Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 363
Offentligt
1738566_0001.png
DE FREMTIDIGE STORMFLODS-,
OVERSVØMMELSES- OG
STORMFALDSORDNINGER
MARTS 2017
Rapport fra udvalget til evaluering af stormflods-,
oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
INDHOLDSFORTEGNELSE
1
1.0
1.0.1
1.0.1.2
1.0.1.3
1.0.1.4
1.0.1.5
1.0.1.6
1.0.1.7
1.0.2
1.0.2.1
1.0.2.2
1.0.2.3
1.0.2.4
1.1
1.2
1.3
2
2.1
2.1.1
2.1.2
2.1.3
2.1.4
2.1.5
2.1.5.2
2.1.5.3
2.1.5.4
2.1.5.5
2.1.5.6
2.1.5.7
2.2
2.2.1
2.2.2
2.2.2.2
2.2.2.3
2.2.2.4
2.2.2.5
2.2.2.6
2.3
2.3.1
2.3.2
2.3.3
2.3.4
2.3.5
Indledning ............................................................................................................... 10
Udvalgets konklusioner og anbefalinger ............................................................... 10
Udvalgets anbefalinger ...................................................................................... 12
Stormflods- og oversvømmelsesordningerne.................................................. 12
Anvendelsesområde ....................................................................................... 12
Dækningsomfang ............................................................................................ 14
Organisering ................................................................................................... 27
Selvrisiko......................................................................................................... 27
Finansiering .................................................................................................... 29
Stormfaldsordningen .......................................................................................... 29
Anvendelsesområde ....................................................................................... 29
Dækningsomfang ............................................................................................ 30
Organisering ................................................................................................... 36
Finansiering .................................................................................................... 36
Udvalgets kommissorium ...................................................................................... 36
Udvalgets sammensætning................................................................................... 40
Udvalgets arbejde ................................................................................................. 41
Historisk baggrund og gældende regler .............................................................. 42
Stormflodsordningen ............................................................................................. 42
Stormfloder 1991-2017 ...................................................................................... 43
Den første stormflodsordning ............................................................................. 44
Den første revision af stormflodsordningen........................................................ 46
Den anden revision af stormflodsordningen ....................................................... 48
Sagsgang mv. i gældende stormflodsordning .................................................... 48
Varsling af forhøjet vandstand ........................................................................ 49
Erklæring af stormflod ..................................................................................... 49
Behandling af stormflodsskader ...................................................................... 49
Erstatningsopgørelse mv. ............................................................................... 50
Klager over forsikringsselskabernes afgørelser .............................................. 53
Tilsyn med forsikringsselskabernes sagsbehandling ...................................... 53
Justeringer af oversvømmelsesordningen ......................................................... 54
Gældende oversvømmelsesordning .................................................................. 54
Nedbør og umiddelbare vurderinger ............................................................... 54
Afgørelse af oversvømmelse .......................................................................... 54
Sagsbehandling af oversvømmelsessager ..................................................... 54
Erstatningsopgørelse mv. ............................................................................... 55
Klage mv. ........................................................................................................ 55
Stormfaldsordningens tilblivelse ......................................................................... 56
Stormfaldsordningens formål ............................................................................. 57
Erklæring af stormfald ........................................................................................ 57
Vejledning og administrationsgrundlag .............................................................. 58
Ansøgning .......................................................................................................... 58
Oversvømmelsesordningen .................................................................................. 53
Stormfaldsordningen ............................................................................................. 55
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
2.3.6
2.3.6.2
2.3.6.3
2.4
2.4.1
2.4.2
2.4.3
3
3.1
3.1.1
3.1.2
3.1.3
3.1.4
3.1.5
3.1.6
3.1.7
3.1.8
3.1.9
3.2
3.2.1
3.2.2
3.3
4
4.1
4.1.1
4.1.2
4.1.3
4.1.4
4.1.5
4.2
4.2.1
4.2.2
Tilskud ................................................................................................................ 58
Basisforsikring mod stormfald ......................................................................... 59
Tabsforsikring.................................................................................................. 61
Stormflod ............................................................................................................ 61
Oversvømmelse ................................................................................................. 65
Stormfald ............................................................................................................ 66
Hændelser, sagsmængder og økonomi ................................................................ 61
Erfaringer med stormflodsordningen................................................................... 68
Erfaringerne fra stormfloden 2013......................................................................... 68
Varsling forud for stormfloden 2013 ................................................................... 71
Erklæring af stormflod i 2013 ............................................................................. 71
Oplevelse af tidsrummet inden erklæring af stormflod ....................................... 72
Forbedringsinitiativer .......................................................................................... 72
Anmeldelse af stormflodsskader efter stormfloden i 2013.................................. 72
Oplevelse af kommunikation, rollefordeling og forståelse af reglerne ................ 72
Forbedringsinitiativer .......................................................................................... 75
Taksation efter stormfloden 2013 ....................................................................... 75
Forbedringsinitiativer .......................................................................................... 80
Sagsbehandlingen ved stormfloden 2013 .......................................................... 80
Klager i sager fra stormfloden i 2013 ................................................................. 83
Tilsyn med stormflodssager fra 2013 ................................................................. 84
Sanktioner .......................................................................................................... 84
Statistik ................................................................................................................. 85
Fordeling på sagstyper for stormfloden 6.-7. december 2013 ............................ 85
Geografisk fordeling for stormfloden 6.-7. december 2013 ................................ 85
Opsummering fra spørgeskemaundersøgelse ...................................................... 87
Erfaringer med oversvømmelsesordningen ........................................................ 89
2010 til 2017 ......................................................................................................... 89
Generelt ............................................................................................................. 91
Umiddelbare vurderinger .................................................................................... 92
Erstatningsopgørelse ......................................................................................... 92
Forbedringsinitiativer .......................................................................................... 92
Udtalelser fra Miljøstyrelsen ............................................................................... 92
Forbedringer....................................................................................................... 93
Sagsbehandling mv............................................................................................ 93
Statistik (2010-2015) ............................................................................................. 94
Generel hændelsesstatistik ................................................................................ 95
Fordeling på sagstyper – bygningsbenyttelse (helårsbeboelse,
sommerhuse, erhverv), løsøre mv. samt geografi .............................................. 95
5
5.1
5.2
Erfaringer med stormfaldsordningen ................................................................... 96
Evaluering i 2012 og stormfald i 2013 ................................................................... 96
Forbedringsinitiativer .......................................................................................... 96
Særlige problemstillinger i ordningen .................................................................... 97
Erklæring af stormfald ........................................................................................ 97
Uklar ansvarsfordeling og kommunikation ......................................................... 98
5.2.1
5.2.2
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
5.2.3
Simplere administration...................................................................................... 98
Flyfotografering .................................................................................................. 98
Optimeret brug af digitale platforme og nye krav fra EU .................................... 99
5.2.4
5.2.5
5.2.5.2
5.2.5.3
5.2.6
5.3
5.3.1
5.3.2
5.3.3
6
6.1
6.2
6.2.1
6.2.1.2
6.2.1.3
6.2.1.4
6.2.1.5
6.2.2
6.3
6.3.1
6.3.1.2
6.3.1.3
6.3.1.4
6.3.1.5
6.3.2
6.4
6.4.1
6.4.1.2
6.4.1.3
6.4.1.4
6.4.1.5
6.4.2
6.5
6.5.1
6.5.1.2
6.5.1.3
6.5.1.4
6.5.1.5
6.5.2
7
7.1
7.2
7.3
Simpel og omkostningseffektiv kontrol ............................................................... 99
Tilskudsmodellen – nye og gamle tilskud ......................................................... 100
Træer til naturligt frøfald ................................................................................ 100
Tilskudssatser mv. ........................................................................................ 100
Forholdet til basisforsikringen .......................................................................... 101
Statistik (1999, 2005 og 2013) ............................................................................ 101
Udbetalte tilskud .............................................................................................. 101
Geografisk fordeling og typer af tilskud 1999 og 2005 ..................................... 102
Geografisk fordeling og typer tilskud efter Stormfaldet i 2013 .......................... 104
Udenlandske erfaringer ....................................................................................... 106
Generelt .............................................................................................................. 106
Norge .................................................................................................................. 107
Stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer .......................................... 107
Aktivering ...................................................................................................... 108
Dækningsomfang .......................................................................................... 108
Finansiering .................................................................................................. 109
Øvrige elementer .......................................................................................... 109
Stormfald.......................................................................................................... 110
Storbritannien...................................................................................................... 110
Stormflod og oversvømmelse .......................................................................... 110
Aktivering ...................................................................................................... 111
Dækningsomfang .......................................................................................... 111
Finansiering .................................................................................................. 112
Øvrige elementer .......................................................................................... 112
Stormfald.......................................................................................................... 112
Holland ................................................................................................................ 113
Stormflod og oversvømmelse .......................................................................... 113
Aktivering ...................................................................................................... 113
Dækningsomfang .......................................................................................... 113
Finansiering .................................................................................................. 114
Øvrige elementer .......................................................................................... 114
Stormfald.......................................................................................................... 114
Sverige ................................................................................................................ 114
Stormflod og oversvømmelse .......................................................................... 114
Aktivering ...................................................................................................... 114
Dækningsomfang .......................................................................................... 114
Finansiering .................................................................................................. 114
Øvrige elementer .......................................................................................... 115
Stormfald.......................................................................................................... 115
Forsikringstekniske overvejelser ....................................................................... 116
Afgrænsning af forsikringsbare risici ................................................................... 116
forsikringsmarkedets funktion ............................................................................. 118
Er stormflods- eller oversvømmelsesrisiko privat-forsikringsbar? ....................... 120
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
Charity Hazard .................................................................................................... 121
7.4
7.5
7.5.1
8
8.1
8.1.1
8.1.2
8.1.3
8.1.4
8.1.5
8.1.6
8.2
8.2.1
8.2.2
8.2.3
8.3
8.3.1
8.3.2
8.3.3
8.3.4
8.4
8.4.1
8.4.2
8.5
8.5.1
8.5.2
8.5.2.2
8.5.2.3
8.5.2.4
8.5.2.5
8.5.3
8.5.3.2
8.5.3.3
8.5.3.4
8.5.3.5
8.5.3.6
8.6
9
9.1
9.1.1
9.1.1.2
9.1.1.3
Er stormfaldsrisiko privat-forsikringsbar? ............................................................ 122
Forsikringsordninger med statsgarantier, særlige genforsikringsmekanismer
eller lignende ....................................................................................................... 123
Terrorforsikringsordningen ............................................................................... 123
Klimaudviklingens betydning ............................................................................. 124
Forventninger til fremtidens klima på mellemlang og lang sigt ............................ 126
Temperatur....................................................................................................... 126
Nedbør ............................................................................................................. 126
Vind .................................................................................................................. 128
Havniveau ........................................................................................................ 128
Ændringer i terrænet ........................................................................................ 130
Ekstremer ......................................................................................................... 131
Effekter og konsekvenser af klimaændringer ...................................................... 132
Områder langs kysterne ................................................................................... 132
Områder langs vandløbene .............................................................................. 134
Skovområder .................................................................................................... 137
Balancerede scenarier for stormflods-, oversvømmelses- og
stormfaldshændelser........................................................................................... 138
Stormflodshændelser ....................................................................................... 138
Effekten af stormflodsvandstanden i form af bygningsskader .......................... 140
Oversvømmelseshændelser fra vandløb og søer ............................................ 145
Stormfald .......................................................................................................... 145
Kortlægning af vandstandsmålere i Danmark ..................................................... 145
Marine vandstandsmålere ................................................................................ 146
Vandstandsmålere – vandløb........................................................................... 148
Forebyggelse og klimatilpasning ......................................................................... 150
Hvad kan borgeren gøre for at forebygge? ...................................................... 151
Hvad gør kommunerne for at forebygge?......................................................... 152
