Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 520
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af lov om kystbeskyttelse
(Ændring af formålet med kystbeskyttelse m.v.)
§1
I lov om kystbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 78 af 19. januar 2017, foretages følgende ændringer:
1.
§ 1, stk. 1,
affattes således:
»
§ 1
.
Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker og ejendom ved at reducere risikoen for
oversvømmelser i kystnære områder eller kystnedbrydning. Dette formål varetages ved en afvejning af følgende hensyn:
1) Behovet for kystbeskyttelse,
2) økonomiske hensyn ved projekter omfattet af kap 1a,
3) kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet,
4) rekreativ udnyttelse af kysten,
5) sikring af den eksisterende adgang til og langs kysten og
6) andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse.«
2.
I
§ 16
indsættes som
stk. 4 og 5
:
»Stk. 4.
Miljø- og fødevareministeren kan meddele tilladelse til forsøgsprojekter til afprøvning af virkningen af nye og
endnu uprøvede kystbeskyttelsesmetoder, når metoden har til formål at reducere risikoen for oversvømmelser i
kystnære områder og/eller kystnedbrydning. Der kan meddeles tilladelse til en forsøgsperiode på op til 5 år.
Stk. 5.
Der kan i tilladelser efter stk. 4 stilles vilkår, herunder om materialevalg, hensyn til kyststrækningen og
naboer.«
3.
I
§ 16 c, stk. 1, 1. pkt.
, ændres »§ 16, stk. 1,« til: »§ 16, stk. 1 og 4,«.
4.
I
§ 16 c, stk. 2,
ændres »§ 16, stk. 1,« til: »§ 16, stk. 1 og 4,«.
5.
I
§ 19 a, nr. 1,
ændres »§ 16, stk. 1, nr. 1« til: »§ 16, stk. 1, nr. 1 og § 16, stk. 4«.
6.
I
§ 19 a, nr. 2
, ændres »§ 16, stk. 1, nr. 2.« til: »§ 16, stk. 1, nr. 2 og § 16, stk. 4.«
7.
I
§ 19 c, stk. 1,
ændres »§ 16, stk. 1,« til: »§ 16, stk. 1 og 4,«.
8.
I
§ 20, stk. 1, nr. 1 og 4
, ændres »§ 16, stk. 1,« til: »§ 16, stk. 1 og 4,«.
§ 2.
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
§ 3.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 520: Udkast til lovforslag om ændring af lov om kystbeskyttelse (Ændring af formålet med kystbeskyttelse m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indhold
1. Indledning
2. Lovforslagets formål og baggrund
3. Lovforslagets indhold
3.1. Sikring af sammenhæng til klimatilpasning og oversvømmelsesloven
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
3.2. 25-års kriteriet udgår
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
3.3. Beskyttelsessubjektet udvides, så det fremover vil være muligt at kystbeskytte ubebyggede arealer
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
3.4. Økonomiske hensyn
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
3.5. Kystbeskyttelsesmetodens tekniske og miljømæssige kvalitet
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
3.6. Hensynene til kystlandskabets bevarelse og genopretning samt naturens frie udfoldelse
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
3.7. Hjemmel til at lade nye og uprøvede typer af kystbeskyttelsesmetoder afprøve
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Retssikkerhedsmæssige konsekvenser for borgerne
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Regionale konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer
12. Sammenfattende skema
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 520: Udkast til lovforslag om ændring af lov om kystbeskyttelse (Ændring af formålet med kystbeskyttelse m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
1. Indledning
Regeringen ønsker, at borgerne skal have mulighed for i videre omfang end i dag at kystbeskytte deres ejendomme, og
de enkelte grundejere skal i højere grad have frihed til at vælge, hvordan de vil beskytte deres ejendom, hvis der teknisk
er flere muligheder, der ikke er til gene for naboerne.
Regeringen indgik d. 1. juni 2017 en aftale med KL om kommunernes økonomi for 2018. Af aftalen fremgår bl.a.
følgende:
"Regeringen vil endvidere ændre vægtningen i kystbeskyttelseslovens formålsbestemmelse, så grundejere kan
kystbeskytte i flere tilfælde og med øget metodefrihed."
Udmøntningen af initiativet forudsætter en ændring af kystbeskyttelsesloven, herunder en ændring af formålet med
kystbeskyttelse, der fremgår af lovens § 1, stk. 1.
2. Lovforslagets formål og baggrund
Formålet med kystbeskyttelse er i dag efter kystbeskyttelseslovens § 1 at beskytte mennesker og ejendomme mod
oversvømmelser og erosion. Formålet varetages ved en afvejning af otte hensyn: 1) behov for kystbeskyttelse, 2)
økonomiske hensyn, 3) kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet, 4) kystlandskabets
bevarelse og genopretning, 5) naturens frie udfoldelse, 6) rekreative hensyn, 7) sikring af den eksisterende adgang til
kysten og 8) øvrige forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse.
Den eksisterende formålsbestemmelse er ikke udtryk for en prioritering og kystbeskyttelsesloven indeholder ikke andre
redskaber til indbyrdes vægtning af de nævnte hensyn, men på baggrund af bemærkningerne til det lovforslag, hvor
formålsbestemmelsen blev indsat i kystbeskyttelsesloven, har der udviklet sig en praksis, der ikke er i overensstemmelse
med den brede offentligheds opfattelse af, hvilke anlæg, der bør kunne opnå tilladelse.
Lovforslaget har som hovedformål at sikre, at der bliver givet bedre rammer for at foretage kystbeskyttelse på den
måde, som ansøger ønsker, såfremt dette ikke medfører skadevirkninger på naboejendomme eller kolliderer med andre
samfundsmæssige interesser.
3. Lovforslagets indhold
Med forslaget ændres beskrivelsen af formålet med kystbeskyttelse, herunder varetagelsen af de hensyn, der skal
lægges vægt på, når der tages stilling til en ansøgning om etablering af et kystbeskyttelsesanlæg.
Det foreslås, at bestemmelsen i kystbeskyttelsesloven om formålet med kystbeskyttelse konkret revideres på følgende
punkter;
1)
2)
3)
4)
5)
6)
For at sikre sammenhæng til klimatilpasning og oversvømmelsesloven justeres formålet med kystbeskyttelse til
at reducere risikoen for skader som følge af oversvømmelser eller erosion.
25-års kriteriet udgår som et selvstændigt kriterium i forbindelse med afvejning af hensyn og vurderingen i den
konkrete sag.
Beskyttelsessubjektet udvides, så det fremover vil være muligt at kystbeskytte ubebyggede arealer. Det kunne
f.eks. være landbrugsarealer og haver.
Økonomiske hensyn om etablering af den mest omkostningseffektive løsning udgår for projekter, hvor en
grundejer ønsker at beskytte sin egen ejendom. Hensynet er fortsat relevant for kommunale projekter efter
lovens kap 1a, hvor grundejere kan pålægges at bidrage økonomisk til den fælles løsning.
Der skal fortsat lægges vægt på kystbeskyttelsesmetodens tekniske og miljømæssige kvalitet, men hvor der er
flere mulige løsninger, skal grundejeren have valgfrihed. Det er dog fortsat vigtigt, at en løsning ikke medfører
en uønsket negativ påvirkning af nabostrækninger.
Hensynene til kystlandskabets bevarelse og genopretning samt naturens frie udfoldelse udgår som
selvstændige hensyn og kan indgå i relevant omfang under 5).
