MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 492: Vidensyntese og cost-effectiveness vurdering vedr. zink og rapport om kontrolkampagne om zink

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 492
Offentligt

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Jørgen Dejgård Jensen

d. 31. maj 2017

Notat vedrørende

Cost-effectiveness vurdering af alternativer til antibiotika og lægemiddelzink i håndteringen af

diarré hos smågrise efter fravænning

Sammendrag og konklusion

Danmark har en målsætning om at forbruget af antibiotika i svineproduktionen generelt og særligt

tetracyklin skal reduceres. Samtidig er der en målsætning om at reducere brugen af lægemiddelzink i

svineproduktionen. Der er derfor behov for alternativer til håndtering af diarré hos smågrise, som er årsag

til en stor del af antibiotika- og zink-forbruget. I nærværende notat er der gennemført omkostnings-

beregninger på tre hovedstrategier:



Rengøring og udtørring af fravænningsstalde

Højere fravænningsalder på 5 uger imod nu ca. 4 uger

Lavere proteinindhold i fravænningsfoder

I omkostningsberegningerne opgøres omkostningerne (foder og øvrige materialer, energi,

arbejdsomkostninger, investeringer) pr. produceret gris ved de tre strategier, og herigennem beregnes det,

hvor stor effekt der kræves af de respektive strategier for at være konkurrencedygtige i forhold til en given

baseline.

De økonomiske implikationer af

tiltag til bedre staldhygiejne og udtørring

knytter sig til arbejdsindsats og

øget vand- og energiforbrug i forbindelse med rengøring og udtørring af fravænningsstier, samt en mulig

reduktion i kapacitetsudnyttelsen i fravænningsstierne, mens de står tomme i forbindelse med udtørring.

Til gengæld kan der være mulighed for en besparelse på medicinomkostningerne. Notatets beregninger

tyder på, at sådanne tiltag vil kunne gennemføres med relativt beskedne netto-meromkostninger.

Ved at

forlænge diegivningsperioden

til 5 uger forlænges produktionscyklus, hvilket giver et fald i antal

producerede smågrise pr. årsso, men også en forventet lavere smågrisedødelighed. Udover at have effekt

på antal producerede smågrise pr. årsso kan den længere fravænningsperiode også have effekt på

foderforbruget, såvel til søerne som til de fravænnede smågrise, ligesom der kan være en reduktion af

antibiotika- og zinkforbruget til fravænningsgrisene, og dermed en besparelse på medicinomkostningerne.

Beregningerne viser en netto forøgelse af omkostningerne på 13-15 kr. pr. fravænnet gris. Forlænges

diegivningsperioden til 6 uger, vil antallet af producerede smågrise pr. årsso falde yderligere og mer-

omkostningerne stige til ca. 30 kr. pr. fravænnet gris. Da de fleste staldsystemer til farestier er

dimensionerede til smågrise med en fravænningsalder på 4-5 uger, vil der i så fald opstå øget behov for sti-

areal i fare-staldene, hvis fravænningsalderen øges til ca. 6 uger, lige som der vil være en risiko for øget so-

dødelighed og længere gold-perioder.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 492: Vidensyntese og cost-effectiveness vurdering vedr. zink og rapport om kontrolkampagne om zink

Fodring af fravænningsgrisene med

fodermidler med lavere proteinindhold

vil få betydning for tilvæksten og

således medføre at grisene opnår en vægt på 30 kg senere end ved højere proteinindhold. Til gengæld vil

mindre proteinholdige fodermidler ofte også have en lavere pris, hvilket isoleret set medvirker til at

reducere foderomkostningerne. Som ved de to øvrige alternativ-strategier, antages ændret fodring at

kunne muliggøre reduktion af antibiotika- og zinkforbruget til fravænningsgrisene. Beregningerne viser, at

netto-meromkostningerne ved sådanne strategier ligger på 4-6 kr. pr. fravænnet gris.

Udvalgte nøgletal

Hygiejne/

Udtørring

1,25

0,3%

Fravænnings-

alder øges til 5

uger

14,31

3,8%

Foder med lavere

proteinniveau

4,79

1,3%

Meromkostning, kr pr. fravænnet gris

Krav til produktivitetseffekt

Der er som nævnt regnet med sparede medicinomkostninger, fordi strategierne reducerer eller eliminerer

en risikofaktor for udbrud af diarré hos smågrisene. Det har dog ikke været muligt at tilvejebringe

dokumentation for den eksakte størrelse af reduktionen i antibiotika- eller zinkforbrug, men i

beregningerne er det anslået at besparelsen på medicin- og zinkforbrug beløber sig til henholdsvis 1,53,

1,02 og 1,79 kr. pr. produceret smågris for de tre strategier.

Resultater af beregningerne er opsummeret i nærværende tabel. Højere fravænningsalder udmærker sig

således ved at være det tiltag, som medfører de største meromkostninger, navnlig i kraft af et lavere antal

fravænnede smågrise pr. årsso. I modsætning hertil er forbedret rengøring og udtørring af fravænningsstier

stort set omkostningsneutral. Nøgletallet

Krav til produktivitetseffekt

angiver hvor stor produktivitetseffekt

der skal være af de respektive tiltag for at opveje meromkostningerne, sammenlignet med baseline-

situationen, fx i form af reduceret smågrisedødelighed, sparede diarré-dage, optimerede arbejdsgange mv.,

sammenlignet med baseline situationen.

1. Indledning

Danmark har en målsætning om at forbruget af antibiotika i svineproduktionen generelt og særligt

tetracyklin skal reduceres. Samtidig er der en målsætning om at reducere brugen af lægemiddelzink i

svineproduktionen. Der er derfor behov for alternativer til håndtering af diarré hos smågrise, som er årsag

til en stor del af antibiotikaforbruget. Lægemiddelzink udgør et alternativ til antibiotika til behandling af

diarré hos smågrise, og anvendelsen af lægemiddelzink har været voksende i dansk svineproduktion den

seneste halve snes år (Figur 1). Selv om en vis tilførsel af zink til smågrisene er nødvendig, er anvendelsen af

lægemiddelzink imidlertid ikke uproblematisk, fordi dets anvendelse også kan medføre selektion for

antibiotikaresistens i visse bakterier (DANMAP 2014, s. 40, DANMAP 2015a).