Kystbeskyttelsesloven ................................................................................... 152
Klimatilpasningsplaner .................................................................................. 152
Planloven ...................................................................................................... 154
Skov .............................................................................................................. 155
Hvad gør staten for at forebygge?.................................................................... 155
Handlingsplan for klimasikring af Danmark ................................................... 155
Oversvømmelsesloven .................................................................................. 156
Risikostyringsplaner ...................................................................................... 156
Kystanalyse ................................................................................................... 157
Planer for skovdrift ........................................................................................ 158
Fremtidig skalering af stormflodslovens erstatnings- og tilskudsordninger ......... 158
Dækningsomfang ................................................................................................. 159
Stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer.............................................. 159
Katastrofebegrebet........................................................................................... 159
Hændelsen .................................................................................................... 160
Erstatningen .................................................................................................. 160
Udvalgets overvejelser og anbefalinger ........................................................ 161
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
9.1.2
9.1.3
9.1.3.2
9.1.3.3
9.1.3.4
9.1.3.5
9.1.3.6
9.1.3.7
9.1.3.8
Fremtidigt dækningsomfang............................................................................. 162
Udvalgets overvejelser vedrørende udvidelse af dækningsomfanget .............. 163
Definitionen af et vandløb ............................................................................. 163
Udvalgets overvejelser og anbefalinger ........................................................ 163
Løsøre i kælder eller rum under terræn ........................................................ 165
Udvalgets overvejelser og anbefalinger ........................................................ 167
Karensperiode ved genhusning .................................................................... 167
Udvalgets overvejelser og anbefalinger ........................................................ 168
Nødvendig opmagasinering uden genhusning .............................................. 169
Udvalgets overvejelser og anbefalinger ........................................................ 169
Oversvømmelse af containere til opmagasinering ........................................ 170
Udvalgets overvejelser og anbefalinger ........................................................ 170
Kysterosion ................................................................................................... 171
Udvalgets overvejelser og anbefalinger ........................................................ 171
Erstatning for ødelagte afgrøder og sent opdagede skader på frugttræer
mv. ................................................................................................................ 172
Udvalgets overvejelser og anbefalinger ........................................................ 172
9.1.3.9
9.1.4
9.1.4.2
9.1.4.3
9.1.4.4
9.1.5
9.1.5.2
9.1.5.3
9.1.5.4
9.1.5.5
9.1.5.6
9.1.5.7
9.1.5.8
9.2
9.2.1
9.2.2
9.2.3
Havne- og kajanlæg ...................................................................................... 173
Udvalgets overvejelser og anbefalinger ........................................................ 175
Udvalgets overvejelser vedr. indskrænkning af dækningsomfanget ................ 175
Afskæring af erstatning for fremtidigt byggeri på nye arealudstykninger....... 175
Udvalgets overvejelser og anbefalinger ........................................................ 176
Afskæring af dækning af fritidshuse .............................................................. 178
Udvalgets overvejelser og anbefalinger ........................................................ 179
Beskyttelse af erhvervsinventar .................................................................... 179
Udvalgets overvejelser og anbefalinger ........................................................ 179
Udvalgets andre overvejelser vedr. dækningsomfanget .................................. 180
Lovliggørelse................................................................................................. 180
Udvalgets overvejelser og anbefalinger ........................................................ 181
Totalskader ................................................................................................... 182
Udvalgets overvejelser og anbefalinger ........................................................ 182
Kontanterstatning .......................................................................................... 182
Udvalgets overvejelser og anbefalinger ........................................................ 183
Udlæg for skadesbegrænsning i akutfasen ................................................... 184
Udvalgets overvejelser og anbefalinger ........................................................ 185
Terrasser, garager og carporte ..................................................................... 185
Udvalgets overvejelser og anbefalinger ........................................................ 185
Anden fysisk genopførelse af skadet ejendom.............................................. 186
Udvalgets overvejelser og anbefalinger ........................................................ 186
Erstatning for dyr, bortset fra dyr, der opdrættes i et dambrug...................... 187
Udvalgets overvejelser og anbefalinger ........................................................ 187
Stormfaldsordningen ........................................................................................... 189
Erklæring af stormfald ...................................................................................... 190
Udvalgets overvejelser og anbefalinger ........................................................... 192
Formålet med stormfaldsordningen ................................................................. 193
Udvalgets overvejelser og anbefalinger ........................................................... 194
Lokalitetstilpasset træartsvalg og hjemmehørende arter.................................. 194
Udvalgets overvejelser og anbefalinger ........................................................... 194
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
9.2.4
9.2.4.2
9.2.4.3
9.2.5
9.2.6
9.2.7
9.2.8
9.2.9
9.2.9.2
9.2.9.3
9.2.9.4
9.2.9.5
9.2.9.6
Tilskudsmodel og tilskudstyper ........................................................................ 194
Tilskudsmodel ............................................................................................... 194
Udvalgets overvejelser og anbefalinger ........................................................ 195
Tilskudstyper ................................................................................................. 195
Udvalgets overvejelser og anbefalinger ........................................................ 196
Åbning for skovejere uden basisforsikring ........................................................ 196
Udvalgets overvejelser og anbefalinger ........................................................ 197
Privat lagring af træ .......................................................................................... 197
Udvalgets overvejelser og anbefalinger ........................................................ 198
Kontrol, krav og kriterier for tilskud mv. ............................................................ 198
Udvalgets overvejelser og anbefalinger ........................................................ 199
Udbetaling af tilskud ......................................................................................... 200
Udvalgets overvejelser og anbefalinger ........................................................ 201
Udvalgets overvejelser vedrørende det administrative grundlag ...................... 202
Satellitovervågning ........................................................................................ 202
Udvalgets overvejelser og anbefalinger ........................................................ 203
Flyfotografering ............................................................................................. 204
Udvalgets overvejelser og anbefalinger ........................................................ 204
Digitalisering af stormfaldsordningen ............................................................ 204
Udvalgets overvejelser og anbefalinger ........................................................ 205
Forholdet til basisforsikringen........................................................................ 205
Udvalgets overvejelser og anbefalinger ........................................................ 206
Administrative forretningsgange mv. ............................................................. 206
Udvalgets overvejelser og anbefalinger ........................................................ 206
10
10.1
Fremtidig organisering og administration ....................................................... 207
Stormflod og oversvømmelse............................................................................ 207
Forsikringsmodel ............................................................................................ 207
Finansiering................................................................................................. 208
Refinansiering ............................................................................................. 208
Sagsbehandling. ......................................................................................... 208
Dækkede skader ......................................................................................... 208
Udvalgets overvejelser ................................................................................ 209
Puljemodel ..................................................................................................... 209
Finansiering................................................................................................. 210
Genforsikring ............................................................................................... 210
Refusion og kontrol ..................................................................................... 210
Sagsbehandling .......................................................................................... 211
Dækningsomfang ........................................................................................ 211
Administration ............................................................................................. 211
Udvalgets overvejelser ................................................................................ 211
Eksisterende model med justeringer .............................................................. 212
Finansiering................................................................................................. 212
Refinansiering. ............................................................................................ 212
Sagsbehandling mv..................................................................................... 213
Kontrol mv. .................................................................................................. 213
Dækningsomfang ........................................................................................ 214
Administration ............................................................................................. 214
10.1.1
10.1.1.2
10.1.1.3
10.1.1.4
10.1.1.5
10.1.1.6
10.1.2
10.1.2.2
10.1.2.3
10.1.2.4
10.1.2.5
10.1.2.6
10.1.2.7
10.1.2.8
10.1.3
10.1.3.2
10.1.3.3
10.1.3.4
10.1.3.5
10.1.3.6
10.1.3.7
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
10.1.3.8
10.1.4
10.2
10.2.1
10.2.1.2
10.2.1.3
10.2.1.4
10.2.1.5
10.2.2
10.2.2.2
10.2.2.3
10.2.2.4
10.2.2.5
10.2.3
10.2.3.2
10.2.3.3
10.2.3.4
10.2.3.5
10.2.4
11
11.1
11.2
11.2.1
11.2.2
11.2.2.2
11.2.2.3
11.2.3
11.2.3.2
11.2.3.3
11.2.3.4
Udvalgets overvejelser ................................................................................ 214
Udvalgets overvejelser og anbefalinger ......................................................... 214
Stormfald........................................................................................................... 216
Ordning med uændret organisering ............................................................... 216
Finansiering ................................................................................................ 216
Sagsbehandling .......................................................................................... 216
Dækkede skader ......................................................................................... 217
Udvalgets overvejelser ................................................................................ 217
Ordning med ændret organisering ................................................................. 217
Finansiering ................................................................................................ 217
Sagsbehandling .......................................................................................... 217
Dækkede skader ......................................................................................... 218
Udvalgets overvejelser ................................................................................ 218
Privat forsikringsordning................................................................................. 218
Finansiering ................................................................................................ 219
Sagsbehandling .......................................................................................... 219
Dækkede skader ......................................................................................... 219
Udvalgets overvejelser ................................................................................ 219
Udvalgets overvejelser og anbefalinger ......................................................... 220
Fremtidig finansiering og robusthed ............................................................... 221
Finansiering gennem puljer ............................................................................... 221
Stormflods- og oversvømmelsesordningerne.................................................... 221
Parametre for ordningernes økonomi............................................................. 221
Beregninger af robusthed............................................................................... 224
Betydningen af afgiftssats overfor gennemsnitlig erstatning ....................... 225
Betydningen af etableringstid overfor gennemsnitlig erstatning .................. 226
Muligheder for reduktion af erstatningsudgifter via selvrisiko ......................... 227
Selvrisiko..................................................................................................... 228
Nuværende model for selvrisiko .................................................................. 228
Generelle elementer i en selvrisikomodel ................................................... 229
1) Bygningstype ........................................................................................ 229
2) Geografi ................................................................................................ 230
3) Skadesværdi ......................................................................................... 231
4) Skadesgenstande ................................................................................. 231
11.2.3.5
11.2.3.6
11.2.3.7
11.2.3.7.1
11.2.3.7.2
11.2.3.7.3
11.2.3.7.4
11.2.3.8
11.3
11.3.1
11.3.2
11.3.3
Ændringer af selvrisikosatser ...................................................................... 232
Loft over selvrisiko ...................................................................................... 232
Mulige modeller for selvrisiko ...................................................................... 233
Mulige ændringer til afgiftsopkrævning ....................................................... 237
Afgift fordelt på bygningstype ................................................................... 237
Værdibaseret afgift ................................................................................... 237
Geografisk baseret afgift (trappetrin på afgiften) ...................................... 238
Afgiftsopkrævning efter opbygning af nødvendig kapital .......................... 238
Udvalgets overvejelser og anbefaling ......................................................... 238
Andelen af forsikret skov ................................................................................ 240
Mængden af tilskudsansøgt skov ................................................................... 241
Udvikling af skovbrug ..................................................................................... 241
Stormfaldsordningen ......................................................................................... 239
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
11.3.4
11.3.5
11.3.6
Valgfrihed ....................................................................................................... 241
Økonomisk betydning ved åbning for indtrædelse ved arveskifte .................. 241
Udvalgets vurdering og anbefaling ................................................................. 242
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1 INDLEDNING
1.0
UDVALGETS KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER
Forhistorie
Ingen af de tre former for naturkatastrofer - stormflod, oversvømmelse eller stormfald - er
nye fænomener i Danmark.
Allerede i middelalderen begyndte man at registrere voldsomme stormfloder her i landet.
Både historisk set og i nyere tid har Danmark været ramt af flere alvorlige stormfloder
med store materielle skader og i visse tilfælde dødsfald til følge. Siden 1362 er der
registreret 132 stormfloder. Det var imidlertid først i 1990, at der blev indført en egentlig
offentlig katastrofeerstatningsordning, der skulle yde dækning af skader efter stormflod,
og som er baseret på obligatorisk, solidarisk afgiftsfinansiering af alle med en
brandforsikringspolice. Siden stormflodsordningens start i 1991 og frem til januar 2017
har landet været ramt af stormflod 27 gange, dvs. gennemsnitligt ca. 1 gang hvert år.
Oversvømmelse fra vandløb og søer har ligeledes været et kendt fænomen i mange år,
uden at der har været anledning til at indføre en offentlig katastrofeordning herfor. I
forbindelse med indførelsen af stormflodsordningen i 1990, blev der imidlertid samtidig
indført en vis begrænset mulighed for erstatning efter oversvømmelser fra vandløb.
