Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 367
Offentligt
1740209_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 3. april 2017
Sagsnummer: 2017-439
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat om Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om
godkendelse af anvendelsen af 1,2-dichlorethane (EDC) som opløsnings- og ekstraktionsmiddel i lukkede
industrielle systemer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH)
(komitesag)
Der skal stemmes skriftligt i sagen senest den 12. april 2017.
Forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens forslag til godkendelse.
Med venlig hilsen
Henrik Hedeman Olsen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
ww.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 367: Notat om godkendelse af anvendelsen af 1,2-dichlorethane (EDC) - Komitésag
1740209_0002.png
MFVM 256
NOTAT til Folketingets Europaudvalg og Miljø- og fødevareudvalg
Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af
1,2-dichlorethane (EDC) som opløsnings- og ekstraktionsmiddel i lukkede industrielle
systemer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006
(REACH) (komitesag)
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af stof-
fet 1,2-dichlorethane som opløsnings og ekstraktionsmiddel i lukkede industrielle systemer til op-
rensning af 1,3,5-trioxane i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1907/2006 (REACH). Forslaget giver den tyske virksomhed BASF SE tilladelse til efter optag på
godkendelseslisten, bilag XIV i REACH, fortsat at anvende stoffet i en periode på 7 år fra
”solned-
gangsdatoen”.
Der skal stemmes skriftligt i sagen senest den 12. april 2017.
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.
Sagen forventes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet - ej
heller statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen ønsker generelt at begrænse anvendelse af særligt problematiske stoffer i de tilfælde,
hvor der ikke kan demonstreres sikker brug, eller hvor der findes egnede alternativer. I den konkrete
sag drejer det sig om en specifik anvendelse af stoffet, hvor der ikke findes alternativer. Ansøgeren
har desuden demonstreret, at de foreslåede risikohåndteringsforanstaltninger er tilstrækkelige til at
sikre arbejdstagere og den generelle befolkning via miljøet. Den beregnede maksimale koncentration
i arbejdsmiljøet er desuden under Arbejdstilsynets gældende grænseværdi. Regeringen kan derfor
tilslutte sig Kommissionens forslag til godkendelse.
Baggrund
Kommissionen har den 21. marts 2017 fremsendt forslag til gennemførelsesretsakt til skriftlig afstem-
ning senest den 12. april 2017. Kommissionen vil herefter i henhold til REACH træffe en forvaltnings-
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 367: Notat om godkendelse af anvendelsen af 1,2-dichlorethane (EDC) - Komitésag
1740209_0003.png
afgørelse vedrørende ansøgningen fra virksomheden BASF SE om godkendelse til fortsat at anvende
1,2-dichlorethane i deres produktion af 1,3,5-trioxane i EU.
Forslaget har hjemmel i REACH-forordningens artikel 64, stk. 8. Afstemning skal herefter ske i hen-
hold til artikel 133, stk. 3, i REACH-forordningen, som henviser til forskriftproceduren i artikel 5 i
Rådets afgørelse 1999/468/EF. Forskriftproceduren er nu erstattet af undersøgelsesproceduren i hen-
hold til artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 182/11, jf. dennes artikel 13, stk. 1, litra
c).
Ved kvalificeret flertal i komitéen vedtager Kommissionen forslaget. Hvor der hverken er kvalificeret
flertal for eller imod i komitéen, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget, idet basisretsakten anses
for at bestemme, at forslaget ikke kan vedtages, når der hverken er kvalificeret flertal for eller imod.
Kommissionen kan dog vælge enten at forelægge forslaget for en appelkomité inden for 1 måned eller
at forelægge et revideret forslag for komitéen inden for 2 måneder. Det samme gælder, hvor der er
kvalificeret flertal imod i komitéen, og hvor Kommissionen vurderer, at foranstaltningerne er nødven-
dige. I appelkomitéen kan Kommissionen vedtage forslaget i tilfælde af kvalificeret flertal for, samt
hvor der hverken er kvalificeret flertal for eller imod forslaget.
Formål og indhold
REACH-forordningens afsnit VII indeholder en godkendelsesordning for særligt problematiske stoffer.
Godkendelsesordningens formål er at sikre, at det indre marked fungerer efter hensigten, samtidig
med at det sikres, at risici i forbindelse med særligt problematiske stoffer er tilstrækkeligt kontrolleret,
og at disse stoffer efterhånden erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier, hvis disse er
økonomisk og teknisk levedygtige, jf. REACH artikel 55.
Processen med udfasning af særligt problematiske stoffer starter allerede ved optagelsen af stoffet på
kandidatlisten. Her starter en del virksomheder arbejdet med at skifte til bedre alternativer. Udfas-
ningsprocessen fortsættes ved optagelse på REACH-forordningens bilag XIV (fortegnelse over stoffer,
der kræver godkendelse), hvorefter flere virksomheder forventes at udfase stofferne. I sidste ende skal
de virksomheder, der stadig har et behov for markedsføring eller anvendelse af stofferne, ansøge om
og få godkendelse hertil, idet de skal dokumentere tilstrækkelig kontrol af risici, eller at de socioøko-
nomiske fordele opvejer risici.
Forordningens bilag XIV opregner de stoffer, for hvilke der kræves en godkendelse, før de kan mar-
kedsføres eller anvendes efter den såkaldte ”solnedgangsdato” (dvs. den dato, hvor anvendelse skal
ophøre, med mindre der er indsendt en ansøgning om godkendelse). I ansøgningen om godkendelse af
fortsat markedsføring eller anvendelse skal virksomheden godtgøre, at stoffet kan anvendes sikkert, og
komme med en vurdering af, om der findes egnede alternativer (substitutionsmuligheder).
