Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 43
Offentligt
J. nr. 2016-15-30-00050/KISE
Høringsversion af 14/10/2016
Forslag
til
Lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
(Forlængelse af overgangsordning for bindestalde m.v.)
§1
I lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg, jf. lovbekendtgørelse nr. 470 af 15. maj
2014, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 39, stk. 1,
ændres »jf. dog stk. 2-4« til: »jf. dog stk. 2-5«.
2.
I
§ 39, stk. 2,
udgår », 17«.
3.
I
§ 39
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk.
3.
For bedrifter som nævnt i stk. 1 finder § 17 anvendelse fra den 1. juli 2022.«
Stk. 3 - 4 bliver herefter stk. 4 - 5.
4.
§ 41
affattes således:
Ȥ
41.
Loven finder indtil den 1. juli 2027 ikke anvendelse på bygninger, hvor kreaturer står
opbundet (bindestalde), som er taget i brug før den 1. juli 2010, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Anvendelse af de i stk. 1 nævnte bygninger i perioden fra og med den 1. juli 2022 til og med
den 30. juni 2027 forudsætter, at følgende betingelser er opfyldt:
1) At kreaturerne hvert år har adgang til græsarealer i mindst 150 dage i mindst 6 timer dagligt
i perioden fra den 15. april til og med den 31. oktober. Kreaturerne kan dog holdes på stald,
a) hvis det er nødvendigt for at beskytte dyrene mod unormale vejrforhold,
b) hvis det er nødvendigt for at beskytte marken mod skader ved unormale vejrforhold,
c) hvis det er nødvendigt for at beskytte dyrene mod alvorlige insekt- eller
parasitangreb, eller
1
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Udkast til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
d) hvis dyrene skal insemineres, undersøges eller behandles af veterinære årsager på en
måde, der nødvendiggør, at dyrene ikke opholder sig udendørs.
2) At de i bindestalden anvendte bindsler giver kreaturerne tilstrækkelig bevægelsesfrihed.
Stk. 3.
Der skal for flokken af kreaturer, jf. stk. 2, nr. 1, ske registrering af,
1) hvilke datoer flokken har haft adgang til græsarealer, og
2) datoerne for opstaldning af flokken som følge af forhold, der er nævnt i stk. 2, nr. 1,
litra a) – c) med angivelse af det konkrete forhold.
Stk. 4.
Bestemmelsen i § 6 finder anvendelse på opbundne kreaturer i bygninger som nævnt i stk. 1
og 2. Endvidere finder kravene i § 13 anvendelse i forhold til kravet om afgræsning som omfattet af
stk. 2, nr. 1.«
§2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.
2
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Udkast til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund for lovforslaget
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Gældende ret
3.1.1. Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
3.1.2. Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
3.1.3. Dyreværnsloven
3.1.4. Bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr
3.1.5. Bekendtgørelse om beskyttelse af kalve
3.1.6. Anden regulering
3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og de foreslåede ordninger
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
3
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Udkast til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at forlænge lovens overgangsordning for bindestalde, der kan opfylde
visse dyrevelfærdsmæssige krav. Det foreslås, at overgangsordningen for bindestalde forlænges
med fem år fra den 1. juli 2022 til den 1. juli 2027.
Bedrifter med bygninger, hvor kreaturer står opbundet (bindestalde), som var taget i brug da loven
trådte i kraft den 1. juli 2010, er omfattet af en overgangsordning, der med en enkelt undtagelse
udskyder lovens anvendelse på disse bygninger indtil den 1. juli 2022, herunder lovens forbud mod
(med enkelte undtagelser) at binde køer.
Bedrifterne vil efter forslaget kunne fortsætte driften af bindestalde i yderligere fem år indtil den 1.
juli 2027 forudsat, at nærmere fastsatte dyrevelfærdsmæssige krav til indretning og drift af
bindestalden er opfyldt.
Formålet med lovforslaget er endvidere for bedrifter, der er etableret før lovens ikrafttræden den 1.
juli 2010, at udskyde kravet om at køer skal have adgang til mindst én roterende kobørste. For disse
bedrifter trådte dette krav i kraft den 1. juli 2016, men det foreslås, at kravet for disse bedrifter
udskydes til at gælde fra den 1. juli 2022.
2. Baggrund for lovforslaget
Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg, der trådte i kraft den 1. juli 2010, indeholder
en række overgangsordninger. Nogle krav (krav som ikke var forbundet med et stort
investeringsbehov) trådte i kraft umiddelbart ved lovens ikrafttræden den 1. juli 2010, mens andre
krav først skal finde anvendelse efter udløbet af en overgangsperiode, herunder for så vidt angår
bedrifter, der allerede var etableret ved lovens ikrafttræden. Overgangsperioderne for de enkelte
krav er af forskellig længde, således, at krav med størst investeringsbehov har de længste
overgangsperioder.
Miljø- og Fødevareministeriet har i 2015 vurderet samtlige overgangsordninger med udgangspunkt
i kvægerhvervets udvikling siden 2010, herunder vurderet dyrevelfærdsmæssige aspekter i forhold
til mulighederne for en generel forlængelse af lovens overgangsordninger. På baggrund heraf
vurderede ministeriet, at overgangsordningen for bindestalde ville kunne forlænges med fem år
indtil den 1. juli 2027. Det er således ministeriets vurdering, at der er bindestalde, hvor dyrene kan
opretholde et acceptabelt velfærdsniveau i en forlænget overgangsperiode, forudsat at nærmere
fastsatte dyrevelfærdsmæssige krav til bindestaldens indretning og drift er opfyldt.
