Energistyrelsen
Varme- og affaldskontoret
Center for forsyning
J nr. 2016-8609
/jsl/anar
Sags-ID: PRO-2017-00079
Sagsbehandler: CW
Dato: 19. maj 2017
Sagsnavn: Høring - ENS - BEK om Affaldsregisteret, godkendelse som indsamlingsvirksomhed
Til Energistyrelsen
ITD takker for Energistyrelsens høring til udkast til bekendtgørelse om Affaldsregistret og om godkendelse
som indsamlingsvirksomhed i høring.
Automatiseret sagsbehandling
Af høringsbrevet fremgår, at de statslige sagsbehandlingstider skal reduceres på en række områder, dette
som
led i ”Aftaler om vækstpakke
4”.
Indførelse af regler om automatisk sagsbehandling kræver en
ændring af bekendtgørelse om Affaldsregisteret og om godkendelse af indsamlingsvirksomhed
(affaldsregisterbekendtgørelsen).
ITD er tilfreds med automatisering af sagsbehandling for registreringspligtige affaldsaktører, som for
eksempel affaldstransportører. Vi finder det positivt, at digital registrering nu suppleres med gebyrbetaling
med betalingskort. Vi hilser naturligvis også den samtidige gebyrnedsættelse velkommen. Vi henstiller til at
Energistyrelsen fortsat vil effektivisere og automatisere arbejdsgange og dermed arbejde for at mindske de
administrative og økonomiske byrder, der er forbundet med at være affaldstransportør eller
–indsamler
i
Danmark.
Affaldsregistret
Affaldsregistret har til formål dels at sikre, at Danmark overholder EU-forpligtelser i affaldsdirektivet om at
oprette et register over affaldsaktører og dels at understøtte, at affaldsproducerende virksomheder i at
finde aktører, der kan foretage affaldshåndtering.
2…