MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 467: Dansk Affaldsforenings 15 nye forslag til udviklingen af cirkulær økonomi i affaldssektoren

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 467
Offentligt

FULD SKRALD

PÅ DEN CIRKULÆRE

ØKONOMI

Afaldssektorens bidrag il udvikling

af cirkulær økonomi i Danmark.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 467: Dansk Affaldsforenings 15 nye forslag til udviklingen af cirkulær økonomi i affaldssektoren - "Fuld skrald på den cirkulære økonomi"

Fuld skrald på den cirkulære økonomi

Afaldssektorens bidrag il udvikling

af cirkulær økonomi i Danmark.

Udgivelse:

Dansk Afaldsforening maj 2017

Design og layout:

Maja Haugum

Fotos:

Forside: Chrisian Brandt – Actvisual/Renosyd

Side 4: Dansk Afaldsforening

Side 9: Renosyd

Side 10: Steen Knarberg/AfaldPlus

Side 12: Dansk Afaldsforening

Side 17: www.pexels.com

Side 21: Halsnæs Forsyning

Side 22: Dansk Afaldsforening

Side 24: AfaldGenbrug Vejle

Side 25: Vesforbrænding

Side 29: Dansk Afaldsforening

Side 31: Vesforbrænding

Side 33: Dansk Afaldsforening

Download publikaionen og læs mere på:

www.danskafaldsforening.dk

Oplag: 600

Tryk: KLS PurePrint A/S

Tryksagen er cradle to cradle ceriiceret

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 467: Dansk Affaldsforenings 15 nye forslag til udviklingen af cirkulær økonomi i affaldssektoren - "Fuld skrald på den cirkulære økonomi"

INDHOLD

Sammenfatning

Introdukion

Udfordringer

Principper

Forslag

04-09

10-13

14-17

18-21

22-34

Dansk Afaldsforening har 53 medlemmer blandt kom-

muner og kommunale selskaber i Danmark og på Færøerne.

Medlemmerne indsamler og håndterer husholdningsafald og

erhvervsafald fra 98 kommuner for 5,6 mio. borgere.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 467: Dansk Affaldsforenings 15 nye forslag til udviklingen af cirkulær økonomi i affaldssektoren - "Fuld skrald på den cirkulære økonomi"

SAMMENFATNING

– Fuld skrald på den cirkulære økonomi

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 467: Dansk Affaldsforenings 15 nye forslag til udviklingen af cirkulær økonomi i affaldssektoren - "Fuld skrald på den cirkulære økonomi"

SAMMEN-

FATNING

Afaldssektoren tager ansvar

for fremiden

anmark har skabt et velfunge-

rende og efekivt afaldssy-

stem, der giver borgerne et sundt

miljø, høj service og lave priser. Det

skyldes, at kommunerne har etab-

leret og styret afaldsindsamlingen

og -behandlingen. Det demokra-

iske ejerskab har sikret langsigtet

planlægning og investeringer samt

en god balance mellem lere sam-

fundsmæssige hensyn.

Danmark er dog ikke en ø. Verdens

befolkning vokser, og lere mennesker

får mulighed for at købe ladskærme,

smartphones, nyt tøj, møbler og andre

forbrugsgoder. Samidig spurter den

teknologiske udvikling afsted. Konse-

kvensen er mere afald samt lere og

mere komplekse produkter og dermed

stadig større miljøproblemer, der kræ-

ver svar. Derfor skal vi hindre ressour-

cespild ved at bringe vores udtjente

produkter ilbage i spil. Vi skal omsille

Danmark il cirkulær økonomi.

Regeringen og andre, der taler for

privaisering og liberalisering af afalds-

sektoren, mener, at det demokraiske

ejerskab skal skrotes, så kun private

virksomheder må løse opgaverne – og

ikke mindst sæte prisen.

Dansk Afaldsforening vil en anden vej.

Løsningen er ikke at rive ned, men at

bygge på. Sikker afaldshåndtering er

en opgave af vital samfundsmæssig

betydning, der kræver demokraisk

styring og ansvar. Det er kommunerne

garant for. Vi skal ikke spille hasard med

et velfungerende system – hverken på

miljøets eller borgernes bekostning.

Sammenfatning –

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 467: Dansk Affaldsforenings 15 nye forslag til udviklingen af cirkulær økonomi i affaldssektoren - "Fuld skrald på den cirkulære økonomi"

SAMMENFATNING

Vi skal tværimod udvikle afaldsind-

samlingen og -behandlingen, hvis lere

af afaldets ressourcer skal komme i spil

igen og bruges il nye produkter. Det

er en fælles opgave, der kræver samar-

bejde mellem virksomheder, borgere og

afaldsselskaber – og ikke mindst, at vi

kigger op over kanten af skraldespanden.

Vi skal tage fat, hvor potenialet er størst:

Produkionen og forbruget af varer.

I afaldssektoren modtager vi samfun-

dets rester. Fra bunden af skraldespan-

den kan vi se, hvad der ender som afald,

og hvad der kan gøres for, at vi undgår

at udvinde nye, jomfruelige ressourcer

og belaste miljøet yderligere.

Visionen lugter med den bæredygige

udvikling, hele verden har fokus på.

Flere af FN’s 17 Verdensmål er direkte

relateret il ressourcer og afald, EU's

cirkulær økonomi-pakke vil øge målene

for genanvendelse og ressourceefek-

ivitet, og kommuner og kommunale

afaldsselskaber er i fuld gang med at

realisere den danske ressourcestrategi

om et Danmark uden afald.

Afaldssektoren vil bidrage il diskussi-

onen om, hvordan samfundet undgår

ressourcespild generelt. Dete visions-

papir indeholder dog primært forslag il,

hvordan vi udvikler og fremmer cirkulær

økonomi, når det gælder den rest, der

alid vil være ilbage – afaldet.

Derfor

har afaldssektoren for-

muleret en vision, der sæter en

ambiiøs retning for udviklingen

af cirkulær økonomi i Danmark

frem mod 2030.

Vores vision er at skabe en cirkulær

økonomi i Danmark, som udnyter 99 %

af ressourcerne – enten som genbrug,

som genanvendelse eller som grøn

energi. Den sidste ene procent er den

bufer, vi skal bruge il at deponere af-

faldet for en stund, indil vi i fremiden

kan udnyte det bedre – eller il evig

id, hvis afaldet indeholder miljøfarlige

materialer, vi aldrig vil have ilbage i

vores liv.

– Fuld skrald på den cirkulære økonomi

SAMFUNDSMÆSSIGE

UDFORDRINGER

Øget forbrug skaber mere

afald

Flere og mere komplekse

produkter gør det sværere

at genanvende

Dagens produkter kan

blive morgendagens

miljøproblemer

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 467: Dansk Affaldsforenings 15 nye forslag til udviklingen af cirkulær økonomi i affaldssektoren - "Fuld skrald på den cirkulære økonomi"

PRINCIPPER

FOR FREM-

TIDENS AFFALDSSEKTOR

Dansk Afaldsforening mener, at fremidens afaldssektor

bør bygge på syv sammenhængende principper.

