Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 386
Offentligt
1744591_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 12. april 2017
Sagsnummer: 2017-439
./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, KOM(2014) 0180.
Med venlig hilsen
Tatiana Beck Zlateva
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
ww.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 386: Samlenotat vedr. økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter
1744591_0002.png
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 386: Samlenotat vedr. økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter
1744591_0003.png
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
1.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om økologisk produktion og
mærkning af økologiske produkter
KOM(2014) 180
Revideret udgave af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. december 2016 forud for
rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 12. december 2016. Ændringer er markeret i marginen.
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til en ny økologiforordning. Forslaget lægger op til at fjerne en stor del
af de undtagelsesmuligheder, der er i dag, og til øget harmonisering. Der lægges samtidig op til, at
kontrollen skal være mere produktorienteret og risikobaseret end i dag bortset fra, at detailbutikker ikke
længere skal kunne undtages fra økologikontrol. Der indføres krav om indførelse af et
miljøforvaltningssystem på større fødevare- og fodervirksomheder. Muligheden for at kunne anvende
nationale logoer og nationale storkøkkenregler opretholdes. Som et led i tilpasningen til Lissabontraktaten
får Kommissionen tillagt beføjelser til udmøntning, dels ved gennemførelsesretsakter med
komitéprocedurer, dels ved delegerede retsakter. Forslaget strammer kravene til økologiske produkter,
som er importeret fra tredjelande. Produkterne skal med forslaget fremover opfylde bestemmelser, som er
identiske med nærværende forslag om en ny økologiforordning. Dog kan der indgås egentlige
handelsaftaler med tredjelande, der er baseret på ækvivalente regler. Forordningsforslaget ledsages af en
handlingsplan og et oplæg til at give Kommissionen mandat til at forhandle økologi-handelsaftaler med
tredjelande. Forslaget forventes ikke at berøre beskyttelses-niveauet i Danmark eller resten af EU. Rådet
vedtog den 16. juni 2015 en generel indstilling på baggrund af et kompromisforslag fra det lettiske
formandskab. Europa-Parlamentet har den 13. oktober 2015 vedtaget deres ændringsforslag. Forslaget er
forventes på dagsordenen for et kommende rådsmøde.
Baggrund
Kommissionen har den 24. marts 2014 fremlagt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, handlingsplan for økologi samt henstilling om
økologiaftaler med tredjelande. Forordningsforslaget er modtaget i en dansk sprogudgave fra
Rådssekretariatet den 25. marts 2014.
Forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter proceduren
for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Forslaget forventes på dagsordenen for et kommende rådsmøde.
Formål og indhold
Forslaget fokuserer på øget brug af de økologiske principper. Dette udmøntes ved, at produktionen i højere
grad skal baseres på økologiske råstoffer og hjælpestoffer, og ved at mange af de nuværende
undtagelsesmuligheder fjernes. Det vil blandt andet berøre områder som brugen af ikke-økologiske frø,
indsættelse af ikke-økologiske dyr, anvendelsen af ikke-økologisk foder og nationalt udstedte tilladelser til at
bruge op til 5 % ikke-økologiske landbrugsingredienser i fødevarer, og muligheden for at have samtidig drift
og for at få nedsat omlægningstiden i særlige tilfælde. Forslaget giver endvidere adgang til at lade kvæg
opstalde i bindestalde, når der er tale om mikrovirksomheder. Overgangsordninger forventes fastsat af
Kommissionen.
Forslaget indebærer, at der indføres grænseværdier for utilsigtede pesticidrester i økologiske produkter.
Overskrides disse grænseværdier, kan produktet ikke markedsføres som økologisk. Dermed vil kontrollen
2
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 386: Samlenotat vedr. økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter
bevæge sig fra at være procesorienteret (kontrol af forhold, der indgår i den samlede produktionskæde) til at
være mere produktorienteret (kemiske analyser).
Med forslaget udvides forordningens anvendelsesområde fra alene at omfatte varer på Traktatens bilag I,
herunder fødevarer, til yderligere at omfatte visse andre relaterede fødevare- og landbrugsprodukter, som for
eksempel havsalt og pollen. Desuden får Kommissionen beføjelser til via delegerede retsakter at supplere og
udvide forordningens anvendelsesområde.
Muligheden for at kunne anvende nationale logoer og nationale storkøkkenregler opretholdes.
Kontrolbestemmelserne bliver flyttet til kontrolforordningen (rådsforordning 882/2004), hvorefter
Kommissionen bemyndiges til at fastlægge særlige kontrolfrekvenser, som differentieres ud fra en
risikovurdering. Forslaget giver ikke, som i den nuværende forordning, medlemsstaterne mulighed for
nationalt at fritage detailbutikker, der alene forhandler, men ikke tilbereder økologiske fødevarer, fra
kontrol. Virksomheder, der distribuerer økologiske produkter anmeldes særskilt og omfattes af særskilt
økologikontrol. Kravet om kontrol af input/output-balance (dokumentationen af, at der er balance mellem
indgående og udgående mængder af økologiske varer på virksomhederne) fjernes. Det samme gælder
muligheden for at foretage en stikprøvevis krydskontrol af overensstemmelse af mængderegistreringerne hos
leverandører og aftagere.
Med forslaget indføres krav om udarbejdelse af et miljøforvaltningssystem på større fødevare- og
fodervirksomheder.
Forslaget strammer kravene til økologiske produkter, som er importeret fra tredjelande. Produkterne skal
med forslaget fremover opfylde bestemmelser, som er identiske med nærværende forslag om en ny
økologiforordning. Størstedelen af importen baseres i dag på krav om ækvivalens med EU-reglerne.
Fremadrettet forventes ækvivalensbetingelser på import kun anvendt for de tredjelande, som EU indgår
økologi-handelsaftaler med.
For små primærproducenter bliver der mulighed for at blive gruppeautoriseret. Forslaget indebærer, at
Kommissionen får tillagt beføjelser til udmøntning, dels ved gennemførelses-retsakter med
komitéprocedurer, dels ved delegerede retsakter.
Formandskabets ændringsforslag
Det italienske formandskab fremlagde i december 2014 et kompromisforslag for forslagets artikel 1-19, der
trækker i retning af bestemmelserne i den eksisterende rådsforordning 834/2007, idet muligheden for
samtidig drift tillades og mange af de nugældende undtagelses- og fleksibilitetsregler opretholdes. Derved
lægger kompromisforslaget op til, at det fortsat er muligt at anvende ikke-økologiske frø og avlsdyr, at få
nedsættelse af omlægningstiden, og opretholde den nuværende mulighed for at anvende ikke-økologisk
foder. Endvidere opretholdes de nuværende krav til selvforsyningsgrad for foder og omlægningsfoder.
Herudover indeholder kompromisforslaget den nuværende mulighed for nationalt at udstede tilladelser til at
bruge op til 5 % ikke-økologiske landbrugsingredienser i fødevarer. Kompromisteksten lægger op til en
skærpelse, idet kun bedrifter med mindre end 50 kvæg kan anvende bindestalde. Med kompromisteksten
udgår kravet om udarbejdelse af miljøforvaltningssystemer for større fødevare- og fodervirksomheder.
Det lettiske formandskab har i foråret 2015 fremlagt yderligere kompromisforslag.
Anvendelsesområdet foreslås fastholdt som nuværende produktkategorier i økologiforordningen, dog
suppleret med enkelte produkter, som for eksempel gær, kork, vinblade, palmehjerter, humleskud,
uforarbejdede huder samt silke, rå uld og - bomuld. Havsalt fjernes samtidigt fra listen. Desuden delegeres
det til Kommissionen at supplere anvendelsesområdet, dog alene med produkter, der har en tæt forbindelse
til landbrugsmæssige produkter.
3
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 386: Samlenotat vedr. økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter
I forhold til at afgrænse, hvilke primærproducenter, der vil kunne blive gruppeautoriseret foreslås, at
medlemsstaterne kan vælge mellem en omsætningsgrænse på 25.000 €, et standardudbytte på 15.000 €,
eller en hektargrænse på 5 hektar, eller en kombination af disse. Kommissionen skal ved
gennemførelsesbestemmelser fastsætte yderligere specifikke krav for blandt andet produktkategorier og
afstandskrav. Gruppecertificering dækker også alge- og akvakultur-brug.
En specifik grænseværdi for utilsigtede pesticidrester i økologiske produkter erstattes af, at en sådan
tilstedeværelse skal undersøges i forhold til at fastslå kilden til tilstedeværelsen og for at tage stilling til, om
produktet fortsat kan mærkes som økologisk. Samtidigt udvides det til at dække forekomst af utilsigtede
produkter/stoffer og ikke kun pesticidrester. Der lægges desuden op til, at der skal udarbejdes fælles krav til
både analysemetoden og vurderingen af den konstaterede forekomst. Herunder de kriterier, der skal lægges
til grund for, hvornår et produkt med en utilsigtet forekomst skal nedklassificeres eller kan bevare den
økologiske status. Herudover skal medlemsstaterne årligt indberette om fundne kontamineringer og
tilhørende sagsopfølgning med henblik på, at Kommissionen med udgangen af 2020 skal udarbejde en
rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om disse fund samt, hvis relevant, forslag til specifikke
grænseværdier. Den oprindeligt foreslåede kompensationsordning udgår af forslaget.
Der lægges endvidere op til en opblødning i forhold til, at for eksempel uddannelsesinstitutioner,
forskningsvirksomheder, planteskoler og frøformeringsvirksomheder dels kan dyrke samme plantesorter, og
at der for fiskeyngel og avlscentre ikke er krav om forskellige dyrearter på samme enhed (blandet
produktion).
Det er foreslået præciseret, at det fortsat kan tillades, at der foretages operative indgreb på dyr, når det sker
af hensyn til dyrevelfærd eller personalets sikkerhed. Halekupering, næbtrimming og afhorning anføres.
Kompromisteksten viderefører status quo i forhold til, at ikke-økologiske dyr under visse forudsætninger og i
en begrænset del af året kan afgræsse økologiske arealer.
I forhold til importspørgsmålet ændres der ikke på, at importsystemet hovedsageligt skal baseres på identisk
regelefterlevelse (compliance). Dog kan Kommissionen tage hensyn til særlige klimatiske og lokale forhold
ved udarbejdelse af reglerne for indholdet af importcertifikaterne.
Det lettiske formandskab lægger op til, at kontrolbestemmelserne flyttes fra kontrolforordningen til øko-
logiforordningen. Der lægges endvidere op til flere ændringer af kontrolbestemmelserne, heriblandt skal
kontrollens fokus og tilsynsfrekvensen fastlægges ud fra en risikobaseret tilgang. Det vil sige baseret på
parametre som; virksomhedsstørrelse, virksomhedstype- og struktur, sammenblandingsfare og tidligere
overtrædelser. Der foreslås ligeledes retningslinjer for, hvornår økologiske produkter skal nedklassificeres.
