MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Redegørelse for Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr-MRSA fra 2006

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 48
Offentligt

Redegørelse for

Fødevarestyrelsens håndtering

af husdyr-MRSA

fra 2006 - 30.september 2016

25. oktober 2016

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Redegørelse for Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr-MRSA fra 2006 – 30. september 2016.

Indholdsfortegnelse

Indledning .................................................................................................................................................. 3

Fødevarestyrelsens arbejde med risikoanalyser ....................................................................................... 3

Samarbejde med myndigheder og forskningsinstitutioner om MRSA ...................................................... 4

Hvad er MRSA? .......................................................................................................................................... 5

Hvad er husdyr-MRSA? .............................................................................................................................. 5

Hvor udbredt er MRSA hos dyr og i kød? .................................................................................................. 6

Hvor udbredt er MRSA hos mennesker? ................................................................................................... 7

Fødevarestyrelsens indsats overfor husdyr-MRSA.................................................................................... 8

Kritikpunkter af Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr-MRSA .......................................................... 12

10.

Svar på: Blev ministeren forholdt viden om DTU´s anbefaling fra 2010 om at undersøge avls- og

opformeringsbesætninger? ............................................................................................................................. 13

11.

Svar på: Hvorfor valgte Fødevarestyrelsen at undtage avls- og opformeringsbesætninger fra

undersøgelsen i 2011?..................................................................................................................................... 13

12.

Svar på: Hvorfor valgte Fødevarestyrelsen at udelade DTU´s forslag om ”top-down approach” i

redegørelsen fra 2012 til Folketinget? ............................................................................................................ 14

13.

Svar på: Hvorfor undersøgte Fødevarestyrelsen ikke avls- og opformeringsbesætninger for MRSA i

2013 – som anbefalet af aktionsgruppen? ...................................................................................................... 15

14.

15.

16.

Svar på kritik af interesseorganisationers adgang til indflydelse på Fødevarestyrelsens beslutninger

Svar på kritik af kommunikation mellem ledelsen i Fødevarestyrelsen og DTU om rådgivning ......... 18

Ledelsesmæssig vurdering af Fødevarestyrelsens indsats overfor husdyr-MRSA .............................. 19

Bilag

Bilag 1. Tidslinje for MRSA rådgivning fra DTU FOOD og DTU VET i perioden 2006-2015 .............................. 21

Bilag 2. Stafylokokker og MRSA. ...................................................................................................................... 34

Bilag 3. MRSA-fora 2006-2016......................................................................................................................... 35

Bilag 4. Forskning i regi af MRSA-handlingsplanen ......................................................................................... 36

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Redegørelse for Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr-MRSA fra 2006 – 30. september 2016.

1. Indledning

Fødevarestyrelsen har udarbejdet denne redegørelse efter anmodning af Miljø- og Fødevaremini-

steren. Redegørelsen beskriver, hvordan Fødevarestyrelsen har håndteret husdyr-MRSA hos svin i

perioden 2006 og frem til 30. september 2016. Redegørelsen fokuserer særligt på de kritikpunkter,

der har været rejst i DR´s dokumentarprogram ”Den dag penicillinen ikke virker” sendt den 18.

september 2016. Kritikken handler om, hvorvidt Fødevarestyrelsen har videregivet al relevant vi-

denskabelig rådgivning, som styrelsen har modtaget fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), til

det politiske niveau. Redegørelsen forholder sig også til, om landbruget eller andre interessenter

har påvirket rådgivningen af ministeren og Folketinget, samt om kommunikationen mellem ledel-

sen i Fødevarestyrelsen og DTU om MRSA rådgivning er foregået på en korrekt og saglig måde.

Departementet, Miljø- og Fødevareministeriet, supplerer redegørelsen med et notat om inddragel-

se og orientering af ministeren og Folketinget i relation til husdyr-MRSA. Fødevarestyrelsen har

ansvar for orientering af departementet, som har ansvar for at formidle videre til ministeren.

2. Fødevarestyrelsens arbejde med risikoanalyser

Når Fødevarestyrelsen skal prioritere og håndtere forskellige risici for at beskytte folkesundheden,

foregår det på baggrund af risikovurderinger fra eksperter fra forskningsinstitutioner, fx Danmarks

Tekniske Universitet (DTU) og Københavns Universitet (KU). Samarbejdet bygger på internatio-

nalt anerkendte principper for risikoanalyse. Fødevarestyrelsen følger Fødevareforordningen

- i

forhold til brug af risikoanalyse. En risikoanalyse består af tre indbyrdes forbundne komponenter:

risikovurdering, risikohåndtering og risikokommunikation.

figur 1.

Figur 1. Model for risikoanalyse

Risikovurdering

er den videnskabelige del af en risikoanalyse og varetages af forskningsinstitutio-

ner/eksperter. En risikovurdering består i identifikation af en fare/risiko, karakterisering af faren,

vurdering af eksponering og karakterisering af risikoen.

Myndighederne varetager

risikohåndteringen,

hvor der til forskel fra risikovurderingen foregår en

afvejning af de forskellige muligheder for indsats. Risikohåndteringen inddrager således betydnin-

EP´s og RÅDETS FORORDNING (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om

oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende Fødevaresikkerhed

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Redegørelse for Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr-MRSA fra 2006 – 30. september 2016.

gen af bredere samfundsmæssige hensyn, end den konkrete risiko isoleret set. På baggrund af risi-

kovurderingen vælger myndighederne forebyggelses- og kontrolmuligheder og indfører evt. ny lov-

givning.

Risikokommunikation

er en interaktiv udveksling af oplysninger og synspunkter gennem hele risi-

koanalyseprocessen. Både eksperter og beslutningstagere har ansvar for gensidig kommunikation

mellem parterne og til interessenter - både efter og undervejs i processen.

Risikoanalysen indeholder således en klar rollefordeling, hvor forskningsinstitutionerne tager sig af

risikovurderingen og myndighederne sig af risikohåndteringen. Som det fremgår af modellen i fi-

gur 1, kan risikoanalysen ikke gennemføres uden et tæt samarbejde, hvor myndigheden og forsk-

ningsinstitutionen drøfter og udveksler ideer, muligheder og begrænsninger på tværs af grænserne

mellem håndtering og vurdering.

Risikovurderingen kan indeholde forslag til interventioner og den videnskabelige konsekvens af

disse. Men lige så ofte vil myndighederne efterfølgende finde frem til interventioner som løsning på

resultatet af risikovurderingen. Uanset hvad, vil risikovurderingen ikke stå alene, når myndighe-

derne skal risikohåndtere. Det ligger i principperne for risikoanalysemodellen, at der også kan være

grund til at tage hensyn til andre relevante forhold, herunder samfundsmæssige, juridiske, økono-

miske, traditionelle, etiske og miljømæssige forhold samt mulighederne for kontrol.

Det er således ud fra det samlede billede, at Fødevarestyrelsen beslutter, hvilken form for håndte-

ring der skal iværksættes. I praksis er det derfor ikke nødvendigvis alle forskernes forslag til tiltag,

som bliver sat i værk.

3. Samarbejde med myndigheder og forskningsinstitutioner om MRSA

Fødevarestyrelsen har et tæt samarbejde omkring husdyr-MRSA med DTU, Sundhedsstyrelsen

(SST), Statens Serum Institut (SSI) og Arbejdstilsynet. Samarbejdet begyndte i 2006 med Sund-

hedsstyrelsens ”Koordinationsgruppe for zoonotisk-MRSA”, som blev afløst af Fødevarestyrelsens

”Forum for husdyr-MRSA” i 2013 for de samme institutioner. Gruppen blev i 2014 udvidet med en

deltager fra den nyetablerede sundhedsfaglige MRSA rådgivningstjeneste under SSI og i 2015 med

DTU Veterinærinstituttet (DTU VET).

Fødevarestyrelsen har anvendt DTU som den primære forskningsmæssige rådgiver i veterinære

forhold om husdyr-MRSA, lige siden MRSA blev kendt. Da MRSA-området i Fødevarestyrelsen fra

2006 til 2014 var placeret under fødevareressortområdet, var det DTU Fødevareinstituttet (DTU

FOOD), der løbende rådgav Fødevarestyrelsen om husdyr-MRSA. I 2014 blev området flyttet til

veterinærressortområdet i Fødevarestyrelsen for at få mere fokus på smittebeskyttelse af levende

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Redegørelse for Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr-MRSA fra 2006 – 30. september 2016.

dyr. Herefter har DTU VET været primær rådgiver på husdyr-MRSA området. Se tidslinjen for råd-

givning fra DTU i

bilag 1.

Da husdyr-MRSA findes både hos mennesker, dyr og i arbejdsmiljøet, har Fødevarestyrelsen også

løbende rådført sig hos SSI (rådgivning om MRSA hos mennesker) og hos SST (ansvar for håndte-

ring af MRSA hos mennesker). Fødevarestyrelsen har hele tiden sikret, at styrelsens vejledninger,

fx for gårdbesøg og om risiko ved MRSA i kød, følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Sundhedsmyndighederne har tilsvarende fulgt udviklingen af husdyr-MRSA og på den baggrund

løbende revideret MRSA-vejledningen til personale i sundheds- og plejesektoren.

4. Hvad er MRSA?

MRSA (Methicillin resistent Staphylococcus aureus) er stafylokokbakterier, som er modstandsdyg-

tige overfor almindelig penicillin og lignende antibiotika. MRSA giver de samme infektioner som

ikke-resistente stafylokokker, men kan ikke behandles med de antibiotika, som er førstevalg til

behandling af stafylokokinfektioner. Hvis man får en MRSA-infektion, der skal behandles med an-

tibiotika, kræver det specialantibiotika. Det gælder også, hvis man er rask bærer og skal opereres.

Stafylokokbakterier er udbredt hos mennesker og hos mange dyr i næse, på slimhinder og hud.

Normalt giver det ikke gener eller sygdom (man ”bærer” bakterien). Man bliver hovedsageligt smit-

tet ved tæt direkte kontakt. Det er imidlertid langt fra hver gang, at en person, der udsættes for

aureus

bliver bærer af bakterien, og det giver ingen symptomer at bære stafylokokker.

MRSA spredes på samme måde som ikke-resistente stafylokokker. MRSA blev første gang påvist i

1961 i England, og man fandt stort set kun MRSA hos mennesker indtil midten af 2000, hvor der

også blev fundet MRSA hos husdyr.

5. Hvad er husdyr-MRSA?

I 2005 blev der i Holland og Frankrig beskrevet en ny MRSA undertype, MRSA CC398 (husdyr-

MRSA) hos svin og mennesker, der arbejdede med svin. Siden har husdyr-MRSA spredt sig til hus-

dyr i de fleste lande verden over. Danmark er ét af de få lande, hvor myndighederne har undersøgt

husdyrbestandene, og offentliggjort resultaterne. Fra mange lande ligger der kun sporadiske viden-

skabelige resultater på udbredelsen. En EU-baseline undersøgelse fra 2008 viser, at flere lande

med intensiv svineproduktion allerede på det tidspunkt havde høj forekomst af MRSA – i modsæt-

ning til Danmark.

Husdyr-MRSA adskiller sig fra andre MRSA, fordi:

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Redegørelse for Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr-MRSA fra 2006 – 30. september 2016.



Mennesker, der dagligt arbejder i svinebesætninger med husdyr-MRSA, bliver hyppigt bæ-

rere af MRSA.

Bærere af husdyr-MRSA taber hurtigt MRSA-bakterien igen – også personer med tæt kon-

takt til MRSA-svin. Husdyr-MRSA forsvinder i de fleste tilfælde hos mennesker af sig selv

hurtigere end andre typer MRSA.



Husdyr-MRSA smitter sjældent fra menneske til menneske og findes sjældent hos personer

uden direkte kontakt med levende svin.

Husdyr-MRSA i Danmark ses primært i svineproduktion.