One point of pick up

– Høj service sikrer bedre sortering

Én samlet kommunal henteordning skal

udgøre den primære infrastruktur. Det gør

det nemt for borgerne. Unødig kompleksi-

tet giver ringere afaldssortering.

Sammenhæng i værdikæderne

– Langsigtet blik på ressource-

og omkostningsefekivitet

Afaldshåndtering koster penge her og nu,

men der kan være miljøgevinster at hente,

som på længere sigt giver mening – øko-

nomisk eller miljømæssigt. Derfor skal det

være muligt at tage en omkostning i ét led,

fordi den kan tjenes hjem i et andet.

Ny intelligent brug af markedet

– Involvering og smart udvikling

Private virksomheder skal bruges il at

gøre konkrete opgaver billigere og invol-

veres i partnerskaber, der kan sikre udvik-

ling –bl.a. af nye forretningsmodeller.

Én samlet strøm

– Efekiv udnytelse af infrastrukturen

Kommuner og afaldsselskaber skal kunne

arbejde med både husholdnings- og

erhvervsafald, og private virksomheder

skal kunne købe sig adgang il den ofent-

lige infrastruktur. Det vil sikre de rete

afaldsmængder il cirkulære ressource-

kredsløb.

Ofentligt ejerskab og styring

– Sikkerhed, handlerum og transparens

Ofentlig styring er afgørende, da afald er

en tværgående samfundsopgave. Hensy-

nene er bl.a. forsyningssikkerhed, forbru-

gerbeskytelse, minimering af miljø- og

sundhedsrisici såvel som muligheden for

at forfølge poliiske mål.

Resultater på lere bundlinjer

– Værdiskabelse og efekivisering

Cirkulær økonomi er en samfundsmæssig

investering i fremiden. Når fællesskabet

investerer, skal investeringen tage højde

for og måle resultaterne for både miljø,

økonomi, borgere og virksomheder.

Miljøet i fokus

– Efekter fremfor procenter

Det er miljøgevinsterne, vi skal måle, når

vi vurderer genanvendelsen – og ikke væg-

ten af afaldet, som det delvist er i nu.

Sammenfatning –

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 467: Dansk Affaldsforenings 15 nye forslag til udviklingen af cirkulær økonomi i affaldssektoren - "Fuld skrald på den cirkulære økonomi"

SAMMENFATNING

Forbedret kommunal

service

Styrket borgerinddra-

gelse gennem best

pracice

Tilfredshedsmåling

il benchmarking af

service

Virksomheder kan

kobles på infrastruk-

turen

Afaldsgebyrer – en

dynamo for øget

genanvendelse

Genbrugspladser som

innovaionsplaform for

cirkulær økonomi

Moderne gebyrregler

med fokus på miljøfor-

bedringer

Efekivisering af

system il indsamling

Frivillig adgang il

genbrugspladserne for

virksomheder

Analyse af genbrugs-

pladserne i den cirku-

lære økonomi

Rammer for ofentlig

styring og udvikling

Fra hvile-i-sig-selv il

non proit-princip

Formålsretede mar-

kedsakiviteter, der

kickstarter udviklingen

De 7 fokusfrakioner

indsamles som stan-

dard

Styrket samarbejde

mellem kommuner og

virksomheder

Direkte genbrug via

genbrugsbuikker og

socialøkonomiske

virksomheder

Én samlet henteord-

ning – fri mulighed for

bringeordninger

– Fuld skrald på den cirkulære økonomi

Ny model for social-

økonomiske reparai-

onsvirksomheder

Udvikling for at skabe

fremdrit

Etablering af en ny res-

sourceudviklingsfond

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 467: Dansk Affaldsforenings 15 nye forslag til udviklingen af cirkulær økonomi i affaldssektoren - "Fuld skrald på den cirkulære økonomi"

Dansk Afaldsforening siller 15 konkrete

forslag il udviklingen af sektoren.

FORSLAG TIL

FREMTIDENS

AFFALDSSEKTOR

Afaldsenergien i den

cirkulære økonomi

Internaionalt vi-

denssamarbejde om

afaldsenergi i den

cirkulære økonomi

Deponi sikrer rene

strømme i den

cirkulære økonomi

Udspil il den langsig-

tede inansiering af

deponier

Kortlægning af mulig-

hederne ved deponier

som ressourcebanker

Sammenfatning –

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 467: Dansk Affaldsforenings 15 nye forslag til udviklingen af cirkulær økonomi i affaldssektoren - "Fuld skrald på den cirkulære økonomi"

INTRODUKTION

– Fuld skrald på den cirkulære økonomi

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 467: Dansk Affaldsforenings 15 nye forslag til udviklingen af cirkulær økonomi i affaldssektoren - "Fuld skrald på den cirkulære økonomi"

FREMTIDENS

AFFALDSSEKTOR

TAGER SKRALDET

Mens klimaforandringerne accele-

rerer og sæter kloden under pres,

vokser verdens befolkning. Særligt

middelklassen vokser og tæller nu

3,2 milliarder mennesker

At mennesker trækkes ud af faigdom

er en god historie, men befolknings-

ilvæksten giver andre udfordringer

– øget forbrug, klimabelastning og

ressourceknaphed.

De samfund, der sikrer sig adgang il

de begrænsede ressourcer og bruger

dem mest efekivt, bliver fremidens

vindere. Sustainable Europe Research

Insitute har vurderet, at kræver om-

kring to tons materialer per individ om

året for at overleve. Det globale gen-

nemsnit er lidt over i tons, men hver

dansker forbruger i dag omkring 30

tons materialer.

1) Brookings Insituion - The unprecedented expansion

of the global middle class 2017

Udfordringerne giver Danmark et sær-

ligt ansvar, men også nye muligheder

for at styrke vores posiion som grønt

foregangsland – il glæde for borgere,

virksomheder og ikke mindst miljøet.

En vej il at løse problemerne er

cirku-

lær økonomi.

I en cirkulær økonomi er

målet at fastholde ressourcernes værdi

længst muligt.

Det sker gennem lere trin:

• Reduce – at undgå og reducere

ressourceforbrug

• Reuse – at genbruge mest muligt

•

Recycle – at genanvende ressour-

cerne så længe som muligt og med

den højest mulige værdi.

Introdukion –

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 467: Dansk Affaldsforenings 15 nye forslag til udviklingen af cirkulær økonomi i affaldssektoren - "Fuld skrald på den cirkulære økonomi"

INTRODUKTION

AFFALDSMETRO

I ODENSE

> Odense Renovaion

ved at etablere et under-

jordisk afaldssugesystem

i centrum af Odense,

så borgere, buikker mv.

slipper for skraldebiler

i gaderne, lugtgener og

mange beholdere.