Der introduceres en årlig verifikation af overholdelsen af økologireglerne. Denne verifikation skal som
hovedregel foretages på et fysisk kontrolbesøg, men kan også være en dokumentkontrol på
lavrisikovirksomheder. Alle virksomheder skal dog kontrolleres fysisk mindst hver 30. måned.
Kompromisteksten introducerer gennemførelsesbestemmelser på langt flere områder end det oprindelige
forslag fra Kommission, der i vidt omfang indeholdt beføjelser til Kommissionen i form af delegerede
retsakter. Kommissionen har dog fortsat en delegation til at fastsætte detaljerede produktionsregler på
områder, hvor der endnu ikke er fastlagt økologiske detailregler på fællesskabsniveau. Der sikres mulighed
for, at nationale regler kan anvendes i en overgangsperiode.
4
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 386: Samlenotat vedr. økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter
Rådets generelle indstilling
Rådet vedtog på baggrund af kompromisforslaget fra det lettiske formandskab den 16. juni 2015 en generel
indstilling. Kompromisforslaget blev i den forbindelse justeret i forhold til spørgsmålet om årlig kontrol, hvor
det blev præciseret, at kontrolfrekvensen for aflæggelse af fysiske kontrolbesøg mindst skal ske hver 30.
måned. Under forudsætning af, at det krav overholdes, kan medlemsstater, for lavrisikooperatører, fravælge
at gennemføre en årlig fysisk kontrol. Kompromisforslaget blev suppleret med en fælles definition af
lavrisikooperatører.
Endvidere blev kompromisteksten fra det lettiske formandskab korrigeret i forhold til, at der ikke indføres en
særlig grænseværdi for pesticidrester og ikke-tilladte stoffer i økologiske produkter. Justeringen medfører, at
der blev adgang for medlemsstater, der har indført en sådan grænseværdi, til at opretholde den indtil 31.
december 2020. Endeligt skal der foreligge en rapport om håndteringen af fund af pesticidrester og ikke-
tilladte stoffer senest i 2020. Herudover blev kompromisforslaget vedtaget som Rådets generelle indstilling.
Trilogforhandlinger mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen
På basis af Rådets generelle indstilling gav medlemsstaterne den 9. november 2015 formandskabet mandat
til at indlede trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet og Kommissionen. Trilogforhandlingerne er på
nuværende tidspunkt ikke afsluttet. Der arbejdes særligt på at finde løsninger på spørgsmålet om import,
indførelse af en grænseværdi, kontrol og strukturen i lovgivningen.
Det nederlandske formandskab fremlagde i marts 2016 et konkret ændringsforslag på import, som giver en
smule mere smidighed i forhold til både Kommissionens forslag og til Rådets generelle indstilling. Import vil
dog fortsat bygge på principperne i Kommissionens oprindelige forslag. Det vil sige, at import skal ske via
identisk regelopfyldelse, dog suppleret med særlige handelsaftaler indgået for de vigtigste af EU's
handelspartnere baseret på ækvivalensprincipper. De kontrolorganer som er godkendt under
ækvivalenssystemet i dag vil blive udfaset over 5 år. Ændringsforslaget giver også Kommissionen adgang til i
en 2-årig periode at tillade visse økologiske produkter og stoffer i produktionen i tredjelande, der ikke kan
opfylde kravet om identisk regelopfyldelse.
Hverken Rådet eller Europa-Parlamentet ønsker at indføre en særlig pesticidgrænseværdi for økologiske
produkter. Kommissionen ønsker, at der i det mindste bliver indført en aktionsgrænseværdi, som udløser, at
en given sag skal undersøges nærmere.
Vedrørende kontrol er forhandlingerne om kontrolforordningen afsluttet med det resultat, at
økologikontrolkravet bevares i økologiforordningen og med en kortfattet artikel om økologikontrol i
kontrolforordningen, som dog ikke omhandler selve frekvensen af kontrollen.
I forhold til spørgsmålet om årlig kontrol, var der i Rådets generelle indstilling lagt op til en der højest måtte
gå 30 måneder mellem et fysisk kontrolbesøg, men hvor medlemsstaterne kan vælge at opretholde årlig
kontrol for alle producenter. I det nyeste kompromisforslag fra det nederlandske formandskab foreslås som
udgangspunkt en årlig kontrol. Producenter der opfylder visse risikokriterier, blandt andet opnår tre på
hinanden følgende kontrolbesøg uden anmærkninger, får status som lavrisikoproducenter, hvor der ikke må
gå mere end 24 måneder mellem et fysisk kontrolbesøg.
Med hensyn til kontrol af detailbutikkerne lægges der på nuværende tidspunkt op til, at kun handel med
færdigpakkede fødevarer undtages for økologikontrol. I modsætning til i dag, hvor detailbutikker der
forhandler ikke færdigpakkede økologiske produkter, for eksempel uemballeret frugt og grønt, også kan
undtages for økologikontrol.
Diskussionen om strukturen i forslaget har under slovakisk formandskab udviklet sig i en retning, der peger
mere i retning af at lade flere bestemmelser være formuleret direkte i basisforordningen. Det vil medføre, at
antallet af delegationer til Kommissionen reduceres. Der vil fortsat være detailregler, som skal fastlægges via
gennemførelsesbestemmelser (delegation til Kommissionen eller som gennemførelsesretsakt).
5
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 386: Samlenotat vedr. økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter
1744591_0007.png
Specifikt for akvakultur lægges der nu op til, at muligheden for at bruge op til 50 % ikke-økologisk yngel
forlænges 3 år til 31. december 2019. Myndighederne skal dog autorisere anvendelsen, der er betinget af at de
nationale databaser for økologisk yngel er afsøgt. Derudover er der også en række andre tekniske spørgsmål,
primært foranlediget af Europa-Parlamentets interesser, som har været diskuteret i løbet af det slovakiske
formandskab. Se her afsnit under Europa-Parlamentets udtalelser.
Det nederlandske formandskab lykkedes ikke med at afslutte forhandlingerne inden den 1. juli 2016. Det
slovakiske formandskab håbede på at kunne afslutte forhandlingen inden udgangen af 2016, hvilket ikke
lykkedes.
Det nuværende maltesiske formandskab fremsatte i februar 2017 en ny kompromistekst. Denne blandt andet
indeholder ikke krav om nationale grænseværdier for pesticider, men åbner op for, at disse kan indføres på
nationalt niveau. Kompromisforslaget indeholder endvidere krav om årlig verifikation af de økologiske regler
samt krav om, at der maksimalt må gå 24 måneder mellem 2 kontrolbesøg. Hvad angår salg af økologiske
produkter i detailhandlen, indeholder kompromisteksten et krav om butikker, der sælger uindpakkede
økologiske produkter skal lade sig registrere. Endelig indeholder teksten en imødekommelse af Europa-
Parlamentets ønske at al økologisk væksthusproduktion skal foregå i bundjord. Kompromisteksten
indeholder dog en undtagelse for dette krav såfremt væsentlige dele af en medlemsstats areal ligger
nordligere end den 56. breddegrad (dette omfatter Danmark, Sverige, Finland, Estland, Letland og Litauen).
Formandskabets seneste reviderede tekst fra april 2017, indeholder blandt andet skærpede krav til kontrol
med uindpakkede produkter i detailhandlen samt visse ændringer i kontrolreglerne.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets landbrugsudvalg har den 13. oktober 2015 vedtaget deres ændringsforslag.
Europa-Parlamentets ændringsforslag indeholder forslag om at opretholde en årlig fysisk kontrol. Deres
forslag indeholder ikke krav om at indføre en særlig grænseværdi for pesticidrester i økologiske produkter,
men lægger op til en harmonisering af undersøgelsesproceduren.
Europa-Parlamentets forslag ændrer ikke væsentligt i forhold til spørgsmålet om import, der i lighed med
både Kommissionens og Rådets generelle indstilling, grundlæggende baseres på identisk regelopfyldelse
(compliance), og kun ved særlige handelsaftaler opretholder import efter ækvivalensprincippet. Dog
indeholder Europa-Parlamentets mulighed for en yderligere 2-årig forlængelse for særlige produkter, der
ikke kan opfylde en identisk regelopfyldelse og vil kunne blive en mangelvare på markedet.
Europa-Parlamentet lægger op til, at anvendelsesområde fastlægges i basisretsakten, men med mulighed for,
at Kommissionen via delegerede retsakter kan supplere anvendelsesområdet med landbrugsrelaterede
produkter. Europa-Parlamentet lægger også op til, at storkøkkener skal omfattes af anvendelsesområdet og
dermed harmoniseres.
Europa-Parlamentet lægger desuden generelt op til at videreføre fleksibilitet i forhold til
produktionsreglerne. De lægger dog op til, at der fastsættes detailregler på husdyrområdet direkte i
basisretsakten og via delegation til Kommissionen.
Europa-Parlamentet forslår blandt andet at stramme mulighederne for operative indgreb i forhold til
gældende regler. Derved vil kun afhorning af kvæg og halekupering af får tillades. Det ser det ud til, at der
muligvis kan opnås enighed om en sådan opstramning. Det vil i givet fald betyde, at der ikke længere kan
klippes haler på svin eller næbtrimmes høner.
I forhold til bindestalde foreslår Europa-Parlamentet som et kompromis, at der alene tillades opstaldning af
kvæg i bindestalde, hvis dyreantallet er maksimalt 50 dyr inklusiv opdræt. Dette er en opstramning i forhold
til Rådets generelle indstilling.
6
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 386: Samlenotat vedr. økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter
Europa-Parlamentet foreslår, at der skal indføres et loft over besætningsstørrelser for svin og fjerkræ, der har
indtil videre ikke været opbakning til dette i Rådet. Europa-Parlamentet har også haft ønsker til at fastsætte
maksimumskrav til tilvækst for dyr til kødproduktion og for mælkeydelse (eksempelvis for kvæg). Dette har
der ikke været opbakning til i Rådet eller Kommissionen.
Europa-Parlamentet har også foreslået, at økologisk væksthusproduktion skal foregå i bundjord. Europa-
Parlamentet lægger endvidere op til, at der skal være lempeligere krav for brug af heterogent plantemateriale.
Der sås eller plantes på økologisk dyrkede arealer. Der er på nuværende tidspunkt ikke opnået enighed på
området. Det samme gælder diskussionen af, om væksthusproduktion skal foregå i bundjord, eller om
dyrkning i afgrænsede bede fortsat kan accepteres.
