Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 447
Offentligt
1761482_0001.png
D. 12. maj 2017
Brev vedr. Spørgsmål fra MF Pia Adelsteen (S999 og S1000)
Kære Esben Egede.
I forlængelse af debatten i Folketinget d. 31 marts 2017 (S999 og S1000) vedr. dyrevelfærd og
Coops holdning til den statslige ordning, indsender Coop hermed svar på de spørgsmål som Pia
Adelsteen (MF) efterspørger.
Der efterspørges svar på flg.:
1. En opgørelse over hvor kød i Coops butikker kommer fra?
2. En redegørelse over, om det Coop sælger i sine butikker, lever op til den standard, der er
for ét hjerte (i det statslige dyrevelfærdsmærke)
Eftersom spørgsmålene er foranlediget af Coops holdning til den statslige dyrevelfærdsordning,
vil vi også redegøre for dette.
SVAR:
1. Hvorfor ønsker Coop ikke at være med i den statslige ordning:
Coop ønsker ikke at deltage i den statslige ordning fordi:1) Det anpriser et for lavt niveau af
dyrevelfærd på niveau 1; 2) Den udelukkende fokuserer på fersk svinekød og ikke andre
dyrearter eller forarbejdet kød; 3) Der er risiko for at underminere de velkendte
mærkningsordninger økologi og friland da de slås sammen; 4) Den statslige ordning bakkes
ikke
op af toneangivende NGO’er.
Coop har derfor valgt at udvikle en evidensbaseret mærkningsordning for dyrevelfærd
”dyrevelfærdshjertet”,
som er udarbejdet i samarbejde med førende og uafhængige
dyrevelfærdsforskere fra Aarhus Universitet, og rådgivning fra Dyrenes Beskyttelse og
Økologisk Landsforening. Mærkningen løfter både i bunden og i toppen, og omfatter alle
væsentlige dyrearter, samt forarbejdet kød. Ordningen er open source og kan benyttes frit af alle
interessenter. Der er allerede nu knap 400 varer i Coop butikker, som er omfattet af ordningen.
Tlf
Fax
www.coop.dk
VAT/CVR: 26 25 94 95
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 447: Orientering om svar fra COOP om det statslige dyrevelfærdsmærke
1761482_0002.png
2(4)
1. Anprisning af varer
Forbrugertillid er vigtigt for Coop, og det er derfor vigtigt for Coop, at når man anpriser en vare
for en given kvalitet, at varen så udmærker sig væsentligt i forhold standardproduktionen, og at
man kan dokumentere, at der er sket en væsentlig og markant forbedring ift. alm. praksis eller
eksisterende lov. Den statslige ordning niveau 1 lever ikke op til disse normale krav for
mærkningsordninger. Anprisningen af niveau 1-mærkede varer vil blandt andet ske på
baggrund af overholdelse af eksisterende danske regler for f.eks. maksimal transporttid til
slagteri, forbud mod halekupering og tildeling af beskæftigelsesmateriale i stalden. Disse
forhold er allerede minimumskrav, branchestandarder eller forhold, som erhvervet har forpligtet
sig til at indfase. Coop og toneangivende NGO’er, mener ikke, at kriterierne bag niveau 1
sætter ind, hvor behovet er størst i forhold til at forbedre velfærden i svineproduktionen og i
forhold til det som forbrugerne forbinder med god dyrevelfærd, herunder: et komplet opgør
med fiksering, øget plads i stalden, og tildeling af tilstrækkelige målbare mængder af
rodemateriale, til at det gør en reel forskel for velfærden.
2. Mærket bør også gælde andre dyrearter, forarbejdet kød og foodservice sektoren
Mærket bør fra starten udformes, så andre dyrearter, forarbejdet kød og retter fra foodservice-
sektoren også mærkes. Hovedparten af det (svine)kød der sælges i Danmark, sælges i
forarbejdet form. Desuden bør mærkning af andre animalske produkter også være omfattet af
ordningen helt fra ordningens udformning
–
f.eks. kød fra andre dyr (okse, kylling, kalve, m.v.),
æg og mejeriprodukter. Kriterierne bag mærket skal være lette at overføre til andre
produktioner
–
også i forbrugernes optik.