Ministeriet har endvidere med baggrund i erhvervets fortsatte vanskeligheder ved at finde
finansiering til at foretage de nødvendige investeringer for at kunne efterleve lovens krav, herunder
de krav, der trådte i kraft den 1. juli 2016, vurderet, at kravet om, at køer altid skal have adgang til
mindst én roterende kobørste, kan udskydes for bedrifter, der er etableret før lovens ikrafttræden
den 1. juli 2010. Det er ministeriets vurdering, at dette krav, der trådte i kraft den 1. juli 2016, kan
udskydes i en periode frem til den 1. juli 2022 for de nævnte bedrifter, idet kravet ikke vedrører
køernes basale behov for adgang til foder, vand eller hvile, men har til formål, at lette køernes pleje
af deres pels.
.
4
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Udkast til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
I Danmark er der ifølge oplysninger fra Landbrug & Fødevarer i 2015 cirka 625
malkekvægbesætninger, der er opstaldet i bindestald svarende til, at cirka 20 % af de danske
malkekvægbedrifter har bindestalde. Køerne i disse bindestalde udgør ifølge Landbrug & Fødevarer
cirka 8 % af det samlede antal malkekøer i Danmark. Gennemsnitsstørrelsen af besætninger i
bindestalde anslås til at være cirka 70 køer mod cirka gennemsnitligt 165 køer i øvrige
malkekvægbesætninger. Landbrug & Fødevarer anslår, at cirka 200 malkekvægbesætninger vil
kunne gøre brug af muligheden for at kunne fortsætte driften af en bindestald i yderligere fem år.
Landbrug & Fødevarer anslår, at dyrene allerede kommer på græs om sommeren i cirka halvdelen
af disse 200 besætninger.
Økologiske malkekvægbedrifter med under 70 køer kan med de gældende regler for økologisk
malkekvæghold med tilladelse fra NaturErhvervstyrelsen gøre brug af bindestalde. Kreaturerne skal
have adgang til afgræsning i græsningssæsonen. I 2014 anvendte alene 11 økologiske
malkekvægbedrifter bindestald. De fleste af disse bedrifter er mindre bedrifter med 20-40
malkekøer. Forslaget vil med de gældende regler for økologiske malkekvægbedrifter indebære, at
også økologiske malkekvægbedrifter med under 70 køer vil kunne fortsætte med brug af bindestald
i yderligere fem år forudsat, at de opfylder de foreslåede dyrevelfærdsmæssige krav, der skal være
opfyldt for at kunne fortsætte anvendelsen af en bindestald i yderligere fem år.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Gældende ret
3.1.1. Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg trådte i kraft den 1. juli 2010, men indeholder
en række overgangsordninger, herunder ordninger som udskyder ikrafttræden af visse krav i forhold
til bygninger, der var taget i brug ved lovens ikrafttræden den 1. juli 2010 og i forhold til bedrifter,
der er etableret før den 1. juli 2010. Loven bygger på anbefalinger i Arbejdsgruppen om hold af
malkekvægs rapport om hold af malkekvæg fra februar 2009.
I henhold til lovens § 15 er det forbudt at binde køer. I henhold til lovens § 41, stk. 1, finder loven
indtil den 1. juli 2022, med undtagelse af lovens § 6, ikke anvendelse på bygninger, hvor kreaturer
står opbundet (bindestalde), som er taget i brug før den 1. juli 2010. Indtil den 1. juli 2022 finder
forbuddet mod opbinding i § 15 således ikke anvendelse på bindestalde.
Forbuddet i lovens § 6 mod at anvende stødgivende elektriske aggregater til at styre kreaturers
adfærd har fundet anvendelse på bindestalde siden lovens ikrafttræden den 1. juli 2010, men ifølge
lovens § 6, stk. 2, kan Miljø- og Fødevareministeren fastsætte regler om, at forbuddet ikke gælder
for visse anvendelser af nærmere angivne aggregater. Bemyndigelsen er udnyttet til i
bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg at fastsætte en bestemmelse om, at
det indtil 1. juli 2022 er tilladt at anvende stødgivende elektriske aggregater (kotrænere) til at styre
kreaturers gødningsafsætning i bindestalde, jf. nedenfor under afsnit 3.1.2. om bekendtgørelse om
hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg.
I lovens § 13 er fastsat bestemmelser vedrørende afgræsning. I henhold til bestemmelsen må
kreaturer først komme på græs, når vejrforhold, mark, græs og drivveje er egnede hertil. Drivveje
skal bestå af et farbart underlag. Ved ekstreme vejrsituationer skal kreaturer holdes på stald. I varme
perioder skal alle kreaturer på afgræsningsarealet have mulighed for at få skygge eller have adgang
5
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Udkast til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
til stald. Endvidere fremgår det af bestemmelsen, at kreaturer skal have adgang til vand i
umiddelbar forbindelse med afgræsningsarealet. Bestemmelsen gælder ikke for bindestalde.
Af lovens § 17 fremgår, at køer altid skal have adgang til mindst én roterende kobørste. Hvis
besætningen er på mere end 50 køer, skal der være mindst én roterende kobørste pr. 50 køer. Ved
beregning af kravet til antallet af kobørster afrundes til nærmeste hele antal kobørster. Dette
betyder, at der på en bedrift med f. eks. 130 køer skal være mindst tre roterende kobørster.
