Sendt: 21. april 2017 12:32
Emne: SV: Brev til Ministeren, Aktindsigt og kommentarer til MSTs referat
Kære Pia Adelsteen
Ang. den lavfrekvente støjmåling i Holbæk Kommune direkte inde i naboernes huse for kontrol af om
beregningsformlen i vindmøllebekendtgørelsen er i overensstemmelse med virkeligheden, af flere ministre
kaldet "Pilotprojektet" i Holbæk. Det blev foranlediget ved et foretræde for Miljøudvalget d. 28nov 2013
hvor Holbæks Borgmester blev bedt om at stå for opgaven.
Der er ikke blevet målt endnu for Vattenfall, Holbæk Kommune og Miljøstyrelsen har gjort alt for at det ikke
skal kunne lade sig gøre. Vattenfall har overtrådt bekendtgørelsen ved at montere Power Upgrade på
møllerne uden at sende en "rigtig" anmeldelse til Holbæk Kommune som de acceptere og Miljøstyrelsen
kommer dem til undsætning med en vejledende udtalelse specielt lavet til Holbæk Kommune der skulle
redde Vattenfalls møller for at komme ind under den nye bekendtgørelse. Den vejledende udtalelse fra
Miljøstyrelsen har miljørets professor Peter Pagh skudt ned som lavet til et bestemt formål. Efter Peter
Paghs nedskydning af Miljøstyrelsens vejledende udtalelse samtidig med at jeg bad om uvildig kontrol af
ydelsen på møllerne under målingen er Holbæk Kommune gået i sort og har ikke villet svare os naboer
mere med bl.a. undskyldning om at de har brugt alt for meget tid på sagen!
Jeg har sendt dels Miljøstyrelsens vejledende udtalelse og dels Holbæk Kommunes behandling af os naboer
til Folketingets Ombudsmand. Der ligger den nu. Det er nu snart 3,5år siden støjmålingen blev aftalt, men
myndighederne i form af Miljøstyrelsen og Holbæk Kommune vil slet ikke være med til at der skal måles
hos naboerne(de to mest berørte ejendomme har Vattenfall fået fjernet fra jordens overflade ved en yderst
speget konkurs de slet ikke måtte være deltager i). Det er en ubeskrivelig proces vi har været igennem der
formodentlig skal prøve at køre os trætte så målingerne aldrig bliver til noget.
Der er måske flere i udvalget der undres over hvad der sker med Pilotprojektet i Holbæk så orienteringen
må gerne sendes rundt.
Med venlig hilsen
Boye Jensen
Talsmand for naboerne til Hagesholm Vindmøllepark.
Formand for sammenslutningen af flygtede naboer til kæmpevindmøller i Danmark.