Denne mulighed blev væsentlig udvidet i 2010, hvor der blev indført en egentlig
katastrofeordning for oversvømmelsesbegivenheder fra vandløb eller sø. Siden
oversvømmelsesordningens start i 2010 og frem til januar 2017 har den været aktiveret
15 gange, dvs. ca. 3 gange om året i gennemsnit.
Stormfald er også en begivenhed, der gennem tiderne er indtrådt med jævne mellemrum
i Danmark. Det var imidlertid først i 2000, at der blev indført en stormfaldsordning, der
åbnede
mulighed
for
stormfaldsramte
skovejere
til
at
søge
om
tilskud
til
meromkostninger til gentilplantning af såkaldt robust skov. Stormfaldsordningen yder
derimod ikke erstatning for skovejernes tab i forbindelse med stormfald.
Stormflod og oversvømmelse – katastrofeerstatningsordninger
Stormflods- og oversvømmelsesordningerne er katastrofeerstatningsordninger, der
finansieres solidarisk af alle med en brandforsikringspolice. Denne finansieringsmodel er
valgt, fordi stormflod og oversvømmelse ikke hidtil har været et forsikringsegnet produkt,
da en forsikring, såfremt det var muligt at tegne den, ville have en præmie af en sådan
størrelse, at ingen reelt ville betale den, jf. kapitel 7. Ordningerne hviler på et
katastrofebegreb med to kriterier – et hændelseskriterium og et erstatningskriterium.
Katastrofebegrebet indebærer, at det ikke er enhver skade efter stormflod eller
oversvømmelse fra vandløb eller sø, der erstattes. Der skal noget særligt til. Det er i den
sammenhæng vigtigt at have for øje, at hvad der for den enkelte skadesramte kan
opleves som katastrofalt, fordi hele eller dele af den skadesramtes bolig bliver
beskadiget, ikke nødvendigvis ud fra et samfundsmæssigt perspektiv indebærer, at der
er tale om en skadesbegivenhed af et sådant omfang, at det kan karakteriseres som en
katastrofe, der begrunder offentlig involvering. Erstatningselementet i stormflods- og
oversvømmelsesordningerne har imidlertid siden ordningernes indførelse udviklet sig fra
at være baseret på dagsværdierstatning, eller ”et plaster på såret”, til i al væsentlighed at
10
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
basere sig på de samme dækningsprincipper, som er kendt fra forsikringsbranchen, dog
med en noget højere selvrisiko. Dermed har katastrofebegrebet i ordningerne i
hovedsagen alene bevaret det ene af de to elementer af det oprindelige begreb, nemlig
et hændelseskriterium på 20 år.
Udvalget finder det vigtigt at bevare de to ordninger som katastrofeerstatningsordninger.
Det er derfor afgørende at fastholde det ene af de to oprindelige kriterier i
katastrofebegrebet, nemlig hændelseskriteriet på 20 år. Udvalget lægger i den
forbindelse især vægt på, at der er tale om solidarisk finansierede ordninger, hvortil alle
med en brandforsikring er tvunget til at betale. Det uanset om man er i risiko for at blive
ramt af en stormflod eller oversvømmelse.
Udvalget finder det endvidere vigtigt at fastholde det grundlæggende princip om, at den
enkelte bygningsejer er ansvarlig for at foretage nødvendige og rimelige investeringer i
forebyggelse, hvorfor der skal sikres et incitament hos den enkelte til at foretage
investering til imødegåelse af de oftere forekommende skadesbegivenheder. Det
forudsætter, at den enkelte har mulighed for en sådan forebyggelse og dermed kan sikre
sin ejendom, hvorfor unødige hindringer herfor, herunder for fælles løsninger, skal
minimeres, jf. kapitel 8 og kapitel 9.1.4.1.
Udvalget finder endvidere, at det gældende 20-års hændelseskriterium er det mest
afbalancerede kriterium. Herved holdes der fast i, at der skal noget særligt til, for at der
er tale om stormflod eller oversvømmelse og samtidig sikres et incitament til borgere og
virksomheder til løbende at forebygge oversvømmelser, som ikke længere betragtes
som stormflod. Kriteriet er også med til at sikre, at kommuner og andre relevante
myndigheder
har
en
tilskyndelse
til
at
indtænke
forebyggelse
i
by-
og
landskabsplanlægningen, herunder i klimatilpasningsplanerne.
Stormfald – en tilskudsordning
Stormfaldsordningen er i lighed med stormflods- og oversvømmelsesordningerne
baseret
på
obligatorisk,
solidarisk
bidragsfinansiering
af
alle
med
en
brandforsikringspolice. Siden stormfaldsordningens start i år 2000 og frem til 2013, hvor
det seneste større stormfald er registreret, har ordningen været aktiveret 3 gange, og
forud herfor er der registreret flere større stormfald, bl.a. i 1967 og i 1981 med meget
store skader.
Udvalget
finder
det
vigtigt,
at
stormfaldsordningen
også
bevares
som
en
katastrofeordning. Selv om stormfald på en ejendom kan opleves som en katastrofe for
den enkelte skovejer, så er det ikke nødvendigvis tilfældet set ud fra et bredere
samfundsperspektiv. Der skal derfor en omfattende hændelse af national betydning til for
at aktivere ordningen.
Klimaudviklingens betydning
Udvalget har i sit arbejde set nærmere på klimaudviklingens betydning for indretningen
af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne, herunder særligt hvad
konsekvenserne bliver af et skiftende klima, og hvordan man kan tilpasse sig disse
ændringer. Udvalget har valgt at fokusere på en kalibrering af ordningerne sådan, at de
er robuste på 20 års sigt. Tidshorisonten på ca. 20 år er valgt bl.a. fordi, beregningerne
og analyserne for klimaudviklingen inden for denne tidshorisont kan siges at være
rimeligt sikre.
11
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
Det er udvalgets opfattelse, at med de ændringer, som klimaudviklingen kan forventes at
medføre, stiger risikoniveauet for stormfloder, oversvømmelser og stormfald og de
dermed
medfølgende
negative
konsekvenser
for
de
berørte
mennesker
og
virksomheder, herunder disses økonomiske aktiviteter, samt miljøet. Hvilke indvirkninger
og intensiteten heraf, klimaændringerne vil medføre, er imidlertid forbundet med en vis
usikkerhed. Det skyldes, at klimaændringerne foregår gradvist over en længere periode,
og omfanget samt konsekvenserne heraf er samtidig afhængige af, hvordan samfundet
løbende tilpasser sig gennem fx forebyggende tiltag i relation til infrastruktur og
beskyttelsesanlæg mv.
Det er derfor relevant ikke alene at se på klimaændringerne, men at se dem i
sammenhæng med klimatilpasningen og de konkrete tiltag, der vil blive foretaget over de
kommende år for at sikre den fornødne klimasikring.
Det har ikke været muligt for udvalget at analysere det dynamiske samspil mellem
klimaændringer og -tilpasninger nærmere. Inden for de næste 20 år, som er udvalgets
tidshorisont, er der risiko for flere ekstremhændelser med flere eller større
oversvømmelser eller stormfald til følge. Konsekvensen for det økonomiske træk på
katastrofeordningerne er dog vanskelig at forudsige, da det afhænger af mange faktorer.
Det spiller bl.a. ind, i hvor høj grad der er foretaget klimasikring af de enkelte ejendomme
og områder, på hvilket tidspunkt og med hvilken styrke i den kommende 20-årsperiode
en hændelse rammer, samt om en hændelse fx rammer en større by med potentielt
mange skader eller et landområde med potentielt færre skader.
Efter udvalgets opfattelse skal indretningen af de fremtidige ordninger derfor være
fleksibel, så de både er robuste over for større skader end forventet, men samtidig ikke
er overeksponeret i forhold til den konkrete udvikling. Det er vigtigt, at indretningen og
skaleringen af ordningerne fastholder et tilstrækkeligt stort incitament blandt samtlige
relevante aktører til at gennemføre de fornødne forebyggende tiltag for at minimere
risikoen for, at skaderne indtræder såvel de næste 20 år som på længere sigt.
På den baggrund har udvalget analyseret, hvilket fremtidigt dækningsomfang stormflods-
, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne bør have, ligesom udvalget har vurderet,
hvilken organisering der bør være for disse ordninger samt hvilken finansiering, der
sikrer at ordningerne er økonomisk robuste.
Udvalget noterer sig, at regeringen har igangsat et tværministerielt arbejde, hvor det bl.a.
undersøges, hvorledes staten yderligere kan understøtte kommuner og grundejere i
etablering af omkostningseffektiv kystbeskyttelse og klimatilpasning i lyset af
klimaforandringerne, hvor der er behov. Regeringen vil undersøge, om staten skal spille
en mere aktiv rolle fx ved at tage mere ansvar for at koordinere indsatsen. Arbejdet
kommer bl.a. også til at omfatte en undersøgelse af, om den eksisterende lovgivning kan
løse de udfordringer, man står overfor med klimaforandringerne, eller om der er behov
for ændringer.
1.0.1
Udvalgets anbefalinger
1.0.1.2 Stormflods- og oversvømmelsesordningerne
1.0.1.3 Anvendelsesområde (kapitel 9)
12
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0013.png
I.
Definition af vandløb og søer
Udvalget anbefaler, at følgende omfattes af lovens definition:
-
-
åbne vandløb og søer som hidtil (omfattet af vandløbsloven),
rørlagte vandløb (omfattet af vandløbsloven), når der er konstateret en 20-års
hændelse udenfor den rørlagte strækning, og det dokumenteres, at skaden
stammer fra det rørlagte vandløb og ikke skyldes manglende vedligeholdelse.
Udvalget anbefaler endvidere, at følgende ikke omfattes af lovens definition:
-
-
-
-
-
regnvandsbassiner,
vandløb, som er optaget i kommunens spildevandsplan,
spildevandsanlæg,
kloakker (gælder også ved stormflod) og
kilder (kildevæld).
Det er udvalgets opfattelse, at det ikke med tilstrækkelig tydelighed fremgår af
lovgivningen, hvilke vandløb der er dækket af oversvømmelsesordningen. På den
baggrund er det udvalgets anbefaling, at dækningsområdet fastlægges mere direkte i
reglerne vedr. oversvømmelsesordningen. Dette vil skabe en klar regulering, hvilket
også vil gøre det entydigt for de potentielt berørte bygningsejere, i hvilke tilfælde der kan
forventes erstatning fra oversvømmelsesordningen.
Udvalget finder, at det ikke er ethvert naturfænomen af vandløbslignende karakter, der
skal omfattes af ordningen, idet katastrofebegrebet i givet fald vil blive gjort illusorisk.
Ligeledes finder udvalget, at det er vigtigt at styrke incitamentet til at forebygge
oversvømmelser fra vandløbene og søerne, herunder gennem vedligeholdelse mv.
For at skabe en mere entydig og konsistent regulering, anbefaler udvalget endvidere, at
såvel åbne som rørlagte vandløb, der er omfattet af vandløbsloven, og søer omfattes af
oversvømmelsesordningen. De rørlagte vandløb bør dog alene være omfattet af
oversvømmelsesordningen, såfremt der samtidig
1)
2)
er konstateret en 20-års hændelse udenfor den rørlagte strækning, og
det dokumenteres, at skaden stammer fra det rørlagte vandløb og ikke skyldes
manglende vedligeholdelse.
Samtidig anbefaler udvalget, at det for oversvømmelsesordningen gøres eksplicit, at
oversvømmelse fra regnvandsbassiner, vandløb, som er optaget i kommunens
spildevandsplan, spildevandsanlæg, kloakker samt kilder (kildevæld) ikke er dækket af
ordningen.
II.
Kysterosion
Udvalget anbefaler, at kysterosion fortsat ikke omfattes af ordningerne.