Herudover foreslår Europa-Parlamentet, at der skal indføres mål for miljøforbedrende tiltag for større
virksomheder.
Europa-Parlamentet foreslår, at kontrolkravene skal fremgå af økologiforordningen og, at der oprettes et
europæisk agentur for kontrol og svindel med økologiske produkter for at styrke det mellemstatslige
kontrolsystem.
I forhold til kravet om selvforsyning med foder fra egen bedrift eller region er Europa-Parlamentet fortaler
for at fastsætte en harmoniseret definition af regionsbegrebet samt for at hæve procentsatser i forhold til de
nuværende krav om selvforsyning (på nuværende tidspunkt 20 procent for svin/fjerkræ og 60 procent for
andre dyr). Det tyder på, at der kan opnås enighed om ikke at definere regionsbegrebet, men alternativt hæve
procentsatserne for selvforsyning med 10 procentpoint, muligvis som en trinvis indfasning efter 2 år.
Endvidere ønsker Europa-Parlamentet at etablere databaser over tilgængeligheden af økologiske husdyr for
at opnå en større grad af anvendelse af økologisk opdrættede dyr. Kommissionen støtter ikke en fælles EU-
database og Rådet har hidtil ikke støttet nationale databaser for økologisk opdrættede dyr.
For akvakultur foreslår Europa-Parlamentet, at medlemsstaterne skal lave nationale databaser over
tilgængeligt økologisk fiskeyngel. Derudover ønsker Europa-Parlamentet, at vilde fisk skal kunne anvendes i
økologisk produktion efter 3 måneders i økologisk drift.
Nærhedsprincippet
Der er tale om en revision af allerede vedtaget EU-lovgivning, og det er derfor regeringens opfattelse, at
forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Økologiloven, jf. LBK nr. 416 af 03/05/2011. Bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion mv. jf. BEK
nr. 716 af 27/06/2012. Bekendtgørelse om økologiske fødevarer og økologisk akvakultur mv. jf. BEK nr. 49 af
22/01/2013.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget forventes at kunne medføre behov for mindre tilpasning af dansk lovgivning til den
endelige forordning. Delegation til Kommissionen til at fastsætte detaljerede produktionsregler på områder,
hvor der endnu ikke er udarbejdet detaljerede produktionsregler på fællesskabsniveau, kan være bremsende
for den nationale udvikling, hvis medlemsstaterne ikke samtidigt får mulighed for at fastsætte nationale
regler i den mellemliggende periode. Denne mulighed er givet i Rådets generelle indstilling.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget ventes at kunne få mindre statsfinansielle, erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser.
Det var oprindeligt foreslået af Kommissionen, at undtagelsesbestemmelserne skulle udfases, men der
lægges nu op til, at undtagelserne videreføres. Derfor kan der ikke forventes, at der skal bruges væsentligt
færre ressourcer til udarbejdelse af dispensationer i primærproduktionen.
7
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 386: Samlenotat vedr. økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter
1744591_0009.png
Der lægges ikke op til generelle forenklinger for producenterne. Den principdrevne linje i Kommissionens
oprindelige forslag ville kunne indskrænke fleksibiliteten for de økologiske producenter og begrænse
udviklingsmulighederne for økologien. Men i Rådets generelle indstilling lægges der ikke længere op til
væsentlige begrænsninger i fleksibiliteten, hvilket grundlæggende støttes af Europa-Parlamentets
ændringsforslag. Dog kan enkeltstående forslag stillet af Europa-Parlamentet medføre produktionsmæssige
begrænsninger. Det gælder blandt andet forslaget om loft på besætningsstørrelser og indførelse af
maksimums vækst- og produktionsrater i forhold til produktionsdyr.
En delegation til Kommissionen til at fastsætte detaljerede produktionsregler på områder, hvor der endnu
ikke er udarbejdet detailregler på fællesskabsniveau, kan indebære øgede omkostninger for myndighederne
og erhvervet i Danmark. Der indføres lettelser for små primærproducenter, der ventes at få mulighed for at
blive gruppeautoriseret, hvilket forventes at reducere byrder for meget små landbrug. Ordningen forventes
ikke at få nogen videre betydning i Danmark, idet de fleste økologiske landbrug er af en vis størrelse.
I Kommissionens oprindelige forslag var der krav om udarbejdelse af et miljøforvaltnings-system for de
større fødevare- og fodervirksomheder. Kravet om udarbejdelse af et miljøforvaltningssystem opretholdes
ikke i Rådets generelle indstilling, men figurerer i Europa-Parlamentets ændringsforslag. Dette kan få
mindre administrative konsekvenser for større virksomheder.
Kommissionens oprindelige forslag om at indføre særlige pesticidgrænseværdier i økologiske produkter er i
Rådets generelle indstilling ændret til, at der skal sikres en mere ensartet håndtering af analyseresultat og
sporing. Dog skal medlemsstaterne som noget nyt årligt indrapportere omfang og årsag til
kontamineringsfund. Kommissionen skal på den baggrund udarbejde en rapport til Parlamentet og Rådet
inden udgangen af 2020 med forslag til særlige grænseværdier, såfremt dette viser sig relevant. Tilgangen i
Rådets generelle indstilling støttes grundlæggende af Europa-Parlamentets ændringsforslag. Dette kan få
mindre administrative konsekvenser for myndighederne.
Det præcise omfang af de administrative konsekvenser for virksomheder og myndigheder vil generelt
afhænge af de regler, som kommer til at indgå i den endelige tekst i basisforordningen, og som efterfølgende
kan fastsættes via gennemførelsesbestemmelser. Eksempelvis vil en eventuel beslutning om, at der i øget
omfang skal indføres nationale databaser få administrative konsekvenser for erhverv og myndigheder.
Et eventuelt krav om, at alle detailbutikker skal omfattes af kontrollen samt indførelsen af en mere
risikobaseret kontrol, kan influere på udgifterne for myndigheder og erhverv. Såfremt alle detailbutikker skal
omfattes af økologikontrol vil det medføre øgede kontroludgifter samt administration for butikkerne, der vil
begrænse villigheden til at forhandle økologiske produkter. Indførelse af krav om, at distribution skal
anmeldes særskilt og omfattes af økologikontrol kan ligeledes influere på udgifterne for myndigheder og
erhverv. De økonomiske konsekvenser skal i begge tilfælde generelt analyseres nærmere. Der lægges nu op
til, at detailbutikkerne skal undtages for kontrol, hvis de udelukkende forhandler færdigpakkede produkter.
Forslaget forventes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark eller resten af EU.
Høring
Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug), § 5-udvalget (fiskeri), Det Rådgivende Fødevareudvalgs
EU-underudvalg, Det Økologiske Fødevareråd og på høringsportalen.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at nedenstående tre forhold på nuværende tidspunkt er særlig vigtige.
Drøftelserne om særlige grænseværdier. Cirkulerede forslag har opereret med såkaldte ”action-levels” der
principielt minder om den danske praksis i forhold til håndtering af sager hvor økologiske produkter er
blevet forurenet med uønskede stoffer. Det er væsentligt for økologien, at den fremtidige regulering ikke
inkluderer ”de facto” nedklassificeringsniveauer, der ligger langt under de kendte grænseværdier (MRL).
Landbrug & Fødevarer ønsker ikke særlige grænseværdier for uønskede stoffer i økologien, men bakker op
om en harmoniseret kontroltilgang, når der konstateres uønsket forurening.
8
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 386: Samlenotat vedr. økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter
1744591_0010.png
Forhandlingerne om væksthusproduktionen synes at gå meget trægt, og endnu har ingen af Europa-
Parlamentets kompromisforslag tilladt dyrkning i afgrænsede bede i hele Danmark. Det er væsentligt, at vi
kan opretholde og udvikle vores eksisterende økologiske væksthusproduktion. Både i bundjord og i
afgrænsede bede. Landbrug & Fødevarer vil gerne endnu en gang gøre opmærksom på det forslag som det
daværende Fødevareministerium, Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer i fællesskab
udviklede i 2011 og 2012. Alternativt bakker Landbrug & Fødevarer op om undtagelsesmuligheder der også
inkluderer hele Danmark, eksempelvis ved brug af den zoneinddeling der kendes fra pesticidområdet.
På en lang række områder ved detailreguleringen er Europa-Parlamentets ændringsforslag mere
omfattende end både Rådets og Kommissionens. Landbrug & Fødevarer er grundlæggende enige i det
omfang og den snitflade der er fremlagt i Rådets forslag. Landbrug & Fødevarer støtter op om, at tekniske
ændringsforslag der går ud over omfanget i Rådets forslag fastsættes via retsakter og dermed behandles i
efterfølgende drøftelser.
Landbrug & Fødevarer har givet udtryk for et klart ønske om at fastholde den årlige økologikontrol for
bedrifter med afsætning, og kan således ikke bakke op om forslaget om en risikobaseret tilgang til
fastlæggelse af kontrolfrekvens for økologikontrollen.
Landbrug & Fødevarer mener, at den årlige kontrol er en meget stærk og tydelig salgsparameter i forbindelse
med økologi. Netop den årlige kontrolindsats er en af de stærkeste og letteste kommunikerbare indsatser, og
den kan dermed understøtte økologiens troværdighed og fastholde den høje forbrugertillid. Dette gælder på
hjemmemarkedet såvel som på eksportmarkederne i både EU og tredjelande. Landbrug & Fødevarer
vurderer således ikke, at overgangen til risikobaseret kontrol vil understøtte erhvervets mulighed for at øge
det økologiske salg.
Landbrug & Fødevarer bakker dog op om, at der i forbindelse med den årlige økologikontrol arbejdes med en
risikobaseret tilgang på det specifikke kontrolbesøg, således at kontrolindsatsen på den enkelte bedrift kan
variere afhængigt af en vurderet risiko i forhold til eventuel uoverensstemmelse med økologireglerne.
Landbrug & Fødevarer kan støtte, at der fokuseres på de økologiske principper, men er uenig i, at det skyldes
en manglende forbrugertillid til økologiske produkter, og at det skal være begrundelsen for at fjerne en række
af de nuværende undtagelser. Landbrug & Fødevarer mener, at Kommissionen i den forbindelse har lagt alt
for stor vægt på resultatet af den offentlige spørgeundersøgelse.
Landbrug & Fødevarer finder, at der fortsat skal sikres gode vilkår for at opretholde den økologiske
produktion og for at fremme omlægningen til økologisk produktion. Derfor skal muligheden for at have
samtidig drift af en økologisk enhed og en ikke-økologisk enhed opretholdes, ligesom muligheden for at få
nedsat omlægningstid skal bevares. Reglerne for brug af omlægningsfoder og krav til foder fra egen bedrift
bør heller ikke skærpes. Stramningerne er unødvendige og vil være en barriere for udvidelse og vækst inden
for det økologisk dyrkede areal.