Svin bærer typisk husdyr-MRSA på huden eller i trynen. I stalden vil husdyr-MRSA være i støv, på

overflader og i luft. Man kan derfor ikke undgå at komme i berøring med husdyr-MRSA, hvis den

er i stalden.

6. Hvor udbredt er MRSA hos dyr og i kød?

I Danmark blev første tilfælde af husdyr-MRSA hos

svin

fundet i 2007 i en mindre undersøgelse fra

SSI og DTU.

Figur 2

viser forekomsten af MRSA i avls-, so- og slagtesvinebesætninger samt i slag-

tesvin fra 2008-2015. I 2011 var 44 % af slagtesvin undersøgt på slagteri positive for husdyr-MRSA,

og året efter var 77 % af de undersøgte slagtesvin positive. I 2014 var 63 % af de undersøgte avlsbe-

sætninger og 68 % af slagtesvinebesætningerne positive for husdyr-MRSA. I 2015 blev der fundet

husdyr-MRSA i 6 % af de undersøgte økologiske svinebesætninger.

Fødevarestyrelsen undersøger

i 2016 forekomsten af husdyr-MRSA i slagtesvin, og resultaterne forventes klar i 1. kvartal af 2017.

Figur 2. Forekomst af husdyr-MRSA (procent positive) i avls-, so- og slagtesvinebesætninger samt i

slagtesvin (DANMAP)

Økologiske og konventionelle svinebesætninger modtager deres dyr fra samme avlspyramide.

Avlsbesætninger

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Redegørelse for Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr-MRSA fra 2006 – 30. september 2016.

I screeningsundersøgelser fra 2015 blev forekomsten af husdyr-MRSA undersøgt i levende

mink

(16 %),

fjerkræ

(2 %),

slagtekalve

(10 %),

heste

(0 %) og

hunde

(1 %).

Fra 2009 til 2011 er der undersøgt for husdyr-MRSA i

kød fra kvæg, svin og kyllinger

med både

dansk og udenlandsk oprindelse. Resultaterne fremgår af

tabel 1.

Tabel 1. Forekomst af husdyr-MRSA (procent positive) i dansk og udenlandsk svine-, okse- og kyllin-

gekød (DANMAP)

% Positive

Svinekød

Oksekød

Kyllingekød

2009

Dansk

4,6

1,4

Udenlandsk

7,5

Dansk

2010

Udenlandsk

5,7

Dansk

0,8

2011

Udenlandsk

I efteråret 2011 anbefalede styregruppen for DANMAP (Danish Integrated Antimicrobial Re-

sistance Monitoring and Research Programme) at nedprioritere undersøgelser af MRSA i svine-

okse- og kyllingekød, da intet tydede på, at MRSA i kød udgjorde en risiko for fødevaresikkerheden.

Fødevarestyrelsen valgte at følge styregruppens anbefaling, som også ligger i tråd med en MRSA

risikovurdering udarbejdet af ekspertgruppen for MRSA i december 2014. Fødevarestyrelsen un-

dersøger igen i 2016 dansk og udenlandsk svinekød for husdyr-MRSA, og resultaterne forventes

klar ved udgangen af 2016.

7. Hvor udbredt er MRSA hos mennesker?

SSI har siden 1961 overvåget MRSA hos mennesker i Danmark. Siden 2006 har MRSA været an-

meldepligtigt både for laboratorier og praktiserende læger og sygehuse, som skal anmelde fund af

MRSA hos personer med sygdom (infektion) og hos raske personer (bærere).

I 2004 blev der for første gang fundet husdyr-MRSA hos et menneske i Danmark. Siden er tallet

steget kraftigt – specielt siden 2013 og frem. Se tabel 2.

Tabel 2. Antal mennesker syge (SSI)

2007

Total MRSA

Total CC398

659

2008

854

61*

2009

817

2010

1097

109

2011

1292

164

2012

1556

232

2013

2094

643

2014

2973

1277

2015**

2971

1172

*Stigningen

fra 2007 til 2008 skyldtes til dels et screeningsprojekt af deltagende landmænd på en svinekonference.

**EPI

nyt uge 23, 2016

Stigningen i husdyr-MRSA tilfælde fra 2013 er bl.a. en konsekvens af et øget fokus på MRSA. SST

reviderede i november 2012 sin MRSA-vejledning, så sundhedssystemet mere aktivt skal udspørge

og screene for MRSA ved indlæggelse, hvis patienten selv eller et husstandsmedlem dagligt arbej-

der i en svinebesætning.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Redegørelse for Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr-MRSA fra 2006 – 30. september 2016.

Bilag 2

viser en planche fra SSI om stafylokokker og MRSA.

8. Fødevarestyrelsens indsats overfor husdyr-MRSA

Fødevarestyrelsen har siden 2006 og i samarbejde med sundhedsmyndighederne arbejdet med at

overvåge, forebygge og bekæmpe husdyr-MRSA. Dels via forskellige samarbejdsfora, dels via kon-

krete tiltag/indsatser.

Bilag 3

viser en oversigt over MRSA samarbejdsfora med deltagere.

Siden Fødevarestyrelsen blev gjort bekendt med husdyr-MRSA i 2006, hvor viden var meget be-

grænset med hensyn til smitteveje, spredning mv., er der ved en fælles indsats gennem årene op-

bygget betydelig mere viden som grundlag for risikohåndteringen.

Hovedelementerne i Fødevarestyrelsens indsatser overfor husdyr-MRSA er:



Overvågning af kød og af dyr for forekomst af MRSA.

En international indsats, herunder overfor EU-Kommissionen i 2012, for at få inkluderet

MRSA i EU-resistensovervågningen.

MRSA-redegørelse i 2012, som førte til nedsættelse af en MRSA-aktionsgruppe.

Krav om zoonotisk smittebeskyttelsesplan, der skal indeholde hygiejnekrav for besætninger

med sundhedsrådgivningsaftaler.

Etablering af en MRSA-sundhedsfaglig rådgivningstjeneste som resultat af MRSA-

aktionsgruppen.

Forum for husdyr-MRSA som resultat af MRSA-aktionsgruppen.

Risikovurdering af husdyr-MRSA situationen fra en særlig MRSA-ekspertgruppe i 2014.

Initiativer som følge af handlingsplan fra 2015 for husdyr-MRSA, fx reduktion af antibioti-

kaforbrug, hygiejnetiltag, reduktion af smitte i de enkelte besætninger og forskning i smit-

teveje for husdyr-MRSA.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Redegørelse for Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr-MRSA fra 2006 – 30. september 2016.

MRSA indsats over tid

Figur 3

viser en kronologisk oversigt over indsatsen.

Figur 3. MRSA indsats 2006-2018

Fødevarestyrelsen blev gjort bekendt med husdyr-MRSA første gang i

2006

af DTU, som på bag-

grund af udenlandske studier beskrev MRSA som en ”nyopdaget zoonose”. Fødevarestyrelsen, SST

og SSI holdt møde for at afklare, om der var et problem i Danmark med smitte af MRSA fra dyr til

mennesker og for at koordinere en indsats. Samme år nedsatte SST en MRSA-koordinationsgruppe

med Fødevarestyrelsen, Danmarks Fødevareforskning (senere DTU FOOD), SSI og Arbejdstilsynet.

SST nedsatte samtidig en projektgruppe (Danmarks Fødevareforskning og SSI), som skulle samle

viden om aktuelle undersøgelser i Danmark og udarbejde forslag til en plan for at undersøge et

begrænset antal mennesker og besætninger.

2008

undersøgte Fødevarestyrelsen i lighed med resten af EU so-, avls- og opformeringsbesæt-

ninger for MRSA i et EU-baselineprojekt og fandt MRSA i 3,5 % af de undersøgte sobesætninger og

ingen MRSA i avls- og opformeringsbesætningerne (se

figur 2

i afsnit 6). Undersøgelserne indgik i

et allerede planlagt salmonella-baselineprojekt, hvilket er grunden til valget af besætningstyper.

I foråret 2008 lå projektgruppens forslag til at skabe mere viden om MRSA’s smitteveje klar. DTU

FOOD påpegede i samme forbindelse, at belgiske og hollandske undersøgelser viste, at bakterien

primært fandtes i slagtesvin, og det derfor var relevant at undersøge denne type besætninger. For-

slaget til projekt indeholdt undersøgelser af MRSA i både dyr, kød og hos mennesker. Fødevaresty-

relsen besluttede at gennemføre undersøgelserne fra 2009 for at få afdækket forekomsten af MRSA

i danske produktionsdyr. Fødevarestyrelsen har lige siden overvåget for forekomst af husdyr-

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Redegørelse for Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr-MRSA fra 2006 – 30. september 2016.

MRSA i dyr og kød, som det fremgår af figur 2 og 3. Resultaterne afrapporteres årligt i DANMAP-

rapporten

2010

udarbejdede Fødevarestyrelsen til departementet en strategi for husdyr-MRSA på bag-

grund af et notat fra DTU FOOD. Af strategien fremgår det, at der er igangsat både overvågnings-

og forskningsprojekter, men at der endnu ikke er tilstrækkelig viden om bl.a. smitteveje, kontrol-

muligheder og risikofaktorer til at udarbejde en effektiv bekæmpelsesstrategi. Forudsætningerne

for at udarbejde en effektiv bekæmpelsesstrategi er bl.a., at problemets omfang og betydning er

kendt eller kan afklares. Det kræver tilstrækkelig viden om, hvordan bakterien bliver spredt mellem

besætningerne og tilstrækkelig viden om, hvorvidt bakterien igen kan fjernes effektivt fra en smit-

tet besætning, så besætningen kan indgå i en MRSA-fri produktion. Det kræver bl.a. en effektiv og

følsom diagnostisk metode. Den eksisterende metode er en screeningsmetode, som rummer en for

stor usikkerhed i forhold til at kunne friteste besætninger for MRSA. Desuden var der behov for at

finde en billig analysemetode, så man hyppigt kunne undersøge mange besætninger. Den eksiste-

rende MRSA-screeningsmetode levede ikke op til disse krav. Selvom metoden kunne detektere

MRSA, var den både tids- og omkostningstung. På den baggrund var det ikke muligt at anbefale,

hvilken type strategi der mest effektivt kunne bekæmpe husdyr-MRSA i danske svinebesætninger.

Samtidig skitserede Fødevarestyrelsen en plan for at indsamle viden på baggrund af allerede igang-

satte overvågnings- og forskningsaktiviteter.

I et notat fra november 2010 nævner DTU FOOD for første gang, at der som ét af mange elementer

mangler viden om forekomst af MRSA i avls- og opformeringsbesætninger i Danmark. DTU FOOD

skriver endvidere, at afhængig af om formålet med en eventuel fremtidig strategi er delvis sanering

for MRSA eller at sænke eksponeringen til mennesker, vil der være behov for forskellige forsk-

ningsprojekter.

2011

afprøvede Fødevarestyrelsen en række MRSA-analysemetoder i 50 slagtesvinebesætninger,

der tidligere var fundet positive for MRSA. Baggrunden var en debat om behovet for at diagnosti-

cere besætninger med MRSA på en kost-effektiv måde som én af forudsætningerne for en effektiv

bekæmpelsesstrategi.

I foråret

2012

bestilte den daværende fødevareminister en redegørelse om husdyr-MRSA. Redegø-

relsen skulle komme med forslag til fremadrettede tiltag på baggrund af eksisterende viden. Både

SST og DTU FOOD blev bedt om bidrag. SST havde imidlertid ikke ressourcer til at løfte opgaven

indenfor fristen og kom derfor ikke med bidrag. På baggrund af MRSA-redegørelsen, nedsatte den

daværende sundhedsminister og fødevareminister i fællesskab en MRSA-aktionsgruppe bestående

DANMAP er et ”One Health” samarbejde om overvågning af resistens og forbrug af antibiotika mellem veterinær- og fødevareforsk-

ning og human forskning.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Redegørelse for Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr-MRSA fra 2006 – 30. september 2016.

af en styregruppe

og en arbejdsgruppe

. Arbejdsgruppen skulle komme med forslag til tiltag, der

på kort sigt kunne nedbringe forekomsten af husdyr-MRSA, og styregruppen skulle foretage en

prioritering. Aktionsgruppen afsluttede sit arbejde i oktober

2013.

