Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 432
Offentligt
1756311_0001.png
NOTAT
Jura
Ref. SIKOY
Den 1. maj 2017
Notat om tiltrædelse af to ændringer til Espoo-konventionen
fra henholdsvis 2001 og 2004
Indledning:
Konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænser, kaldet Espoo-
konvention (The Convention on Environmental Impact Assessment in a Transboundary Context), er
en FN-konvention, som trådte i kraft den 10. september 1997.
Konventionen har til formål at sikre parternes forpligtelser til at gennemføre vurderinger af virkning-
erne på miljøet tværs over landegrænser ved større anlæg og projekter. Disse vurderinger om virk-
ningerne på miljøet skal foretages tidligst muligt forud for det pågældende lands beslutning om
godkendelse af et projekt, og pålægger parterne en generel forpligtelse med hensyn til notifikation og
samråd vedrørende alle store projekter.
Danmark ratificerede Espoo-konventionen den 14. marts 1997, og den er bekendtgjort i bekendt-
gørelse nr. 71 af 4. november 1999 af konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne
på miljøet tværs af landegrænserne.
Ved partsmøder i 2001 og 2004 har konventionens parter vedtaget ændringer (første og anden
ændring) til Espoo-konventionen.
Under det 2. partsmøde den 27. februar 2001 (første ændring) blev det dels besluttet at udvide
definitionen af ”offentligheden”, sådan at den omfatter foreninger, organisationer
og lignende i
overensstemmelse med national lovgivning og praksis, og dels at FN medlemmer uden for UNECE
(United Nations Economic Commission for Europe) har mulighed for at ratificere og blive part til
Espoo-konventionen. Ændringerne træder først i kraft, når alle parter, som var part den 27. februar
2001, har ratificeret ændringerne.
Ved det 3. partsmøde den 4. juni 2004 (anden ændring) blev det besluttet, at nabostater så vidt muligt
skal have muligheden for at deltage i en indledende VVM-proces. Derudover består ændringerne i at
udvide listen over aktiviteter, som skal underlægges en VVM-vurdering, som strømliner konventionen
i forhold til EU’s VVM-direktiv.
Ændringerne omhandler også institutionelle spørgsmål under
konventionen såsom overvågning af efterlevelse.
For begge ændringer gælder det, at EU har gennemført ændringerne i Rådets direktiv 85/337/EØF
med senere direktivændringer og findes i det kodificeret direktiv 2011/92/EF af 13. december 2011 om
vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet. Idet EU har ratificeret
ændringerne, er Danmark allerede bundet af dem og handler hermed i overensstemmelse med
ændringerne.
Espoo-konventionens forhistorie:
I 1972 blev der i Stockholm afholdt en konference om the Human Environment. Konferencen
omhandlede en stats ansvar til at sikre, at aktiviteter under deres jurisdiktion og kontrol ikke
forårsager skade på miljøet i andre stater eller områder uden for en stats grænse.
Miljøstyrelsen • Haraldsgade 53 • 2100 København Ø
Tlf. 72 54 40 00
• CVR 37606030 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 432: Notat om tiltrædelse af ændringer til Espoo-konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænser, fra miljø- og fødevareministeren
1756311_0002.png
I 1975 blev der afholdt en ny konference, hvor omdrejningspunktet var at følge op på begrebet
vurdering af virkning på miljøet (VVM). I begyndelsen af 1980’erne var en procedure for VVM fastlagt
i en lang række medlemsstater af UNECE. Senere blev en gruppe af eksperter om VVM nedsat til at
rådgive ECE-medlemmer om miljø- og vandproblemstillinger.
På et seminar i 1987 afholdt i Warszawa om VVM, blev det besluttet, at udvikle en rammeaftale om
VVM på tværs af landegrænserne. De efterfølgende møder om en rammeaftale til at sikre gennemførsel
af miljøvurdering af projekter tværs over landegrænsen resulterede i en konvention på mødet den 25.
februar 1991 i Espoo, Finland.
Dansk holdning under forhandlingsforløbet til ændringerne:
I forhandlingsforløbet har der fra dansk side været lagt vægt på følgende punkt:
-
Konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på
miljøet på tværs af landegrænser er god. Den bør ikke ændres
udover almindelig tilpasning til andre konventioner herunder Århuskonventionen og
opdatering i takt med samfundsudviklingen i øvrigt.
