NOTAT
Notat til Miljø- og Fødevareudvalget
Virksomheder
J.nr. MST-404-00040
Ref. IB/EMIBM/MIPMA
Den 18. juni 2017
Orientering om Mærsks udledning af røde kemikalier til
Nordsøen
Problemstilling
Mærsk Olie og Gas(Mærsk) har i flere tilfælde overtrådt deres tilladelse til udledning af kemikalier til
Nordsøen, hvilket har medført udledning af røde kemikalier til Nordsøen uden Miljøstyrelsens
tilladelse. Det vil også fremgå af Mærsks årsrapport, som står for offentliggørelse, at der er sket en
stigning i udledning af røde offshorekemikalier i 2016.
Folketinget blev i 2013 orienteret om, at udledning af røde produkter næsten var udfaset i Danmark.
Danmark er gennem OSPAR samarbejdet forpligtet til at udfase alle substituerbare røde produkter
inden 1.januar 2017.
Baggrund
Miljøstyrelsen udsteder udledningstilladelser for de virksomheder - herunder Mærsk - som
efterforsker og producerer olie og gas i Nordsøen. Herigennem administreres tilladelser til brug og
udledning af offshore kemikalier til havet fra produktionsplatformene. I forhold til vurdering af
offshore kemikalier er tilladelserne baseret på beslutninger og anbefalinger vedtaget i regi af OSPAR
konventionen.
Med baggrund i OSPARs fælles kontrolsystem inddeles produkterne, som anvendes i den danske del af
Nordsøen efter et farvekodesystem i grønne, gule, røde og sorte produkter alt efter produkternes
miljøfarlighed,
hvor sort er det mest miljøskadelige, og grønt har en ingen eller lav miljørisiko
.
Miljøstyrelsen giver tilladelse til brug og udledning af grønne og gule produkter efter en række
kriterier, som følger af OSPARs retningslinjer. For røde produkter skal der i hvert enkelt tilfælde
ansøges om tilladelse til brug og evt. udledning. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at
brugen af det givne produkt ud over at være den teknisk og sikkerhedsmæssigt set bedste løsning, også
er den miljømæssigt set bedste løsning. På baggrund heraf kan Miljøstyrelsen meddele tilladelse til
brug og udledning af det røde produkt.
Mærsk har i perioden april til juni 2017 meddelt Miljøstyrelsen, at udledningen af 3 af deres produkter
fra deres offshoreinstallationer ikke er sket i overensstemmelse med vilkårene i deres
udledningstilladelse. De nye oplysninger fra Mærsk betyder, at Miljøstyrelsens rapport til OSPAR for
2016, vil vise en øget udledning af røde offshorekemikalier i forhold til rapporterne for 2015 og
tidligere år.
I et tilfælde er der tale om, at Mærsk har anvendt og udledt et rødt produkt i en periode uden, at der er
søgt om tilladelse hertil og således uden, at Miljøstyrelsen har været bekendt med det. Produktet har i
Mærsks ansøgning været anført som gult, på trods af, at der forelå data om, at det skulle klassificeres
Miljøstyrelsen • Strandgade 29 • 1401 København K
Tlf. 72 54 40 00
• CVR 25798376 • EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 • [email protected] • www.mst.dk