Indførelsen af et miljøforvaltningssystem for økologisk erhvervsdrivende må ikke skabe
uhensigtsmæssige udfordringer og omkostninger for virksomhederne. Økologierhvervet skal desuden have
indflydelse på de krav, der lægges ind i systemet.
Landbrug & Fødevarer er ikke enig i, at det er undtagelsesmulighederne, der generelt skaber ulige
konkurrencevilkår. Dog er håndteringen på plantematerialeområdet for uens, og at der skal være en særlig
indsats og strategi for gradvist at øge andelen af økologisk plantemateriale på EU-niveau. Der ses især ulige
konkurrencevilkår, hvor det er de enkelte medlemsstater, der fastsætter kriterierne, for eksempel
langsomvoksende fjerkræracer og krav til udearealer til æglæggende høner.
Samme betragtning gælder i forhold til en overgang til brug af 100 % økologiske dyr til indsættelse i
økologiske besætninger. Mulighederne skal vurderes inden for de enkelte sektorer, og der skal tages stilling
til strategi og overgangsperiode. Kravet er særligt problematisk for svin, hvor det vil være en udfordring at få
adgang til en tilstrækkelig genetisk variation, hvis ikke der kan suppleres med ikke-økologiske hundyr.
9
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 386: Samlenotat vedr. økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter
Landbrug & Fødevarer ønsker at bevare økologikontrollen som en procesorienteret kontrol. Foreningen er
skeptisk i forhold til at fjerne kravet om et årligt kontrolbesøg, og kan ikke støtte, at der indføres en særlig
grænseværdi for utilsigtede pesticidrester. Foreningen mener desuden, at det fortsat skal være muligt for
medlemsstaterne at fritage detailbutikker fra økologikontrol, og at økologikontrollen med
fødevarevirksomhederne fortsat kan gennemføres smidigt som en integreret del af den offentlige
fødevarekontrol.
I forhold til delegering af beføjelser til Kommissionen er Landbrug & Fødevarer særligt skeptisk over for, at
delegation i relation til produktions- og kontrolregler, da det kan få væsentlig betydning for producenter og
virksomheder
–
og derfor kan anses for at være centrale dele i den lovgivningsmæssige retsakt. Det er i øvrigt
uklart i hvor høj grad medlemsstater og interessenter vil blive inddraget, jf. forslagets artikel 36. Landbrug &
Fødevarer peger særligt på, at artikel 2, 7,10, 11, 12, 13, 16 og artikel 19 har dansk interesse.
Landbrug & Fødevarer finder desuden, at tryneringning af søer fortsat skal være muligt, og at der ikke
specifikt skal være krav om rodemateriale i løbegårde til svin. Specifikt i forhold til den danske ægproduktion
skal daggamle kyllinger fortsat kunne omlægges. Kravet om, at der i økologisk rugeægsproduktion skal være
adgang til udearealer, vil være vanskelig af hensyn til den danske salmonellastatus. Kravet til udeareal og
flokstørrelse bør ikke strammes i forhold til de gældende danske regler for økologisk opdræt.
Belægningsgraden i etagesystemer ønskes opretholdt som nuværende dansk praksis.
Der bør ikke indføres et forbud mod afhorning af kvæg. Foreningen kan heller ikke støtte, at muligheden for
samgræsning med økologiske og ikke-økologiske dyr bliver tidsbegrænset og, at de ikke-økologiske
besætninger skal leve op til særlige miljøkrav.
I forhold til akvakultur ønskes den nuværende mulighed for at anvende farve fra naturlige kilder til
indfarvning af fisk inden for grænserne af deres fysiologiske behov, opretholdt.
Under medicinreglerne bør der gives mulighed for at bruge særlige produkter og hjælpestoffer, som for
eksempel fysiske midler som Orbesealer til forebyggelse af yverbetændelse. Desuden skal de biodynamiske
præparater fortsat kunne anvendes.
Landbrug & Fødevarer savner målsætninger for den økologiske produktion i EU i Kommissionens
handlingsplan. En målsætning kunne være, at øge andelen af økologisk areal i EU fra de nuværende ca. 6 %
til 12 % til 2024. Handlingsplanen bør desuden have klare mål for at udbrede kendskab til EU- logoet,
ligesom den skal forholde sig yderligere til udfordringerne med overgang til brug af 100 % økologiske dyr og
økologisk plantemateriale.
Import baseret på identisk regelopfyldelse støttes, idet der dog skal sikres gode muligheder for samhandel
med 3. lande, der understøtter høj troværdighed bag produkterne. Tilstrækkelige overgangsperioder (4-5 år),
skal sikre, at ændringerne ikke får negativ indflydelse på importen fra disse lande (pt. ækvivalens). Det bør
undgås, at eksporten ud af EU gøres besværlig, fordi EU opbygger for stramme og administrativt besværlige
regler ved import (identisk regelopfyldelse).
Landbrug & Fødevarer bakker derfor også op om, at der fremover sker en forbedring af sporbarheden ved
import af økologiske varer, da dette også er afgørende for økologiens troværdighed. Udveksling af data og
administrative procedurer kan være en måde at øge sporbarheden på, men det må dog ikke blive så
administrativt besværligt, at det kan få karakter af teknisk handelshindring overfor tredjelandene.
Landbrug & Fødevarer savner klima og naturindsatser i Kommissionen forslag. Det ligger implicit i
økologiens principper, at natur og klima i særlig grad skal varetages i den økologiske produktionsform, men i
de eksisterende reguleringer og i Kommissionens nye forslag, er indsatser mod konkrete handlinger undladt.
Landbrug & Fødevarer havde derfor gerne set, at der i den kommende forordning blev taget de første
bevægelser mod reguleringer der sikrer øget fokus på klima- og naturindsatser i økologien.
10
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 386: Samlenotat vedr. økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter
1744591_0012.png
Angående det italienske kompromisforslag anfører Landbrug & Fødevarer, at det indeholder mulighed for at
have samtidig drift af en økologisk og en ikke-økologisk enhed, men det muliggør ikke samtidig drift, som det
ifølge foreningen kendes fra Danmark. Det er ifølge Landbrug & Fødevarer væsentligt, at retten til samtidig
drift ikke begrænses til særlige produktioner eller til mindre landbrug. Samtidig drift er en god mulighed,
også for store bedrifter, at omlægge bedriften i etaper. Foreningen bemærker, at det for eksempel kan være
nødvendigt, hvis eksisterende husdyr og staldsystemer endnu ikke kan tages ud af konventionel produktion,
eller hvis der er længerevarende kontrakter på konventionel produktion.
Landbrug & Fødevarer mener, at havsalt bør fjernes fra forordningens anvendelsesområde. Havsalt er et
mineral og bør ikke kategoriseres som et landbrugsprodukt. Der foreligger ikke retningslinjer for produktion
af økologisk havsalt, og foreningen påpeger, at det vil skabe forvirring, hvis havsalt underlægges
anvendelsesområdet, mens stensalt og sydesalt holdes udenfor. Grundlæggende forventer foreningen, at
kategorisering af økologisk salt, vil gøre det unødvendigt kostbart og administrativt besværligt for
fødevarevirksomheder, der anvender salt i deres økologiske produkter.
I forhold til særlige grænseværdier for utilsigtede stoffer i økologiske produkter, er det ifølge Landbrug &
Fødevarer væsentligt at fastholde, at der ikke ønskes særlige grænseværdier for de økologiske produkter.
Landbrug & Fødevarer er enige i, at uønskede stoffer som udgangspunkt ikke bør forekomme, men mindre
baggrundsforurening vil ifølge foreningen være uundgåeligt i visse tilfælde, og en nul-forekomst vil være
utænkelig. Landbrug & Fødevarer bakker op om, at der arbejdes for fælles krav til både analysemetoden og
vurderingen af den konstaterede forekomst, men som udgangspunkt ønsker foreningen at fastholde den
procesorienterede kontrol af den økologiske producents handlinger, og i mindre grad fokusere på kontrollen
af slutproduktet.
I kompromisforslaget fra det italienske formandskab er holdningen til årlig kontrol uafklaret. Landbrug &
Fødevarer vil gerne endnu engang pointere vigtigheden af at fastholde den årlige kontrolfrekvens, men
samtidig indføre øgede muligheder for en risikobaseret tilgang på de enkelte kontroller. Økologikontrollen er
ifølge Landbrug & Fødevarer blandt de stærkeste kort i forhold til at opretholde økologiens troværdighed,
både herhjemme og på fjerne markeder.
I forhold til særlige danske forhold, vil Landbrug & Fødevarer gerne opfordre til øget fokus på de områder,
hvor der på grund af nationale fortolkningsmuligheder opleves manglede harmonisering og potentiel
konkurrenceforvridning. Det er eksempelvis i forhold til definitionen af langsomt voksende fjerkræracer,
krav til udearealer til æglæggende høner og muligheder for økologisk honningproduktion. Her er det ifølge
Landbrug & Fødevarer i vid udstrækning danske producenter, der er udfordret, og det kan derfor ikke
forventes, at øvrige medlemsstater vil sætte særligt fokus på disse områder. Det samme gør sig ifølge
Landbrug & Fødevarer gældende for de foreslåede regler for opdræt af økologiske hønniker, hvor den danske
produktion vil blive alvorligt klemt, hvis de foreslåede regler i den kommende forordning træder i stedet for
de eksisterende regler i den danske bekendtgørelse. Da Danmark ifølge Landbrug & Fødevarer stort set er det
eneste land, der indtil nu har produceret økologiske hønniker, er det væsentligt med et særligt dansk fokus
på udfordringerne.
Økologisk Landsforening har følgende supplerende kommentarer til de bemærkninger.