Som opfølgning på arbejdet i

aktionsgruppen igangsatte Fødevarestyrelsen:



”Forum for husdyr MRSA” – et fagligt koordinerende forum, som erstattede det tidligere

MRSA-koordinationsforum. Myndigheder og DTU deltager (bilag

3).

”Sundhedsfaglig MRSA-rådgivningstjeneste” under ledelse af SSI og medfinansieret af Fø-

devareministeriet.

Forskningsprojekt – Gate 1 (SSI): Hygiejneprojekt om smittereducerende tiltag ved udgang

fra staldmiljøer til forebyggelse af husdyr-MRSA.

I foråret

2014

lancerede den daværende fødevareminister en MRSA 5-punkts plan, som også om-

fattede MRSA-aktionsgruppens forslag til hygiejnetiltag. Alle de forslag, som der var opnået enig-

hed om i MRSA-aktionsgruppen, blev sat i gang.

I slutningen af august 2014 besluttede den daværende fødevareminister og sundhedsminister i fæl-

leskab at nedsætte en ekspertgruppe med eksperter fra human- og veterinærsiden. Ekspertgruppen

fik til opgave at udfærdige en ny risikovurdering af husdyr-MRSA situationen. MRSA-

ekspertgruppen udarbejdede en rapport i december 2014 med en risikovurdering af MRSA og en

række anbefalinger. MRSA-ekspertgruppens medlemmer fremgår af

bilag 3.

Anbefalingerne fra risikovurderingen indgik i MRSA-handlingsplanen, som fødevareministeren

lancerede i

foråret 2015.

Handlingsplanen løber til og med 2018, og består bl.a. af initiativer om

reduktion af antibiotikaforbrug, hygiejnetiltag, reduktion af smitte i de enkelte besætninger samt

forskning i smitteveje for husdyr-MRSA (bilag

4).

Initiativerne er i proces og enkelte er afsluttet.

Der kan nævnes styrkelse af MRSA-rådgivningstjenesten, projekt om korrekt opbevaring af døde

dyr samt screening for husdyr-MRSA i andre dyrearter og i økologiske svin, sidst nævnte som

grundlag for en stillingtagen til iværksættelse af en handlingsplan særligt rettet mod økologiske

besætninger. På baggrund af screeningsresultaterne indstillede Fødevarestyrelsen i februar 2016 til

departementet, at ministeren genindkaldte MRSA ekspertgruppen for at vurdere resultaterne og

evaluere, om der er behov for at justere forskningen for at få en optimal baggrund for anbefalinger

til håndtering af husdyr-MRSA. Der er på nuværende tidspunkt ikke taget endelig stilling til, om

ekspertgruppen skal genindkaldes. Fødevarestyrelsen har i maj 2016 sat yderligere et forsknings-

projekt i gang om frilands og økologiske svin.

Deltagere: SST, SSI, AT, DTU FOOD, DTU VET, KU Sund, Sundhedsministeriet, Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer (jf.

Bilag 3)

Deltagere: SST, SSI, AT, DTU FOOD, DTU VET, KU Sund, Landbrug og Fødevarer (jf. Bilag 3)

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Redegørelse for Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr-MRSA fra 2006 – 30. september 2016.

Fødevarestyrelsen havde endvidere i samarbejde med en større interessentkreds udarbejdet en

informationskampagne om arbejdshygiejne som led i MRSA-handlingsplanen. Kampagnen var klar

til lancering medio 2016, men er efter ønske fra departementet blevet ændret. En ny kampagneidé

forventes lanceret i november 2016.

Fødevarestyrelsen har i samarbejde med Arbejdstilsynet, 3F, Branchearbejdsmiljørådet transport

og engros (BAR), Arbejdsgiverforeningen for transport og logistik, Danish Crown, SSI, Landbrug &

Fødevarer, og L&F Videncenter for svineproduktion (SEGES) udarbejdet en rapport om rammerne

for et obligatorisk hygiejnekursus i AMU regi. Der arbejdes nu mod en e-learning model med SSI

som samarbejdspartner.

9. Kritikpunkter af Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr-MRSA

I DR´s dokumentarprogram ”Den dag penicillinen ikke virker” og den efterfølgende debat, er der

rejst kritik af, hvordan Fødevarestyrelsen har ageret i forhold til håndtering af husdyr-MRSA, og i

hvilket omfang minister og Folketing er orienteret. Der er specifikt seks kritikpunkter:

1. Der er rejst tvivl om, hvornår og om Fødevarestyrelsen har orienteret ministeren om DTU´s

anbefalede screening af avls- og opformeringsbesætninger for MRSA CC398. DTU fortæller i

DR udsendelsen, at DTU i 2010 første gang anbefalede screening af avlsbesætninger for MRSA.

Det fremstår som om, at denne viden ikke gik videre til den daværende minister. Se afsnit 10.

2. Der er stillet spørgsmål til baggrunden for, at Fødevarestyrelsen valgte at undtage avls- og op-

formeringsbesætninger fra en MRSA-undersøgelse i 2011. Se afsnit 11.

3. Fødevarestyrelsen er af DR blevet kritiseret for at fjerne forslaget fra DTU FOOD om et ”top-

down approach” fra den MRSA redegørelse, som blev sendt til Folketinget i 2012. Se afsnit 12.

4. Der er stillet spørgsmål til, hvorfor Fødevarestyrelsen valgte ikke at prioritere at undersøge

avlsbesætninger for MRSA i 2013, selv om det på baggrund af et forslag fra arbejdsgruppen i

MRSA-aktionsgruppen blev præsenteret på MRSA-aktionsgruppens styregruppemøde den

9.10.2013. Se afsnit 13.

Der sættes spørgsmål ved, hvilken indflydelse interesseorganisationer som Landbrug og Føde-

vare har haft på Fødevarestyrelsens risikohåndtering af MRSA. Se afsnit 14.

Der rejses kritik af den kommunikation, der har været mellem Fødevarestyrelsens ledelse og

DTU´s ledelse om DTU´s rådgivning om husdyr MRSA. Se afsnit 15.

Tidslinjen i

bilag 1

viser en oversigt over MRSA rådgivning fra DTU til Fødevarestyrelsen siden

2006, og hvordan rådgivningen er blevet brugt og formidlet videre.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Redegørelse for Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr-MRSA fra 2006 – 30. september 2016.

10.

Svar på: Blev ministeren forholdt viden om DTU´s anbefaling fra

2010 om at undersøge avls- og opformeringsbesætninger?

I november 2010 blev den daværende minister indkaldt til samråd om MRSA. Fødevarestyrelsen

bad i den forbindelse DTU om at bidrage med et notat for at afdække bl.a. den igangværende

forskning, og hvilken viden der var behov for til fremadrettet at bekæmpe og forebygge husdyr-

MRSA. Styrelsen modtog notatet fra DTU FOOD d. 7. november 2010. DTU skrev, at der manglede

viden om en lang række faktorer, herunder om forekomst af MRSA i avls- og opformeringsbesæt-

ninger af svin. Fødevarestyrelsen udarbejdede et notat (dateret 11.11.2010) til departementet på

baggrund af notatet fra DTU FOOD. Fødevarestyrelsen citerede DTU bl.a. for, hvilke områder DTU

mente, der burde afklares, og hvor der endnu ikke var igangsat forskning. Forekomst af MRSA i

avls- og opformeringsbesætninger blev nævnt som ét af i alt 13 områder. Andre områder var fx op-

rindelse af MRSA, forekomst i fjerkræ og kvægbesætninger, betydning af andre stoffer, spredning

af MRSA via handel, luft og mennesker, saneringsmuligheder, værnemidler og metoder til påvis-

ning af MRSA.

I det samrådsmateriale, som Fødevarestyrelsen fremsendte til departementet midt i november

2010, skriver Fødevarestyrelsen endvidere:

”Indtil videre tyder resultaterne på, at det vil være

relevant at sætte ind i toppen af avlspyramiden. Det vil sige avls- og opformeringsbesætningerne.

Det er derfor i første omgang her, en screening for MRSA vil komme på tale.”

Delkonklusion:

Fødevarestyrelsen har formidlet DTU FOOD´s vurdering af, hvilke områder der var

behov for at undersøge, videre til departementet i 2010, bl.a. vurderingen om at undersøge for

MRSA i avls- og opformeringsbesætninger. Det er derfor ikke korrekt, at Fødevarestyrelsen har

forholdt departementet/ministeren informationer om, at DTU allerede i 2010 mente, at avls- og

opformeringsbesætninger skulle undersøges for MRSA.

11.

Svar på: Hvorfor valgte Fødevarestyrelsen at undtage avls- og

opformeringsbesætninger fra undersøgelsen i 2011?

Det primære fokus med undersøgelsen i 2011 var at afprøve og sammenligne forskellige MRSA

screeningsmetoder for at finde en kost-effektiv metode, der billigt og sikkert kunne anvendes til at

teste et stort antal besætninger for MRSA(se også afsnit 8). DTU har i notat fra 7. juli 2010 påpeget

behovet for udvikling af en screeningsmetode, før en eventuel sanering kunne igangsættes. Formå-

let var dermed ikke at undersøge forekomsten af husdyr-MRSA i svinebesætninger. Metoderne blev

testet i besætninger, som man på forhånd vidste, var positive for MRSA. Typen af besætning var

ikke vigtig for denne undersøgelse. DTU FOOD kom ikke med indvendinger mod det valgte set-up

for undersøgelsen.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Redegørelse for Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr-MRSA fra 2006 – 30. september 2016.

Afprøvningen af analysemetoder blev gennemført i ca. 50 svinebesætninger i samarbejde med DTU

FOOD. Besætningerne havde tidligere indgået i Fødevarestyrelsens MRSA-screenings-projekter i

besætninger og på slagteri. Besætningerne blev valgt ud fra, at der tidligere var konstateret MRSA i

disse besætninger og for at undgå at bruge tid på at tage prøver i negative besætninger. I projektet

indgik også enkelte besætninger med tidligere negativ MRSA-status. Projektet havde altså fokus på

metodeafprøvning i kendte besætninger, og formålet var ikke at opdage nye MRSA-besætninger,

men at undersøge og sammenligne følsomhed og sikkerhed af forskellige MRSA-metoder.

I første omgang var der ganske få avls- og opformeringsbesætninger med i undersøgelsen, mens

resten var slagtesvinebesætninger. Efter ønske fra Landbrug og Fødevarer (L&F), som interesseor-

ganisation for besætningerne, udgik avls- og opformeringsbesætningerne fra undersøgelsen. I ste-

det blev andre slagtesvinebesætninger valgt ud til undersøgelsen. Fødevarestyrelsen valgte at imø-

dekomme ønsket fra L&F, da besætningstypen ikke havde betydning for metodeafprøvningen. Fø-

devarestyrelsen meddelte projektgruppen inkl. DTU FOOD, at det var besluttet at lade avls- og op-

formeringsbesætninger udgå efter ønske fra L&F. Medlemmerne af projektgruppen havde ingen

indsigelser.

Delkonklusion:

Fødevarestyrelsen valgte at imødekomme ønsket fra L&F, da besætningstypen,

herunder avls- og opformeringsbesætninger, ikke havde betydning for resultat af metodeafprøv-

ningen. DTU FOOD gjorde ikke indsigelser mod beslutningen.

12.

Svar på: Hvorfor valgte Fødevarestyrelsen at udelade DTU´s for-

slag om ”top-down approach” i redegørelsen fra 2012 til Folketinget?

