MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 474: Teknologirådets nyhedsbrev om konferencen om den fremtidig arealanvendelse i DK

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 474
Offentligt

Fra rådet til tinget

TEKNOLOGIRÅDETS NYHEDSBREV TIL FOLKETINGET

Nr. 294 | maj 2017

Udgiver

Fonden

Teknologirådet

Toldbodgade 12

1253 København K

Tlf. +45 33 32 05 03

www.tekno.dk

[email protected]

Anvendelsen af Danmarks areal i fremiden:

Store opgaver skal løses

Der er rit om Danmarks knappe areal. Konference på Chrisiansborg viste bred

opbakning il anbefalingerne fra Teknologirådets projekt om prioritering og

planlægning i det åbne land

Teknologirådets projekt, Prioritering af fremidens

arealanvendelse i Danmark, er afslutet eter 2�½ års

arbejde. ”Nu er det vigigt at diskutere, hvordan vi

får gjort projektets anbefalinger il virkelighed,” sag-

de Miljø- og Fødevareudvalgets næsformand, Lea

Wermelin (S), da hun indledte den afslutende kon-

ference på Chrisiansborg den 3. maj. Konferencen

viste bred enighed om mange af anbefalingerne.

• Et stærkt statsligt engagement i den overordnede

prioritering og strategisk helhedsplanlægning er

påkrævet. Det gælder f.eks. de naionale interes-

ser i placering af vindmøller, skovrejsning, sam-

menhængende naturområder og klimailpasning

på tværs af kommunegrænser.

•

Mange arealer skal i fremiden anvendes il lere

formål samidig. En diferenieret planlægning i

kommunerne, baseret på lokal dialog, kan bane

vej for at forene de mange interesser.

•

En omfatende omfordeling af jorden er et vel-

egnet redskab il løse interessekonlikter og

fremidssikre både robuste landbrugsbedriter,

naturområder, rekreaive områder og udviklings-

områder.

• Der er behov for at styrke virkemidlerne gennem

revision af lovgivning og støteordninger og sikre

kommunerne den nødvendige bemyndigelse il

helhedsplanlægning.

På konferencen var der også ilslutning il forslaget

om at nedsæte en en areal- og plankommission

som skal foreslå nye modeller il fremidens plan-

lægning.

Abonnement

Nyhedsbrevet kan

modtages pr. email.

Tilmelding på:

[email protected]

Tidligere nyhedsbreve

indes på:

www.tekno.dk

Kommunerne er i gang

Fire borgmestre og syv folkeingsmedlemmer deltog

i et poliikerpanel på konferencen. De ire borgme-

stre, Iver Enevoldsen (V) fra Ringkøbing-Skjern, Win-

ni Grosbøll (S) fra Bornholm, Peder Chr. Kirkegaard

(V) fra Skive og Lars Erik Hornemann (V) fra Svend-

borg var enige om, at arealerne er under pres; der

skal indes løsninger på tværs af sektorer og kom-

munegrænser. Alle ire bekrætede behovet for jord-

fordeling og sammenhængende naturområder. De

Arealbehov

140 %

Byer og veje

120 %

Sommerhuse mv.

100 %

Naturområder

80 %

60 %

40 %

20 %

Skov

Energiproduktion

Landbrug

I dag

År 2050

Til venstre: Arealanvendelsen i dag. Til højre: De forventede behov uden prioritering og samordning.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 474: Teknologirådets nyhedsbrev om konferencen om den fremtidig arealanvendelse i DK

ANBEFALINGER

I et rigt land med mange ønsker er man nødt til at planlægge og styre udviklingen.

FÆLLES MÅL OG RAMMER

Staten må melde ud med en samlet national strategi og

lægge rammerne fast. Strategien bør samordne mål og

midler for de forskellige ministeriers regler.

Der er behov for en stærk landsplanindsats for at priori

tere interesserne og udpege områder til forskellige for

mål. Det gælder for eksempel større områder med urørt

natur, særligt værdifulde natur og kulturlandskaber,

klimasikring, placering af vindmøller og andre energian

læg, udviklingsområder og afviklingsområder.

Folketing og regering bør integrere hensynet til det

knappe areal i en revision af love, regler og støtteord

ninger. Stærkere virkemidler skal udformes.

LOKALE HELHEDSLØSNINGER

Inden for rammerne af den nationale strategi er det i

kommuneplanerne, de konkrete løsninger udformes.