For så vidt angår introduktion af grænseværdier og nedklassificeringstærskler finder Økologisk
Landsforening, at det er afgørende, at en eventuelt revideret forordningstekst ikke indeholder nogen
nedklassificeringsgrænseværdi eller grænseværdi for aktion. Ethvert fund af pesticider skal udløse en
vurdering af, om der er grundlag for at undersøge fundet nærmere. Enhver afgørelse, der påvirker produktets
status, skal meddeles de andre medlemslande, så det ikke kan sættes på markedet via andre lande eller som
ingrediens i andre produkter. Det er relevant at forholde sig til, hvis der forekommer at være særlige
problemer med produkter fra givne områder. Det er imidlertid grundlæggende forkert at indføre en
grænseværdi, der flytter fokus fra systemkontrol til produktkontrol. Der foreligger ikke data, der giver
indtryk af, at udeladelsen af anvendelsen af pesticider i økologien ikke også kommer til udtryk i, at de
11
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 386: Samlenotat vedr. økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter
økologiske produkter i langt de fleste tilfælde ikke indeholder pesticidrester, og at en eventuelt forekomst
ligger under det, der gennemsnitligt findes i konventionelle produkter. Der er derfor ikke grundlag for at
ændre tilgang, taget i betragtning af, hvad det kan betyde af usikkerhed og ekstra byrder for de økologiske
producenter. Introduktion af aktionsværdier, der angiver hvornår et fund skal udløse en undersøgelse, vil
kunne have den forkerte effekt, at fund under værdien ikke giver anledning til stillingtagen. Såfremt der i dag
optræder situationer, som har karakter af omgåelse af regler, som ikke fanges med det nuværende system,
må der handles målrettet på dette. Det kan og skal ikke løses via bestemmelser, der gør det omgivende
samfunds anvendelse af pesticider til økologiens problem. Økologisk Landsforening mener endvidere, at
enhver forestilling om, at der til gengæld indføres erstatningsordninger må tilbagevises, idet det er
omkostningstungt at køre en erstatningssag, og det er vanskeligt at kræve erstatning fra nogen, som man
enten ikke kan udpege og/eller som har anvendt det pågældende middel i overensstemmelse med gældende
regler. Økologisk Landsforening mener ikke, at det er miljøpenge i den fælles landbrugspolitik, der skal
finansiere, at det konventionelle landbrug bruger pesticider. Det vil være umuligt at vide, hvor mange penge,
der skal reserveres til erstatning.
For så vidt angår væksthusproduktion, så gør Økologisk Landsforening opmærksom på, at det kun er en
mindre del af dansk økologisk væksthusproduktion, der foregår i afgrænsede bede. Økologisk Landsforening
kan ikke støtte en produktion i afgrænsede bede. Det er i direkte konflikt med principperne for økologien,
som siger, at planterne hovedsageligt skal ernæres via jorden ved langsomt omsættelige næringsstoffer i
modsætning til flydende direkte tilgængelige næringsstoffer, og at det økologiske system skal opdyrke
jordens frugtbarhed. Det er vanskeligt at forsvare et system, der ikke er i overensstemmelse med mål og
principper i økologiforordningen. Der er ikke særlige arbejdsmiljøproblemer relateret til dyrkning i jord.
Også i disse systemer er der indført hjælperedskaber, der sikrer gode arbejdsstillinger. Økologisk
Landsforening lægger derfor vægt på, at reviderede regler ikke åbner op for, at flere gartnere i Danmark kan
etablere sig med dyrkning i afgrænsede bede. Der er absolut ingen argumenter for disse, som kan forsvare
det overfor øvrige lande i EU. Såfremt det bevæger sig i den retning, at afgrænsede bede accepteres, så vil
foreningen henvise til et forslag fremsat af Landbrug & Fødevarer, Dansk Erhvervsgartneri og Økologisk
Landsforening tilbage i 2011, der tager afsæt i økologiens principper. Økologisk Landsforening finder det dog
acceptabelt, at jorden i væksthuset kan omlægges ved at blive overdækket, således at der kan dyrkes oven på
jorden i de to omlægningsår. Det er en forudsætning for at kunne omlægge væksthuse, alternativt kan der
kun etableres økologisk væksthusproduktion som barmarksprojekter. Kulturer som stiklinger,
udplantningsplanter, krydderurter og prydplanter må nødvendigvis kunne dyrkes i potte, hvor vækstmediet
består af de bestanddele, der er listet på bilag 1. Det er ikke realistisk at dyrke dem direkte i jorden og sælge
dem med denne jord.
Økologisk Landsforening kan ikke støtte, at der indføres et loft på svine og fjerkræbedrifter. Økologisk
Landsforening finder, at uanset hvad man måtte synes om det, så vil det alene være et bureaukratisk loft, idet
bedrifterne blot vil blive delt op i selvstændige CVR og CHR numre.
Når det kommer til databaser og anvendelse af økologisk opdræt og plantemateriale finder Økologisk
Landsforening det helt relevant at fokusere på, hvad der kan gøres for, at økologien i stigende grad bliver
uafhængigt af det konventionelle landbrug. For så vidt angår fisk, bør der etableres en EU-database over
opdræt og opdrætskapacitet. Der bør ikke gives tilladelse til at anvende ikke økologisk opdræt, hvis der er
materiale på denne database. Det er vigtigt, der er tale om en EU-database, da fiskeyngel som produkt
handles over grænser. For så vidt angår planteformeringsmateriale og såsæd, så kan der med fordel etableres
en fælles indgangsportal via EU til nationale databaser. Det er væsentligt, at plantematerialet er egnet til
produktion i det pågældende medlemsland, det vil variere med klimaet. Såsæd fra omlægningsmarker skal i
øvrigt permanent kunne anvendes på økologiske bedrifter, ligesom der permanent skal være mulighed for at
bruge omlægningsfoder For så vidt angår husdyr, så finder Økologisk Landsforening det mindre oplagt at
kræve, at der etableres databaser. Der er i den sammenhæng større behov for at udpege EU og nationale
initiativer, der kan fremme etableringen af økologiske avlsprogrammer. Forskellen på avlsdyr og fiskeyngel
og planteformeringsmateriale og såsæd er, at avlsdyr kun indsættes i et begrænset omfang, mens fiskeyngel
og plantematerialet udskiftes hele tiden og dermed er en løbende fast bestanddel af selve produktionen.
Indsættelse af fjerkræ har lighed med fiskeyngel. Økologisk Landsforening ser dog ikke grund til at etablere
12
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 386: Samlenotat vedr. økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter
1744591_0014.png
en database. Hvis det er muligt at lave slagtekyllinger, så er det også muligt at lave hønniker. Adgangen til at
indsætte ikke økologiske hønniker bør derfor helt ophøre. Det vil sætte produktionen af økologiske hønniker
i gang.
I forhold til importforordningen finder Økologisk Landsforening det vanskeligt at acceptere, at der skal
kræves direkte overholdelse af EUs økologiregler i tredjelande. Et meget stort antal af produkterne i disse
lande produceres ikke i EU. I det tilfælde at de produceres i EU, så vil der ikke være tale om ækvivalens, hvis
der er grundlæggende forskelle f.eks. adgang til at bruge hjælpestoffer, som ikke er tilladt i EU.
Økologisk Landsforening gør endvidere opmærksom på, at det kan begrænse udbuddet af økologi væsentligt,
hvis detailleddet ikke kan undtages økologikontrol som i dag. En opstramning af den karakter må
nødvendigvis berettiges ud fra erfaring.
I forhold til strukturen finder Økologisk Landsforening det principielt korrekt ikke at lægge mere end højst
nødvendigt i basisretsakten eftersom, det er en meget tung proces at ændre denne. Det bør derfor kun være
de forhold, som er meget entydige for økologien, der bør udspecificeres i basisretsakten.
Det er fortsat foreningens holdning, at forslaget bør kasseres. Der er reelt ikke indført væsentlige
forbedringer. Derimod er der alvorlige problemer og mange tekniske detaljer, som efter Økologisk
Landsforenings vurdering kan få utilsigtede effekter.
Økologisk Landsforening er positiv over for, at Kommissionen med sit forslag fastslår, at de økologiske mål
og principper skal have en fremtrædende placering i reguleringen af det økologiske landbrug. Økologisk
Landsforening finder dog ikke, at det afspejler sig tilstrækkeligt i forslaget, der kun i begrænset omfang
rykker økologien tættere på målsætningerne. Forslaget indeholder tiltag, der kan gøre det vanskeligt at
opretholde den eksisterende produktion. Ud fra en samlet betragtning mener foreningen, at der er basis for
at overveje en afvisning af forslaget, idet det vil kræve mange ressourcer at tilpasse det, så der ikke opstår
utilsigtede skadelige effekter i forhold til erhvervet, og fordi forslaget ikke i tilstrækkelig grad giver økologien
et løft.
Foreningen er positiv overfor, at der skal iværksættes et målrettet avlsarbejde inden for både
husdyrproduktion og planteavl. EU bør dog medvirke med midler og politik, som støtter op om initiativet.
Foreningen mener, at det er væsentligt, at der ikke foretages ændringer, der gør det sværere at lægge om, og
kan ikke støtte indskrænkningen for, hvornår der kan gives nedsat omlægningstid. Omlægningstiden for
udearealer til enmavede dyr skal fortsat kunne nedsættes til 6 måneder. Omlægningsfoder skal kunne
anvendes som i dag, dog gerne med den stramning, at foder fra førsteårs omlægning kun kan bruges med op
til 20 % pr. dag. Foreningen peger på at indførelsen af skrappe restriktioner på anvendelsen af eget
omlægningsfoder i øvrigt står i kontrast til, at der samtidigt med foreslås høje selvforsyningskrav.
Foreningen er positiv overfor, at der skal udarbejdes en miljøredegørelse for firmaer, der fremstiller og
forhandler økologiske produkter. Definitionen betyder dog at størsteparten af virksomhederne ikke omfattes
af kravet, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Økologisk Landsforening ser gerne, at der også formuleres
egentlige energi- eller klimakrav, eller krav om en klima- og energihandlingsplaner, på primærbedrifterne og
på akvakulturbrugene.
Økologisk Landsforening er som udgangspunkt enig i, at hele bedriften skal drives økologisk, så længe der er
tale om den erhvervsmæssige del af bedriften. Landbrugsskolers mulighed for at have en økologisk
produktion må ikke indskrænkes. Ligeledes er det vigtigt, at forskningsinstitutioner både kan have en
økologisk og en konventionel produktion. Foreningen kan dog acceptere at kravet falder helt bort, da et krav
vil medvirke til at bedrifterne splittes op i en økologisk og en ikke økologisk enhed, og det i virkeligheden gør
det sværere at kontrollere, at der ikke finder svindel sted.
13
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 386: Samlenotat vedr. økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter
Foreningen kan støtte, at der er krav om, at der skal operettes en såsædsdatabase og at der i øvrigt er
initiativer, der understøtte anvendelsen af økologisk såsæd. Foreningen bakker også op om, at der indføres
en form for gruppekontrol.
Det er positivt, at slutfedning af drøvtyggere ikke længere må foregå på stald. Økologisk Landsforening kan
ikke bakke op om, at mikrovirksomheder kan holde dyr i bindestalde
–
da definitionen er for bred.
Muligheden bør kun være til rådighed for meget små dyrehold eller særlige regionale forhold, der forhindrer,
at staldene bygges om til løsdrift. Økologisk Landsforening finder det desuden ud fra en
sikkerhedsbetragtning meget diskutabelt, at afhorning forbydes.