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 492: Vidensyntese og cost-effectiveness vurdering vedr. zink og rapport om kontrolkampagne om zink

gram pr. produceret svin

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

ZnO

2012

2013

2014

2015

Figur 1. Forbrug af lægemiddelzink i dansk svineproduktion, 2005-2015 (Kilde: DANMAP 2015b)

Efter anmodning fra Fødevarestyrelsen har Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) udarbejdet

nærværende notat om omkostninger ved forskellige strategier til forebyggelse af fravænningsdiarré hos

smågrise, som alternativ til anvendelse af antibiotika eller lægemiddelzink. Opgaven er udført som led i

Aftale om Forskningsbaseret Myndighedsrådgivning 2016 mellem IFRO og Miljø- og Fødevareministeriet.

Det har oprindeligt været målet at gennemføre analyserne ud fra et cost-benefit perspektiv, hvor

omkostningerne ved alternative forebyggelsesstrategier sammenholdes med strategiernes gevinster (i form

af reduceret fravænningsdiarré og deraf følgende produktivitetsgevinster), hvor sidstnævnte skulle bygge

på resultater af et litteratur-review gennemført af forskere på Århus Universitet. Et sådant review har

således søgt at beskrive mulige effekter af forskellige typer fodermidler til grise, samt forskellige former for

management-tiltag i fravænningsperioden (Lauridsen et al., 2017):



Fodermidler i fravænningsperioden

∙

fermenteret vådfoder

∙

organiske syrer

∙

plantebaserede ingredienser: olier, ekstrakter, "hele planten"

∙

passiv immunisering: blodplasma, æggeblomme-antistoffer

Management i smågriseproduktion

∙

hygiejne og udtørring af stierne

∙

holde kuld samlet fra fødsel og op gennem fravænningsperioden

∙

fri adgang til foder efter fravænning



Det har i review-arbejdet vist sig særdeles vanskeligt at uddrage sammenlignelige kvantitative effekt-

estimater af de undersøgte tiltag, idet de betragtede studier ikke har været designet til måling af sådanne

effekter. Da der således ikke foreligger gode og sammenlignelige estimater af "benefit-siden" ved disse

tiltag, er det på den baggrund også vanskeligt at foretage cost-benefit vurderinger af tiltagene.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 492: Vidensyntese og cost-effectiveness vurdering vedr. zink og rapport om kontrolkampagne om zink

Det er derfor - i enighed med Fødevarestyrelsen - besluttet at revidere målsætningen i nærværende

analyse, således at notatets formål er at undersøge omkostningerne ved alternative strategier til

forebyggelse af fravænningsdiarré i smågriseproduktionen. Med udgangspunkt i sådanne

omkostningsestimater kan der opstilles kriterier for, hvor effektive de respektive strategier skal være for at

være omkostningseffektive - og dermed økonomisk konkurrencedygtige. Baseret på det ovennævnte

review-arbejde

–

samt generel viden på området - er det besluttet at gennemføre omkostnings-

beregninger på tre hovedstrategier:



hygiejne/udtørring: rengøring og udtørring/opvarmning af fravænningsstalde

højere fravænningsalder: 5-6 uger imod nu ca. 4 uger

lavere proteinindhold i fravænningsfoder

I omkostningsberegningerne opgøres omkostningerne (foder og øvrige materialer, energi,

arbejdsomkostninger, investeringer) pr. produceret gris ved de tre strategier, og herigennem beregnes det,

hvor stor effekt der kræves af de respektive strategier for at være konkurrencedygtige i forhold til en given

baseline.

2. Metode og data

Omkostningsanalyserne tager grundlæggende afsæt i en produktionsfunktion, som beskriver

sammenhængen mellem antallet af producerede 30 kg grise

og indsatsen af en række inputs

,...,

foder, sygdomsbehandling, arbejdsindsats, staldkapacitet og energiforbrug. Forskellige sammensætninger

af disse inputs kan repræsentere forskellige produktionsteknologier. Eksempelvis kan en produktion hvor

smågrisediarré behandles med antibiotika og med hurtig rotation af flokke i fravænningsstalden (uden

mellemliggende desinfektion og udtørring) betragtes som én teknologi, mens en forbedret staldhygiejne og

-udtørring som indebærer en højere indsats af energi og arbejdskraft men en mindre indsats af medicin pr.

produceret smågris repræsenterer en anden produktionsteknologi. Den konkrete udformning af

produktionsfunktionen

–

repræsenteret ved en tilvækstfunktion for grisenes vægt - er beskrevet i Boks 1.

Ændringer i grisenes fravænningsalder og fodring eller forekomst af diarré vil bevirke ændringer i

tilvækstkurvens forløb, og sådanne ændringer spiller en central rolle i notatets omkostningsberegninger,

dels fordi tilvækstkurven afspejler grisenes foderudnyttelse og dels fordi antallet af dage fra faring til

fravænning og fra fravænning til "30 kg gris" har betydning for kapacitetsudnyttelsen i

smågriseproduktionen.

Omkostningseffektiviteten ved at erstatte den nuværende produktionsteknologi (givet ved

faktorkombinationen

,...,

) med produktionsteknologi

(med faktorkombination

,...,

)

kan med

dette udgangspunkt bestemmes som

�½

y x

,...,













,...,







MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 492: Vidensyntese og cost-effectiveness vurdering vedr. zink og rapport om kontrolkampagne om zink

(dvs. forskel i omkostning pr. produceret enhed ved alternative produktionsteknologier) hvor

er prisen

på indsatsfaktor nr.