De mange interesser kan bedst kombineres og forenes i

planer, der indfører forskellige udviklingsmuligheder og

vilkår i de enkelte lokalområder. Lokale helhedsplaner må

bygge på dialog og forhandling med alle interessenter.

En sådan differentieret planlægning kræver dog, at

kommunerne får stærkere virkemidler både til at indgå

langtidsholdbare aftaler og regulere udviklingen i de for

skellige områder.

Et tæt tværkommunalt samarbejde med statsligt medspil

er nødvendigt.

EFTERSYN AF LOVENE

Der bør nedsættes en bredt sammen

sat areal og plankommission med det

formål at foreslå forbedrede regler til

forvaltningen af det åbne land

Planloven og en lang række andre love

bør underkastes et kritisk hovedefter

syn for at give kommunerne de bedst

mulige redskaber til at forene de man

ge arealinteresser lokalt uden at tabe

helheden af syne.

GRØNT DANMARKSKORT

Udpegningen af mere sammenhængen

de naturområder og grønne korridorer

bør ske i tæt samarbejde mellem kom

muner, stat og andre interessenter.

De udpegede områder bør friholdes for

aktiviteter, der forringer muligheden

for senere at virkeliggøre naturplaner

ne, og kommunerne behøver stærkere

virkemidler for at realisere planerne.

Naturpleje som driftsgren bør gøres mere

rentabel - med adgang for lere aktører.

JORDFORDELING OG

JORDPULJER

Aftaler om jordfordeling er et velegnet

redskab til at skabe bedre balance

mellem forskellige formål.

Landmænd kan bytte sig til mere ro

buste og sammenhængende marker og

afhænde områder, hvor man i fremtiden

ikke ønsker landbrugsudvikling.

Arealer kan frigøres f.eks. til mere

skov, naturområder eller nye aktiviteter

i det åbne land.

Det anbefales at både staten og

kommunerne opretter puljer af opkøbt

jord, der kan fremme jordfordeling og

tilbydes i bytte for arealer, som ønskes

anvendt til nye formål.

STØTTEORDNINGER

De mange støtteordninger og tilskud

bør justeres sådan, at de bedre kan

fremme den ønskede udvikling i lokale

områder. Det gælder også afgifter og

erstatninger. Naturbeskyttede områder

bør fritages for ejendomsskat.

ERSTATNINGSNATUR

I enkelte tilfælde kan arealer med

beskyttede naturtyper erstattes med

andre områder, der er større og samlet

set bidrager mere til en rig og mang

foldig natur.

LANDBRUG OG MILJØ

Forbedrede kort over jordens evne til

at optage og tilbageholde nærings

stoffer kan bane vej for en bedre

fordeling af landbrugsarealerne og

samtidig frigøre mere marginal jord til

naturprojekter og rekreative formål.

ENERGIPRODUKTION

Landbrugets restprodukter kan med

fordel anvendes til at producere bio

gas. Behov for mere areal til energi

produktion kan begrænses ved energi

effektivisering, brug af varmepumper,

integration af solenergi i bygninger mv.

SKOVPOLITIK

Hvordan skal balancen være mellem

produktion af træ, energi, naturnær

skovdrift og urørt skov i fremtiden? Det

er spørgsmål, der skal besvares politisk.

PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND

KLIMATILPASNING

Mulighederne for at kombinere klima

tilpasning med naturgenopretning,

rekreation og fritidsaktivitet bør

udnyttes bedst muligt.

Folketinget skal tage stilling til erosion

og oversvømmelse: Hvilke ejendomme

og områder bør sikres? Hvor skal natu

ren gå sin gang, så kystens landskaber

rykker ind i landet og de våde områder

vokser?

Opdelingen af Danmark i byzone, sommerhusområder og landzone er utilstrækkelig.

Gennem kommuneplanlægningen bør det åbne land opdeles i områder, hvor der for

hvert område sættes lokale mål og retningslinjer for arealanvendelsen og landzone

administrationen. Dermed får kommunen og dens borgere et fælles grundlag for at

fremme en ønsket udvikling.

Kommunen får samtidig et forbedret grundlag, både når der investeres i naturpleje,

friluftsliv og lersidig anvendelse af samme areal, og når der skal tages stilling til

grundejernes ansøgninger om landzonetilladelse. Og landmænd og ejere af fast ejen

dom får større investeringssikkerhed.