Økologisk Landsforening foreslår, at der indarbejdes en bestemmelse om at vurdere behovet for kastration af
pattegrise inden 2020 med henblik på at undersøge, om der kan indføres et forbud mod kastration i
økologisk produktion.
Økologisk Landsforening finder, at fleksibilitetsmulighederne i højere grad skal forholde sig til, at EU udgør
et meget heterogent billede. Det er nødvendigt at finde en intelligent løsning, der sikrer et højt
minimumsniveau samtidigt med, at der sker en fortsat udvikling på vilkår, der sikrer, at økologien kan vokse
i alle lande. Foreningen forslår konkrete overgangsordninger, der muliggør, at nogle lande på fastlagte
betingelser skal kunne få længere tid til at tilpasse sig nye strammere krav. Forslaget skal imødegå, at der
skabes og næres behov
for supplerende private regler. Økologisk Landsforening finder det uheldigt, hvis EU’s
regler lægger op til, at der skal være private regler i supplement til EU’s regler. Det er foreningens ønske, hvis
det ikke kan komme med i denne ombæring, at det indskrives i Kommissionens handlingsplan for økologi,
hvordan behovet for en fleksibel tilgang skal håndteres.
Økologisk Landsforening er ikke gået detaljeret ind i kontrolbestemmelserne, men finder, at detailbutikker
fortsat skal kunne undtages fra kontrol. Landsforeningen ser åbent på, om kravet om et årligt kontrolbesøg
skal opretholdes eller erstattes af en risikobaseret kontrol. De nærmere krav skal dog i givet fald undersøges
nærmere. Foreningen ønsker at bevare en proces-orienteret kontrol fremfor en produktorienteret kontrol.
Foreningen kan ikke bakke op om, at der indføres særlige grænseværdier for pesticidrester, der skal udelukke
produkter fra at blive markedsført som økologiske. Økologien skal alene tage ansvar for ikke at anvende
pesticider, og ikke for det øvrige landbrugs anvendelse af pesticider. Forekomst af pesticidrester skal
foranledige en afdækning af, om det kan skyldes overtrædelse af forbuddet mod anvendelse af pesticider,
men ikke til automatisk nedklassificering af det økologiske produkt. Foreningen er endvidere skeptisk
overfor den foreslåede erstatningsordning.
Foreningen støtter, at Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter, der dækker de produktioner, som
allerede ligger i det foreliggende forslag. Foreningen har hæftet sig ved, at beføjelsen skal ske under
inddragelse af eksperter og med høringer af medlemsstater undervejs.
Det er vigtigt, at medlemsstaterne fortsat kan vedtage regler for produktioner, der ikke er direkte omfattet af
fælles EU regler. De danske regler for levekyllinger og flodkrebs er eksempler på områder, hvor Danmark i
mangel af fælles EU regler har fastsat nationale bestemmelser. De danske regler skal selvfølgelig kunne
fastholdes ind til der vedtages fælles EU regler på disse områder, men der kan være andre områder, der
endnu ikke er dækket af EU regler, og her skal det ligeledes være muligt at fastsætte nationale bestemmelser.
Økologisk Landsforening kan ikke støtte den del af forslaget, der kræver, at tredjelande skal overholde EU’s
regler for økologisk produktion identisk og ønsker at opretholde systemet med ækvivalensvurdering i
forbindelse med import. Udviklingslande vil ikke have mulighed for at skulle overholde alle regler i EU's
økologiforordning, da landenes klima og struktur m.m. er helt forskelligt i forhold til Europas. Økologisk
Landsforening finder det urealistisk, at EU formår at etablere bilaterale ækvivalensaftaler med alle de lande,
hvorfra der i dag foregår import inden for en rimelig tidshorisont, og forventer, at det samlet fører til en
betydelig reduktion af det økologiske vareudbud i EU. Incitamentet for at videreudvikle kravene i det
økologiske regelsæt svækkes, da introduktion af nye krav i EU, direkte vil kunne ramme muligheden for at
fortsætte en import etableret, inden de nye krav blev indført. Økologisk Landsforening mener derfor, at fokus
14
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 386: Samlenotat vedr. økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter
skal rettes mod eventuelle opstramninger i forbindelse med godkendelse af kontrolorganerne og udveksling
af oplysninger med disse.
Foreningen mener, der er behov for at finde en mere dynamisk og smidig proces for vedligeholdelse af
bilagene over tilladte input, hjælpestoffer og ikke økologiske ingredienser. Foreningen foreslår, at det kan ske
ved at medlemsstaterne ud fra fastlagte kriterier kan beslutte, hvilke produkter de vil tillade. Beslutningen
skal notificeres i de øvrige lande, og en tilladelse vil være gældende i alle lande. Produktet kan kun opføres på
listen, hvis der er opbakning fra alle lande. Såfremt der er indvendinger kan forslaget følger den nuværende
procedure med behandling af EGTOP. Der er endvidere behov for, at der tages aktivt stilling til anvendelsen
af nanoteknologi i økologien.
Af hensyn til sygdomsrisiko og forsyningssikkerhed er der behov for at overveje, om verandaer
–
skal kunne erstatte egentlige udearealer, når der er tale om avlsproduktioner. Økologisk
Landsforening henviser i øvrigt til den danske indstilling til EU fjerkræregler, som blev udarbejdet af
Plantedirektoratet under inddragelse af erhvervet i Danmark, idet foreningen mener, at denne indstilling
skal ligge til grund for den danske holdning til det fremlagte forslag.
Økologisk Landsforening finder det meget problematisk, at der er stillet vidtgående krav til størrelsen på
udearealet til hønniker. Det bør ikke være større, end det man i dag kræver i Danmark, og arealkravet til
slagtekyllinger bør tilsvarende sættes ned, så det følger arealkravet til hønniker.
Forslaget indeholder et afstandskrav til nærmeste udgangshul i huset. Økologisk Landsforening vil gerne
stille spørgsmålstegn ved, om dette er nødvendigt. Hvis kravet til udgangshuller stilles i forhold til
nyttearealet, vil denne relation lægge begrænsninger på udformningen af huset. I den forbindelse skal det
bemærkes, at der er inkonsekvens i formuleringen af krav til udgangshuller, idet der både
står ”poultry house
available to the birds” og bare ”house”.
Økologisk Landsforening noterer sig, at kravet til selvforsyning med foder er hævet væsentligt fra 20
–
60 %,
når der er tale om enmavede dyr, men såfremt Danmark kan fastholde sin nuværende definition på
opfyldelse af selvforsyningskravet har Økologisk Landsforening ikke nogen indvendinger mod dette.
Økologisk Landsforening mener, at kravet til materialer, der anvendes til bistader, skal beholdes, som det er
nu, det vil sige, at de hovedsageligt skal være lavet af naturlige materialer.
Økologisk Landsforening kan ikke støtte, at der sættes begrænsning på antal antiparasitære behandlinger hos
fisk. Parasitære behandlinger er netop holdt ude af behandlingsregnskabet,
når det handler om landbrugsdyr, det samme må gøre sig gældende inden for akvakultur. Foreningen mener
at den nuværende mulighed for at anvende naturligt astaxanthin bør genindsættes.
De biodynamiske præparater skal fortsat kunne bruges. Der skal endvidere også fremadrettet skal være
mulighed for fælles afgræsning. Foreningen ønsker endvidere at opretholde nuværende håndtering af GMO-
forbud, der er fortsat behov for en form for dokumentation for GM-frihed.
Økologisk Landsforening har suppleret og justeret nogle af de tidligere afgivne høringskommen-tarer.
Økologisk Landsforening ser gerne, at der laves en undtagelse for så vidt angår anvendelse af visse
allopatiske lægemidler, således at disse kan anvendes forebyggende. Det drejer sig om midler, der alene har
en fysisk virkning som for eksempel orbesealer, der skal forebygge yverbetændelse. Visse diætiske
fodermidler bør tillades til økologisk husdyrhold. Økologisk Landsforening mener, at der skal udarbejdes
krav til emballager, der vil kunne være problematiske i forhold til sundhed og eller miljø mm. Der bør
indsættes krav om, at der etableres EU forsyningsdatabaser på såvel frø- som planteformeringsmateriale og
på fiskeyngel.
15
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 386: Samlenotat vedr. økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter
Økologisk Landsforening ser gerne, at kravet om årligt kontrolbesøg opretholdes. Foreningen er dog positiv
over for, at omfanget af besøget planlægges ud fra historikken og karakteren af bedriften og eller
virksomheden.
Økologisk Landsforening finder, at delegerede beføjelser til Kommissionen som udgangspunkt bør omfatte
redigering af positivlisterne og ikke kontrol- og produktionsreglerne, da disse bestemmelser menes at have
væsentlig betydning for økologien.
Samlet set mener Økologisk Landsforening, at forslaget som det er fremlagt, er skadeligt for økologien.
Derudover indeholder forslaget ingen initiativer på de områder, som burde løftes, hvis økologien skal
udvikles. Økologisk Landsforening henviser i den forbindelse til klima-, natur- og emballagekrav, fleksibilitet
via regler for ikrafttrædelse af nye krav i lande med begrænset økologi, og indarbejdelse af en smidigere
model for opdatering af positivlisterne i økologiforord-ingen.
Hvad angår det italienske formandskabs kompromisforslag vurderer Økologisk Landsforening at det fortsat
indeholder problemer på centrale områder.
Økologisk Landsforening kan ikke bakke op om forslaget fra det italienske formandskab om at fastholde de
nuværende krav til selvforsyning med foder. Det er et grundlæggende princip i økologien, at det skal
indrettes i lokalt tilrettelagte systemer, at anvendelsen af eksterne ressourcer skal begrænses, og at
husdyrproduktionen skal baseres på en nøje sammenhæng mellem denne produktion og jordarealerne og
fodring af dyrene med økologiske afgrøder, der er produceret på samme bedrift eller på nærliggende
økologiske bedrifter. På den baggrund stiller foreningen sig uforstående over for et forslag om at fastholde
bestemmelser, der ikke stemmer overens med principperne. Økologisk Landsforening mener derfor, at
Kommissionens forslag i forhold til selvforsyning med foder skal fastholdes.
Økologisk Landsforening mener, at det er vigtigt, at det reviderede forslag forpligter medlemsstaterne til at
fastsætte krav, der giver garanti for, at det økologiske landbrug forholder sig aktivt til, hvordan det kan styrke
eller bevare naturindholdet på økologiske bedrifter, og at medlemslandene forholder sig til, hvordan de
økologiske bedrifter kan bidrage til et reducere klimaforandringerne. Foreningen mener ikke, at det er muligt
at stille de samme krav i alle lande, da der er tale om forhold, som vekselvirker med forskel på geografi og
klima med mere. Dette bør fremgå af notatet, da et forslag om enslydende krav vil kunne forhindre, at
forslaget kan tiltrædes.