Bestemmelsen skal sikre, at køerne har mulighed for at udøve komfortadfærd.
For bedrifter etableret før den 1. juli 2010 fandt kravet i § 17 anvendelse fra den 1. juli 2016, jf.
lovens § 39, stk. 2. For bedrifter etableret fra og med den 1. juli 2010 har kravet i § 17 fundet
anvendelse fra lovens ikrafttræden den 1. juli 2010.
3.1.2. Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
Som konsekvens af overgangsbestemmelsen i lovens § 41, stk. 1, jf. ovenfor under afsnit 3.1.1. om
lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg, finder bekendtgørelse om hold af malkekvæg
og afkom af malkekvæg ikke anvendelse på bindestalde indtil den 1. juli 2022. Dog er der i
bekendtgørelsens § 45 fastsat den ovenfor i afsnit 3.1.1. nævnte bestemmelse vedrørende
anvendelse af stødgivende elektriske aggregater. Bestemmelsen er en udmøntning af lovens § 6, stk.
2, som gælder for bindestalde, og bestemmelsen finder derfor også anvendelse på disse. Ifølge
bestemmelsen er det således indtil den 1. juli 2022 tilladt at anvende stødgivende elektriske
aggregater (kotrænere) til at styre kreaturers gødningsafsætning i bindestalde.
3.1.3. Dyreværnsloven
I henhold til § 3 i lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg finder reglerne i
dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1019 af 29. juni 2016, og regler fastsat i medfør af
dyreværnsloven tillige anvendelse på enhver bedrift med hold af malkekvæg eller afkom af
malkekvæg.
Dyreværnsloven indeholder ikke særlige regler om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg,
men en række af lovens regler finder anvendelse på alle typer af dyrehold, herunder
bestemmelserne i lovens §§ 1-3.
Det fremgår af dyreværnslovens § 1, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt
mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Efter lovens § 2 skal enhver, der holder
dyr, sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under
hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i
overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.
For så vidt angår rum eller arealer, hvor dyr holdes, følger det af lovens § 3, stk. 1, at rum eller
arealer skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov tilgodeses. Det skal herunder sikres, at dyr
har den fornødne bevægelsesfrihed også under optagelse af foder og drikke og ved hvile. Dyr skal
endvidere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov.
3.1.4. Bekendtgørelse om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr
Bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr finder
anvendelse på hold af landbrugsdyr, herunder malkekvæg. Bekendtgørelsen indeholder
6
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Udkast til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
minimumskrav, der altid skal være opfyldt ved hold af landbrugsdyr, medmindre strengere krav er
fastsat i anden lovgivning, jf. bekendtgørelsens § 1. Bekendtgørelsen gennemfører Rådets direktiv
98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål.
3.1.5. Bekendtgørelse om beskyttelse af kalve
Bekendtgørelse nr. 35 af 11. januar 2016 om beskyttelse af kalve (kalvebekendtgørelsen)
gennemfører Rådets direktiv 2008/119/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav til
beskyttelse af kalve (kodificeret udgave). Bekendtgørelsen finder anvendelse på bedrifter med
kalve, der holdes indelukket med henblik på avl og opfedning, herunder i malkekvægbesætninger i
bindestalde. Ved kalve forstås et kreatur på indtil 6 måneder. Af § 6 i bekendtgørelsen følger, at
kalve ikke må bindes. Flokvis opstaldede kalve kan dog bindes i perioder på højst en time på det
tidspunkt, hvor de fordres med mælk eller mælkeerstatning.
3.1.6. Anden regulering
Danmark og Det Europæiske Fællesskab er kontraherende parter til Den Europæiske Konvention af
10. marts 1976 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål. I medfør af konventionen er
der nedsat en stående komité med repræsentanter fra de kontraherende parter, som er ansvarlig for
udarbejdelse og vedtagelse af rekommandationer til de kontraherende parter om gennemførelse af
principperne i konventionen. Den stående komité vedtog den 21. oktober 1988 en rekommandation
om kvæg. Rekommandationen om kvæg anses for opfyldt ved dyreværnslovens generelle
bestemmelser.
Endvidere indeholder bl.a. følgende retsakter regler vedrørende dyrevelfærd, som er relevante for
hold af malkekvæg: Lov nr. 256 af 27. maj 1956 om værn af dyr, bekendtgørelse nr. 828 af 7.
november 1997 om afhorning af dyr, bekendtgørelse nr. 607 af 25. juni 2009 om forbud mod brug
af visse aggregater, halsbånd m.v. til dyr, bekendtgørelse nr. 1462 af 7. december 2015 om
halekupering og kastration af dyr, Rådets forordning (EF) Nr. 1099/2009 af 24. september 2009 om
beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet (aflivningsforordningen), lovbekendtgørelse nr. 258 af 8.
marts 2013 om forbud mod slagtning og aflivning af drægtige produktionsdyr og heste i den sidste
tiendedel af drægtighedsperioden samt bekendtgørelse nr. 35 af 14. februar 2014 om slagtning og
aflivning af dyr.
3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og de foreslåede ordninger
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at det vil være dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt, at udskyde
kravet om roterende kobørster for bedrifter etableret før den 1. juli 2010 i en periode frem til den 1.
juli 2022.
Formålet med kravet om kobørster er, at køerne skal have mulighed for komfortadfærd, dvs.
adfærd, der øger køernes kropslige velbefindende. Selvom kobørster er gavnlige for køernes
komfortadfærd, vurderes det at være dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt at udskyde kravet i fem år.