Revisionen foreslås gennemført ved en nyaffattelse af kystbeskyttelseslovens § 1, stk. 1, der bestemmer, hvilke hensyn
der skal lægges vægt på ved vurdering af tilladelse til etablering af kystbeskyttelse. De foreslåede hensyn er ikke oplistet
i en prioriteret rækkefølge, og der er ikke hensyn, der skal veje tungere end andre. Ved stillingtagen til om der skal gives
tilladelse til kystbeskyttelse, skal der således foretages en konkret afvejning af de relevante hensyn i forhold til den
enkelte sag. Administrationen af hensynene skal afspejle regeringens ønske om, at borgerne skal have mulighed for i
videre omfang end i dag at kystbeskytte deres ejendomme, og de enkelte grundejere skal i højere grad have frihed til at
vælge, hvordan de vil beskytte deres ejendom, hvis der teknisk er flere muligheder, der ikke er til gene for naboerne.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 520: Udkast til lovforslag om ændring af lov om kystbeskyttelse (Ændring af formålet med kystbeskyttelse m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
Med lovforslaget foreslås det endvidere, at der etableres en eksplicit hjemmel til at lade nye og uprøvede typer af
kystbeskyttelsesmetoder afprøve, herunder stille krav til forsøg f.eks. til den tekniske udførelse og tidsmæssige varighed
mv.
3.1.
Sikring af sammenhæng til klimatilpasning og oversvømmelsesloven
3.1.1. Gældende ret
5/03/1988 om kystbeskyttelse
fremgår det, at ”
beskyttelse skal dog ske under fornøden hensyntagen til de
Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker mod oversvømmelser samt ejendom mod oversvømmelser og
nedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet.
, jf. lovens § 1. I bemærkningerne til Lov nr. 108 af
opregnede hensyn. I visse tilfælde er det ikke kun et spørgsmål om at tilgodese en beskyttelse af bestemte
ejendomme, men der kan være tale om en ønskelig bevaring af kystlandskabet som sådant for at tilgodese et
videregående interessefelt
.”
Dette formål varetages ved en afvejning af hensynene til behovet for kystbeskyttelse, økonomiske hensyn,
kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet, kystlandskabets bevarelse og genopretning,
naturens frie udfoldelse, muligheden for rekreativ udnyttelse af kysten, sikring af den eksisterende adgang til kysten
samt andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse.
Det fremgår af bemærkningerne til Lov nr. 311 af 19. april 2006, hvor formålet med kystbeskyttelse blev indsat i loven
(herefter 2006-loven), at kystbeskyttelsesforanstaltninger navnlig skal sikre, at mennesker og ejendom, herunder
bebyggelse og infrastruktur, kan beskyttes mod havets påvirkninger. Det fremgår, at beskyttelse skal ske under
fornøden hensyntagen til de opregnede hensyn. Videre fremgår det, at det i visse tilfælde ikke kun er et spørgsmål om
at tilgodese en beskyttelse af bestemte ejendomme, men der kan være tale om en ønskelig bevaring af et kystlandskab
som sådant for at tilgodese et videregående interessefelt
Der kan derfor være tilfælde, hvor en beskyttelse ikke kan foretages som ønsket af ansøger ud fra en isoleret vurdering
af den berørte ejendom, men hvor vurderingen må foretages på baggrund af en helhedsvurdering af eksempelvis en
længere kyststrækning eller øvrige hensyn, der er oplistet i lovens § 1, stk. 1.
3.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
Det foreslås, at det præciseres, at lovens overordnede formål er at beskytte mennesker og ejendom ved at reducere
risikoen for oversvømmelse i kystnære områder eller kystnedbrydning. Med forslaget skabes der dermed en bedre
sammenhæng til oversvømmelsesloven, som anvender et risikobegreb i forhold til oversvømmelse, og det sikres, at
formålet med kystbeskyttelse hovedsageligt er at reducere risikoen og herigennem støtte op om de øvrige ændringer af
formålsbestemmelsen.
Risikoen defineres som en kombination af sandsynligheden for en negativ hændelse (f.eks. oversvømmelse og
kysterosion) og de potentielle negative følger for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiver m.v., der
er forbundet med en sådan hændelse.
3.2. 25-års kriteriet udgår
3.2.1. Gældende ret
Behovet for kystbeskyttelse foretages ud fra en kystteknisk vurdering af havets påvirkning af kysten. Af bemærkningerne
til 2006-loven,
fremgår det, at ”ved risiko for oversvømmelse skal faren for tab af menneskeliv og omfanget af mulige
skader vurderes ved anbefaling af et sikkerhedsniveau, som typisk svarer til en hændelse med et tidsinterval på mindst
50 år (statistisk). En erosionsbeskyttelse vil som hovedregel kun kunne tillades, hvis der inden for en kortere periode,
typisk 20-25
år, vil være risiko for beskadigelse eller ødelæggelse af ejendom, herunder beboelse og infrastruktur”.
Baggrunden for kriteriet fremgår ikke direkte af lovens bemærkninger, men kriteriet er fastlagt ud fra kysttekniske
vurderinger af, hvornår der eksisterer et aktuelt behov for beskyttelse af en grundejers ejendom samtidig med, at der
skal være tilstrækkelig tid til at etablere de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger.
Da kriteriet blev indført i kystbeskyttelsesloven, var det allerede fast praksis at vurdere behovet ud fra 25-års kriteriet,
og det blev vurderet hensigtsmæssigt at tilvejebringe et gennemsigtigt grundlag for denne praksis ved at indskrive det i
bemærkningerne.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 520: Udkast til lovforslag om ændring af lov om kystbeskyttelse (Ændring af formålet med kystbeskyttelse m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
25-års kriteriet har i praksis stor betydning for vurderingen af, om et kystbeskyttelsesanlæg skal tillades. Det har bl.a.
indgået i vurderingen, at indgreb skal ske i tide
–
men ikke for tidligt, af hensyn til bl.a. at indarbejde passagemuligheder
i løsningen. Hvis der ikke kan påvises et behov for kystbeskyttelse
–
som 25-års kriteriet bruges som udtryk for
–
har det
været praksis, at der som udgangspunkt ikke gives tilladelse til erosionsbeskyttelse.
3.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
Det foreslås, at 25-års kriteriet udgår. En mere overordnet vurdering af behovet for kystbeskyttelse skal fortsat være et
blandt flere hensyn, der kan lægges vægt på. Behovsvurderingen vil dog ikke
–
som i dag
–
være et hensyn, hvis
manglende opfyldelse i sig selv vil begrunde et afslag. At der er et meget lille eller intet behov betyder således ikke, at
der ikke kan gives tilladelse til kystbeskyttelse, men der skal foretages en samlet vurdering, hvor også øvrige relevante
hensyn i den foreslåede § 1, stk. 1 inddrages. Hvor ingen af de øvrige hensyn taler imod tilladelse til etablering af
kystbeskyttelse, kan der således gives tilladelse til kystbeskyttelse af arealer, hvor der ikke er et behov eller behovet er
meget lille. Behovet vil heller ikke blive vurderet på, om der er risiko for skade inden for en bestemt årrække.
3.3. Beskyttelsessubjektet udvides, så det fremover vil være muligt at kystbeskytte ubebyggede arealer.
3.3.1. Gældende ret
Kystbeskyttelsesforanstaltninger skal navnlig sikre, at mennesker og ejendom, herunder bebyggelse og infrastruktur, kan
beskyttes mod havets ødelæggende påvirkninger. En sådan beskyttelse skal dog ske under fornøden hensyntagen til de
opregnede hensyn. Af bemærkningerne til 2006-loven fremgår det, at kystbeskyttelsesforanstaltninger navnlig skal sikre,
at mennesker og ejendom, herunder bebyggelse og infrastruktur, kan beskyttes mod havets ødelæggende påvirkninger.
Ud over bebyggelse, der benyttes til beboelse eller produktion, er beskyttelsesværdige værdier blevet forstået som fast
ejendom og kritisk infrastruktur ud fra den betragtning, at huse, skure mv. uden sokkel og installationer samt
infrastruktur i form af grusveje, trampestier mv. forholdsvis let kan flyttes ind i landet, og at omkostningerne ved
flytningen vil være mindre end at etablere kystbeskyttelse.