Økologisk Landsforenings vurderer, at formandskabets kompromisforslag i slutningen af 2014 fortsat
indeholder problemer på centrale områder. Flere af de områder, som formandskabet har foreslået ændringer
på, vil fortsat skulle justeres, for at foreningen finder det tilfredsstillende.
Økologisk Landsforening mener fortsat, at forslaget til en revideret økologiforordning har en karakter, så det
bør trækkes tilbage. Det indeholder ikke initiativer, der berettiger, at det skal gennemføres. Økologisk
Landsforening finder, at der er små forbedringer i kompromis-forslagene, men fortsat for mange alvorlige
problemer. Det er fortsat Økologisk Landsforenings opfattelse at de ressourcer, der skal anvendes, til at
ændre det problematiske forslag ikke står mål med resultatet. Forslaget bør ifølge Økologisk Landsforening
erstattes af et fokuseret forslag, der samtidigt indeholder initiativer, der stiller økologien stærkere som
garanti for initiativer inden for natur og klima og som forholder sig til emballering af økologiske fødevarer
samt næringsstofforsyning til økologien med tanke på at sikre gode muligheder for, at økologi kan indgå i en
genanvendelse af organiske restprodukter.
Økologisk Landsforening mener, at målet om at harmonisere reaktioner på fund af Pesticid-rester bør
håndteres under kontrolbestemmelserne, og at det er vigtigt, at dette udtrykkes meget tydeligt under
forhandlingerne om forslaget.
Økologisk Landsforening finder det er hensigtsmæssig at erstatte bedriftsstørrelsen på bedrifter, der kan
indgå i gruppekontrol med loft på omsætningen, men det er uklart, om det er muligt at finde et meningsfyldt
16
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 386: Samlenotat vedr. økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter
1744591_0018.png
loft, der kan anvendes på tværs af medlemsstaterne. Økologisk Landsforening mener, at loftet på omsætning
eventuelt kan kombineres med et krav om, at der bedriftens produkter afsættes gennem direkte salg.
Økologisk Landsforening stiller sig uforstående over for den store fokus på risiko for problemer med
forbrugertilliden. Økologisk Landsforening mener, at den største trussel for forbrugeropbakningen er, at
regelsættet forhindrer dynamisk udvikling, da det er vanskeligt at tage initiativer i retning af at styrke
indsatser, der ligger i direkte forlængelse med de økologiske principper, såsom natur, klima, genanvendelse
af organiske restprodukter, emballagekrav. Foreningen mener, at man i den sammenhæng bør forholde sig til
behovet for at styrke de økologiske principper i EU, og samtidig med, at der tages hensyn til, at der hele tiden
optages nye medlemsstater, som skal kunne starte en økologisk produktion.
Biodynamisk Forbrugersamfund og Foreningen for biodynamisk jordbrug bemærker, at anvendelsen af
biodynamiske præparater ikke er nævnt i forslaget. Biodynamisk Forbrugersamfund finder det vigtigt, at
præparaterne fortsat kan anvendes.
De Samvirkende Købmænd har tidligere afgivet et omfattende høringssvar og henviser til dette. De
Samvirkende Købmænd havde håbet, at nogle af de bekymringer, som både De Samvirkende Købmænd og
flere andre organisationer har givet udtryk for, havde resulteret i, at forslaget måske var blevet ændret. Det
ser ud til, at det er sket på nogle punkter, men med de mange ændringer der er sket de sidste år, er det svært
at overskue præcis hvad status er nu. Det er eksempelvis ikke klart, hvad der er sket med hensyn til krav om,
at alle virksomheder, der sælger økologiske fødevarer, herunder også detailvirksomheder, skal være
underlagt økologikontrol. Som tidligere påpeget er det meget vigtigt, at der ikke pålægges detailbutikkerne
flere administrative byrder end i dag, Hidtil har både butikker med færdigpakkede fødevarer samt butikker
med ”simpel tilberedning” været undtaget.
Det lyder ikke, som om forslaget sikrer, at dette kan fortsætte.
Det virker helt absurd, at der netop for tiden i Danmark gøres så meget for at fremme økologien, samtidig
med at forslaget om en ny økologiforordning truer med at bremse. Der er ingen tvivl om, at hvis
besværlighederne ved at forhandle og/eller tilberede økologiske produkter i detailledet bliver større end i
dag, vil salget ikke blive fremmet. De Samvirkende Købmænd arbejder med at hjælpe flere detailbutikker
med at gøre reglerne overskuelige, og vi har brug for lempelser, ikke stramninger.
Med hensyn til grænseværdier for pesticider finder De Samvirkende Købmænd det også vigtigt, at man ikke
uden videre kan kassere et økologisk produkt, som er dyrket efter de økologiske regler, blot fordi der er en
utilsigtet forurening med et pesticid, der måske er kommet flyvende gennem luften fra en nærliggende mark.
Det vil føre til et uacceptabelt spild og i værste fald gøre produktion a økologiske afgrøder så risikabel, at det
vil demotivere producenterne og føre til færre økologiske grøntsager.
Hvis forslaget helt overordnet ser ud til at medføre flere ulemper end fordele, mener De Samvirkende
Købmænd, at Danmark skal stemme imod.
De Samvirkende Købmænd finder, at kravet om, at alle butikker, der forhandler økologiske fødevarer, skal
omfattes af økologikontrol, er særdeles uhensigtsmæssigt. Kravet vil betyde, at butikker eventuelt fravælger
forhandling af økologiske fødevarer grundet den ekstra administrative byrde. Hvis der indføres gebyrer for
økologikontrollen, så vil dette efter foreningens opfattelse have samme uheldige effekt.
De Samvirkende Købmænd mener, at økologikontrollen adskiller sig væsentligt fra kontrollen med
fødevaresikkerhedsmæssige aspekter, og at det derfor forekommer logisk, at økologikontrollen reguleres dér,
hvor økologi-ekspertisen ligger. Foreningen er således ikke overbevist om, at reguleringen af
økologikontrollen bør flyttes til kontrolforordningen.
De Samvirkende Købmænd finder, at det fortsat bør være muligt at foretage en national vurdering af risikoen
for overtrædelser og dermed af behovet for kontrol og fastlæggelse af kontrolfrekvenser på økologiområdet.
Foreningen finder desuden, at kontrollen skal fastholdes som en procesorienteret kontrol fremfor at gå i
retningen af en produktkontrol baseret på analyser; Det afgørende er, at de økologiske produktionsregler
17
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 386: Samlenotat vedr. økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter
1744591_0019.png
følges, og ikke om der sker en eventuel uundgåelig forurening af de økologiske fødevarer fra det omgivende
miljø.
Foreningen finder, at alle produkter, der lever op til forordningens krav, bør kunne markedsføres som
økologiske
–
ikke kun produkter listet i Traktatens bilag I samt forordningsudkastets bilag 1.
De Samvirkende Købmænd finder, at forslaget om at gøre det muligt at markedsføre økologisk havsalt er
uhensigtsmæssigt; Det vil give praktiske problemer, hvis salt af én oprindelse er økologisk, og salt, der er
udvundet på en anden måde, ikke er det. Foreningen sætter endvidere spørgsmålstegn ved, om muligheden
er forenelig med forordningsbestemmelsen om, at økologiske fødevarer hovedsagelig skal være fremstillet af
landbrugsingredienser, når der ses bort fra vand og kogesalt.
De Samvirkende Købmænd peger på, at de foreslåede delegerede retsakter til Kommissionen kan betyde, at
medlemsstaterne mister indflydelse - hvilket foreningen finder potentielt bekymrende.
Foreningen har herudover en række bemærkninger af indholdsmæssig og redaktionel karakter samt
forståelsesmæssige spørgsmål til de specifikke krav i forordningsudkastets bilag. Særligt finder foreningen, at
der ikke bør være krav om adskilt opbevaring af økologiske og konventionelle produkter, når der er tale om
færdigpakkede varer, og at det fortsat skal være muligt at producere økologiske og konventionelle produkter i
samme virksomhed.
Dansk Akvakultur har bemærkninger til anvendelsen af økologisk yngel i økologisk akvakulturproduktion og
oprettelse af en database med viden om tilgængelighed af økologisk yngel til akvakulturproduktion. Dansk
Akvakultur ønsker blandt andet at;
Økologisk yngel bør benyttes, når denne er tilgængelig,
Mindst to-tredjedele af varigheden af produktionscyklussen skal ske efter de økologiske principper,
Støtter oprettelsen af en database, som inkluderer viden om tilgængelighed af økologisk yngel i hver
medlemsstat.
Dansk Akvakultur ønsker at fastholde og udvikle den økologiske akvakulturproduktion i Danmark og EU.
Dansk Akvakultur kan ikke støtte et forslag om anvendelse af maksimalt 50% konventionel yngel til
økologisk akvakultur.
Derudover henviser
Dansk Akvakultur til den Europæiske Økologiorganisation IFOAM’s høringssvar, som
foreningen støtter.
Dansk Akvakultur finder, at muligheden for at anvende astaxanthin fra naturlige kilder som fiskefoder bør
genindsættes som nu.
Dansk Akvakultur støtter kravet om, at al fiskeyngel skal være økologisk, og påpeger samtidig vigtigheden af
at tidspunktet for hvornår dette skal gælde ikke løbende rykkes, som det er sket indtil nu, da den slags
udskydelser er ødelæggende for udviklingen og økonomien hos de omlagte avlsdambrug.
Dansk Akvakultur kan ikke støtte begrænsning af antiparasitære behandlinger af fisk. Der er ikke samme
begrænsninger ved landdyr. Der savnes begrundelse for forskellen.
Dansk Akvakultur ønsker flest mulige af de særlige forhold vedrørende økologisk akvakulturbrug, som findes
i de danske bekendtgørelser om akvakultur overført til den kommende økologiforordning. Det gælder:
- Tilladte vandbehandlingsmidler
- Mulighed for at forkorte omlægningsperioden i særlige tilfælde
- Afstandskrav til andre anlæg.
Hertil kommer, at Dansk Akvakultur gerne ønsker de særlige danske regler for produktion af økologiske
flodkrebs indarbejdet i EU-reglerne.
18
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 386: Samlenotat vedr. økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter
1744591_0020.png
Dansk Akvakultur stiller i forslag om krav om årlig stikprøveanalyse på de enkelte anlæg for indhold af dioxin
og udvalgte tungmetaller i økologiske muslinger og tang. Begrundelsen er, at disse dyrkes i havet og derfor
har risiko for at overskride EU grænseværdier, hvilket ses af, at flere af de vilde fisk ikke overholder
grænseværdierne.
