Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 426
Offentligt
1754896_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 10. maj 2017
Sagsnummer: 2017-439
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat til Folketingets Europaudvalg om
“Draft Commission
Implementing Regulations (EU) No SANTE/xxx/2017 of XXX… amending Implementing Regulation (EU)
No 540/2011” as regards the conditions of approval of the active substances Clothianidin,
Imidacloprid and
Thiamethoxam, komitésag.
Der skal stemmes om forslaget i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og på et kommende møde.
Mødet er endnu ikke datofastsat.
Det er ikke umiddelbart muligt at vurdere konsekvenserne af forslaget for miljøbeskyttelsesniveauet i
Danmark.
Regeringer støtter forslaget, hvis restriktionen om anvendelser som bejdsemiddel i afgrøder, der ikke er
attraktive for bier, fjernes.
Med venlig hilsen
Hanne Lauger
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
ww.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 426: Notat om restriktioner i godkendelsen af aktivstofferne clothianidin m.fl., plantebeskyttelsesmidler, komitésag
1754896_0002.png
Komitésag
MFVM 278
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om
“Draft Commission Implementing Regulations
(EU) No SANTE/xxx/2017 of
XXX…
amending Implementing Regulation (EU) No
540/2011” as regards the
conditions of approval of the active substances Clothianidin, Imidacloprid and
Thiamethoxam (Komitesag)
Resumé
Kommissionen foreslår, at der indføres yderligere restriktioner i godkendelsen af aktivstofferne
clothianidin, imidacloprid og thiamethoxam i henhold til forordning 1107/2009 om
plantebeskyttelsesmidler. Hvis forslagene bliver vedtaget, vil det betyde, at
godkendelsesbetingelserne ændres for stofferne i bilag til Kommissionens forordning nr. 540/2011 af
25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009
for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer.
Det foreslås, at der indføres yderligere restriktioner i godkendelsen af aktivstofferne samt, at der
indføres yderligere forbud mod anvendelse af visse frø bejdset med disse aktivstoffer. Dette betyder,
at stofferne kun må anvendes i væksthuse til afgrøder, som gennemgår hele deres livscyklus i
væksthuse og ikke dyrkes eller udplantes på friland. Med hensyn til anvendelsen som bejdsemiddel
foreslås stofferne nu kun godkendt til at behandle frø af afgrøder, som skal gennemgå hele deres
livcyklus i væksthuse, og som ikke udplantes på friland.
Der er ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner eller kommuner. Der vil
være administrative konsekvenser for staten. Der vil være væsentlige økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet, da der ikke i Danmark findes alternative midler til af bejdsning af frø, som ikke dyrkes
i drivhuse. Såfremt forslaget om yderligere restriktioner i godkendelsen af aktivstofferne
clothianidin, imidacloprid og thiamethoxam vedtages, kan erhvervet søge om nationale
dispensationer, såfremt dispensationsbetingelserne er opfyldt. Omfanget af de erhvervsøkonomiske
konsekvenser bliver måske ikke helt så omfattende, som oplyst af landbrugserhvervet, da det
konkrete omfang vil bero på eventuelle efterfølgende dispensationer.
Der skal stemmes om forslaget i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og på et kommende
møde. Mødet er endnu ikke datofastsat.
Det er ikke umiddelbart muligt at vurdere konsekvenserne af forslaget for miljøbeskyttelsesniveauet
i Danmark.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 426: Notat om restriktioner i godkendelsen af aktivstofferne clothianidin m.fl., plantebeskyttelsesmidler, komitésag
1754896_0003.png
Regeringen støtter, at der indføres begrænsninger for de anvendelser, der udgør en risiko for bier.
Anvendelser, som ikke udgør en risiko for bier, fx bejdsning af frø af afgrøder, som ikke er attraktive
for bier bør ikke omfattes, da de sprøjtemidler, der vil blive anvendt til sprøjtning af disse afgrøder i
stedet for bejdsning af frøene, vil øge belastningen af natur og miljø.
Regeringer støtter forslaget, hvis restriktionen om anvendelser som bejdsemiddel i afgrøder, der ikke
er attraktive for bier, fjernes.
Baggrund
Foreløbige
forslag til Kommissionsforordning “Draft
Commission Implementing Regulations (EU) No
SANTE/xx/2017
of XXX… amending Implementing Regulation (EU) No 540/2011 as regards the
conditions of approval of the active substances Clothianidin, Imidacloprid and Thiamethoxam
” er
fremsendt til medlemsstaterne.