Afaldsmetroen suger

restafald, pap og papir

samt plast væk separat,

men kan udvides il sorte-

ring af lere slags afald.

Kilde: Odense Renovaion

Krav il produkterne kan

drive udviklingen frem

Virksomhederne skal producere bedre

produkter. Gode produkter er enkle

og holdbare. Og de kan genbruges,

repareres, skilles ad og samles igen og

genanvendes, når de er udtjent. Får vi

lere gode produkter, bliver borgernes

forbrug smartere og mere ressourceef-

– Fuld skrald på den cirkulære økonomi

fekivt, ligesom afaldssystemet kan

recirkulere lere ressourcer i høj kvali-

tet, som virksomhederne kan bruge i

produkionen.

Prisforskellen mellem virgine råvarer

og genanvendt materiale samt krav fra

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 467: Dansk Affaldsforenings 15 nye forslag til udviklingen af cirkulær økonomi i affaldssektoren - "Fuld skrald på den cirkulære økonomi"

kunder og myndigheder er afgøren-

de for, hvad, hvordan og med hvilke

materialer virksomhederne producerer.

Derfor er poliiske krav il virksomhe-

dernes produkion og produkter helt

afgørende. Afgiter, holdbarhedskrav,

pantsystemer, skaterabater, ret il

reparaion og adskillelse af produkter,

iblandingskrav og lignende er oplagte

redskaber il at drive udviklingen frem.

At sille krav il virksomhedernes pro-

dukion skaber gode beingelser for et

smart og bæredygigt forbrug. På den

måde kan vi genbruge materialerne

mest og længst muligt – bl.a. gennem

leje og deleordninger, udskitning af

komponenter og reparaion af pro-

dukter, der er gået i stykker, og lere

genanvendte materialer i produkterne.

Det er en investering i fremiden, som

kan give danske virksomhederne en

internaional styrkeposiion og eks-

portmuligheder, da resten af verden har

de samme udfordringer, mens vores

forbrug bliver mindre miljøbelastende –

begge dele il glæde for Danmark.

genanvendes, energiudnytes eller

deponeres. Kun få typer afald i store,

ensartede mængder har en posiiv

værdi – og kun når de indsamles i ét

samlet, efekivt system.

For samfundet som helhed giver det

mening at investere i at indsamle og

behandle afald – og genanvende mere.

Gevinsterne er bl.a. lokal forsyningssik-

kerhed, service, øget sundhed, miljø-

beskytelse, forbedret ressourceefeki-

vitet og posiive klimaefekter.

Dermed bliver afaldshåndtering en

samfundsopgave, snarere end et

marked. Opgaven står kommuner og

kommunale afaldsselskaber i spidsen

for at løte. De tager ansvar for den

langsigtede planlægning og de nød-

vendige investeringer, der sikrer, at

ressourcerne kommer ilbage i brug, og

at de ressourcer, der ikke må spredes i

miljøet, håndteres forsvarligt.

Vi inder værdien i afaldet,

når andre har givet op

Afaldssystemet er den sidste løsning,

når alle andre muligheder er udtømt.

Når først produkter er blevet il afald,

er der sjældent tale om værdifulde

ressourcer i tradiionel økonomisk

forstand – uanset om de genbruges,

Introdukion –

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 467: Dansk Affaldsforenings 15 nye forslag til udviklingen af cirkulær økonomi i affaldssektoren - "Fuld skrald på den cirkulære økonomi"

UDFORDRINGER

SAMFUNDS-

MÆSSIGE

UD-

FORDRINGER

Øget forbrug skaber mere afald

Den historiske trend er: Jo mere

økonomisk vækst, des mere for-

brug og dermed afald. På globalt

plan forventes afaldsmængderne

at oversige 11 mio. tons per dag i

2100, hvilket er en tredobling i for-

hold il i dag

. Poliikere, virksomhe-

der m.l. bør sæte massivt ind på at

forebygge afald ved at nedbringe

ressourcespildet i produkionen,

sikre øget holdbarhed af produkter-

ne og udvikle nye forretningsmo-

deller, der fremmer genbrug.

Befolkningsilvækst og økonomisk

vækst kan dog næppe udlignes 1:1

af disse iltag indenfor nærmeste

fremid. Afaldssektoren skal derfor

fortsat reguleres, så den i en årræk-

ke endnu kan håndtere minimum

de samme mængder som i dag.

– Fuld skrald på den cirkulære økonomi

Flere og mere komplekse produk-

ter gør det sværere at genanvende

Den helt store udfordring er, at

de produkter, vi omgiver os med,

bliver mere og mere komplekse.

Allerede i dag er særligt elektro-

nikprodukter sammensat af mange

materialer – bl.a. plastyper og

sjældne grundstofer- og metal-

ler, men udviklingen går ekstremt

hurigt. Nanoparikler i tøj og lere

og mere specialiserede materialer

i fødevareemballage er blandt de

komplekse sammensætninger, vi vil

se i fremiden.

Poliikere og myndigheder bør

sille krav il producenternes

design og materialevalg, så lere

produkter baseres på genanven-

deligt materiale og kan skilles ad i

rene frakioner. Det er nødvendigt,

2) Nature: Environment: Waste producion must peak this century (Hoornweg, Bhada-Tata, Kennedy)

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 467: Dansk Affaldsforenings 15 nye forslag til udviklingen af cirkulær økonomi i affaldssektoren - "Fuld skrald på den cirkulære økonomi"

hvis reparaion skal være nemmere

og billigere, og hvis produkterne

skal

kunne genbruges og genan-

vendes. Det løses ikke på få år, så

afaldssektoren må forvente store

udfordringer, der kræver store inve-

steringer i udvikling af ny teknologi

og metoder.

Vi bruger produkterne

i kortere og kortere id

Udskitningshasighed for husholdningsprodukter

2000

10-12 ÅR

Kilde: EU’s Økonomiske og Sociale Udvalg

Udfordring –

2016

6-8 ÅR

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 467: Dansk Affaldsforenings 15 nye forslag til udviklingen af cirkulær økonomi i affaldssektoren - "Fuld skrald på den cirkulære økonomi"

UDFORDRINGER

Dagens produkter kan blive

morgendagens miljøproblemer

Det bliver allerede i dag sværere

og sværere at øge genanvendel-

sen. De lavthængende frugter

bliver færre, dyrere og teknologisk

vanskeligere at plukke, hvis vi skal

undgå at recirkulere miljøfremme-

de stofer – f.eks. i nye byggema-

terialer. Når vi recirkulerer lere

materialer, bør vi gøre det med

forsigighed. Jo mere, vi recirkule-

rer, des sværere bliver det at spore

indholdet.