I henhold til bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger (bekendtgørelse
nr. 34 af 11. januar 2016) skal kvægbesætninger med enten 100 køer eller 200 handyr og hundyr,
der endnu ikke har kælvet, indgå en sundhedsrådgivningsaftale med en praktiserende dyrlæge. Det
foreslås, at der i de praktiserende dyrlægers sundhedsrådgivning indgår en vurdering af, om
dyrevelfærden er tilstrækkelig for så vidt angår køers adgang til at udføre tilstrækkelig hudpleje.
7
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Udkast til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
De bedrifter, som ikke er underlagt kravet om sundhedsrådgivningsaftaler kan frivilligt indgå en
aftale med en praktiserende dyrlæge, jf. bekendtgørelsens § 6. Under 5 pct. af malkekøerne står i
besætninger uden en sundhedsrådgivningsaftale, hvilket i 2016 anslås til at omfatte cirka 27.500
køer.
Det bemærkes, at bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg indeholder krav
om, at ungdyr og kalve, der opstaldes i grupper, skal have adgang til at udføre hudpleje, jf.
bekendtgørelsens §§ 39-40. Bekendtgørelsen vil blive ændret således, at kravet om hudpleje for
ungdyr og kalve, der opstaldes i grupper, vil få en tilsvarende overgangsordning som den for
malkekøer foreslåede.
I forhold til bindestalde vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at det vil være
dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt at forlænge overgangsperioden for visse bindestalde med fem år
fra den 1. juli 2022 til den 1. juli 2027. Bindestalde er ofte staldbygninger fra før år 2000 og
anvendes typisk til mindre besætninger. Køerne står bundet i en bås året rundt, medmindre de
kommer på græs om sommeren. Selvom bindestalde generelt set er en staldtype, der er under
afvikling, er det ministeriets vurdering, at der er bindestalde, hvor dyrene kan opretholde et
acceptabelt velfærdsniveaunår henses til de dyrevelfærdsmæssige krav, der i henhold til lovforslaget
skal være opfyldt, for at drift af en bindestald kan fortsætte i en forlænget overgangsperiode.
Den gældende overgangsordning i lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg medfører, at
lovens bestemmelser, bortset fra lovens § 6 vedrørende anvendelse af elektriske aggregater, ikke
finder anvendelse på bindestalde frem til den 1. juli 2022. Ved forslaget om at forlænge
overgangsordningen vil denne retstilstand fortsætte for de bindestalde, der opfylder
forudsætningerne for at være omfattet af den forlængede overgangsordning. Det foreslås dog, at
bestemmelsen i lovens § 13 vedrørende afgræsning skal finde anvendelse i forhold til disse
bedrifter. I henhold til bestemmelsen må kreaturer først komme på græs, når vejrforhold, mark,
græs og drivveje er egnede hertil. Ved ekstreme vejrsituationer skal kreaturer holdes på stald. I
varme perioder skal alle kreaturer på afgræsningsarealet have mulighed for at få skygge eller have
adgang til stald. Endvidere fremgår det af bestemmelsen, at kreaturer skal have adgang til vand i
umiddelbar forbindelse med afgræsningsarealet. Ministeriet vurderer ud fra en dyrevelfærdsmæssig
betragtning, at der er behov for, at bestemmelsen finder anvendelse på bindestalde i en forlænget
overgangsordning i og med, at der i den foreslåede forlængede overgangsperiode stilles krav om, at
køerne kommer på græs i sommerhalvåret.
Fortsat drift af en bindestald fra og med den 1. juli 2022 vil forudsætte, at nærmere fastlagte
dyrevelfærdsmæssige krav til bindestaldens indretning og drift er opfyldt. De foreslåede krav
omfatter følgende to krav:
Det foreslås, at det skal være et krav, at kreaturerne kommer på græs i sommerhalvåret. Der vil
blive stillet krav om, at kreaturerne skal have adgang til græsarealer i mindst 150 dage i mindst 6
timer dagligt i perioden fra den 15. april til og med den 31. oktober.
Indenfor de 150 dage vil kreaturerne dog kunne holdes på stald, hvis det er nødvendigt for at
beskytte dyrene mod unormale vejrforhold, hvis det er nødvendigt for at beskytte marken mod
skader ved unormale vejrforhold eller hvis det er nødvendigt for at beskytte dyrene mod alvorlige
insekt- eller parasitangreb. Dyrene vil endvidere kunne holdes på stald hvis dyrene skal
8
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Udkast til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
insemineres, undersøges eller behandles af veterinære årsager på en måde, der nødvendiggør, at
dyrene ikke opholder sig udendørs.
I rapporten fra Arbejdsgruppen om hold af malkekvæg fra februar 2009, der danner grundlag for
den nuværende lov, anføres det, at undersøgelser vedrørende afgræsningens indvirkning på køers
adfærd viser en række fordele ved afgræsning. Det anføres, at ved græsning har køerne mulighed
for at bevæge sig uhindret i naturlig gang eller løb. Det anføres, at undersøgelser vedrørende
afgræsningens indvirkning på sundhed viser, at der i forhold til forskellige sygdomme både findes
fordele og ulemper ved afgræsning. Flertallet i arbejdsgruppen var af den opfattelse, at det er
velfærdsmæssigt forsvarligt at opstalde malkekøer hele året i stalde, som lever op til de nye regler
(reglerne i den nuværende lov). Arbejdsgruppen anbefalede, at det – med en passende
overgangsordning – skulle forbydes at holde køer i bindestalde. Arbejdsgruppen anbefalede også, at
der i overgangsperioden blev stillet krav om, at køer i bindestalde skal have adgang til græsarealer i
sommerperioden. Dette krav kom dog ikke med i den nuværende lov, men Miljø- og
Fødevareministeriet vurderer ud fra en samlet betragtning, at det vil være hensigtsmæssigt at stille
krav om afgræsning i sommerhalvåret for kreaturer opstaldet i bindestalde i en forlænget
overgangsperiode.
