Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 410
Offentligt
1751515_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
Energi-, Klima- og Forsyningsudvalget
Udvidelse af pantsystemet
kan fremme cirkulær øko-
nomi
Debatten om, hvordan vi fremmer den cirkulær økonomi i Danmark, er både in-
tens og vigtig. Regeringens Advisory Board for Cirkulær Økonomi er nedsat af
samme årsag og skal komme med anbefalinger til, hvordan ”dansk erhvervslivs
omstilling til en cirkulær økonomi mest hensigtsmæssigt kan understøttes.”
Målet kan vi i Dansk Affaldsforening kun støtte op om. Derfor har Dansk Affalds-
forening foreslået en udvidelse af pantsystemet, så al drikkevareemballage, der
sælges i plastikflasker af typen PET, omfattes af pantsystemet. Vi har redegjort
for forslaget i bilaget til dette brev.
Desværre er forslaget blevet mødt af harsk kritik fra Dansk Erhverv, der i Politi-
ken d. 2. april skriver: ”det et udtryk for en basal mangel på viden om markedets
muligheder og begrænsninger”. Det undrer vi os over.
Pantsystemet er et meget effektivt cirkulært kredsløb, der allerede er i drift og i
forvejen håndterer PET-flasker. Derfor er det oplagt at lægge pant på juice-, saft-
produkter mm. og udnytte systemet til at realisere et potentiale, der efter vores
beregninger lyder på op mod 156 mio. plastikflasker årligt. Plastikflasker, der i
dag ender i skraldespandene.
Hvis ikke erhvervet ønsker at realisere så oplagt en mulighed, har vi vanskeligt
ved at se, hvordan cirkulær økonomi skal nå nogen steder i Danmark. Til gen-
gæld kan det muligvis forklare, at erhvervslivet primært peger mod bunden af
skraldespanden og kræver en omfattende liberalisering af den danske affalds-
sektor. En liberalisering, der vil fratage kommunerne retten til forfølge de mål, de
bliver pålagt af Folketinget, og deponere deres handlekraft – og prisen for bor-
gerne - i få virksomheders hænder. Det vil vi fraråde. Til gengæld vil vi anbefale
Folketinget at tage forslaget op til drøftelse.
Venlig hilsen
01.05.2017
Side 1 af 1
Dansk Affaldsforening
Vodroffsvej 59, 1
1900 Frederiksberg C
Tlf.: 72 31 20 70
danskaffaldsforening.dk
Jacob Hartvig Simonsen
Adm. direktør
Dansk Affaldsforening har 52 medlemmer blandt kommuner og kommunale selskaber i Danmark og på Færøerne.
Medlemmerne indsamler og håndterer husholdningsaffald og erhvervsaffald fra 98 kommuner for 5,6 mio. borgere.