Typisk oplever afaldssektoren

først problemerne mange år eter

materialerne og stoferne har været

anvendt, som vi bl.a. kender det

fra asbest og PCB. Risikoen for, at

dagens produkter bliver morgenda-

gens miljøproblem, er alid ilstede.

Hvis vi skal gøre alvor af tankerne

om cirkulær økonomi, bør vi sæte

ind overfor de stofer materialerne

vi allerede kender. Samidig bør

vi udvide sporbarheden – bl.a.

gennem materialepas. Udfordrin-

gen understreger behovet for, at

samfundet har meget stram styring

med afaldsbehandlingen, så rene

strømme i den cirkulær økonomi og

borgernes sundhed alid prioriteres

højest.

– Fuld skrald på den cirkulære økonomi

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 467: Dansk Affaldsforenings 15 nye forslag til udviklingen af cirkulær økonomi i affaldssektoren - "Fuld skrald på den cirkulære økonomi"

140

Kilde: SDU

mio. kr.

…er værdien

af de velfungerende

elektronikprodukter, der smides

ud. Hvert

4. elektronikprodukt

virker nemlig stadig,

når det

bliver smidt ud.

Udfordring –

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 467: Dansk Affaldsforenings 15 nye forslag til udviklingen af cirkulær økonomi i affaldssektoren - "Fuld skrald på den cirkulære økonomi"

PRINCIPPER

FOR

FREMTIDENS AFFALDSSEKTOR

ONE POINT OF PICK UP

– Høj service sikrer bedre

sortering

At recirkulere lere ressourcer kræ-

ver øget kildesortering. Borgere og

virksomheder skal både sortere større

mængder afald og i bedre kvalitet.

Det skal være nemt og servicen skal

have være høj – uanset bopæl og

afaldsmængder.

Derfor skal der være én ansvarlig

indsamler, der udgør fundamentet

i infrastrukturen: Det gælder ved

husstandene såvel som storskralds-

ordninger. Flere forskellige hente-

ordninger vil øge kompleksiteten og

medføre mindre og ringere sortering,

øgede omkostninger bl.a. il transport,

administraion og faciliteter il skade

for efekivitet og miljø. Omvendt skal

det være muligt at oprete alternaive

ilbagetagnings- og bringeordninger for

de borgere, der ønsker at bidrage mere.

– Fuld skrald på den cirkulære økonomi

SAMMENHÆNG I

VÆRDIKÆDERNE

– Langsigtet blik på ressource-

og omkostningsefekivitet

Afald er ressourcer, men den økono-

miske værdi af de enkelte frakioner

varierer kratigt – som udgangspunkt

koster det penge at få afald omdannet

il genanvendelige ressourcer. Derfor

skal vi have et sammenhængende sy-

stem med en ansvarlig kommunal aktør,

der har lov il at arbejde i alle led og kan

beslute at tage en omkostning i et led,

fordi den kan tjenes hjem i et andet.

Sammenhængende værdikæder er

også afgørende for at lykkes med den

massive teknologiudvikling, der er

nødvendig. Hvis vi klipper værdikæ-

derne over, er der risiko for, at afalds-

selskaber eller private aktører træfer

kortsigtede dritsøkonomiske valg, så

vi hverken udnyter ressourcerne opi-

malt, sikrer teknologisk udvikling eller

opnår efekiviseringsgevinster.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 467: Dansk Affaldsforenings 15 nye forslag til udviklingen af cirkulær økonomi i affaldssektoren - "Fuld skrald på den cirkulære økonomi"

NY INTELLIGENT BRUG

AF MARKEDET

– Involvering og smart udvikling

Markedet skal bruges intelligent, så

private virksomheder kan være med

il at udvikle nye løsninger og varetage

konkrete opgaver. Vi skal sæte nye

rammer for involvering af markedet og

udvikle nye modeller for ofentligt-pri-

vat samarbejde – også il eksport af

afaldsteknologi.

Det vil dog have betydelige økonomi-

ske og miljømæssige konsekvenser,

hvis ”cherry pickers” får frit spil il kun

at udtage og behandle frakioner med

en posiiv værdi, eller hvis enkelte ak-

tører kan sæte en unødig høj pris eller

blokere en behandling, der bringer

ressourcerne længere op i afaldshie-

rarkiet. Det er vigigt, at forsøg på at

efekivisere i et led af afaldsbehand-

lingen ikke resulterer i sub-opimering

samlet set. Samidig bør efekivise-

ringer investeres i ressource- frem for

omkostningsefekivitet.

– Efekiv udnytelse af

infrastrukturen

ÉN SAMLET STRØM

Kommuner og afaldsselskaber skal

kunne arbejde med hele afalds-

strømmen – både husholdnings- og

erhvervsafald – og private virksom-

heder skal kunne købe sig adgang il

den ofentlige infrastruktur. Det er

nødvendigt for at udnyte infrastruk-

turen efekivt og skabe høj produki-

vitet hos begge parter. Tilstrækkelige

afaldsmængder er samidig forud-

sætningen for udvikling af teknologi,

der kan bidrage il at skabe cirkulære

kredsløb af materialer i høj kvalitet. Vi

skal dog stadig undgå, at miljøfrem-

mede stofer spredes il fx grundvand.

Det kræver derfor fokus på den dob-

belte bundlinje, hvor der illige med

økonomi er fokus på miljø og sundhed.

Principper –

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 467: Dansk Affaldsforenings 15 nye forslag til udviklingen af cirkulær økonomi i affaldssektoren - "Fuld skrald på den cirkulære økonomi"

PRINCIPPER

OFFENTLIGT EJERSKAB

OG STYRING

– Sikkerhed, handlerum

og transparens

Da afaldssektoren er præget af få ak-

tører, høje adgangsbarrierer og asym-

metri er der stor risiko for kommercielle

monopoler. Det, der er på spil, er forsy-

ningssikkerhed, forbrugerbeskytelse,

miljøhensyn, sundhedsrisici såvel som

hensyn il poliiske mål. Eksempelvis

skal alle borgere sikres samme høje

service (solidaritetsprincippet).

Med pligten il at realisere naionale

og lokale poliiske målsætninger følger

også en legiim ret il at udføre opga-

ven gennem afaldsselskaberne. Den

ret giver kommunerne handlerum il

at etablere og drive infrastruktur og at

træde ind og ud af markedet i alle led

af værdikæden, hvis private løsninger

ikke slår il. Når kommuner og afalds-

selskaber løser opgaverne skal ofent-

lighed, transparens og lige vilkår med

private sikres.

RESULTATER PÅ FLERE

BUNDLINJER

– Værdiskabelse

og efekivisering

Cirkulær økonomi er en samfunds-

mæssig investering i fremiden. Derfor

kan indsatsen ikke isoleres il et

spørgsmål om pris. Eksempelvis er det

allerede i dag dyrere for borgerne, at

kommunerne genanvender en større

del af afaldet, end hvis de havde ener-

giudnytet det. Men det betyder ikke,

at resultaterne er uhensigtsmæssige.

