Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 22. maj 2017
Kære medlemmer af udvalget
I forbindelse med min besvarelse den 5. april 2017 af mundtligt § 20 spørgsmål S 1000, stillet af Pia
Adelsteen (DF), vedrørende Coops udtalelser om det statslige dyrevelfærdsmærke blev jeg af spørgeren
bedt om at undersøge, hvor meget af det svinekød, som Coop sælger, der er importeret, og samtidig
bede Coop redegøre for, om alt det kød, Coop sælger i sine butikker, mindst lever op til den standard,
der gælder for ét hjerte i det statslige dyrevelfærdsmærke.
./.
Fødevarestyrelsen har på mine vegne anmodet Coop om de ovennævnte oplysninger, og Coop har ved
brev af 12. maj 2017 svaret på anmodningen, som jeg vedhæfter til udvalgets orientering.
Min holdning til Dyrevelfærdsmærket afviger på en række punkter fra den, der kommer til udtryk i
Coops brev. Coop oplyser bl.a. i sit brev, at der ikke sker automatisk registrering af oprindelsesland i
deres systemer, og at det derfor ikke har været muligt at udarbejde en opgørelse over, hvor det kød der
sælges i Coops butikker kommer fra. Coop oplyser ikke, hvorvidt det kød, Coop sælger i sine butikker,
mindst lever op til niveauet for ét hjerte i det statslige dyrevelfærdsmærke.
./.
Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af de mundtlige § 20 spørgsmål S 999 og S 1000 samt mine
tidligere besvarelser af MOF 2015-16 Alm. del - spørgsmål 448, 449, 451 og 452.
Afslutningsvist kan jeg nævne, at Coop har meddelt, at de gerne vil deltage i det fremtidige arbejde
med at udvide Dyrevelfærdsmærket til andre produktgrupper, herunder udvikling af
dyrevelfærdskriterier for æg og slagtekyllinger.
1
Esben Lunde Larsen
/
Esben Egede Rasmussen
1
http://www.ft.dk/samling/20161/spoergsmaal/S999/index.htm
http://www.ft.dk/samling/20161/spoergsmaal/S1000/index.htm
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk