MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 505: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af dyreværnsloven og lov om hold af dyr (Uddannelseskrav og offentliggørelse af kontrolresultater), fra miljø- og fødevareminsiteren

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 505
Offentligt

J. nr. 2017-15-30-00071/KISE/JKJ/SIBZU

08/06/2017

Forslag

til

Lov om ændring af dyreværnsloven og lov om hold af dyr

(Uddannelseskrav og offentliggørelse af kontrolresultater)

§1

I dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 50 af 11. januar 2017, foretages følgende ændringer:

Efter § 6 indsættes:

»§ 7.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om uddannelseskrav vedrørende

dyrevelfærd til personer, som er ansvarlige for landbrugsmæssigt hold af dyr.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte regler om uddannelseskrav vedrørende dyrevelfærd til andre

personer, end de i stk. 1 nævnte, som er beskæftiget med landbrugsmæssigt hold af pelsdyr.

Stk. 3.

Ministeren kan fastsætte regler om godkendelse af uddannelseskurser, uddannelsers

indhold og varighed, krav til undervisere, eksamen og opnåelse af kursusbevis for gennemført

uddannelse samt udformning af kursusbeviser.«

Efter § 24 f indsættes:

»§

24 g.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse med navns

nævnelse af resultater samt art og omfang af sanktioner på grundlag af kontrol, som gennemføres i

henhold til dyreværnslovgivningen eller Den Europæiske Unions forordninger på

dyreværnsområdet. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at klage ikke har opsættende

virkning.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte regler om, på hvilken måde og i hvilken form

registreringspligtige virksomheder med erhvervsmæssig handel med dyr, opdræt af dyr eller

formidling af dyr samt dyrepensioner og dyreinternater skal gøre kontrolresultater efter stk. 1

tilgængelige for offentligheden, herunder på hvilke betingelser virksomheder kan fritages for

pligten til at gøre kontrolresultater tilgængelige.

Stk. 3.

Ministeren kan fastsætte regler om formen for og omfanget af offentliggørelsen, herunder

at offentliggørelsen kan ske i elektronisk form. Ministeren kan bestemme, at visse resultater ikke

skal offentliggøres.

Stk. 4.

Ministeren kan bestemme, at offentliggørelse skal ske på grundlag af et af ministeren

oprettet elektronisk informationssystem vedrørende kontrolresultater. Til brug for offentliggørelse

kan ministeren på ethvert tidspunkt, herunder periodisk, videregive såvel enkeltstående oplysninger

som masseoplysninger fra informationssystemet til en ubestemt kreds af modtagere. Enhver har

adgang til fra informationssystemet at få meddelt oplysninger, som enten har været offentliggjort,

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 505: Lovudkast - Forslag til lov om ændring af dyreværnsloven og lov om hold af dyr (Uddannelseskrav og offentliggørelse af kontrolresultater), fra miljø- og fødevareminsiteren

eller som skal offentliggøres. Adgangen omfatter såvel enkeltstående oplysninger som

masseoplysninger.«

§2

I lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 55 af 11. januar 2017, foretages følgende

ændringer:

§ 3 a

affattes således:

»§

3 a.

Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om uddannelseskrav vedrørende

dyresundhed til personer, som er ansvarlige for landbrugsmæssigt hold af dyr.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte regler om uddannelseskrav vedrørende dyresundhed til andre

personer, end de i stk. 1 nævnte, som er beskæftiget med landbrugsmæssigt hold af pelsdyr.

Stk. 3.

Ministeren kan fastsætte regler om godkendelse af uddannelseskurser, uddannelsers

indhold og varighed, krav til undervisere, eksamen og opnåelse af kursusbevis for gennemført

uddannelse samt udformning af kursusbeviser.«

§3

Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Stk. 2.

Regler udstedt i medfør af § 3a i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 15.

maj 2014 bevarer deres gyldighed.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 2 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de

ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

2.1. Uddannelseskrav

2.2. Offentliggørelsesordning

3. Lovforslagets hovedindhold

3.1. Uddannelseskrav

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2. Offentliggørelsesordning

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Med lovforslaget foreslås indsat en bemyndigelsesbestemmelse i dyreværnsloven til at fastsætte

krav om uddannelse vedrørende dyrevelfærd. Samtidig foreslås den gældende

bemyndigelsesbestemmelse i lov om hold af dyr, der indeholder en hjemmel til at fastsætte

uddannelseskrav med såvel dyresundheds- som dyrevelfærdsmæssigt sigte, ændret således, at

bestemmelsen fremover alene vil give hjemmel til at fastsætte krav om uddannelse vedrørende

dyresundhed.

De foreslåede bemyndigelsesbestemmelser er i lighed med tilsvarende bestemmelser i en række

andre love på Miljø- og Fødevareministeriets område udformet som generelle hjemler, men på

nuværende tidspunkt er det alene hensigten at udarbejde regler om uddannelseskrav for den

besætningsansvarlige for erhvervsmæssigt hold af svin, malkekvæg og æglæggende høner med

hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i dyreværnsloven. Det bemærkes, at regler udstedt med

hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestemmelse i lov om hold af dyr forbliver gældende.

Derudover foreslås det, at der i dyreværnsloven indsættes en bemyndigelse til, at der administrativt

kan fastsættes regler om offentliggørelse af kontrolresultater, sådan som det kendes fra blandt andet

fødevareområdet. Den foreslåede bestemmelse er i lighed med tilsvarende bestemmelser i en række

andre love på Miljø- og Fødevareministeriets område udformet som en generel hjemmel, men på

nuværende tidspunkt påtænkes den alene anvendt til at indføre en offentliggørelsesordning på

hundeområdet.

Det foreslås, at lovændringerne træder i kraft den 1. januar 2018.

2. Lovforslagets baggrund

2.1. Uddannelseskrav

Lovforslaget har til hensigt at skabe hjemmel i dyreværnsloven til udmøntning af ét af

indsatsområderne i ”Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin” fra

juni 2014 og ét af

indsatsområderne i ”Handlingsplan for bedre velfærd for fjerkræ” fra

september 2015. Begge

handlingsplaner indeholder indsatsområder med henblik på via uddannelse at fremme

dyrevelfærden. Samtidig med udmøntningen af indsatsområder i de to handlingsplaner er det også

fundet hensigtsmæssigt at lade et fremtidigt uddannelseskrav omfatte malkekvæg.

I marts 2014 blev der afholdt et topmøde med deltagelse af repræsentanter fra erhvervet,

dyrevelfærdsorganisationer m.fl. Mødet mundede ud i, at den daværende fødevareminister

iværksatte udarbejdelsen af

”Handlingsplan

for bedre dyrevelfærd for svin”. Handlingsplanen, der

er tiltrådt af regeringen, indeholder en række mål med tilhørende initiativer fordelt på 10

indsatsområder. Ét af indsatsområderne i handlingsplanen er undervisning i dyrevelfærd med det

formål at øge viden om og forståelse for dyrevelfærd via undervisning. Under dette indsatsområde

hører fastsættelse af uddannelseskrav til besætningsansvarlige. Den del af lovforslaget, der vedrører

fastsættelse af regler om uddannelseskrav til besætningsansvarlige i forhold til erhvervsmæssigt

hold af svin, skal således ses som en udmøntning af ét af indsatsområderne i svinehandlingsplanen.

Tilsvarende er fastsættelse af uddannelseskrav til besætningsansvarlige i forhold til æglæggende

høner en udmøntning af ét af indsatsområderne i

”Handlingsplan

for bedre velfærd for fjerkræ” fra

maj 2015. Handlingsplanen, der med få justeringer er tiltrådt af regeringen i september 2015, er

udarbejdet som følge af, at det daværende Fødevareministerium i juni 2014 iværksatte en

gennemgang af fjerkræsektoren (servicetjek) med fokus på dyrevelfærdsforbedringer og mulige

byrdelettelser for erhvervet. Servicetjekket blev gennemført af to arbejdsgrupper, der havde

deltagelse af fjerkræbranchen, dyreværnsorganisationer samt relevante myndigheder på området.

Samtidig blev Det Dyreetiske Råd bedt om at afgive en udtalelse om hold af fjerkræ.

Fjerkræhandlingsplanen indeholder en række mål med tilhørende initiativer fordelt på 4

indsatsområder. Ét af indsatsområderne er bedre velfærd for æglæggende høner, herunder blandt

andet et indsatsområde som har til formål at nedbringe dødeligheden for æglæggende høner. I den

forbindelse indgår, at miljø- og fødevareministeren gennemfører uddannelseskrav for

ægproducenter. Intentionen er, at uddannelseskravet skal løfte kompetenceniveauet generelt i

fjerkræbranchen og forbedre management i ægproduktionen, herunder en reduktion af dødeligheden

i de forskellige produktionssystemer.

Herudover er det på nuværende tidspunkt tillige fundet hensigtsmæssigt at lade et kommende

uddannelseskrav omfatte den besætningsansvarlige for erhvervsmæssigt hold af malkekvæg, idet

der som for svin og æglæggende høner er tale om moderne, intensive produktioner, der omfatter et

stort antal dyr, hvor solid faglig viden om dyrevelfærd er væsentlig.

Den gældende hjemmel i § 3 a, stk. 3, i lov om hold af dyr til at fastsætte uddannelseskrav til

personer, som er ansvarlige for landbrugsmæssigt hold af andre dyr end pelsdyr, er i visse

henseender fundet uhensigtsmæssig og ufleksibel. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.

