Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 448
Offentligt
1761847_0001.png
Miljø-og Fødevareministeriet
Institution:
Fødevarestyrelsen
Enhed/initialer:
Økonomi
Sagsnr.:
2017-45-169-02141
Dato:
24. maj 2017
Orientering om justeringer af Fødevarestyrestyrelsens gebyrer
pr. 1. juli 2017
Regeringen har besluttet, at Fødevarestyrelsens gebyrer skal justeres. Det forventes, at gebyr-
justeringerne kan træde i kraft 1. juli 2017. Enkelte gebyrer er fastlagt i love, inkl. Finanslo-
ven. Disse kan efter vedtagelse på finansloven for 2018 træde i kraft pr. 1. januar 2018. Ge-
byrjusteringerne vedrører også visse gebyrer omfattet af Veterinærforlig 2 og Fødevareforlig 3.
Der er en række forskellige grunde til, at gebyrjusteringerne er nødvendige.
-
Styrelsens fordeling af fællesomkostninger (it, økonomiopgaver, kompetenceudvikling,
etc.) er ikke fuldt ud i overensstemmelse med budgetvejledningen. Det betyder, at
virksomhederne, der har betalt gebyrer til Fødevarestyrelsen, hidtil har betalt en for lille
andel af fællesomkostningerne. Fremover skal virksomhederne betale den korrekte an-
del. Regeringen har besluttet, at en del af de midler, der herved frigøres for staten, an-
vendes til delvist at nedsætte gebyrerne i en overgangsperiode fra 1. juli 2017 til og
med 2020.
På visse af styrelsens gebyrordninger er gebyrerne for lave i forhold til de omkostnin-
ger, der er forbundet med at udføre opgaven. Der er også ordninger, hvor gebyrerne
sættes ned, da taksterne nu er for høje.
For at sikre bedre sammenhæng mellem gebyret og omkostninger på forskellige typer
fødevarekontroller afløses det generelle fødevarekontrolgebyr med flere forskellige ge-
byrer. Det medfører ikke en ændring i de samlede gebyrindtægter, men betyder, at
nogle virksomheder skal betale mere, mens andre skal betale mindre.
-
-
Samlet set medfører ovenstående, at der i 2018 på Fødevarestyrelsens gebyrområde
1
opkræves ca. 10 pct. mere end i 2017 svarende til ca. 30 mio. kr. Dette beløber stiger til ca.
17,5 pct. fuldt indfaset i 2021, svarende til 52,5 mio. kr.
Det bemærkes, at gebyrprovenuet dog allerede fra 2017 er reduceret med ca. 7 pct., som
følge af effektiviseringer samt reduktion af gebyret for foderkontrol, idet omkostninger til
administration af foderkontrollen fra 2017 ikke længere er gebyrfinansieret.
Den samlede stigning dækker over stigninger på nogle gebyrer og reduktioner af andre
gebyrer.
De berørte erhverv har fået de relevante bekendtgørelser i høring onsdag d. 24. maj 2017,
med forventet ikrafttræden 1. juli 2017.
1
ekskl. kødkontrol på store slagterier