Stormflods- og oversvømmelsesordningerne dækker i dag ikke skader som følge af
erosion, herunder kysterosion, idet der ikke er tale om en direkte skade som følge af
oversvømmelse, enten i forbindelse med stormflod eller fra vandløb. Udvalget finder, at
indførelse af en eventuel erstatning for skader efter kysterosion er ensbetydende med
indførelse af en ny skadestype, som ikke naturligt falder inden for stormflodslovens
13
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0014.png
katastrofebegreb. Kysterosion er en forventelig begivenhed, som man kan tage sine
forholdsregler over for, længe inden begivenheden indtræffer.
Efter udvalgets opfattelse hører spørgsmålet om kysterosion derfor ikke naturligt til i
stormflodsloven.
kommissorium.
Oversigt
over
udvalgets
anbefalinger
vedrørende
ordningernes
En
stillingtagen
hertil
ligger
endvidere
udenfor
udvalgets
anvendelsesområde:
Anvendelsesområde
Katastrofebegrebet (20 år)
Anbefaling
Katastrofebegrebet fastholdes på 20 år
Rørlagte
vandløb
omfattes
fremover
af
Definitionen af et vandløb
oversvømmelsesordningen
Det fastholdes, at der ikke er dækning for skader
som følge af kysterosion ved stormflod
Kysterosion
1.0.1.4 Dækningsomfang (kapitel 9)
Efter udvalgets opfattelse har stormflods- og oversvømmelsesordningernes nuværende
dækningsomfang løsrevet sig fra det oprindelige katastrofebegreb og intentionen
hermed, og svarer nu i al væsentlighed til en privat forsikringsdækning. Det er især
kommet til udtryk gennem lovændringen i 2014, og vurderes at have skabt en
forventning om et fremtidigt dækningsomfang som i al væsentlighed er mindst det
samme som nu.
Det har derfor været udvalgets udgangspunkt ved overvejelser af dækningsomfanget, at
der fortsat skal være en tilnærmelse til forsikringslignende dækning samt en fastholdelse
af de nødvendige incitamenter til forebyggelse af skader, som karakteriserer enhver
erstatningsordning. Det er udvalgets opfattelse, at erstatningsordningen på den måde
bedre kan overskues af de skadelidte borgere og virksomheder, som kan forholde sig til
erstatningsspørgsmålet på samme måde, som var det deres almindelige forsikring, der
dækkede.
Udvalget har i forlængelse af denne mere overordnede vurdering af dækningsomfanget
fundet anledning til at forholde sig til visse mere specifikke spørgsmål i forhold til
dækningsomfanget mv., som bl.a. afspejler de udfordringer, der er opstået i praksis, især
efter stormfloden i december 2013.
III.
Løsøre i kælder eller rum under terræn
Udvalget anbefaler, at løsøre i kælder eller rum under terræn godkendt og anvendt til
beboelse fremover omfattes af ordningerne med en max. erstatning på 120.000 kr.
Fra stormflods- og oversvømmelsesordningernes start har løsøre i kælder eller rum
under terræn været undtaget dækning. Det gælder, uanset hvad kældre og andre rum
under terræn måtte være godkendt til. Undtagelsen fra dækning er udtryk for, at
14
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0015.png
ordningerne skal dække skader som følge af egentlige katastrofer og ikke
uhensigtsmæssig adfærd. Løsøre placeret under terræn rummer en logisk risiko for at
blive ramt af indtrængende vand. Dette kan forebygges ved en anden og mere forsvarlig
opbevaring af løsøre over terræn.
Udvalget finder det dog rimeligt, at kældre og rum under terræn, som efter opfyldelse af
en række særlige krav er godkendt af en offentlig myndighed til og anvendes som
beboelse, betragtes som bolig på lige fod med andre boliger. Udvalget anbefaler derfor,
at beskadiget løsøre på sådanne steder skal være berettiget til erstatning efter
stormflods- og oversvømmelsesordningerne.
På linje med forsikringsselskabernes praksis bør der dog være en incitamentsskabende
begrænsning, således at ikke alt løsøre opbevares under terræn. Der skal derfor
fastsættes et maksimum for værdien af en sådan erstatning. I stedet for et procentvis
fastsat loft, foreslår udvalget, at loftet fastsættes til 120.000 kr., som indekseres med
forbrugerprisindekset med maj 2014 som indeks 100.
For så vidt angår øvrige kældre og rum under terræn finder udvalget det derimod fortsat
velbegrundet og i overensstemmelse med ordningernes karakter af katastrofeordninger,
at der ikke ydes dækning for skader som følge af stormflod eller oversvømmelse. Løsøre
opbevaret i sådanne rum bør derfor fortsat være undtaget fra erstatning og op til den
enkelte at opbevare forsvarligt.
IV.
Karensperiode ved genhusning
Udvalget anbefaler, at karensperioden ved genhusning afskaffes med den virkning, at
genhusning også kan honoreres for kortere perioder end 30 dage, såfremt taksator
finder, at genhusning er nødvendig.
Ved den seneste ændring af stormflods- og oversvømmelsesordningerne blev der indført
en mulighed for, at skadelidte kan få dækket omkostninger i forbindelse med
genhusning. Det gælder for private helårsboliger eller fritidshuse godkendt og anvendt
som helårsbolig. Omkostninger til genhusning er ellers en indirekte skadesomkostning,
og er derfor ikke hidtil blevet dækket af stormflods- og oversvømmelsesordningerne.
Hensynet bag udvidelsen var, at det vil hjælpe den skadelidte bedre på vej ud af
katastrofesituationen, hvis der er mulighed for at genoprette og opretholde en hverdag
relativt hurtigt efter en stormflod eller oversvømmelse. Dækning af omkostninger ved
genhusning indeholder en begrænsning i form af en karensperiode, således at det alene
er omkostninger til genhusning, som varer mere end 30 dage, der dækkes af
ordningerne. Denne karensperiode på 30 dage er bl.a. udtryk for, at genhusning er en
undtagelse til hovedreglen i stormflodsloven om, at indirekte tab ikke dækkes.
Det er udvalgets opfattelse, at hensynet til skadelidtes situation og muligheden for at
kunne få en hverdag til at fungere så hurtigt som muligt efter en katastrofesituation
samtidig med, at der sikres en let administrerbar løsning, bør veje tungt. Det sker efter
udvalgets opfattelse bedst ved at fjerne karensperioden. Derved fjernes de
administrative udfordringer med tilhørende tidsforbrug, og dermed fordyrelse af
ordningen, som administrationen af karensperioden har betydet. Udvalget finder det
mere hensigtsmæssigt, at hensynene bag en karensperiode løses gennem en højere
selvrisiko på erstatningen. Omkostninger til genhusning skal dog fortsat vurderes
15
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0016.png
konkret, således at alene omkostninger til genhusning, som anses for nødvendig,
kompenseres. Det vil være taksator, som i det enkelte tilfælde vurderer, om genhusning
er nødvendig.
Udvalget finder samtidig, at det er vigtigt at sikre, at genopbygningen af en ejendom sker
med en passende hastighed. Der bør derfor indføres en max. periode for hvilken, der
kan ske dækning af omkostninger til genhusning, og dermed også hvor lang tid
genhusning kan anses for nødvendig. Udvalget anbefaler derfor, at der indføres et
maksimum for genhusning på 2 år fra skadestidspunktet. Udvalget anbefaler endvidere,
at der overvejes mulighed for dispensation fra denne tidsfrist, hvis der er tale om helt
særlige omstændigheder, der ikke skyldes forhold hos skadelidte, eller som kunne være
forudset fra begyndelsen.
administreres restriktivt.
Udvalget finder endelig, at 12.000 kr. i gennemsnit pr. måned fortsat er et passende
niveau for dækning af omkostninger til genhusning. Udvalget anbefaler derfor, at det
gældende niveau fastholdes, dog således at der tages højde for den almindelige
prisudvikling, hvorfor max.-beløbet bør indekseres med forbrugerprisindekset med maj
2014 som indeks 100.
V.
Nødvendig opmagasinering uden genhusning i privat helårsbeboelse
Dispensation bør kræve Stormrådets godkendelse og
Udvalget anbefaler, at der indføres mulighed for kompensation for udgifter til
opmagasinering uden samtidig genhusning under særlige forhold.
Udvalget finder, at opmagasinering af løsøre og bygningsdele, der skal genanvendes, fx
et køkken, er en indirekte omkostning i forbindelse med oversvømmelse eller stormflod.
Derfor bør det af hensyn til bevarelse af stormflods- og oversvømmelsesordningerne
som katastrofeordninger fortsat være udgangspunktet, at en sådan omkostning, når den
ikke er forbundet med genhusning, er afskåret fra dækning via ordningerne.
Dette generelle udgangspunkt kan imidlertid ikke dække alle tænkelige situationer i
relation til private helårsboliger eller fritidshuse godkendt og anvendt som helårsbolig.
Der kan i helt særlige situationer være behov for opmagasinering af løsøre og
bygningsdele, der skal genanvendes
,
et andet sted, selv om man i øvrigt kan blive
boende i ejendommen under genopbygningen heraf. I sådanne situationer, bør det være
muligt at få dækket omkostningerne til opmagasinering. Udvalget anbefaler på den
baggrund, at der åbnes mulighed for dækning af udgifter til opmagasinering, uden at der
er behov for en samtidig genhusning, hvis en forbliven i egen bolig i reparationsperioden
ellers gøres illusorisk.
Udvalget finder, at hensynet til skadelidtes mulighed for at blive i egen bolig vejer tungt,
ligesom en mulighed for opmagasinering af løsøre, som i realiteten erstatter en
genhusning, vil være en fleksibel løsning til gavn for både skadelidte og stormflods- og
oversvømmelsesordningerne. Det vil bero på en konkret vurdering i de enkelte tilfælde,
om ordningerne skal dække udgifter til opmagasinering uden samtidig genhusning.
Udvalget anbefaler derfor også, at der sker en uvildig vurdering af behovet for
opmagasinering, og at den nærmeste til at bedømme det, er den taksator, som i øvrigt er
udpeget til at vurdere skaden og dennes omfang.
16
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0017.png
VI.
Oversvømmelse af containere til opmagasinering
Udvalget anbefaler, at skader efter oversvømmelse af opbevaringscontainere, der
anvendes til midlertidig opmagasinering i forbindelse med udbedring af dækket
skadesbegivenhed, ikke udelukkes fra erstatning.
Der er i negativlisten, som opregner de skader, som der ikke ydes erstatning for , i dag
indbygget det generelle udgangspunkt, at opbevaring af løsøre bør ske forsvarligt, og at
dette også er muligt bl.a. ved at undlade at opbevare det i en container. Det er udvalgets
opfattelse,
at
dette
fortsat
bør
være
løsøre
hovedreglen
opbevaret
i
i
stormflods-
ikke
og
er
oversvømmelsesordningerne,
dækningsberettiget.
Der er i den konkrete situation, hvor opbevaringen sker i forbindelse med udbedring af
en skade efter en allerede indtrådt stormflod eller oversvømmelse, imidlertid et særligt
hensyn at tage til den skadelidte. Opretholdelse af en nogenlunde almindelig hverdag
har stor betydning. Dette hensyn varetages bl.a. ved, at skadelidte kan være tæt på sine
ejendele, dvs. i de situationer, hvor skadelidte bor på den skaderamte adresse og har
sine ejendele opmagasineret helt eller delvis i en opbevaringscontainer. Denne løsning
kan efter udvalgets opfattelse udover at medvirke til at skadelidte kommer tilbage på
fode igen bl.a. bevirke, at tidsrummet for en genopbygning reduceres væsentligt.
VII.
Erstatning for ødelagte afgrøder og sent opdagede skader på frugttræer mv.
hvorfor
container
Udvalget anbefaler, at der fortsat ikke ydes erstatning for indirekte tab (driftstab mv.)
fsva. afgrøder og sent opdagede skader på frugttræer mv.