Når fællesskabet investerer, skal

investeringen tage højde for og måle

resultaterne på lere bundlinjer –

miljøet, økonomien og mennesker.

Det er afgørende for den langsigtede

opbakning il indsatsen. Udover at sik-

re den bedst mulige pris il borgerne

gennem efekiv drit, skal vi også måle

de miljømæssige og de menneskelige

resultater, der bl.a. ligger i at at bringe

mennesker tætere på arbejdsmarke-

det og styrke sammenhængskraten.

– Fuld skrald på den cirkulære økonomi

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 467: Dansk Affaldsforenings 15 nye forslag til udviklingen af cirkulær økonomi i affaldssektoren - "Fuld skrald på den cirkulære økonomi"

FOKUS PÅ EFFEKTER

FREMFOR PROCENTER

– Miljøet i praksis

At vi skal måle efekten kan lyde indlysen-

de. Cirkulær økonomi handler jo netop om

at undgå spild. Men i dag måler myndig-

hederne kilo og tons, når de skal vurdere,

hvordan det går med genanvendelsen af de

enkelte afaldsfrakioner. Det skyldes, at de

naionale mål bygger oven på EU-mål, som

er møntet på de udsorterede mængder.

Kommuner og kommunale afaldsselska-

ber er pålagt målene i procent. Dem skal

de levere på, og det gør de. Men sektoren

vil arbejde for at sikre og dokumentere ef-

fekten i praksis – og vil støte poliikere og

myndigheder i at lyte fokus på EU-niveau

i samme retning.

BORGERNES TAKSTER FALDT, DA HALSNÆS

FORSYNING TOG SKRALDEBILERNE HJEM

> Dritsudgiterne

er faldet med

20-30%, siden Halsnæs Forsyning i

2015 overtog afaldsindsamlingen

fra en privat leverandør. Besparelser-

ne har bl.a. betydet, at taksten for

dagrenovaion, bioafald og papir er

faldet. Fordelene er lere: Ændringer i

indsamlingen skal ikke forhandles med

en ekstern vognmand, og der er ingen

mellemled, når borgerne henvender sig

– og så sparer borgerne 500 kr. årligt.

Kilde: Miljøstyrelsen

Principper –

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 467: Dansk Affaldsforenings 15 nye forslag til udviklingen af cirkulær økonomi i affaldssektoren - "Fuld skrald på den cirkulære økonomi"

FORSLAG

NYT MODERNE ANLÆG TIL SORTERING

AF PLAST OG METAL

> Reno-Nord har etableret et nyt moderne anlæg il sortering af

plasik- og metalafald. Anlægget har en kapacitet på 4,3 tons

plast og 1,2 tons metal pr. ime og kan håndtere plast- og me-

talafald fra samtlige 250.000 private husstande i Nordjylland.

Senest har selskabet også arbejdet med at håndtere blød plast

på anlægget, hvis samlede budget lød på ca. 38 mio. kr.

Kilde: Reno-Nord

22 –

Fuld skrald på den cirkulære økonomi

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 467: Dansk Affaldsforenings 15 nye forslag til udviklingen af cirkulær økonomi i affaldssektoren - "Fuld skrald på den cirkulære økonomi"

FORSLAG TIL

FREMTIDENS

AFFALDSSEKTOR

med udgangspunkt i de borgerind-

dragelsesmetoder, Teknologirådet har

udviklet igennem de seneste 30 år.

2: Tilfredshedsmåling il

benchmarking af service

Derudover vil vi udvikle en ilfreds-

hedsmodel i form af spørgeskema som

afdækker ilfredsheden på tværs af lan-

det. Modellen bør være frivillig, da den

ikke måler konkrete resultater it. miljø,

men den vil betyde, at kommunerne

får et benchmark il at måle og styrke

deres serviceniveau.

Forbedret kommunal service

Vi vil videreudvikle afaldssystemet

med borgerne i centrum og med

virksomhederne som medspillere og

atagere af frakioner il genanvendel-

se. Det vil øge sammenhængskraten i

samfundet og skabe et bedre grundlag

for at udvikle og forbedre sorteringen

samt sikre høj kvalitet i genanvendel-

sen af afaldet.

Det skal som borger være så enkelt

som muligt at gøre det miljømæssigt

og ressourcemæssigt bedste, mens

afaldsselskaberne skal sikre, at syste-

merne er efekive og virker.

1: Styrket borgerinddragelse gennem

best pracice

Dansk Afaldsforening vil udvikle et

katalog over muligheder, metoder og

best pracices for borgerinddragelse i

forbindelse med videreudviklingen af

de lokale afaldssystemer. Det vil ske

Efekivisering af system

il indsamling

Vi skal kommunikere klart og ensartet

omkring, hvordan borgerne skal sortere

afald. Populært sagt skal vi tale samme

sprog. Det vil bidrage il større mæng-

der i bedre kvalitet, og netop derfor

har Dansk Afaldsforening i samarbejde

med Miljøstyrelsen og KL udviklet et

Forslag–

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 467: Dansk Affaldsforenings 15 nye forslag til udviklingen af cirkulær økonomi i affaldssektoren - "Fuld skrald på den cirkulære økonomi"

FORSLAG

28% mere genanvendelse i Vejle

> Vejle Kommune

har etableret en ny afaldsordning, der har løtet

genanvendelsesprocenten med 28% og reduceret restafaldet med

40%. Villaer har fået to to-kammer-beholdere, mens boligfore-

ninger har fået container-øer eller nedgravede systemer.

Seks år før id har Vejle Kommune således nået målet om at ind-

samle 50% af de syv fokusfrakioner i ressourcestrategien il

genanvendelse.

Kilde: Miljøstyrelsen

24 –

Fuld skrald på den cirkulære økonomi

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 467: Dansk Affaldsforenings 15 nye forslag til udviklingen af cirkulær økonomi i affaldssektoren - "Fuld skrald på den cirkulære økonomi"

fælles piktogramsystem, der allerede

nu bruges af lere kommuner, virksom-

heder, boligselskaber m.l.

Når det gælder resultatet – af-

faldsmængderne, har kommunerne

lige fra begyndelsen arbejdet med

fokusfrakionerne i ressourcestrategien

Danmark uden afald

over en årrække.

Det betyder, at frakionerne udsorteres

i store mængder, hvilket giver større

sikkerhed for de virksomheder, der

ønsker at atage netop disse frakioner

il videre bearbejdning. Arbejdet med

fokusfrakionerne bør derfor fortsæte.

3: De 7 fokusfrakioner indsamles

som standard

Dansk Afaldsforening foreslår, at de

syv fokusfrakioner fra ressourcestra-

tegien gøres il standard, således at

de skal indsamles over hele landet fra

2022 – eller fra kontraktudløb, når

det gælder afaldsselskaber med lange

kontrakter. Den enkelte kommune bør

vurdere, om indsamlingen sker mest

efekivt centralt – på genbrugspladser

og lignende – eller ved kildesortering.