Efter praksis er der således, som hovedregel, ikke blevet givet tilladelse til erosionsbeskyttelse af ubebyggede arealer,
herunder haveanlæg, landbrugsjord og produktionsskov, såfremt der ønskes anvendt hård kystbeskyttelse.
Begrundelsen er, at de andre hensyn i lovens formålsbestemmelse samlet set ofte vægter højere end ønsket om at
beskytte ubebyggede arealer. Erosion af ubebyggede arealer vurderes ikke at have de samme vidtrækkende
konsekvenser for ejerne, som når der er tale om risiko for ødelæggelse af bebyggelse eller infrastruktur. Hensynet til at
opretholde en naturlig kyst, bevare den naturlige sedimenttransport samt sikre offentlighedens adgang til og langs
kysten samt at undgå negative påvirkninger af ejendomme nedstrøms, vægtes derfor højt i forhold til behovet for at
beskytte ubebyggede arealer.
Ansøgning om tilladelse til at beskytte ubebyggede arealer mod erosion med sand- eller ralfodring vil derimod ofte kunne
opnå en tilladelse, da de øvrige hensyn her ikke vil blive vægtet højere.
3.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
Det foreslås, at beskyttelsessubjektet udvides, så det også er muligt at kystbeskytte ubebyggede arealer. Ubebyggede
arealer kan repræsentere et aktiv for grundejeren, og der kan være økonomiske konsekvenser forbundet med ikke at
kystbeskytte. Det kan f.eks. være kystbeskyttelse af haver og parker, landbrugsarealer, eller endnu ubebyggede grunde.
Beskyttelsessubjektet vil derfor være fast ejendom i bred forstand. Herved forstås f. eks. ubebyggede arealer, dyrkede
arealer, bygninger, veje, skure, terrasser mv.
I sager, hvor en grundejer selv har søgt om tilladelse til at etablere kystbeskyttelse, vil der ikke blive foretaget en
vurdering af, om det er billigst for grundejeren at etablere kystbeskyttelse eller flytte sine aktiver, jf. umiddelbart
nedenfor pkt. 3.4. Det vil være op til grundejeren selv at vurdere, hvilken løsning der er bedst.
3.4. Økonomiske hensyn
3.4.1. Gældende ret
Det følger af den eksisterende bestemmelse, at der foretages en vurdering af de økonomiske hensyn
.
I bemærkningerne til 2006-loven, fremgår det, at økonomiske hensyn bl.a. omfatter en vurdering af omkostningerne ved
kystbeskyttelsesforanstaltningen sammenholdt med værdien af det, der søges beskyttet.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 520: Udkast til lovforslag om ændring af lov om kystbeskyttelse (Ændring af formålet med kystbeskyttelse m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
Hensynet fører dog ikke i sig selv til, at der meddeles afslag på en ansøgt løsning, alene fordi en anden løsning er
mindre omkostningstung. I praksis indgår det økonomiske hensyn i en samlet afvejning og har betydning i forhold til,
hvorvidt der kan opnås tilladelse til beskyttelse af skure, terrasser mm.
3.4.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
Det foreslås, at det økonomiske hensyn om etablering af den mest omkostningseffektive løsning udgår for projekter,
hvor en grundejer ønsker at beskytte sin egen ejendom. Ved at fjerne hensynet i de sager, hvor en eller flere grundejere
er enige om projektet, vil grundejerne ikke blot selv skulle vurdere om et objekt er beskyttelsesværdigt, men samtidig vil
grundejerne også selv få indflydelse på, om etablerings- og vedligeholdelsesomkostninger står mål med de værdier, der
ønskes beskyttet.
En udvidelse af ejendomsbegrebet vil videre få den betydning, at der bliver tydeligere sammenhæng med et af de
grundlæggende principper bag kystbeskyttelsesloven, at det er grundejerens eget ansvar at beskytte sin ejendom mod
nedbrydning eller oversvømmelser fra havet, samt at betale for denne beskyttelse. Derfor bør det også være op til den
enkelte selv at vurdere, om grunden er værd at beskytte.
Hensynet skal imidlertid fortsat tillægges vægt i sager, der behandles efter lovens kap 1a. I disse sager kan en grundejer
blive pålagt at bidrage til en fælles kystbeskyttelsesløsning, selvom vedkommende ikke selv ønsker løsningen. For at
tilgodese alle grundejere bedst muligt i denne situation forslås det, at kommunalbestyrelsen også fremadrettet skal
varetage hensynet til, at det anlæg, der søges etableret, er den mest omkostningseffektive løsning for den konkrete
stækning.
3.5. Kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet
3.5.1. Gældende ret
Kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet omfatter bl.a. en vurdering af, om foranstaltningen
er teknisk velfunderet, og hvorvidt den har væsentlige miljømæssige konsekvenser. Ansøger skal i forbindelse med en
ansøgning redegøre for foranstaltningens forventede effekt, herunder indvirkninger på nabostrækninger.
Med anlæggets tekniske kvalitet forstås, at en kystbeskyttelsesforanstaltning skal være egnet til at varetage det
ansøgte formål. Det betyder, at man ikke vil få tilladelse til anvendelse af en kystbeskyttelsesmetode, som ikke har
en dokumenteret effekt som kystbeskyttelse. Ikke alle typer kystbeskyttelsesforanstaltninger er egnede til at løse alle
udfordringer i forbindelse med erosion eller oversvømmelse fra havet.
Hensynet til nabostrækninger vægtes tungt. Alle former for passiv kystbeskyttelse (høfder, bølgebrydere og
skråningsbeskyttelse) har en indvirkning på kystens udvikling og sedimenttransporten langs kysten, såfremt anlægget er
virksomt. Årsagen er, at anlæggene ikke standser erosionen, men flytter den foran sig og øger erosionen nedstrøms.
Dette bevirker, at sedimenttilførsel langs kysten reduceres, hvilket medfører læsideerosion nedstrøms. Den negative effekt
kan der kun kompenseres for ved samtidig aktiv kystbeskyttelse, dvs. sand- eller ralfodring, hvor det tabte sediment
erstattes af nyt.
I vurderingen af en sag er det af afgørende betydning, at kystbeskyttelsesforanstaltningen skal kunne give den ønskede
beskyttelse, og at den samtidig ikke har negative konsekvenser for naboer på strækningen. I mange sager har det ført til
afslag på hård kystbeskyttelse som skråningsbeskyttelse, høfder og bølgebrydere. Det har betydet, at der ikke har været
metodefrihed, når der ansøges om kystbeskyttelse.
Hvilken kystbeskyttelsesmetode, der kan opnås tilladelse til, afhænger af de konkrete forhold, herunder bl.a. om
erosionen er akut eller kronisk, erosionsraten og afstand til beboelse eller infrastruktur. Derudover inddrages viden om
skræntens geotekniske stabilitet, sedimenttransport, bølgehøjde og vindforhold på den konkrete lokalitet. Såfremt et hus
eller infrastruktur er i fare i forbindelse med to på hinanden følgende hårde storme, kan der som en ekstra sikkerhed
gives tilladelse til skråningsbeskyttelse med sandbuffer.
3.5.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
Det foreslås, at der fortsat skal lægges vægt på kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet.
Eksisterende praksis har som hovedregel været, at der alene gives tilladelse til den mest optimale løsning. Fremover skal
der være øget valgfrihed, og teknisk og miljømæssig kvalitet skal indgå som ét hensyn blandt øvrige relevante hensyn,
der fremgår af den foreslåede § 1, stk. 1. Det betyder også, at der kan gives tilladelse til en løsning, der ikke er den
mest teknisk optimale
–
f.eks. hvis andre hensyn i den foreslåede § 1, stk. 1, taler for dette. Også i tilfælde, hvor der er
flere mulige løsninger, skal grundejeren have øget valgfrihed.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 520: Udkast til lovforslag om ændring af lov om kystbeskyttelse (Ændring af formålet med kystbeskyttelse m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
Der skal fortsat lægges vægt på, om et kystbeskyttelsesanlæg har en negativ påvirkning af nabostrækninger, men der
er i hidtidig praksis set eksempler på, at grundejere har fået afslag på etablering af hård kystbeskyttelse, selvom naboer
har etableret en sådan (f. eks. hvor den hårde kystbeskyttelse er etableret før kystbeskyttelseslovens ikrafttræden).