Det følger af stormflodsloven, at der ikke ydes erstatning for indirekte tab, fx huslejetab
og tabt fortjeneste ved salg af varer (driftstab). Erstatning fra stormflods- og
oversvømmelsesordningerne for ødelagte afgrøder på rod omfatter derfor ikke den
værditilvækst, som vil svare til driftstab. For skader på afgrøder på rod ydes der derfor i
dag erstatning for såsæd samt den nødvendige behandling i hele vækstperioden
(jordbehandling, maskinleje, sprøjtning mv.). For høstede afgrøder gælder imidlertid, at
der ydes erstatning svarende til salgsprisen, sådan som det i øvrigt gælder for andre
lagervarer.
For så vidt angår sent konstaterede skader på fx frugttræer dækkes disse ikke under
stormflods- og oversvømmelsesordningerne, idet der er tale om en indirekte skade.
Udvalget anbefaler, at der ikke på disse punkter gøres en undtagelse fra det gældende
princip om, at det alene er de direkte skader ved en stormflod eller oversvømmelse, der
dækkes af ordningerne. Dette skal som de øvrige specifikke forhold i ordningen ses i
lyset af ordningernes karakter af katastrofeordninger med en kollektivt, tvungen
finansiering. Der ses ikke at være forhold, som i denne sammenhæng begrunder
dækning af driftstab eller driftstabslignende forhold for landbruget, når dette ikke er
tilfældet for øvrige erhvervsvirksomheder.
17
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0018.png
VIII.
Havne- og kajanlæg
anbefaler,
at
havne-
og
kajanlæg
fortsat
ikke
omfattes
af
Udvalget
stormflodsordningen.
Havne- og kajanlæg er i dag undtaget fra erstatning, da disse anlæg har en sådan udsat
beliggenhed, at såvel påvirkning fra havet i almindeligt vejr og i mere hårdt vejr slider på
anlæggene. Ved en sådan påvirkning er det naturligt, at der tages højde for både
indretning og vedligeholdelse, hvorfor dette ikke skal belaste stormflodsordningen.
Risikoen ved skader fra havet på havne- og kajanlæg er således velkendt for de enkelte
havne, og det er den enkelte havns ansvar at etablere og vedligeholde disse anlæg med
dette for øje.
Udvalget anbefaler derfor, at den nuværende regulering på dette punkt fastholdes.
Udvalget har noteret sig det positive tiltag, som FLID
1
har gennemført ift.
lystbådehavnenes mulighed for at opnå privat forsikringsdækning, idet man som
havneejer har en mulighed for at sikre sig selv gennem tegning af forsikring. Udvalget
kan derfor kun tilskynde til, at lystbådehavnene overvejer tilslutning til denne
forsikringsordning, samt at Danske Havne undersøger, om der ikke også kan etableres
en forsikringsordning for dets medlemmer.
IX.
Afskæring af erstatning for fremtidigt byggeri på nye arealudstykninger
Udvalget henstiller til, at der foretages en nærmere kortlægning af mulighederne for
udformning af en bestemmelse om afskæring af erstatning for nybyggeri, og fx
iværksættes for byggeri på arealer, der udstykkes efter 2025. Der skal dog være
mulighed for at opnå dækning for sådanne ejendomme, såfremt der er gennemført en
tilstrækkelig forebyggende indsats, fx sådan at ejendommene kan modstå en 100-
årshændelse, enten i forbindelse med opførelsen eller efterfølgende.
Det er efter udvalgets opfattelse ikke i overensstemmelse med stormflods- og
oversvømmelsesordningernes formål at udbetale erstatning til ejendomme eller løsøre,
hvor det allerede inden opførelsen af byggeriet eller placeringen af løsøre er kendt, at
disse værdier pga. deres placering er i væsentlig risiko for at blive udsat for stormflod
eller oversvømmelse. Det gælder særligt, hvis der ikke samtidig foretages samtlige
relevante, forebyggende foranstaltninger herimod.
For at give et tilstrækkeligt incitament til at sikre, at fremtidigt byggeri i højere grad end
hidtil opføres til at kunne modstå også større oversvømmelseshændelser, herunder at
der både i forbindelse med udstykningen af grundarealer og i efterfølgende
byggetilladelser stilles krav til de enkelte bygningsejere, enten enkeltvis eller i
fællesskab, til at foretage de nødvendige og rimelige investeringer i bedre forebyggelse
og dermed nedsætte risikoen for fremtidige skader, der skal dækkes af stormflods- og
oversvømmelsesordningerne, kunne det være en mulighed helt at afskære nye
ejendomme fra erstatning.
Denne tilgang rummer imidlertid visse udfordringer, især i de tilfælde, hvor borgere i god
tro har investeret i byggegrunde med henblik på at opføre et byggeri, eller i de tilfælde,
1
Foreningen af Lystbådehavne i Danmark
18
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
hvor grundejere i god tro har fået tilladelse til erhvervsbyggeri i kystnære områder, fx
inden for de forbudszoner, der kendes i dag. For at imødekomme denne udfordring
kunne en afskæring af erstatning for nybyggeri indføres efter en karenstid og fx
iværksættes for byggeri på arealer, der udstykkes efter 2025.
En fuldstændig afskæring af byggeri opført efter en karensperiode fra erstatning, vil dog
efter udvalgets opfattelse være ganske kategorisk og vil ikke nødvendigvis fremme
incitamentet
til
forebyggelse.
Der
kunne
derfor
tænkes
indbygget
en
”genindtrædelsesmulighed” i ordningen, hvis rimelige tiltag er gjort for at sikre den
enkelte bygning. Dette kunne fx være, at en ejendom er sikret mod en 100 års
hændelse, enten i forbindelse med opførelsen eller efterfølgende, eller er opført bag et
dige beregnet til at sikre ejendomme mod stormflod eller oversvømmelse.
Indførelse af en ordning med afskæring af erstatning for ejendomme under visse
betingelser forudsætter, at de kommende grund- og bygningsejere i henhold til den
øvrige lovgivning reelt har mulighed for at indrette sig på en sådan måde, at bygningen
er tilstrækkeligt sikker til at kunne modstå stormflods- og oversvømmelseshændelser, fx
gennem beskyttelsesanlæg, terrænhævninger, højere byggekoter mv.
Det rejser efter udvalgets vurdering en række mere specifikke spørgsmål ift. de
nuværende og kommende muligheder i henhold til kystbeskyttelseslovgivningen,
planlovgivningen, byggelovgivningen, lokalplaner mv., der kræver en nærmere afklaring.
Udvalget henstiller derfor til, at der foretages en nærmere kortlægning af mulighederne
for udformningen af en bestemmelse om afskæring af erstatning for opførelse af
nybyggeri, fx for byggeri på arealer der udstykkes efter en karensperiode. En sådan
bestemmelse skal samtidig indeholde en mulighed for alligevel at opnå dækning for
sådanne ejendomme, såfremt der er gennemført en tilstrækkelig forebyggende indsats,
fx sådan at ejendommene kan modstå en 100-årshændelse, enten i forbindelse med
opførelsen eller efterfølgende. Ved at indføre en karensperiode, vil myndigheder mv.
have den fornødne tid til at gennemføre evt. nye regler, der muliggør den nødvendige
forebyggende indsats.
Et mindretal bestående af Kim Boddum, personligt udpeget, Jette Kammer Jensen,
Forbrugerrådet TÆNK, Niels Philip Jensen, Kommunernes Landsforening og Torben
Weiss Garne, Forsikring & Pension, henstiller, at der sker en kraftig effektivisering af den
samlede statslige myndighedsbehandling af kystsikringsprojekter, således at disse dels
kan ske parallelt dels at der sættes klare tidsfrister op for såvel indsigelsesmuligheder
som sagsbehandling, samt at der kun er én myndighedsindgang og denne myndighed
får ansvaret for den samlede myndighedsbehandling, herunder også afgørelser vedr.
indsigelser.
De
øvrige
medlemmer
af
udvalget
bemærker,
at
lovgivningen
vedrørende
kystbeskyttelsesprojekter er blevet drøftet under udvalgets arbejde. Der er et behov for,
at den samlede myndighedsbehandling af kystsikringsprojekter effektiviseres, således at
de forskellige myndighedsbehandlinger kan ske parallelt, fx ved at oprette kun én
myndighedsindgang.
Disse medlemmer af udvalget finder det derfor positivt, at regeringen har igangsat et
tværministerielt arbejde, hvor det bl.a. skal undersøges, hvordan det samlede forløb i
bl.a. kystbeskyttelsesprojekter kan strømlines, så myndighedsbehandlingen kan ske
samtidigt efter relevante love og dermed forkortes. I arbejdet vil varetagelsen af
19
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0020.png
klagesagsbehandlingen på kystbeskyttelsesområdet også blive behandlet, herunder
spørgsmålet om opsættende virkning i sager vedr. kystbeskyttelsesprojekter. Desuden
vil der også blive set på potentialet ved at indføre en ”one stop shop”-metode for
projekter til klimatilpasning, herunder ift. oversvømmelse. Den tværministerielle
arbejdsgruppe skal endvidere se på, hvorledes staten yderligere kan understøtte
kommuner og grundejere i etablering af omkostningseffektiv kystbeskyttelse og
klimatilpasning og om staten i øvrigt skal spille en mere aktiv rolle fx ved at tage mere
ansvar for at koordinere indsatsen.
X.
Dækning af fritidshuse
Udvalget anbefaler, at der fortsat er dækning af skader på fritidshuse.
Udvalget har med afsæt i katastrofebegrebet drøftet, om fritidshuse bør afskæres fra
dækning fra stormflods- og oversvømmelsesordningerne, idet der kan sættes
spørgsmålstegn ved, om skader på et fritidshus er en katastrofe. Fritidshuse er som
regel ikke afgørende for, at man kan opretholde en fornuftig hverdag. Da fritidshuse ofte
er placeret i nærheden af kysterne, og da de i øvrigt ofte repræsenterer større værdier,
finder udvalget det dog ikke i overensstemmelse med ordningernes formål at undtage
disse fra dækning. Udvalget anbefaler derfor, at fritidshuse fortsat er en del af
stormflods- og oversvømmelsesordningerne.
Da fritidshuse imidlertid ikke er den primære base for ejeren, og disse ejendomme typisk
er placeret i udsatte områder, kan der efter udvalgets opfattelse godt stilles skærpede
krav til den forebyggende indsats. Udvalget skal derfor henstille til, at kommunerne på
dette område bruger de tilgængelige muligheder for at sikre den bedst mulige
forebyggelse, både fra kommunens side i forbindelse med planlægning mv., og fra den
enkelte fritidshusejers side. I tilknytning hertil anbefaler udvalget derfor også, at den
eksisterende differentiering i dækningsomfang og selvrisiko for fritidshuse fastholdes.
XI.
Beskyttelse af erhvervsinventar
Udvalget anbefaler, at det nuværende krav om at hæve erhvervsløsøre 10 cm over
gulv eller terræn udvides til at gælde generelt for erhvervsinventar, uanset hvor dette
måtte befinde sig. Det gælder dog ikke inventar, fx reoler, som forudsættes at have
kontakt med gulv for at kunne tjene sit formål.
Det nuværende krav i stormflods- og oversvømmelsesordningerne om at placere
erhvervsløsøre på et varelager 10 cm over gulv eller terræn som betingelse for
erstatning, er efter udvalgets opfattelse ubetinget fornuftig, da dette er det minimale, man
må kunne forlange af professionelle, som håndterer varer og inventar. Det skal også ses
i sammenhæng med pligten til agtpågivenhed og den handlepligt, som enhver er
omfattet af i forbindelse med forhindring af skaders opståen og/eller begrænsning af
skaders omfang.
Udvalget finder derfor, at kravet om at hæve erhvervsløsøre 10 cm over gulv eller terræn
skal gælde generelt for erhvervsinventar, uanset hvor dette befinder sig, og ikke som i
20
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0021.png
dag kun for løsøre på et varelager. Det gælder dog ikke inventar, fx reoler, som skal
have direkte kontakt med gulvet for at tjene sit formål.
XII.
Terrasser, garager og carporte
Udvalget anbefaler, at terrasser ikke dækkes af ordningerne, ligesom garager og
carporte heller ikke dækkes medmindre de deler fundament med eller er en integreret
del af bygningen og må anses som nødvendig for bygningens opvarmning ved at
fungere som fyrrum eller varmecentral.