Det foreslåede krav om afgræsning svarer til, hvad der gælder i udfasningsperioden for anvendelsen
af fuldspaltegulve for kviekalve og kvier, der holdes på fuldspaltegulve, jf. lovens § 42.
At det kun vil være bestemmelserne i §§ 6 og 13, men derimod ikke de øvrige bestemmelser i
loven, som vil finde anvendelse på bindestalde i en forlænget overgangsordning, vil indebære, at
ungdyr, der holdes på fuldspaltegulve i en bindestald, vil kunne fortsætte med at blive holdt på
fuldspaltegulve indtil den 1. juli 2027. Ifølge lovens § 30 må ungdyr ikke holdes på fuldspaltegulv.
Ifølge lovens § 39, stk. 3, finder § 30 anvendelse fra den 1. juli 2024 for bedrifter, der er etableret
før den 1. juli 2010, men dette vil ikke være tilfældet for bindestalde, som bliver omfattet af den
foreslåede overgangsordning, eftersom loven – herunder § 30 – først vil finde anvendelse på disse
bindestalde fra den 1. juli 2027. Forlængelsen af overgangsordningen for ungdyr på fuldspaltegulve
vil alene omfatte ungdyr i bindestalde.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at det vil være acceptabelt i yderligere tre år at tillade, at
ungdyr opstaldet i bindestalde kan holdes på fuldspaltegulve i modsætning til ungdyr i andre stalde.
Såfremt dette ikke bliver muligt, vil det indebære, at langt færre landmænd vil kunne gøre brug af
den forlængede overgangsordning for bindestalde, idet det ikke vurderes realistisk, at landmænd
med bindestalde vil have økonomisk mulighed for at investere i ændring af en del af en stald, der i
øvrigt med den nuværende indretning af stalden (som bindestald) alene vil kunne anvendes indtil 1.
juli 2027.
Der vil for flokken af kreaturer skulle ske registrering af, hvilke datoer kreaturerne (flokken) har
haft adgang til græsarealer, og datoerne for opstaldning af kreaturerne (flokken) som følge af de
forhold, der er nævnt i forslaget til § 41, stk. 2, nr. 1. Kravene om registrering svarer til, hvad der er
gældende i forhold til kviekalve og kvier, jf. den gældende lovs § 42, stk. 3, dog således, at det
foreslås, at registrering i den forlængede overgangsperiode alene skal ske i forhold til flokken af
kreaturer og ikke i forhold til det enkelte kreatur,
Det foreslås dernæst, at der bliver stillet krav om, at de i bindestalden anvendte bindsler giver
kreaturerne tilstrækkelig bevægelsesfrihed. Ifølge oplysninger fra Landbrug & Fødevarer er der i
9
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Udkast til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
Danmark kun ganske få besætninger med de såkaldte stangbindsler. Landbrug & Fødevarer anslår,
at mellem 1 og 10 besætninger fortsat anvender disse bindsler, som efter ministeriets opfattelse ikke
bør finde anvendelse i en forlænget overgangsperiode. Ifølge Landbrug & Fødevarer anvendes der i
de fleste bindestalde de såkaldte Vendsysselbindsler, der efter ministeriets opfattelse vil være
dyrevelfærdsmæssigt acceptable i en forlænget overgangsperiode set i forhold til kravet om, at
kreaturerne skal have den fornødne bevægelsesfrihed, forudsat, at bindslerne anvendes korrekt.
Stangbindsler begrænser derimod dyrenes bevægelsesfrihed i en sådan grad, at ministeriet ikke
finder grundlag for at tillade, at disse bindsler anvendes i en forlænget overgangsperiode.
Bestemmelsen i § 45 i bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg, der er
fastsat i henhold til bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 6, stk. 2, og i henhold til hvilken det er
tilladt at anvende stødgivende elektriske aggregater (kotrænere) til at styre kreaturers
gødningsafsætning i bindestalde vil blive videreført til at gælde for de bindestalde, der vil være
omfattet af den forlængede overgangsordning. I den forbindelse vil det blive præciseret, at
bestemmelsen kun gælder opbundne kreaturer.
Fortsat drift af bindestalde i yderligere fem år fra og med den 1. juli 2022 vil kunne ske, uden at den
enkelte landmand skal ansøge om tilladelse hertil. Det vil være op til den enkelte landmand selv
atsikre, at de dyrevelfærdsmæssige krav for fortsat drift af bindestalden, jf. ovenfor, er opfyldt. Om
kravene for fortsat drift som bindestald er opfyldt vil blive kontrolleret ud fra en konkret vurdering i
det enkelte tilfælde som led i Fødevarestyrelsens kontrol med malkekvægsbesætninger, såfremt
besætningen udpeges til kontrol.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.