Fremover skal det indgå i den samlede afvejning af de relevante hensyn, om der er eksisterende lovlig hård
kystbeskyttelse på nabostrækninger. Det kan også indgå, om grundejere af nabostrækninger giver deres samtykke og
accepterer hård kystbeskyttelse og dennes negative påvirkning på deres ejendom. Ligeledes skal der lægges vægt på, at
anlægget ikke må have en væsentlig negativ påvirkning på offentlighedens fortsatte mulighed for fri passage langs
kysten. Ændringen af lovens § 1, stk. 1, muliggør således f. eks. anvendelse af hård kystbeskyttelse uden
kompenserende sandfodring på strækninger, der i forvejen er intensivt beskyttet med hård kystbeskyttelse, da skader på
i forvejen beskyttede naboejendomme her vil være begrænsede.
Der skal fortsat lægges vægt på anlæggets miljømæssige kvalitet. Det betyder bl.a., at der alene kan gives tilladelse til
kystbeskyttelsesanlæg i det omfang, der er i overensstemmelse med Danmarks EU-retlige forpligtelser på natur- og
miljøområdet, herunder f.eks. i forhold til Natura 2000.
3.6. Hensynene til kystlandskabets bevarelse og genopretning samt naturens frie udfoldelse
3.6.1. Gældende ret
Kystlandskabets bevarelse og genopretning og naturens frie udfoldelse er hensyn, der indgår i vurderingen af en
ansøgning om etablering af kystbeskyttelsesanlæg, jf. lovens § 1, stk. nr. 4 og 5. Bemærkningerne til 2006-loven
konkretiserer ikke yderligere, hvorledes hensynene skal inddrages i afvejningen, men bevarelsen af kystlandskabet
kan f.eks. tillægges vægt for at tilgodese hensynet til et videregående interessefelt, eksempelvis bevarelse af synlige
geologiske lag til formidling af geologi.
Mht. kystlandskabets bevarelse og genopretning sikres bl.a. de forskellige kystlandskaber og -typer, som findes langs
Danmarks kyster. Derudover beskyttes naturtyper, geologi og geomorfologi, Natura 2000-områder mm.
Det har været vurderingen, at kystbeskyttelse i form af sandfodring eller i en kombination af hård kystbeskyttelse med
sandfodring både vil mindske skader på nabostrækninger og samtidig kunne opretholde kystlandskabet og sikre
naturens frie udfoldelse.
3.6.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
Det foreslås, at hensynene til kystlandskabets bevarelse og genopretning samt naturens frie udfoldelse, der er udtrykt i
lovens § 1, stk. 1, nr. 4 og 5, udgår som selvstændige hensyn og i stedet, hvor det er relevant, indgår som en del af
hensynet om kystbeskyttelses tekniske og miljømæssige kvalitet. Inddragelsen af hensynet vil i øvrigt variere fra kyst til
kyst. For nogle kyster kan der være et ønske om, at de fremstår "uspolerede", mens der for andre kyster ikke i samme
omfang er grundlag for at lade naturen udfolde sig, eller der ikke er meget naturligt kystlandskab, der er grundlag for at
bevare.
3.7. Hjemmel til at lade nye og uprøvede typer af kystbeskyttelsesmetoder afprøve,
3.7.1. Gældende ret
Der er i dag ikke en bestemmelse, som definerer under hvilke forudsætninger, der er mulighed for afprøvning af forsøg.
Tilladelser til forsøg gives således med hjemmel i lovens § 16, stk. 1. Ligeledes er der ikke defineret, hvornår der er tale
om et forsøg, som kan godkendes til afprøvning. Det kan derfor være uklart for ansøger, hvornår og under hvilke forhold
det er muligt at kunne opnå tilladelse til at iværksætte et forsøgsprojekt.
3.7.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
Det foreslås, at der indsættes en hjemmel i kystbeskyttelseslovens § 16, stk. 4, til at miljø- og fødevareministeren kan
give tilladelse til at der udføres forsøg med nye og uprøvede kystbeskyttelsesmetoder. Ved at indsætte denne hjemmel,
tydeliggøres det, at forsøgsprojekter kan opnå tilladelse i de tilfælde, hvor myndigheden efter en afvejning af hensynene
i formålsbestemmelsen ikke ville kunne give tilladelse.
Det skal være muligt at opnå tilladelser til forsøgsprojekter, der ikke kan falde ind under formålet med kystbeskyttelse,
som det er foreslået i lovens § 1, stk. 1, herunder f. eks. det at have en dokumenteret effekt i forhold til kriteriet om
teknisk og miljømæssig kvalitet af foranstaltningen. Der skal i forbindelse med en tilladelse på forsøgsbasis kunne stilles
vilkår om dokumentation for virkning, tidsbegrænsning af tilladelse m.v. Det er i lighed med lovens almindelige
udgangspunkt op til den, der ønsker at udføre et forsøg, at tilvejebringe finansiering til dette.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 520: Udkast til lovforslag om ændring af lov om kystbeskyttelse (Ændring af formålet med kystbeskyttelse m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
Det foreslås, at en forsøgsperiode maksimalt kan være 5 år. Inden for en 5 årig periode, bør der på en egnet strækning
være mulighed for at afprøve et projekt i forhold til de nødvendige hændelser. Såfremt et forsøg i forlængelse af
forsøgsperioden ønsket etableret som permanent anlæg, kan der søges tilladelse hertil efter lovens § 16, stk. 1.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Det vurderes, at forslaget vil medfører, at den enkelte grundejers mulighed for at etablere kystbeskyttelse og vælge
kystbeskyttelsesmetode i videre omfang kan opfyldes end i dag, og at det enkelte sagsforløb vil kunne gennemføres med
en bredere forståelse og samhørighed med offentlighedens opfattelse.
Forslaget vil medføre administrative konsekvenser i Kystdirektoratet, der i en periode må forvente at modtage flere
ansøgninger som følge af lovforslaget og dermed et øget ressourcetræk.
Forslaget vurderes ikke at medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for kommunerne, der i dag har en
koordinerende opgave i forhold til de store helhedsløsninger, jf. lovens kap. 1a.
Regionerne har ikke i dag opgaver i medfør af kystbeskyttelsesloven, og lovforslaget ændrer ikke på dette. Forslaget vil
således ikke have økonomiske eller administrative konsekvenser for regionerne.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne. Der vil fortsat skulle ansøges om tilladelse til etablering af
kystbeskyttelse. Med lovændringen vil den enkelte grundejers ønske til og mulighed for at etablere kystbeskyttelse og
vælge kystbeskyttelsesmetode i videre omfang opfyldes end i dag.
7. Retssikkerhedsmæssige konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen retssikkerhedsmæssige konsekvenser for borgerne. Forslaget har til hensigt at justere indholdet af
formålsbestemmelsen. Forslaget medfører således heller ikke ændringer i procedurerne for myndighederne i forbindelse
med kystbeskyttelsesprojekter efter loven.
Forslaget ændrer ikke på borgernes rettigheder i processen. Forslaget har til hensigt at sikre, at borgerne får bedre
muligheder for at gennemføre de enkelte kystbeskyttelsesprojekter.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget vil gøre det muligt at etablere mere hård kystbeskyttelse, end det er i dag, og dette kan have en effekt på
den naturlige kystdynamik og de landskabelige forhold på den enkelte kystlinje.
