Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 380
Offentligt
1743551_0001.png
NOTAT
Den 4. april 2017
Orienteringsnotat - Partskonferencer for Stockholm-, Basel-
og Rotterdamkonventionerne, Geneve den 24. april - 5. maj
2017
Der afholdes samtidige partskonferencer for Stockholm-, Basel- og Rotterdamkonventionerne om
henholdsvis POP-stoffer, transport af farligt affald samt forudgående samtykke ved handel med kemi-
kalier i perioden 24.april - 5. maj 2017. Desuden afholdes der fælles sessioner mellem de tre konventi-
oner om tværgående emner, som sikrer fortsat synergi og tæt samarbejde mellem dem.
1. Baggrund - Centrale emner
Der vil for alle partskonferencer være en del emner, som relaterer sig til tekniske elementer, assistance
til udviklingslande, tilpasninger og juridiske afklaringer m.v., samt til den løbende implementering af
konventionerne. Nedenfor beskrives alene centrale emner, som skal diskuteres på partskonferencer-
ne.
Tværgående emner
Finansiering og teknisk assistance er faste punkter på dagsordenen for partskonferencerne. I regi af
1
FN’s miljøprogram er der vedtaget en integreret
tilgang med tre elementer til finansiering af udvik-
lingslandenes indsats for at implementere og overholde konventionerne. Elementerne er: 1) Ekstern
bistand fra i-lande til udviklingslande; 2) mainstreaming
–
dvs. integration i nationale planer og poli-
tikker og dermed nationale budgetter og 3) involvering af industrien/den private sektor. De senere år
er der opnået resultater i forhold til ekstern bistand i form af bedre mulighed for støtte gennem den
globale miljøfacilitet (GEF) og et specielt program for institutionel styrkelse under FN’s miljøprogram.
Der forventes alligevel omfattende drøftelser på området, da udviklingslandene stadig mener, at mu-
lighederne for finansiel støtte til implementering af konventionerne er utilstrækkelige.
Der vil fra dansk side blive arbejdet for den integrerede tilgang til finansiering af udviklingslandenes
implementeringsindsats samt fremme af ”mainstreaming” og involvering af den private sektor, samt
optimal udnyttelse af de eksisterende finansielle mekanismer.
En synergiproces for bedre koordinering og samarbejde mellem de tre konventioners sekretariater
blev vedtaget i 2010. Den førte til en omstrukturering af de tre konventionssekretariater til i praksis et
fælles sekretariat samt med et koordineret arbejdsprogram og andre fælles arrangementer. Det har
medført besparelser og en bedre, mere koordineret anvendelse af de eksisterende ressourcer. Der er
foretaget en evaluering af de nuværende arrangementer, som skal drøftes og Danmark vil bakke op om
det videre arbejde.
1
Integrated approach to financing sound management of chemicals and wastes
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 380: Notat vedrørende partskonferencer for Stockholm-, Basel- og Rotterdamkonventionerne, Geneve den 24. april - 5. maj 2017
1743551_0002.png
Der er foreslået en beslutning om integration af kønsrelaterede aspekter i konventionernes arbejde.
Forslaget er udarbejdet i relation til
en handlingsplan ”Gender Action Plan”
fra 2012, for sekretaria-
ternes arbejde under konventionerne. Beslutningen skal være med til at sikre, at princippet om lighed
mellem kønnene er velintegreret i relevante aktiviteter, projekter og programmer, som gennemføres af
sekretariatet, og Danmark støtter forslaget.
I forhold til illegal trafik og handel med farlige kemikalier og affald foreligger der et beslutningsforslag,
som har udgangspunkt i en analyse foretaget af sekretariatet på baggrund af drøftelse og beslutning på
Baselkonventionens partskonference i 2015. Her så man på erfaringerne fra arbejde under Baselkon-
ventionen og drøftede mulighederne for synergier og bad sekretariatet om en analyse med anbefalin-
ger til alle tre konventioner. Danmark vil i den sammenhæng støtte en beslutning, som fremmer sam-
arbejdet på området og styrker indsatsen.
Stockholmkonventionens 8. partskonference
Partskonferencen skal beslutte, om følgende tre nye stoffer skal optages under konventionen, og i givet
fald på hvilke betingelser: Decabromodiphenylether (decaBDE), kortkædede chlorparaffiner (SCCP) og
hexachlorbutadien (HCBD). Denne optagelse har allerede været forelagt MOF og FEU.
Partskonferencen vedtog i 2015 et globalt forbud mod produktion og anvendelse af HCBD; på dette
møde er det den utilsigtede fremstilling af stoffet, der foreslås begrænset. Partskonferencen skal også
beslutte, om en række eksisterende undtagelser for anvendelsen af stoffet PFOS stadig er nødvendige.
PFOS anvendes i EU ikke længere til de formål, der er omfattet af undtagelserne, der foreslås slettet.
Danmark arbejder for at begrænse undtagelserne.
To vigtige emner, som længe har været på dagsordenen uden resultat, skal desuden diskuteres. Det ene
drejer sig om, hvorvidt partskonferencen skal kunne træffe beslutninger ved flertal på områder, hvor
der i dag kræves enstemmighed. Det andet vedrører etableringen af en overholdelsesmekanisme til at
identificere og behandle sager om manglende overholdelse af konventionen. En mekanisme forventes
at få væsentlig betydning for opdagelse af både generelle og landespecifikke problemer med overhol-
delse og vil tilskynde lande til en ordentlig implementering. Der foreligger et udkast til en mekanisme
med visse udestående punkter. Danmark vil arbejde for, at der kan tages flertalsafgørelser, såvel som
at der etableres en overholdelsesmekanisme.