Forslagene har hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler især artikel 21, som
fastlægger, at Kommissionen kan tage godkendelsen af et aktivstof op til fornyet vurdering, hvis der
foreligger ny viden om stoffet.
Forslagene er blevet drøftet på arbejdsgruppemøde i Kommissionsregi den 23.-24. januar 2017 og 22.-
23. marts 2017.
Forslagene behandles i en undersøgelsesprocedure i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer
og Foder.
Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslagene.
Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslagene,
idet Kommissionen inden for to måneder kan forelægge Komitéen ændrede forslag eller indenfor en
måned kan forelægge forslagene for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret
flertal, kan Kommissionen indenfor to måneder forelægge komitéen ændrede forslag eller indenfor en
måned forelægge forslagene for appeludvalget.
Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslagene, kan Kommissionen
ikke vedtage forslagene. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager
Kommissionen forslagene. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal kan
Kommissionen på egen hånd vedtage forslagene.
Formål og indhold
De foreløbige forslag drejer sig om ændring af godkendelsen af aktivstofferne clothianidin,
imidacloprid og thiametoxam iht. forordning om plantebeskyttelsesmidler. Det foreslås, der indføres
yderligere restriktioner i godkendelsen af aktivstofferne, samt at der indføres yderligere forbud mod
anvendelse af visse frø bejdset med disse aktivstoffer. Dette betyder, at stofferne kun må anvendes i
væksthuse til afgrøder, som gennemgår hele deres livscyklus i væksthuse og ikke udplantes på friland.
Desuden må stofferne kun bruges til at behandle frø (bejdsning) af afgrøder, som skal gennemgår hele
deres livcyklus i væksthuse og ikke udplantes på friland. Aktivstofferne er blevet vurderet af en
medlemsstat, og vurderingen er derefter behandlet i mindre ekspertgrupper og endelig i
arbejdsgrupper under EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerheds Autoritet), hvor flere EU-landes
pesticidmyndigheder har deltaget. Denne vurdering har resulteret i ovennævnte forslag, der har til
hovedformål at indskrænke godkendelsen af aktivstofferne iht. forordning 1107/2009.
2
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 426: Notat om restriktioner i godkendelsen af aktivstofferne clothianidin m.fl., plantebeskyttelsesmidler, komitésag
1754896_0004.png
EFSA har udarbejdet konklusionsrapporter over risikovurderingen for aktivstofferne vedrørende
anden anvendelse end bejdsning af frø og korn (dvs. bla. sprøjtning af markafgrøder), og
konklusionsrapporter for clothiamidin og imidacloprid samt en teknisk rapport for thiamethoxam for
så vidt anvendelse til bejdsning af korn/frø/kartofler. Rapporterne er tilgængelige
på EFSA’s
hjemmeside: http://www.efsa.europa.eu.
Ifølge EU Kommissionens udkast til vurderingsrapporterne, der hører til forslagene, har vurderingen
af aktivstofferne ud fra de i bilag II angivne begrænsede anvendelsesområder vist, at det kan antages,
at aktivstofferne opfylder betingelserne i artikel 4 stk. 1-3 i forordning 1107/2009 for godkendelse, dvs.
at det er vist, at der ikke er uacceptable effekter på sundhed og miljø.
De resterende anvendelsesområder er:
Aktivstof
Clothianidin
Anvendelsesområde
Insektmiddel i permanente væksthuse eller til bejdsning af
frø, hvor afgrøden forbliver i væksthuse i hele dens
livscyklus
Som ovenfor
Som ovenfor
Imidacloprid
Thiamethoxam
Når aktivstofferne er godkendt iht. forordning 1107/2009, er det efterfølgende en national opgave at
tage stilling til, om de plantebeskyttelsesmidler, aktivstofferne indgår i, kan godkendes til brug i det
pågældende land. Denne stillingtagen skal ske på grundlag af de såkaldte ”ensartede principper”
samt
den viden om aktivstoffet, der er opnået ved vurderingen. Denne vurdering er sammenfattet på
datablade i de vurderingsrapporter, som er knyttet til forordningsforslagene.
Når medlemsstaterne efterfølgende skal vurdere plantebeskyttelsesmidler indeholdende stofferne, skal
der ifølge udkastet til vurderingsrapporten for nogle stoffer tages særligt hensyn til visse risici. Det kan
f.eks. være risikoen for udvaskning til grundvandet af aktivstoffet og dets nedbrydningsprodukter,
risiko for vandmiljøet, eller risiko for sprøjteførere. Det vil endvidere være angivet, at der om
nødvendigt skal indføres risikobegrænsende foranstaltninger.