. Hvis størrelsen

er mindre end nul, vil teknologi

være mere

omkostningseffektiv end teknologien i udgangssituationen.

Baseret på data fra Håndbog for Driftsplanlægning 2012 (s. 60-61) er der estimeret tilvækstfunktioner for henholdsvis pattegrise

og fravænnede grise ved hjælp af lineær regression. Mens tilvækstfunktionen for pattegrise er nogenlunde lineær, så har

tilvækstfu ktio e for fravæ ede grise e ”S-for ”, ed e relativt lav stig i gstakt i starte , efterfulgt at e højere

stig i gstakt, for til sidst at ”flade ud”. Ko bi

ation af de to tilvækstfunktioner til én giver funktionen for grisens vægt på

'te

levedag.

vægt

�½

1,0350





min





0,2380

�½













�½







2,9795









2,9795























2,9795













2,795













 

146,5





Tilvækstfunktionernes forløb før og efter fravænning (dag 0) er illustreret i Figur 2.

150

100

-50

100

150

200

dage fra afvænning

til en marginal tilvækst på 1080 g/dag ved en alder på ca. 100 dage efter fravænning, hvor den daglige tilvækst er størst).







er en 0-1 operator som har værdien 1, hvis



(dvs. efter fravænning, hvor

angiver fravænningsalder i

dage) og ellers 0, og parameteren



repræsenterer sammenhængen mellem grisens vægt og alder (en



-værdi på 0,0294 svarer

Figur 2. Tilvækstfunktioner for grise

Leddet

Tilvækstkurvens forløb over tid afhænger således af fravænningsalderen

, men tilvæksten afhænger også af bl.a. grisenes

fodring samt evt. periode med diarré. Eksempelvis vil en periode med diarré efter fravænning medføre en forskydning af "den blå"

del af kurven mod højre, således at grisen først opnår slagtevægt nogle dage senere end vist i figuren, mens fodring med mindre

proteinholdigt foder i fravænningsperioden vil kunne medføre en "fladere" tilvækstkurve i denne periode. Effekterne af disse

forhold er indarbejdet i eksponenten i den sidste del af tilvækstfunktionen, så parameteren



bliver en funktion af disse forhold,

dvs.



�½



0,0294































. Her angiver leddet

mindre intensiv fodring giver fradraget

giver fradraget

daglige tilvækst frem til alder

, mens leddet







repræsenterer effekten af diarré frem til dag

. Det vil sige at











effekten af en mindre proteinintensiv fodring på den





i eksponenten frem til dag

hvor der skiftes til mere proteinrig fodring, og diarré

frem til den dag

, hvor diarréen er ovre. Antallet af dage indtil diarreen er ovre afhænger af

medicinforbruget

og fradraget i tilvækst som følge af diarré afhænger af risikoen for at grisene får diarré, hvilket igen

afhænger af indsatsen til udtørring af stalden, repræsenteret ved energiforbruget

Foderbehovet (efter fravænning) til smågrisene, opgjort som antallet af foderenheder pr. dag, beregnes ved formlen (som også er

fundet ved lineær regression baseret på data fra Håndbog for Driftsplanlægning, 2012)

�½

0,0844



0,0607



vægt



0,0003



vægt

Formlen giver en rimelig tilnærmelse til grisenes foderbehov pr dag fra fravænning og op til en vægt på 70-80 kg.

Boks 1. Bestemmelse af tilvækst- og foderbehovsfunktioner for grise

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 492: Vidensyntese og cost-effectiveness vurdering vedr. zink og rapport om kontrolkampagne om zink

Kapacitetsomkostninger (bygninger, inventar, energi og arbejdskraft til almindelig pasning af grisene)

antages at være direkte (proportionalt) knyttet til antallet af produktionsdage pr. produceret smågris. En

produktionsteknologi, som indebærer langsommere tilvækst vil således også indebære højere

kapacitetsomkostninger pr. produceret gris. Det forudsættes som udgangspunkt, at smågriseproduktionen

foregår i en 22-ugers cyklus som illustreret i Figur 3, hvoraf der regnes med en 4-ugers diegivningsperiode.

Soen får således 2,36 kuld smågrise pr. år. Med en højere fravænningsalder forlænges denne

produktionscyklus, og dermed øges de gennemsnitlige kapacitetsomkostninger pr. produceret smågris.

Løbning,

1-2 uger

Drægtighed,

16-17 uger

Faring og

diegivning,

4 uger

Slagtning

Figur 3. Produktionscyklus i smågriseproduktion

Hertil kommer ændrede omkostninger til foder i forbindelse med alternative fodringsstrategier, og

omkostninger til bl.a. lønninger, energi, medicinforbrug mv. i forbindelse med ændret management.

Baseline

Der tages i omkostningsanalyserne udgangspunkt i regnskabsdata fra SEGES Business Check for danske

svineproducenter 2015, med henblik på at beregne konsekvenserne af de alternative tiltag for

omkostningen pr. produceret smågris. Udvalgte nøgletal fra statistikken er gengivet i Tabel 1. Ifølge disse

data lå fremstillingsprisen pr. produceret smågris mellem 367 og 387 kr.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 492: Vidensyntese og cost-effectiveness vurdering vedr. zink og rapport om kontrolkampagne om zink

Tabel 1. Produktionsomkostninger i sohold incl. 30 kg grise

Besætninger med

under 500 årssøer

(gns)

343

29,7

5808

567

416

1930

1053

1077

125

285

1216

11494

387

Besætninger med

over 500 årssøer

(gns)