I områder, der udpeges som primære for landbrug og skovbrug, bør der også sikres

miljørigtige placeringer til moderne produktionsanlæg for at undgå nabokonlikter og

unødig transport gennem landsbyer og på offentlige veje.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 474: Teknologirådets nyhedsbrev om konferencen om den fremtidig arealanvendelse i DK

Fra rådet til tinget

TEKNOLOGIRÅDETS NYHEDSBREV TIL FOLKETINGET

Udgiver

ilslutede sig ønskerne om stærkere engagement

fra statens side, revision af love og regler og styrkel-

se af de lokale virkemidler.

”Vi arbejder allerede med lere af anbefalinger-

ne, sagde Ringkøbing-Skjerns borgmester, Iver Ene-

voldsen (V). ”Min hjemby, Hvide Sande, har en stor

og velfungerende erhvervshavn. Vi har også mange

turister i området, og vi har tre store vindmøller. Det

er fakisk lykkedes os at forene de forskellige inte-

resser.” Et andet eksempel er den nye naturbydel,

Ringkøbing K, hvor boligerne er spredt mellem enge,

frugtlunde og søer i et 84 hektar stort naturområde.

”Sammenhængende naturområder er vigige. Det

ved vi også, at borgerne har fokus på, når de bosæt-

ter sig,” ilføjede han.

På energiområdet var Iver Enevoldsen enig i, at

der skal fokuseres på landbrugets restprodukter. ”Vi

har givet adskillige illadelser il biogasanlæg,” sagde

han. ”Jeg ser, at der også er fokus på vindmøller på

land. Men kom lige ud i fædrelandet, så vil I opleve,

at det ikke er så nemt.”

Fonden

Teknologirådet

Toldbodgade 12

1253 København K

Tlf. +45 33 32 05 03

www.tekno.dk

[email protected]

Staten må træde i karakter

”Rapporten rammer lige ned i den debat, vi har i

vores lille øsamfund,” sagde Bornholms borgme-

ster, Winni Grosbøll (S). Øens 600 kvadratkilometer

er ”meget for lidt” i forhold il ambiionerne om at

hele energiforsyningen skal være fossilfri og 20 pro-

cent af landbruget økologisk i år 2025, naturområ-

derne skal være større og bedre ilgængelige, turis-

men og outdoor-oplevelser styrkes og nye områder

udlægges il sommerhuse og byudvikling.

”Egentlig har jeg god illid il, at vi selv kan passe

på naturen og det sted, hvor vi bor. Men der er nog-

le samfundsopgaver, hvor staten bliver nødt il at

træde mere i karakter og påtage sig ansvar for plan-

lægningen,” sagde hun – og nævnte vindmøller som

sit første eksempel: Folk vil gerne have vedvarende

Abonnement

Nyhedsbrevet kan

modtages pr. email.

Tilmelding på:

[email protected]

Tidligere nyhedsbreve

indes på:

www.tekno.dk

Danmark for fremiden

Projektet er gennemført af Tek-

nologirådet og forskere fra Aal-

borg Universitet med støte fra

VELUXFONDEN. Rapporten vi-

ser, at der er vedtagne planer og

klare ønsker om at anvende 140

procent af Danmarks areal i frem-

iden. Derfor skal der prioriteres

og tænkes nyt på tværs af sekto-

rer og tradiionelle grænser. Det

er en stor udfordring for kommu-

nerne, Folkeinget og regeringen.

Anbefalingerne bygger på ind-

dragelse af en lang række interes-

senter, eksperter, kommunalpo-

liikere og folkeingsmedlemmer.

Emnerne er uddybet i en række

workshops, seminarer, debatmø-

der, nyhedsbreve og to høringer i

Folkeinget.

Centralt i forløbet var bor-

gertopmødet, hvor 250 repræsen-

taivt udvalgte borgere diskute-

rede indbyrdes, udviklede ideer

og tog silling. Et stort lertal gik

ind for at staten og kommunerne

skal styre udvikling i retning af at

kombinere lere formål på samme

areal – med vidtgående hensyn il

natur og miljø.

VELUXFONDENS programleder,

Helene Bjerre-Nielsen, glæder

sig over, at projektet har skabt

ny viden og kvaliiceret debat,

som engagerer poliikere, inte-

resseorganisaioner, kommuner

og borgere.