Der vil dog fortsat
–
som et hensyn blandt øvrige - skulle lægges vægt på kystbeskyttelsens tekniske og miljømæssige
kvalitet, og om et kystbeskyttelsesanlæg har en negativ påvirkning af nabostrækninger.
Den foreslåede formålsbestemmelse rummer også fortsat, at Danmark skal varetage sine EU-retlige forpligtelser,
herunder f.eks. i forhold til Natura 2000, når der tages stilling til en ansøgning om etablering af kystbeskyttelse.
Lovforslaget vurderes på den baggrund ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.
9. Regionale konsekvenser
Den nye mulighed for at kystbeskytte ubebyggede arealer, der følger af udvidelsen af beskyttelsessubjektet til f. eks.
produktionsjord til agerbrug eller skovbrug, vurderes isoleret set ikke at ville give anledning til sådanne forbedrede
produktionsvilkår for landbruget i form af bedre beskyttelse mod erosion af landbrugsjord, at det isoleret set udgør
væsentlige regionale konsekvenser.
Ændringen af formålsbestemmelsen i kystbeskyttelseslovens § 1 indebærer også, at der fortsat lægges vægt på
kystbeskyttelsens tekniske og miljømæssige kvalitet, men at grundejeren, hvor der er flere mulige løsninger, skal have
valgfrihed. Det er dog fortsat vigtigt, at en løsning ikke medfører en uønsket negativ påvirkning af nabostrækninger.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 520: Udkast til lovforslag om ændring af lov om kystbeskyttelse (Ændring af formålet med kystbeskyttelse m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
1775288_0009.png
Revisionen af formålsbestemmelsen i kystbeskyttelseslovens § 1 vil således i højere grad gøre det muligt for den enkelte
borger at vælge, hvilken kystbeskyttelsesmetode denne vil anvende og gøre det muligt at etablere mere hård
kystbeskyttelse, end det er i dag. Dette kan have en effekt på den naturlige kystdynamik og de landskabelige forhold på
den enkelte kystlinje.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer ikke, at ændringen af formålsbestemmelsen i kystbeskyttelseslovens § 1 og den
ændring af mulighederne for etablering af kystbeskyttelse, der foreslås, isoleret set vil kunne forbedre vilkårene for
turismeerhvervet eller give anledning til væsentligt forøgede ejendomspriser i kystområder. For de huse og sommerhuse,
der ligger udsat kan etablering af kystbeskyttelse have en positiv effekt på prisen. Omvendt vurderer Miljø- og
fødevareministeriet, at de forbedrede muligheder for at etablere hård kystbeskyttelse ikke vil give sig udslag i så
væsentlig negativ påvirkning af f.eks. strandes rekreative værdier, så det vil skade produktionsvilkårene i
turismeerhvervet. Det er således fortsat muligt på baggrund af en konkret vurdering af de relevante hensyn at give
afslag på etablering af hård kystbeskyttelse på strækninger, der ønskes fremstående som "uspolerede".
Ændringen af formålsbestemmelsen i kystbeskyttelseslovens § 1 vurderes derfor ikke at medføre væsentlige regionale
konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
De foreslåede ændringer indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den
XX. XXXX 2017 til den XX. XXXX
2017 været i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
12. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindre
udgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Ingen.
Lovforslaget medfører ikke nye opgaver. Initiativet kan føre
til nye ansøgninger om kystbeskyttelse fra grundejere, der
tidligere har fået afslag eller afslag til en specifik metode
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 520: Udkast til lovforslag om ændring af lov om kystbeskyttelse (Ændring af formålet med kystbeskyttelse m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
1775288_0010.png
Administrative konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Overimplementering af EU-
retlige minimums-
forpligtelser
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
JA
NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås, at lovens § 1, stk. 1, nyaffattes, idet den fortsat skal beskrive, hvilke hensyn der skal lægges vægt på ved
vurdering af tilladelse til etablering af kystbeskyttelse. De foreslåede hensyn er ikke oplistet i en prioriteret rækkefølge,
og der er ikke hensyn, der skal veje tungere end andre. Ved stillingtagen til om der skal gives tilladelse til
kystbeskyttelse, skal der således foretages en konkret afvejning af de relevante hensyn i forhold til den enkelte sag.
Administrationen af hensynene skal afspejle regeringens ønske om, at borgerne skal have mulighed for i videre omfang
end i dag at kystbeskytte deres ejendomme, og de enkelte grundejere skal i højere grad have frihed til at vælge,
hvordan de vil beskytte deres ejendom, hvis der teknisk er flere muligheder, der ikke er til gene for naboerne.
Det foreslås, at det præciseres, at lovens overordnede formål med at beskytte mennesker og ejendom mod
oversvømmelse og erosion sker ved foranstaltninger, der nedbringer risikoen for skader.
Det er fastholdt, at der ved beslutningen af om der skal etableres kystbeskyttelse skal lægges vægt på en række
hensyn. Vurderingen forudsætter en konkret afvejning af de hensyn, der måtte være relevante for den enkelte sag samt
en vurdering af risikoen for oversvømmelse eller erosion.
Hensyn nr. 1
Det foreslås som bestemmelsens
nr. 1
at fastholde hensynet om, at der skal foretages en vurdering af behovet for
kystbeskyttelse på den ansøgte placering.
Behovet for kystbeskyttelse har tidligere i forbindelse med beskyttelse mod erosion været vurderet på baggrund af, om
der er risiko for skade inden for 20-25 år (25-års kriteriet). Hensynet til behovet for kystbeskyttelse fastholdes som ét af
flere hensyn, der afvejes i forhold til den konkrete sag, men den foreslåede ændring indebærer dels, at behovet ikke
udtrykkes på baggrund af om en skade vil indtræffe inden for en given årrække, og dels vil et lille behov ikke i sig selv
udelukke tilladelse til etablering af kystbeskyttelse. Et lille behov vil indgå i den samlede vurdering og afvejning af de
relevante hensyn.
Som eksempel på en situation, hvor intet eller et meget lille behov ikke nødvendigvis fører til afslag på etablering af
kystbeskyttelse kan nævnes situationen, hvor en grundejer har ønsket erstattet et eksisterende lovligt
kystbeskyttelsesanlæg, der er etableret før kystbeskyttelseslovens ikrafttræden, med et nyt
–
evt. mindre anlæg, men
hvor der i dag vurderes meget lille eller intet behov. At der allerede er etableret et anlæg på arealet bør indgå i den
samlede vægtning, og der bør ikke afslås etablering af ny kystbeskyttelse, blot fordi der i dag ikke vurderes at være et
tilstrækkeligt behov.
Ubebyggede arealer kan repræsentere et aktiv for grundejeren, og der kan være økonomiske konsekvenser forbundet
med ikke at kystbeskytte. Det kan f.eks. være erosion af haver og parker eller udstykkede, men endnu ubebyggede,
grunde. Det er således ikke blot bygninger og infrastruktur, der kan kystbeskyttes med fast ejendom generelt. Der kan
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 520: Udkast til lovforslag om ændring af lov om kystbeskyttelse (Ændring af formålet med kystbeskyttelse m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
derfor også efter en konkret vurdering af den enkelte sag gives tilladelse til f. eks. at beskytte ejendomme med
bebyggelse, private haver i forbindelse med beboelsesejendomme, produktionsjord til eksempelvis agerbrug eller
skovbrug, samt arealer der allerede er udstykket med henblik på salg.
Hensyn nr. 2
Det foreslås med bestemmelsens
nr. 2
, at der fortsat i forbindelse med sagerne efter kap 1a skal foretages en vurdering
af, hvorvidt foranstaltningen er omkostningseffektivt, sammenholdt med værdien af det, der søges beskyttet, og om
forholdet er rimeligt og forsvarligt.
