Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 429
Offentligt
1755296_0001.png
Christian Hartmann
Mail: [email protected]
Kystdirektoratet
Ref. JBC
Den 17. februar 2017
Kære Christian Hartmann
Tak for din henvendelse, som Eva Kjer Hansen og Erling Bonnesen på dine vegne
har sendt den 5. februar 2017.
Jeg har stor forståelse for den frustration I, som har mistet jeres ejendom, må føle.
Jeg har selv igennem flere borgermøder i løbet af februar måned igen fået indtryk
af, hvorledes det opleves som grundejer, når havet raser, senest i forbindelse med
stormen Urd.
Jeg er bekendt med, at der har været et længere forløb om kystbeskyttelse af
strækningen ved Nørlev Strand, der viser vigtigheden af at gennemføre den
nødvendige kystbeskyttelse i tide. Derfor er det godt, at der nu er etableret
kystbeskyttelse ved Nørlev Strand.
Du spørger også til ”erstatningsproblematikken” og
hvorfor erstatning for
erosionsskader ikke er omfattet af stormflodsordningen. Regeringen har ikke
planer om at medtage erosionsskader i stormflodsordningen. Erosion er ikke en
pludselig opstået hændelse, men noget man som grundejer kan forebygge, og
regeringen ønsker at fastholde grundejerens incitament til at etablere og finansiere
erosionsbeskyttelse, som kunne forsvinde, hvis der etableres en
erstatningsordning.
Staten eller kommunen er endvidere ikke erstatningspligtige, hvis en grundejer
mister sit hus på grund af kysterosion, men kommunen har mulighed for at anvise
ledige grunde, som kan købes af berørte grundejere.
Regeringen har nu sat et arbejde i gang, hvor vi vil undersøge, hvordan staten
yderligere kan understøtte kommuner og grundejere i hurtig etablering af
omkostningseffektiv og helhedsorienteret kystbeskyttelse, hvor der er behov.
Regeringen vil desuden undersøge, hvordan staten kan komme til at spille en mere
aktiv rolle fx ved at tage mere ansvar for at koordinere indsatsen.
Miljø- og
Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 429: Kopi af brev fra miljø- og fødevareministeren 17/2-17 til Christian Hartmann om kystbeskyttelse ved Nørlev strand
1755296_0002.png
Syv ministerier er gået sammen om dette arbejde, og det kommer bl.a. også til at
omfatte en undersøgelse af beskyttelsesmetoder og om den eksisterende
lovgivning kan løse de udfordringer, vi står overfor med klimaforandringerne, eller
om der er behov for ændringer.
Med venlig hilsen
Esben Lunde Larsen
2