Forslaget til gennemførelsesretsakten vedrører en forvaltningsafgørelse, hvorefter Kommissionen
træffer afgørelse vedrørende ansøgning fra virksomheden BASF SE fra Tyskland om fortsat anvendelse
af op til 60 tons om året af 1,2-dichlorethane:
1.
Til anvendelse som opløsnings og ekstraktionsmiddel i lukkede industrielle systemer til
oprensning af 1,3,5-trioxane
BASF SE fremsendte den 8. december 2015 ansøgning om godkendelse af 1,2-chlorethane til oven-
nævnte anvendelse. Ansøgningen har i henhold til procedurerne i REACH-forordningen været be-
handlet af det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, i udvalgene for risikovurdering, RAC, og socio-
økonomisk vurdering, SEAC, som den 6. september 2016 har afgivet følgende udtalelser:
2
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 367: Notat om godkendelse af anvendelsen af 1,2-dichlorethane (EDC) - Komitésag
o
RAC
konkluderede, at der ikke kan fastsættes en nedre grænse for, hvornår stoffet er
kræftfremkaldende. Udvalget konkluderede endvidere, at de risikohåndteringsforanstalt-
ninger og anvendelsesforhold, som er beskrevet i ansøgningen, er passende og effektive i
forhold til at begrænse risikoen for arbejdstagere og den generelle befolkning via miljøet.
SEAC
konkluderede, at der ikke på nuværende tidspunkt findes alternative stoffer eller
teknologier, som er teknisk og økonomisk gennemførlige for ansøgeren. SEAC har desuden
konkluderet, at ansøgeren har påvist, at de socioøkonomiske fordele opvejer de risici for
menneskers sundhed eller miljøet, der følger af anvendelsen af stoffet. BASF SE har desuden
oplyst, at de planlægger at flytte deres produktion af 1,3,5-trioxane fra Tyskland til Syd Korea,
hvor de er ved at bygge en ny fabrik. BASF forventer at lukke deres europæiske produktion i
2018.
o
På grundlag af analysen af alternativer mv., som ansøgeren har udarbejdet, anbefaler Kommissionen,
at der gives en godkendelse med en frist for fornyet vurdering på 7 år fra solnedgangsdatoen frem til
den 22. november 2024 for den beskrevne anvendelse under forudsætning af anvendelse af de risiko-
håndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold, som ansøgeren har beskrevet. Herudover skal
BASF SE fremsende en beskrivelse af risikohåndteringsforanstaltninger og anvendelsesforhold, hvis de
tyske myndigheder anmoder herom.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget til gennemførelsesretsakt.
Nærhedsprincippet
Da formålet med forslaget til gennemførelsesretsakten er at udmønte EU forvaltningsbeføjelser i alle-
rede gældende fællesskabsregulering, finder regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet.
Gældende dansk ret
Kommissionens forslag til godkendelsen er ikke relevant i forhold til dansk lovgivning, da den kun
vedrører anvendelse uden for Danmark.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s budget.
Forslaget skønnes ikke at medføre væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget vurderes ikke at medføre nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Beskyttelsesniveau
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da stoffet ikke
genfindes i færdige produkter.
3
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 367: Notat om godkendelse af anvendelsen af 1,2-dichlorethane (EDC) - Komitésag
Forslaget har været i høring i EU-miljøspecialudvalget den 24.
29. marts 2017, og der er ikke modta-
get høringssvar.
Høring
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at der vil være et kvalificeret flertal af medlemslande, som vil stemme for forslaget.
Regeringens generelle holdning
Det er regeringens generelle holdning, at de særligt problematiske stoffer, som er prioriteret og optaget
på REACH, Bilag XIV, som udgangspunkt skal erstattes af egnede alternative stoffer eller teknologier,
hvis disse er økonomisk og teknisk levedygtige. Indtil dette kan opnås, skal risici ved fortsat anvendel-
se være tilstrækkeligt kontrolleret, eller de socioøkonomiske fordele ved fortsat brug skal opveje even-
tuelle risici for mennesker og miljø.
I det konkrete tilfælde drejer det sig om en konkret virksomheds specifikke anvendelse af 1,2-
dichlorethane (EDC) som opløsnings-og ekstraktionsmiddel i lukkede industrielle systemer til oprens-
ning af 1,3,5-trioxane i en årlig mængde på max. 60 tons, hvor det er dokumenteret, at der ikke findes
alternativer for ansøgeren, som er økonomiske gennemførlige. På baggrund af ansøgningen har Kemi-
kalieagenturets risikovurderingskomité, RAC, konkluderet, at de beskrevne risikohåndteringsforan-
staltninger er tilstrækkelige og effektive til begrænsning af risici for arbejdstagere og den generelle
befolkning via miljøet. Herudover er den beregnede maksimale koncentration i luften i arbejdsmiljøet
lavere end den gældende danske grænseværdi for arbejdsmiljøet.
Kemikalieagenturets socioøkonomiske komité, SEAC, har desuden konkluderet, at de socioøkonomi-
ske fordele opvejer risici for arbejdstagere. SEAC har på baggrund af ansøgerens oplysninger om ana-
lyser og forskning vedrørende alternativer foreslået, at godkendelsen gives for en periode på 7 år, hvil-
ket Kommissionen har fulgt. Herudover er SEAC blevet informeret om, at BASF SE vil flytte den pro-
duktion, hvor de anvender EDC, fra Tyskland til Sydkorea, hvor de er ved at bygge en ny fabrik. BASF
forventer at lukke deres europæiske produktion i 2018.
Regeringen kan tilslutte sig forslaget til gennemførelsesretsakt, idet der tages udgangspunkt i, at ansø-
geren skal overholde de generelle krav i REACH om kontrol af risici for mennesker og miljø samt gæl-
dende arbejdsmiljø- og miljøkrav.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
4