Generelt om godkendelsesproceduren: I forbindelse med godkendelse af aktivstoffer i EU skal der
vises sikker anvendelse. Dette vil sige, at man ved en miljø-og sundhedsvurdering har vist, at stoffet
ikke udgør en risiko for menneskers sundhed eller miljøet. Aktivstoffet i sig selv kan godt have iboende
skadelige egenskaber, men en faktisk risiko for sundhed eller miljø afhænger af, hvor meget af det
pågældende aktivstof miljøet eller mennesker udsættes for ved den ansøgte anvendelse. Hvis EU-
vurderingen for den søgte anvendelse ikke viser en risiko, er der en sikker anvendelse, og stoffet kan
godkendes i EU. Hvis der derimod er påvist en risiko, er der ikke vist sikker anvendelse, og stoffet kan
ikke godkendes i EU. Hvis aktivstoffet godkendes i EU, er det efterfølgende en national opgave at tage
stilling til, om de plantebeskyttelsesmidler, aktivstofferne indgår i, kan godkendes til de konkrete
anvendelser, der søges om i det pågældende land.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Der er tale om en gennemførelsesforanstaltning til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslagene er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
3
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 426: Notat om restriktioner i godkendelsen af aktivstofferne clothianidin m.fl., plantebeskyttelsesmidler, komitésag
1754896_0005.png
Gældende dansk ret
Aktivstofferne clothianidin, imidacloprid og thiametoxam er stoffer, som tidligere er godkendt i EU i
henhold til forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler, som er direkte gældende i Danmark.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Hvis forslagene bliver vedtaget, vil stofferne blive optaget på bilag til Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte
aktivstoffer. Denne liste er direkte gældende i Danmark, og der vil derfor ikke være
lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget.
Der er godkendt plantebeskyttelsesmidler med aktivstofferne clothianidin, imidacloprid og
thiametoxam i Danmark.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige
eller
konsekvenser for EU’s budget.
Der er administrative konsekvenser for staten, da godkendelser med aktivstofferne clothianidin,
imidacloprid og thiametoxam skal ændres eller trækkes tilbage. Evt. statsfinansielle konsekvenser
afholdes, jf. budgetvejledningens retningslinjer, indenfor ressortministeriets
egne rammer.”
Forslagene skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslagene vil have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet de eksisterende danske
godkendelser til bejdsning af bederoe- og sukkerroefrø samt mindre anvendelse til bejdsning af frø til
salat, spinat, blomkål, kinakål skal trækkes tilbage, hvorved disse anvendelser ikke længere vil være
tilladt. Ligeledes skal de danske godkendelser til bejdsning af læggekartofler trækkes tilbage, hvorved
denne anvendelse ikke længere vil være tilladt. Der findes ikke i Danmark alternative midler til
bejdsning af frø.
Med hensyn til økonomiske konsekvenser for
jordbruget og grønsagsproducenter
i Danmark, har
landbrugets organisationer oplyst følgende:
Kinakål: Forbud mod bejdsning (100 ha) vil få store konsekvenser pga. manglende alternativ-
er, angreb af skadedyr vil betyde et tab på 175.000 kr./Ha. Det vil derfor formodentlig ikke
længere være rentabelt at dyrke kinakål i Danmark. Der kan være et skønnet tab på
maksimalt 12 mio. kr. pr. år. (Kinakål høstes normalt før blomstring)
Andre kålarter: Forbud mod bejdsning (900 ha) vil betyde en merudgift til sprøjtning med
alternativer på op til �½ mio. kr. pr. år. (Disse kålarter høstes normalt før blomstring).
Der vil også være erhvervsøkonomiske konsekvenser, for så vidt angår forbud mod bejdsning af
læggekartofler, roefrø, spinat og salat. Omfanget af disse økonomiske konsekvenser er blevet oplyst af
landbrugets organisationer i forbindelse med høring af sagen:
Stivelseskartofler: Forbud mod bejdsning vil betyde, at afgrøden i stedet skal sprøjtes mod
skadedyr. Man har opgjort, at der vil ske et tab af udbytte på 383 kr/Ha ved sprøjtning
fremfor ved bejdsning. Når det estimeres, at afgrøden dyrkes på 16.000 Ha, vil det betyde et
4
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 426: Notat om restriktioner i godkendelsen af aktivstofferne clothianidin m.fl., plantebeskyttelsesmidler, komitésag
1754896_0006.png
udbyttetab på godt 6 mio. kr. pr. år. Yderligere vil der være merudgift til sprøjtning på
suboptimale tidspunkter på 1-2 mio. kr. pr. år.
