncen-

trationen ikke overstiger 37,5 mg/l i indvundet vand. Endvidere er angivet hvor stort

areal, der skal beskyttes til opnåelse heraf.

Scenarie 1

Nej

263.100

Scenarie 2

Nej

329.400

66.300

7.210

4.247

8.100

890

4.234

Scenarie 3

Nej

355.300

92.200

8.390

1.180

4.214

Scenarie 4

318.900

55.800

7.940

730

4.234

Scenarie 5

Nej

344.700

81.600

8.240

1.030

4.214

Landbrugspakke

Fremtidig arealreduktion

Kompenserende tiltag

Behov for reduktion i nitratudvaskning (beregnet

ved top af grundvandsmagasin) (kgN/år)

Ekstra beskyttelsesbehov i forhold til S1 (kgN/år)

Areal der skal beskyttes mht. nitrat (ha)

Ekstra areal der skal beskyttes mht. nitrat (ha)

Areal der skal beskyttes mht. pesticider (ha)

Af Tabel 2 fremgår det, at uden Landbrugspakken skal der reduceres ca. 130.100 kg

N/år i udvaskningen til grundvandsmagasinerne for at undgå, at den oxiderede del af

grundvandsmagasinerne indenfor indvindingsoplande overstiger 50 mg/l (beregnet ved

top af af grundvandsmagasin). Denne reduktion kan ske ved at ekstensivere ca. 3.560

ha landbrugsjord i omdrift. Dette er ca. det halve areal i forhold til ved 37,5 mg/l.

www.niras.dk

Miljøstyrelsen, Grundvand:

Landbrugspakken - Omkostninger for vandforbrugere og kommuner

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 524: Rapport om fødevare- og landbrugspakkens omkostninger for vandforbrugere og kommuner, fra miljø- og fødevareministeren

Tabel 2: Overslag over behovet for reduktion i nitratudvaskning på landsplan til de oxiderede dele

af grundvandsmagasinerne hhv. med og uden Landbrugspakken for at nitratkoncen-

trationen ikke overstiger 50 mg/l. Endvidere er angivet hvor stort areal, der skal be-

skyttes til opnåelse heraf.

Scenarie 1

Nej

130.100

Scenarie 2

Nej

192.700

62.600

3.560

4.405

4.740

1.180

4.270

Scenarie 3

Nej

217.200

87.100

5.130

1.570

4.267

Scenarie 4

182.800

52.700

4.550

990

4.270

Scenarie 5

Nej

207.300

77.200

4.960

1.400

4.269

Landbrugspakke

Fremtidig arealreduktion

Kompenserende tiltag

Behov for reduktion i nitratudvaskning (beregnet

ved top af grundvandsmagasin) (kgN/år)

Ekstra beskyttelsesbehov i forhold til S1 (kgN/år)

Areal der skal beskyttes mht. nitrat (ha)

Ekstra areal der skal beskyttes mht. nitrat (ha)

Areal der skal beskyttes mht. pesticider (ha)

3.1.2

Med Landbrugspakke

Af Tabel 1 og Tabel 2 fremgår det, at med Landbrugspakken skal der reduceres yderlige-

re mellem 52.700 og 92.200 kg N/år i udvaskningen til grundvandsmagasinerne for at

undgå, at den oxiderede del af grundvandsmagasinerne indenfor indvindingsoplande

overstiger 37,5 mg/l eller 50 mg/l. Denne reduktion kan ske ved ekstensivering af yder-

ligere ca. 730

–

1.570 ha landbrugsjord i omdrift (i forhold til scenarie 1).

Af Tabel 1 og Tabel 2 fremgår det endvidere, at på trods af, at det ekstra beskyttelses-

behov med Landbrugspakken (scenarie 2-5) er større i 37,5 mg/l-scenariet end i 50

mg/l-scenariet, så er det ekstra areal, der skal beskyttes (ekstensiveres) med Land-

brugspakken større i 50 mg/l-scenariet end i 37,5 mg/l-scenariet. Det skyldes, at det

samlede areal der ekstensiveres uden Landbrugspakken (scenarie 1) i 37,5 mg/l-

scenariet er væsentligt større end i 50 mg/l-scenariet. Da den udvaskningsmæssige

effekt af ekstensivering er større med landbrugspakken end uden landbrugspakken, så

medfører det, at jo større reduktionsbehovet er uden landbrugspakken, jo mindre stig-

ning vil der være i ekstra areal, der skal ekstensiveres.

3.2

Pesticider

Med de anvendte forudsætninger, om hvor der skal ske indsatser mod pesticider, frem-

går det af Tabel 1 og Tabel 2 , at der skal ske ophør med pesticidanvendelse på ca. 4.200

–

4.400 ha (ud over de arealer, hvor der sker både nitrat- og pesticidindsatser). Dette er

i det store og hele uafhængigt af Landbrugspakken. Arealerne medtages i beregninger-

ne, idet jordprisen forventes at stige som følge af Landbrugspakken, og dermed vil er-

statningerne for arealrestriktioner også stige.

Da der i nogen grad er overlap mellem arealer med nitrat- hhv. pesticidindsatser falder

arealet med rene pesticidindsatser, når arealet med nitratindsatser stiger, da der ofte

også gennemføres pesticidindsatser på arealer med nitratindsatser. Dette er årsagen til

www.niras.dk

Miljøstyrelsen, Grundvand:

Landbrugspakken - Omkostninger for vandforbrugere og kommuner

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 524: Rapport om fødevare- og landbrugspakkens omkostninger for vandforbrugere og kommuner, fra miljø- og fødevareministeren

variationer i arealet, der skal beskyttes mht. pesticider i de forskellige scenarier i Tabel

1og Tabel 2.

www.niras.dk

Miljøstyrelsen, Grundvand:

Landbrugspakken - Omkostninger for vandforbrugere og kommuner

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 524: Rapport om fødevare- og landbrugspakkens omkostninger for vandforbrugere og kommuner, fra miljø- og fødevareministeren

4.1

4.1.1

OMKOSTNINGER FOR VANDFORBRUGERNE

Jordværdi

Landbrugspakkens forventede påvirkning af jordværdien

Landbrugspakken medfører et højere dækningsbidrag primært pga. højere udbytter

som følge af øget gødskning. Den øgede indtjening kan medføre højere jordpriser. De

højere jordpriser og dermed øget værdi af landbrugsjord medfører, at der må forventes

udbetalt højere erstatninger ved pålæg af rådighedsindskrænkninger.

I følge SEGES forventes jordpriserne i Danmark at stige sammenlagt ca. 31 mia. kr. som

følge af Landbrugspakken, hvilket i gennemsnit svarer til 12.000 kr. pr. ha /9/. I de vide-

re beregninger antages jordprisen at stige med 12.000 kr. pr. ha.

Der regnes med en gennemsnitlig jordpris for landbrugsjord før Landbrugspakken på kr.

160.000 pr. ha. Dette stemmer godt overens med vurderinger fra SEGES /10/, /11/,

/12/.

4.1.2

Værdiforringelse ved pålæg af dyrkningsrestriktioner

Der er i perioden 2000-2016 indgået 250-300 varige dyrkningsaftaler i Danmark omfat-

tende ca. 4.000 ha. Aftalerne omhandler reduceret gødskning og/eller ophør med brug

af pesticider. Hovedparten af aftalerne er indgået frivilligt mellem vandforsyninger og

lodsejere, og en stor del af disse er indgået på ekspropriationslignende vilkår, idet myn-

digheden har vist vilje til ekspropriation.

Hovedparten af dyrkningsaftalerne er indgået af vandforsyningerne i Aalborg, Aarhus,

Odense, København, Esbjerg, Ringkøbing-Skjern og Frederikshavn. I Aalborg er en del af

dyrkningsaftalerne blevet pålagt af Aalborg Kommune. I bl.a. Aarhus, Skanderborg,

Sønderborg og Egedal Kommuner m.fl. forventes påbud og pålæg i væsentligt omfang

anvendt fremover. I Aalborg Kommune er erstatningerne i seks tilfælde blevet fastsat

ved taksation og overtaksation.

Der foreligger således et erfaringsgrundlag for hvilke erstatninger, der betales til lods-

ejerne for ophør med brug af pesticider, reduceret gødskning eller helt ophør med

gødskning. Ud fra erfaringsgrundlaget kan det uddrages, at der er betalt følgende ni-

veauer for erstatninger som engangsbeløb, som vil blive anvendt i de videre beregnin-

ger:

Ingen brug af kvælstofgødning (ud over fra græsende dyr) og ingen brug af pe-

sticider: Erstatningerne ligger på ca. 2/3 af jordens værdi.

Pesticidfri drift: Erstatningerne ligger på ca. 1/3 af jordens værdi.

www.niras.dk

Miljøstyrelsen, Grundvand:

Landbrugspakken - Omkostninger for vandforbrugere og kommuner

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 524: Rapport om fødevare- og landbrugspakkens omkostninger for vandforbrugere og kommuner, fra miljø- og fødevareministeren

Der skal ligeledes indregnes omkostninger til gennemførelse af grundvandsbeskyttende

tiltag. Herunder den tid som vandforsyningerne anvender til indgåelse af aftaler, rådgi-

verbistand og nogle af kommunens omkostninger til gennemførsel af påbud og taksati-

on, da disse også ender hos vandforbrugerne. Baseret på erfaringstal fra Aarhus Vand

A/S vurderes omkostningerne hertil at udgøre 15 %, som indgår i de videre beregninger.