INDSAMLINGS-

KUBER I 100% GEN-

ANVENDT PLAST

> Vesforbrænding

har sat

sig for at udvikle nye så-

kaldte kuber – afaldsbehol-

dere i det ofentlige rum – i

100% genanvendt plast. På

den måde møder borgerne

deres eget afald igen som

brugbare produkter i gade-

billedet og moiveres il at

sortere mere. Udviklingen af

kuberne sker i samarbejde

med de private virksomhe-

der Dansk Rotaions Plasic,

Joca, Force Technology og

PGV Design.

Styrket samarbejde mellem

kommuner og virksomheder

Det kan give lere muligheder og bedre

service for borgerne, når kommuner og

afaldsselskabers viden om indsamlings-

logisik, frakioner og miljøfremmede

stofer samt dialog og kommunikaion

Kilde: Miljøstyrelsen

Forslag–

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 467: Dansk Affaldsforenings 15 nye forslag til udviklingen af cirkulær økonomi i affaldssektoren - "Fuld skrald på den cirkulære økonomi"

FORSLAG

med borgerne kobles med virksomhe-

dernes viden om kunder og forretnings-

mæssige muligheder.

Flere virksomheder vil gerne indsam-

le særlige afaldsfrakioner. Det sker

allerede i dag hos Matas, H&M, Ikea

og Nespresso. Det åbner nye mulighe-

der for udvikling, herunder poteniel

genanvendelse af frakioner, der ellers

ikke ville blive genanvendt. Muligheder,

som afaldssektoren gerne bidrager il

at udnyte.

4: Én samlet henteordning – fri

mulighed for bringeordninger

Borgerne skal have lov il at sælge

eller alevere deres udtjente produkter

udenom afaldssystemet –

bringeord-

ninger.

For at sikre efekivitet i ind-

samlingsleddet placeres hele ansvaret

for indsamling udelt hos kommunen

– henteordningen.

Det betyder, at

kommunen udelt har reten og pligten

il at indsamle ved borgernes boliger.

Kommunen kan løte sit ansvar ved

hjælp af udbud, som det i høj grad sker

i dag, hvor 85% af indsamlingen er

udliciteret.

Den enkelte kommune fører ilsyn

med og godkender bringeordningerne

eter faste retningslinjer, så de ikke

resulterer i miljø- og sundhedsmæssig

problemer.

26 –

Fuld skrald på den cirkulære økonomi

5: Virksomheder kan kobles på

infrastrukturen

Virksomheder skal kunne koble sig på

infrastrukturen som 3. part, sådan at

særfrakioner kan indsamles på tværs

af kommuner mod betaling. Alt andet

lige vil det give bedre udnytelse af

infrastrukturen og mulighed for miljø-

mæssig og økonomiske efekivitets-

forbedringer. Dansk Afaldsforening vil

indlede en dialog med relevante aktø-

rer om at udvikle en model for dete.

Genbrugspladser som innova-

ionsplaform for cirkulær

økonomi

Genbrugspladserne er velfungerende og

har en vigig rolle i at sikre en god sor-

tering af mange frakioner. Derudover

er genbrugspladserne knudepunkt for

kommunernes og afaldsselskabernes

kontakt med borgere og virksomheder.

For at genbrugspladserne også kan

bidrage il cirkulær økonomi på den lan-

ge bane, er det nødvendigt at udvikle

dem. Det gælder både it. indretning

af pladserne, typer af frakioner og

services, organiseringen af genbrugs-

pladser i oplandet, pladsmænds roller

og kompetencer mm.

Genbrugspladserne kan blive en plat-

form for cirkulære kredsløb –

return

& evaluaion

– hvor pladserne både

er sorteringssted, håndterer særlige

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 467: Dansk Affaldsforenings 15 nye forslag til udviklingen af cirkulær økonomi i affaldssektoren - "Fuld skrald på den cirkulære økonomi"

materialer samt recirkulerer materialer

il genbrug og genanvendelse i nye

produkter. Partnerskaber med virksom-

heder om indsamling af særlige afalds-

frakioner kan også bidrage il at styrke

innovaionen.

6: Frivillig adgang il genbrugspladserne

for virksomheder

Private virksomheder skal kunne ind-

samle særlige frakioner på genbrugs-

pladserne. Pladserne er en naturlig del

af den ofentlige infrastruktur, som skal

åbnes for virksomhederne. Derudover

skal afaldsproducerende virksomheder

fortsat have mulighed for – frivilligt og

mod betaling – at benyte de lokale

genbrugspladser il at komme af med

deres afald. Dansk Afaldsforening vil

i dialog med medlemmerne overveje,

om virksomhederne alene skal betale

pr. besøg.

7: Analyse af genbrugspladserne i

den cirkulære økonomi

Genbrugspladsernes rolle som return

& evaluaion-plaform i en cirkulær

økonomi – skal analyseres. Analysen bør

foretages i et bredt samarbejde mellem

Dansk Afaldsforening, KL, Miljøstyrel-

sen og evt. andre myndigheder samt

erhvervsrepræsentanter – særligt Dansk

Byggeri, da byggebranchen udover at

have en stor afaldsprodukion også har

et stort poteniale i at benyte de ser-

vices, som pladserne kunne ilbyde.

Direkte genbrug via genbrugs-

buikker og socialøkonomiske

virksomheder

Uanset hvilke andre muligheder bor-

gerne har, modtager kommuner og

kommunale afaldsselskaber hver dag

genstande i storskraldsordninger og på

genbrugspladser, der kan genbruges.

Det kan være alt fra borde og stole il

tøj, ski og lamper, elektronik og andre

husholdningsapparater. Kommunerne

har pligt il at arbejde for at bringe res-

sourcerne så højt op i afaldshierarkiet

som muligt. Derfor har nogle afalds-

selskaber åbnet genbrugsbuikker, der

sikrer genstandene nyt liv og samidig

giver mulighed for hjælpe borgere, der

har hat det svært, tætere på arbejds-

markedet.

Mange af de genstande, som borger-

ne aleverer, kan med en begrænset

indsats istandsætes eller repareres, så

andre kan bruge dem. Derfor bør det

være muligt at udvikle socialøkonomi-

ske virksomheder i samarbejde med

fx frivillige organisaioner og private

virksomheder, der kan skabe arbejds-

pladser for borgere, der har vanskeligt

ved at komme ind på arbejdsmarkedet.

Efekten vil udover lavere ressour-

cetræk også være lavere udgiter il

overførselsindkomster.