Første ændring og dens indhold:
De centrale dele er:
-
Artikel 1 der indeholder definitioner på begreber, som anvendes i konventionen
-
Artikel 17 omhandler ratifikation, accept eller godkendelse af konventionen
Artikel 1: Begrebet ”offentligheden”
Begrebet ”offentligheden” udvides til i overensstemmelse med national lovgivning eller praksis at
omfatte foreninger, organisationer eller grupper.
Artikel 17: Ratifikation, accept eller godkendelse af konventionen
Ændringerne til Espoo-konventionens artikel 17 indebærer, at FN-medlemmer uden for UNECE kan
anmode om tiltrædelse af konventionen efter godkendelse fra ’Meeting of the Parties’. Behandlingen
om godkendelse af anmodninger om tiltrædelse af konventionen kan ikke ske, før ændringen er trådt i
kraft for alle stater og organisationer, som var part til denne konvention den 27. februar 2001.
Yderligere består ændringen i artikel 17 af, at stater eller organisationer, der ratificerer, accepterer eller
godkender konventionen, samtidig forventes at ratificere, acceptere eller godkende de ændringer, der
blev vedtaget på 2. partsmøde den 27. februar 2001.
Anden ændring og dens indhold:
De centrale dele er:
-
Artikel 2 omhandler de almindelige bestemmelser i konventionen
-
Artikel 8 omhandler parternes forpligtelser ved bilateralt og multilateralt samarbejde
-
Artikel 11 omhandler parternes fortløbende tilsyn med gennemførsel af konventionen og
erfaringsudveksling
-
Artikel 14 omhandler ændringer til Espoo-konventionen
-
Artikel 14 bis affattes som en ny artikel omhandlende tilsyn med efterlevelsen af
bestemmelserne i konventionen
-
Appendiks I (bilag) omhandler liste over aktiviteter, der må antages at have en mærkbar
skadevirkning på miljøet tværs over landegrænserne, som skal miljøvurderes
-
Appendiks VI (bilag) omhandler elementer i et bilateralt og multilateralt samarbejde
Artikel 2: Almindelige bestemmelser i konventionen
Der indsættes et nyt stykke i konventionens artikel 2 efter stk. 10. Hvis en part har til hensigt at
gennemføre en procedure med henblik på at bestemme indholdet i dokumentationen til vurdering af
virkningerne på miljøet, bør den berørte part i passende omfang have mulighed for deltagelse i denne
procedure.
2
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 432: Notat om tiltrædelse af ændringer til Espoo-konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænser, fra miljø- og fødevareministeren
1756311_0003.png
Artikel 8: Parternes forpligtelser ved bilateralt og multilateralt samarbejde
Parterne har mulighed for at indgå bilaterale eller multilaterale aftaler med henblik på at opfylde deres
forpligtelser i henhold til Espoo-konventionen. Ændringen til artikel 8 består i, at parternes
forpligtelser i henhold til Espoo-konventionen også omfatter forpligtelser i henhold til protokoller til
konventionen.
Det kan oplyses, at beslutning om at udarbejde en protokol til Espoo-konventionen om strategisk
miljøvurdering blev truffet i forbindelse med andet partsmøde i 2001.
Artikel 11: Møder mellem parterne
Artikel 11 regulerer mødeafholdelse mellem parterne til konventionen, herunder at parterne
fortløbende skal føre tilsyn med gennemførelsen af konventionen og udveksle erfaring med
fremgangsmåder og metoder til procedurer for miljøvurdering på tværs af landegrænserne. På
partsmøderne drøftes ændringer til konventionen og der bliver truffet beslutninger om yderligere
foranstaltninger til at virkeliggøre Espoo-konventionens formål.
Ændringen til artikel 11 består i, at artikel 11, stk. 2, c) erstattes med et nyt c). Det nye stykke c) gør det
muligt for parterne at søge hjælp hos og samarbejde med kompetente organer, der har ekspertise
angående virkeliggørelsen af konventionens formål.
Derudover indsættes der til artikel 11 to nye underafsnit som g) og h). Underafsnit g) gør det muligt at
udarbejde protokoller til konventionen, og underafsnit h) gør det muligt at oprette hjælpeorganer til
brug for gennemførelsen af konventionen.
Artikel 14: Ændringer til konventionen
Artikel 14, stk. 4 omhandler ikrafttrædelsestidspunktet for ændringer af konventionen. Ændringen
indebærer, at ændringer til konventionen træder i kraft for de parter, der har ratificeret, godkendt eller
accepteret dem, på 90. dag efter dagen, hvor depositaren har modtaget meddelelse om deres
ratifikation, godkendelse eller accept fra mindst tre fjerdedele af antallet af parter på tidspunktet for
deres vedtagelse.