4.2

4.2.1

Omkostninger for vandforbrugerne

Uden Landbrugspakke

Af Tabel 3 fremgår de forventede gennemsnitlige omkostninger på landsplan til grund-

vandsbeskyttelse baseret på forudsætningerne i de forudgående afsnit, og hvis nitrat-

koncentrationen ikke skal overstige 37,5 mg/l. Uden Landbrugspakken forventes grund-

vandsbeskyttende tiltag, som éngangs-udgift at koste ca. kr. 1,15 mia. kr. Det svarer til

2,80 kr. pr. m indvundet vand i ét år (éngangsbeløb). Grundvandsbeskyttelse forventes

ud fra de anvendte forudsætninger og datamateriale løbende at koste i gennemsnit 11

øre pr. m indvundet vand.

Tilsvarende fremgår det af Tabel 4 hvad de forventede gennemsnitlige omkostninger på

landsplan til grundvandsbeskyttelse vil være, hvis nitratkoncentrationen ikke skal over-

stige 50 mg/l. Uden Landbrugspakken forventes grundvandsbeskyttende tiltag i så fald,

som éngangs-udgift at koste ca. kr. 698 mio. kr. Det svarer til 1,70 kr. pr. m indvundet

vand i ét år (éngangsbeløb). Grundvandsbeskyttelse forventes ud fra de anvendte for-

udsætninger og datamateriale løbende at koste i gennemsnit 7 øre pr. m indvundet

vand.

4.2.2

Med Landbrugspakke

Af Tabel 3 og Tabel 4 fremgår det, at omkostningerne til grundvandsbeskyttelse uden

Landbrugspakken er væsentligt lavere ved anvendelse af en grænse på 50 mg/l frem for

en grænse på 37,5 mg/l. Derimod er mer-omkostningen til grundvandsbeskyttelse på

samme niveau, uanset om der anvendes en grænse på 37,5 eller 50 mg/l. De gennem-

snitlige omkostninger på landsplan til grundvandsbeskyttelse som følge af Landbrugs-

pakken forventes at stige med 169

–

250 mio. kr. som éngangs-udgift. Det svarer til en

stigning på 41

–

61 øre pr. m indvundet vand i ét år (éngangsbeløb).

Grundvandsbeskyttelse forventes ud fra de anvendte forudsætninger og datamateriale

løbende at koste i gennemsnit 1,7

–

2,4 øre ekstra pr. m indvundet vand som følge af

Landbrugspakken. Variationen er dog mellem 0 og 193 øre/m (figur 4.1) De 193 øre/m

er baseret på en enkelt observation, hvor grundvandsmagasinet er meget lille. Den

Ved anvendelse af en kalkulationsrente på 4% er forholdet mellem éngangsbeløb og årlige beløb

ca. en faktor 25. Eksempelvis svarer et éngangsbeløb på kr. 2,80 pr. m til 11 øre pr. m i al

fremtid.

www.niras.dk

Miljøstyrelsen, Grundvand:

Landbrugspakken - Omkostninger for vandforbrugere og kommuner

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 524: Rapport om fødevare- og landbrugspakkens omkostninger for vandforbrugere og kommuner, fra miljø- og fødevareministeren

næsthøjeste observation medfører en løbende ekstra omkostning på 39 øre/m (figur

4.2).

Tabel 3: Omkostninger til grundvandsbeskyttelse for nitrat og pesticider hhv. uden Landbrugspak-

ken (scenarie 1) og med Landbrugspakken (scenarie 2-5), hvis nitratkoncentrationen i

den oxiderede del af grundvandsmagasinerne ikke skal overstige 37,5 mg/l.

Scenarie 1

Landbrugspakke

Fremtidig arealreduktion

Kompenserende tiltag

Engangs-omkostning til beskyttelse (mio.kr)

Ekstra engangs-omk. I forhold til S1 (mio. kr.)

Engangs-omkostning til beskyttelse (kr./m )

Ekstra engangs-omk. I forhold til S1 (kr./m )

Løbende omkostning til beskyttelse (kr./m )

Ekstra løbende omkostning til beskyttelse

(kr./m )

Scenarie 2

Nej

1.335

190

3,26

0,46

0,13

0,019

Scenarie 3

Nej

1.372

227

3,35

0,55

0,13

0,022

Scenarie 4

1.314

169

3,21

0,41

0,13

0,017

Scenarie 5

Nej

1.352

207

3,30

0,50

0,13

0,020

Nej

1.145

2,80

0,11

Tabel 4: Omkostninger til grundvandsbeskyttelse for nitrat og pesticider hhv. uden Landbrugspak-

ken (scenarie 1) og med Landbrugspakken (scenarie 2-5), hvis nitratkoncentrationen i

den oxiderede del af grundvandsmagasinerne ikke skal overstige 50 mg/l .

Scenarie 1

Landbrugspakke

Fremtidig arealreduktion

Kompenserende tiltag

Engangs-omkostning til beskyttelse (mio.kr)

Ekstra engangs-omk. I forhold til S1 (mio. kr.)

