Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 481
Offentligt
1767919_0001.png
Klage indsendt 8. juni 2017 af tre SF-byrådsmedlemmer fra Djursland og Samsø til Europaparlamentets
Borgerklageudvalg (PETI) j.fr.
https://petiport.secure.europarl.europa.eu/petitions/en/home
---
Undertegnede ønsker hermed at klage over den danske regerings tilsidesættelse af EU lovgivningen
–
særligt Vandrammedirektivet (VRD -
2000/60/EF af 23. oktober 2000)
og Havstrategidirektivet (HSD -
2008/56/EF af 17. juni 2008) ved politisk at opfinde et såkaldt nationalt
’ iljø æssigt råderu ’,
som ikke
eksisterer naturvidenskabeligt, og som ikke findes i EU lovgivningen.
Sagen haster da den danske tilsidesættelse af EU-lovgivningen umiddelbart kan sætte gang i en
omfattende udbygning af dansk havopdræt af fisk i åbne bure og dermed forurening af havområder i
Østersøen som i forvejen er stærkt belastet fra mange kilder og lande.
Efter måneders folkelige protester har folketingets vedtagelse af L 111 (Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug)
http://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L111/index.htm#dok
) den 1. juni 2017 fjernet den sidste
forhindring for etablering af nye havbrug og til udvidelser af eksisterende fiskeopdræt. Ansøgere kan 1)
ud ytte de atio ale ’kvote’
på 800 tons kvælstof og 96 tons fosfor i Kattegat (det såkaldte
’ iljø æssige
råderu ’ , og/eller
2) skabe et
’ iljø æssigt råderu ’ ved
at etablere kompenserende marine havbrug
(muslinger) som lovliggør øget forurening.
Den danske regerings tilsidesættelse af EU-lovgivningen vil medføre forsinkelser i opnåelse af fælles EU-mål
for vandkvaliteten i de kystnære områder og det åbne hav ved at øge eutrofieringen. Dertil kommer at
danske havbrug også vil forringe biodiversiteten i havet og på havbunden, og andre målparametre omfattet
af Havstrategidirektivet (HSD) og Vandrammedirektivet (VRD). Undslupne fisk vil endvidere kunne genetisk
forurene naturlige fiskestammer.
Baggrund
Et flertal i folketi get aftalte i for i delse ed de såkaldte ’La d rugspakke’ i de e er
5 at der er
påvist et
’ iljø æssigt råderu ’ i Kattegat
på 800 tons kvælstof og 96 tons fosfor. Sideløbende har
regeringen fremsat L 111 som blev vedtaget af et flertal i folketinget den 1. juni 2017.
L 111 er i sig selv en tillægslovgivning som giver adgang for havbrugsvirksomheder til at skabe et
miljømæssigt råderum i tillæg til de 800 tons kvælstof og 96 tons fosfor, der er identificeret af et politisk
flertal i december 2015 med Landbrugspakken.
Det kan ske gennem etablering af kompenserende marine virkemidler, reelt muslingehavbrug som kan
fjerne en vis mængde kvælstof og fosfor gennem frafiltrering af planteplankton. Muslingebrugenes effekt
udenfor danske fjorde er imidlertid udokumenteret, og muslingebrugene har ingen effekt på iltforbrugende
stoffer fra fiskeopdræt i havbrug (muslingebrug efterlader i sig selv store mængder iltforbrugende stof),
antibiotika eller antibegroningsmidler. Ydermere er kompenserende marine virkemidler en markant
afvigelse fra princippet om at fjerne forureningen ved kilden.
Vedtagelsen af L 111 er den foreløbige kulmination på den danske regerings ønske om at forcere
produktio e af råvarer til fødevareproduktio e ua set at det ri ger Da ark i ko flikt ed EU’s iljø-
og naturlovgivning. Landbrugspakken fra december 2015 har kostet en minister posten efter et tillidsbrud
med folketingets flertal som følge af manipulation med tallene bag Landbrugspakken, og har ført til en
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 481: Kopi af klage af 8. juni 2017 af tre SF-byrådsmedlemmer fra Djursland og Samsø til Europaparlamentets Borgerklageudvalg (PETI) om udbygning af havbrug
1767919_0002.png
pilotskrivelse fra kommissionen. Efterfølgende har regeringen og kommissionen aftalt opstramninger af
reguleringen af landbrugets forurening
–
og altså rullet dele af Landbrugspakken tilbage. Med de nye
havbrug udfordrer regeringen igen EU.