2.2. Offentliggørelsesordning

Der er i de senere år blevet iværksat en række initiativer for at forbedre dyrevelfærd på

hundeområdet. Fødevarestyrelsen har bl.a. gennemført en kampagne med det formål at sikre

registrering af kenneler, hundehandlere, hundepensioner og hundeinternater hos Fødevarestyrelsen

og oplyse om dyreværnsreglerne. Sammen med Dyrenes Beskyttelse, Dansk Kennel Klub og Den

Danske Dyrlægeforening har Fødevarestyrelsen desuden iværksat kampagnen ”Klar til Hund”

målrettet forbrugere, som overvejer at købe hund.

En væsentlig baggrund for initiativerne på hundeområdet er de senere års alvorlige sager med

omfattende vanrøgt af hunde på såkaldte hvalpefabrikker. I forlængelse af de tidligere iværksatte

initiativer for at forbedre dyrevelfærden for hunde og som led i en målrettet indsats for mere

forbrugeroplysning er det vurderet hensigtsmæssigt at følge op med tiltag, som understøtter de

lovlige virksomheder på hundeområdet, herunder ved at øge offentlighedens kendskab og tillid til

disse. Med det formål har Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside offentliggjort lister med de

registrerede kenneler, hundehandlere, hundepensioner og hundeinternater.

Det er herudover hensigten at indføre årlige offentlige kontrolbesøg med disse registreringspligtige

virksomheder på hundeområdet, hvilket vurderes yderligere at underbygge offentlighedens tillid til

de registrerede virksomheder. Denne kontrol indføres med hjemmel i de allerede gældende

bestemmelser i dyreværnslovens §§ 18, 24 a og 31 a.

For at øge den tillidsskabende effekt af denne kontrol vil det være hensigtsmæssigt, at resultaterne

af kontrollen offentliggøres løbende på tilsvarende måde, som det allerede kendes fra smiley-

ordningen på fødevareområdet. Målsætningen med denne offentliggørelse er at bidrage til, at

forbrugerne på hundeområdet kan træffe deres valg på et mere oplyst grundlag.

Et centralt formål med omlægningen af kontrollen og den dertil knyttede offentliggørelse af

kontrolresultater er således at reducere kundegrundlaget for de ulovlige hvalpefabrikker, som ikke

lever op til de dyrevelfærdsmæssige krav i lovgivningen.

På baggrund af ovennævnte foreslås, at der indsættes en hjemmel i dyreværnsloven til at

offentliggøre kontrolresultater. Det er i første omgang hensigten, at denne offentliggørelsesordning

vil blive begrænset til at omfatte de registreringspligtige kenneler, hundehandlere, hundepensioner

og -internater.

En væsentlig del af de danske kenneler er små hobbyopdræt, som ikke er omfattet af

registreringspligten. Disse såkaldte stueopdræt vil således ikke være omfattet af

offentliggørelsesordningen. Der er dog etableret frivillige ordninger, som fremmer dyrevelfærden i

disse kenneler. I samarbejde med relevante organisationer, herunder Dansk Kennel Klub, er det

hensigten at etablere mulighed for, at også oplysninger fra disse tillidsskabende ordninger bliver

offentligt tilgængelige.

3. Lovforslagets hovedindhold

3.1. Uddannelseskrav

3.1.1. Gældende ret

Lov om hold af dyr indeholder i § 3 a hjemmel til, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte

regler om uddannelseskrav. I henhold til § 3 a, stk. 1, kan ministeren fastsætte regler om

uddannelseskrav til personer, som er ansvarlige for landbrugsmæssigt hold af pelsdyr, der

traditionelt holdes som husdyr i Danmark. I tillæg hertil kan ministeren i henhold til § 3 a, stk. 2, i

loven fastsætte regler om uddannelseskrav til andre personer end de i § 3 a, stk. 1, nævnte, som er

beskæftiget med landbrugsmæssigt hold af pelsdyr, der traditionelt holdes som husdyr i Danmark.

Disse to bemyndigelsesbestemmelser er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1510 af 10. december

2015 om uddannelse m.v. af personer, der er beskæftiget i minkfarme, samt uddannelse af personer,

der fører direkte tilsyn med aflivning af pelsdyr i pelsdyrfarme. § 3 a, stk. 3, giver hjemmel til, at

ministeren kan fastsætte regler om uddannelseskrav til personer, som er ansvarlige for

landbrugsmæssigt hold af andre husdyr end de i § 3 a, stk. 1, nævnte. Denne

bemyndigelsesbestemmelse er endnu ikke udnyttet.

Indtil 2010 indeholdt lov om landbrugsejendomme et krav om jordbrugsuddannelse som betingelse

for at kunne erhverve en landbrugsejendom på 30 ha eller derover. Dette krav blev ophævet i 2010,

og bl.a. for at have mulighed for at sikre dyrevelfærden blev der samtidig i lov om

landbrugsejendomme som § 11, stk. 2, indsat en bestemmelse, hvorefter miljø- og

fødevareministeren kunne fastsætte bestemmelser om uddannelseskrav i forbindelse med egentligt

erhvervsmæssigt husdyrhold. Denne bemyndigelsesbestemmelse blev i 2013 overført fra lov om

landbrugsejendomme til lov om hold af dyr og her indsat som den gældende § 3, stk. 3.

I henhold til den tidligere § 11, stk. 2, i landbrugsloven havde ministeren hjemmel til at fastsætte

bestemmelser om uddannelseskrav i forbindelse med egentligt erhvervsmæssigt husdyrhold. Af

bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at egentligt erhvervsmæssigt husdyrhold defineres som

dyrehold på mere end 15 dyreenheder. Af bemærkningerne fremgår endvidere, at uddannelseskravet

skal opfyldes af den person, der har ansvaret for pasning af dyrene, og at det forudsættes at svare til

»det grønne bevis« eller til, at en person har praktisk erfaring med pasning og tilsyn af en større

besætning af samme dyreart, som vedkommende skal have ansvaret for. Det fremgår endvidere af

forarbejderne til bestemmelsen, at kravene til uddannelse primært tager sigte på de

dyrevelfærdsmæssige forhold.

»Det grønne bevis« var tidligere én af de jordbrugsuddannelser, hvormed en køber kunne opfylde

betingelsen for at erhverve en landbrugsejendom på 30 ha eller derover, og uddannelsen sigtede -

blandt mange andre emner - på at give kendskab til dyrehold, herunder dyrevelfærd og

dyresundhed.

Af bemærkningerne til den gældende bemyndigelse i lov om hold af dyr § 3 a, stk. 3, er fastsat,

hvad der forstås ved egentligt erhvervsmæssigt husdyrhold, og således specifikke grænser for

størrelsen af husdyrbesætninger, der kan omfattes af et eventuelt fastsat uddannelseskrav, jf.

Folketingstidende 1212-13, A, L 167 som fremsat, side 5. Ved overførsel af

bemyndigelsesbestemmelsen fra lov om landbrugsejendomme til lov om hold af dyr, blev

bemyndigelsen udvidet til også at gælde mindre husdyrbrug, dvs. husdyrbrug med dyrehold på

mindre end 15 dyreenheder

Der er p.t. fastsat uddannelseskrav til personer, der har det daglige ansvar for eller er beskæftiget

med hold af slagtekyllinger, pelsdyr og visse andre dyrearter (fjervildt, hjortedyr, strudsefugle og

ræve).

Med hjemmel i lov om hold af slagtekyllinger er det i § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 245 af 16.

marts 2010 om uddannelse og kvalifikationer ved hold af slagtekyllinger fastsat, at den eller de

fysiske personer, der har det daglige ansvar for en bedrift med slagtekyllinger, skal have gennemført

og bestået et kursus om de emner, der er nævnt i bilag IV til Rådets direktiv 2007/43/EF af 28. juni

2007 om minimumsforskrifter for beskyttelse af slagtekyllinger.

Endvidere er der med hjemmel i lov om hold af dyr i forhold til pelsdyr, jf. ovenfor, fastsat

uddannelseskrav til personer, som er ansvarlige for eller er beskæftiget med landbrugsmæssigt hold

af mink.

Herudover indeholder § 15 i lov om hold af dyr en bemyndigelse for miljø- og fødevareministeren

til at fastsætte regler om, at personer, som er beskæftiget med hold af dyrearter, der ikke traditionelt

holdes som husdyr i Danmark, skal have deltaget i et af ministeren godkendt kursus. Denne

bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1495 af 10. december 2015 om opdræt af ræve,

bekendtgørelse nr. 1496 af 10. december 2015 om opdræt af fjervildt, bekendtgørelse nr. 1509 af

10. december 2015 om opdræt af strudsefugle og bekendtgørelse nr. 1497 af 10. december 2015 om

opdræt af hjortedyr. I forhold til ræve bemærkes det, at det siden 1. august 2009 har været forbudt

at etablere nye rævehold i Danmark, jf. lov om forbud mod hold af ræve.

Bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr finder

anvendelse på hold af landbrugsdyr. Bekendtgørelsen gennemfører Rådets direktiv 98/58/EF af 20.

juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål. Bekendtgørelsen indeholder

minimumskrav, der altid skal være opfyldt ved hold af landbrugsdyr, herunder svin, malkekvæg og

æglæggende høner, medmindre strengere krav er fastsat i anden lovgivning. Dette fremgår af

bekendtgørelsens § 1. Det fremgår af bekendtgørelsens § 3, at dyrene skal passes af et tilstrækkeligt

antal personer, der har de relevante faglige færdigheder og kvalifikationer og den relevante faglige

viden, således at dyrene kan passes velfærdsmæssigt forsvarligt. Dette krav, som ikke indebærer et

formelt krav om uddannelse, kontrolleres i forbindelse med velfærdskontrollen, der udføres af

Fødevarestyrelsen, herunder i svinebesætninger, malkekvægsbesætninger og besætninger med

æglæggende høner. Det bemærkes i øvrigt, at det af bilag til Rådets direktiv 1999/74/EF om

beskyttelse af æglæggende høner fremgår, at relevante bestemmelser i direktiv 98/58/EF af 20. juli

1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål, skal overholdes.

Endelig bemærkes, at Rådets direktiv 2008/120/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af

mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin (kodificeret udgave) (svinedirektivet), der er et

minimumsdirektiv, i artikel 6 indeholder en bestemmelse, der pålægger medlemsstaterne at sørge

for, at enhver, der beskæftiger eller ansætter personer til pasning af svin, sikrer sig, at disse personer

har modtaget instrukser og vejledning om de relevante bestemmelser i artikel 3 og i bilag I til

direktivet samt at sørge for, at der er adgang til passende uddannelseskurser, der specielt skal

fokusere på velfærdsaspekter. Kravene i svinedirektivets artikel 6 anses i dag for opfyldt ved § 37 i

bekendtgørelse nr. 17 af 7. januar 2016 om beskyttelse af svin og ved de udbud, der er af kurser fra

landbrugsskoler.

3.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den nuværende hjemmel til at fastsætte uddannelseskrav med såvel dyresundheds- som

dyrevelfærdsmæssigt sigte findes i § 3 a i lov om hold af dyr. To væsentlige bærende elementer i

lov om hold af dyr er dyresundhed og fødevaresikkerhed, mens dyrevelfærd er det bærende element

i dyreværnsloven. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt, at der indsættes en hjemmel i

dyreværnsloven til at fastsætte uddannelseskrav vedrørende dyrevelfærdsmæssige forhold, således

at fremtidig lovgivning om uddannelse vedrørende dyrevelfærd i forhold til landbrugsmæssigt hold

af dyrearter, der traditionelt holdes som husdyr i Danmark, vil kunne fastsættes med hjemmel i

dyreværnsloven og ikke med hjemmel i lov om hold af dyr.

Ministeriet finder derudover, at den gældende hjemmel i § 3 a, stk. 3, i lov om hold af dyr, i visse

henseender er uhensigtsmæssig, idet bestemmelsens lovbemærkninger er meget detaljerede i

forhold til en udmøntning af bestemmelsen. Det er således ministeriets vurdering, at

tærskelværdierne for hvornår en besætning skal kunne omfattes af et uddannelseskrav i højere grad

skal kunne tilpasses ny viden på området, herunder strukturudviklingen i landbruget med stadig

større besætninger og produktionsformer.

Det foreslås på den baggrund, at den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 3 a i lov om hold af

dyr, der giver hjemmel til at fastsætte regler om uddannelseskrav med såvel dyresundheds- som

dyrevelfærdsmæssigt sigte, ændres således, at bestemmelsen fremover alene vil give hjemmel til at

kunne fastsætte krav om uddannelse på dyresundhedsområdet. Samtidig foreslås, at der i

dyreværnsloven indsættes en parallel bestemmelse, som vil give hjemmel til at fastsætte krav om

uddannelse vedrørende dyrevelfærd.

Den foreslåede § 7 i dyreværnsloven vil sammen med den foreslåede § 3 a i lov om hold af dyr

udgøre hjemlen for den nugældende bekendtgørelse nr. 1510 af 10. december 2015 om uddannelse

m.v. af personer, der er beskæftiget i minkfarme, samt uddannelse af personer, der fører direkte

tilsyn med aflivning af pelsdyr i pelsdyrfarme.

Det er på nuværende tidspunkt alene hensigten at anvende den foreslåede

bemyndigelsesbestemmelse § 7 i dyreværnsloven til administrativt at fastsætte regler om

uddannelseskrav vedrørende dyrevelfærd til besætningsansvarlige i forhold til erhvervsmæssigt

hold af svin, malkekvæg og æglæggende høner. I forhold til den foreslåede nyaffattede § 3 a i lov

om hold af dyr er der ikke aktuelle planer om ny udmøntning. Konkret fastsættelse af nye

uddannelseskrav vil afhænge af hvilke dyresundhedsmæssige problemer, der skal håndteres. Fokus i

uddannelseskrav vil som udgangspunkt være smittebeskyttelse og håndtering af sygdomme og

zoonotiske smitstoffer.

Udmøntning af uddannelseskrav vedr. dyrevelfærd

For så vidt angår den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i dyreværnsloven er det hensigten at

fastsætte regler om uddannelseskrav til besætningsansvarlige i forhold til erhvervsmæssigt hold af

svin, malkekvæg og æglæggende høner. Der er her tale om moderne og intensive produktioner, der

ofte omfatter et stort antal dyr, hvor solid grundlæggende viden om dyrevelfærd er væsentlig. Det er

Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at definitionen af, hvad der forstås ved et

erhvervsmæssigt hold af husdyr med lovforslaget bør være fleksibel, idet ministeriet finder, at

begrebet erhvervsmæssigt hold af dyr rykker sig i takt med ændrede produktionsformer og kan være

forskellig afhængig af dyrekategorier.

Ved fastlæggelse af, hvad der skal forstås som erhvervsmæssigt hold af husdyr i relation til svin og

malkekvæg kan det eksempelvis være hensigtsmæssigt at operere med de samme grænseværdier

(tærskelværdier), som er gældende for krav om obligatorisk sundhedsrådgivning i henholdsvis

svine- og kvægbesætninger, jf. bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger

og bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger. I forhold til hold af svin og

hold af malkekvæg er der krav om, at den ansvarlige for en besætning skal indgå aftale med en

dyrlæge om sundhedsrådgivning såfremt størrelsen af besætningen overstiger bestemte

tærskelværdier, og der er således allerede ved kravet om obligatorisk sundhedsrådgivning taget

stilling til, hvornår et dyrehold har en størrelse, der berettiger til særlige krav for anvendelse af

veterinære lægemidler, for målrettet dyrevelfærdsindsats og for smittebeskyttelse. Det bemærkes i

den forbindelse, at et væsentligt formål med målrettet dyrevelfærdsindsats i sundhedsrådgivningen

er, at dyrlægen og den besætningsansvarlige sammen får sat dyrevelfærd på dagsordenen og får et

fælles billede af om, og i givet fald hvor, problemerne i besætningen er. Dette samarbejde

forudsætter, at den besætningsansvarlige har de rette kompetencer på dyrevelfærdsområdet. Et

kommende uddannelseskrav vil understøtte dette. Det kan endvidere være hensigtsmæssigt, at tage

udgangspunkt i fastsatte tærskelværdier for krav om obligatorisk sundhedsrådgivning i forbindelse

med fastsættelse af tærskelværdier for, hvornår den besætningsansvarlige er omfattet af et

uddannelseskrav, fordi landmændene så ikke skal forholde sig til forskellige tærskelværdier på

området.

Der er ikke regler om sundhedsrådgivning for æglæggende høner, men det er Miljø- og

Fødevareministeriets vurdering, at det kan være hensigtsmæssigt med en tærskelværdi, der lægger

sig op af grænsen for, hvornår reglerne i Rådets direktiv 1999/74/EF om mindstekrav til beskyttelse

af æglæggende høner finder anvendelse. Ud over hensynet til dyrenes velfærd har direktivet også til

formål at udligne forskelle, der kan være med til at fordreje konkurrencevilkårene for landbrugerne

i EU og dermed være en hindring for det frie indre marked.

Det er hensigten, at den påtænkte udmøntning af uddannelseskrav, der fastsættes i medfør af den

foreslåede § 7 til dyreværnsloven, skal gælde fremadrettet, dvs. i forhold til personer, der overtager

ansvaret som besætningsansvarlig for første gang fra og med kravets ikrafttræden, eventuelt med en

frist til opfyldelse af kravet. Dette vil indebære, at en person, der inden kravets ikrafttræden har haft

ansvaret som besætningsansvarlig, men som fra og med kravets ikrafttræden skifter til en anden

stilling (eventuelt andet ejerskab) som besætningsansvarlig med samme dyreart, ikke vil være

omfattet af uddannelseskravet. Dette forudsætter dog, at den besætning, som vedkommende hidtil

har haft ansvaret for, har en størrelse, der som minimum svarer til de grænseværdier der måtte være

fastsat for den pågældende besætningstype med hensyn til, hvornår den ansvarlige for et

landbrugsmæssigt husdyrhold omfattes af et uddannelseskrav. Med besætningsansvarlig forstås den

person, der har det daglige ansvar for pasning af dyrene. Der henvises i øvrigt til § 1, nr.1, under

bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.

Uddannelsen skal omhandle dyrevelfærdsmæssige forhold af betydning i forhold til hold af den

respektive dyreart. Der skal være særligt fokus på at give den besætningsansvarlige kendskab til

gældende lovgivning, dyrenes adfærdsmæssige behov, håndtering af dyr samt dyrevelfærdsmæssige

problemstillinger og deres løsning.