”Det har taget id, men uden

denne proces tror jeg ikke, vi

havde stået her i dag med det

engagement,” sagde hun ved

konferencens slutning. ”Anbe-

falingerne ligger der. De er ret

klare. Og klar il at tage fat på.

Det her er alt for vigigt il at

afslute. Der er brug for at tale

videre.”

Den afslutende rapport, som

uddyber anbefalingerne, kan,

sammen med en lang række an-

dre dokumenter om projektet,

downloades på www.tekno.dk.

Stor produktion

og høj vækst er

det vigtigste

11%

Flere

funktioner

kombineres

på samme

areal

Funktioner

holdes

skarpt

adskilt på

hver sit

areal

28%

36%

64%

Beskyttelse af

natur og miljø er

det vigtigste

Borgernes holdning til fremtidens udvikling. Valget stod mellem

ire hovedretninger (sorte pile) og ire mellemveje (grå pile).

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 474: Teknologirådets nyhedsbrev om konferencen om den fremtidig arealanvendelse i DK

Fra rådet til tinget

TEKNOLOGIRÅDETS NYHEDSBREV TIL FOLKETINGET

Udgiver

energi, de vil bare ikke have vindmøller i deres egen

baghave. ”Hvis vindkrat skal skaleres op, så bliver

man nødt il at træfe nogle beslutninger på Chri-

siansborg om vindmøllernes placering. Vi kan ikke

løse det lokalt. Vi vil gerne, og det er ikke fordi, vi

ikke tør. Men vi kan ikke.”

Noget ilsvarende gælder skovrejsning, ilføje-

de Winni Grosbøll: ”Vi har en drøm om et ubrudt

skovbælte fra Hammerknuden il sydspidsen af

Bornholm. Men konlikten er jo, om vi skal varetage

interesserne for et ubrudt skovbælte eller for den

landbrugsjord, der ligger som små klater ind imel-

lem. Jeg vil opfordre il, at man naionalt besluter,

hvor interessen i skovrejsning er så stærk, at vi skal

gå ind og diktere det. Man må gøre sig klart på Chri-

siansborg, at det ikke kommer af sig selv.”

Winni Grosbøll var ilhænger af en jordfond il

brug for jordfordeling. ”Det er meget svært at skabe

sammenhængende naturområder med private lods-

ejere, hvis man ikke har penge il at købe deres jord

for. Min erfaring er, at puslespillet ikke kommer il at

fungere, hvis det ikke er en ofentlig opgave.”

er økonomisk den mest farbare løsning, også i for-

hold il sikring af natur og miljø.”

Fonden

Teknologirådet

Toldbodgade 12

1253 København K

Tlf. +45 33 32 05 03

www.tekno.dk

[email protected]

Hvorfor ikke købe en ø?

Svendborg Kommunes borgmester, Lars Erik Hor-

nemann (V), lagde vægt på, at ejerne af jorden skal

kompenseres, ellers bliver de ikke en del af de løs-

ninger, der er samfundsmæssig interesse for. ”Man

beinder sig virkelig i toppen af Maslows behovspy-

ramide, når man vil bruge den fantasiske danske

landbrugsjord il noget, der ikke umiddelbart giver

akast,” bemærkede han.

”Hvorfor har I ikke inddraget landindvinding i je-

res anbefalinger,” spurgte han. ”Med fremskudte

diger kan man indvinde arealer, der både kan bruges

il klimailpasning, nye naturområder og opsætning

af vindmøller og solceller.”

Han anerkendte, at der er behov for jordfonde og

jordfordeling i større skala. ”Vi har købt enkelte are-

aler op, som passer ind i nogle naturområder, men

det er jo meget begrænset, hvad vi har kunnet gøre.

Hvis vi havde større muskler i form af økonomi, kun-

ne vi disponere mere langsigtet og være opmærk-

somme på ejendomme, som passer ind i planlæg-

ningen og kunne anvendes ved jordfordeling på et

senere idspunkt.”

Et konkret forslag var at Svendborg og Langeland

kommune burde købe øen Siø mellem Tåsinge og

Langeland og bruge den il at opsæte vindmøller

og solceller, som der ellers er stor modstand imod.

”Men det kræver, at vi har en pulje og lovhjemmel

il at gøre det – og at vi tænker på tværs af kommu-

nerne,” ilføjede han.

Abonnement

Nyhedsbrevet kan

modtages pr. email.