Udvalget har drøftet om terrasser, garager og carporte skal være dækket af ordningen.
Da de tre nævnte bygnings- eller løsøretyper må anses for at være rum eller bygninger,
som ikke kræver særlig beskyttelse, er det efter udvalgets opfattelse bedst stemmende
med ordningernes formål og karakteren af en katastrofeordning – sammenholdt med
rimeligheden i at bevare et incitament for den enkelte bygningsejer til at foretage
forebyggende tiltag – at undtage disse bygnings- og løsøretyper fra erstatning helt
generelt, uanset om de deler fundament med en dækket bygning eller ej. Dette bør dog
ikke gælde for garager og carporte, der enten deler fundament med eller er en integreret
del af bygningen og må anses som nødvendig for husholdningens opvarmning ved at
fungere som fyrrum eller varmecentral. Der skal efter udvalgets opfattelse anlægges en
restriktiv forståelse heraf, så omgåelsestilfælde undgås.
XIII.
Lovliggørelse
Udvalget anbefaler, at rimelige udgifter til lovliggørelse er dækket, dog med den
begrænsning at det alene er lovliggørelse, der kræves efter byggelovgivningen, som
dækkes og et max. på 1 mio. kr.
Det er udvalgets opfattelse, at der fsva. erstatning til lovliggørelse er behov for en mere
stringent afgrænsning af, hvilke omkostninger, der dækkes af stormflods- og
oversvømmelsesordningerne, så tvivlsspørgsmål vedr. dette undgås. Samtidig bør der
sikres en klar tilnærmelse til forsikringsselskabernes praksis i forsikringssager. Det er
derfor udvalgets anbefaling, at der indføres regler herom i stormflodsloven.
Udvalget anbefaler, at reglerne indeholder en anerkendelse af, at rimelige udgifter til
lovliggørelse er dækket, dog med den begrænsning, at det alene er udgifter til
lovliggørelse, der kræves efter byggelovgivningen, som dækkes. Dette svarer til, hvad
der er tilfældet i almindelige forsikringssager. Udvalget foreslår med inspiration fra
praksis i forsikringsselskaberne følgende afgrænsning af, hvilke omkostninger der bør
kunne erstattes med henvisning til lovliggørelse:
Byggeudgifter, som er nødvendige for at opfylde de krav, som byggemyndighederne
stiller i henhold til byggelovgivningen, når en beskadiget bygning skal genopføres eller
repareres.
Det er en betingelse for erstatning:
•
•
at udgifterne vedrører de dele af bygningen, der bliver erstattet,
at det ikke er muligt at opnå dispensation fra de nye regler i byggelovgivningen,
21
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0022.png
•
•
•
at byggemyndigheden ikke har eller kunne have stillet krav om lovliggørelse inden
skaden,
at udgiften ikke skyldes mangelfuld vedligeholdelse, samt
at istandsættelse eller genopførelse finder sted.
Udvalget anbefaler derudover, at der i lighed med visse forsikringsselskabers praksis
indføres et loft over omkostningerne til lovliggørelse. Der findes ingen entydig praksis i
forsikringsbranchen for et sådant loft, udover at der eksisterer et sådant. Udvalget
foreslår, at loftet fastsættes til ikke højere end 1 mio. kr.
XIV.
Totalskader
Udvalget anbefaler, at den nuværende lighed mellem stormflodslovens regler og den
praksis, der eksisterer i forsikringsselskaberne på dette område, fastholdes.
Udvalget anbefaler, at den lighed, der er mellem stormflodslovens regler og den praksis,
der eksisterer i forsikringsselskaberne på dette område, fastholdes, således at alene
skader på mere end 50% af nyværdien af en ejendom kan medføre totalskadedækning.
Det stemmer bedst overens med princippet om, at stormflodslovens regler så vidt muligt
skal flugte med forsikringsselskabernes praksis. Samtidig findes der ikke behov for med
afsæt i enten incitamenter til forebyggelse eller katastrofebegrebet at gøre forskel her.
XV.
Kontanterstatning
Udvalget anbefaler, at der fortsat gives mulighed for at yde kontanterstatning, men at
denne max. kan udgøre kontantprisen på en bygning og i øvrigt med hidtidige
opgørelsesprincipper (dagsværdi).
Udvalget henstiller, at det inden for en periode på 5 år undersøges, om anvendelsen
af kontanterstatning har haft den negative effekt, at ødelagte bygninger efterlades
nedrivningsmodne, hvilket vil være til gene for øvrige beboere i det pågældende
område og kunne medføre udgifter for kommunerne til nedrivning. I samme periode
undersøges, om der er genopført bygninger på steder, der er særligt udsat, og hvor
det ville have været mere hensigtsmæssigt, at ejeren havde benyttet sig af
kontanterstatningen og dermed flyttet til et mindre udsat sted.
Stormflods- og oversvømmelsesordningerne hviler på en hovedregel om, at det, der
bliver beskadiget efter en stormflod eller oversvømmelse, skal retableres, og
erstatningen bruges til dette. Som en undtagelse til reparationserstatning er det muligt at
få kontanterstatning. Kontanterstatning opgøres med henblik på udbetaling til fri
rådighed, og skaber dermed en større fleksibilitet i anvendelsen af en given erstatning.
Muligheden blev indført i 2014 som led i den generelle bestræbelse på, at ordningerne i
højere grad skulle minde om private forsikringsforhold.
Det er udvalgets anbefaling, at der fortsat bør være en vis fleksibilitet i anvendelsen af
en erstatning efter stormflod eller oversvømmelse, hvorfor der fortsat bør findes regler
om
kontanterstatning
i
stormflodsloven.
Udvalget
finder
dog
samtidig,
at
kontanterstatning skal fastholdes som en undtagelse fra hovedreglen om at den
ødelagte ejendom repareres til gavn for både den skadelidte og det omgivende samfund.
22
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0023.png
Det er endvidere udvalgets anbefaling, at der sker en yderligere tilnærmelse til
forsikringsselskabernes praksis, således at kontanterstatning ved stormflods- eller
oversvømmelsesskader ikke bliver mere fordelagtige end forsikringsselskabernes
betingelser for udbetaling af kontanterstatning, hvorfor en max. erstatning på en
bygnings kontantværdi findes rimelig.
Udvalget har drøftet om, og i givet fald i hvilket omfang, muligheden for kontanterstatning
indebærer en risiko for, at ødelagte bygninger efterlades nedrivningsmodne til gene for
øvrige beboere i det pågældende område, og som i værste fald vil kunne medføre
udgifter for kommunerne til nedrivning. En sådan konsekvens af anvendelsen af
kontanterstatning er ikke hidtil konstateret. Udviklingen bør dog følges da den øgede
fleksibilitet som følge af kontanterstatningsmuligheden ikke bør have negative
konsekvenser for det omgivende samfund og dettes økonomi.
Udvalget henstiller derfor, at det inden for en periode på 5 år undersøges, om
anvendelsen af kontanterstatning kan have haft en sådan negativ effekt. I samme
periode undersøges, om der er genopført bygninger på steder, der er særligt udsat, og
hvor det ville have været mere hensigtsmæssigt, at ejeren havde benyttet sig af
kontanterstatningen og dermed flyttet til et mindre udsat sted.
XVI.
Udlæg for skadesbegrænsning i akutfasen
Udvalget anbefaler, at der alene skal være dækning af udgifter, som vedrører
stormflods- og oversvømmelsesordningerne.
Det er udvalgets opfattelse, at skadesbegrænsning er nødvendig og meget relevant, og
at jo før det gennemføres, jo bedre. Samtidig finder udvalget, at skadesservicefirmaerne
bør udvise forståelse for den helt særlige situation, som de skadesramte bygningsejere
kan stå i efter en stormflods- eller oversvømmelseshændelse og derfor være
tilbageholdende med at afkræve sikkerhedsstillelse eller stille lignende økonomiske krav.
Forsikringsselskaberne, som er tæt på begivenhederne og har kendskab til
skadesservice, kan yde en sikkerhedsstillelse for at få skadesbegrænsningen sat i gang.
Da stormflods- og oversvømmelsesordningerne er offentlige ordninger, er der ikke
mulighed for at stille en sådan sikkerhed eller i øvrigt dække finansieringsomkostninger i
forbindelse med skadesbegrænsning og istandsættelse, før der er konstateret en
dækningsberettiget skade. Det er således ikke lovligt at afholde udgifter, der ikke har
hjemmelsmæssigt grundlag i lovens erstatningsbestemmelser.
Udvalget finder det derfor væsentligt, at der i administrationen af stormflods- og
oversvømmelsesordningerne til stadighed skal være fokus på at sikre et kort
sagsbehandlingsforløb i forbindelse med erklæring af stormflod og fastlæggelse af, om
bygninger er ramt af oversvømmelse fra vandløb eller søer for derigennem at minimere
perioden, hvor der kan være usikkerhed omkring dækning af udgifterne for
skadesbegrænsning.
XVII.
Anden fysisk genopførelse af skadet ejendom
Udvalget anbefaler, at en genopbygning af både en totalskadet ejendom og en
ejendom, som ikke er totalskadet, kan ske på et andet sted, således at der
23
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0024.png
-
ydes den fulde reparationserstatning, herunder totalskadedækning, hvis
genopførelse sker på den samme grund, som den skadede bygning befinder
sig på,
-
-
ydes den fulde reparationserstatning, herunder totalskadedækning, hvis
genopførelse pga. umulighed sker på anden grund eller
ydes kontanterstatning, hvis skadelidte i øvrigt vælger at genopføre en
skadet bygning på en anden grund.
Det er vigtigt, at den enkelte skadelidte kan forebygge på bedst mulig måde, og sådan,
at den skadelidtes evt. andre ønsker i relation til opbygning af en ejendom så vidt muligt
kan imødekommes. De gældende regler åbner alene mulighed for at genopbygge en
totalskadet bygning et andet sted på samme grund, hvis det er umuligt at genopføre på
samme sted som den oprindelige bygning. I disse situationer dækkes også omkostninger
til nedrivning af den eksisterende bygning mv. Det ligger således uden for den
skadelidtes kontrol, hvornår dette kan ske.
Udvalget anbefaler derfor, at en genopbygning af både en totalskadet bygning og en
bygning, som ikke er totalskadet, kan ske på et andet sted og med andre
sikkerhedsforanstaltninger, fx øget sokkelhøjde, på samme grund. Det er dog en
forudsætning for denne anbefaling, at sådanne muligheder er lovlige på det pågældende
sted, samt at der ikke på denne måde skabes berigelse, og at der ikke ydes ekstra
erstatning i denne sammenhæng, fx til erhvervelse af en ny grund. Det er derfor efter
udvalgets opfattelse afgørende, at erstatningsudmåling fortsat tager afsæt i den
konstaterede skade på skadestedet.
XVIII.
Erstatning for dyr, bortset fra dyr, der opdrættes i et dambrug
Udvalget anbefaler, at det fortsat kun er dyr opdrættet i dambrug, som er omfattet af
ordningerne.
Stormflods- og oversvømmelsesordningerne er katastrofeordninger, som skal sikre en
høj grad af incitament til forebyggelse. For så vidt angår dyr, som ikke lever i vand, og
som derfor let kan flyttes, finder udvalget fortsat ikke, at der skal kunne ske dækning fra
ordningerne. Derimod bør ikke-flytbare dyr i form af fisk i dambrug fortsat være omfattet
af ordningernes erstatningsmulighed. Dette er efter udvalgets opfattelse i god tråd med
en balanceret belastning af en katastrofeordning og skadelidte. Udvalget anbefaler
derfor, at de gældende regler opretholdes.
Områder, som udvalget ikke har forholdt sig specifikt til, anbefaler udvalget fortsætter
uændret.
Oversigt
over
stormflods-
og
oversvømmelsesordningernes
Kommentar
skader
efter
fremtidige
dækningsomfang
Hvad dækkes
•
Samtlige
direkte
•
Direkte skader er skader, som er en
direkte
Driftstab,
følgeskader
følge
af
som
vandindtrængning.
af
lejeindtægt,
mv.
er
sætning
tab
oversvømmelse af fast ejendom eller
løsøre, medmindre de er undtaget efter
24
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0025.png
negativlisten
derimod indirekte tab, som ikke er
omfattet af ordningerne.