Uddannelseskravet vil som udgangspunkt kunne opfyldes i form af den landbrugsuddannelse, der i

dag udbydes af landbrugsskolerne. Undtaget fra uddannelseskravet vil være f.eks. dyrlæger eller

kandidater i husdyrvidenskab, som via deres uddannelse må forventes at have erhvervet sig de

nødvendige kompetencer inden for dyrevelfærd.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det er nødvendigt med et alternativ til

landbrugsuddannelsen, således, at et krav om uddannelse i stedet kan opfyldes ved, at man har

gennemført en anden uddannelse, der i omfang og kompetenceniveau i forhold til dyrevelfærd

svarer til landbrugsuddannelsen. Når det vurderes, at det er nødvendigt med et alternativ til

landbrugsuddannelsen, skyldes det blandt andet en forventning om, at nye strukturer og ejerformer i

husdyrproduktionen vil vinde frem, og at fremtidens besætningsansvarlige derfor ikke nødvendigvis

vil blive rekrutteret via landbrugsuddannelsen. En anden uddannelse end landbrugsuddannelsen skal

være en selvstændig uddannelse, og det forventes, at uddannelsen vil blive etableret og udbudt af

f.eks. landbrugsskolerne. Det vil være Fødevarestyrelsen, der som myndighed skal tage stilling til,

om en selvstændigt udbudt anden uddannelse/kursus end landbrugsuddannelsen vurderes at

tilvejebringe et kompetenceniveau, der i forhold til dyrevelfærd svarer til landbrugsuddannelsen.

Fødevarestyrelsen vil skulle godkende et kursus, inden kurset udbydes, herunder indhold og

varighed af kurset, krav til underviseres kvalifikationer, eksamen og udstedelse af kursusbeviser,

herunder formkrav. Udbydere af kurser vil blandt andet skulle forpligte sig til at opbevare kopi af

udstedte kursusbeviser i fx fem år efter udstedelsen.

En anden uddannelse end landbrugsuddannelsen vil skulle have den varighed, der er nødvendig for,

at emner vedrørende dyrevelfærd som er relevante for den pågældende dyreart, kan behandles på en

så tilstrækkelig vis, at der opnås samme kompetenceniveau i forhold til dyrevelfærd, som der opnås

gennem landbrugsuddannelsen. Når det gælder svin og malkekvæg er det Miljø- og

Fødevareministeriets umiddelbare vurdering, at en anden uddannelse på en uges varighed (fem

undervisningsdage) som udgangspunkt vil kunne være tilstrækkeligt til opnå det nødvendige

kompetenceniveau i forhold til dyrevelfærd. Hold af æglæggende høner adskiller sig fra hold af svin

og malkekvæg ved, at produktionsformerne er mere standardiserede, i hvert fald når der er tale om

egentligt erhvervsmæssigt hold af æglæggende høner. Det er ministeriets umiddelbare vurdering, at

en varighed på to undervisningsdage som udgangspunkt er nødvendig for, at emner vedrørende

dyrevelfærd som er relevante for æglæggende høner, kan behandles på en så tilstrækkelig vis, at der

opnås samme kompetenceniveau i forhold til dyrevelfærd, som der opnås gennem

landbrugsuddannelsen.

Der vil i særlige situationer blive mulighed for at opnå dispensation fra uddannelseskravet på

baggrund af relevant erhvervserfaring. Der kan f.eks. være tale om en situation, hvor der er ønske

om, at en person, der gennem længere tid har arbejdet som medarbejder i en besætning, overtager

ansvaret for besætningen. Dette kan skyldes, at den besætningsansvarlige, der kan være ejeren,

f.eks. på grund af alder eller sygdom ønsker at trække sig tilbage og overdrage ansvaret til en

medarbejder, der er fortrolig med besætningen.

3.2.

Offentliggørelsesordning

3.2.1. Gældende ret

Der er i den gældende dyreværnslov ikke hjemmel til at etablere offentliggørelsesordninger af

kontrolresultater på dyrevelfærdsområdet, således som det findes i en række andre love på Miljø- og

Fødevareministeriets område. Hjemler til at etablere offentliggørelsesordninger findes i blandt andet

lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 55 af 11. januar 2017, og i fødevareloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 46 af 12. januar 2017.

I henhold til § 18 i dyreværnsloven kræver erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt

drift af hundepensioner og hundeinternater tilladelse fra Fødevarestyrelsen.

Med hjemmel i denne bestemmelse er der i bekendtgørelse nr. 1463 af 7. december 2015 om

erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater fastsat

nærmere regler for blandt andet indretning, drift og tilsyn for disse registreringspligtige

virksomheder. Det følger af bekendtgørelsen, at der er tale om erhvervsmæssigt opdræt af hunde,

hvis en kennel avler tre eller flere kuld hvalpe årligt med anvendelse af tre eller flere avlstæver.

Fødevarestyrelsen besigtiger virksomheden i forbindelse med behandlingen af ansøgningen om

tilladelse, men der gennemføres ikke efterfølgende regelmæssig offentlig kontrol. Der er i stedet i

bekendtgørelsen fastsat krav om, at der skal være knyttet en praktiserende dyrlæge til

virksomheden, og at virksomhederne skal sikre, at denne dyrlæge tilser hundeholdet mindst fire

gange årligt.

Oplysninger om de virksomheder på hundeområdet, som har fået meddelt tilladelse til

erhvervsmæssig handel med eller opdræt af hunde eller drift af hundepension eller hundeinternat,

har ikke tidligere været umiddelbart tilgængelig for offentligheden, men Fødevarestyrelsen har

siden marts 2017 på styrelsens hjemmeside offentliggjort lister over de pågældende virksomheder.

3.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som led i en målrettet indsats for mere forbrugeroplysning og med henblik på at forbedre

dyrevelfærden for hunde er det Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det vil være

hensigtsmæssigt med tiltag, som understøtter de lovlige virksomheder og seriøse opdrættere på

hundeområdet. En omlægning af kontrollen og samtidig offentliggørelse af kontrolresultater

vurderes således at kunne øge offentlighedens kendskab og tillid til de lovlige virksomheder.

Hensigten er således at underbygge tilliden ved at indføre regelmæssig offentlig kontrol med de

registreringspligtige virksomheder på hundeområdet, som udgangspunkt ved gennemførelse af et

årligt ordinært kontrolbesøg. Som erfaringerne fra fødevareområdet viser, øges gennemslagskraften

og den tillidsskabende effekt både i relation til virksomhederne og den offentlig kontrol ved, at

resultaterne af kontrollen offentliggøres.

Fødevarestyrelsens kontrol på hundeområdet har over de seneste år vist, at der i de virksomheder,

som drives med tilladelse fra styrelsen, ikke har været alvorlige problemer med dyrevelfærden. Et

centralt formål med en offentliggørelsesordning er derfor også at reducere kundegrundlaget for de

ulovlige erhvervsmæssige hundehold, som ikke lever op til de dyrevelfærdsmæssige krav i

lovgivningen.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse er

–

ligesom det kendes fra andre af Miljø- og

Fødevareministeriets områder

–

udformet som en generel hjemmel, der omfatter alle

kontrolresultater på dyrevelfærdsområdet, men hensigten er på nuværende tidspunkt alene at

udmønte bemyndigelsen på hundeområdet.

Med henblik på at etablere lovgrundlaget for en offentliggørelsesordning for de registreringspligtige

virksomheder på hundeområdet foreslås, at der i dyreværnsloven indsættes udtrykkelig hjemmel til

at fastsætte regler for offentliggørelse af kontrolresultater, således som det er anbefalet i betænkning

nr. 1516/2010 om offentlige myndigheders offentliggørelse af kontrolresultater, afgørelser mv.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, der indsættes som § 24 g i dyreværnsloven, svarer til §

56 i fødevareloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 46 af 12. januar 2017.

Det er på nuværende tidspunkt alene hensigten at udmønte bestemmelsen ved at indføre en

offentliggørelsesordning på hundeområdet, idet bestemmelsen dog giver mulighed for at tilpasse

ordningen til fremtidige behov, herunder udvide den til andre områder. Ordninger omfattet af

bestemmelsen skal være forbrugerorienterede og bidrage til relevant forbrugeroplysning og

derigennem understøtte fair konkurrencevilkår.

Med den foreslåede bestemmelses stk. 1 bemyndiges miljø- og fødevareministeren til at fastsætte

regler om offentliggørelse med navns nævnelse af resultater samt art og omfang af sanktioner på

grundlag af kontrol, som gennemføres i henhold til dyrevelfærdslovgivningen eller EU forordninger

på dyreværnsområdet. I forbindelse med den påtænkte udmøntning af offentliggørelsesordningen på

hundeområdet er det hensigten at offentliggøre samtlige kontrolresultater fra den offentlige kontrol.

Offentliggørelsen vil således omfatte både gode og dårlige kontrolresultater, herunder

indskærpelser, påbud, forbud, politianmeldelser m.v. Virksomhederne kan anvende

kontrolresultaterne i markedsføringen, så længe det ikke er vildledende. Herved får virksomhederne

et positivt incitament til at sikre overholdelse af lovgivningen.

Formålet med offentliggørelsen er at sikre forbrugerne relevant og aktuel information, og der kan

være kontrolresultater, der vil være mindre relevante for forbrugerne. Offentliggørelse kan

eksempelvis være vildledende, hvis den er baseret på en enkelt observation og ikke et egentligt

kontrolbesøg. Den foreslåede bestemmelses stk. 3 indeholder derfor hjemmel til at bestemme,

hvilke kontrolresultater der skal offentliggøres.