Landbrugspakken skaber politisk et såkaldt
’ iljø æssigt råderu ’
for forurening af fra landbruget ved at
tillade øget forurening i nogle år selvom den samlede forurening skal bringes ned i 2021 og på trods af
95 %
af kystvandene ikke opfylder de foreløbige miljømål. Kun 2 af de 119 kystvandområder havde en god
tilstand.
Regeringen har ingen planer for reduktion af forurening fra landbrug eller havbrug efter 2021.
”Miljø æssigt råderu ” er ikke defi eret i hverke Va dra
Havstrategidirektivet (HSD).
edirektivet VRD eller
To fremtrædende miljøjurister, Professor Helle Tegner Anker og Ellen Margrethe Basse, fremsendte en
skriftlig kommentar til folketingets høring om L 111 den 27. april 2017 (1):
”For så vidt a går spørgs ålet o
ruges u der direktiver e.”
" iljø æssigt råderu " u der VRD og HSD, så er det ikke et egre , der
”Et
springende punkt bliver endvidere, om og i hvilket omfang "kompenserende" foranstaltninger er
brugbare under VRD og HSD, når der skal tages stilling til konkrete projekter (det er ganske klart, at det ikke
er tilfældet ift. habitatdirektivet og Natura 2000-områder, som det også fremgår (indirekte) af lovforslaget
og bl.a. af EU Domstolens afgørelse i Briels-sagen).”
”Det
er dog velkendt, at der udledes andre forurenende og farlige stoffer end kvælstof og fosfor fra
dambrug/havbrug, og sådanne stoffer kan have betydning for opfyldelsen af miljømål. Netburene
forudsættes efter den kendte teknologi behandlet med kobber, hvorfor der efter VRDs og HSDs definition
af egre et ”forure i g” skal sikres fora staltninger
til imødegåelse af en sådan påvirkning. Samlingen af
store fiskemængder har endvidere betydning for bakteriedannelsen, hvorfor der
–
som i andre dambrug
–
vil blive anvendt medicin i havbrugene, der udledes som rester direkte til havet sammen med foderrester
og fiskefækalier. Sådanne udledninger kan muligvis også få indflydelse på vandkvaliteten af relevans
såvel i relation til forbuddet mod forringelse af vandkvaliteten som i relation til pligten til overholdelse af de
opstillede miljømål.
”I tet råderu ” siger
fremtrædende havmiljøeksperter
Information 20. maj 2017
https://www.information.dk/indland/2017/05/esben-lunde-faar-bred-kritik-
planer-tillade-mere-forurening-kattegat
”
Stiig Markager forsker blandt andet i næringsstoffer og havmiljø. Han vurderer, at den øgede forurening
vil give flere alger, mere uklart vand og øget risiko for iltsvind i dele af Kattegat. Det vil indskrænke
levestederne for bestemte dyrearter og være til gene for mennesker, der bruger stranden. »Vi vil få et
fattigere havmiljø,« siger han.… »Man kan ikke både få flere havbrug og et bedre havmiljø,« siger han.
Karen Timmermann er enig.
»Når a ruger ordet ’råderu ’, lyder det, so o
a ka øge
forureningen, uden at der vil være en negativ effekt. Sådan et råderum findes ikke. Hvis man øger
næringsstofudledningen, for eksempel med et havbrug, vil miljøkvaliteten blive negativt påvirket,« siger
hun.”