Engangs-omkostning til beskyttelse (kr./m )

Ekstra engangs-omk. I forhold til S1 (kr./m )

Løbende omkostning til beskyttelse (kr./m )

Ekstra løbende omkostning til beskyttelse

(kr./m )

Scenarie 2

Nej

897

199

2,19

0,49

0,09

0,019

Scenarie 3

Nej

948

250

2,32

0,61

0,09

0,024

Scenarie 4

872

174

2,13

0,43

0,09

0,017

Scenarie 5

Nej

925

227

2,26

0,56

0,09

0,022

Nej

698

1,70

0,07

Omkostningerne til grundvandsbeskyttelse fordeler sig meget ulige magasinerne i mel-

lem. Det gælder også meromkostningen som følge af Landbrugspakken. Af Figur 4-1 og

Figur 4-2 (udsnit af Figur 4-1) ses sammenhængen mellem øget vandpris som følge af

Landbrugspakken og indvindingsmængden fra magasinet i scenarie 4. Meromkostnin-

gen varierer mellem 0 og 193 øre pr. m . Der ses en klar tendens til, at de højeste mer-

omkostninger relaterer sig til magasiner, hvorfra oppumpningen er lav. Dvs. magasiner

som forsyner relativt få forbrugere.

www.niras.dk

Miljøstyrelsen, Grundvand:

Landbrugspakken - Omkostninger for vandforbrugere og kommuner

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 524: Rapport om fødevare- og landbrugspakkens omkostninger for vandforbrugere og kommuner, fra miljø- og fødevareministeren

For nogle vandværker vil et alternativ til grundvandsbeskyttelse være etablering af ny

kildeplads / nye boringer eller forsyning fra andre vandværker. Omkostningerne hertil

skal dog også finansieres af vandforbrugerne.

0,40

Løbende merudgift som følge af

Landbrugspakken (kr./m3)

0,35

0,30

0,25

0,20

0,15

0,10

0,05

5.000.000 10.000.000 15.000.000 20.000.000 25.000.000

Oppumpet vandmængde fra magasin (m3/år)

Figur 4-1: Sammenhæng mellem indvindingsmængde fra grundvandsmagasinet og stigning i

vandprisen som følge af Landbrugspakken, hvis nitratkoncentrationen ikke skal over-

stige 37,5 mg/l i de oxiderede dele af magasinerne (scenarie 4). Med den valgte skala

på y-aksen mangler et enkelt punkt på 1,93 kr pr. m .

www.niras.dk

Miljøstyrelsen, Grundvand:

Landbrugspakken - Omkostninger for vandforbrugere og kommuner

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 524: Rapport om fødevare- og landbrugspakkens omkostninger for vandforbrugere og kommuner, fra miljø- og fødevareministeren

0,40

Løbende merudgift som følge af

Landbrugspakken (kr./m3)

0,35

0,30

0,25

0,20

0,15

0,10

0,05

100.000

200.000

300.000

400.000

500.000

Oppumpet vandmængde fra magasin (m3/år)

Figur 4-2: Udsnit af Figur 4-1 i intervallet 0

–

500.000 m /år, og 0

–

0,35 kr/m . Sammenhæng

mellem indvindingsmængde fra grundvandsmagasinet og stigning i vandprisen som

følge af Landbrugspakken, hvis nitratkoncentrationen ikke skal overstige 37,5 mg/l i

de oxiderede dele af magasinerne (scenarie 4).

Af Figur 4-3 fremgår de summerede mer-omkostninger af Landbrugspakken (scenarie 4,

maks. 37,5 mg nitrat/l) som funktion af antal husholdninger. Eksempelvis kan det aflæ-

ses, at 20 % af husholdningerne skal afholde 83% af mer-omkostningerne for Land-

brugspakken.

www.niras.dk

Miljøstyrelsen, Grundvand:

Landbrugspakken - Omkostninger for vandforbrugere og kommuner

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 524: Rapport om fødevare- og landbrugspakkens omkostninger for vandforbrugere og kommuner, fra miljø- og fødevareministeren

100%

90%

Summeret meromkostning

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

20%

40%

60%

80%

100%

Husholdninger

Figur 4-3: Summerede mer-omkostninger af Landbrugspakken for vandforbrugerne som funktion

af antal husholdninger. Der er anvendt scenarie 4 og maksimalt 37,5 mg nitrat pr. li-

ter.

Den geografiske fordeling af meromkostningen til grundvandsbeskyttelse med Land-

brugspakken (scenarie 4) på landsplan fremgår af Tabel 5. Det fremgår, at vandprisen

kan forventes at stige mest i Jylland (3-4 øre/m3) og mindst på Sjælland (0-1 øre/m3).