Da alle grundejerne ved kap 1a-sagerne ikke er enige om dele af eller hele projektet, kan kommunerne beslutte, at et
projekt skal gennemføres, uanset om enkelte grundejere ikke ønsker projektet. Derfor skal det af hensyn til den enkelte
grundejer, fortsat vurderes om den ansøgte foranstaltning er omkostningseffektiv i forhold til værdien af det, som
ønskes beskyttet. Ved denne vurdering kan værdi fortolkes bredt. Vurderingen kan eksempelvis omfatte økonomiske
betragtninger, men også hvorvidt et område fremadrettet vil kunne opnå forbedrede muligheder for bredere rekreative
aktiviteter til gavn for flere brugere og brugergrupper.
Hensynet om at foranstaltningen skal være omkostningseffektivt tillægges derimod ikke vægt for de sager, hvor en
grundejer selv ansøger om etablering af kystbeskyttelse, eller en række grundejere går sammen om en fælles
ansøgning, idet det i disse sager formodes, at der er enighed om etablering og finansiering af dette. Ved at der er
enighed blandt ansøgerne om hele projektet, er det samtidigt op til den enkelte grundejer selv at vurdere og beslutte,
hvad der er økonomisk bedst for den enkelte.
Hensyn nr. 3
Ved behandling af en ansøgning om tilladelse til et enkeltstående anlæg, skal myndigheden foretage en kystteknisk
vurdering af anlæggets effekt på kysten, baseret på baggrund af bl.a. kystens udvikling. Såfremt anlægget vurderes ikke
at have en teknisk kvalitet, som løser kyststrækningens udfordringer, kan ansøgningen som udgangspunkt ikke
imødekommes.
For at en foranstaltning kan opnå tilladelse, skal foranstaltningen kunne reducere den konkrete risiko, dvs. at anlægget
skal leve op til det ønskede formål.
Vurderingen af kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet omfatter bl.a. en vurdering af, at
foranstaltningen er teknisk velfunderet, at den ikke har en væsentlig negativ indvirkning på nabostrækninger og at den
ikke har væsentlige negative miljømæssige konsekvenser.
Der er derfor forskel på, om der er tale om en risiko i form af oversvømmelse eller om der er tale om henholdsvis akut
eller kronisk erosion. Der skal ved en vurdering af hensynet tages stilling til, om det ønskede kystbeskyttelsesanlæg kan
medvirke til at reducere risikoen, ligesom kystbeskyttelsens påvirkning på kysten nedstrøms, herunder kystbeskyttelsens
dimensioner og materialevalg skal indgå i vurderingen.
Ved oversvømmelse
Ved oversvømmelsesforanstaltninger skal den teknisk bedste placering af anlægget endvidere vurderes, og særligt
hvorvidt der er natur, der er afhængig af jævnlige oversvømmelser, og anlægget derfor skal være trukket så langt ind
på land som muligt. Det er derfor ikke kun et spørgsmål om at tilgodese beskyttelsen af en eller flere bestemte
ejendomme, da strækningen hvorpå beskyttelsen er beliggende, skal ses som en helhed.
Ved erosionsforanstaltninger
Et hårdt kystbeskyttelsesanlæg, eksempelvis en stenkastning, vil altid have en indvirkning på sedimenttransporten på
kysten, idet det tilbageholder tilførsel af sediment til den kystnære sandtransport. Selv i de tilfælde, hvor der er tale om
en kyststrækning, der er præget af mange og forskelligartede kystbeskyttelsesanlæg, vil det ansøgte anlæg derfor være
et indgreb i den naturlige kystudvikling på stedet og vil forstærke den negative effekt, som kystbeskyttelsen har på den
samlede kyststrækning og dermed naboerne.
Myndigheden skal derfor forholde sig til, om anlægget vurderes at have en væsentlig negativ indvirkning på
nabostrækningen nedstrøms. Hvis dette er tilfældet, kan det af hensyn til naboerne være nødvendigt at stille vilkår om
kompenserende foranstaltninger f.eks. i form af sandfodring.
På strækninger, der i forvejen er intensivt beskyttet med hård kystbeskyttelse, vil der normalt være videre mulighed for
anvendelse af hård kystbeskyttelse uden kompenserende sandfodring, da der her vil være begrænsede skader på
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 520: Udkast til lovforslag om ændring af lov om kystbeskyttelse (Ændring af formålet med kystbeskyttelse m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
naboejendomme. Endvidere vil det have betydning, hvis naboer accepterer en beskyttelse. Det vil dog fortsat afhænge
af en konkret vurdering, om beskyttelsen kan tillades det pågældende sted.
En vurdering af et anlægs tekniske kvalitet forudsætter også viden om, hvorvidt der på den pågældende strækning er
tale om udfordringer med akut erosion eller kronisk erosion.
Akut erosion forstås som erosion, der forekommer under atypiske vejrforhold. De atypiske vejrforhold medfører, at
erosionspåvirkningen kan udsætte ejendommen for en koncentreret påvirkning. Beskyttes en ejendom mod akut
erosionspåvirkning, vil udfordringen under det atypiske vejrforhold blive flyttet til nabogrunden. Ved etablering af hård
kystbeskyttelse mod akut erosion, skal det derfor vurderes, om der er behov for at stille vilkår om, at anlægget er
tildækket af sand. Ved en kontinuerlig tildækning af anlægget, vil påvirkning på naboejendommen i en akut situation
derved formindskes.
Kronisk erosion forstås som erosion, der forekommer på daglig basis, og hvor det ikke er en forudsætning, at
vejrsituationen er atypisk. Beskyttes ejendommen mod kronisk erosionspåvirkning, vil udfordringen blive flyttet til
naboejendommen nedstrøms. Ved etablering af hård kystbeskyttelse mod kronisk erosion, vil det derfor i mange
situationer være nødvendigt at stille vilkår, der afhjælper de gener, naboejendommene oplever som følge af anlægget.
Vilkår om kompenserende foranstaltninger, i forbindelse med tilladelse til hård kystbeskyttelse, som eksempelvis
sandfodring, stilles i de tilfælde hvor det vurderes, at anlægget har en væsentlig negativ indvirkning på
naboejendomme. Vurderingen om, hvorvidt det er nødvendigt at stille vilkår om kompenserende foranstaltninger
foretages derfor af hensyn til naboejendommene, da grundejere der ikke opnår beskyttelse af et anlæg, ikke skal
pålægges at tåle, at et anlæg har en væsentlig negativ påvirkning på deres ejendom.
Der vil for ansøger være øget metodefrihed mellem de kystbeskyttelsesmetoder, der kan medvirke til at reducere
risikoen for skade på ejendom, idet det ikke er et krav, at den ønskede metode er den mest optimale. Vurderingen af
den valgte metode må indgå i den samlede vurdering og afvejning af de hensyn, der skal lægges vægt på, når der tages
stilling til en ansøgning om kystbeskyttelse. Det kan i den forbindelse f. eks. indgå, om den ønskede
kystbeskyttelsesforanstaltning har så væsentlig en negativ indvirkning på nabostrækningen nedstrøms eller for
offentlighedens ret til at færdes til og langs stranden, at det er nødvendigt at stille vilkår om kompenserende
foranstaltninger f.eks. i form af sandfodring.
Det klare udgangspunkt er, at ansøger kun kan vælge at benytte metoder, der har en dokumenteret effekt i forhold til
den konkrete udfordring, der er på strækningen. Såfremt flere forskellige kystbeskyttelsesmetoder dokumenteret kan
reducere den konkrete risiko, vil ansøger have frihed til at vælge den metode, der måtte ønskes benyttet. Myndigheden
skal derfor i denne forbindelse vurdere, om der er metodefrihed, og om den valgte metode er en valgmulighed.
I forhold til valg af metode, vil der fortsat skulle lægges vægt på påvirkning af nabostrækninger.