Der gennemføres allerede velfærdskontrol i malkekvægsbesætninger med henblik på at undersøge,
om gældende ret overholdes. Det antages ikke, at den fremtidige kontrol af bindestalde, herunder
kontrol af opfyldelsen af de dyrevelfærdsmæssige krav, der bliver stillet som vilkår for fortsat drift
af en bindestald i en forlænget overgangsperiode, vil indebære et øget ressourceforbrug af
betydning.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering, som har udtalt, at
………………………………………………
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
10
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Udkast til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
1679568_0011.png
8. Forholdet til EU-retten
Forlængelse af overgangsordningen for bindestalde i lovens § 41 samt udskydelse af kravet om
køers adgang til kobørster, jf. §§ 17 og 39 i loven, har ingen EU retlige konsekvenser. Reglerne i
lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg er nationale regler.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den ………. 2016 til den ……………… 2016 været sendt
i
høring
hos
følgende
myndigheder
og
organisationer
m.v.:
………………………………………………
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser /
mindre udgifter
Ingen
Negative konsekvenser /
merudgifter
Ingen
Økonomiske og
administrative konsekvenser
for det offentlige
Økonomiske og
administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Overimplementering af EU-
retlige minimumsforpligtelser
(sæt X)
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Lovforslaget har ingen EU retlige konsekvenser.
JA
NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1-3
I henhold til § 17 i loven, er det et krav, at køer altid skal have adgang til mindst én roterende
kobørste. Hvis besætningen er på mere end 50 køer, skal der være mindst én roterende kobørste pr.
50 køer. Ved beregning af kravet til antallet af roterende kobørster afrundes til nærmeste hele antal
kobørster. Dette betyder, at der på en bedrift med f.eks. 130 køer skal være mindst tre roterende
kobørster.
Ved lovens § 39, stk. 2, etableredes en overgangsordning, hvorved § 17 først skulle finde
anvendelse fra den 1. juli 2016 for bedrifter etableret før den 1. juli 2010. Bestemmelsen trådte
11
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Udkast til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
således i kraft for disse bedrifter den 1. juli 2016. For bedrifter etableret fra og med den 1. juli 2010
har bestemmelsen fundet anvendelse siden lovens ikrafttræden den 1. juli 2010.
Den forslåede ændring af
§ 39, stk. 1,
er en konsekvens af, at der i § 39 indsættes et nyt stk. 3, jf.
nedenfor.
Ved den foreslåede ændring af
§ 39, stk. 2
og indsættelse af et nyt
stk. 3
foreslås det, at kravet i
lovens § 17 om, at køer altid skal have adgang til mindst én roterende kobørste, finder anvendelse
fra den 1. juli 2022 for bedrifter etableret før den 1. juli 2010.
Sager om overtrædelse af § 17, der måtte opstå i perioden frem til lovens ikrafttræden, vil skulle
behandles efter de gældende regler.
Den foreslåede ændring af ikrafttrædelsestidspunktet for § 17 for bedrifter etableret før den 1. juli
2010 vil medføre, at der ikke efter lovens ikrafttræden kan indledes strafforfølgning af
bedriftsansvarlige, der har modtaget påbud for manglende efterlevelse af kravet i § 17. Den
foreslåede ændring indebærer endvidere, at bedriftsansvarlige, hvis straffesag endnu ikke er
endeligt pådømt ved bestemmelsens ikrafttræden, ikke kan straffes, jf. straffelovens § 3, stk. 1. Det
følger endvidere af straffelovens § 3, stk. 2, at allerede idømte, men endnu ikke fuldbyrdede straffe
for manglende efterkommelse af et sådant påbud, ikke skal fuldbyrdes. Det indebærer bl.a., at
endnu ikke betalte bøder for manglende efterkommelse af et påbud for manglende efterlevelse af
kravet i § 17 bortfalder ved lovens ikrafttræden.
I tiden frem til den 1. juli 2022 vil der for de nævnte bedrifter som en del af sundhedsrådgivningen,
som udføres af de praktiserende dyrlæger i medfør af bekendtgørelse om
sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger (bekendtgørelse nr. 34 af 11. januar 2016), indgå
en vurdering af, om dyrevelfærden er tilstrækkelig for så vidt angår køers adgang til at udføre
tilstrækkelig hudpleje.
Sundhedsrådgivningsaftaler er kun obligatorisk for kvægbesætninger med enten 100 køer eller 200
handyr og hundyr, der endnu ikke har kælvet, jf. § 5 i bekendtgørelse om
sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger. Kvægbesætninger med færre dyr end de nævnte
kan dog indgå frivillige sundhedsrådgivnings-aftaler, jf. § 6 i bekendtgørelsen. Under 5 % af
malkekøerne står i besætninger uden sundhedsrådgivningsaftale, hvilket i 2016 anslås til at udgøre
cirka 27.500 køer. Disse besætninger vil dog stadig være underlagt de generelle regler om
dyrevelfærd, som f.eks. bestemmelserne i §§ 1-3 i dyreværnsloven.
Til nr. 4
I henhold til § 41, stk. 1 finder loven indtil den 1. juli 2022 ikke anvendelse på bygninger, hvor
kreaturer står opbundet (bindestalde), som er taget i brug før den 1. juli 2010. Dog finder
bestemmelsen i lovens § 6 anvendelse på de nævnte bygninger. Dette fremgår af § 41, stk. 2.