Det kan forventes, at landbrugspakken i nogle områder, grundet mere målrettethed vil

medføre en lavere vandpris end de ellers ville have haft. Omvendt vil der være områder

hvor landbrugspakken vil medføre en højere mer-omkostning end beregnet som følge

af afkobling s. 23.af arealgodkendelser i eksisterende og nye miljøgodkendelser af hus-

dyrbrug.

Tabel 5: Gennemsnitlig løbende stigning i vandprisen som følge af Landbrugspakken opdelt på

landsdele (scenarie 4).

Landsdel

Fyn

Sjælland

Jylland

Hele landet

Stigning i vandpris (øre/m )

–

1,7 - 2,4

4.3

Fordeling på husholdninger og erhverv

Opgørelsen af meromkostningen for vandforbrugerne fordelt på husholdninger og er-

hverv er vurderet ud fra Dansk Vand- og Spildevandsforenings (DANVA) årlige bench-

marking gennemført for de største vandforsyninger i Danmark /13/. De vandværker der

er repræsenteret i DANVA leverer ca. 68 % af de udpumpede vand i Danmark. Det

fremgår, at 64 % af udpumpningen sker til husholdninger. Meromkostningen som følge

af Landbrugspakken kan derfor antages at være tilsvarende fordelt, hvilket vil sige 36%

www.niras.dk

Miljøstyrelsen, Grundvand:

Landbrugspakken - Omkostninger for vandforbrugere og kommuner

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 524: Rapport om fødevare- og landbrugspakkens omkostninger for vandforbrugere og kommuner, fra miljø- og fødevareministeren

til erhvervsforbrugere, svarende til 61 - 63 mio. kr. i éngangsomkostning (scenarie 4), og

64 % til husholdninger, svarende til 108 - 111 mio. kr. i éngangsomkostning (scenarie 4).

I husholdninger anvendte hver person i 2014 i gennemsnit 38,8 m vand /13/. Ved et

gennemsnitligt vandforbrug kan meromkostningen pr. person forventes i gennemsnit at

være ca. 66 øre/år varierende mellem kr. 0 og 75 kr. pr. år. Det skal dog nævnes, at de

75 kr. er en ekstremværdi, som kun omfatter ganske få forbrugere.

www.niras.dk

Miljøstyrelsen, Grundvand:

Landbrugspakken - Omkostninger for vandforbrugere og kommuner

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 524: Rapport om fødevare- og landbrugspakkens omkostninger for vandforbrugere og kommuner, fra miljø- og fødevareministeren

5.1

KOMMUNERNES ADMINISTRATIVE OMKOSTNINGER

Indsatsplanlægning og implementering af indsatser

Kommunernes omkostninger til indsatsplanlægning varierer væsentligt, og afhænger i

høj grad af omfanget af indsatsbehov. Ved et stort indsatsbehov har kommunerne et

stort arbejde med involvering af interessenter. En plan med et stort indsatsbehov er

derfor dyrere end en plan med et lille indsatsbehov. Landbrugspakken kan iht. foregå-

ende kapitel medføre et øget indsatsbehov og dermed øgede omkostninger. Endvidere

varierer omkostningerne til indsatsplanlægning afhængig af, om der udarbejdes én

samlet indsatsplan for alle vandværker, eller om der udarbejdes særskilte indsatsplaner

for delområder. Flere planer giver et større tidsforbrug.

Kommunernes administrative opgaver ved implementering af indsatserne relaterer sig i

hovedtræk til følgende emner:



Aftaleindgåelse med vandforsyninger om implementering af indsatser. Herun-

der at skabe grundlaget for at vandforsyningerne kan indgå frivillige aftaler.

Påbud af rådighedsindskrænkninger på ejendomme, hvor der ikke kan indgås

frivillige aftaler. Herunder politisk behandling, erstatningsberegning og be-

handling af høringssvar.



Taksationssager.

5.2

Kommunernes øgede administrative omkostninger

Fem kommuner er blevet kontaktet med henblik på vurdering af kommunernes ekstra

omkostninger som følge af Landbrugspakken. De adspurgte kommuners forventninger

er, at Landbrugspakken kan have en effekt på enkelte indvindingsoplande i hver kom-

mune. Dvs. der vil være vandværker, hvor de forventer, at der skal foretages revurde-

ring af indsatsbehovet.

Der er stor variation i tidsforbruget til udarbejdelse af en indsatsplan. I det følgende

kalkuleres med et timeforbrug på 1.000 timer á kr. 500 pr. indsatsplan omhandlende ca.

15 vandværker. Ud fra disse antagelser koster én plan ca. 500.000 kr., eller kr. 35.000

pr. vandværk. Ved en antagelse om at ca. 40 indsatsplaner får et ekstra beskyttelsesbe-

hov, og at disse planer derved fordyres med ca. 20 %, medfører det en meromkostning

på ca. 4 mio. kr. til indsatsplanlægning.