Der skal derfor lægges vægt på, hvorvidt der er tale om en kyst, der allerede er præget af forskellige
kystbeskyttelsesanlæg. Der skal også lægges vægt på, om naboer har fået tilladelse til etablering af hård kystbeskyttelse
eller har kystbeskyttelse, som er lovligt etableret før kystbeskyttelseslovens ikrafttræden i 1988. Den negative påvirkning
af nabostrækninger må være konkret, og en generel vurdering af, at hård kystbeskyttelse vil "være et indgreb i den
naturlige kystudvikling på stedet og vil forstærke den negative effekt, som kystbeskyttelse har på den samlede
kyststrækning" synes mindre betydningsfuldt, når der allerede er etableret en del hård kystbeskyttelse på
kyststrækningen.
Hensyn nr. 4
Det foreslås med bestemmelsens
nr. 4
, at muligheden for rekreativ udnyttelse af kysten fortsat skal vurderes i
forbindelse med sagsbehandlingen.
I forbindelse med ansøgninger om tilladelses til etablering af kystbeskyttelsesforanstaltninger, skal det vurderes, om den
ønskede kystbeskyttelse har en væsentlig negativ påvirkning på offentlighedens mulighed for at benytte stranden
rekreativt. Det skal derfor vurderes, om der skal stilles vilkår om foranstaltninger, der fortsat gør det muligt for
offentligheden at benytte kysten. Dette kan eksempelvis være kompenserende sandfodring, så stranden ikke væsentligt
forringes på grund af mangel på sediment som følge af hård kystbeskyttelse, samt etablering af overgange, der gør det
muligt for den brede offentlighed at passere hård kystbeskyttelse.
Ved tilladelse til etablering af helhedsløsninger skal projektet indeholde aspekter, der medfører området fremadrettet vil
kunne opnå forbedrede muligheder for bredere rekreativ udnyttelse til gavn for flere brugere og brugergrupper.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 520: Udkast til lovforslag om ændring af lov om kystbeskyttelse (Ændring af formålet med kystbeskyttelse m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
Hensyn nr. 5
Det foreslås med bestemmelsens
nr. 5
at videreføre det gældende hensyn om at sikre adgang til og langs kysten.
Hensynet er i tråd med § 22 i lov om naturbeskyttelse, som sikrer offentlighedens mulighed for at benytte de danske
kyster. Der findes ikke baggrund for at ændre denne adgangsret, og hensynet har således alene til formål, at der tages
højde for dette ved behandling af en ansøgning om tilladelse til etablering af en kystbeskyttelsesforanstaltning. Det skal
derfor fortsat vurderes, om en ønsket kystbeskyttelsesforanstaltning kan medføre, at adgangen til og langs kysten på
sigt forringes væsentligt.
Hensyn nr. 6
Det foreslås med bestemmelsens
nr. 6
at videreføre bestemmelsen i den eksisterende § 1, stk. 1, nr. 8, hvorefter andre
forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse skal være en del af vurderingen for, om der kan gives tilladelse til
foranstaltningen. Andre forhold af væsentlig betydning kan f.eks. være overordnede eller konkrete planer for et område,
hvis gennemførelse ikke kan forenes med den ansøgte foranstaltning.
Til nr. 2
Det foreslås, at der med indsættelsen af ny
§ 16, stk. 4
og
5,
skabes en særskilt hjemmel til i konkrete sager at give
forsøgstilladelser til nye og uprøvede kystbeskyttelsesmetoder, uagtet forsøget ikke kan anses for at opfylde formålet
med kystbeskyttelse efter lovens § 1. Hovedformålet er netop, at der skal kunne laves forsøg med
kystbeskyttelsesmetoder hvor det endnu ikke er bevist, om de har den ønskede effekt. Miljø- og fødevareministeren
(Kystdirektoratet) har en særlig og meget omfattende kystteknisk viden om de danske kyster, og om hvordan kysterne
gennem tiden har udviklet sig, både under almindeligt forekomne vejrforhold såvel som ekstreme. Det vil derfor være
hensigtsmæssigt at udnytte denne viden til at på forhånd at forsøge at optimere de objektive forhold for projektet, ved
at placere forsøget på en egnet kyststrækning.
Det foreslås, at der kan fast sættes vilkår i tilladelser til forsøgsprojekter. Det kan f. eks. dreje sig om, at det på forhånd
sandsynliggøres, at forsøgsprojektet har den ønskede effekt, monitorering af strækningen før, under og efter forsøget,
dokumentationskrav i forhold til forsøgets effekt som kystbeskyttelse, projektet følges af et anerkendt forskningsinstitut,
afhjælpning af evt. negative påvirkning af nabostrækninger osv. Forsøg må i lighed med lovens almindelige
udgangspunkt ikke kunne medføre en væsentlig negativ virkning på nabostrækninger. Det vil i mange tilfælde være
relevant at stille vilkår om økonomisk sikkerhed for, at anlægget efter forsøgets afslutning fjernes, såfremt det ikke har
haft en dokumenteret effekt i forsøgets løbetid. Alle grundejere, der berøres væsentligt af et sådant forsøgsprojekt og
som ikke er en del af ansøgerkredsen, vil som altovervejende udgangspunkt skulle give samtykke til deltagelse i
forsøget.
Det vil ofte være relevant at kræve en forudgående sandsynliggørelse af projektets effekt inden der meddeles tilladelse
til et forsøg. Det kan f.eks. ske ved hjælp af beregninger på baggrund af kendte statistikker, f.eks. højvandsstatistikker,
bølgerapporter, den kendte tilbagerykning på den ansøgte strækning m.v.. Sandsynliggørelsen afhænger derfor bl.a. af
hvilket projekt, der er tale om, hvilken effekt projektet forventes at påvise, hvilken strækning der er tale om m.v.
Forsøgsprojekter vil som udgangspunkt ikke kunne gennemføres efter proceduren i lovens kap 1a, da der her må stilles
krav om, at en given kystbeskyttelse har en dokumenteret effekt af hensyn til den brede kreds af beskyttede borgere og
ejendom og ikke mindst pga. at projektets økonomi fordeles ud på alle de beskyttede ejendomme uanset om
grundejerne deltager på frivillig basis.
Der kan meddeles tilladelse til en forsøgsperiode på op til 5 år. Forsøgsperioden afhænger af, hvilken hændelse der
ønskes testet for og hvor højt energiniveauet på kyststrækningen er. Des højere energiniveau der forefindes, jo større
negativ påvirkning kan nabostrækningen blive udsat for. For at forsøgsprojektet kan afprøves i forhold til hændelser med
forskellige grader, bør forsøgsperioden ikke være kortere end 3 år. Periodens længde fastsættes derfor afhængig af
forsøgets forventede effekt på kysten.
Til nr. 3
Det foreslås, at konsekvensændre lovens
§ 16 c, stk. 1.
Ændringen medfører, at naboers ret til at blive orienteret, såvel
om ansøgninger som afgørelser der omhandler forsøgsprojekter, sikres.
Til nr. 4
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 520: Udkast til lovforslag om ændring af lov om kystbeskyttelse (Ændring af formålet med kystbeskyttelse m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
1775288_0014.png
Det foreslås at konsekvensrette lovens
§ 16 c, stk. 2
. Ændringen medfører, at de vilkår, der evt. stilles vedr. et
forsøgsprojekt, kan tinglyses på en ansøgers ejendom. Ved at tinglyse vilkårene vil disse være kendte for tredjemand
inden for forsøgsperioden. Når forsøgsperioden er tilendebragt og forsøget fjernet, kan der ske aflysning.