Dansk Gartneri bemærker, at den nordiske zone har økologisk væksthusproduktion i afgrænsede bede været
praktiseret den seneste 10-15 år med myndighedernes godkendelse. Europa-Parlamentets ændringsforslag
om, at økologisk væksthusproduktion skal foregå i bundjorden, vil betyde stop for en væsentlig del af den
danske produktion af økologiske væksthusgrøntsager mv. og gøre det vanskeligt/umuligt for de
konventionelle producenter at omstille produktionen til økologi i takt med den stigende efterspørgsel efter
økologiske produkter. Dansk Gartneri vil indtrængende opfordre til, at dyrkningen i afgrænsede bede fortsat
kan praktiseres i Danmark, og at der ikke stilles hindringer i vejen for de danske væksthusgartneriers
muligheder for fortsat udvikling af den økologiske produktion. Dansk Gartneri gør i den forbindelse
opmærksom på, at der knytter sig en række både miljø- og arbejdsmiljømæssige fordele til dyrkningen i
afgrænsede bede sammenlignet med dyrkning i bundjorden.
Dansk Gartneri fremfører, at forbuddet mod samtidig drift vil få afgørende indflydelse på mulighederne for
at opretholde eller udvide det økologiske areal i Danmark, og at muligheden for at have samtidig drift derfor
skal opretholdes. Foreningen ser også udfasningen af muligheden for at bruge ikke-økologisk udsæd som en
barriere for økologiens udvikling. Muligheden skal derfor ikke udfases fuldt ud.
Dansk Erhverv finder det uhensigtsmæssigt, at kontrollen bevæger sig fra at være procesorienteret til at være
mere produktorienteret, da sidstnævnte er langt mere omkostningstung og nødvendigvis ikke mere effektiv,
så længe virksomhederne kan dokumentere en korrekt og forsvarlig proces i forhold til de økologiske regler.
Dansk Erhverv er dog tilfreds med, at medlemsstater kan, for lavrisikooperatører, fravælge at gennemføre en
årlig fysisk kontrol.
Dansk Erhverv konstaterer med stor beklagelse, at forslaget fortsat ikke giver medlemsstaterne mulighed for
nationalt at fritage detailbutikker, der alene forhandler, men ikke tilbereder økologiske fødevarer, fra
kontrol. Der lægges dog op til, at handel med færdigpakkede fødevarer kan undtages for økologikontrol. I
modsætning til i dag, hvor detailbutikker der forhandler ikke færdigpakkede økologiske produkter, for
eksempel uemballeret frugt og grønt, også kan undtages for økologikontrol. Dette opstiller unødige barriere
for det økologisk salg i detailleddet, og flugter ej heller med regeringens økologiske vækstteam og nye
regeringens grundlag. Dansk Erhverv mener, at økologikontrollen altid sikres bedst ved kilden, det vil sige
der hvor varen produceres.
Dansk Erhverv er bekymret for, at kravet om at virksomheder, der distribuerer økologiske produkter,
anmeldes særskilt og omfattes af særskilt økologikontrol, risikerer at blive unødigt byrdefulgt, såfremt
virksomheden blot transporterer varerne fra et sted til et andet uden eksempelvis ompakning eller lignende.
Så længe der er tilstrækkelig dokumentkontrol, vil troværdigheden ikke blive kompromitteret.
Dansk Erhverv fremfører at det stadig er helt afgørende betydning for Dansk Erhverv, at en eventuel ny
økologiforordning tager højde for følgende:
Kontrollen fastholdes som en procesorienteret kontrol, og ikke går i retningen af en produktorienteret
tilgang som foreslået.
Kontrollen skal ikke øges i detailleddet, da økologi bør kontrolleres i det led i værdikæden, hvor effekten er
størst.
Antallet af delegerede retsakter begrænses betydeligt.
Derudover henviser Dansk Erhverv til tidligere afgivet høringssvar.
Dansk Erhverv er generelt positivt stemt over for ønsket om at skabe klarere regulering, øget harmonisering
og bedre forbrugerforståelse, som vil have en positiv effekt på udbuddet og efterspørgslen af økologiske
produkter i Europa. Dansk Erhverv er enig i, at udgangspunktet for kontrol skal være risikobaseret, men
ønsker, at økologikontrollen fortsat skal være baseret på en procesorienteret tilgang frem for en
produktorienteret tilgang, som alt andet lige primært vil være baseret på analyser.
19
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 386: Samlenotat vedr. økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter
1744591_0021.png
Ligeledes er Dansk Erhverv skeptisk overfor kravet om miljøforvaltningssystemer på større fødevare- og
fodervirksomheder i alle led af værdikæden, da det med sikkerhed vil medføre betydelige administrative
omkostninger, men hvor effekten i forhold til miljøforbedringer er uklar.
Forslaget lægger op til, at Kommissionen efterfølgende vil vedtage en lang række delegerede retsakter,
hvilket Dansk Erhverv er meget skeptisk overfor, idet de relevante interessenter ikke inddrages og da
mængden af administrative byrder er central for, hvorvidt økologiforordningen samlet set får en positiv
effekt på udbredelse og forbrug af økologiske varer eller ej.
Dansk Erhverv mener, at det fortsat skal være muligt for medlemsstaterne at fritage detailleddet fra
økologikontrol, da økologikontrol primært bør ske ved kilden. Øget økologikontrol i detailleddet kan have en
begrænsende effekt på det økologiske varesortiment i eksempelvis butikker med efterfølgende negativ
påvirkning af forbruget af økologiske varer.
COOP fremfører, at man arbejder målrettet og intenst på at øge udbud og salg af økologiske varer og
herunder også uindpakkede varer samt eksempelvis bake off brød. Forslaget om at alle butikker, der
forhandler økologiske fødevarer, skal omfattes af økologikontrol, er særdeles begrænsende for udbredelsen af
økologien. Kravet vil betyde, at butikker fravælger forhandling af økologiske fødevarer grundet den ekstra
administrative byrde. COOP mener, at økologikontrol primært bør ske ved kilden
–
altså i
primærproduktionen. Øget økologikontrol i detailleddet kan have en begrænsende effekt på det økologiske
varesortiment med efterfølgende negativ påvirkning af udbud og forbrug af økologiske varer.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Rådet vedtog med kvalificeret flertal en generel indstilling den 16. juni 2015. Der forventes at være
opbakning fra et kvalificeret flertal i Rådet til et kompromisforslag.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter et højt ambitionsniveau i økologireglerne, idet økologien både skal udvikles og udbredes.
Regeringen lægger afgørende vægt på udbredelse af økologi, da det tjener til at udbygge det økologisk
dyrkede areal, løfte dyrevelfærden, forbedre miljøet og øge afsætningen af højværdiprodukter.
Det skal ikke gøres vanskeligere at omlægge til økologisk produktion samt at vedblive at drive økologisk
landbrug. Udfasning af undtagelser bør endvidere ske i et realistisk tempo og uden mulighed for yderligere
forlængelser.
Regeringen kan ikke støtte, at der indføres særlige grænseværdier for pesticidrester i økologiske produkter,
som stammer fra en utilsigtet forurening, herunder pesticidrester, der for eksempel overføres med vinden.
Regeringen finder, at reguleringen af kontrolkravene bør fastholdes i økologiforordningen dels for bedst at
sikre en procesbaseret kontrol. Regeringen finder, at det skal fastholdes, at medlemsstaterne skal
gennemføre en årlig fysisk kontrol, men er positiv overfor en øget mulighed for en risikobaseret tilgang med
hensyn til indholdet af kontrollen. Regeringen finder, at det samlede kontroltryk ikke bør stige og vil arbejde
for at sikre, at økologikontrollen med fødevarevirksomhederne fortsat kan gennemføres som en integreret
del af den offentlige fødevarekontrol. Regeringen finder endvidere, at kontrolomfanget af detailleddet samt
distributionsleddet (transportører) ikke bør øges. Regeringen arbejder derimod for en fastholdelse af kravet
til virksomhederne om at kunne dokumentere balance mellem input og output, og at der udelukkende
fraviges fra dette, når risiko- og væsentlighedsbetragtninger taler for det.
Regeringen lægger vægt på, at der gives mulighed for, at nationale regler kan anvendes i den mellemliggende
periode, hvor der endnu ikke er fastlagt økologiske detailregler på EU-niveau.
Regeringen finder, at brugen af delegerede retsakter og gennemførselsretsakter skal indrettes, så
medlemsstaterne får tilstrækkelig indflydelse på beslutninger, der har betydning for nationale ressourcer og
for udbredelse af økologien.
20
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 386: Samlenotat vedr. økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter
1744591_0022.png
Regeringen støtter op om, at der indføres natur- og klimakrav. Regeringen ser positivt på, at der kan indføres
kriterier for brug af emballage.
Regeringen finder, at det overordnede princip om høje dyrevelfærdsstandarder skal afspejles bedre i
forslaget i forhold til, at der lægges op til, at bindestalde fortsat skal kunne bruges til opstaldning af kvæg.
Regeringen ønsker endvidere et forbud mod næbtrimming af høner.
Regeringen finder, at de langsigtede implikationer af et ændret importsystem ikke må begrænse
markedsadgangen for økologiske produkter fra tredjelande til EU på et urimeligt grundlag, herunder særligt
for udviklingslande.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. december 2016 forud for rådsmøde (landbrug og
fiskeri) den 12.december, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1, december 2016.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 15. juni 2016 forud for rådsmøde (landbrug og
fiskeri) den 27.
–
28. juni 2016, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. juni 2016.
Sagen har været forelagt skriftligt for Folketingets Europaudvalg ved notat oversendt den 9. juni 2015 forud
for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16. juni 2015, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg
den 2. juni 2015.
Forslaget blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 8. maj 2015 forud for rådsmødet
(landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 30. april
2015.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. marts 2015 forud for rådsmødet (landbrug og
fiskeri) den 16. marts 2015, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 26. februar 2015.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. december 2014 forud for rådsmødet (landbrug
og fiskeri) den 15.-16. december 2014, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4.
december 2014.
Forordningsforslaget har skriftligt været forelagt Folketinget Europaudvalg den 9. juli 2014 forud for
rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. juli 2014, jf. samlenotat oversendt den 3. juli 2014.
Der er oversendt revideret grundnotat om sagen til Folketingets Europaudvalg den 27. maj 2014.
Der er oversendt grundnotat om sagen til Folketingets Europaudvalg den 11. april 2014.
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. marts 2014, jf. samlenotat oversendt den 13.
marts 2014.
Henstillingen til forhandling af aftaler med tredjelande har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12.
juni 2014, jf. samlenotat oversendt den 4. juni 2014.
Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
21