Det vurderes, at det øgede indsatsbehov resulterer i, at der skal dyrkningsrestriktioner

på yderligere 160 ejendomme, og at kommunerne i gennemsnit får et merforbrug på

ca. 40 timer pr. ejendom i den fase, hvor vandforsyningerne skal indgå frivillige aftaler

med lodsejerne. Det medfører en meromkostning på ca. 3,2 mio. kr.

www.niras.dk

Miljøstyrelsen, Grundvand:

Landbrugspakken - Omkostninger for vandforbrugere og kommuner

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 524: Rapport om fødevare- og landbrugspakkens omkostninger for vandforbrugere og kommuner, fra miljø- og fødevareministeren

Erfaringsmæssigt kan der indgås frivillige aftaler med ca. halvdelen af lodsejerne. Ved

de øvrige kan indsatsen implementeres ved at kommunen giver påbud om rådigheds-

indskrænkninger. Ved påbud vurderes det, at der anvendes ca. 1 mandemåned pr. på-

bud (lodsejer). Det medfører en meromkostning på ca. 6,4 mio. kr.

Ud fra tidligere erfaringer kan det forventes, at 10

–

20 % af påbuddene indbringes for

taksation, og halvdelen af disse indbringes for overtaksation. Ved taksati-

on/overtaksation vurderes det, at der anvendes ca. 1 mandemåned pr. lodsejer. Det

medfører en meromkostning på ca. 3,2 mio. kr.

Ud fra ovenstående informationer og forudsætninger vurderes kommunernes øgede

administrative omkostninger som følge af Landbrugspakken, at beløbe sig til ca. 16,8

mio. kr. En mindre del af disse omkostninger kan kommunerne indkræve hos vandsel-

skaberne, hvorved det bliver en øget omkostning for vandforbrugerne.

www.niras.dk

Miljøstyrelsen, Grundvand:

Landbrugspakken - Omkostninger for vandforbrugere og kommuner

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 524: Rapport om fødevare- og landbrugspakkens omkostninger for vandforbrugere og kommuner, fra miljø- og fødevareministeren

KONKLUSION

Landbrugspakkens økonomiske konsekvenser for vandforbrugere tilsluttet almene

vandforsyninger og kommuner er vurderet i denne rapport. Beregninger og vurderinger

baserer sig på et udredningsarbejde fra GEUS, som belyser hvilke grundvandsmagasiner,

der på sigt opnår en nitratkoncentration på over hhv. 37,5 og 50 mg/l i de oxiderede

dele af magasinet hhv. med og uden Landbrugspakken. Der er gennemført fire forskelli-

ge scenarier for situationen med Landbrugspakken.

Der er i denne rapport ikke taget højde for Landbrugspakkens kommende målrettede

reguleringer, da disse ikke er konkretiserede og geografisk placeret. De indgår heller

ikke i resultaterne fra GEUS, som dette projekt baserer sig på. Med den målrettede

regulering, der forventes fuldt indfaset i 2021, reduceres kvælstofbelastningen af kyst-

vande med yderligere ca. 3.500 ton kvælstof. Når den målrettede regulering træder i

kraft i 2019, vil meromkostningen blive lavere. I hvilken grad den blivere lavere afhæn-

ger dog af, hvilke virkemidler der kommer i anvendelse, og hvor præcist de bliver place-

ret i forhold til beskyttelsesbehovet.

Følgende kan konkluderes:



Nitratudvaskningen over de oxiderede dele af grundvandsmagasinerne skal

sammenlagt reduceres med i størrelsesordenen 182.800

–

355.300 kg N/år.

Heraf skyldes Landbrugspakken i størrelsesordenen 52.700

–

92.200 kg N/år.

Dette er uden indregning af effekten af de kompenserede tiltag, som iværk-

sættes med den målrettede regulering.



Som følge af Landbrugspakken skal der ekstensiveres 730

–

1.570 ha ekstra

areal. Arealerne går fra omdrift til ekstensiv drift (vedvarende græs, skov,

brak).



Uden Landbrugspakken forventes grundvandsbeskyttende tiltag, som éngangs-

udgift at koste ca. kr. 0,70 - 1,15 mia. kr. Omkostningerne på landsplan til

grundvandsbeskyttelse som følge af Landbrugspakken forventes at stige med

169

–

250 mio. kr. som éngangs-udgift. Det svarer til en stigning på 41

–

61 øre

pr. m indvundet vand i ét år (éngangsbeløb). Grundvandsbeskyttelse forventes

ud fra de anvendte forudsætninger og datamateriale at koste vandforbrugerne

i gennemsnit 1,7 - 2,4 øre ekstra pr. m indvundet vand som følge af Land-

brugspakken.



Der er stor variation i omkostningerne til beskyttelse fra magasin til magasin.