Til nr. 5
Det foreslås i § 19 a, nr. 1, at indsætte en henvisning til den foreslåede § 16, stk. 4. Forslaget er derfor en konsekvens
af indsættelsen af en ny § 16, stk. 4, jf. forslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 6
Det foreslås i § 19 a, nr. 2. at indsætte en henvisning til den foreslåede § 16, stk. 4. Forslaget er derfor en konsekvens
af indsættelsen af en ny § 16, stk. 4, jf. forslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 7
Det foreslås i § 19 c, stk. 1, in fine at indsætte en henvisning til den foreslåede § 16, stk. 4. Forslaget er derfor en
konsekvens af indsættelsen af en ny § 16, stk. 4, jf. forslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 8
Det foreslås i § 20, stk. 1, nr. 1. at indsætte en henvisning til den foreslåede § 16, stk. 4. Forslaget er derfor en
konsekvens af indsættelsen af en ny § 16, stk. 4, jf. forslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 9
Det foreslås i § 20, stk. 1, nr. 4 at indsætte en henvisning til den foreslåede § 16, stk. 4. Forslaget er derfor en
konsekvens af indsættelsen af en ny § 16, stk. 4, jf. forslagets § 1, nr. 2.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft
XX. XXXX 2018.
Til § 3
Det foreslås, at denne ændring i lighed med den hidtidige lov ikke gælder for Færøerne og Grønland
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 520: Udkast til lovforslag om ændring af lov om kystbeskyttelse (Ændring af formålet med kystbeskyttelse m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
1
§ 1.
Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte
mennesker mod oversvømmelser samt ejendom mod
oversvømmelser og nedbrydning fra havet, fjorde eller
andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved
en afvejning af følgende hensyn:
1) Behovet for kystbeskyttelse,
2) økonomiske hensyn
3) kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og
miljømæssige kvalitet,
4) kystlandskabets bevarelse og genopretning,
5) naturens frie udfoldelse,
6) rekreativ udnyttelse af kysten,
7) sikring af den eksisterende adgang til kysten og
8) andre forhold af væsentlig betydning for
kystbeskyttelse.
……..
§ 16.
På strandbredder og andre kyststrækninger,
hvor der ikke findes sammenhængende grønsvær eller
anden sammenhængende landvegetation, samt på
arealer, der ligger inden for en afstand af 100 m fra,
hvor denne vegetation begynder, må der kun efter
tilladelse fra miljø- og fødevareministeren
1) udføres kystbeskyttelsesforanstaltninger og andre
faste anlæg, som også etableres på søterritoriet,
eller
2) graves, bores, pumpes, suges eller foretages
nogen form for terrænændring.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 omfatter ikke
havnearealer og foranstaltninger
1) i henhold til lov om råstoffer eller
2) til dæmpning af sandflugt.
Stk. 3.
Der kan i forbindelse med meddelelse af
tilladelse efter stk. 1 stilles vilkår, herunder om
sikkerhedsstillelse for udgifter til fjernelse af de nævnte
anlæg, vedligeholdelse og godkendelse af overdragelse
m.v.
Lovforslaget
§ 1, stk. 1
affattes således:
§ 1
.
Formålet med kystbeskyttelse er at
beskytte mennesker og ejendom ved at reducere
risikoen for oversvømmelser i kystnære områder
eller kystnedbrydning. Dette formål varetages ved
en afvejning af følgende hensyn:
1) Behovet for kystbeskyttelse,
2) økonomiske hensyn ved projekter omfattet
af kap 1a
3) kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske
og miljømæssige kvalitet,
4) rekreativ udnyttelse af kysten,
5) sikring af den eksisterende adgang til og
langs kysten og
6) andre forhold af væsentlig betydning for
kystbeskyttelse.
I
§ 16
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4.
Miljø- og fødevareministeren kan
meddele tidsbegrænsede tilladelse til
forsøgsprojekter til afprøvning af virkningen af
nye og endnu uprøvede
kystbeskyttelsesmetoder, når metoden har til
formål at reducere risikoen for oversvømmelser i
kystnære områder og/eller kystnedbrydning. Der
kan meddeles tilladelse til en forsøgsperiode på
op til 5 år.
Stk. 5.
Der kan i forbindelse med meddelelse af
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 520: Udkast til lovforslag om ændring af lov om kystbeskyttelse (Ændring af formålet med kystbeskyttelse m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
tilladelse efter stk. 4 stilles vilkår herunder om
materialevalg, hensyn til kyststrækningen og
naboer.«
§ 16 c.
Ansøgninger om tilladelser og afgørelser
efter § 16, stk. 1, og §§ 16 a og 16 b skal skriftligt
meddeles ejere af naboejendomme. Ansøgningerne og
afgørelserne skal offentliggøres på Kystdirektoratets
hjemmeside, hvis de er af væsentlig betydning eller har
almindelig offentlig interesse. Offentliggørelsen skal ske,
samtidig med at ansøgningen sendes i høring og
tilladelsen meddeles ansøgeren.
Stk. 2.
Vilkår for tilladelse efter § 16, stk. 1, og § 16
a kan tinglyses på ejendommen for ejerens regning.
…..
§ 19 a.
Miljø- og fødevareministeren kan meddele
påbud om
1) at fjerne en kystbeskyttelsesforanstaltning og
andre faste anlæg, som også er etableret på
søterritoriet, og som vedkommende har udført i strid
med § 16, stk. 1, nr. 1, eller
2) at retablere forholdene efter en gravning, boring,
pumpning, sugning eller terrænændring, som
vedkommende har udført i strid med bestemmelsen i
§ 16, stk. 1, nr. 2.
…..
§ 19 c.
Miljø- og fødevareministeren kan, hvis det
ikke er muligt at meddele nogen et påbud i medfør af §
19 a eller § 19 b, meddele den til enhver tid værende
ejer af en fast ejendom påbud om at berigtige ulovligt
etablerede kystbeskyttelsesforanstaltninger, anlæg,
indretninger m.v., som nævnt i § 16, stk. 1, og § 16 a.
Stk. 2.
Myndigheden kan lade et påbud tinglyse på
ejendommen. Når forholdet er berigtiget, skal
myndigheden lade påbuddet aflyse fra tingbogen.
Udgifter til tinglysning afholdes for ejerens regning.
…..
3.
I
§ 16 c, stk. 1, 1. pkt.
, ændres »§ 16, stk. 1,«
til: »§ 16, stk. 1 og stk. 4,«.
4.
I
§ 16 c, stk. 2
ændres »§ 16, stk. 1,« til: »§ 16,
stk. 1 og stk. 4,«.
5.
I
§ 19 a, nr. 1
, ændres »§ 16, stk. 1, nr. 2« til:
»§ 16, stk. 1, nr. 1 og § 16, stk. 4,«.
6.
I
§ 19 a, nr. 2
, ændres »§ 16, stk. 1, nr. 2.« til:
»§ 16, stk. 1, nr. 2 og § 16, stk. 4.«
7.
I
§ 19 c, stk. 1, in fine
, ændres »§ 16, stk. 1,«
til: »§ 16, stk. 1 og stk. 4,«.
§ 20.
Med bøde straffes den, der
1) overtræder § 16, stk. 1,
8.
I
§ 20, stk. 1, nr. 1
, ændres »§ 16, stk. 1,« til:
2) overtræder § 16 a,
»§ 16, stk. 1 og stk. 4,«.
3) overtræder § 16 b, stk. 1,
4) tilsidesætter vilkår i en tilladelse efter § 16, stk. 1,
§ 16 a og § 16 b, stk. 2, eller vilkår fastsat efter §
17, stk. 4, eller
5) undlader at efterkomme påbud efter §§ 19 a-c og
19 e.
Stk. 2.
I forskrifter, der udstedes i henhold til loven,
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 520: Udkast til lovforslag om ændring af lov om kystbeskyttelse (Ændring af formålet med kystbeskyttelse m.v.), fra miljø- og fødevareministeren
kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5.
kapitel.
Stk. 4.
Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år for
overtrædelse m.v. som omhandlet i stk. 1 og for
overtrædelser af bestemmelser i regler udstedt efter
loven.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 520: Udkast til lovforslag om ændring af lov om kystbeskyttelse (Ændring af formålet med kystbeskyttelse m.v.), fra miljø- og fødevareministeren