23/6-17
PRESSEMEDDELSE
HUNDELOVEN ER FALDET
SVENSK UNIVERSITET UNDERKENDER EFFEKTEN AF DANSK LOV
Væggelushundefører, cand.mag. John Damsager er den 22/6-17 blevet tildelt mastergraden i
risikostyring ved Karlstads Universitet for et masterspeciale med topkarakteren ”VG” om
effekten af raceforbudsparagrafferne i den danske hundelov.
John Damsager påviser på baggrund af et hidtil ubehandlet stort datamateriale, at
raceforbudsparagrafferne var udtryk for uvirksom populistisk lovgivning.
Abstraktet i specialet "Hundebid af mennesker. En analyse af behovet for et paradigmeskift i
risikostyringen af hundebid." lyder således:
SAMMENFATNING I denne uppsats laves en risikovurdering af muligheden for at mennesker
bides af hunde i Danmark. Som en del af denne risikovurdering analyseres effekten af
indførelsen af forbud mod specifikke hunderacer i dansk lovgivning. Desuden analyseres
konteksten for lovgivningen ved hjælp af modeller for risikostyring udviklet af James Reason
og William Haddon Jr. Konklusionen er at det danske samfund fortsat er sårbart for hundebid
af mennesker samt at indførelsen af forbudet mod specifikke racer ikke har haft en effekt på
antallet af behandlingskrævende hundebidsskader, som modtages i sundhedsvæsnet.
Uppsatsen påviser at der er størst risiko for at blive bidt af en hund i det private rum og i
lokalområder. Uppsatsen afdækker at den danske stat ikke har adresseret de vigtige faktorer:
kontekst, situation og relation mellem menneske og hund i forbindelse med hundebids
opståen.
En videnskabelig artikel med et forfatterkollektiv fra Danmark og Sverige er på vej i trykken,
som følge af masterspecialet. Artiklen vil i international kontekst belyse, hvordan danske
lovgivere valgte den forkerte vej ved indførelse af raceforbudsparagrafferne i hundeloven.
Mvh.
John Damsager