Tilmelding på:

[email protected]

Tidligere nyhedsbreve

indes på:

www.tekno.dk

Muligheder skal tænkes sammen

”Der er ingen tvivl om, at vores arealer er under

pres i disse år. Derfor er vi nødt il at tænke på tværs

og tænke lere muligheder ind i de løsninger, vi in-

der,” sagde Skives borgmester Peder Chrisian Kirke-

gaard (V).

Skive er med i et projekt, der afprøver mulifunk-

ionel jordfordeling. ”Jeg ser mange gode redskaber

i det, fordi vi får de forskellige interesser il at sæte

sig sammen og inde løsninger. Vi kan få skabt de

nødvendige arealer omkring jordbrugene, grønne

korridorer, områder, der lægges ud il natur og friid-

sinteresser og måske en vej uden om landsbyen, så

produkionslandbrug ikke skal have deres transport

igennem den. Det er et redskab il at få opimal ud-

nytelse af vores areal,” sagde Peder Chrisian Kir-

kegaard.

For at afværge risikoen for store oversvømmel-

sesskader i byerne, vil det være samfundsøkono-

misk opimalt at tage nogle landbrugsarealer ud

af primær drit og ilbageholde åernes vand i våd-

områder, påpegede han. ”Jeg tror, at forsyningssel-

skaberne bør have mulighed for at indgå ataler og

eventuelt opkøbe jord uden for deres eget geograi-

ske område, så de kan undgå at få for meget vand i

deres kloaknet.”

Han slog også et slag for en fælles løsning på kli-

mailpasning af Limjorden mod stadig kratigere

storme. ”Alle Limjordskommunerne står over for

kolossale investeringer for at sikre sig mod over-

svømmelser. En samlet løsning, der hindrer at ve-

stenvinden presser så meget vand ind i Limjorden,

Jordfordeling i større skala

Medlemmer af projektets styregruppe deltog i et

spørgepanel, der præsenterede projektets resul-

tater og sillede spørgsmål il borgmestre og folke-

ingsmedlemmer.

Jordfordeling og jordpuljer blev fremhævet som

et velegnet redskab, fordi metoden bygger på for-

handling og ataler og mange parter kan få deres

fremidsønsker opfyldt ved at byte jord. I modsæt-

ning il støteordninger er jordfordeling en varig løs-

ning, når der skal skabes robuste landbrugsområder,

sammenhængende naturområder, beskytelse af

grundvand, klimailpasning, traiksanering osv.

”Jeg kan se mange muligheder for synergi og mul-

ifunkionalitet, og vi poliikere skal følge arbejdet

med at lave bedre jordfordeling tæt. Men det er

vigigt at inddrage lodsejerne. Hvis vi ikke kan sik-

re dem mulighed for udvikling fremadretet, får vi

spændt ben for, at de vil gå med i et fælles arbejde,”

sagde Anni Mathiesen (V). ”Det kræver både pæda-

gogisk og økonomisk kompetence at få det il at lyk-

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 474: Teknologirådets nyhedsbrev om konferencen om den fremtidig arealanvendelse i DK

Fra rådet til tinget

TEKNOLOGIRÅDETS NYHEDSBREV TIL FOLKETINGET

Udgiver

kes, og spørgsmålet er jo også, hvor vi inder penge-

ne il dem, der skal have kompensaion.”

Der er behov for at bringe tanken mere frem i

kommunalbestyrelserne, sagde Jens Henrik Thule-

sen Dahl (DF). ”Men når det først er i gang, er det

mit indtryk, at det ikke behøver at være vanviig

dyrt,” ilføjede han.

være mere lokal selvbestemmelse. Magteliten på

Slotsholmen skal blande sig uden om. De lokale poli-

ikere skal gøre opmærksom på, at de kan selv.”

Fonden

Teknologirådet

Toldbodgade 12

1253 København K

Tlf. +45 33 32 05 03

www.tekno.dk

[email protected]

Opbakning il energiprodukion

I projektet blev der peget på, at opbakningen il pla-

cering af vindmøller og andre energianlæg kan styr-

kes, hvis man har en lokal strategi for vedvarende

energi og den lokale befolkning er medejer af an-

læggene.

”Vi skal have mere lokalt ejerskab op at lyve igen,

også il solceller og andre fælles anlæg,” sagde Chri-

sian Poll (ALT) ”Hvis folk føler, at de selv er en del

af omsillingen, er der meget større vilje il at havde

vindmøllerne og de andre anlæg i nærheden.”