Forslag–

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 467: Dansk Affaldsforenings 15 nye forslag til udviklingen af cirkulær økonomi i affaldssektoren - "Fuld skrald på den cirkulære økonomi"

FORSLAG

8: Ny model for socialøkonomiske

reparaionsvirksomheder

Der skal udvikles en naional model

for, hvordan kommuner og afaldssel-

skaber kan etablere socialøkonomiske

genbrugs- og reparaionsvirksomhe-

der virksomheder i forbindelse med

genbrugspladserne. Genstandene skal

være aleveret på genbrugspladsen som

afald og sælges i forlængelse heraf.

Afaldsgebyrer – en dynamo

for øget genanvendelse

9: Moderne gebyrregler med fokus på

miljøforbedringer

De samlede indtægter og omkostnin-

ger skal set over en kortere årrække (4

år) balancere, men der åbnes mulighed

for en adfærdsregulerende gebyrfast-

sætelse, der kan øge borgernes incita-

ment il at sortere afald. Kommuner og

afaldsselskaber skal dokumentere og

ofentliggøre økonomien i de enkelte

ordninger gennem et omkostnings-

regnskab og et indtægtsregnskab.

Afaldsgebyrer skal i dag være gennem-

sigige, og samtlige omkostninger skal

kunne henføres il enkelte ordninger.

Det er et sundt princip, men jerner

det muligheden for at give borgerne

økonomiske incitamenter il at håndte-

re afaldet i en mere miljøvenlig, men

dyrere retning.

Når kommuner og afaldsselskaber i dag

pålægger borgerne at sortere mere, si-

ger det samlede afaldsgebyr. Reglerne

for gebyrer bør ændres, så de kan an-

vendes il at støte, moivere og fremme

målsætninger om øget genanvendelse.

Det kan åbne muligheden for ”omvendt

indsamling”, hvor serviceniveauet er

højt på det genanvendelige afald og

lavt på restafald. Deril kommer bru-

gerilpassede ordninger, hvor borgerne

og virksomheder kan dele skraldespan-

de med nabo/genbo eller andre.

28 –

Fuld skrald på den cirkulære økonomi

Rammer for ofentlig styring

og udvikling

Afald kan ikke betegnes om et tradiio-

nelt marked og slet ikke et velfungeren-

de af slagsen. Derfor er det nødvendigt

at bruge ofentlige investeringer il at

oparbejde afaldsressourcerne, hvis

Danmark skal styrke grundlaget for den

cirkulære økonomi.

Hvis vi reelt skal have markedsbasere-

de løsninger i afaldssektoren, bør kom-

munale afaldsselskaber have mulighed

for at etablere løsninger i markedet (il

forsyningsopgaven) og dermed bygge,

eje og drive anlæg il håndtering af

afald. Kommunerne og afaldsselska-

ber skal kunne træde ind for at modne

markedet, når det ikke indes eller fun-

gerer dårligt, eller for at bryde karteller

og private monopoler.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 467: Dansk Affaldsforenings 15 nye forslag til udviklingen af cirkulær økonomi i affaldssektoren - "Fuld skrald på den cirkulære økonomi"

…er prisen på reparaioner steget siden 2000.

I samme periode er prisen på nye jernsyn og

radioer faldet med over 50%.

Kilde: Danmarks Staisik

50%

Forslag–

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 467: Dansk Affaldsforenings 15 nye forslag til udviklingen af cirkulær økonomi i affaldssektoren - "Fuld skrald på den cirkulære økonomi"

FORSLAG

Det er også nødvendigt, da kommu-

nerne pålægges naionale mål. Når

kommunerne pålægges opgaver eller

mål, skal de også have redskaberne

il at forfølge og opfylde dem, som

det eksempelvis er sket med ressour-

cestrategien. Samidig er det vigigt, at

kommunerne har kontrol med sektoren,

hvis der opstår risiko for større miljø-

problemer.

Når vi foreslår, at kommuner/afalds-

selskaber skal kunne etablere markeds-

retede akiviteter, er det nødvendigt

at skabe rammer med armslængde og

transparens, der værner mod krydssub-

sidiering. Der skal være lige vilkår for

private og kommunale aktører – ek-

sempelvis når det gælder låneinansie-

ring på markedsvilkår (garaniprovision

ved KommuneKredit-inansiering),

skatebetaling af overskud mv.

Kommunerne skal ikke have et stort in-

citament il at blive i markedet, såfremt

det er veletableret og velfungeren-

de. Dog bør kommunerne bibeholde

berøring med opgaven (en delmængde)

for at sikre, at de kan træde ind, hvis

markedet ikke slår il.

10: Fra hvile-i-sig-selv il non proit-princip

Dansk Afaldsforening foreslår, at hvi-

le-i-sig-selv-reguleringen moderniseres

il et non-proit-princip således, at

kommunen og afaldsselskabet fortsat

30 –

Fuld skrald på den cirkulære økonomi

ikke må tjene penge på de ydelser, der

leveres il borgerne. Det eventuelle

overskud, der tjenes på at operere

i markedet, skal blive i selskabet og

enten gå il at sænke gebyrerne eller

gå il innovaion/udvikling – herunder

systemeksport, der dog skal ske med

primær inansiering fra private virksom-

heder.

11: Formålsretede markeds-

akiviteter, der kickstarter udviklingen

Dansk Afaldsforening foreslår, at kom-

muner/afaldsselskaber skal etablere de-

res markedsretede akiviteter i en form,

der sikrer, at akiviteterne forbedrer miljø,

klima og samfundsøkonomi. Akiviteter-

ne skal være præget af en udstrakt grad

af transparens. Dansk Afaldsforening vil

arbejde videre med en konkret model for

kommunernes akiviteter.

Udvikling for at skabe fremdrit

Internaionale virksomheder, der arbej-

der med teknologiudvikling og med at

gøre afald il ressourcer, skal se Dan-

mark som et atrakivt sted at placere

sig. Det kræver en massiv satsning på

udvikling, der kan støte og udbygge

Danmarks gode posiion samt skabe

grobund for systemeksport af teknolo-

giløsninger i fremiden.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 467: Dansk Affaldsforenings 15 nye forslag til udviklingen af cirkulær økonomi i affaldssektoren - "Fuld skrald på den cirkulære økonomi"

44%

...af husholdningsafaldet genanvendes i dag.

Derudover er kommunerne godt på vej il at

nå målet om at genanvende 50% af syv særli-

ge typer afald i 2022: papir, pap, metal, pla-

sik, glas, træ og madafald. Her genanvender

vi 31%, og det tal siger fortsat.

Kilde: Miljøstyrelsen

Forslag–

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 467: Dansk Affaldsforenings 15 nye forslag til udviklingen af cirkulær økonomi i affaldssektoren - "Fuld skrald på den cirkulære økonomi"

FORSLAG

12: Etablering af en ny

ressourceudviklingsfond

Der bør etableres en ressourceudvik-

lingsfond, hvor der over den næste

10-årige periode afsætes midler il

forskning, metode- og teknologiud-

viklingsprojekter. Det er vigigt, at der

ilstræbes egeninansiering som led i an-

søgningerne for at styrke efekiviteten.