3. Økologi bør ikke slås sammen med frilandsproduktionen
En velfungerende ordning bør ikke skabe unødig forbrugerforvirring. Den statslige ordning
behandler økologi og friland ens, selvom økologiske slagtesvin bl.a. har over dobbelt så meget
plads, pattegrise går længere tid med soen og er underlagt flere restriktioner på
medicinforbruget. Økologi og friland i samme kategori skaber unødig forbrugerforvirring.
4.
Mærket bør ikke kunne kritiseres af toneangivende NGO’er for dyrevelfærd
Den statslige dyrevelfærdsordning er blevet kritiseret af Forbrugerrådet Tænk, Dyrenes
Beskyttelse og Økologisk Landsforening. Vi mener, at det er problematisk for en statslig
mærkningsordning, at toneangivende
NGO’er ikke
støtter op om ordningen og det er
medvirkende til at underminerer mærkets troværdighed overfor forbrugerne.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 447: Orientering om svar fra COOP om det statslige dyrevelfærdsmærke
1761482_0003.png
3(4)
Disse forhold havde vi gerne bragt til bordet under udarbejdelsen af kriterierne, men Coop fik
ikke mulighed for at deltage i realitetsforhandlingerne. Coop har gjort opmærksom på
problematikken af flere omgange, herunder: brev til Miljø og Fødevareminister Eva Kjer
Hansen d.14. januar 2016, brev til Miljø- og Fødevareudvalget d. 20. januar 2016, foretræde for
Miljø- og Fødevareudvalget d. 4. februar 2016, brev til ministeren d. 19. april 2016, samt
høringssvar d. 31. august 2016.
2. En opgørelse over, hvor kød i Coops butikker kommer fra?
Coop har ikke en automatisk registrering af oprindelsesland i vores systemer, hvorfor en sådan
opgørelse ikke kan udarbejdes. Vi har en formodning om, at sammensætningen af det samlede
sortiment på kød (frossent/fersk/forarbejdet) afspejler resten af dagligvarehandlens.
Vi kan oplyse, at Coop naturligvis er aftagere af importeret fersk svinekød og forarbejdet
kød/pålæg - som alle detailhandlere i Danmark. Det gør vi for at sikre forbrugerne et bredt
udvalg til konkurrencedygtige priser. Coop importerer omkring 3 -4 pct. af den samlede danske
svinekødsimport, der udgør 210.000 ton iflg. Landbrug & Fødevarers seneste statistik (for
2015). Ud af den totale samlede import til Danmark bliver størstedelen videreforarbejdet til
eksempelvis pålæg, pølser på virksomheder i Danmark - og bliver dermed mærket som
”produceret” i Danmark.
I Coop ønsker vi at være transparente overfor forbrugerne om, hvor
vores ferske svinekød kommer, hvorfor der angives oprindelsesland på emballagen.
Forarbejdningsindustrien kunne overveje at levere samme grad af transparens til forbrugernes
fordel og samtidig medvirke til at skabe mere klarhed over, i hvilke sammenhænge det
udenlandske kød bliver anvendt.
3. En redegørelse over, om det Coop sælger i sine butikker, lever op til den standard,
der er for ét hjerte (i det statslige dyrevelfærdsmærke)?
Coop er ikke en del af den statslige ordning, hvorfor vi hverken fører varer eller ønsker at
markedsfører varer indenfor denne ordning. Ønsker man en redegørelse over varer omfattet af
dyrevelfærdsmærkningsordninger, som Coop anerkender, kan dette naturligvis eftersendes.
Afslutningsvis, er Coop altid åbne overfor en åben dialog med Miljø- og Fødevareministeriet og
andre i interessenter, i bestræbelserne på at udvikle den statslige ordning eller andre tiltag, på en
måde som er til gavn for dyrevelfærden og som kan fremstå med høj troværdighed overfor
forbrugerne.
Med venlig hilsen
Signe D. Frese,
CSR-Direktør, Coop
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 447: Orientering om svar fra COOP om det statslige dyrevelfærdsmærke
1761482_0004.png
4(4)