Maria Gjerding var enig. ”Hvis vindmøller på land

kan bidrage il økonomien i lokalsamfundet, så det

ikke er en stor energivirksomhed, der tjener penge

på dem, kan det være med il at sikre en langt større

opbakning.”

Det var Iver Enevoldsen uenig i: ”Nu er det jo så-

dan, at 20 procent af en vindmøllepark skal ilbydes

lokalområdet. Og det er rigigt, at tankevirksomhe-

den nogle gange går fra hovedet il tegnebogen i

baglommen. Men at sige nej il vindmøller, hvis in-

vestoren kommer udefra, det vil for mig at se være

lidt magtmisbrug. Kommunen er planmyndighed.

Hvis den godkender en plads il vindmøller, så gæl-

der det uanset om den er lokalt eller eksternt ejet.”

Etersyn af lovene

Projektet foreslår, at der nedsætes en areal- og

plankommission, som skal foreslå lovændringer og

nye og mere idssvarende modeller for diferenieret

helhedsplanlægning i det åbne land. Kommissionens

forslag skal være klar, når Planloven skal evalueres i

år 2020, og de kan være med il at bane vej for stør-

re mulifunkionalitet i arealanvendelsen.

Forslaget ik ilslutning fra mange sider. ”Der er

ingen tvivl om, at vi skal have justeret love og regler

og have lavet et system, der er enkelt og smidigt for

kommunerne og giver dem de bedst mulige redska-

ber il at forene de mange arealinteresser, men sam-

idig sikre helheden, så lokale interesser ikke fører

il beslutninger, som man ud fra overordnede, hel-

hedsmæssige interesser ikke bør gennemføre,” sag-

de Jens Henrik Thulesen Dahl.

Maria Gjerding (EL) lagde stor vægt på de lands-

poliiske opgaver: En samlet, naional strategi i ste-

det for sektorplaner, der ilsammen lægger beslag

på mere end Danmarks areal, planlægning for Grønt

Danmarkskort, områder med intensivt og eksten-

sivt landbrug og beslutninger om, hvor kysterne skal

klimasikres og hvor naturen skal gå sin gang. ”Men

samidig siger anbefalingerne, at kommunerne skal

have meget mere frihed il selv at prioritere i egne

områder. Det er en konlikt, der skal løses.”

Abonnement

Nyhedsbrevet kan

modtages pr. email.

Tilmelding på:

[email protected]

Tidligere nyhedsbreve

indes på:

www.tekno.dk

Skovpoliik og støteordninger

Skitende regeringer har hat høje målsætninger

om skovrejsning, og skovene er velegnede il at il-

fredssille mange ønsker på samme areal. Chrisian

Rabjerg Madsen (S) blev spurgt om vi kan forvente

mere speciikke poliiske udmeldinger om balancen

mellem produkion af tømmer og energi, biodiversi-

tet og frilutsliv.

”Jeg er forsigig med at love, hvor meget mere

skov der skal skabes. Det er jo dyrt. Men vi skal lave

en mere detaljeret beskrivelse af, hvad vi har af skov

og en mere fokuseret målsætning for, hvordan den

skal bruges, så vi udnyter skovenes mange funkio-

ner bedst muligt,” svarede han.

Carsten Bach (LA) blev spurgt om støteordninger

il fremme af miljø, naturbeskytelse og skovrejsning

bør gøres mere leksible. ”I virkeligheden ville jeg

jo helst afskafe alle støteordninger, men det korte

svar er ja,” sagde han. ”Først og fremmest bør der

Dete nummer af Fra rådet il inget er skrevet og

redigeret af journalist Ebbe Sønderriis. Kontakt: Pro-

jektlederne Gy Larsen, [email protected], tlf. 30 78 51 66

og Søren Gram, [email protected], tlf. 30 78 51 67.

De sidste fem numre af Fra rådet il inget:

Nr. 293: Folkeingshøring om redskaber il priorite-

ring af fremidens arealanvendelse

Nr. 292: Borgerinddragelse i klimailpasning

Nr. 291: Folkeingshøring om mulifunkionalitet i

det danske landskab

Nr. 290: Bedre samspil, mere planlægning

Nr. 289: Er Danmark blevet for lille?

Fra rådet il inget kan frit kopieres il egen brug og

videresendes il interesserede. Der må kun citeres

med kildeangivelse og kun linkes il visninger på må-

der, der fører hen il Teknologirådets hjemmeside.