824

30,4

5788

615

390

1721

1089

1113

139

279

1028

11157

367

Antal årssøer

Producerede grise pr. årsso

Foderomkostninger pr. årsso

Dyrlæge og medicin pr. årsso

Energi pr. årsso

Arbejdsomkostninger pr. årsso

Bygninger pr. årsso

Inventar, inkl. energi, pr. årsso

Forrentning af driftskapital pr. årsso

Øvrige omkostninger pr. årsso

Div. Korrektioner*

Omkostninger i alt pr. årsso

Fremstillingspris pr. smågris

Kilde: SEGES (2016) Business Check Svin 2015

*Posten repræsenterer en diskrepans mellem den præsenterede fremstillingspris pr. smågris og summen af de specificerede

omkostninger i Business Check

De undersøgte tiltag forventes også at have betydning for bedrifternes brug af antibiotika og

lægemiddelzink. Ifølge DANMAP 2015 rapporten står fravænningsgrisene for ca. 60 pct. af det samlede

antibiotikaforbrug til søer, pattegrise og fravænningsgrise i Danmark, målt i mængde aktivstof, svarende til

ca. 1,1 gram aktivstof i gennemsnit pr. produceret fravænningsgris. Heraf anvendes iflg. VETSTAT

databasen ca. to tredjedele - målt i aktivstof (og op mod 80 pct. målt i antal doser) - til behandling af mave-

tarm infektioner hos smågrisene. Der antages på den baggrund en maksimal potentiel reduktion på 40 pct.

af so-bedrifternes antibiotikaforbrug som følge af forbedret forebyggelse af diarré hos fravænningsgrisene

–

eller gennemsnitligt ca. 0,6 g aktivstof pr. fravænnet gris. Ifølge DANMAP (2015b) anvendes der godt 400

ton lægemiddelzink årligt i dansk svineproduktion, svarende til gennemsnitligt ca. 15 g pr. produceret

smågris

. Det har ikke været muligt at opgøre lægemiddelzink forbrugets fordeling på forskellige typer

smågrise-producenter (herunder producenternes omkostninger hertil). Det antages derfor, at brugen af

lægemiddelzink til håndtering af diarré-problemer er jævnt fordelt ud på de to størrelsesgrupper af

smågrisproducenter. Samlet skønnes en effektiv alternativ strategi til håndtering af diarré at kunne give en

besparelse på 3,00-4,00 kr. pr. fravænnet gris i medicin- og lægemiddelzink omkostning

Forudsat at hele mængden gives til smågrise.

Omkostningen til antibiotikaforbruget er estimeret ved hjælp af lineær regression på grundlag af kombinerede

VETSTAT- og driftsregnskabsdata for de enkelte bedrifter. Det er i beregningen antaget, at hele den mængde

antibiotika der anvendes til behandling af mave-tarm infektioner hos smågrise vedrører fravænningsdiarré. Da der

imidlertid også kan forekomme mave-tarm infektioner hos smågrise efter fravænningsperioden, kan der således

isoleret set være tale om et overkantsskøn for besparelsen på antibiotikaomkostninger, som til gengæld modsvares af,

at besparelsen på zink-omkostning ikke er opgjort i beregningen.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 492: Vidensyntese og cost-effectiveness vurdering vedr. zink og rapport om kontrolkampagne om zink

Som nævnt gennemføres der i nærværende notat beregninger af omkostningerne ved tre alternative

strategier til forebyggelse af fravænningsdiarré: forbedret hygiejne og udtørring, ændret fodring og højere

fravænningsalder. Disse strategier må også formodes at være anvendt i større eller mindre udstrækning i

forvejen. Det er imidlertid vanskeligt at finde data til opgørelse af denne udbredelse i baseline-situationen,

og dermed i hvor høj grad de økonomiske nøgletal i Tabel 1 er påvirket af strategierne. I nedenstående

beregninger antages følgende om udbredelsen af de tre strategier:

Strategi med hygiejne/udtørring antages at være implementeret på en tredjedel af so-bedrifterne i

baseline

Strategi med ændret fodring antages at være implementeret på 20 pct. af so-bedrifterne i baseline

Strategi med højere fravænningsalder antages at være implementeret på 20 pct. af so-bedrifterne i

baseline

Beregningerne i det følgende skal således tolkes som omkostningsændringerne ved at gå fra

implementeringsniveauet i baseline til en implementeringsprocent på 100 for hver enkelt af de tre

strategier. I beregningerne antages det initiale implementeringsniveau for de tre strategier at være ens på

tværs af besætningsstørrelser. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der kan være variation mellem store og

små so-bedrifter, fx på grund af forskelle i mulighederne for at implementere de enkelte strategier i

forskellige. Der er i nedenstående beregninger ikke taget hensyn til evt. ændringer i vaccinationsomfang i

svinebesætningerne.

Bedre hygiejne

–

rengøring og udtørring af fravænningssti mellem hvert kuld

De umiddelbare økonomiske implikationer af tiltag til bedre staldhygiejne/-udtørring knytter sig til

arbejdsindsats og øget vand- og energiforbrug i forbindelse med rengøring og udtørring af

fravænningsstier, samt en mulig reduktion i kapacitetsudnyttelsen i fravænningsstierne, mens de står

tomme i forbindelse med udtørring. I det omfang sådanne hygiejnetiltag kan muliggøre reduktion af

antibiotikaforbruget til fravænningsgrisene, vil der desuden være mulighed for en besparelse på

medicinomkostningerne til disse grise. Derimod vurderes det ikke at have betydning for tilvækstkurvens

form og beliggenhed at erstatte antibiotika- eller lægemiddelzinkbehandling med bedre staldhygiejne i

fravænningsstaldene.

Hansen & Riis (2016) har undersøgt alternative metoder til udtørring af svinestalde, og har fundet at der

under vinterforhold (<10 grader) skal anvendes 3 kWh/m

og en ventilationsydelse på ca. 15 pct. for at

udtørre en slagtesvinestald med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv over ca. 24 timer. Indsatsbehovet til

udtørring af en fravænningsstald forventes at ligge på samme niveau eller lidt lavere, da spalter i højere

grad er lavet af plast i fravænningsstalde. I nærværende beregninger antages, at energibehovet under

sommerforhold er 65 pct. af energibehovet under vinterforhold, og at året er ligeligt fordelt mellem vinter-

og sommerforhold. Med en kuldstørrelse på 12 smågrise til fravænning og et stiareal-krav på 0,25

/smågris skal der opvarmes 3 m

stiplads pr. kuld.

