Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 49
Offentligt
1681113_0001.png
Fødevarestyrelsen
27 oktober 2016/PESH/EER
Generelt svar på de nye påstande om tilbageholdt viden:
DR dokumentaren: "Når penicillinen ikke længere virker" påstår at Fødevarestyrelsen
tilbageholdt væsentlig forskningsbaseret rådgivning skjult for minister og Folketing. Dette
var ikke korrekt og det er det fortsat ikke.
At kontakt mellem smittede besætninger ved handel eller transport udgør en smitterisiko
for alle typer af besætninger, inkl. avlsbesætninger, har været vidst meget længe og har
ikke været skjult for nogen.
FVST beskriver sædvanligvis ikke detaljeret forslag eller anbefalinger, der lider af
betydelige usikkerheder, praktiske eller juridiske vanskeligheder. Disse vanskeligheder
arbejder forskerne og embedsværket videre med efter den arbejdsdeling, der gælder for
en risikoanalyse, hvor forskerne karakteriserer faren og myndighederne indstiller den
relevante indsatsstrategi.
Kasper Vedsmands specifikke spørgsmål med påstand om misvisnede oplysninger eller
udeladelser i Fødevarestyrelsens redegørelse
Baggrund for spørgsmål 1
- FVST skriver i sin MRSA-redegørelse 25. oktober 2016, at ”alle hovedbudskaber” fra DTU’s
bidrag blev ”nævnt” ifm. FVST’s MRSA-redegørelse 3. maj 2012
- DTU skrev bl.a. flg. i sit bidrag: ”Vi har tilstrækkelig viden om betydningen af handel til at foreslå
dette som et første skridt til at forhindre yderligere spredning af MRSA.”
- I MRSA-redegørelsen af 3. maj 2012 skriver FVST, at man ”på baggrund af DTU’s gennemgang
af eksisterende viden”, vurderer at ”der er behov for yderligere forskningsbaseret viden, før der reelt
kan være tale om at iværksætte kontrolforanstaltninger med dokumenteret virkning”.
Spørgsmål 1:
- Hvorfor undlod FVST at nævne DTU’s anbefaling om, at der var ”tilstrækkelig viden om
betydningen af handel til at foreslå dette som et første skridt til at forhindre yderligere spredning af
MRSA”?
Svar fra FVST:
DTU skrev i rapport af 16. april 2012: ”Vi har tilstrækkelig viden om handel til at foreslå dette som
et første skridt til at forhindre yderligere spredning af MRSA. Der er dog behov for en afklaring af
hvor længe man er koloniseret efter besøg i en MRSA positiv besætning og i hvilket omfang
afvaskning kan forbedre dette, specielt af hensyn til at forhindre smitte fra personer som færdes i
flere besætninger.”
Den ekstra sætning fra rapporten citerer DR ikke – muligvis fordi den sætter anbefalingen i det
perspektiv, som anført i Fødevarestyrelsens redegørelse af 3. maj 2012 – her nævnes jo både
spredning med dyr og mennesker og behov for mere viden om dette, hvilket netop DTU også
nævner med ordet ”afklaring af”.
Derfor indeholder redegørelsen fra 3. maj alt relevant fra DTUs rapporter.
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 49: Orientering om henvendelse og svar vedr. håndtering af husdyr-MRSA, fra miljø- og fødevareministeren
1681113_0002.png
Baggrund for spørgsmål 2
- FVST og DTU udarbejdede i marts 2012 en fælles rapport.
- Heri skrev DTU: ”DTU FOOD anbefaler, at der som en prøveordning påbegyndes at besætninger,
der på nuværende tidspunkt er fri for MRSA, kun modtager grise fra fritestede besætninger.”
- Ifølge FVST’s MRSA-redegørelse 25. oktober 2016 ”føder” anbefalingerne i rapporten ”ind til
MRSA-redegørelsen, som FVST udarbejder umiddelbart efter i maj 2012”.
Spørgsmål 2
- Hvorfor skriver Fødevarestyrelsen, at DTU’s anbefaling indgår i en ”overordnet form” i MRSA-
redegørelsen 3. maj 2012, når DTU’s anbefaling ikke indgår i nogen form i den pågældende
redegørelse?
Svar fra FVST:
DTU FOOD fremsendte i marts 2012 en rapport ”MRSA i besætninger” til Fødevarestyrelsen, hvor
der i anbefalinger står ”Det anbefales derfor, at der påbegyndes, evt som en prøveordning, at
besætninger der på nuværende tidspunkt er fri for MRSA kun modtager grise fra fritestede
besætninger”
En måned senere i en anden rapport fra 16. april 2012 anførte DTU: ”Der bør bruges et top-down
approach”…Endvidere anføres.: ” Det bør undersøges i hvilket omfang mennesker, der kommer i
besætningerne, er med til at sprede MRSA mellem besætningerne, og i mellemtiden bør der være
fokus på hygiejne og rengøring af tøj, redskaber mv”.
Fødevarestyrelsen omtaler i redegørelsen af 3. maj 2012 anbefalingerne fra DTU vedrørende
forslag til indsatser til kontrol. Bisætningen ”evt. som prøveordning” citeres ikke, da denne
eventualitet ikke har betydning for informationen om anbefalinger af tiltag til den daværende
minister.