Det foreslåede stk. 3 indeholder desuden hjemmel til at fastsætte regler om, hvordan resultaterne

offentliggøres, herunder at dette kan ske i elektronisk form. I forbindelse med indførelse af

offentliggørelsesordningen på hundeområdet er det hensigten, at Fødevarestyrelsen løbende

offentliggør kontrolresultaterne på internettet, således som dette også sker på fødevareområdet. Der

vil i den forbindelse blive etableret søgemuligheder, bl.a. geografiske kriterier, så forbrugerne nemt

kan finde de relevante kontrolresultater og virksomheder.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse indeholder hjemmel til at offentliggøre resultater fra

såvel ordinær offentlig kontrol som andre relevante kontrolresultater for forbrugerne, som f.eks.

resultater fra kontrolkampagner.

Udover myndighedernes offentliggørelse af kontrolresultater giver den foreslåede bestemmelses stk.

2 mulighed for at fastsætte regler om, hvorvidt og hvorledes virksomhederne skal gøre

kontrolrapporterne tilgængelige for offentligheden. Det er ikke hensigten at pålægge

virksomhederne på hundeområdet at ophænge kontrolrapporterne, da det ikke vurderes i at bidrage

væsentligt til forbrugeroplysningen, idet potentielle hundekøbere eller hundeejere typisk ikke

besøger en kennel eller pension uden forudgående at have undersøgt markedet hjemmefra. Derimod

er det

–

ligesom på fødevareområdet

–

hensigten at fastsætte regler om, at virksomhederne ved

markedsføringen på egen hjemmeside og eventuelt de sociale medier skal gøre kontrolrapporterne

tilgængelige for forbrugerne.

Ligesom det er kendt fra fødevareområdet, er det hensigten, at kontrolresultaterne på hundeområdet

på basis af objektive kriterier vil blive sammenfattet i en lettilgængelig kategorisering. Denne

kategorisering vil blive anskueliggjort ved grafiske symboler.

Erfaringerne fra fødevareområdet viser, at kontrolresultaterne skal offentliggøres hurtigst muligt

efter kontrollen, for at resultaterne er relevante for forbrugerne. I lighed med

offentliggørelsesordningen på fødevareområdet er det derfor hensigten, at kontrolresultaterne vil

blive offentliggjort, inden klagemulighederne er udtømte, eller der er faldet endelig dom.

Ud over erfaringerne fra offentliggørelsesordningen på fødevareområdet vil den påtænkte

offentliggørelse af kontrolresultater for de registreringspligtige virksomheder på hundeområdet

blive udformet i overensstemmelse med de kriterier, som er anbefalet i betænkning nr. 1516/2010

om offentlige myndigheders offentliggørelse af kontrolresultater, afgørelser mv.

Omlægning af kontrollen på hundeområdet

Den påtænkte årlige ordinære kontrol i de registreringspligtige virksomheder på hundeområdet

indføres med hjemmel i allerede gældende bestemmelser i dyreværnsloven.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der bør ske en behovs- og risikobaseret

tilpasning af kontrollens omfang, da det også vil kunne give incitament til høj regelefterlevelse for

virksomhederne. En mulig model kunne være, at kontrolfrekvensen reduceres til f.eks. hvert andet

år efter 2 på hinanden følgende ordinære kontrolbesøg uden anmærkninger, hvis virksomheden ikke

i øvrigt har fået anmærkninger i den mellemliggende periode. Hvis et ordinært kontrolbesøg

medfører en anmærkning som følge af en konstateret overtrædelse, eller hvis der på anden måde

konstateres overtrædelser, som udløser anmærkninger, bortfalder en eventuel reduktion og desuden

vil der

–

som på fødevareområdet

–

blive gennemført ekstra kontrolbesøg i virksomheden.

Det er endvidere ministeriets vurdering, at der i lyset af en regelmæssig offentlig kontrol vil være

grundlag for at reducere antallet af lovpligtige tilsyn fra den til virksomheden knyttede dyrlæge fra

nu 4 gange årligt til 2 gange årligt, hvilket vil indebære en besparelse for de omfattede

virksomheder.

Den påtænkte kontrol- og offentliggørelsesordning, hvor kontrollen skal være gebyrfinansieret, vil

blive indført ved en ændring af bekendtgørelse nr. 1463 af 7. december 2015 om erhvervsmæssig

handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater med hjemmel i §§ 18, 24 a

og 31 a i den gældende dyreværnslov samt den foreslåede nye bestemmelse i § 24 g. Da kontrollen

og offentliggørelsen af resultaterne tillige vil omfatte emner såsom anvendelse af veterinære

lægemidler, der er reguleret i medfør af lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 55 af 11.

januar 2017, vil bekendtgørelsen også have hjemmel i §§ 53, 58 og 64 i denne lov.

Særligt om offentlige myndigheders offentliggørelse af kontrolresultater

Vurdering af, om den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse skal udnyttes til at etablere en

offentliggørelse på et bestemt område, vil ske med udgangspunkt i de kriterier, som er anbefalet i

betænkning nr. 1516/2010 om offentlige myndigheders offentliggørelse af kontrolresultater,

afgørelser mv. Dette gælder såvel den påtænkte udmøntning på hundeområdet som eventuelle,

kommende udmøntninger. Disse kriterier fremgår

i form af en ”tjekliste” i betænkningens kapitel 4,

pkt. 6, som opregner seks spørgsmål, som det i betænkningen anbefales, at man gennemgår forud

for indførelse af nye ordninger med systematisk offentliggørelse af oplysninger om kontrolresultater

og afgørelser mv. på internettet i ikke-anonymiseret form.

Spørgsmålene er følgende:

1. Er der konkret behov for, at der sker offentliggørelse på en sådan måde, at navne på fysiske eller

juridiske personer fremgår eller kan udledes af det offentliggjorte?

2. Kan der under ordningen forventes offentliggjort oplysninger om den enkelte fysiske eller

juridiske person, hvis offentliggørelse i almindelighed må betragtes som værende særligt

indgribende, og som derfor taler imod at etablere ordningen?

3. Kan der peges på samfundsmæssige hensyn, som taler for at etablere ordningen?

4. Er de under nr. 3 nævnte samfundsmæssige interesser så tungtvejende, at ordningen

–

på trods af

karakteren af de oplysninger om fysiske og juridiske personer, som kan forventes offentliggjort

under ordningen, jf. nr. 2

–

bør etableres?

5. Er lovhjemlen til at etablere ordningen klar, og fremgår det i givet fald af bemærkningerne,

hvordan der med den påtænkte ordning sker eller vil kunne ske fravigelse af persondataloven og de

almindelige regler om tavshedspligt?

6. Hvilke regler bør der af retssikkerhedsmæssige grunde opstilles administrativt for

forvaltningsmyndighedens behandling af sager, som falder ind under den påtænkte

offentliggørelsesordning?

I forhold til den påtænkte offentliggørelsesordning for kontrolresultater på hundeområdet kan der til

disse punkter i ”tjeklisten” anføres følgende:

Ad 1) For at offentliggørelsen kan give forbrugerne reelle informationer, som giver dem mulighed

for at træffe deres valg på et oplyst grundlag, er det nødvendigt at offentliggøre navnene på de

kontrollerede fysiske eller juridiske personer. Det bemærkes, at det er en forudsætning for

offentliggørelsesordninger omfattet af bestemmelsen, at de skal være forbrugerorienterede og

bidrage til relevant forbrugeroplysning og derigennem understøtte fair konkurrencevilkår.

Ad 2) Offentliggørelsen vil omfatte både gode og dårlige kontrolresultater, herunder indskærpelser,

påbud, forbud og politianmeldelser. Der er således tale om oplysninger, hvor offentliggørelse må

anses for særligt indgribende. Dette er dog nødvendigt for at sikre forbrugerne relevant og aktuel

information. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at enkelte kontrolresultater vil være uden relevans

for forbrugerne. Bestemmelsen indeholder derfor hjemmel til at bestemme hvilke kontrolresultater,

der skal offentliggøres.

Ad 3) Formålet med den foreslåede offentliggørelse er at medvirke til at højne dyrevelfærden for

hunde ved bl.a. at give forbrugerne relevant og aktuel information. Sammen med den påtænkte

frivillige adgang til relevante oplysninger om de mindre ikke-registreringspligtige opdræt, såkaldte

stueopdræt, vil forbrugerne derved få bedre mulighed for at vælge de seriøse virksomheder og

opdrættere på hundeområdet.

Ad 4) Over de senere år har der været flere alvorlige sager med omfattende vanrøgt af hunde bl.a.

på de såkaldte ulovlige hvalpefabrikker, dvs. uregistrerede kenneler, som ikke lever op til de

dyrevelfærdsmæssige krav i lovgivningen. Der er derfor behov for en styrket indsats for at forbedre

dyrevelfærden for hunde, og den påtænkte offentliggørelsesordning for kontrolresultater på

hundeområdet vurderes at kunne yde et væsentligt bidrag til dette.

Ad 5) Som det fremgår indledningsvis er formuleringen af den foreslåede hjemmel til

offentliggørelse på dyreværnslovens område baseret på den tilsvarende gældende bestemmelse i §

56 i fødevareloven. Da det er hensigten, at den påtænkte offentliggørelsesordning for

kontrolresultater på hundeområdet i alt væsentligt skal svare til offentliggørelsesordningen på

fødevareområdet, og da den foreslåede bestemmelse er baseret på den tilsvarende bestemmelse i

fødevareloven, vurderes den foreslåede bestemmelse at opfylde kriterierne i betænkningen.