Derudover forudsættes det, at smågrisene er i fravænningssti i 8 uger, og at fravænningsstien står tom 1

dag ekstra mellem hvert kuld, dvs. 52/8,14 ~ 6 dage pr. år, med en tilsvarende nedgang i antal søer og

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 492: Vidensyntese og cost-effectiveness vurdering vedr. zink og rapport om kontrolkampagne om zink

producerede smågrise til følge, dvs. en reduktion i kapacitetsudnyttelse på 1,7 pct., for de besætninger,

som ikke i forvejen benytter sådanne rengørings- og udtørringsstrategier i fravænningsstalden.

Såfremt der skal foretages ekstra rengøring af fravænningsstier (udover baseline niveauet), vil der være

behov for ekstra arbejdstimer, rengøringsmidler og vand til højtryksspuling af stierne. Det anslås, at der i

givet fald ville være tale om en ekstraomkostning på i alt 4-5 kr/m

stiareal. I nærværende beregninger

forudsættes dog, at fravænningsstierne i forvejen rengøres mellem hvert skift, så den ekstra omkostning

alene vedrører udtørring af stierne. Hvis det ikke er tilfældet, vil det øge mer-omkostningen pr. fravænnet

gris i forhold til det beregnede.

Senere fravænning af smågrise

Ved at forlænge diegivningsperioden til 5 uger forlænges produktionscyklus til 23 uger, og soen kan kun nå

at få 2,25 kuld på et år (imod 2,36 kuld ved en produktionscyklus på 22 uger), hvilket giver et fald i antal

producerede smågrise pr. årsso på 4,3 pct. Til gengæld kan dødeligheden blandt de producerede smågrise

forventes at være lavere ved senere fravænning (1,9 pct. mod 4,1 pct

.), svarende til en stigning isoleret set

på 2,3 pct., således at faldet i producerede overlevende smågrise pr. årsso reduceres til 2,1 pct.

I forhold til grisenes tilvækst betyder en udskydelse af fravænningen også en udskydelse af overgangen fra

tilvækstkurven for diende grise til tilvækstkurven for fravænnede grise, jf. Figur 2.

Udover at have effekt på antal producerede smågrise pr. årsso kan den længere fravænningsperiode også

have effekt på foderforbruget, såvel til søerne som til smågrisene. Søernes foderforbrug anslås i

udgangspunktet at udgøre ca. 54 pct. af foderomkostningen i sobesætningerne. For så vidt angår

foderforbruget til søerne, så ligger deres foderbehov i drægtighedsperioden i størrelsesordenen 3 FE/dag

mens den for diegivende søer ligger højere (henholdsvis 3, 6, 8, 9 og 9 FE/dag i første til femte uge i

diegivningsperioden

). En femte diegivningsuge pr. kuld giver således et øget foderbehov til søerne pr.

årsso på 6,4 pct. (

= 52 23







3 + 1



3 + 1



6 + 1



8 + 2



 

52 22







3 + 1



3 + 1



6 + 1



8 + 1





- 1

eller ca. 3,5 pct. af bedrifternes samlede foderomkostninger.

Da de fravænnede smågrise har en højere vægt ved fravænning, vil der som udgangspunkt være en

besparelse på foderomkostningerne til disse grise, ligesom der regnes med en lidt forbedret

foderudnyttelse som følge af den senere fravænning. Hvis det som udgangspunkt antages, at smågrise

fravænnet ved 5 uger har en vægt på 9,3 kg (mod 7,4 kg ved 4 uger), kan der spares ca. 4 foderdage -

svarende til ca. 3 FE (eller knap 6,5 pct.) pr. fravænnet gris. Da smågrisene skønnes at repræsentere 46 pct.

af so-besætningernes samlede foderomkostning, svarer smågrisenes lavere behov til en reduktion i

bedriftens foderomkostning på knap 3 pct., således at netto-effekten bliver en ca. 0,5 pct. øget

foderomkostning pr. årsso.

Kilde: Håndbog for Driftsplanlægning 2012, s. 60

Kilde: Håndbog for Driftsplanlægning 2012, s. 63

Kilde: Håndbog for Driftsplanlægning 2012, s. 60

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 492: Vidensyntese og cost-effectiveness vurdering vedr. zink og rapport om kontrolkampagne om zink

Hvis det antages, at arbejdsforbruget ved sohold er størst i fare- og diegivningsperioden, så vil en længere

diegivningsperiode give et højere arbejdsforbrug i so-stalden pr. produceret kuld. Til gengæld vil der

sandsynligvis være mindre arbejdsforbrug i smågrise-stalden, hvis smågrisene er fravænnet senere og

dermed er mere robuste. Det forudsættes på den baggrund, at det gennemsnitlige arbejdsforbrug på so-

bedrifterne vil være upåvirket.

Forlænges diegivningsperioden til 6 uger, vil antallet af producerede smågrise pr. årsso falde yderligere

(med 8,3% sammenlignet med 4 ugers fravænning), og foderforbruget pr. so stige med ca. 12,3 pct. De

fravænnede grise ville i så fald have en vægt på 11 kg, hvilket kunne give en foderbesparelse til smågrisene

på ca. 8 FE pr. gris.

Som i tilfældet med bedre staldhygiejne/-udtørring, antages det at højere fravænningsalder vil muliggøre

reduktion af antibiotikaforbruget til fravænningsgrisene, og dermed en besparelse på

medicinomkostningerne til disse grise. Konkret antages det, at udgiften til antibiotika til fravænningsgrise

reduceres med ca. 3 kr. pr. produceret smågris, i den del af besætningerne som ikke i forvejen opererer

med højere fravænningsalder.