Meromkostningen varierer mellem 0 og 193 øre pr. m . Der ses en klar tendens

til, at de højeste meromkostninger relaterer sig til magasiner, hvorfra op-

pumpningen er lav. Dvs. magasiner som forsyner relativt få forbrugere. Ved et

gennemsnitligt vandforbrug kan meromkostningen pr. person forventes i gen-

www.niras.dk

Miljøstyrelsen, Grundvand:

Landbrugspakken - Omkostninger for vandforbrugere og kommuner

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 524: Rapport om fødevare- og landbrugspakkens omkostninger for vandforbrugere og kommuner, fra miljø- og fødevareministeren

nemsnit at ligge på ca. 66 øre pr. år, variere mellem 0 og 75 kr. pr. år. De 75 kr.

skal dog ses som en ekstremværdi, der kun omfatter få forbrugere. 20 % af

husholdningerne skal afholde 83 % af mer-omkostningerne.



Vandprisen kan som følge af landbrugspakken forventes at stige mest i Jylland

og mindst på Sjælland.

Vandforbruget fra almene vandforsyninger fordeler sig med ca. 36 % til erhverv

og 64 % til private husholdninger. Meromkostningerne som følge af Land-

brugspakken antages at fordele sig tilsvarende.



Det vurderes, at kommunernes øgede omkostninger til administration af

grundvandsområdet som følge af Landbrugspakken beløber sig til ca. 16,8 mio.

kr. som engangsudgift.

www.niras.dk

Miljøstyrelsen, Grundvand:

Landbrugspakken - Omkostninger for vandforbrugere og kommuner

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 524: Rapport om fødevare- og landbrugspakkens omkostninger for vandforbrugere og kommuner, fra miljø- og fødevareministeren

REFERENCER

/1/ Landbrugspakken. Lovforslag nr. L 68. Lov om ændring af lov om jordbrugets

anvendelse af gødning og om plantedække vedtaget 25. februar 2016.

http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20151/lovforslag/L68/20151_L68_som_frems

at.pdf

/2/ Spørgsmål 111 til Lovforslag om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af

gødning og om plantedække.

http://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/l68/spm/111/index.htm#nav

/3/

Spørgsmål 710,

MOF alm. del.

http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/MOF/spm/710/1619240/index.htm

/4/ GEUS (2016): National Kvælstofmodel. Kvælstofpåvirkning af grundvand. Rap-

port udarbejdet af GEUS og DCA,

http://www.geus.dk/DK/water-soil/water-

cycle/Documents/national_kvaelstofmodel_slutrapport-nov-2016.pdf

/5/ Revurdering af Baseline (2016): Teknisk rapport fra DCE

–

National Center for

Miljø og Energi. Nr. 67.

http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&cad=rja&uact=8&ved=0ahUKEwjT59q4p8fRAhVGhiwKHbUHDFYQFggZMAA&url=http%

3A%2F%2Fdce2.au.dk%2Fpub%2FTR67.pdf&usg=AFQjCNHUSfos770yHETIjgMKs8v4IluC2w&sig2=DLpCTrEWU-9Am8zl-zrcOA&bvm=bv.144224172,d.bGs

/6/ NOVANA Blicher-Mathiesen, G., Rasmussen, A., Rolighed, J., Andersen, H.E.,

Jensen, P.G., Wienke, J., Hansen, B. & Thorling, L. (2015). Landovervågningsop-

lande 2014. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE

–

Nationalt Center for Miljø og

Energi, 150 s.

–

Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Energi nr. 164

http://dce2.au.dk/pub/SR164.pdf

/7/ Eriksen, J. et al. (2014): Virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner

og målrettet arealregulering. Aarhus Universitet, DCA rapport nr. 052.

/8/ Naturstyrelsen (2015): Redegørelse om resultaterne af BNBO-bevillingen i

2012-2013.

http://svana.dk/media/139456/redegoerelse-om-resultaterne-af-

bnbo-bevillingen-i-2012-2013.pdf

/9/ SEGES (2016): Jordprisen stiger 31 mia. kr. med mere N.

http://landbrugsavisen.dk/node/67773

/10/ SEGES (2015): Vurdering af niveau for jordpris december 2015. Notat af 31.

december 2015.

/11/ Landbrugsavisen (2016): SEGES: 160.000 kr. pr. hektar er en fair pris i regnska-

bet

http://landbrugsavisen.dk/seges-160000-kr-pr-hektar-er-en-fair-pris-i-

regnskabet.

www.niras.dk

Miljøstyrelsen, Grundvand:

Landbrugspakken - Omkostninger for vandforbrugere og kommuner

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 524: Rapport om fødevare- og landbrugspakkens omkostninger for vandforbrugere og kommuner, fra miljø- og fødevareministeren

/12/Landbrugsavisen (2016): Jordprisen slutter 2015 med maner

http://landbrugsavisen.dk/node/68350.