I foråret 2012 udarbejdede Fødevarestyrelsen til den daværende minister på bestilling en MRSA-

redegørelse om husdyr MRSA og med forslag til fremadrettede tiltag og initiativer til at imødegå

problemstillingerne. Fødevarestyrelsen bad DTU og SST om bidrag, men SST havde ikke ressour-

cer til at bidrage indenfor fristen. Det var derfor ikke muligt for Fødevarestyrelsen at udarbejde en

helhedsorienteret redegørelse, som kunne belyse både humane og veterinære aspekter. Redegørel-

sen beskrev derfor udelukkende den veterinære vinkel baseret på input fra DTU.

Fødevarestyrelsen sendte den 3. maj 2012 den første udgave af en MRSA-redegørelse til departe-

mentet. I denne udgave blev alle DTU FOOD´s hovedbudskaber nævnt, inklusiv anbefalingen om

et ”top-down approach”. Ministeren bad efterfølgende Fødevarestyrelsen om at justere redegørel-

sen, herunder med hensyn til udeståender vedrørende humansiden, så dokumentet fik en form, der

gjorde det egnet til at oversende til Folketinget.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Redegørelse for Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr-MRSA fra 2006 – 30. september 2016.

På baggrund af redegørelsen fra 3. maj godkendte ministeren, at der blev igangsat et projekt med at

udarbejde en vidensbaseret risikovurdering af MRSA og en risikorangering af resistensområdet.

Samtidig blev Fødevarestyrelsen bedt om, at:



udarbejde en tidsplan for det videre arbejde med MRSA, og

at foretage en vurdering af, hvorvidt det er muligt at udarbejde en metode til at anerkende

besætninger som MRSA-frie og samtidig en vurdering af muligheden for at offentliggøre

denne status.

I starten af juni 2012 udarbejdede Fødevarestyrelsen derfor i samarbejde med departementet en ny

version af redegørelsen. Den justerede redegørelse var færdig den 11. juni 2012. Den daværende

minister godkendte efterfølgende den justerede redegørelse og oversendte den til Folketinget. Fø-

devarestyrelsen udarbejdede herefter et notat med tidsplan for det videre arbejde med MRSA.

I stedet for at omtale begrebet ”top-down approach” og opstille konkrete forslag til forskningsiniti-

ativer, foreslår Fødevarestyrelsen i den justerede redegørelse, at der bliver nedsat en arbejdsgrup-

pe. Arbejdsgruppen skal belyse hvilke tiltag, der kan iværksættes til at minimere MRSA-fore-

komsten i svinebesætninger samt minimere overførslen af MRSA til mennesker fra svin. Fødevare-

styrelsen foreslår sig selv som formand og med tværfaglig deltagelse fra DTU FOOD, DTU VET,

Københavns Universitet og Videncenter for Svineproduktion. Som nævnt i afsnit 8 blev der på den

baggrund nedsat en MRSA-aktionsgruppe senere i 2012.

Delkonklusion:

Fødevarestyrelsens første udgave af redegørelsen til departementet indeholdt

DTU´s forslag om ”top-down approach”, men i samarbejde med departementet blev der foretaget

en justering af redegørelsen, som efter ministerens godkendelse blev oversendt til Folketinget.

13.

Svar på: Hvorfor undersøgte Fødevarestyrelsen ikke avls- og op-

formeringsbesætninger for MRSA i 2013 – som anbefalet af aktions-

gruppen?

I efteråret 2013 orienterede Fødevarestyrelsen departementet om de forslag, som MRSA-

aktionsgruppen havde foreslået igangsat/ikke igangsat på baggrund af aktionsgruppens afsluttende

styregruppemøde i oktober 2013. Det fremgår af referatet, at styregruppen ikke prioriterede at

igangsætte en stikprøvebaseret undersøgelse af avls- og sobesætninger. Styregruppens forslag var

fremsat på baggrund af input fra arbejdsgruppen under MRSA-aktionsgruppen. Fødevarestyrelsen

har lagt til grund, at DTU, uagtet sin rådgivning vedrørende avlsbesætninger, stod bag den samlede

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Redegørelse for Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr-MRSA fra 2006 – 30. september 2016.

anbefaling, som styregruppen i enighed besluttede at prioritere

. Aktionsgruppens medlemmer

fremgår af

bilag 3.

Der var enighed blandt styregruppemedlemmerne på styregruppemødet om, at det ikke skulle pri-

oriteres at undersøge yderligere besætninger, da forekomsten i slagtesvinebesætninger allerede var

undersøgt, og midlerne var begrænsede. Derfor ville det være mere relevant at fokusere indsatsen

på tiltag, som kunne forventes at bidrage til at mindske spredning af husdyr-MRSA til mennesker.

Delkonklusion:

Det var ikke Fødevarestyrelsen, men styregruppen i enighed, der på styregruppe-

mødet i MRSA-aktionsgruppen den 9. oktober 2013 besluttede, at der i første omgang ikke skulle

iværksættes yderligere undersøgelser i besætninger, og at ressourcerne i stedet skulle bruges på de

øvrige initiativer, som MRSA-aktionsgruppens arbejdsgruppe havde foreslået.

14.

Svar på kritik af interesseorganisationers adgang til indflydelse

på Fødevarestyrelsens beslutninger

DR´s dokumentarprogram sætter også spørgsmål ved, hvilken indflydelse interesseorganisationer

som L&F har haft på Fødevarestyrelsens risikohåndtering af MRSA.

Interesseorganisationer repræsenterer ligesom forskningsinstitutioner en viden, som myndighe-

derne ikke selv besidder og har derfor også en vigtig funktion i forhold til at undgå faldgruber, som

myndighederne ikke selv kan forudse. Endvidere har interesseorganisationer med deres praktiske

viden og tætte kontakt til medlemmerne gennem tiden sikret, at mange bekæmpelsesindsatser er

blevet gennemført effektivt og gnidningsløst.

Fødevarestyrelsen har en lang tradition for at bekæmpe problemer for dyresundheden og fødevare-

sikkerheden i et tæt samarbejde med universiteter, relevante myndigheder, erhverv og interesseor-

ganisationer, fx L&F, Dyrenes Beskyttelse, Den danske Dyrlægeforening og Økologisk Landsfor-

ening i forbindelse med husdyrsygdomme og zoonoser. Denne ”danske model” er unik set i inter-

nationalt perspektiv og baggrunden for, at det gennem tiden er lykkedes at udrydde flere husdyr-

sygdomme i Danmark. Samarbejdet startede allerede i 1882 med bekæmpelsen af kvægtuberkulo-

se, og efterfølgende er en række meget tabsvoldende husdyrsygdomme blevet bekæmpet hos svin

og kvæg. Andre eksempler er handlingsplanerne for at bekæmpe salmonella i svin, kvæg og fjerkræ

samt campylobacter i fjerkræ, hvor bl.a. SSI, KU, DTU FOOD, L&F og Økologisk Landsforening har

deltaget og bidraget. Den danske succes med at udrydde salmonella i fjerkræ kan i høj grad tilskri-

ves dette samarbejde.

Af Rigsrevisionens beretning fra oktober 2015 til Statsrevisorerne om Fødevareministeriets indsats mod husdyr-MRSA fremgik

desuden, at styregruppen i enighed indstillede, at projektet om at sikre MRSA-frie handelsveje ikke skulle gennemføres.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Redegørelse for Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr-MRSA fra 2006 – 30. september 2016.

Fødevarestyrelsens kommunikation med L&F om husdyr-MRSA

L&F har løbende fulgt med i, hvilke indsatser Fødevarestyrelsen har iværksat overfor MRSA, og

hvilke undersøgelser der er gennemført. Både Fødevarestyrelsen og DTU har løbende været i dialog

med L&F om besætningsundersøgelserne. Fødevarestyrelsens interesse har været at trække på en

faglig bistand og skaffe viden om og adgang til konkrete besætninger.

I forhold til inddragelse af L&F i arbejdet med husdyr-MRSA er det relevant at fremhæve:



Som nævnt i afsnit 11 blev metodeafprøvningsundersøgelsen i 2011 gennemført uden avls-

og opformeringsbesætninger efter ønske fra L&F. Fødevarestyrelsen valgte at imødekomme

ønsket fra L&F, da besætningstypen ikke havde betydning for metodeafprøvningen.



L&F holdt i 2012 et møde om husdyr-MRSA, hvor fagforeningerne 3F og NNF, Arbejdsme-

dicinsk klinik i Ålborg, Region Nord, SSI, Arbejdsstilsynet og Fødevarestyrelsen blev invite-

ret. På mødet fortalte Fødevarestyrelsen om den netop igangsatte MRSA-aktionsgruppe.



L&F blev inviteret til at deltage i MRSA-aktionsgruppen, som blev nedsat i efteråret 2012.

L&F deltog i både arbejdsgruppen og styregruppen.

L&F deltog ikke i SST´s koordinationsforum for zoonotisk MRSA fra 2008-2012 eller i det

efterfølgende Forum for husdyr-MRSA, etableret i 2014.

L&F var ikke medlem af den MRSA-ekspertgruppe, som blev nedsat i efteråret 2014. I for-

bindelse med undersøgelse af avlstoppen i efteråret 2014 assisterede L&F Fødevarestyrel-

sen i planlægning af rækkefølgen af screeningsbesøg. Det gjorde det muligt at få adgang til

og få besøgt alle besætningerne over en kort periode, selvom de fleste avlsbesætninger er

såkaldt lukkede besætninger med strenge smittebeskyttende tiltag og med krav om 24-48

timers karantæne mellem besøg.



L&F har sammen med andre interessenter indgået i arbejdet med en informationskampag-

ne om arbejdshygiejne som led i MRSA-handlingsplanen.

L&F har ligesom arbejdstager- og arbejdsgiverforeninger og SSI bidraget til udarbejdelse af

en rapport om rammerne for obligatorisk hygiejnekursus i AMU-regi sammen med Fødeva-

restyrelsen og Arbejdstilsynet.



I forbindelse med screeningerne i 2016 har L&F igen assisteret Fødevarestyrelsen i at over-

bevise de særligt udvalgte besætningsejere, der ikke har ønsket at deltage i screeningen, om

vigtigheden af at deltage i screeningen for at opnå mere viden om husdyr-MRSA.

Delkonklusion:

Fødevarestyrelsens dialog med interesseorganisationer som L&F bygger på, at Fø-

devarestyrelsen lytter til organisationernes synspunkter og faglige input i det omfang, det er rele-

vant og ikke er kompromitterende for formålet med de enkelte tiltag samt under hensyn til dyre-

sundheden og fødevaresikkerheden.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Redegørelse for Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr-MRSA fra 2006 – 30. september 2016.

15.

Svar på kritik af kommunikation mellem ledelsen i Fødevaresty-

relsen og DTU om rådgivning

I DR´s dokumentarprogram blev der også rejst kritik af den kommunikation, der har været mellem

Fødevarestyrelsens ledelse og DTU FOOD´s ledelse om DTU FOOD´s rådgivning om husdyr

MRSA. Det blev i udsendelsen og efterfølgende i medierne anført, at Fødevarestyrelens ledelse har

forsøgt at begrænse ytringsfriheden for én af DTU´s forskere og samtidig har truet med at begræn-

se de midler, som det daværende Fødevareministerium overfører til DTU som led i aftalekomplek-

set om den forskningsbaserede myndighedsbetjening.

Fødevarestyrelsens ledelse har maj 2014 overfor DTU FOOD understreget nødvendigheden af, at

den arbejdsdeling, der er mellem institutionerne i relation til risikovurdering og risikohåndtering,

respekteres (se også afsnit 2 og 3). Det blev samtidig understreget, at der ikke herved var tale om

en begrænsning i den pågældende forskers ytringsfrihed som privatperson. Men derimod en an-

modning til DTU FOOD´s ledelse om at sikre, at DTU FOOD ikke påtog sig håndteringsrollen og

dermed myndighedernes opgave.