Ad 6) I lighed med ordningen på fødevareområdet er det hensigten, at kontrolresultaterne for

hundeområdet vil blive offentliggjort, inden klagemulighederne er udtømte, eller der er faldet

endelig dom, da dette er nødvendigt for at sikre, at resultaterne på offentliggørelsestidspunktet

fortsat er relevante for forbrugerne. Hensynet til retssikkerhed sikres ved, at Fødevarestyrelsen

ændrer den offentliggjorte kontrolrapport, hvis klageren får medhold ved klageinstansen

henholdsvis frifindes af domstolene.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ikke i sig selv økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

Særlig vedr. uddannelseskrav

Den påtænkte udmøntning af bemyndigelsen til at fastsætte uddannelseskrav på

dyrevelfærdsområdet for så vidt angår den besætningsansvarlige for erhvervsmæssigt hold af svin,

malkekvæg og æglæggende høner forventes ikke at få væsentlige økonomiske eller administrative

konsekvenser for det offentlige. Der vurderes således at være meget begrænsede merudgifter for

Fødevarestyrelsen. De udgifter, der måtte være for Fødevarestyrelsen afholdes indenfor de

eksisterende rammer.

Uddannelseskravet vil for det offentlige kunne indebære udgifter til behandling af ansøgninger om

dispensation fra uddannelseskravet, behandling af ansøgninger om anerkendelse af

erhvervsmæssige kvalifikationer fra statsborgere fra andre EU-lande eller tredjelande. Der vil

endvidere blive tale om godkendelse af undervisningsprogram/materiale og undervisere i forhold til

den selvstændige anden uddannelse end landmandsuddannelsen.

Det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at kvantificere disse omkostninger til behandling af

ansøgninger eller godkendelse af kurser, men det forventes, at der i forhold til ansøgninger om

dispensation eller anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer vil blive tale om et meget

begrænset antal ansøgninger, ligesom Fødevarestyrelsen forventer et begrænset ressourceforbrug til

godkendelse af kurser.

I forhold til kontrol gennemføres der allerede gebyrfinansieret dyrevelfærdskontrol i svine- og

malkekvægsbesætninger samt besætninger med æglæggende høner med henblik på at undersøge,

om gældende ret overholdes. I kontrollen indgår i dag kontrol med bestemmelserne i bekendtgørelse

nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelser af landbrugsdyr. Det fremgår af

bekendtgørelsens § 3, at dyrene skal passes af et tilstrækkeligt antal personer, der har de relevante

faglige færdigheder og kvalifikationer og den relevante faglige viden, således at dyrene kan passes

velfærdsmæssigt forsvarligt. Dette er et fast kontrolpunkt i forbindelse med velfærdskontrollen, og

kontrol af, om uddannelseskravet er overholdt, vil således kunne indgå som en naturlig del af

kontrollen med personalets kvalifikationer hertil. Opfølgende kontrol er gebyrfinansieret. I

opgørelsen af erhvervsøkonomiske konsekvenser er det forudsat at der er regelefterlevelse.

Særligt vedr. offentliggørelsesordning på hundeområdet

Udmøntningen af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse med henblik på indførelse af en

offentliggørelsesordning på hundeområdet estimeres at medføre engangsudgifter til udvikling af

ordningen på 0,5 mio. kr. i 2017 samt fra 2018 årlige udgifter til drift og vedligeholdelse af IT-

system til offentliggørelse af kontrolresultater på 0,5 mio. kr. Disse udgifter kan

–

modsat udgifter

til udførelse af kontrol

–

ikke gebyrfinansieres og afholdes inden for Fødevarestyrelsens ramme.

De estimerede kontroludgifter på ca. 0,8 mio. kr. årligt med hensyn til, at der som udgangspunkt

skal gennemføres ét årligt kontrolbesøg i forbindelse med indførelse af offentliggørelsesordningen

på hundeområdet, gebyrfinansieres.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har i udkast været sendt til Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER), der

har vurderet, at lovforslaget i sig selv ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.

TER bemærker dog, at der vurderes at være administrative konsekvenser for erhvervslivet

forbundet med en eventuel udnyttelse af lovforslagets bemyndigelse til, at Miljø- og

fødevareministeren kan fastsætte uddannelsesmæssige krav på dyrevelfærdsområdet, jf.

lovforslagets § 1, nr. 1 samt § 2, nr. 1. Endvidere bemærker TER, at der vurderes at være

administrative konsekvenser for erhvervslivet forbundet med en eventuel udnyttelse af lovforslagets

bemyndigelse til, at Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler vedrørende etableringen af en

offentliggørelsesordning af kontrolresultater, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Særligt vedr. uddannelseskrav

Den påtænkte udmøntning af bemyndigelsen til at fastsætte uddannelseskrav på

dyrevelfærdsområdet for så vidt angår den besætningsansvarlige for erhvervsmæssigt hold af svin,

malkekvæg og æglæggende høner vil indebære økonomiske konsekvenser for erhvervet, mens dette

ikke forventes at ville indebære nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervet.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der alene vil være erhvervsøkonomiske

konsekvenser for de personer, der vælger en selvstændig anden uddannelse end

landbrugsuddannelsen. Dette tilskrives, at personer, der vælger landbrugsuddannelsen, har et ønske

om en langt bredere uddannelse, og derfor vil vælge denne uddannelse, uanset om der er et

uddannelseskrav til dyrevelfærd for besætningsansvarlige eller ikke.

Erhvervet anslår, at der i forhold til malkekvæg og svin kan blive tale om cirka 20 personer årligt (i

forhold til hver dyreart), der vælger at gennemgå en selvstændig anden uddannelse end

landbrugsuddannelsen for at opfylde uddannelseskravet. Antallet af besætninger med æglæggende

høner er væsentligt lavere end antallet af malkekvæg- og svinebesætninger, hvorfor antallet af

personer, der årligt forventes at have behov for en selvstændig anden uddannelse i dyrevelfærd for

æglæggende høner forventes at ville være lavere, anslået fra fem til ti personer.

Omkostninger pr. deltager i forhold til en selvstændig anden uddannelse end landbrugsuddannelsen

vil ud over omkostninger til deltagelse i undervisningen kunne omfatte tabt arbejdsfortjeneste og

f.eks. udgift til vikar.

Der kan endvidere blive tale om begrænsede omkostninger for de, forventeligt meget få, personer,

der ønsker at søge om dispensation fra uddannelseskravet i form af tidsforbrug til udfærdigelse af

ansøgning.

I forbindelse med myndighedernes kontrol af, om uddannelseskravet er opfyldt - hvilket vil ske i

forbindelse med den eksisterende velfærdskontrol - vil den besætningsansvarlige eller dennes

repræsentant skulle dokumentere, at uddannelseskravet er opfyldt. Det vurderes, at det tidsmæssige

forbrug hertil vil være yderst beskedent (nogle minutter) pr. kontrol. I tilfælde af sanktionering vil

der skulle ske gebyrbelagt opfølgende kontrol.

Særligt vedr. offentliggørelsesordning på hundeområdet

Udmøntning af den foreslåede bemyndigelse til etablering af en offentliggørelsesordning på

hundeområdet vil ikke indebære økonomiske eller administrative konsekvenser af betydning for

erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.1

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den (dato indsættes) til den (dato indsættes) 2017 været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

……………………..

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser /

mindreudgifter

Ingen

Negative konsekvenser /

merudgifter

I forhold til udmøntning af

offentliggørelsesordningen vil

der i 2017 være en

éngangsudgift på 0,5 mio. kr.

til udvikling af ordningen og

fra 2018 årlige udgifter på 0,5

mio. kr. til drift og

vedligeholdelse af IT-system

til offentliggørelse af

kontrolresultater.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Der vil ikke være økonomiske

konsekvenser forbundet med

selve lovforslaget.

Den påtænkte udmøntning af

uddannelseskrav vedrørende

dyrevelfærd vil bl.a. medføre

udgifter til deltagelse i

undervisning, tabt

arbejdsfortjeneste og evt.

vikar. Der henvises til afsnit 5.

Der er ingen administrative

konsekvenser forbundet med

selve lovforslaget. Den

påtænkte udmøntning af

uddannelseskrav vedrørende

dyrevelfærd og

offentliggørelsesordningen vil

ikke have administrative

konsekvenser af betydning.

Der henvises til afsnit 5,

herunder vedrørende

Erhvervsstyrelsens Team

Effektiv Regulering (TER)’s

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Ingen

vurdering.

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Overimplementering af EU-

retlige minimumsforpligtelser

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Dyreværnsloven

Til nr. 1

Dyreværnsloven indeholder ingen bestemmelser om uddannelseskrav. Krav om uddannelse på

dyrevelfærdsområdet stilles i dag med hjemmel i § 3 a i lov om hold af dyr i forhold til

landbrugsmæssigt hold af husdyr, der traditionelt holdes som husdyr i Danmark.

Den gældende bestemmelse i § 3 a i lov om hold af dyr indeholder tre bemyndigelsesbestemmelser.

I henhold til § 3 a, stk. 1, kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om uddannelseskrav til

personer, som er ansvarlige for landbrugsmæssigt hold af pelsdyr, der traditionelt holdes som

husdyr i Danmark. I henhold til § 3 a, stk. 2, kan ministeren fastsætte regler om uddannelseskrav til

andre personer end de i § 3 a, stk. 1, nævnte, som er beskæftiget med landbrugsmæssigt hold af

pelsdyr, der traditionelt holdes som husdyr i Danmark. Endelig kan ministeren i henhold til § 3 a,

stk. 3, fastsætte regler om uddannelseskrav til personer, som er ansvarlige for landbrugsmæssigt

hold af andre husdyr end de i § 3 a, stk. 1, nævnte. Bestemmelserne i § 3 a, stk. 1 og stk. 2 vedrører

alene pelsdyr, der traditionelt holdes som husdyr i Danmark, hvilket i dag er mink og chinchilla.