•
Visse indirekte tab:
-
Afrensning af skimmelsvamp
-
Når skimmelsvamp påviseligt stammer
fra
en
stormflods-
eller
oversvømmelseshændelse.
-
Omkostninger til genhusning
-
Når genhusning er nødvendig i op til 2
år og med et max. på 12.000 kr. pr.
mdr.
-
Nødvendig
opmagasinering
af
løsøre og bygningsdele
-
Når opmagasinering af løsøre og evt.
bygningsdele er nødvendig for en
genopbygning/reparation.
Hvad er erstatningen
Kommentar
•
Reparationserstatning
•
Erstatning opgøres til nyværdi, dog
med fradrag ift. afskrivningstabeller
eller hvor der er særlig grund til at
nedskalere erstatningen på grund af
særligt stort slid og ælde. Erstatningen
har ikke noget max.
•
Kontanterstatning
•
Hvis skadelidte ikke ønsker at reparere
eller genopføre en ejendom, kan der
ydes kontanterstatning. Kræver accept
fra rettighedshavere og opgøres til
dagsværdi (værdien umiddelbart inden
skadens opståen).
•
Totalskadeerstatning
•
Hvis en ejendom er skadet mere end
50%,
kan
der
hvor
ydes
også
totalskadeerstatning,
bygningsdele, som ikke er skadet, vil
blive erstattet, hvis de går til grunde
ved genopførelse af en ny bygning.
Skaden
opgøres
som
ved
reparationserstatning.
•
Ingen selvrisiko på skadesbegrænsning
•
Der fratrækkes ikke selvrisiko på den
del af skadesopgørelsen, der vedrører
skadesbegrænsning.
Stormflods- og oversvømmelsesordningerne indeholder en række specifikke undtagelser
fra dækning (negativlisten). Den samlede negativliste vil med udvalgets anbefalinger se
ud på følgende måde:
25
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0026.png
Negativlisten
Kategori
Fast ejendom
Element
der ligger uden for et dige
der i almindelighed kan forsikres mod stormflod
hvor anden forsikring konkret dækker en skade
Andre bygninger mv.
diger, kystbeskyttelse og anden form for værn mod vandet
havne- og kajanlæg
bådebroer, badebroer o.l.
haveanlæg
terrasser
garager og carporte, medmindre de deler fundament med
eller er en integreret del af bygningen og må anses som
nødvendig for bygningens opvarmning ved at fungere som
fyrrum eller varmecentral
badehuse o l. placeret på strand
kiosker, butikker, udsalg og lignende erhverv placeret på
strand, kystbeskyttelse eller anden form for værn mod vandet
Løsøre
placeret i kælder eller rum under terræn, medmindre der er
tale om rum godkendt og anvendt til beboelse
jord
saltskadede afgrøder
placeret i haven
både, joller o.l. beliggende i vand eller placeret på strand eller
kystbeskyttelse eller anden form for værn mod vandet
trailere, campingvogne, campletter, containere (bortset fra
opbevaringscontainere,
der
anvendes
til
midlertidig
opmagasinering i forbindelse med udbedring af dækket
skadesbegivenhed), skurvogne o.l. samt løsøre placeret heri
placeret på havne- og kajanlæg, strand, kystbeskyttelse eller
anden form for værn mod vandet
dyr, bortset fra dyr, der opdrættes i dambrug
der befinder sig i lagerbygninger e.l. bygninger, medmindre
det er placeret mindst 10 cm over gulvniveau eller terræn
26
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0027.png
1.0.1.5 Organisering (kapitel 10)
Udvalget anbefaler, at den eksisterende organisering fastholdes, dog således at
forsikringsselskaberne
oversvømmelsessager.
På baggrund af de erfaringer, der er gjort i Danmark og udlandet, især i de senere år, er
det udvalgets vurdering, at der overordnet findes 3 hensigtsmæssige måder, hvorpå man
kan indrette en ordning, der skal yde erstatning for skader som følge af stormflod eller
oversvømmelse fra vandløb og søer.
a)
b)
c)
En forsikringsmodel, der i vid udstrækning minder om andre forsikringsordninger.
En offentlig/privat puljemodel, hvor det primære ansvar er placeret i
forsikringssektoren, men med et offentligt kontrolorgan.
Den eksisterende model med visse justeringer, hvor det overordnede ansvar for
ordningen er forankret i Stormrådet.
Fælles for alle 3 modeller er, at de kan anvendes til håndtering af skader efter både
stormflod og oversvømmelse fra vandløb eller sø. Efter udvalgets vurdering er der derfor
ikke længere behov for en forskellig håndtering af skader efter disse to typer
begivenheder, som det er tilfældet i dag. Samtidig vurderes det hensigtsmæssigt, at det
fortsat er de kompetente myndigheder (Kystdirektoratet, DMI og Miljøstyrelsen), som
foretager den faglige vurdering af, hvorvidt betingelserne for erklæring af stormflod eller
afgørelse om betingelserne for erstatning efter oversvømmelse fra vandløb eller søer er
opfyldt.
Ud fra en samlet vurdering anbefaler udvalget, at den eksisterende organisering
fastholdes. Det er den organiseringsform, der på nuværende tidspunkt bedst opfylder
formålene med stormflods- og oversvømmelsesordningerne. Det dog således, at
forsikringsselskaberne fremover også varetager behandlingen af oversvømmelsessager.
Udvalget anbefaler samtidig, at der sker en optimering af visse administrative forhold,
herunder forbedring af de tekniske muligheder, fx Stormbasen, samt generel forbedring
af de administrative forretningsgange samt en mere effektiv mulighed for Stormrådet til
at udøve kontrol og tilsyn, herunder ved hjælp af skærpede sanktioner. Udvalgets
anbefalinger vil føre til en ændret opgave- og ansvarsfordeling, hvor stormflods- og
oversvømmelsessager får næsten ens karakteristika.
Udvalget
har
noteret
sig
forsikringsbranchens
velvilje
til
at
overtage
fremover
også
varetager
behandlingen
af
oversvømmelsesskader, som både er forårsaget af skybrud og oversvømmelse fra
vandløb og søer, hvis skaderne ikke kan opdeles. Udvalget anbefaler derfor, at den
fremtidige
oversvømmelsesordning
alene
omfatter
de
tilfælde,
hvor
oversvømmelsesskader fra vandløb og søer rammer isoleret eller kan opdeles fra en evt.
forsikringsdækket skybrudsskade. Det vil være forsikringsselskabets ansvar i den
pågældende situation at bevise, at en kombinationsskade kan opdeles.
1.0.1.6 Selvrisiko (kapitel 11)
Udvalget anbefaler, at trappemodellen afskaffes.
27
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0028.png
Som
ved
almindelige
private
forsikringsordninger,
er
der
i
stormflods-
og
oversvømmelsesordningerne en selvrisiko. Selvrisikoen er et vigtigt element i såvel
private forsikringsordninger som stormflods- og oversvømmelsesordningerne, idet den
medvirker til at fastholde et ansvar og incitament for den enkelte til at forebygge skader
på det forsikrede. Jo større selvrisiko, jo større er incitamentet i udgangspunktet til at
forebygge og undgå skade på det forsikrede.
Selvrisikoen er ikke variabel i stormflods- og oversvømmelsesordningerne. Selvrisikoen i
almindelige forsikringer er sammen med den årlige præmie, der skal betales, udtryk for
den risikoprofil, som forsikringen skal dække, og forsikringstagerens såkaldte
risikoaversion. Denne afvejning mellem selvrisiko og betaling er ikke til stede i
stormflods- og oversvømmelsesordningerne. Det er også almindeligt i forsikringsforhold,
at selvrisikoen eller præmien stiger ved gentagne skader.
Udvalget har undersøgt forskellige muligheder for at indføre en øget risikodifferentiering i
ordningerne fsva. fastsættelsen af selvrisikoen, men det er udvalgets vurdering, at det
ikke på nuværende tidspunkt er muligt at udarbejde modeller for øget risikodifferentiering
med en tilstrækkelig præcision til at lade det indgå i en egentlig fastsættelse af
selvrisikosatser. Det skal også ses i lyset af, at en sådan differentiering vil blive mere
administrativ tung end den nuværende model og ikke nødvendigvis lettere at
kommunikere og forstå for de skadelidte.
Trappemodellen for beregningen af størrelsen på selvrisikoen, som blev indført i 2010,
har efter udvalgets opfattelse mistet sin incitamentsskabende effekt. Det skyldes, at der
med lovændringen i 2014 blev indført et loft over selvrisikoen, der blev sat så lavt, at
selvrisikoen ofte når loftet. Det stigende incitament til at forebygge, som trappemodellen
oprindeligt var tiltænkt at skabe, og som var en væsentlig årsag til dens introduktion,
bliver sådan set vendt på hovedet af loftet over selvrisiko. Incitamentet til at forebygge
særligt store skader bliver således lavere, des flere skader der allerede har været på
ejendommen. Det er derfor udvalgets anbefaling, at trappemodellen fjernes.
Udvalget anbefaler, at minimumsselvrisikoen og den procentmæssige selvrisiko for
helårsbeboelse og fritidshuse samt løsøre heri fastholdes på det nuværende niveau,
mens der bør ske en stigning for erhverv. Udvalget finder endvidere, at der fortsat skal
være et loft for selvrisikoen på helårsbeboelse og fritidshuse, dog ikke længere samlet
for løsøre og fast ejendom, men derimod med individuelt (delt) loft for begge poster,
mens der fortsat ikke skal være noget loft for erhverv.
Udvalget anbefaler samlet set følgende vedrørende selvrisiko:
Selvrisiko fordelt på helårsbeboelse, fritid, erhverv og løsøre
Minimum
Bygning
-helårs
-fritid
-erhverv
Løsøre
- privat i
helårsbeboelse
5.000 kr.
30.000 kr.
5%
5.000 kr.
10.000 kr.
14.000 kr.
30.000 kr.
50.000 kr.
Intet loft
5%
10%
14%
Maksimum
%-sats
28
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0029.png
- privat, i
fritidshus
- erhverv
5.000 kr.
50.000 kr.
5%
14.000 kr.
Intet loft
14%
1.0.1.7 Finansiering (kapitel 11)
Udvalget anbefaler en fastholdelse af den nuværende midlertidigt forhøjede afgift på
50 kr. pr. police, indtil der er opbygget et kapitalberedskab på 500 mio. kr. Herefter
kan afgiften nedsættes til 30 kr., indtil det eventuelt igen måtte blive nødvendigt at
trække på statsgarantien, hvorefter afgiften igen øges til 50 kr.
For at stormflods- og oversvømmelsesordningerne kan anses for at være økonomisk
robuste, har udvalget lagt til grund, at ordningerne skal være økonomisk selvbærende i
et sådant omfang, at det kun er i forbindelse med særlige store hændelser, at det bliver
nødvendigt at gøre brug af den statsgaranti, der ligger bag ordningerne. Det vurderes
således ikke fornuftigt at dimensionere ordningerne økonomisk til at kunne håndtere
enhver hændelse uanset omfang, uden brug af statsgarantien. Det er udvalgets
vurdering, at det skadesbillede, som er set hidtil, kan lægges til grund, når ordningernes
robusthed skal bedømmes. På den baggrund finder udvalget ikke, at stormflods- og
oversvømmelsesordningerne på nuværende tidspunkt er økonomisk selvbærende.
Udvalget anbefaler derfor en afgiftsmodel, der indebærer en fastholdelse af den
nuværende midlertidigt forhøjede afgift på 50 kr. pr. police indtil der er opbygget et
kapitalberedskab på 500 mio. kr. Herefter kan afgiften nedsættes til 30 kr. indtil det
eventuelt igen måtte blive nødvendigt at trække på statsgarantien, hvorefter afgiften igen
øges til 50 kr. En sådan afgiftsmodel er robust og kan dæmme op for større træk på den
underliggende statsgaranti.