Som det fremgår af afsnit 2 er det forskernes opgave at foretage en vidensbaseret vurdering af risi-

koen og på baggrund heraf at rådgive Fødevarestyrelsen. Forskerne kommer med deres uvildige

bud på rådgivning uden skelen til, om de foreslåede initiativer er praktisk gennemførlige eller reali-

stiske. Fødevarestyrelsens opgave er derefter på baggrund af rådgivningen at beslutte, hvordan der

skal ageres under hensyn til overvejelser som fx økonomi, jura og samfundsmæssige værdier. Det

er ud fra det samlede billede, at Fødevarestyrelsen beslutter, hvilken form for håndtering der skal

iværksættes.

I den pågældende situation gav forskerens udtalelser anledning til usikkerhed om netop den rolle-

fordeling, og dermed usikkerhed i offentligheden. om grundlaget for de beslutninger og prioriterin-

ger, der var truffet i styregruppen, hvor også DTU var medlem, og hvis samlede konklusioner og

anbefalinger dannede grundlag for Fødevareministeriets indsats i forhold til MRSA.

Under DR Dokumentars udsendelse den 18. september 2016 blev det påstået, at Fødevarestyrel-

sens ledelse under telefonsamtaler skulle have truet med at fjerne bevillinger fra DTU. Fødevare-

styrelsen kan afvise dette og i den sammenhæng henvise til, at midler tildeles i henhold til et ram-

meaftalekompleks med tilknyttede ydelsesaftaler. Disse aftaler indgås mellem DTU og ministeriet,

og Fødevarestyrelsen kontrollerer eller beslutter således ikke, hvilke bevillinger der tildeles DTU.

Delkonklusion:

Fødevarestyrelsen har ikke lagt usagligt pres på hverken DTU som institution eller

på enkelte medarbejdere. Fødevarestyrelsen har anmodet DTU FOOD’s ledelse om at respektere

rollefordelingen i risikoanalysen.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Redegørelse for Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr-MRSA fra 2006 – 30. september 2016.

16.

Ledelsesmæssig vurdering af Fødevarestyrelsens indsats over-

for husdyr-MRSA

Fødevarestyrelsens ledelse vurderer, at kritikken i pågældende dokumentarprogram omkring Fø-

devarestyrelsens håndtering af husdyr-MRSA er uberettiget. Som beskrevet i redegørelsen har Fø-

devarestyrelsen, siden styrelsen blev gjort bekendt med MRSA i 2006, haft et tæt samarbejde med

relevante myndigheder, særligt sundhedsmyndighederne for at tage hånd om MRSA problemstil-

lingerne. Fødevarestyrelsen har således været aktiv fra en start og har taget MRSA-problematikken

alvorlig fra første færd.

Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr-MRSA baserer sig korrekt på risikoanalyseprincipperne.

Fødevarestyrelsen har løbende søgt rådgivning hos DTU - primært DTU FOOD - og har løbende

været i dialog med Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut både i formelle fora og ad hoc.

Siden Fødevarestyrelsen første gang blev gjort bekendt med husdyr-MRSA, har Fødevarestyrelsen

løbende orienteret departementet.

Sagsforløbet har fulgt principperne for risikoanalyse og modellen for, hvordan Fødevarestyrelsen

normalt forelægger sager for departementet og dermed for det politiske system. Hvis der generelt

er et politisk ønske om fremover at få adgang til det fulde vidensgrundlag og al baggrundsdoku-

mentation kan dette fremadrettet være udgangspunktet. Fødevarestyrelsen anbefaler i så fald, at

en ny procedure, inklusive fordele og ulemper beskrives med henblik på politisk drøftelse og stil-

lingtagen.

Set retrospektivt er der imidlertid nogle områder, hvor Fødevarestyrelsen med fordel kunne have

handlet anderledes:



Fødevarestyrelsen kunne have forholdt sig skarpere til og kommunikeret bedre om, hvorfor

der var brug for mere forskningsbaseret viden og ikke mindst, hvilken type viden der var

brug for, før en bekæmpelsesindsats indføres. Bedømt på fremstillingen i DR’s dokumentar,

kan det konstateres, at hverken kompleksiteten i forhold til at sikre effektiv bekæmpelse el-

ler karakteren af den viden, der fortsat var behov for i 2010-2014, har været klar og forståe-

lig.



Fødevarestyrelsen kunne tidligere have inddraget forskningsbaseret veterinærfaglig viden

om smittespredning mellem dyr og mennesker på det tidspunkt, hvor det viste sig, at føde-

varer ikke var den primære spredningskilde for husdyr-MRSA.



Fødevarestyrelsen burde, sammen med DTU, have sørget for en bedre risikokommunikati-

on, herunder fået formidlet med tydelighed, hvorfor aktionsgruppen i sidste ende valgte ik-

ke at prioritere en særlig indsats målrettet avlstoppen. Det blev vurderet, at det var mere re-

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Redegørelse for Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr-MRSA fra 2006 – 30. september 2016.

levant at fokusere indsatsen på tiltag, som kunne forventes at bidrage til at mindske spred-

ning af husdyr-MRSA til mennesker.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Redegørelse for Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr-MRSA fra 2006 – 30. september 2016.

Bilag 1. Tidslinje for MRSA rådgivning fra DTU FOOD og DTU VET i perioden 2006-2015

Dato og kontekst

22.11.2006

DTU FOOD fremsender notat

om MRSA. Det er antageligt

første gang FVST bliver ori-

enteret.

DTU rådgivningens indhold

Dato

Videreformidling

af DTU’s rådgivning

Minister i nedenstående periode: Eva Kjer Hansen



Det vurderes, at der er en reel stigning i

MRSA CC398.

Der er foretaget sporadiske undersøgelser i

DK hos dyr. Alle har været negative.

Det må formodes, at MRSA allerede er til

stede i DK.

Der bør iværksættes en intensiveret overvåg-

ning af såvel produktionsdyr som kæledyr

Indtil videre synes spredning af MRSA pri-

mært at være fra mennesker til dyr.

Indtil videre er der ikke beskrevet fødevare-

bårne udbrud.

Notatet refererer nederlandske undersøgelse

fra 2005.

29.11.2006

FVST kontakter Sundhedsstyrelsen (SST) mhp. et møde om

MRSA i forhold til fælles indsats humant og veterinært.

Møde med SST og SSI afholdt. Det blev aftalt at nedsætte en

MRSA koordinationsgruppe, en projektgruppe og informere

de berørte ministerier.

FVST tager kontakt til nederlandske veterinærmyndigheder og

beder om uddybning. Der kommer ikke noget uddybende

svar.

SST skriver til SSI, DTU FOOD og FVST, at de nedsætter en

MRSA-koordinationsgruppe.

FVST undersøger avls- og opformeringsbesætninger samt so-

besætninger for MRSA i EU-baseline undersøgelse.

Overvågning af svin, kvæg og fjerkræ for MRSA indgår i DAN-

MAP overvågningen.

Der sker ingen orientering af departementet.

7.12.2006

1.12.2006

8.12.2006

2008

Fra 2009

26.6.2007

DTU FOOD udsender nyhed

om MRSA interviewundersø-

gelse.

5.2.2008

DTU FOOD fremsender ud-

kast til projektbeskrivelse fra

december 2008, udarbejdet i

regi af SST’s MRSA- koordi-

nationsgruppe på baggrund

af FVST forespørgsel vedr.



Risikoen for at blive alvorlig syg af CC398 er

lille.



Tendensen er ikke stigende



Problemet i DK er af mindre omfang, men bør

følges nøje.

Projektets formål:



Afklare forekomst og transmission



Fastlægge selektive faktorer af betydning



Komme med målrettede forslag til nedbrin-

gelse af smittepresset/udarbejde kontrolstra-

tegier

5.2.2008

Til ministerens rulleplan udarbejder FVST et notat, hvor føl-

gende fra DTU’s projektbeskrivelse indgår:

”Her i landet påpeger DTU Fødevareinstituttet, at belgiske og

hollandske undersøgelser har vist, at bakterien findes primært

i slagtesvin, hvorfor der er behov for at undersøge udbredel-

sen af bakterien i denne dyrepopulation og de involverede

risikofaktorer ved infektionen, for at kunne vurdere mulighe-

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Redegørelse for Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr-MRSA fra 2006 – 30. september 2016.

Dato og kontekst

mulighederne for overvåg-

ning og kontrol af MRSA. Det

skyldes, at FVST ønsker at

orientere ministeren om

MRSA som følge af fund af

MRSA på en gård ved Slagel-

se, som SST ønsker at under-

søge nærmere.

DTU rådgivningens indhold

Af projektbeskrivelsen fremgår det:



MRSA er en ny zoonose



Primært hos svin



Allerede udbredt i Nederlandene



Spredes mellem dyr og videre til mennesker,

primært på landet



Forårsager alvorlige humane infektioner

DTU FOOD ønsker at gennemføre en screening i

andre typer besætninger end avlsbesætningerne,

da det primært er i slagtesvinebesætningerne,

der findes MRSA

DTU FOOD skriver først:

”Vi

ved ikke nok om, hvordan bakterien opfører

sig i dyrene til at give et velfunderet svar på

spørgsmålet.”

Efterfølgende sender DTU FOOD et nyt svar:

”i bund og grund burde man vel forbyde enhver

kontakt mellem positive besætninger og andre

indtil vi ved mere omkring spredning. De inklude-

rer jo også dyrlægerne, Plantedirektoratet og

andre, som kører fra besætning til besætning. Det

er da uheldigt, hvis det spredes unødigt.”

Dato

Videreformidling

af DTU’s rådgivning

derne med hensyn til overvågning og kontrol med MRSA af

svinetypen.”

25.4 2008

På baggrund af henvendelse

fra en kontrolenhed i Føde-

varestyrelsen vedr. nabo-

frygt for smitte ved spred-

ning af gylle fra MRSA positiv

besætning i Sorø spørger

FVST DTU FOOD) til råds.

25.4.2008

FVST’s svar til kontrolchefen i Fødevarestyrelsen:

På baggrund af DTU’s første svar er svaret, at besætningen

skal indskærpes at overholde de almindelige hygiejnebe-

stemmelser, herunder vedr. håndtering af gylle.

DTU’s anbefaling i andet svar blev ikke fulgt, da der ikke var

forskningsmæssig basis og lovhjemmel til at gennemføre disse

omfattende restriktioner. Endvidere ville ophør af kontakt

mellem positive besætninger og praktiserende dyrlæger samt

myndigheder medføre, at dyrlægernes sygebesøg og myndig-

hedernes kontrol ikke kunne udføres i positive besætninger.

Departementet bliver ikke informeret, da anbefalingen ikke

kunne gennemføres i praksis, men intensionen indgik i det

videre projektarbejde.

Der udarbejdes et notat til FVST direktionen på baggrund af

koordinationsgruppens projektforslag. I notatet bliver det

foreslået, at den del af projektforslaget, der handler om un-

dersøgelser af dyr, gennemføres i regi og med finansiering af

FVST.

FVST melder tilbage til SUM med støtte til projektet og fore-

17.4.2008

Udkast til projektbeskrivelse

fra SST’s MRSA- koordinati-

onsgruppe sendes i høring af

SST (Koordinationsgruppen).

Projektbeskrivelsen er udar-

bejdet af SSI og DTU FOOD

Af projektbeskrivelsen fremgår det:



MRSA er en ny zoonose



Primært hos svin



Allerede udbredt i Nederlandene



Spredes mellem dyr og videre til mennesker,

primært på landet

14.05.2008

15.05.2008

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Redegørelse for Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr-MRSA fra 2006 – 30. september 2016.

Dato og kontekst

sammen med udkast til ori-

enteringsbrev til Fødevare-

ministeriet og Sundhedsmi-

nisteriet.