Partskonferencen skal desuden drøfte resultat og anbefalinger af en effektivitetsevaluering af konven-
tionen. Evalueringen omfatter både en vurdering af konventionens generelle implementering blandt
parterne samt en rapport, der har undersøgt forekomst og niveauer af POP-stoffer globalt, og Dan-
mark vil arbejde for, at resultaterne og anbefalingerne af effektivitetsevalueringen af konventionen
anvendes fremadrettet.
Baselkonventionens 13. Partskonference
På partskonferencen i 2011 (COP 10), blev det vedtaget at udarbejde en ramme for miljømæssig for-
svarlig behandling (environmental sound management - ESM) af farligt affald, som skulle afklare og
sikre en fælles forståelse for en af konventionens hjørnestene om, at behandling af affald skal ske mil-
jømæssigt forsvarligt. På denne partskonference lægges der bl.a. op til vedtagelse af en række praktiske
manualer for ESM, en juridisk vejledning om fortolkning af centrale begreber, herunder hvornår noget
er affald, og en vejledning om affaldsforebyggelse. Desuden lægges op til en revision af konventionens
bilag om, hvornår affald er farligt, og oversigt over nyttiggørelses- og bortskaffelsesoperationer. Dan-
mark støtter vedtagelsen af manualerne og det videre arbejde med at reviderer konventionen.
2
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 380: Notat vedrørende partskonferencer for Stockholm-, Basel- og Rotterdamkonventionerne, Geneve den 24. april - 5. maj 2017
Et andet hovedelement vil være vedtagelse af 6 tekniske vejledninger om miljømæssig forsvarlig be-
handling af affald med stoffer, der er omfattet af Stockholmkonventionen (POP-holdigt affald), samt
en vejledning om grænseoverskridende transporter af affald fra elektroniske produkter og brugt ud-
styr. For så vidt angår POP-holdigt affald, er hovedformålet med vejledningerne at give retningslinjer
for destruktionen af den type affald. Der vil blive lagt vægt på at sikre destruktion af POP stofferne ved
at indføre lave grænseværdier for destruktion. I forhold til vejledningen om eksport af elektronikaffald
er det primære fokus sondringen mellem, om det er eksport af brugbart second-hand elektronikpro-
dukter, eller om det er eksport af affald, da dette er hovedudfordringen. Danmark lægger vægt på, at
der med vejledningen sikres en praktisk håndhævelse af import og eksport af elektronikaffald og brugt
udstyr.
Endelig lægges der op til vedtagelse af en vejledning, der skal hjælpe parterne med implementering af
Cartagenadeklarationen om forebyggelse og minimering af affald, et arbejde Danmark støtter. Ingen af
de vejledninger, der skal vedtages under Baselkonventionen, vil medføre, at EU skal implementere nye
retningslinjer.
Rotterdamkonventionens 8. Partskonference
Rotterdamkonventionen regulerer i sig selv ikke stoffer eller deres anvendelse, men stiller alene krav
om importlandets samtykke i forbindelse med handel. Efter konventionens ordlyd optages stoffer, når
parter fra mindst to FN regioner har anmeldt forbud mod stoffet på baggrund af konkrete risikovurde-
ringer.
Hovedemnet på partskonferencen er optagelse af 8 stoffer eller stofgrupper på bilaget til konventio-
nen, der vil indebære, at stofferne kun må eksporters til parter i konventionen, som har givet specifikt
tilsagn til import. Stofferne er pesticiderne fenthion, trichlorfon, paraquat, carbofuran og carbosulfan
samt industrikemikalierne krysotil-asbest, tributyltin (ift. forbindelser anvendt som industrikemikalie)
samt kort-kædede klorinerede paraffiner (SCCP). Gengangere på dette møde er fenthion, trichlorfon,
paraquat samt krysotil-asbest. Optagelse af stofferne har allerede været forelagt MOF og FEU.
Et generelt problem har været, at der på tidligere møder er blevet blokeret for optagelse af stoffer uan-
set, at den dertil nedsatte tekniske komite under konventionen har vurderet, at vilkårene for optagelse
har været opfyldt. Man skal derfor også drøfte muligheder for at undgå, at konventionen udvandes,
herunder hvordan man kan imødegå nogle af de betænkeligheder, som visse lande har i forhold til
listning af stoffer. Der vil blive arbejdet for at finde konstruktive fremadrettede løsninger på dette.
På dagsordenen er vedtagelse af en overholdelsesmekanisme, som det også er tilfældet for Stockholm-
konventionen. Der foreligger en ren tekst, som er klar til vedtagelse, og Danmark vil arbejde for dens
vedtagelse.
14 afrikanske lande har fremsat et forslag relateret til finansiering. Konventionen indeholder en gene-
rel bestemmelse om, at i-lande skal støtte udviklingslande med teknisk assistance til gennemførelsen
af konventionens bestemmelser. Forslaget indebærer en udvidelse af denne forpligtelse til at omfatte
finansiel hjælp. Idet der allerede er etableret andre muligheder for finansiel bistand, herunder gennem
den globale miljøfacilitet (GEF) og det specielle program for institutionel styrkelse under FN’s miljø-
program, bakker Danmark ikke op om dette forslag.
3