Den nye affattelse af § 41 forlænger overgangsordningen for bindestalde med fem år således, at
bygninger, hvor kreaturer står opbundet (bindestalde), som er taget i brug før den 1. juli 2010,
fortsat kan anvendes som bindestalde i perioden fra og med den 1. juli 2022 til og med den 30. juni
2027. Dette forudsætter dog, at den enkelte bedrift opfylder de krav, der er nævnt i det foreslåede
stk. 2.
12
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Udkast til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
I det foreslåede stk. 2, nr. 1 fastsættes krav om, at kreaturerne i bindestalde i perioden fra og med
den 1. juli 2022 til og med den 30. juni 2027 kommer på græs i sommerhalvåret. Kreaturerne skal
have adgang til græsarealer i mindst 150 dage i mindst 6 timer dagligt i perioden fra den 15. april til
og med den 31. oktober.
Kravet om afgræsning i sommerhalvåret omfatter alle kreaturer i bindestalden, dvs. også fx
kviekalve, kvier og tyre, der ikke er opbundet.
Kravet om afgræsning gælder ikke, hvis en af de grunde til at kunne holde dyr på stald, som er
nævnt i det foreslåede stk. 2, nr. 1, litra a) – d) er opfyldt. Kreaturerne vil således indenfor de 150
dage kunne holdes på stald, hvis det er nødvendigt for at beskytte dyrene mod unormale
vejrforhold, hvis det er nødvendigt for at beskytte marken mod skader ved unormale vejrforhold
eller hvis det er nødvendigt for at beskytte dyrene mod alvorlige insekt- eller parasitangreb. Dyrene
vil endvidere kunne holdes på stald, hvis de skal insemineres, undersøges eller behandles af
veterinære årsager på en måde, der nødvendiggør, at dyrene ikke opholder sig udendørs.
Kravet om afgræsning i perioden fra den 15. april til og med den 31. oktober svarer til, hvad der
gælder for kviekalve og kvier i udfasningsperioden for anvendelsen af fuldspaltegulve på bedrifter,
der er etableret før den 1. juli 2010, jf. lovens § 42.
Med henblik på at sikre overholdelsen af kravet om afgræsning skal der ifølge det foreslåede stk. 3
for flokken af kreaturer ske registrering af, hvilke datoer kreaturerne (flokken) har haft adgang til
græsarealer, og datoerne for opstaldning af kreaturerne (flokken) som følge af de grunde, der er
nævnt i det foreslåede stk. 2, nr. 1, litra a) – c). Kravene om registrering svarer til, hvad der gælder i
udfasningsperioden for anvendelsen af fuldspaltegulve til kviekalve og kvier på bedrifter, der er
etableret før den 1. juli 2010, jf. lovens § 42, stk. 3. Dog foreslås det, at registrering alene skal ske i
forhold til flokken af kreaturer og ikke i forhold til det enkelte kreatur. Der er således ikke som for
kviekalve og kvier krav om registrering, når enkelte dyr holdes inde på grund af inseminering,
undersøgelse m.m.. Såfremt et enkelt dyr eller enkelte dyr står inde, vil landmanden til enhver tid i
forbindelse med eventuel kontrol skulle kunne redegøre for, hvorfor dyret eller dyrene står inde i
stedet for at være på græs.
I det foreslåede stk. 2, nr. 2, foreslås et krav om, at de i bindestalden anvendte bindsler skal give
kreaturerne tilstrækkelig bevægelsesfrihed. Anvendelse af såkaldte Vendsysselbindsler eller andre
bindsler, der giver dyrene tilsvarende fornøden bevægelsesfrihed, vil opfylde kravet. Anvendelse af
såkaldte stangbindsler eller tilsvarende bindsler anses ikke for at opfylde kravet om fornøden
bevægelsesfrihed.
Forlængelsen af overgangsordningen for bindestalde indebærer i den foreslåede udformning, at
lovens bestemmelser, på nær bestemmelserne i §§ 6, 13 og 41, ikke finder anvendelse på
bindestalde, der fortsætter driften i den forlængede overgangsordning.
Ifølge det foreslåede stk. 4 finder § 6 i loven også anvendelse på bindestalde, der vil være i fortsat
drift i den forlængede overgangsperiode. Forbuddet i lovens § 6, stk. 1, mod at anvende stødgivende
elektriske aggregater til at styre kreaturers adfærd finder således anvendelse på bindestalde, ligesom
bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 6, stk. 2, finder anvendelse. I henhold til § 6, stk. 2, kan
Miljø- og Fødevareministeren fastsætte regler om, at forbuddet ikke gælder for anvendelse af visse
13
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Udkast til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
1679568_0014.png
nærmere angivne aggregater. I henhold til denne bemyndigelsesbestemmelse er der i § 45 i
bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg fastsat en bestemmelse om, at det
indtil den 1. juli 2022 er tilladt at anvende stødgivende elektriske aggregater (kotrænere) til at styre
kreaturers gødningsafsætning i bindestalde. Anvendelsen af denne bestemmelse vil blive forlænget
til at gælde for bindestalde omfattet af den forlængede overgangsordning, dog således at det vil
blive præciseret, at anvendelse af stødgivende elektriske aggregater til at styre kreaturers
gødningsafsætning i bindestalde alene vil gælde for opbundne kreaturer. Dette indebærer, at
stødgivende elektriske aggregater til at styre kreaturers gødningsafsætning ikke vil kunne anvendes
på ikke-opbundne kreaturer i bindestalde.