DTU rådgivningens indhold



Forårsager alvorlige humane infektioner



DTU gør den 9.5.2008 FVST opmærksom på,

at de er forundrede over FVST’s forslag om

selv at gennemføre den del af undersøgelsen

om omhandler dyr, i stedet for som foreslået

at gennemføre det i et fælles projekt med

DTU og SSI.

DTU mener, det er i modsætning med opde-

ling mellem risikovurdering- og håndtering.

Dato



Videreformidling

af DTU’s rådgivning

slår, at FVST forestår undersøgelserne, som vedrører prøveud-

tagning af dyr. Det bemærkes særligt, at det er vigtigt for

FVST, at gennemførelsen af projekterne også vil tilvejebringe

viden om:



Smitte fra dyr til dyr



Smitte fra dyr til mennesker og tilbage til dyr



Forekomst af MRSA i fødevarer



Smittespredning gennem fødevarer

I regi af koordinationsgruppen for MRSA, udarbejder SST et

notat til Sundhedsministeriet med anbefalinger om at afsætte

midler til at gennemføre MRSA-undersøgelser.

Fødevarestyrelsen gennemfører samme år de første MRSA

undersøgelser. So-, avls- og opformeringsbesætninger under-

søges.

Undersøgelserne af dyr, som er beskrevet i ovennævnte pro-

jekt, gennemføres fra 2009 og frem af Fødevarestyrelsen og

publiceres årligt i DANMAP-rapporten.

Det formodes at SST har underrettet Fødevareministeriet og

Sundhedsministeriet

I svarudkast på spørgsmål 75 til FVM’s departement citerer

FVST ordret DTU FOOD:



Så vidt FVST ved, er der ingen undersøgelser ang. spred-

ning af MRSA i ventilationsafkast, men det må formodes

at MRSA kan spredes via ventilation, da det findes i støv

og luft.



Spredning til mennesker og evt. omfang er ukendt.



Infektion er primært fundet hos personer med tæt kon-

takt til dyr.



Den videnskabelige dokumentation er meget begrænset.

13.6.2008

FVST svarer den 9.5.2008, at det fortsat skal være

DTU, der leder projektet, da det bidrager med

den viden vi søger efter.

2008

2009-

14.12.2009

FVST bliver bedt om en udta-

lelse til brug for Sundheds-

ministeriets besvarelse af

folketingsspørgsmål 75: ”Mi-

nisteren bedes oplyse om

der er fare for smitte med

MRSA fra svinestaldes venti-

lationsafkast”.

FVST beder DTU FOOD om at

bidrage til besvarelsen.

DTU FOOD skriver følgende:



Så vidt DTU ved, er der ingen undersøgelser

ang. spredning af MRSA i ventilationsafkast,

men det må formodes, at MRSA kan spredes

via ventilation, da det findes i støv og luft.



Omfang af spredning er dog ukendt.



Kolonisation og infektion er primært fundet

hos personer med tæt kontakt til dyr.



Den videnskabelige dokumentation er meget

begrænset.

16.12.2009

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Redegørelse for Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr-MRSA fra 2006 – 30. september 2016.

Dato og kontekst

DTU rådgivningens indhold

Dato

Videreformidling

af DTU’s rådgivning

7.7.2010

På baggrund af presseomta-

le, bestilte ministeren

4.7.2010 et notat, der om-

handlede MRSA med bag-

grund og saneringsmulighe-

der. FVST bad DTU rådgive til

dette notat.

Minister i nedenstående periode: Henrik Høgh

8.7.2010

FVST fremsender DTU FOOD’s notat til Departementet som

DTU FOOD bidrog til følgende spørgsmål.:

svar på bestillingen.



Hvad ved vi om årsagen og kilden til smitte

14.7.2010

På baggrund af indsendte bestiller Departementet en strategi

med MRSA? Er det svin, der smitter menne-

for MRSA, som skal indeholde følgende:

sker eller omvendt?

Departementet er klar over, at der er behov for yderligere



Hvilke muligheder har man for at bekæmpe

forskning på området førend, at FVST (og evt. andre) kan ud-

resistens ved saneringsstrategier? Her må der

arbejde en egentlig risikohåndteringsstrategi, men allerede nu

redegøres for resistens hos svin overfor for-

bedes FVST skitsere en sådan strategi. Strategien bør således

skellige antibiotikatyper – herunder de typer

(ikke nødvendigvis udtømmende indeholde følgende):

af antibiotika, der har betydning for udvikling

- Beskrivelse af problem, omfang og hidtidige initiativer

af MRSA.

- Beskrivelse af behovet for nye initiativer - og gerne skitsering

DTU FOOD svarede følgende:

af egentlige risikohåndteringsinitiativer



Der findes ingen forudgående erfaring med

- Beskrivelse af tidsplan og inddragelse af andre aktører

- Evt. presse/kommunikation

sanering for MRSA hos dyr.

DTU FOOD formoder at følgende faktorer har

betydning for forekomst:



Handel med inficerede dyr



Anvendelse af antibiotika



Mangel på konkurrenceflora

Baseret på tidligere erfaringer vurderer DTU

FOOD, at en eventuel sanering som minimum bør

inkludere:



stop for nyintroduktion gennem handels-

kontakter og andre kilder



fjernelse af selektive faktorer så som vis-

se antibiotika og muligvis metaller

Desuden skriver DTU FOOD:



en saneringsplan vil kræve etablering af

3.9.2010

FVST indsender MRSA strategi som svar på bestilling. Strategi-

en er opbygget efter hele indholdet i DTU FOOD’s notat fra

7.7.2010.

Fødevarestyrelsens vurderer i strategien, at den forhånden-

værende viden ikke opfylder forudsætningerne for en effektiv

bekæmpelsesstrategi, og det er på den baggrund ikke muligt

at anbefale, hvilken type strategi, der mest effektivt kan be-

kæmpe MRSA CC 398 i danske svinebesætninger. Samtidig

skitseres en plan for indsamling af viden på baggrund af alle-

rede igangsatte overvågnings- og forskningsaktiviteter.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Redegørelse for Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr-MRSA fra 2006 – 30. september 2016.

Dato og kontekst

27.10.2010

Bidrag til uddybning af FLF

spørgsmål 249 vedr. om det

er nødvendigt at forske i alle

de tre typer antibiotika, som

forskere mistænker som

årsag til vækst af MRSA i

svin.

7.11.2010

I forbindelse med Samråd

17.11.2010 bestiller Depar-

tementet et notat om forsk-

ning i MRSA, som FVST beder

DTU FOOD om at bidrage til.

DTU rådgivningens indhold

Dato

en sikker test til udpegning af MRSA posi-

tive og negative besætninger.

2.11.2010

DTU FOOD citerer eget notat fra 7.7.2010 vedr.

faktorer af betydning for fremkomst af MRSA

DTU FOOD skriver derudover, at det fortsat er

DTU’s opfattelse, at vi hurtigst muligt bør afklare

betydningen af de fire antimikrobielle stoffer

(beta-laktamer, tetracyclin, zink og cefalospori-

ner) samt handel.

Det er ikke nødvendigt med en fuldkommen af-

klaring inden eventuelle kontrolprogrammer af-

prøves, men vi bør vide, om hver enkelt faktor

har betydning. Betydning af cefalosporiner indgår

i nuværende forskningsprojekt.

22.11.2010

I notat gennemgås igangværende forskning.

Desuden skriver DTU FOOD:

”Fokus for eventuelle fremtidige forsknings- eller

afklaringsprojekter vil også afhænge af den even-

tuelle strategi, myndigheder og erhverv vil arbej-

de efter i fremtiden. Hvis målet er en hel eller

delvis sanering for MRSA, vil det give behov for

en anden type undersøgelser, end hvis målet er

at sænke eksponering til mennesker fra allerede

positive besætninger. ”

DTU FOOD gennemgår de to strategier: Sanering

og mindre eksponering.

DTU FOOD har lavet en tabel hvor de sammenstil-

ler MRSA, Salmonella og ESBL i forhold til betyd-

ning-, viden- og behovsscenarier.

15.11.2010 skriver DTU FOOD:

15.11.2010

Videreformidling

af DTU’s rådgivning

Fvst indsender svarudkast på S 249, hvor der skrives:

”Jeg mener, det er vigtigt, at der forskes i de typer antibiotika,

der mistænkes for at være årsag til MRSA-forekomst hos svin

med henblik på at afklare betydningen af disse antimikrobielle

stoffer.”

På baggrund af DTU FOOD’s notat, udarbejder og indsender

FVST et notat om forskning i MRSA til brug for samråd MN.

I notat indgår alt, hvad der står i DTU FOOD’s notat. Det meste

citeret ordret. Dog har FVST lavet tabel over igangværende

projektet i stedet for opremsning.

I notatet nævnes, på baggrund af DTU FOOD’s notat, at sane-

ring bør starte i avlsbesætninger, og at forekomst i avls- og

opformeringsbesætninger bør undersøges.

Der konkluderes ikke, hvilken saneringsstrategi der kan anbe-

fales, men opgøres hvilken forskning der er ved at blive ind-

samlet, og hvilke områder der stadig mangler viden om.

15.11.2010

Tekst til beredskabstalepunkter til Samråd MN

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Redegørelse for Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr-MRSA fra 2006 – 30. september 2016.

Dato og kontekst

Departementet bestiller

beredskab, der beskriver zink

og kobbers rolle. DTU FOOD

bliver bedt om at bidrage.

DTU rådgivningens indhold

”Fsva. MRSA, er der ikke resultater, som tyder på

at kobber skulle virke fremmende på MRSA.

Nylig forskning har vist en stærk sammenhæng

mellem resistens overfor zink og MRSA blandt

isolater fra grise. Anvendelse af zink kan således

muligvis forklare en væsentlig andel af forekomst

af MRSA, men ikke det hele.”

17.11.201 gentager DTU FOOD budskaberne:

”Fsva. MRSA, er der ikke resultater, som tyder på

at kobber skulle virke fremmende på MRSA.

Nylig forskning har vist en stærk sammenhæng

mellem resistens overfor zink og MRSA blandt

isolater fra grise.”

Dato

17.11.2010

Bestilling fra Departementet

om viden om brug af kobber

i svineproduktionen og ud-

vikling af resistens.

Videreformidling

af DTU’s rådgivning

Kobber



Hvad angår sammenhænge mellem MRSA og anven-

delse af kobber, er der ikke noget, som tyder på, at

kobber skulle virke fremmende på MRSA.



DTU FOOD har i samarbejde med flere udenlandske

institutioner netop afsluttet en undersøgelse af kob-

berfølsomhed hos grise og kalve, der var hhv. methi-

linresistente og methicillinfølsomme. Dyrene stam-

mede fra 10 lande. Der blev ikke påvist nogen sam-

menhæng mellem følsomhed for kobber og MRSA.

Zink



Anvendelse af zink kan muligvis forklare en væsentlig

del af forekomsten af MRSA, men ikke det hele.



DTU FOOD har i samarbejde med andre institutioner

kunnet drage flere konklusioner fra tre forskellige pro-

jekter i indeværende år.

Der er påvist:



stærk sammenhæng mellem resistens over for zink og

MRSA blandt isolater fra grise i Danmark.



Samme sammenhæng mellem zink-resistens og MRSA

i bakterieisolater fra grise og kalve i 10 lande.

Hele DTU FOOD’s svar citeres ordret i besvarelse af spm 74.

I efteråret 2010 begynder FVST at søge at finde finansiering til

metodeafprøvningsstudie, som igangsættes i 2011.

13.12.2010

DTU FOOD bedes om bidrag

til FLF spørgsmål 74 i forlæn-

gelse af samråd MN om erfa-

ringer fra udlandet vedr.

testmetoder

DTU FOOD skriver til FVST:

9.12.2010



Nederlandene har gennemført flere stu-

dier vedr. optimering af metoder til på-

visning af MRSA fra svinebesætninger.



Undersøgelserne i besætninger i Neder-

landene afspejler formentlig ikke danske

forhold.



