Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 424
Offentligt
1754884_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 10. maj 2017
Sagsnummer: 2017-439
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat til Folketingets Europaudvalg om
“Draft Commission
Implementing Regulations (EU) No SANTE/…./2017.. of … concerning the of approval of the basic
substance Sodium Chloride (NaCl) in accordance with Regulation (EC) No 1107/2009 of the European
Parliament and the Council concerning the placing of plant protection products on the market, and
amending the Annex to Implementing
Regulation (EU) No 540/2011”, komitesag.
Der skal stemmes om forslaget i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 17.-18. maj
2017.
Miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark påvirkes neutralt.
Regeringen agter at stemme for Kommissionens forslag om godkendelse af salt som basisstof.
Med venlig hilsen
Hanne Lauger
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
ww.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 424: Notat om godkendelse køkkensalt, plantebeskyttelsesmidler, komitésag
1754884_0002.png
Komitésag
MFVM 276
NOTAT TIL FOLETINGETS EUROPAUDVALG
om
“Draft Commission Implementing Regulations
(EU) No SANTE/…./2017.. of
… concerning the of approval of the
basic substance Sodium Chloride (NaCl) in
accordance with Regulation (EC) No 1107/2009 of the European Parliament and
the Council concerning the placing of plant protection products on the market,
and amending the Annex to Implementing Regulation (EU) No 540/2011”.
(Komitesag)
Resumé
Kommissionen foreslår, at aktivstoffet natrium chlorid (almindeligt køkkensalt) godkendes som
basisstof i henhold til forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler. Hvis forslaget bliver
vedtaget, vil det betyde, at stoffet bliver opført på bilag C om basisstoffer til Kommissionens
forordning nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer.
Der er ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner, kommuner, staten eller
erhvervslivet.
Der skal stemmes om forslaget i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 17.-
18. maj 2017.
Miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark påvirkes neutralt.
Regeringen mener, at der er vist sikker anvendelse til de i EU ansøgte anvendelsesområder for salt
med de foreslåede risikobegrænsende foranstaltninger.
Regeringen agter derfor at stemme for Kommissionens forslag om godkendelse af salt som basisstof.
Baggrund
Foreløbigt
forslag til Kommissionsforordning “Draft Commission Implementing
Regulations (EU) No
SANTE//2016..
of …
approving the basic substance Sodium Chloride (NaCl) in accordance with
Regulation (EC) No 1107/2009 of the European Parliament and the Council concerning the placing of
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 424: Notat om godkendelse køkkensalt, plantebeskyttelsesmidler, komitésag
1754884_0003.png
plant protection products on the market, and amending the Annex to Implementing Regulation (EU)
No 540/2011” forventes fremsendt til medlemsstaterne.
Forslaget har hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler især artikel 23, stk. 5 og
artikel 13, stk. 2, som fastlægger, at basisstoffer skal vurderes iht. forordningen, og at Kommissionen
skal foreslå enten en godkendelse eller en ikke-godkendelse af et basisstof, når vurderingen af dette er
foretaget.
Forslaget er blevet drøftet på arbejdsgruppemøde i Kommissionsregi den 22.-23. marts 2017.
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og
Foder.
Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget.
Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget,
idet Kommissionen inden for to måneder kan forelægge Komitéen et ændret forslag eller indenfor en
måned kan forelægge forslaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret
flertal, kan Kommissionen indenfor to måneder forelægge komitéen et ændret forslag eller indenfor en
måned forelægge forslaget for appeludvalget.
Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen
ikke vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager
Kommissionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal kan
Kommissionen på egen hånd vedtage forslaget.
Formål og indhold
Det foreløbige forslag drejer sig om godkendelse af salt som basisstof iht. forordning om
plantebeskyttelsesmidler.
Basisstoffet er blevet vurderet af en medlemsstat, og vurderingen er derefter behandlet i mindre
ekspertgrupper og endelig i arbejdsgrupper under EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerheds
Autoritet), hvor flere EU-landes pesticidmyndigheder har deltaget. Disse vurderinger har resulteret i
ovennævnte forslag, der har til hovedformål at godkende salt som basisstoffer iht. forordning
1107/2009.
EFSA har udarbejdet en teknisk rapport over risikovurderingen for aktivstoffet. Rapporten er
tilgængelig på EFSA’s hjemmeside: http://www.efsa.europa.eu.
Ifølge EU Kommissionens udkast til vurderingsrapporter, der hører til forslaget, har vurderingen af
aktivstoffet ud fra de i bilag II angivne anvendelsesområder vist, at det kan antages, at aktivstoffet
opfylder betingelserne i artikel 23 i forordning 1107/2009 for godkendelse, dvs. at det er vist, at der
ikke er uacceptable effekter på sundhed og miljø.
De angivne anvendelsesområder er:
Basisstof
Salt
Anvendelsesområde
Som svampemiddel i indendørs-dyrkning af spiselige
svampe f.eks. champignon
Som svampemiddel i vindruer
2
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 424: Notat om godkendelse køkkensalt, plantebeskyttelsesmidler, komitésag
Når aktivstoffer er godkendt som basisstoffer iht. forordning 1107/2009, skal
plantebeskyttelsesmidler, der udelukkende indeholder et eller flere basisstoffer, ikke godkendes i
medlemsstaterne. Midlerne må anvendes uden godkendelse til de anvendelser og med de
risikobegrænsende foranstaltninger, der er sammenfattet i en vurderingsrapport, som er knyttet til
forordningsforslaget.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Basisstoffet salt er ikke godkendt i henhold til forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler,
som er direkte gældende i Danmark.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Hvis forslaget bliver vedtaget, vil stoffet blive optaget på bilag C (basisstoffer) til Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte
aktivstoffer. Denne liste er direkte gældende i Danmark, og der vil derfor ikke være
lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget.
Salt må i dag ikke anvendes til behandling af afgrøder, da det ikke er godkendt som basisstof.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige
eller
konsekvenser for EU’s budget.
Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet, da basisstoffer efter EU
godkendelsen må anvendes uden national godkendelse.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Det vurderes, at forslaget om godkendelse af salt ved de ansøgte anvendelser påvirker
beskyttelsesniveauet neutralt, da stoffet opfylder kriterierne for godkendelse som basisstoffer iht.
forordning 1107/2009.
Høring
Sagen har været i høring fra den 24.04.17
3.05.17. Der er ikke indkommet nogen bemærkninger.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslagene i andre
medlemsstater.
3
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 424: Notat om godkendelse køkkensalt, plantebeskyttelsesmidler, komitésag
1754884_0005.png
På baggrund af tidligere afstemninger om lignende forslag forventes der at være et kvalificeret flertal
for forslaget om godkendelse af salt blandt medlemsstaterne.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Salt
Salt er søgt som svampemiddel til en enkelt indendørsanvendelse i spiselige svampe f.eks. champignon
og til udendørsanvendelse i vindruer. Saltet skal ved indendørs-anvendelse benyttes enten rent eller i
en opløsning, som skal bruges til pletbehandling efter behov ved udbrud af svampesygdomme. Ved
udendørsanvendelse skal salt opløses i vand og sprøjtes på vindrueplanterne.
Stoffet lever jf. EU-vurderingen op til kriterierne for fødevarer ifølge Artikel 2 i Forordning (EC) No
178/2002. Det vurderes, at de ansøgte doseringer ikke vil resultere i en væsentlig forøgelse af de
naturlige forekomster af stoffet i miljøet. Der vurderes derfor, at den søgte anvendelse ikke vil udgøre
en risiko for mennesker, dyr eller miljøet.
Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget om godkendelse af
salt som basisstof.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4