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 481: Kopi af klage af 8. juni 2017 af tre SF-byrådsmedlemmer fra Djursland og Samsø til Europaparlamentets Borgerklageudvalg (PETI) om udbygning af havbrug
1767919_0003.png
Forskerforum
http://www.forskeren.dk/hoering-forskere-vil-ikke-blaastemple-lundes-havbrug/
”Nej, Kattegat ka ikke tåle ere kvælstof. Hav iljøet er pt. ikke i ’god økologisk tilsta d’, så hvis hav rug
vil udlede mere kvælstof uden at der indføres kompenserende virkemidler, vil miljøet få det værre end det
ellers ville have haft det. Hvis nogle altså skal have lov til at udlede mere kvælstof og fosfor, så må der
kompenserende faktorer ind. Eller også må andre (landbaseret) reducere
deres udled i g i havet”,
erklærede vandmiljø-forsker Karen Timmermann fra AU-Bioscience på dagens eksperthøring om
havfiskebrug.”
Andre forhold
Regeringen har defineret det såkaldte
” iljø æssige råderu ” ud fra et re t atio alt reg estykke
baseret på Danmarks reduktionsforpligtelser regnet som tons kvælstof og fosfor. Det påståede
råderum ignorerer
både
udviklingen i tilførslen af kvælstof og fosfor fra andre lande
og
at
direktivernes utvetydige mål er at opnå god økologisk tilstand - altså en miljøtilstand fremfor et
regnestykke.
Det danske regnestykke udelukker eller gør det sværere at nå de vedtagne mål om eutrofiering.
Men det ignorerer desuden fuldstændigt at eutrofiering og økologisk vandkvalitet kun er et af
mange mål i HSD. HSD er et holistisk rammedirektiv som bl.a. har mål for biodiversitet og
havbundens tilstand. Hverken i landbrugspakken eller i L 111 er der taget hensyn til disse andre mål
på trods af, at både havbrug og de kompenserende marine virkemidler (L 111) indvirker meget
alvorligt på store områder, herunder biodiversiteten i området.
Den danske regering har arbejdet målrettet imod kvantificering af målene i HSD. Det fremgår
entydigt af regeringens fremlæggelse af en komitesag i efteråret 2016 (2) hvoraf det fremgår at
regeringen er parat til at udnytte at beslutninger i HELCOM er ved konsensus
”veto”
og besvarelse
af spørgsmål i forbindelse med folketingets behandling af L 111 især spørgsmål 121 (3) .
Danmark har bl.a. argumenteret med at lokale hensyn må inddrages når der gives tilladelse til
havbrug. Men den danske regering har alligevel valgt at foregribe gennemførelsen af direktivet for
Maritim Fysisk Planlægning (2014/89/EU af 23. juli 2014) ved at tillade havbrug og kompenserende
muslingebrug på forhånd optager hav- og kystområder uden at der er gennemført en integreret,
national planlægningsproces med borgernes inddragelse.
(1) L 111, bilag 21: Bidrag fra Helle Tegner Anker og Ellen Magrethe Basse til høring i Miljø- og
Fødevareudvalget 25/4-17
http://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/l111/bilag/21/1747128.pdf
(2) Komitesag
http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/mof/bilag/53/1682617.pdf
samt
Udtalelse til
miljø- og fødevareministeren om fastsættelse af kriterier og metodiske standarder for god
miljøtilstand m.m. (komitésag)
http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/MOF/bilag/67/index.htm
(3) L 111, besvarelse af spørgsmål 121 vedrørende den danske regerings modarbejdning af konkrete
mål i HELCOM og Havstrategidirektivet.
http://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/l111/spm/121/index.htm#nav
Undertegnede:
1. Mads Nikolajsen
Hornsleths allé 26
8500 Grenaa
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 481: Kopi af klage af 8. juni 2017 af tre SF-byrådsmedlemmer fra Djursland og Samsø til Europaparlamentets Borgerklageudvalg (PETI) om udbygning af havbrug
(+45) 61 28 63 27
[email protected]
2. Ulla Holm
Holmsborg 26
8305 Samsø,
(+45) 30 27 30 53
[email protected]
3. Kirstine Bille
Åvangen 35B
8444 Balle
(+45) 20 20 74 63
[email protected]