Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 37
Offentligt
1679325_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
24. oktober 2016
Agrifarm A/S
35680381
89992569
[email protected]
Miljøteknologi producenter ønsker bedre vilkår.
Kære Miljø- og Fødevareudvalg.
Agrifarm har anmodet om foretræde for jeres udvalg da vi i vores daglige arbejde har flere udfordringer som skyldes
uhensigtsmæssige bestemmelser i fungerende regler.
Vi har som mindre udviklingsvirksomhed ikke en stor pengekasse at bruge af. Vi har brug for, at kunne sælge vores
produkter i takt med, at vi har et færdigt udviklet produkt. En køber kan dog typisk ikke få lov at få en godkendelse til
brug af vores produkt før produktet er ”offentligt” testet. I vores situation som teknologiudvikler på bl.a. helt nye
staldsystemer vil denne test tage mindst 3 år fra start og til den endelige testrapport foreligger og produktet kan optages
som godkendt teknologi.
Forud for dette ligger selvfølgelig udviklings perioden, ligesom vi i teknologiens indkøringsperiode har fået udført tests
der ret præcist godtgør teknologiens kunnen. Disse tests er vigtige for os for at få klaring på teknologiens
markedspotentiale. Vi assisteres typsik af universiteterne eller andre experter på de forskellige områder som vi arbejder
med og det er også dem der validerer resultaterne for de indledende tests. Vi har afprøvet alt, indkørt og trimmet vores
produkt inden vi overhovedet tænker på at igangsætte en ”offentlig” test – derfor har vi allerede inden testen alle
effektivitetsdata på vores produkt og den ”offentlige tests” resultater vil ikke adskille sig væsentligt fra de resultater vi
allerede har opnået.
Der går mindst 6 år fra udviklingens start til der foreligger et ”offentlig” verifikat på teknologiens virkningsgrad.I denne
lange periode giver Miljøstyrelsen almindeligvis tilladelse til at sælge 2 enheder af den omhandlede teknologi – nemlig de
2 enheder der medgår i den ”offentlige test”.
Vi ønsker
IKKE
at overlæggeren for hvornår en teknologi kan godkendes skal sænkes eller at det skal blive ”for nemt” at
sælge produkter der ikke virker. Vi ønsker blot, at der kan startes et salg betydeligt hurtigere end i dag, - simpelthen for
at vi som udviklingsvirksomhed har en chance for at skabe indtjening til at dække de store omkostninger til udvikling,
optimering og forskellige tests. Det er også vigtigt at sige, at nye effektive miljøteknologier i al for lang tid holdes væk fra
ibrugtagning, hvilket er til stor skade for miljøet.
I nedenstående link kan ses en ganske kort præsentation af vores Miljø- og energivenlige Intellifarm stald til slagtesvin.
Siden filmen er lavet har vi effektiviseret og trimmet vores Agri AirCleaner således at renseeffekten ikke som i filmen er
74% på lugt og 90% på ammoniak men i stedet 88% på lugt og 98% på ammoniak.
https://agrifarm.dk/da/staldbyggerier/stald-til-produktion-af-slagtesvin
Vi ser frem til at mødes med Jer, og skulle der være spørgsmål er I selvfølgelig altid velkommen til at kontake os.
Med venlig hilsen
Agrifarm Innovation
Erling Friis Pedersen
Udviklingsdirektør.
AgriFarm
l
Niels Pedersens Alle 2
l
DK - 8830 Tjele
l
www.agrifarm.dk
l
[email protected]