Artikel 14 bis: Overvågning af efterlevelse
Artikel 14 bis er en ny artikel, der indsættes i konventionen. Artikel 14 bis pålægger parterne at føre
tilsyn med efterlevelsen af bestemmelserne i konventionen ved en regelmæssig rapportering fra
parterne. Konventionens parter træffer på partsmøde beslutning om rapporteringsfrekvensen og de
oplysninger rapporterne skal indeholde.
Efterlevelsesproceduren skal ligeledes gælde for protokoller, der er vedtaget i medfør af Espoo-
konventionen.
Appendiks I(bilag): Liste over aktiviteter
Appendiks I erstattes af en ny liste over aktiviteter og projekter, der antages at have en mærkbar
skadevirkning på miljøet tværs over landegrænserne, som skal underlægges en procedure til vurdering
af virkningerne på miljøet, herunder dokumentation til miljøkonsekvensvurderingen.
Appendiks VI (bilag): Bilateralt og multilateralt samarbejde
I bilag 6 tilføjes der et nyt stykke. Det nye stykke gør det muligt for implicerede parter i et bilateralt og
multilateralt samarbejde at etablere ordninger med henblik på at give protokoller til konventionen fuld
effekt.
Danmarks opfyldelse af konventionen:
Opfyldelse af ændringerne til Espoo-konventionen medfører umiddelbart ikke behov for lovændringer.
Konventionen er i alt væsentligt gennemført i Danmark ved
-
Lov nr. 425 af 18. maj 2016 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete
projekter (VVM)
3
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 432: Notat om tiltrædelse af ændringer til Espoo-konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænser, fra miljø- og fødevareministeren
1756311_0004.png
Loven har til formål at sikre et højt miljøbeskyttelse og inddrage miljøhensyn under udarbejdelse og
vedtagelse af planer og programmer og ved tilladelse til projekter. Derudover har loven til formål at
sikre en gennemførelse af miljøvurdering af planer, programmer og projekter, som kan få væsentlig
indvirkning på miljøet.
Loven indeholder bestemmelser om, at såfremt en plan, et program eller et projekt forventes at have
væsentligt indvirkning på miljøet i en anden stat, skal denne stat høres og modtage oplysninger om
mulige grænseoverskridende virkninger på miljøet.
Økonomiske og administrative konsekvenser for staten
Danmarks tiltrædelse af ændringerne til konventionen vurderes ikke at indebære nye finansielle eller
administrative konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Danmarks tiltrædelse af ændringerne til konventionen vurderes ikke at have erhvervsøkonomiske
konsekvenser.
Forholdet til EU:
EU har ratificeret Espoo-konventionen den 24. juni 1997 og har ratificeret ændringerne til Espoo-
konventionen den 18. januar 2008.
Ændringerne indgår i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om
vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet og i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private
projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet).
I dansk ret er direktiverne gennemført ved lov om miljøvurdering af planer og programmer og af
konkrete projekter (VVM).
Direktiverne omhandler en medlemsstats pligt til at give en frist for den anden medlemsstat til at
angive, hvorvidt den ønsker at deltage i de beslutningsprocedurer for gennemførsel af vurdering af
virkningerne på miljøet, hvis det kan forventes, at projektet vil have væsentlig indvirkning på miljøet i
en anden medlemsstat.
En grænseoverskridende høring skal ligeledes finde sted, når der er tale om en plan eller program, som
kan få væsentlig indvirkning på miljøet i en anden medlemsstat.
Derudover finder direktiverne anvendelse på en bred vifte af planer og programmer samt projekter,
som fastlægger detaljerede krav om vurdering af og rapporter om deres miljøpåvirkninger.
Forholdet til Grundloven:
Folketinget orienteres herved om tiltrædelse af ændringerne, som ikke vurderes at være af større
betydning.
Ratifikationsforbehold:
Miljøstyrelsen (daværende Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning) har hørt Grønlands Selvstyre og
Færøske Udenlands- og Erhvervsministerium om, hvorvidt Grønland og Færøerne vil tiltræde æn-
dringerne til Espoo-konventionen.
Der foreligger endnu ikke en tilbagemelding fra Grønland eller Færøerne.
På denne baggrund bør der tages foreløbigt territorialt forbehold for både Grønland og Færøerne i
forbindelse med den kommende danske ratifikation af ændringerne til Espoo-konventionen.
4