Metoderne er ikke evalueret med henblik

på sanering, men primært ud fra ekspo-

nering af mennesker.

Minister i nedenstående periode: Mette Gjerskov (fra 9.8.2013-12.12.2013: Karen Hækkerup)

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Redegørelse for Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr-MRSA fra 2006 – 30. september 2016.

Dato og kontekst

13.2.2012

DTU FOOD orienterer FVST

om, at de sammen med SSI

udsender en pressemedde-

lelse om MRSA CC398.

9.3.2012

DTU FOOD udarbejder rap-

port som afslutning på et

fælles FVST og DTU FOOD

projekt ”MRSA i besætninger

– metodeoptimeringspro-

jekt”.

DTU rådgivningens indhold

22.2.2012 sender DTU FOOD udkast til presse-

meddelelse fra DTU FOOD og SSI til FVST.

Hovedbudskaberne:



Oprindelse af MRSA CC398 er fra mennesker,

herefter har den tilpasset sig til svin.



Brugen af antibiotika kan give problemer

senere hos mennesker, pga. risiko for resi-

stensudvikling.



Resultatet er bekymrende.



Kan føre til øget smitte hos mennesker.

Under anbefalinger skriver DTU FOOD:



Prævalensen af MRSA i slagtesvin undersøgt

på slagteri er steget fra 2009 til 2011, hvilket

formentlig skyldes, at der overføres mere

MRSA mellem grisene under transport og før

slagtning end tidligere.



DTU FOOD anbefaler, at der som en prøve-

ordning påbegyndes at besætninger, der på

nuværende tidspunkt er fri for MRSA, kun

modtager grise fra fritestede besætninger.



Effekten af en sådan prøveordning kunne

følges ved at følge MRSA-status i et antal be-

sætninger, der kun modtager grise fra frite-

stede besætninger, samt et antal tilsvarende

besætninger, der modtager grise som hidtil.

Dato

22.2.2012

Videreformidling

af DTU’s rådgivning

På baggrund af DTU FOOD’s PM indsender FVST et notat til

Departementet med følgende budskaber:



Oprindelse af MRSA CC398 er fra mennesker, herefter har

den tilpasset sig til svin.



Der udtrykkes bekymring af forskerne.



Brug af antibiotika kan medvirke til at selektere for MRSA

CC398.



Det er vigtigt, at fastholde nuværende initiativer til reduk-

tion af antibiotikaforbruget.

Den faglige rapport afrapporteres ikke direkte til departemen-

tet, hvilket er normal praksis med mindre, der ligger en indstil-

ling fra departementet. Anbefalingerne fra rapporten føder i

stedet ind til MRSA-redegørelsen, som FVST udarbejder umid-

delbart efter i maj 2012. De sidste to punkter indgår dog i en

mere overordnet og ikke i så konkret form, som beskrevet i

projektet.

2012

21.3.2012

FVST anmoder DTU FOOD

om rådgivningsbidrag til

MRSA redegørelsen, som

departementet har bestilt.

3.5.2012

FVST indsender MRSA-redegørelse til Departementet.

Ved sammenligning mellem DTU FOOD’s bidrag og FVST’s

redegørelse, er alle hovedbudskaber nævnt, inkl. top-down

approach- her menes fokus på at udrydde MRSA ved at starte

med at fjerne MRSA fra avlstoppen og derefter ned gennem

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Redegørelse for Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr-MRSA fra 2006 – 30. september 2016.

Dato og kontekst

16.4.2012

1. del af DTU FOOD’s besva-

relse

DTU rådgivningens indhold

Hovedbudskaber i 1. del af DTU FOOD’s besvarel-

se:



Handel er en væsentlig kilde til introduktion

af MRSA



Handel er den væsentligste, men ikke den

eneste kilde til spredning mellem besætnin-

ger



Handel bør begrænses mest muligt og undgås

helt fra positive til negative besætninger.



Personer kan kontamineres ved kontakt til

positive svin



Personer formodes at være en kilde til smitte

mellem besætninger, men det kan undgås

ved at overholde hygiejne forholdsregler



Mulig spredning mellem besætninger via luft,

støv, insekter mm.



MRSA spredes primært fra dyr til dyr og støv



Spredning fra so til smågrise ses også



Horisontal genoverførsel forekommer også



Alle MRSA CC398 er tetracyclinresistente.



Fodertilsætning af zinkoxid og tetracyclin

fører til forhøjet antal MRSA i grisene



Hvorvidt fjernelse af zink i foderet har betyd-

ning, er der ikke taget stilling til.



Den præcise betydning af forbrug af zink og

MRSA forekomst kendes ikke

Kontrolmuligheder:



Bruge top-down approach til at forhindre

nyintroduktion i besætninger vha. handels-

begrænsninger



Fokus bør være på avlsbesætninger



Det bør undersøges om spredning sker via

mennesker

Dato

Videreformidling

af DTU’s rådgivning

avlspyramiden, samt forslag om at undersøge betydning af

avlsbesætningers handel med dyr.

Derudover nævnes metodeoptimeringsprojektet som FVST og

DTU FOOD har lavet i samarbejde (afrapporteret af DTU FOOD

9.3.2012)

Ny version af MRSA redegørelsen indsendes til Departementet

efter ønske fra ministeren.

Ændringer i forhold til den første version:

Forslag til forskningsinitiativer, heriblandt top-down approach,

indgår ikke. Der er tilføjet et nyt afsnit, hvor Fødevarestyrel-

sen anbefaler, at der nedsættes en arbejdsgruppe til belysning

af, hvilke tiltag, der kan iværksættes til at minimere MRSA-

forekomsten i svinebesætninger samt minimere overførslen af

MRSA til mennesker fra svin. Ministeren godkender efterføl-

gende den justerede redegørelse.

11.6.2012

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Redegørelse for Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr-MRSA fra 2006 – 30. september 2016.

Dato og kontekst

DTU rådgivningens indhold



Bør være fokus på hygiejne



Spredning indenfor besætning er svær at

undgå.



God management og hygiejne vil virke fore-

byggende



Muligvis har et lavt forbrug en effekt



Der er meget få erfaringer med sanering af

besætninger



Der findes ingen kemisk substans, som kan

dekolonisere grise for MRSA



Der findes ingen risikovurdering, der sam-

menligner betydning af MRSA i forhold til

Salmonella og ESBL



DTU FOOD mener, at de har tilstrækkelig

viden om handel til at foreslå dette som før-

ste skridt til at forhindre yderligere spredning

af MRSA



Der er dog behov for at afklare, hvor længe

personer er koloniseret, og om afvaskning

kan forhindre spredning



Før vi sanerer besætninger, er der behov for

yderligere viden om bl.a. primær reservoir

hos grisen, hvilke faktorer, der frem-

mer/hæmmer MRSA, hvordan der kan rengø-

res for at undgå re-kolonisering af stalden

Begrænsning af smitte med MRSA ved hjælp af

handelsrestriktioner vil kunne have negativ effekt

på salmonellahandlingsplanen.

DTU FOOD fremsender skema, som sammenhol-

der Salmonella, ESBL og MRSA.

Dato

Videreformidling

af DTU’s rådgivning

18.4.2012

2. del af DTU FOOD’s besva-

relse.

20.4.2012

3. del af DTU FOOD’s besva-

relse.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Redegørelse for Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr-MRSA fra 2006 – 30. september 2016.

Dato og kontekst

Nov 2012- Okt 2013 MRSA

aktionsgruppe

DTU rådgivningens indhold

Dato

Videreformidling

af DTU’s rådgivning

Minister i nedenstående periode: Dan Jørgensen

I MRSA arbejdsgruppen deltager DTU FOOD,

9.10.2013

Sidste styregruppemøde hvor det besluttes hvilke initiativer,

DTU-VET, Københavns Universitet og Landbrug og

der prioriteres:

Fødevare, i arbejdet omkring:

Det blev af styregruppen vurderet, at da midlerne er begræn-

Afklaring af forekomst af MRSA i svinebesætnin-

sede vil det være mest relevant at fokusere indsatsen på til-

ger og betydning af handel for spredning af

tag, som kan forventes at kunne bidrage til at mindske spred-

MRSA.

ningen af MRSA CC398 til mennesker. Til dette formål vurde-

I initiativet indgik følgende forslag, som DTU

res de andre initiativer mere relevante. Det var derfor styre-

FOOD bidrog til:

gruppens holdning, at der i første omgang ikke skulle iværk-

sættes yderligere besætningsundersøgelser end den igangvæ-



Besætningsprævalens af alle led i svinepro-

rende og, at ressourcerne i stedet skulle bruges på de øvrige

duktionen.

tiltag.



I gruppen havde DTU særligt fokus på avls-

toppen, mens resten af gruppen mente, at al-

15.11.2013

FVST indsender statusnotat til Departementet på baggrund af

le led var vigtige.

bestilling. Her orienterer FVST om hvilke forslag, der foreslås

4.6.2013

igangsat på baggrund af sidste styregruppemøde den 9.10:

Styregruppens deltagere indsender skriftligt

kommentarer til FVST vedr. de beskrevne ini-

Heraf fremgår det, at følgende to initiativer ikke bliver priori-

tiativer.

teret:



DTU kommenterer følgende:



Det er foreslået af MRSA arbejdsgruppen, at ud over den



Undersøgelser af alle besætningstyper vil

igangværende undersøgelse af slagtesvin, skal også avls-

bidrage til et bedre grundlag for beslut-

og sobesætninger undersøges på stikprøvebasis for fore-

ning om evt. interventioner.

komst af MRSA med henblik på at kende forekomsten i al-



Alle avlsbesætninger bør undersøges

le led i produktionen.



Det indstilles, at den stikprøvestrategi,



Et initiativ beskrevet af aktionsgruppen. Det handlede om

der vælges, er den, hvor alle besætninger

at etablere et system til en MRSA-deklaration af svinebe-

i avlstoppen undersøges, for at få bedst

sætninger

mulig afdækning af evt. smittemæssigt

Som opfølgning på arbejdet i aktionsgruppen igangsatte Føde-

input til opformeringsbesætninger.

varestyrelsen umiddelbart efter:

”Forum for husdyr MRSA”, et fagligt koordinerende forum.

Dette erstatter det tidligere MRSA-koordinationsforum. Myn-

digheder og DTU deltager.

MRSA-rådgivningstjenesten under ledelse af SSI, med finan-

siering fra FVM.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Redegørelse for Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr-MRSA fra 2006 – 30. september 2016.

Dato og kontekst

DTU rådgivningens indhold

Dato

Videreformidling

af DTU’s rådgivning

I foråret 2014 igangsættes Forskningsprojekt – Gate 1 (SSI):

Hygiejneprojekt om smittereducerende tiltag ved udgang fra

staldmiljøer til forebyggelse af husdyr-MRSA.

Fødevareministeren lancerer en MRSA 5-punkts plan, hvor

også hygiejnetiltag indgår. Således bliver alle forslag fra

MRSA-aktionsgruppen, som der var opnået enighed om,

igangsat.

Fra bestillingen blev afgivet til svaret fra DTU kom, var MRSA-

handlingsplanen igangsat. Denne indeholder også forsknings-

initiativer vedr. spredning af gylle. Information om dette vil

indgå i afrapporteringen fra det store forskningsprojekt, der

laves i samarbejde med DTU-VET og SSI

3.6.2014

Marts 2014

FVST bestiller tre resistens

risikoprofiler hos DTU FOOD

heriblandt en om Human

risiko ved spredning af svine‐

MRSA fra staldmiljøet

27.8.2014

FVST får besked på at ned-

sætte MRSA ekspertgruppen

på baggrund af fælles be-

slutning fra Sundhedsmini-

steren og Fødevareministe-

ren om at få udfærdiget en

ny risikovurdering.

DTU laver efter aftale først de to andre risikovur-

deringer og MRSA risikovurderingen om Human

risiko ved spredning af svine‐MRSA fra staldmil-

jøet leveres først i april 2015.

Rapporten indeholder



En kort introduktion til svine‐MRSA.



En beskrivelse af i hvor høj grad svine‐MRSA

spredes fra staldmiljøet omgivelserne via

emission.



En beskrivelse af i hvor høj grad svine‐MRSA

spredes fra staldmiljøet omgivelserne via gyl-

le.



En beskrivelse af smitteveje og risiko for hu-

man eksponering fra det omgivende miljø.

I MRSA ekspertgruppen deltager DTU VET, Sund-

hedsstyrelsen, SSI, De Lægevidenskabelige Sel-

skaber, FVST, Den Danske Dyrlægeforening og

Norges Veterinærinstitut i arbejdet med at fore-

tage en ny vurdering af risikoen ved husdyr-

MRSA.

Rapporten skriver bl.a. følgende.



For befolkningen som helhed udgør

MRSA CC398 et meget lille sundhedspro-

blem.

12.12.2014

”MRSA risikovurdering udfærdiget af MRSA ekspertgruppen”

til Miljø og Fødevareministeren afleveres til ministeren den

12. december 2014.

Der afklares efterfølgende et par ekstra spørgsmål fra Fødeva-

reministeriet, hvorfor den udgave der eksisterer i dag er fra

den 18. december 2014 inkl. besvarelse af spørgsmålene.

18.12.2014

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Redegørelse for Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr-MRSA fra 2006 – 30. september 2016.

Dato og kontekst

10. september 2014

Departementet har

i forbindelse med forbere-

delse af materiale til finans-

lovsforhandlingerne

behov for en kort note om

de projekter DTU skal lave i

forbindelse med MRSA. Fø-

devarestyrelsen orienterer

DEP omkring projektforslag

til indsats mod MRSA CC398.

Der indhentes til dette for-

mål et notat fra DTU Vet.

DTU rådgivningens indhold



Risikoen ved kød anses for begrænset

Rapportens anbefalinger vedrører:



Forhindre at husdyr-MRSA kommer ind i

staldene



Mindske selektionspresset inde i besæt-

ningerne.



Forhindre husdyr-MRSA kommer ud af

staldene.



Generering af øget viden



Øget rådgivning



Samfundsøkonomisk analyse

Rapporten indeholder ikke:



Anbefaling om sanering, idet sanering ik-

ke vurderes at være realistisk ”da der ik-

ke er tilstrækkelig viden om smitteveje-

ne”

DTU VET leverer et notat om forskningsprojekter

der skal dække den manglende viden på husdyr-

MRSA området.

DTU VET leverer et notat med forslag til forskning

på husdyr-MRSA området. Der er ikke tale om

egentlig rådgivning.

Dato

Videreformidling

af DTU’s rådgivning

14.10.2014

Notatet videregives i sin fulde form. DTU korresponderer di-

rekte med DEP.

Minister i nedenstående periode: Eva Kjer Hansen 29.6.2015-29.2.2016

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Redegørelse for Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr-MRSA fra 2006 – 30. september 2016.

Dato og kontekst

28. april 2016

Borgerhenvendelse angåen-

de risiko for at blive smittet

med MRSA, ved indånde luft

forurenet med gyllepartikler

25. maj 2016

Forskningsaftale med DTU

Veterinær Instituttet om

MRSA i svin og mink

DTU rådgivningens indhold

Dato

Videreformidling

af DTU’s rådgivning

Minister i nedenstående periode: Esben Lunde Larsen 29.2.2016 -

DTU rådgivet FVST angående gylle via tilsendt

”abstracts”, som skal anvendes til et seminar.

12.6.2016

Den 28. juni er det afgåede styrelsessvar sendt til departe-

mentet.

I forlængelse af handlingsplanen for MRSA øn-

skes der yderligere forskning pga. resultaterne fra

overvågningen for MRSA i efteråret 2015 i hhv.

økologiske svin og mink.

Forskningsprojektet omhandlende mink finansie-

res delvist af Copenhagen Fur og delvist af FVST.

Forskningsprojektet omhandlende frilands- og

økologiske svin udelukkende er et FVST projekt.

Kontrakt med DTU-VET vedrørende projektet blev indgået den

16. juni 2016. Departementet blev informeret om projektet i

forbindelse med et koordinationsmøde afholdt den30. juni

2016

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Redegørelse for Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr-MRSA fra 2006 – 30. september 2016.

Bilag 2. Stafylokokker og MRSA.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Redegørelse for Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr-MRSA fra 2006 – 30. september 2016.

Bilag 3. MRSA-fora 2006-2016

2006-2012

Formand

Deltagere

Koordinationsgruppe for zoonotisk MRSA

Sundhedsstyrelsen

Fødevarestyrelsen

Danmarks Fødevareforskning (som senere fusionerede med DTU og blev til DTU

FOOD og DTU VET)

Statens Serum Institut

Arbejdstilsynet

DTU VET

MRSA-aktionsgruppe

Fødevarestyrelsen

Sundhedsstyrelsen

Statens Serum Institut

Arbejdstilsynet

DTU FOOD

DTU VET

Københavns Universitet (KU Sund)

Sundhedsministeriet

Fødevareministeriet

Landbrug og Fødevarer

2012-2013

Formand

Deltagere

styregruppen

Sundhedsstyrelsen

Deltagere

arbejdsgruppen

Statens Serum Institut

Arbejdstilsynet

DTU FOOD

DTU VET

Københavns Universitet (KU Sund)

Landbrug og Fødevarer

2013-

Formand

Deltagere

Udvidet i 2014

Udvidet i 2015

2014

Formand

Deltagere

Forum for husdyr-MRSA

Fødevarestyrelsen

Sundhedsstyrelsen

DTU FOOD

Statens Serum Institut

Arbejdstilsynet

Sundhedsfaglig MRSA-rådgivningstjeneste under SSI

DTU VET

MRSA ekspertgruppen

Fødevarestyrelsen

Sundhedsstyrelsen

Statens Serum Institut

Arbejdstilsynet

DTU VET

Den Danske Dyrlægeforening

De Lægevidenskabelige Selskaber

Norges Veterinærinstitut

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Redegørelse for Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr-MRSA fra 2006 – 30. september 2016.

Bilag 4. Forskning i regi af MRSA-handlingsplanen

Listen indeholder alle projekter under handlingsplan for husdyr-MRSA. Projekt 1-15 hører til forskning di-

rekte igangsat for at dække manglende viden om husdyr-MRSA.

GUDP projekterne er ikke en direkte del af handlingsplanen og midlerne er fra andre bevillinger end MRSA

forskningsprojekterne.

Titel

Modellering af husdyr-MRSA spredning mellem og

indenfor svin og mennesker, samt kontrol strategier.

Formål

Formålet er at bruge modellen til at identifi-

cere vigtige huller i kendskabet til spredning

af husdyr-MRSA, samt modellere effekten af

foreslåede kontrol tiltag på spredningen af

MRSA i svin, miljøet og mennesker.

Formålet er at fastlægge bevis for effekten af

vertikal overførsel af husdyr-MRSA i den

danske svinebestand, samt identificere afgø-

rende faktorer for besætninger, der er LA-

MRSA negative

Formålet er at udvikle en økonomisk konse-

kvensvurderingsmodel der indarbejder kon-

trolstrategier og deres konsekvenser for

Danmark, hvilket omfatter svineproducenter,

hospitaler og samfundet.

Formålet er at etablere metoder til at kvanti-

ficere LA-MRSA i forskellige prøve typer for

at kunne måle effekten af forebyggende tiltag

og rangordne smitteveje.

Formålet er at undersøge kilder til MRSA på

inficerede svinefarme for at være i stand til at

kvantificere og rangordne risikofaktorer og

smitteveje og kvantificere effekter af tiltag

Formålet er at forsøge at identificere foran-

staltninger til at reducere kontamineringsni-

veauet på gårde og at reducere overførsel til

mennesker fra dyr, luft, støv og andre poten-

tielle kilder.

Formålet er at undersøge risikofaktorer for

sporadiske infektioner eller påvisninger af

husdyr-MRSA blandt personer uden kendt

kontakt til levende svin.

Formålet er at bestemme sandsynligheden og

alvoren af de forskellige kliniske resultater af

dansk husdyr-MRSA patienter med henblik

på at skabe grundlag for at vurdere byrden af

sygdom og omkostninger for sundhedssyste-

met, samt vurdere de sociale og psykiske kon-

sekvenser af smitte (fx stigmatisering).

Formålet er at bestemme den absolutte og

relative risiko for alvorlige følger af husdyr-

MRSA-infektion sammenlignet med CO

MRSA og andre typer af MRSA-infektioner.

Formålet er at beregne sygdomsbyrden ved

MRSA og husdyr-MRSA og de afledte om-

kostninger heraf.

Formålet er at bestemme betydningen af af-

stand fra bopæl til en svinebesætning og vind-

retnings betydning som risikofaktorer for

ikke-erhvervsmæssig husdyr-MRSA kolonise-

Epidemiologien for husdyr -MRSA i den danske svi-

nepopulation

Økonomisk konsekvensvurdering

Kvantificering af MRSA i dyr og i miljøet

Intensiv prøvetagning af udvalgte MRSA-smittede

besætninger

Interventionsstudier i MRSA inficerede besætninger

Case-control

undersøgelse for at bestemme risikofak-

torer for husdyr-MRSA blandt personer uden kendt

direkte eksponering til svin.

Byrde og omkostningerne af sygdom hos danske hus-

dyr-MRSA patienter

Konsekvenser af MRSA og husdyr-MRSA-infektioner -

Modellering af sygdomsbyrden og beregning af syg-

domsudgifter

Bopæl og afstand til svinebesætninger som risikofak-

tor for husdyr-MRSA

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 48: Redegørelse for Fødevarestyrelsens håndtering af husdyr-MRSA fra 2006 – 30. september 2016.

Bestemme husdyr-MRSA populationsdynamik i svi-

neproduktionssystemet

Eksperimentel karakterisering af risikofaktorer for

husdyr-MRSA erhvervelse blandt svinebesætninger

Identificere nøglefaktorer som fremmer hustands-

spredning af husdyr-MRSA

Belyse bakterielle faktorer forbundet med husdyr-

MRSA udbredelse i samfundet

Vidensyntese om alternative muligheder for forebyg-

gelse af fravænningsdiarré hos grise

ring og infektion.

Formålet er at bestemme om husdyr-MRSA

spredes vertikalt i det danske svineprodukti-

onssystem.

Formålet er at bestemme den relative betyd-

ning af kontakt og luftbåren smitte og estime-

re smittedosis for mennesker.

Formålet er at karakterisere faktorer af be-

tydning for husstandsspredning af husdyr-

MRSA.

Formålet er at bestemme genetiske faktorers

betydning for menneskelige tilpasning, her-

under kolonisering og overførsel mellem

mennesker uden kontakt med husdyr.

Formål. At få en oversigt over

muligheder for

forebyggelse af fravænningsdiarré hos grise i

såvel økologisk som konventionel produktion.

Præventiv behandling af spædgrisediarre i

Danmark.

UK: In situ production of piglet prebiotics via

targeted enzyme catalysis (OptiPig)

DK: In situ production af svine prebiotika via

målrettet enzyme katalyse (OptiPig)

Svineplasma immunglobulin mod fravæn-

ningsdiarré

Diagnostiske metoder til brug i veterinær

praksis (VetDiagnostik)

GUDP projekter

2011-2013:

Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram midler

(GUDP): 3,1 mio. kr. (Afsluttet)

2014-2017: Grønt Udviklings- og Demonstrationspro-

gram midler (GUDP): 6,0 mio. kr.

(særbevilling fra 2013)

2012-2017: Grønt Udviklings- og Demonstrationspro-

gram midler (GUDP): 8,6 mio. kr.

2016-2020: Grønt Udviklings- og Demonstrations-

program midler (GUDP): 7.0 mio. kr.