Ressourceudviklingsfonden bør fungere

eter følgende retningslinjer:

•

100 mio. kr./årligt i fonden.

Projektbevilling eter ansøgning.

Der nedsætes et bevillingsnævn

med repræsentanter fra ministeri-

erne, afaldssektoren, industrien og

universiteterne.

Projekter med både ofentlige og

private aktører samt forskningsver-

denen skal prioriteres gennemført.

•

PRIVATISERING HAR IKKE SKABT UDVIKLING

> Private afaldsaktører har siden 2010 hat eneret il cirka

8.000.000 tons erhvervsafald, der potenielt kan genanvendes.

De private aktører har dog ikke sikret de ønskede resultater i

forhold il miljø, pris eller innovaion. Det viste Energistyrelsens

evaluering af den poliiske atale, der fratog kommunerne mulig-

heden for at arbejde med erhvervsafaldet.

Omvendt har kommunerne øget genanvendelsen og innovaio-

nen på trods af, at de kun har adgang il husholdningsafaldet

på 3.383.000 tons. Afald, der i modsætning il erhvervsafald,

er mere komplekst, af ringere kvalitet og skal indsamles fra mere

end 2.500.000 husstande plus næsten 300.000 sommer- og

kolonihavehuse.

32 –

Fuld skrald på den cirkulære økonomi

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 467: Dansk Affaldsforenings 15 nye forslag til udviklingen af cirkulær økonomi i affaldssektoren - "Fuld skrald på den cirkulære økonomi"

Rammen på 100 mio. kr. årligt svarer

il budgetet for MUDP i 2014, hvor

afald- og ressourceprojekter udgjorde

29% af midlerne. Udfordringerne taget

i betragtning kan en irdobling af dete

budget forsvares, hvis teknologiud-

viklingen skal op på det nødvendige

niveau. Finansieringen kan bæres via i-

nansloven, men Dansk Afaldsforening

siller sig il rådighed for en dialog om

andre muligheder.

LAVERE PRISER –MERE

AFFALDSENERGI

> Prisen for at energiudnyte

ét ton restafald er faldet med

10% over de seneste seks

år. Samidig har afaldsener-

gianlæggene produceret 11%

mere af jernvarme og 1%

mere el. Afaldsenergien står

for 24% af jernvarmen og 4%

af elektriciteten i Danmark.

Afaldsenergien i den

cirkulære økonomi

Der vil alid være en rest, som ikke

kan genbruges eller genanvendes.

Nogle produkter har en karakter og en

sammensætning, der gør det umuligt

eller uønskeligt at bringe ressourcerne

direkte i spil igen.

De produkter og frakioner kan udnyt-

tes il grøn varme og el, som erstater

fossile brændsler på kort sigt og redu-

cerer de mængder, der skal deponeres.

Det gælder også internaionalt, da

importen af afald il energiudnytelse

har et meget posiivt miljøregnskab og

bidrager il at nedbringe andre landes

miljøproblemer. Røgen fra energiudnyt-

telsen kan via røggaskondensering øge

varmeprodukionen. Også lyveasken

indeholder ressourcer, som kan genan-

vendes. Afaldsenergien udgør derfor

en af de sidste, vigige dele i en cirku-

lær økonomi.

Kilde: Energistyrelsen

Yderligere kan restproduktet eter ener-

giudnytelsen - slaggen - bestå af mange

ressourcer, som kan trækkes ud gennem

forskellige innovaive behandlinger. Ek-

sempelvis kan afaldsselskaberne i dag

udsortere mange værdifulde metaller

fra slaggen – herunder guld, aluminium,

Forslag–

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 467: Dansk Affaldsforenings 15 nye forslag til udviklingen af cirkulær økonomi i affaldssektoren - "Fuld skrald på den cirkulære økonomi"

FORSLAG

kobber, jern og rusfrit stål, mens resten

kan bruges il veje og andre bygge- og

anlægsprojekter.

Afaldsenergien står ikke i vejen for

øget genanvendelse, men er en del af et

samlet hele med behandlingsformer, der

komplementerer hinanden.

13: Internaionalt videnssamarbejde om

afaldsenergi i den cirkulære økonomi

Dansk Afaldsforening vil sammen

med vores søsterorganisaioner i EU

og i Norden udarbejde en hvidbog om,

hvordan afaldsenergien bedst kan

bidrage il den cirkulære økonomi.

idligere anså som ubrugelige, senere

kan blive ressourcer igen.

Men vi står overfor en væsentlig ud-

fordring i forhold il de eksisterende

og idligere deponier. Den eterbe-

handlingsperiode, der i dag er fastsat il

30 år, er givetvis ikke ilstrækkelig. En

væsentlig problemsilling er, hvordan

samfundet inansierer en miljørisiko,

der historisk har været vurderet som

mindre, end den nu viser sig at være.

14: Udspil il den langsigtede

inansiering af deponier

Dansk Afaldsforening vil komme med

et udspil il, hvordan vi håndterer pro-

blemerne med forlænget eterbehand-

lingsperiode.

15: Kortlægning af mulighederne

ved deponier som ressourcebanker

Miljøstyrelsen bør inansiere et pro-

jekt, der i samarbejde med deponierne

kortlægger mulighederne for at sortere

il ”ressourcebanker” og senere landill

mining i Danmark. Det gælder forskelli-

ge strategier for deponering, sammen-

sætning af celler mv.

Deponi sikrer rene strømme

i den cirkulære økonomi

Deponering af afald er vigigt, da det

bidrager il at trække miljøfarlige stofer

ud af kredsløbet, så kun de rene ma-

terialer recirkuleres il nye produkter.

Hvis først stoferne kommer ind, er

det svært at få dem ud. Deponi er det

afgørende sikkerhedsnet under hele

afaldssystemet.

Deponierne spiller også en vigig rolle,

når det gælder såkaldt

landill mining,

hvor deponierne graves ud for at un-

dersøge, om der ligger ressourcer, der

blev deponeret for årier siden, men i

dag kan genanvendes eller energiud-

nytes. Afaldsbehandlingen udvikler

sig, så frakioner og stofer, samfundet

34 –

Fuld skrald på den cirkulære økonomi

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 467: Dansk Affaldsforenings 15 nye forslag til udviklingen af cirkulær økonomi i affaldssektoren - "Fuld skrald på den cirkulære økonomi"

Forslag–

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 467: Dansk Affaldsforenings 15 nye forslag til udviklingen af cirkulær økonomi i affaldssektoren - "Fuld skrald på den cirkulære økonomi"

Dansk Affaldsforening

Vodroffsvej 59, 1

DK-1900 Frederiksberg C

Tlf. +45 72 31 20 70

[email protected]

36 –

Fuld skrald på den cirkulære økonomi