Majs: Bejdsning mod skadevolderen smelderlarver er sjældne, og foretages efter behov. Et
forbud mod denne bejdsning estimeres at medføre en merudgift på 2 - 4 mio. kr. pr. år, når
afgrøden i stedet skal sprøjtes.
Konservesærter: Et forbud mod bejdsning vil betyde merudgifter til sprøjtning på ca.
500.000 kr. pr. år.
Korsblomstrede afgrøder: Der anvendes bejdsning af frø til disse afgrøder til dyrkning på 700
Ha. Et forbud mod bejdsning ville betyde at afgrøderne i stedet vil skulle sprøjtes 2�½ gange
pr. Ha, hvilket ville betyde en merudgift på 500 kr./Ha. I alt en merudgift på 350.000 kr. pr.
år. Hvis derimod hele afgrøden mistes pga. skadevoldere, vil det kunne betyde et udbyttetab
på 5. mio. kr. pr. år.
Spinat: Der foretages bejdsning af spinatfrø til 4000 Ha spinatafgrøde pr. år. Hvis bejdsning
forbydes vil afgrøden i gennemsnit skulle sprøjtes 2 gange pr. år til 500 kr. /Ha, hvilket ville
betyde en merudgift på 2 mio. kr. pr. år.
Roefrø til eksport: Der forventes en omsætning på eksport af bejdsede roefrø på 500 mio. kr.
pr. år. Et forbud mod bejdsning af roefrø ville også betyde et forbud mod bejdsning af frø til
eksport både til EU-lande og 3-lande, hvilket betyder at hele denne eksportindtægt vil
bortfalde.
Roer til sukker: Det estimeres, at sukkerroer dyrkes på 33.000 Ha pr. år. Der forventes på
dette areal et udbyttetab på 10-23 % som føles af øget skadedyrs- og sygdomsforekomst.
Samtidig forventes det, at der skal sprøjtes 1-2 gange pr. år med pyrethroider og 1 gang pr. år
med pirimicarb. I alt bliver udbyttetab og merudgifterne til sprøjtning 70-150 mio. kr pr. år.
Foderroer: Forbud mod bejdsning vil give en generelt årligt udbyttenedgang på ca. 3 %.
Yderligere vil der ske udbyttenedgang som følge af sygdommen virusgulsot på 10 til 20 %. I
alt en nedgang på 13 til 23 %, som vil betyde et tab på 8 - 13 mio. kr. pr. år.
Såfremt forslaget om yderligere restriktioner i godkendelsen af aktivstofferne clothianidin,
imidacloprid og thiamethoxam vedtages, kan erhvervet søge om nationale dispensationer, såfremt
dispensationsbetingelserne er opfyldt. Omfanget af de erhvervsøkonomiske konsekvenser bliver måske
ikke helt så omfattende, som oplyst af landbrugserhvervet, da det konkrete omfang vil bero på
eventuelle efterfølgende dispensationer.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Det er ikke umiddelbart muligt at vurdere konsekvenserne for beskyttelsesniveauet i Danmark ved en
godkendelse af aktivstofferne iht. forordning 1107/2009, idet effekten på beskyttelsesniveauet vil
afhænge dels af, om der konkret søges om godkendelse af midler med det pågældende aktivstof i
Danmark, og dels af den efterfølgende nationale vurdering af, om midlerne kan godkendes under
danske forhold.
Høring
Sagen har i høring den 27. april
–
3. maj 2017. Der er indkommet 4 høringssvar.
DAKOFO finder det problematisk, såfremt der indføres forbud mod bejdsning af roer og kartofler.
DAKOFO noterer sig med tilfredshed, at regeringen også er imod forbud mod bejdsning af disse
afgrøder. DAKOFO mener, at man bør afvente en rapport fra EFSA, som pt. arbejder på en rapport om
anvendelsen af neonicotinoider, inden der træffes beslutning om ny regulering. DAKOFO anfører
endvidere, at manglende mulighed for bejdsning af rapsfrø er en udfordring, idet det kan medføre
store udbyttetab som følge af angreb fra rapsjordlopper. Samtidigt er der risiko for udvikling af
resistens ved alternative behandlinger.
5
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 426: Notat om restriktioner i godkendelsen af aktivstofferne clothianidin m.fl., plantebeskyttelsesmidler, komitésag
1754896_0007.png
Landbrug og Fødevarer (L&F) anfører, at forbuddet mod bejdsning med neonicotinoiderne er uden
fagligt belæg, og at et evt. forbud bør afvente EFSAs konklusion om brugen af stofferne som
bejdsemidler. L&F anfører, at regeringens linje om kun at støtte Kommissionens forslag, såfremt
forslaget ændres, umiddelbart lyder logisk. Dog ønsker L&F en mere tydelig holdning om kun at
stemme for Kommissionens forslag, såfremt det alene omfatter sprøjtning af afgrøder.. Dvs. at det
stadig skal være lovligt at anvende aktivstofferne til bejdsning.