Uddannelseskrav til personer, som er beskæftiget med hold af ræve er omfattet af § 15 i lov om

hold af dyr, idet det bemærkes, at det siden 1. august 2009 har været forbudt at etablere nye

rævehold i Danmark, jf. lov om forbud mod hold af ræve. Bemyndigelsesbestemmelserne i § 3 a,

stk. 1 og 2, er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1510 af 10. december 2015 om uddannelse m.v. af

personer, der er beskæftiget i minkfarme, samt uddannelse af personer, der fører direkte tilsyn med

aflivning af pelsdyr i pelsdyrfarme. Bemyndigelsesbestemmelsen i § 3 a, stk. 3 er ikke udnyttet.

Det foreslås, at der som § 7 indsættes en bestemmelse i dyreværnsloven, som indeholder

bemyndigelser svarende til de ovenfor beskrevne, som giver hjemmel til at fastsætte

uddannelsesmæssige krav på dyrevelfærdsområdet. Med bestemmelsen kan ministeren endvidere

fastsætte regler for, hvornår en besætning med hensyn til størrelse og dyreart skal omfattes af et

uddannelseskrav.

Den foreslåede bestemmelses

stk. 1

bemyndiger miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler

om uddannelseskrav vedrørende dyrevelfærd til personer, som er ansvarlige for landbrugsmæssigt

hold af dyr.

Et uddannelseskrav skal gælde for den besætningsansvarlige, dvs. personer, som har det daglige

ansvar for pasningen af dyrene. Dette kan være ejeren eller den person, som ejeren har udpeget til at

varetage det daglige ansvar for pasning af dyrene i en besætning. Såfremt den besætningsansvarlige

ikke er ejeren selv, vil det være ejerens ansvar at påse, at der på bedriften er en besætningsansvarlig,

og at denne opfylder uddannelseskravet. Den besætningsansvarlige behøver ikke at være den, som

rent faktisk udfører det daglige arbejde med pasning af dyrene, men det er pågældendes ansvar at

påse, at dyrene passes på forsvarlig vis. Hvis den besætningsansvarlige ikke deltager i den daglige

pasning af dyrene, skal den besætningsansvarlige være til stede på bedriften i et sådant omfang, at

denne kan føre tilsyn med, at pasning af dyrene foregår på forsvarlig vis, herunder at dem, der

passer dyrene på daglig basis, har de fornødne kvalifikationer og kompetencer. Dette skal ses på

baggrund af, at den besætningsansvarlige som en del af ansvaret for, at dyrene passes forsvarligt,

også må have til opgave at sikre, at øvrigt personale har eller bibringes de relevante faglige

færdigheder, så dyrene passes velfærdsmæssigt forsvarligt.

Personer, som er ansvarlige for landbrugsmæssigt hold af dyr kan som udgangspunkt være såvel

fysiske som juridiske personer, men da det ikke er meningsfuldt at stille uddannelseskrav til f.eks.

selskaber, vil de regler, der planlægges fastsat i medfør af bestemmelsens stk. 1, omfatte

uddannelseskrav til den fysiske person, som har det daglige ansvar for pasning af dyrene.

Den foreslåede bestemmelses

stk. 2

bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om

uddannelseskrav vedrørende dyrevelfærd til andre personer end de i bestemmelsens stk. 1 nævnte,

som er beskæftiget med landbrugsmæssigt hold af pelsdyr.

Den foreslåede bestemmelses

stk. 1

stk. 2

svarer til den gældende bestemmelse i § 3 a i lov om

hold af dyr i forhold til de personkategorier og dyrearter for hvilke, der kan fastsættes

uddannelseskrav, dog således, at bestemmelsen alene hjemler fastsættelse af uddannelseskrav

vedrørende dyrevelfærd.

Hjemlerne i bestemmelsens

stk. 1

stk. 2

vil, når lovændringen er vedtaget, skulle være hjemmel

for de gældende regler i bekendtgørelse nr. 1510 af 10. december 2015 om uddannelse m.v. af

personer, der er beskæftiget i minkfarme, samt uddannelse af personer, der fører direkte tilsyn med

aflivning af pelsdyr i pelsdyrfarme.

Den foreslåede bestemmelses

stk. 3

bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om godkendelse af

uddannelseskurser, herunder uddannelsers indhold og varighed, krav til undervisere, eksamen og

kravene til opnåelse af kursusbevis for gennemført uddannelse samt udformning af kursusbeviser.

Godkendelse af kurser skal sikre, at den udbudte uddannelse i omfang og kompetenceniveau i

forhold til de dyrevelfærdsmæssige emner svarer til landbrugsuddannelsen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2.

Til nr. 2

Den foreslåede

§ 24 g

giver miljø- og fødevareministeren hjemmel til at fastsætte regler om

offentliggørelse af resultaterne af kontrollen med overholdelses af dyrevelfærdslovgivningen samt

EU forordninger på dyreværnsområdet. Bemyndigelsesbestemmelsen til at etablere en

offentliggørelsesordning for resultaterne af dyrevelfærdskontrollen er formuleret, så den svarer til

hjemmelen til fastsættelse af offentliggørelsesordningen på fødevareområdet, § 56 i fødevareloven,

jf. lovbekendtgørelse nr. 46 af 12. januar 2017. Der findes på Miljø- og Fødevareministeriets

område i øvrigt stort set enslydende bestemmelser om offentliggørelse, herunder § 64 i lov om hold

af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 55 af 11. januar 2017, § 17 i økologiloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

21 af 4. januar 2017, § 4 a i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om

ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for

Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 20 af 4. januar 2017, § 1 a i lov

om frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 4. januar 2017, og § 1, stk. 4-6, i lov om

foderstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 52 af 11. januar 2017.

Den foreslåede

§ 24 g, stk. 1,

indeholder den grundlæggende hjemmel til at fastsætte regler om

offentliggørelse af kontrolresultater samt art og omfang af sanktioner på grundlag af den offentlige

kontrol. Bestemmelsen giver hjemmel til at offentliggøre resultater fra såvel ordinær offentlig

kontrol som andre relevante offentlige kontroller, f.eks. resultater fra kontrolkampagner, herunder

om der er givet indskærpelser, påbud, forbud, politianmeldelser m.v., eller om der ikke er givet

nogen anmærkninger.

Offentliggørelsen kan omfatte kontrol med såvel national lovgivning og fællesskabslovgivning

inden for dyrevelfærdsområdet. Bestemmelsen vil således også kunne finde anvendelse i relation til

kontrol udført i medfør af de til dyreværnsloven knyttede særlove for specifikke dyrearter.

Den foreslåede

stk. 1 (2. pkt.)

indeholder endvidere hjemmel til at fastlægge, at klage ikke har

opsættende virkning i forhold til offentliggørelsen af kontrolresultater. Erfaringerne fra

fødevareområdet viser, at kontrolresultaterne skal offentliggøres hurtigst muligt efter kontrollen, for

at resultaterne er relevante for forbrugerne. Bestemmelsen giver derfor mulighed for, at

kontrolresultater kan blive offentliggjort, inden klagemulighederne er udtømte, eller der er faldet

endelig dom.

Den foreslåede

§ 24 g, stk. 2,

indeholder hjemmel til at pålægge de kontrollerede virksomheder at

gøre deres kontrolrapporter tilgængelige for forbrugerne, herunder på hvilken måde og i hvilken

form dette skal ske. Der kan f.eks. fastsættes krav om offentliggørelse af kontrolrapporter på

virksomhedernes egen hjemmeside eller på de sociale medier, når disse anvendes til markedsføring.

På fødevareområdet er den tilsvarende hjemmel grundlag for krav om, at virksomhederne skal

offentliggøre kontrolrapporter på egen hjemmeside, og at detailbutikker skal ophænge den seneste

kontrolrapport ved indgangen. Bestemmelsen indeholder endvidere hjemmel til at fastsætte regler

om på hvilke betingelser, virksomhederne kan fritages fra at gøre kontrolresultaterne tilgængelige.

På fødevareområdet er eksempelvis virksomheder uden fast kontrolfrekvens således fritaget fra at

offentliggøre deres kontrolrapporter på deres hjemmeside, da de kan være adskillige år gamle og

derfor ikke aktuelle.

Den foreslåede

§ 24 g, stk. 3,

indeholder hjemmel til at fastsætte regler om formen for og omfanget

af offentliggørelsen, herunder mulighed for at undtage bestemte resultater fra offentliggørelse.

Offentliggørelse kan eksempelvis være vildledende, hvis den er baseret på en enkelt observation og

ikke et egentlig kontrolbesøg, som f.eks. et enkeltstående analyseresultat, der ikke giver anledning

til anmærkninger.

Den foreslåede

§ 24 g, stk. 4,

giver hjemmel til at etablere et offentligt tilgængeligt

informationssystem for de omfattede kontrolresultater. Af bestemmelsen fremgår udtrykkeligt, at

der skal være fri adgang til systemet, og at alle de registrerede oplysninger frit kan videregives både

som enkeltoplysninger og som masseoplysninger.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.2.

