Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 523
Offentligt
1776069_0001.png
N r. 2 6 - 2 0 1 7 - s i d e 1 2
Huskeseddel til miljø- og fødevareminister
Esben Lunde Larsen, som følge af første mulighed for:
Kronik
Et opgør med årtiers
misinformation og manipulation
’Grundvandsovervågningen’ viser i alle årene efter 1990 et højt
og stigende indhold af nitrat – 15 til 20 gange højere end
drikkevandsstatistikken. Disse høje tal er indberettet til EU
og har altså indgået i EU’s opgørelser de seneste 25 år.
Af cand. oecon.
Bjarne Brønserud,
Odensevej 52,
5492 Vissenbjerg
Med beslutningen om at igang-
sætte en videnskabeligt baseret
og tilbundsgående undersøgelse
af det statistiske og modelmæs-
sige grundlag for miljøregulerin-
gen af landbruget, er der for
første gang mulighed for et
opgør med årtiers misinformati-
on og manipulation.
Uden skelen til, at denne
undersøgelse kan blotlægge en
statslig skandale af historiske
dimensioner, skal du miljø- og
fødevareministerminister Esben
Lunde Larsen insistere på en
undersøgelse, der lever op til den
forskningsfaglige kodeks.
En undersøgelse hvor samt-
lige indgående data i vurderin-
gen – helt ned på enkelt filter-
og analyseniveau af grund-
vand, overfladevand og kyst-
vande – bliver lagt åbent frem
offentligt.
Denne undersøgelse skal om-
fatte tiden efter 1990, idet målin-
ger og modeller i begyndelsen af
1990’erne har dannet en form for
præcedens for de modeller, som
vandplanerne er baseret på.
Et udgangspunkt, som den
dag i dag, ikke er blevet udfor-
dret forskningsmæssigt.
To stærkt divergerende
statistikker om
dansk grundvand
For grundvandet er der to stati-
stikker, som er stærkt diverge-
rende - drikkevandsstatistikken
og ’grundvandsovervågningen’.
Drikkevandsboringerne er
jævnt fordelt over hele Dan-
mark inklusiv øerne og viser et
lavt og faldende indhold af nitrat
- også selv om de lukkede borin-
ger inddrages i opgørelsen.
Denne statistik er baseret på
en ensartet prøveudtagnings-
plan siden 1990.
I modsætning hertil viser
’grundvandsovervågningen’ i
alle årene efter 1990 et højt og
stigende indhold af nitrat – 15
til 20 gange højere end drikke-
vandsstatistikken.
Disse høje tal er indberettet til
EU og har altså indgået i EU’s
opgørelser de seneste 25 år.
Den særlige undersøger
bør ses over skulderen
Kære miljø- og fødevareminister
Esben Lunde Larsen
Din særlige undersøger - kon-
sulentfirmaet COWI - besidder
næppe et højt videnskabeligt
niveau.
Derfor skal du lade uafhæn-
gige forskere (herunder statisti-
kere) se dette firma ’over skul-
deren’.
Især skal fokus rettes mod
følgende:
Ændringer i prøvetagnings-
planerne fra år til år, udbygning
af nogle undersøgelsesfelter og
nedlæggelser i andre felter, bru-
gen af redox- og multifilterbo-
ringer, lukning af boringen
inden den 31. december (udgår
af statistikken), antallet af ana-
lyser i samme filter inden for et
år og planen for at gøre borin-
ger hvilende og semihvilende.
Med hensyn til den anden
undersøgelse, hvor du har ned-
sat et internationalt forskerpa-
nel til at vurdere modellen bag
målene for udledningen af
næringsstoffer i vandplanerne
(2015-2021), står dette panel
med en yderst kompleks og
nærmest umulig opgave.
En manglende eller tilsløret
grundig redegørelse for den
politiske og forskningsmæssige
historiske behandling af emnet
vil være et stort handicap for
dette forskerpanel.
Kære minister
Træd nu i karakter
Derfor hr. miljø- og fødevare-
minister Esben Lunde Larsen
bør du lægge følgende åbent
frem for dette forskerpanel:
- Der har i målinger og
modeller været indbygget en
overvurdering af udledningen
af kvælstof til kyst- og fjord-
vandet med mindst 13,3 pct.
(11.337 tons N pr år for perio-
den 1990-2005).
- Der indgår ikke en opgørel-
se af kvælstoffjernelsen i de
mange lukkede fjorde i vurde-
ringen af nettobelastningen af
de åbne farvande (kystlinje er
defineret som fjordkant).
- Stort set alle danske fjord-
og kystvande er stærkt påvirke-
de af havstrømme (den nord-
gående Vestkyststrøm og kraf-
tige havstrømme fra Østersøen
og Skagerrak igennem de indre
farvande).
- Den danske andel af
næringsstoftilførslerne er der-
for meget minimal eller ikke
eksisterende i en stor del af dis-
se kystvandsområder.
- Det danske landareal er
dyrket og bevokset, hvilket
betyder at der kun er en meget
lille udledning i perioden fra
april til november, altså netop i
den periode hvor klorofylop-
blomstringen sker.
- Danmark er placeret i et lav-
tryksbælte der især i efterårs- og
vintermånederne betyder kraftige
storme med deraf følgende
stormflod i alle kyst- og fjordom-
råder (stor vandudskiftning).
Kære miljø- og fødevaremini-
ster Esben Lunde Larsen
- Træd nu i karakter og insistér
på, at der skal ske en tilbunds-
gående undersøgelse på et højt
videnskabeligt niveau og uden en
politisk indblanding heller ikke
fra den lille gruppe af seniorem-
bedsmænd og -forskere, som har
været ansvarlige for hele denne
skandale.
En historisk
voldsom ’shitstorm’
At det ikke er helt let at foreta-
ge uvildig kritisk forskning
inden for området - miljøregu-
lering af landbruget - er den
udgivne CBS rapport fra august
2016 et godt eksempel på.
I denne rapport blev det
dokumenteret, at et dansk hel-
tidsbrug i gennemsnit er ringe-
re stillet end naboerne med 1
million kr. årligt, hvoraf de
danske særkrav på miljøområ-
det er årsag til ca. halvdelen.
Denne rapport blev dog udsat
for en historisk voldsom ’shit-
storm’ af den værste slags, hvil-
ket gjorde ledelsen på CBS
betænkelig ved at færdiggøre rap-
porten.
Hvorvidt der vil ske det sam-
me med Regeringens egen kule-
gravning er et åbent spørgsmål –
det afhænger nok af resultatet.