Da de fleste staldsystemer til farestier er dimensionerede til smågrise med en fravænningsalder på 4-5

uger, vil stierne mange steder ikke være tilstrækkeligt store til at rumme de større smågrise, hvilket enten

vil øge behovet for sti-areal i fare-staldene eller manipulation med størrelserne på de diende kuld, hvis

fravænningsalderen øges til ca. 6 uger. Konkret antages i beregningerne, at faresti-arealet pr. so øges med

20 pct., hvilket har betydning for bygningsomkostningerne - repræsenteret ved at kapitalomkostningerne

pr. årsso øges med 5 pct. Der er dog nogen usikkerhed forbundet med dette tal, som primært skal tolkes

som omkostningsforøgelsen ved nybygning af farestalde, mens det ekstra investeringsbehov kan være

noget større ved udvidelse i eksisterende bygninger. Hertil kommer, at de faktiske

finansieringsomkostninger kan være højere end den kalkulationsrente som ligger til grund for nærværende

omkostningsberegning. Herudover kan en fravænningsalder på 6 uger også støde på fysiologiske

begrænsninger i forhold til søerne, hvorved der kan ske en stigning i so-dødeligheden og at fertiliteten i

forhold til efterfølgende kuld vil falde på grund af afmagring. Det har ikke været muligt at opgøre, om en

øget brug af ammesøer evt. vil kunne afværge nogle af disse fysiologiske udfordringer.

Lavere proteinindhold i fravænningsfoder

Fodring af fravænningsgrisene med fodermidler med lavere proteinindhold vil få betydning for beliggenhed

og form på tilvækstkurven, jf. Figur 2. Konkret må kurven formodes at blive "fladere", navnlig i den første

del af fravænningsperioden, og således medføre at grisene opnår en vægt på 30 kg senere end ved højere

proteinindhold. I et notat fra SEGES-VSP

refereres fodri g efter ”skå e- or er” i forhold til diarré

(med et

reduceret proteinindhold) til at medføre et produktivitetstab i smågriseproduktionen på 3 pct. (Maribo,

2010). I forhold til modellen beskrevet i Tekstboks 1 betyder det, at fradraget



bliver på -0,0143, hvor det

negative fortegn angiver at skåne-fodringen medfører en langsommere tilvækst, således at det tager 1-2

dage (og 3-4 FE) ekstra at opnå en vægt på 30 kg. Maribo (2016) anfører dog også, at det samtidig er vigtigt

for forebyggelsen af diarré hos fravænningsgrise at grisene ikke får for lavt foderindtag i starten af

fravænningsperioden. En lavere omsætningshastighed i fravænningen kan bevirke, at

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 492: Vidensyntese og cost-effectiveness vurdering vedr. zink og rapport om kontrolkampagne om zink

smågriseproduktionen i en del besætninger støder på en kapacitetsgrænse i fravænningsstalden, som vil

kunne nødvendiggøre udvidelse af denne del af staldkapaciteten.

Til gengæld vil mindre proteinholdige fodermidler ofte også have en lavere pris, hvilket isoleret set

medvirker til at reducere foderomkostningerne. Der forudsættes i beregningerne en 10 pct. lavere

foderpris på ”lav-protei ” fodri g

i den relevante del af fravænningsperioden (som antages at

repræsentere en tiendedel af det samlede antal foderenheder pr. smågris), sammenlignet med fodringen i

baseline, hvilket isoleret set bidrager til en 1 pct. lavere pris på smågrisefoderet. Det forudsættes, at

fodermidlerne har samme fysiske fremtoning som fodermidlerne i baseline, og at der dermed ikke vil være

ændringer i arbejdsforbrug som følge af foderomlægningen. Som ved de to øvrige alternativ-strategier,

antages ændret fodring at kunne muliggøre reduktion af antibiotikaforbruget til fravænningsgrisene.

3. Resultater

Tabel 2 opsummerer beregningsresultaterne i form af en række økonomiske nøgletal for de to typer

smågris-producenter.

Tabel 2. Økonomiske nøgletal

Baseline

færre end 500 årssøer

Fravænnede grise pr. årsso

Foderomkostning pr. fravænnet gris

Medicinomkostning pr. fravænnet gris

Energiomkostning pr. fravænnet gris

Lønomkostning pr. fravænnet gris

Afskrivninger pr. fravænnet gris

Omkostning i alt pr. fravænnet gris

Meromkostning pr. fravænnet gris

Krav til produktivitetseffekt

500 årssøer og derover

Fravænnede grise pr. årsso

Foderomkostning pr. fravænnet gris

Medicinomkostning pr. fravænnet gris

Energiomkostning pr. fravænnet gris

Arbejdsomkostning pr. fravænnet gris

Kapitalomkostning pr. fravænnet gris

Omkostning i alt pr. fravænnet gris

Meromkostning pr. fravænnet gris

Krav til produktivitetseffekt

29.7

570

189

136

383

Hygiejne/

Udtørring

29.7

577

195

140

385

2.04

0.5%

30.4

234

371

0.45

0.1%

Fravænnings-

alder

28.7

592

200

143

398

15.47

4.0%

29.4

240

384

13.16

3.6%

Foder

29.3

579

193

139

388

5.56

1.5%

29.9

235

374

4.02

1.1%

30.4

231

370

To centrale nøgletal i tabellen er

’Meromkostning

pr. fravænnet smågris’ og

’Krav

til produktivitetseffekt’.