/13/ DANVA (2016): Vand i tal 2015.

http://reader.livedition.dk/danva/162/

www.niras.dk

Miljøstyrelsen, Grundvand:

Landbrugspakken - Omkostninger for vandforbrugere og kommuner

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 524: Rapport om fødevare- og landbrugspakkens omkostninger for vandforbrugere og kommuner, fra miljø- og fødevareministeren

BILAG

Spørgsmål nr. 111 til L 68

Spørgsmål nr. 710 til L 68

www.niras.dk

Miljøstyrelsen, Grundvand:

Landbrugspakken - Omkostninger for vandforbrugere og kommuner

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 524: Rapport om fødevare- og landbrugspakkens omkostninger for vandforbrugere og kommuner, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16

L 68 endeligt svar på spørgsmål 111

Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Landbrug og miljø

Ref. IDABA

Den 22. februar 2016

Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 111 til L 68, forslag til folketingsbeslutning

om forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.

(Justering af reglerne om kvælstofnormer) stillet den 19. februar 2016 af Simon Kollerup (S).

Spørgsmål nr. 111 til L 68

”DANVAs direktør Carl-Emil

Larsen forklarede i 19-nyhederne på TV2 den 17.

februar 2016

–

med henvisning til, at landbrugspakken kan føre til dyrere drikkevand for borgerne

–

at Miljø- og Fødevareministeriet ikke har overblik over

konsekvenserne af forslaget. Kan ministeren bekræfte, at ministeriet ikke har

overblik over, hvilke områder der vil blive ramt af dyrere drikkevand og hvor

store omkostningerne bliver? Ministeren bedes i forlængelse heraf redegøre

for hvilke områder der risikerer at blive ramt af dyrere drikkevand som følge af

kompensation til landmænd, og for hvor store omkostninger for vandforbrugerne

der maksimalt kan blive som følge af pakken. Oplysningerne bedes opgjort

i tabelform hvis muligt.”

Svar

I forbindelse med Fødevare- og Landbrugspakken indføres en række N-kompenserende tiltag, der også

vil have en beskyttende effekt i forhold til vores grundvand . Der er således bl.a. afsat midler til en

målrettet tilskudsordning til fx. udlægning af efterafgrøder og midler til skovrejsning, og

grundvandsbeskyttelse vil også indgå i den målrettede regulering.

Det kan på nuværende tidspunkt ikke afvises, at der vil være områder, hvor der er behov for en

supplerende indsats for at beskytte drikkevandet. I disse områder skal kommunerne

–

som i dag

–

vedtage indsatsplaner, så drikkevandet beskyttes mod forurening.

For at kunne fastslå størrelsen af eventuelle ekstra omkostninger for forbrugerne og kommunerne som

følge af udfasningen af de reducerede gødskningsnormer, er det nødvendigt at kende udviklingen i

nitratudvaskningen til grundvandet i oplandet til den enkelte vandforsyning.

For at belyse bl.a. dette nærmere gennemfører Naturstyrelsen i første halvdel af 2016 et projekt, som

belyser effekten af udfasningen af de reducerede gødskningsnormer. I dette projekt beregnes

ændringen i grundvandets nitratindhold som følge af gødskningsloven, idet der samtidig indregnes

effekten af andre forhold, som samtidig reducerer nitratudvaskningen til grundvandet, den såkaldte

baseline.

Naturstyrelsen vil på baggrund af projektresultaterne skønne de eventuelle omkostninger for

vandforbrugere og kommuner, og forventer på et overordnet niveau at kunne vurdere, i hvilke

Miljø- og

Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216

København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 524: Rapport om fødevare- og landbrugspakkens omkostninger for vandforbrugere og kommuner, fra miljø- og fødevareministeren

områder og kommuner man eventuelt vil kunne opleve større omkostninger til kompensation af

landmænd, og dermed dyrere drikkevand for forbrugerne, end i dag.

Jeg vil forelægge oplysningerne for Miljø- og Fødevareudvalget, når de foreligger.

Eva Kjer Hansen

Mads Leth- Petersen

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 524: Rapport om fødevare- og landbrugspakkens omkostninger for vandforbrugere og kommuner, fra miljø- og fødevareministeren

, Alm. del - 2015-16 - Spørgsmål :

Page 1 of 1

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16

MOF Alm.del Spørgsmål 710

Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget

Til:

Dato:

Miljø- og fødevareministeren

11. april 2016

Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:

MOF alm. del

Spørgsmål 710

Hvad vil vandsektorens omkostninger være til at forhindre, at råvand til drikke-

vandsformål forurenes, og hvad er de forventede samlede omkostninger for

borgere henholdsvis erhverv, når vandværkerne sender denne regning videre

til forbrugerne?

Svar bedes sendt elektronisk til [email protected].

På udvalgets vegne

René Christensen

formand

1/1

http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/MOF/spm/710/1619240/index.htm

10-10-2016