L&F har estimeret de økonomiske konsekvenser ved forbud mod brugs af neonicotinoiderne til
bejdsning af en række forskellige frø og af kartofler. De nærmere specificerede udbyttetab og
merudgifter er listet i afsnittet ovenfor om økonomiske konsekvenser.
Danske Sukkerrroedyrkere, Nordic Sugar og Nordic beet Research mener, at et forbud mod bejdsning
af roefrø vil føre til en øget sprøjtning af afgrøden på marker, og at denne sprøjtning vil være mere
belastende for miljøet. Endvidere er sprøjtning af roer med insektmiddel ikke effektiv for alle
skadevoldere i denne afgrøde, især ferskenbladlusen, som er resistent overfor de brugte sprøjtemidler,
og som overfører den tabsvoldende sygdom virusgulsot til roerne. Endelig mener branchen, at
bejdsning af roefrø ikke vil udgøre en væsentlig risiko for bier, da roer ikke blomstrer, og bier derfor
ikke udsættes for neonicotinoiderne.
Danske Sukkerrroedyrkere, Nordic Sugar og Nordic beet Research har estimeret de økonomiske
konsekvenser ved forbud mod brug af neonicotinoiderne til bejdsning af sukkerroefrø. De nærmere
specificerede udbyttetab og merudgifter er listet i afsnittet ovenfor om økonomiske konsekvenser
Brancheudvalget for Frø fremfører, at et forbud mod bejdsning af frø med neonicotinoiderne er
uacceptabelt og uden videnskabelige begrundelse, da de ikke mener, at midlerne er farlige for bier ved
en anvendelse som bejdsemidler. Desuden anfører de, at et forbud mod bejdsning af frø vil betyde, at
de afgrøder, hvor frøene ikke er blevet bejdset, skal marksprøjtes flere gang, hvilket vil være mere
miljøbelastende. Endelig mener de, at der ikke bør træffes en afgørelse om et evt. forbud af bejdsning
med stofferne, før EFSAs konklusion om brug som bejdsemiddel af de tre stoffer foreligger.
Brancheudvalget for Frø har estimeret de økonomiske konsekvenser ved forbud mod brug af
neonicotinoiderne til bejdsning af roefrø til eksport, frø af korsblomstrede afgrøder og frø til spinat. De
nærmere specificerede udbyttetab og merudgifter er listet i afsnittet ovenfor om økonomiske
konsekvenser.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre
medlemsstater.
På baggrund af tidligere drøftelser af begrænsninger i brugen af stofferne er det uvist, om der vil være
et kvalificeret flertal for forslaget blandt medlemsstaterne.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Bestøvning fra bier og andre insekter udgør en livsvigtig økosystemtjeneste, og 80 % af Europas
planter vurderes i mere eller mindre grad at være afhængige af insektbestøvning. Det er estimeret, at
bestøvning fra insekter, herunder bier, har en værdi på mere end 100 mia. kr. om året i EU, og i
Danmark er værdien af bi-bestøvning af afgrøder værdisat til i størrelsesordenen 1 mia. kr. på årsbasis.
6
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 426: Notat om restriktioner i godkendelsen af aktivstofferne clothianidin m.fl., plantebeskyttelsesmidler, komitésag
1754896_0008.png
Regeringen støtter grundlæggende forslaget om, at der bør indføres begrænsninger for de anvendelser,
der udgør en risiko for bier.
Regeringen finder dog, at forslaget skal tilpasses således, at det ikke omfatter anvendelser, som ikke
udgør en risiko for bier. Konkret betyder det, at regeringen ikke mener, at bejdsning af visse frø og
kartofler skal forbydes, idet der vurderes at være en ubetydelig risiko for bier ved sådan anvendelse (fx
bejdsning af roefrø eller læggekartofler) under forudsætning af, at de efterfølgende afgrøder ikke er
attraktive for bier. Regeringen lægger derfor afgørende vægt på, at disse anvendelser undtages fra
begrænsningerne.
Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget om at indføre begrænsninger, idet der lægges
afgørende vægt på at forbuddet mod bejdsning af visse frø undtages. Dette betyder, at Regeringen
agter at stemme imod forslaget, hvis ikke restriktionen om anvendelser som bejdsemiddel i afgrøder,
der ikke er attraktive for bier, fjernes.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
7