Den samlede

Meromkostning pr. fravænnet gris

er generelt højere for alle de tre tiltag, sammenlignet med

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 492: Vidensyntese og cost-effectiveness vurdering vedr. zink og rapport om kontrolkampagne om zink

baseline-situationen, for både store og mindre smågriseproducenter. En uges højere fravænningsalder

udmærker sig ved at være det tiltag, som medfører de største meromkostninger, navnlig i kraft at en

langsommere produktionscyklus, og dermed et lavere antal fravænnede smågrise pr. årsso. En relativt

højere foderomkostning pr. produceret smågris hænger også sammen med den langsommere cyklus, idet

mængden af so-foder pr. produceret smågris således også øges som følge af et lavere antal producerede

smågrise pr. årsso.

Blandt de tre tiltag er forbedret rengøring og udtørring af fravænningsstier den mindst omkostningstunge.

Her vil der også være en lidt lavere kapacitetsudnyttelse i fravænningsstaldene samt et øget energiforbrug

til udtørring som de væsentligste effekter, men besparelsen på medicinomkostninger vurderes næsten at

kunne opveje disse meromkostninger.

De viste resultater tyder på, at der kan være en sammenhæng mellem mer-omkostningerne og

bedriftsstørrelsen, hvor de mindre bedrifter skiller sig ud med højere mer-omkostninger pr. produceret

smågris end de større bedrifter.

Nøgletallet

Krav til produktivitetseffekt

angiver hvor stor produktivitetseffekt der skal være af de respektive

tiltag for at opveje meromkostningerne, sammenlignet med baseline-situationen. Når fx kravet til

produktivitetseffekt på de største bedrifter er på 1 pct. i strategien for ændret fodring, så betyder det, at

strategien under de opstillede forudsætninger vil kunne konkurrere med produktionsmetoden i

udgangspunktet, hvis den

–

udover de indregnede effekter på bl.a. veterinæromkostninger og

kapacitetsudnyttelse

–

vil kunne give ekstra produktivitetsgevinster i form af fx reduceret

smågrisedødelighed, sparede diarré-dage, optimerede arbejdsgange mv., sammenlignet med baseline

situationen.

Der er som nævnt regnet med sparede medicinomkostninger, fordi strategierne reducerer eller eliminerer

en eller flere risikofaktorer for udbrud af diarré hos smågrisene. Det har dog ikke været muligt at

tilvejebringe dokumentation for den eksakte størrelse af reduktionen i antibiotika- eller zinkforbrug, så der

er tale om skøn som er belagt med en vis usikkerhed.

Som omtalt ovenfor er det i beregningerne forudsat, at en andel af de danske so-besætninger i forvejen har

implementeret de tre strategier til forebyggelse af fravænningsdiarré

–

og at der således kun er

omkostninger til implementering af strategierne i de resterende besætninger. Forudsættes det i stedet, at

ingen besætninger har implementeret nogen af de tre strategier i udgangspunktet, øges de gennemsnitlige

meromkostninger i de tre strategier til 0,77-3,16 kr. pr. fravænnet gris for hygiejne/udtørring, til 16,61-

19,51 kr. pr. fravænnet gris ved at øge fravænningsalderen fra 4 til 5 uger, og til 5,05-6,98 kr. pr. fravænnet

gris ved ændret fodring.

4. Diskussion

Beregningerne i dette notat tyder på, at der vil være meromkostninger ved de tre betragtede alternativer

til antibiotika eller lægemiddelzink i forhold til behandling/forebyggelse af diarré hos fravænningsgrise.

Beregningerne er baseret på estimerede sammenhænge mellem grisenes alder, vægt og foderbehov, og

ved hjælp af disse sammenhænge er der foretaget kalkule-beregninger med udgangspunkt i

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 492: Vidensyntese og cost-effectiveness vurdering vedr. zink og rapport om kontrolkampagne om zink

regnskabsstatistiske oplysninger om omkostnings- og indtjeningsstruktur hos danske producenter af

smågrise.

Der er en række usikkerhedsfaktorer knyttet til beregningerne, som bør nævnes her. For det første har det

været nødvendigt at gøre en række antagelser om udgangsniveauet for antibiotika- og lægemiddelzink-

forbrug på bedrifterne. Her er der anvendt gennemsnitsoplysninger fra DANMAP-rapporterne. Det har i

denne analyse ikke været muligt at tage hensyn til spredningen i forbruget, som må formodes at være

ganske betydelig og have en sammenhæng med bl.a. bedrifternes management (som også har indflydelse

på andre produktivitetsmål som fx antal producerede grise pr. årsso, smågrisedødelighed mv.). For det

andet har det været nødvendigt at gøre en række antagelser om effekterne af de forskellige tiltag,

herunder bl.a. effekter på tilvækst og foderudnyttelse, energiforbrug, kapacitetsudnyttelse mv. Det er så

vidt muligt søgt at basere disse antagelser på publicerede kilder og undersøgelser, men en del af disse

undersøgelser har haft et andet sigte end nærværende, hvorfor der er usikkerhed knyttet til de

beregningsforudsætninger, som er baseret på disse kilder.

Referencer

DANMAP (2014) Use of antimicrobial agents and occurrence of antimicrobial resistance in bacteria from

food animals, food and humans in Denmark

DANMAP (2015a) Use of antimicrobial agents and occurrence of antimicrobial resistance in bacteria from

food animals, food and humans in Denmark

DANMAP (2015b) Updated Erratum DANMAP 2015, 8. februar 2017

Hansen M.J. & Riis A.L. (2016) Udtørring af slagtesvinestalde under vinterforhold, Videncenter for

Svineproduktion, Erfaring nr. 1607

Håndbog til Driftsplanlægning (2012) Videncentret for Landbrug

Lauridsen C., Højbjerg O., Kongsted H. & Canibe N. (2017) A critical review on alternatives to antibiotics and

pharmacological zinc for prevention of diarrhea in pigs post-weaning

Maribo H. (2010) Fodring af smågrise, SEGES Videncenter for Svineproduktion, 25. maj 2010.