Ifølge det foreslåede stk. 4 vil lovens § 13 vedrørende afgræsning gælde for bindestalde, omfattet af
den forlængede overgangsordning. Bestemmelsen, der supplerer bestemmelserne i det foreslåede
stk. 2, nr. 1, litra a) – d), jf. ovenfor, indebærer, at kreaturer først må komme på græs, når
vejrforhold, mark, græs og drivveje er egnede hertil. Endvidere skal drivveje bestå af farbart
underlag. Herved forstås, at de skal bestå af en bund af fx sten, grus, sand eller træflis, eventuelt
med belægning af beton m.m. for at undgå klov- og lemmelidelser.
Ifølge § 13, stk. 2 skal kreaturerne holdes på stald i ekstreme vejrsituationer, og ifølge § 13, stk. 3
skal alle kreaturer på afgræsningsarealet have mulighed for i varme perioder at gå i skygge eller at
stå på stald. Med skygge forstås f.eks., at kreaturerne kan søge skygge under et levende hegn på
marken. Uanset hvilken form for skygge, der anvendes, skal alle kreaturerne have mulighed for at
opholde sig i skyggen samtidig. En særlig varm periode i forbindelse med afgræsning er f.eks.
solrige dage, hvor temperaturen er over 25 grader, og der er vindstille eller svag vind. Det følger
endvidere af § 13, stk. 4, at kreaturer på græs skal have adgang til vand i umiddelbar forbindelse
med afgræsningsarealet.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende .
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om hold af malkekvæg og afkom af
malkekvæg, jf. lovbekendtgørelse nr. 470 af
15. maj 2014, foretages følgende ændringer:
§ 39.
For bedrifter, der er etableret før den
1.
I
§ 39, stk. 1,
ændres »jf. dog stk. 2-4« til:
14
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Udkast til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
1679568_0015.png
1. juli 2010, finder loven først anvendelse fra
den 1. juli 2014, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
For bedrifter som nævnt i stk. 1
finder §§ 11, 12, 17 og 18, § 24, stk. 1 og 4,
§ 27, stk. 5, og § 32 først anvendelse fra den 1.
juli 2016.
Stk. 3.
For bedrifter som nævnt i stk. 1
finder § 13, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, § 24,
stk. 2, § 25, stk. 1, 3. pkt., § 27, stk. 1-3, og
§§ 28, 30 og 34 først anvendelse fra den 1. juli
2024. § 28 finder dog anvendelse på bedrifter
som nævnt i stk. 1, hvis der er indrettet en
enkeltkælvningsboks på bedriften.
Stk. 4.
For bygninger, der er taget i brug før
den 1. juli 2010, herunder bygninger, der før
det nævnte tidspunkt er taget i brug til andet
formål, finder § 16, § 20, stk. 1, § 22, stk. 1,
og § 25, stk. 1, 1. og 2. pkt., først anvendelse
fra den 1. juli 2034.
»jf. dog stk. 2-5«
2.
I
§ 39, stk. 2,
udgår », 17«
3.
I
§ 39
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk.
3.
For bedrifter som nævnt i stk. 1
finder § 17 anvendelse fra den 1. juli 2022.«
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.
§ 41.
Loven finder indtil den 1. juli 2022
ikke anvendelse på bygninger, hvor kreaturer
står opbundet (bindestalde), som er taget i
brug før den 1. juli 2010, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Bestemmelsen i § 6 finder
anvendelse på bygninger som nævnt i stk. 1.
4.
§ 41
affattes således:
Ȥ
41.
Loven finder indtil den 1. juli 2027 ikke
anvendelse på bygninger, hvor kreaturer står
opbundet (bindestalde), som er taget i brug før
den 1. juli 2010, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Anvendelse af de i stk. 1 nævnte
bygninger i perioden fra og med den 1. juli
2022 til og med den 30. juni 2027 forudsætter,
at følgende betingelser er opfyldt:
1) At kreaturerne hvert år har adgang til
græsarealer i mindst 150 dage i mindst 6
timer dagligt i perioden fra den 15. april
til og med den 31. oktober. Kreaturerne
kan dog holdes på stald,
a) hvis det er nødvendigt for at beskytte
dyrene mod unormale vejrforhold,
b) hvis det er nødvendigt for at beskytte
marken mod skader ved unormale
vejrforhold,
c) hvis det er nødvendigt for at beskytte
dyrene mod alvorlige insekt- eller
parasitangreb, eller
15
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 43: Udkast til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
1679568_0016.png
d) hvis dyrene skal insemineres, undersøges
eller behandles af veterinære årsager på
en måde, der nødvendiggør, at dyrene
ikke opholder sig udendørs.
2) At de i bindestalden anvendte bindsler
giver
kreaturerne
tilstrækkelig
bevægelsesfrihed.
Stk. 3.
Der skal for flokken af kreaturer, jf.
stk. 2, nr. 1, ske registrering af,
1) hvilke datoer flokken har haft
adgang til græsarealer, og
2) datoerne for opstaldning af
flokken som følge af de forhold,
der er nævnt i stk. 2, nr. 1, litra
a) – c) med angivelse af det
konkrete forhold.
Stk. 4.
Bestemmelsen i § 6 finder anvendelse på
opbundne kreaturer i bygninger som nævnt i
stk. 1 og 2. Endvidere finder kravene § 13
anvendelse i forhold til kravet om afgræsning
som omfattet af stk. 2, nr. 1.«
§2
Loven træder i kraft dagen efter
offentliggørelse i Lovtidende.
16