Til § 2

Lov om hold af dyr

Den gældende bestemmelse i § 3 a i lov om hold af dyr indeholder tre bemyndigelsesbestemmelser.

I henhold til § 3 a, stk. 1, kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om uddannelseskrav til

personer, som er ansvarlige for landbrugsmæssigt hold af pelsdyr, der traditionelt holdes som

husdyr i Danmark. I henhold til § 3 a, stk. 2, kan ministeren fastsætte regler om uddannelseskrav til

andre personer end de i § 3 a, stk. 1, nævnte, som er beskæftiget med landbrugsmæssigt hold af

pelsdyr, der traditionelt holdes som husdyr i Danmark. Endelig kan ministeren i henhold til § 3 a,

stk. 3, fastsætte regler om uddannelseskrav til personer, som er ansvarlige for landbrugsmæssigt

hold af andre husdyr end de i § 3 a, stk. 1 nævnte.

Bestemmelserne i § 3 a, stk. 1 og stk. 2 vedrører alene pelsdyr, der traditionelt holdes som husdyr i

Danmark, hvilket i dag er mink og chinchilla. Uddannelseskrav til personer, som er beskæftiget

med hold af ræve, er omfattet af § 15 i lov om hold af dyr, idet det bemærkes, at det siden 1. august

2009 har været forbudt at etablere nye rævehold i Danmark, jf. lov om forbud mod hold af ræve.

Bemyndigelsesbestemmelserne i § 3 a, stk. 1 og 2 er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1510 af 10.

december 2015 om uddannelse m.v. af personer, der er beskæftiget i minkfarme, samt uddannelse af

personer, der fører direkte tilsyn med aflivning af pelsdyr i pelsdyrfarme.

Bemyndigelsesbestemmelsen i § 3 a, stk. 3 er ikke udnyttet.

Det foreslås at ændre bestemmelsen i § 3 a i lov om hold af dyr, så den fremover kun indeholder

hjemmel til at fastsætte uddannelsesmæssige krav på dyresundhedsområdet.

Den foreslåede nyaffattelse af § 3 a i lov om hold af dyr bemyndiger ministeren til at fastsætte

regler om uddannelseskrav vedrørende dyresundhed til personer, som er ansvarlige for

landbrugsmæssigt hold af dyr eller til andre personer, der beskæftiger sig med landbrugsmæssigt

hold af pelsdyr. Hensigten med den foreslåede bestemmelse er, at kunne fastsætte uddannelseskrav

på dyresundhedsområdet for at sikre, at den ansvarlige for landbrugsmæssigt hold af dyr, samt

andre personer som er beskæftiget med landbrugsmæssigt hold af pelsdyr, får en tilstrækkelig viden

om forebyggelse og håndtering af sygdomme og zoonotiske smitstoffer, som kan opstå i en

besætning. Med bestemmelsen kan ministeren endvidere fastsætte regler for, hvornår en besætning

med hensyn til størrelse og dyreart skal omfattes af et uddannelseskrav.

Den foreslåede bestemmelses

stk. 1

bemyndiger miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler

om uddannelseskrav vedrørende dyresundhed til personer, som er ansvarlige for landbrugsmæssigt

hold af dyr.

Et uddannelseskrav vil skulle gælde for den besætningsansvarlige, dvs. personer, som har det

daglige ansvar for pasningen af dyrene. Dette kan være ejeren eller den person, som ejeren har

udpeget til at varetage det daglige ansvar for pasning af dyrene i en besætning. Såfremt den

besætningsansvarlige ikke er ejeren selv, vil det være ejerens ansvar at påse, at der på bedriften er

en besætningsansvarlig, og at denne opfylder uddannelseskravet. Den besætningsansvarlige behøver

ikke at være den, som rent faktisk udfører det daglige arbejde med pasning af dyrene, men det er

pågældendes ansvar at påse, at dyrene passes på forsvarlig vis.

Den foreslåede bestemmelses

stk. 2

bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om

uddannelseskrav vedrørende dyresundhed til andre personer end de i bestemmelsens stk. 1 nævnte,

som er beskæftiget med landbrugsmæssigt hold af pelsdyr.

Den foreslåede bestemmelses

stk. 1

stk. 2

svarer til den gældende bestemmelse i § 3 a i lov om

hold af dyr i forhold til de personkategorier og dyrearter i forhold til hvilke der kan fastsættes

uddannelseskrav, dog således at bestemmelsen alene hjemler fastsættelse af uddannelseskrav på

dyresundhedsområdet.

Den foreslåede bestemmelses

stk. 3

bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om godkendelse af

uddannelseskurser, herunder uddannelsers indhold og varighed, krav til undervisere, eksamen og

kravene til opnåelse af kursusbevis for gennemført uddannelse samt udformning af kursusbeviser.

Godkendelse af kurser skal sikre, at den udbudte uddannelse er tilstrækkelig i omfang og

kompetenceniveau.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2018. Gældende regler udstedt med hjemmel i den

gældende § 3 a i lov om hold af dyr bevarer deres gyldighed indtil de måtte blive ophævet.

Til § 4

Lovforslagets § 4 indeholder bestemmelse om lovens territoriale gyldighedsområde. Det foreslås, at

de foreslåede ændringer ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at ændringerne i lov om hold

af dyr vil kunne sættes helt eller delvis i kraft for Grønland ved kongelig anordning med de

ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

50 af 11. januar 2017, foretages følgende

ændringer:

Efter § 6 indsættes:

»§ 7. Miljø- og fødevareministeren kan

fastsætte regler om uddannelseskrav

vedrørende dyrevelfærd til personer, som er

ansvarlige for landbrugsmæssigt hold af dyr.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om

uddannelseskrav vedrørende dyrevelfærd til

andre personer end de i stk. 1 nævnte, som er

beskæftiget med landbrugsmæssigt hold af

pelsdyr.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om

godkendelse af uddannelseskurser,

uddannelsers indhold og varighed, krav til

undervisere, eksamen og opnåelse af

kursusbevis for gennemført uddannelse samt

udformning af kursusbeviser.«

Efter § 24 f indsættes:

»§

24 g.

Miljø- og fødevareministeren kan

fastsætte regler om offentliggørelse med navns

nævnelse af resultater samt art og omfang af

sanktioner på grundlag af kontrol, som

gennemføres i henhold til

dyreværnslovgivningen eller af Den

Europæiske Unions forordninger. Ministeren

kan herunder fastsætte regler om, at klage ikke

har opsættende virkning.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte regler om, på

hvilken måde og i hvilken form

registreringspligtige virksomheder med

erhvervsmæssig handel med dyr, opdræt af dyr

eller formidling af dyr samt dyrepensioner og

dyreinternater skal gøre kontrolresultater efter

stk. 1 tilgængelige for offentligheden, herunder

på hvilke betingelser virksomheder kan fritages

for pligten til at gøre kontrolresultater

tilgængelige.

Stk. 3.

Ministeren kan fastsætte regler om

formen for og omfanget af offentliggørelsen,

herunder at offentliggørelsen kan ske i

elektronisk form. Ministeren kan bestemme, at

visse resultater ikke skal offentliggøres.

Stk. 4.

Ministeren kan bestemme, at

offentliggørelse skal ske på grundlag af et af

ministeren oprettet elektronisk

informationssystem vedrørende

kontrolresultater. Til brug for offentliggørelse

kan ministeren på ethvert tidspunkt, herunder

periodisk, videregive såvel enkeltstående

oplysninger som masseoplysninger fra

informationssystemet til en ubestemt kreds af

modtagere. Enhver har adgang til fra

informationssystemet at få meddelt

oplysninger, som enten har været offentliggjort,

eller som skal offentliggøres. Adgangen

omfatter såvel enkeltstående oplysninger som

masseoplysninger.«

§2

I lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr.

55 af 11. januar 2017, foretages følgende

ændringer:

§ 3 a

affattes således:

»§

3 a.

Miljø- og fødevareministeren kan

fastsætte regler om uddannelseskrav

vedrørende dyresundhed til personer, som er

ansvarlige for landbrugsmæssigt hold af dyr.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte regler om

uddannelseskrav vedrørende dyresundhed til

andre personer end de i stk. 1 nævnte, som er

beskæftiget med landbrugsmæssigt hold af

pelsdyr.

Stk. 3.

Ministeren kan fastsætte regler om

godkendelse af uddannelseskurser,

uddannelsers indhold og varighed, krav til

undervisere, eksamen og opnåelse af

kursusbevis for gennemført uddannelse samt

udformning af kursusbeviser.«

§ 3 a.

Miljø- og fødevareministeren kan

fastsætte regler om uddannelseskrav til

personer, som er ansvarlige for

landbrugsmæssigt hold af pelsdyr, der

traditionelt holdes som husdyr i Danmark.

Stk. 2.

Ministeren kan fastsætte regler om

uddannelseskrav til andre personer end de i

stk. 1 nævnte, som er beskæftiget med

landbrugsmæssigt hold af pelsdyr, der

traditionelt holdes som husdyr i Danmark.

Stk. 3.

Ministeren kan fastsætte regler om

uddannelseskrav til personer, som er

ansvarlige for landbrugsmæssigt hold af andre

husdyr end de i stk. 1 nævnte.

§3

Loven træder i kraft den 1. januar 2018.

Stk. 2.

Regler udstedt i medfør af § 3a i lov

om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af

15. maj 2014 bevarer deres gyldighed.

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland,

jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 2 kan ved kongelig anordning helt

eller delvis sættes i kraft for Grønland med de

ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.