SEGES (2016) Business Check for Svin

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 492: Vidensyntese og cost-effectiveness vurdering vedr. zink og rapport om kontrolkampagne om zink

BILAG. Fødevarestyrelsens bestilling af opgaven

Projektbeskrivelse

Forskningsbaseret myndighedsbetjening ved IFRO

Dyrevelfærd og Veterinærmedicin, Fødevarestyrelsen

Punkterne 1-2 og 4-7 udfyldes af Fødevarestyrelsen.

Punkterne 3 og 8-11 udfyldes af IFRO.

1. Projektnummer:

Angivelse af det projektnummer, som fremgår af samarbejdsaftale-bilaget

med de konkrete opgaver.

2. Projekttitel:

Cost-benefit vurdering af alternativer til håndtering af diarré hos smågrise efter

fravænning

3. Projektleder ved IFRO:

Titel, navn, adresse, tlf., e-mail.

Professor Jørgen Dejgård Jensen, KU-IFRO, Rolighedsvej 25, 1958 Frederiksberg C, tlf. +45 3533

6859, email: [email protected]

4. Kontaktperson i Fødevarestyrelsen:

Titel, navn, adresse, tlf., e-mail.

Statistiker, Lartey Lawson, Fødevarestyrelsen, Stationsparken 31-33, 2600 Glostrup.

Tlf. +45 72 27 69 00, Email: [email protected]

5. Formål med projektet:

Er at belyse ud fra udvalgte tiltag med cost-benefit tilgang en cost-effektive alternativer til

reduktion af antibiotika forbrug

6. Projektets relevans og perspektiv:

Der skal for den konkrete opgave tages stilling til, om det

er relevant med en perspektivering.

Veterinærforlig II, differentieret gult kort og MRSA-handlingsplanen sigter på en reduktion af

antibiotika til svin, særligt tetracyklin.

7. Baggrund for projektet:

Det ønskes at forbruget af antibiotika generelt og særligt tetracyklin skal reduceres. Der er derfor

behov for alternativer til håndtering af diarré hos smågrise, som er årsag til en stor del af

antibiotikaforbruget. Disse alternativer for eksempel vaccination, probiotika, syretilsætning,

ændring i fodersammensætning (f. eks. reduceret protein), ændring i behandlingsregime, andet

præparat, stivisbehandling, fuld sektioneret drift har forskellige omkostningsprofiler.

8. Arbejdsplan for projektet:

Redegørelse for materialer og metoder, tidsplan, milepælsplan,

eventuelle udfordringer samt eventuelle forudsætninger for gennemførelse. Hvis der sker

væsentlige ændringer i arbejdsplanen, er universitetet forpligtet til at kontakte Fødevarestyrelsens

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 492: Vidensyntese og cost-effectiveness vurdering vedr. zink og rapport om kontrolkampagne om zink

kontaktperson og redegøre for samt drøfte ændringerne.

På baggrund af resultater fra en anden igangværende myndighedsopgave for Fødevarestyrelsen,

som udarbejdes af Århus Universitet ”Vidensyntese om alternative muligheder for håndtering af

fravænningsdiarré hos grise” foretages der i nærværende opgave cost-effectiveness

beregninger af

udvalgte virkemidler til håndtering af fravænningsdiarré, herunder forskellige alternativer til

antibiotika og til lægemiddelzink. Cost-effectiveness beregningerne omfatter dels effekt-

vurderinger og dels omkostningsvurderinger.

Effekt-vurderinger baseres på danske og internationale forskningsresultater fra litteraturen samt

samtaler med relevante forskere fra danske forskningsinstitutioner. Omkostningsvurderinger

baseres på danske og international litteratur på området, regnskabsdata for landbrugsbedrifter, samt

oplysninger som indhentes fra landbrugsrådgivere og eksperter fra SEGES.

Et review af forskningslitteraturen vedrørende effekt- og omkostnings-analyser og

–

analysemetoder foretages inden udgangen af juni. Udpegning af relevante virkemidler forventes

udpeget (i samarbejde med Fødevarestyrelsen og forskere fra Århus Universitet) inden udgangen af

august. Et udkast til rapport fremsendes til Fødevarestyrelsen medio november med henblik på

kommentaren. Endelig rapport fremsendes til Fødevarestyrelsen senest d. 15. december 2016.

9. Leveranceplan:

Redegørelse for hvad projektet munder ud i

–

herunder videnskabelige og

populærvidenskabelige publikationer. Der skal som minimum leveres 1) en afrapportering

(rapport, notat) og 2) et letforståeligt dansk (og evt. et engelsk) resumé på max 500 ord, som tager

udgangspunkt i formålet. Der skal desuden redegøres for, hvornår og i hvilket format projektet

forventes offentliggjort. Al offentliggørelse, også af delresultater, skal forudgående drøftes med

kontaktpersonen i Fødevarestyrelsen.

Projektets output er en rapport (20-30 sider på engelsk med dansk sammendrag) med en cost-

effectivenes analyse af de forskellige tiltag for reduktion i antibiotikaforbrug hos fravænningsgrise.

Sygdomsbehandling i husdyrproduktionen giver økonomiske tab for producenterne, derfor er der

behov kortlægning af det mest optimale at behandle visse husdyrsygdomme hurtigt og effektivt

uden stort forbrug af antibiotika. Opgaven indebærer brug af eksisterende information og

yderligere indsamlet data til formålet.

Projektet bygger som nævnt på projektet ” Vidensyntese om

alternative muligheder for håndtering af fravænningsdiarre hos grise” (oplæg fra FVST til AU-

opgave i 2016).

10. Deltagere i projektet:

Anførelse af interne og/eller eksterne deltagere og redegørelse for

eventuelle synergier med andre projekter.

Professor Jørgen Dejgård Jensen

PhD student Dagim Belay

Der er i alt afsat 4,5 månedsværk til opgaven.

11. Projektets startdato:

01.03.2016

Projektets slutdato:

15.12.2016