1.0.2
Stormfaldsordningen
1.0.2.1 Anvendelsesområde (kapitel 9)
Udvalget anbefaler, at stormfaldsordningen bevares som en katastrofeordning, men at
katastrofebegrebet ændres, således at der erklæres stormfald efter følgende
katastrofebegreb:
-
Der erklæres stormfald i hele landet, når et stormfald i hele landet udgør
mindst 1 mio. m træ.
-
Der erklæres stormfald i en landsdel, når et stormfald i et lokalområde (en
landsdel, som defineret ved Danmarks Statistiks NUTS 3 kode) overstiger ét
års hugst i dette.
I lyset af erfaringerne fra stormfaldene efter Allan og Bodil i 2013 er det en afgørende
præmis for den fremtidige stormfaldsordning at finde en mere entydig definition af
kriterierne for erklæring af stormfald. Væsentligt er endvidere, at der skal være tale om
en katastrofelignende situation, hvorfor mindre stormfald ikke skal falde ind under
ordningen.
3
29
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0030.png
Det er desuden vigtigt, at metoden for erklæring af stormfald er nem, hurtig og pålidelig
af hensyn til at sikre, at de ramte skovejere hurtigt kan vide, om de er omfattet af
ordningen eller ej. Ligeledes bør der tilstræbes en minimal administration ved så vidt
muligt at gøre brug af eksisterende statistisk materiale til opgørelse af årshugster mv.,
således at flest mulige midler i ordningen kan gå til tilskudsudbetaling.
På den baggrund anbefaler udvalget, at katastrofebegrebet i stormfaldsordningen
ændres, således at der erklæres stormfald i hele landet, når et stormfald udgør mindst 1
mio. m træ, og at der erklæres stormfald i en landsdel, når stormfaldet i lokalområdet
(en landsdel, som defineret ved Danmarks Statistiks NUTS 3 kode) overstiger ét års
hugst i dette område.
1.0.2.2 Dækningsomfang (kapitel 9)
Udvalget har i lyset af bl.a. de udsagn og anbefalinger, som blev givet i forbindelse med
evalueringen af stormfaldsordningen i 2012 samt erfaringer på baggrund af aktivering af
ordningen efter stormene i 2013, fundet anledning til at foreslå en række ændringer i
dækningsomfanget, administration, mv.
I.
Lokalitetstilpasset træartsvalg og hjemmehørende arter
3
Udvalget anbefaler, at det bør være en generel målsætning for ordningen, at
løvtræskulturerne fremmes på de gode jorde, hvor disse trives og vokser optimalt.
Robust skov indeholder en væsentlig andel hjemmehørende arter (løvtræer samt
skovfyr). Udmøntningen efter stormfaldet i 2013 er kendetegnet ved en større andel af
robuste nåletræskulturer set i forhold til stormfaldene i 1999 samt 2005, hvor der
overvejende blev tilplantet med løvtræskulturer. På baggrund af gennemgang af
tilskudsarealernes geografiske beliggenhed, er det udvalgets opfattelse at udmøntningen
af ordningen i 2013 afspejler en forbedring i forhold til tidligere, idet der er skabt en bedre
balance
mellem
valg
med
af
træart
og
de
af
lokale
dyrkningsforhold.
fra
2012
og
Dette
er
i
overensstemmelse
evalueringen
ordningen
Stormrådets
efterfølgende anbefalinger til udmøntning af ordningen.
Efter udvalgets opfattelse bør det anses som en generel målsætning for ordningen, at
løvtræskulturerne fremmes på de gode jorde, hvor disse trives og vokser optimalt. Det vil
overordnet sige på øerne samt øst for israndslinjen. På de mere sandede jorde vokser
nåletræerne optimalt og anbefales fremmet her. Tilskudssatserne for de respektive
kulturer i forlængelse af stormfald bør løbende understøtte ønsket til denne
differentiering, med afsæt i anbefalinger fra blandt andet Københavns Universitet. I lyset
af erfaringerne fra stormfaldet 2013 er det dog vurderet hensigtsmæssigt, at tilskuddet til
løvtrækulturer samt tilskud til skovbryn gøres lidt mere fordelagtigt.
II.
En simpel og fokuseret tilskudsmodel
Udvalget anbefaler, at en simpel og overskuelig model med et grundtilskud
kombineret med en række fokuserede tilvalgsmuligheder gennemføres fuldt ud.
Udvalget anbefaler i den forbindelse, at
-
tilskud til spredt fald (selvforyngelse) udgår, således at der fremover alene
ydes tilskud efter fladefald,
30
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0031.png
-
-
-
-
-
at fladefald får sin egen definition i loven,
tilskud til kulturer med 25% robuste træarter udgår, således at minimumskravet
fremover bliver 50%,
at der i tilskudssammenhæng ikke skelnes mellem gode og magre jorde,
plantetalskravet fastsættes til 4.000 planter pr. ha for alle kulturer,
tilskud til ”ekstensive kulturer”, ”lokalitetskortlægning”, ”naturlig tilgroning”,
”såning”, samt ”åbne arealer”, ”bevaring af robuste træer som frøtræer”, samt
”tillæg til ammetræer” udgår af ordningen,
-
-
kravet om fradrag af tilskudsareal svarende til 1/60 af skovens areal udgår af
ordningen,
listen over godkendte robuste og hjemmehørende træ- og busk arter overgår
fra bekendtgørelsen til vejledning.
For at sikre gode og stabile bevoksninger, forenkle ordningen samt målrette
tilskudsmidlerne mod de områder, hvor de giver mest værdi for samfundet anbefaler
udvalget, at en fokuseret model med et grundtilskud kombineret med en række udvalgte
mulige tilvalg gennemføres fuldt ud svarende til den tidligere anbefaling fra Stormrådet.
Dette vil fokusere stormfaldsordningen og sikre målsætningerne med denne samtidig
med, at den er letforståelig og fleksibel for skovejerne og mindre arbejdstung ift.
administration.
Udvalget finder, at tilskud til ”ekstensive kulturer”, ”lokalitetskortlægning”, ”naturlig
tilgroning”, ”såning”, samt ”åbne arealer”, ”bevaring af store robuste træer som frøtræer”,
samt ”tillægget til ammetræer” bør udgå af ordningen, da disse tilskud efter udvalgets
opfattelse ikke er nødvendige i en katastrofeordning som stormfaldsordningen og i øvrigt
komplicerer de ordningen ift. ansøgning og særligt i forhold til den efterfølgende kontrol.
Effekten for samfundet anses ikke at opveje omkostningerne ved at videreføre disse
tilskud.
Udvalget har overordnet forholdt sig til listen over godkendte robuste arter og finder det
væsentligt, at listen til stadighed indeholder de træ- og buskarter, som kan opfylde
stormfaldsordningens formål om gentilplantning af robust skov. Listen anbefales derfor
overført fra bekendtgørelse til vejledning og opdateres løbende med råd og vejledning
fra de forstfaglige kompetencer, fx Miljøstyrelsen, Københavns Universitet mv. Listen bør
som minimum kunne opdateres i forlængelse af et stormfald.
Ift. fladefald henviser lov om stormflod og stormfald til en ikke længere retvisende
definition i skovloven. Fladefald bør derfor have sin egen definition, som fx: ”Ved
fladefald forstås den del af bevoksningen, hvor mindst 2/3 af træerne er væltet, knækket
eller rodløsnet”.
Denne definition lægger hverken op til en udvidelse eller en
indskrænkning af tilskudsberettigede fladefaldsarealer i forhold til den seneste aktivering
af ordningen.
Udvalget finder, at kravet om fradrag af 1/60 af skovens bevoksede areal er ulogisk ift.
ordningens formål om at opbygge robust skov. Da det også anses for administrativt dyrt
at håndtere, herunder i forhold til tilskudsansøgning og projektændringer, anbefaler
udvalget at fjerne kravet fra ordningen.
31
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0032.png
Oversigt over tilskudstyper mv.:
A.
Oprydning efter stormfald
mv.
I)
Tilskud
til
oprydning
efter 10.000 kr. /ha
Tilskud
til
dækning
af
Tilskud
Bemærkninger
fladefald
meromkostninger
forbundet
med fjernelse og oparbejdning
af stormfældet træ, så der kan
foretages træartsskifte til robust
skov.
A II)Tilskud til tilplantningsplan for 1.000kr./stk.+50kr./ ha
arealer med tilskud
B.
Gentilplanting
Tilskud
Bemærkninger
Mindst 4.000 planter/ha.
Tilplantningsplan er obligatorisk
I) Grundtilskud til gentilplantning 10.500 kr./ha
med 50% robuste arter i kulturen.
Grundtilskuddet I) kan kombineres
med enten tillæg i), ii) eller iii) samt
de særlige tilskud (C)
i) Tillæg til grundtilskuddet til
anvendelse af mindst 80% robuste
arter i kulturen.
ii) Tillæg til grundtilskuddet til
anvendelse
af
mindst
80
%
robuste løvtræarter i kulturen.
3.000 kr./ha
Mindst 4.000 planter/ha.
9.000 kr./ha
Mindst 4.000 planter/ha. ekskl.
birk, rødel, bævreasp.
iii)Tillæg til skovbryn
9.000 kr./ha
Mindst 4.000 planter/ha.
C.
Særlige tilskud
Tilskud
15 kr./ lbm
Bemærkninger
Kulturhegn
Pesticidfrit anlæg og skånsom 6.000 kr./ha
jordbehandling
Hensyn til fortidsminder
Op til 7.000 kr./ha
Der
foretages
en
konkret
vurdering.
32
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0033.png
III.
Åbning for skovejere uden basisforsikring
Udvalget anbefaler, at arvinger skal have mulighed for at basisforsikre skoven og blive
omfattet af stormfaldsordningen
Udvalget
anbefaler,
at
der
ikke
sker
en
generel
åbning
for
adgang
til
stormfaldsordningen. Dette vil efter udvalgets opfattelse mest af alt have karakter af en
”fortrydelsesret”, idet de skovejere har haft mulighed for at indtræde i ordningen. En
generel åbning vurderes endvidere ikke muligt inden for ordningens nuværende
økonomiske rammer.
Det er dog udvalgets opfattelse, at der eksisterer et særligt problem i forhold til
generationsskifter, hvor arvinger, som ellers ønsker at tegne den påkrævede
basisforsikring, ikke kan gøre dette, fordi den forrige generation ikke tegnede
forsikringen inden 31. august 2001. Dette problem bør håndteres ved at åbne mulighed
for at arvinger kan blive omfattet af ordningen. Den manglende forsikringstegning skal
efter udvalgets opfattelse således ikke komme senere arvinger til skade, da de ikke har
haft mulighed for at påvirke det valg eller fravalg, som arvelader i sin tid har gjort.
Endvidere vurderes den omgåelsesrisiko, der er baggrunden for den nuværende
manglende mulighed for indtræden i ordningen i forbindelse med generationsskifter at
være af så begrænset omfang, at det ikke kan retfærdiggøre en fortsat opretholdelse af
begrænsningen.
IV.
Vandlagring
Udvalget anbefaler, at tilskud til vandlagring udgår af stormfaldsordningen.
Da behovet for opretholdelse af muligheden for finansiering af vandlagring generelt er
reduceret siden lovens vedtagelse i år 2000, anbefaler udvalget, at tilskud til vandlagring
udgår af ordningen. Såfremt der fremadrettet vurderes behov for vandlagring, vil det
være op til stat, kommune eller private selv at afholde omkostningerne herved.
V.
Omkostningseffektiv kontrol, krav og kriterier for tilskud mv.
Udvalget anbefaler, at
-
-
der fremover ikke stilles krav og betingelser til den samlede skov, men alene til
de konkrete arealer i selve skoven, der modtages tilskud til,
væltede løvtræbevoksninger, hvortil der ydes tilskud, skal gentilplantes som
løvtræsbevoksninger, og mindst 10% af tilskudsarealet skal gentilplantes med
løvtræskulturer, hvis tilskudsarealet overstiger 5 ha.,
-
-
-
der fremover alene ydes tilskud til gentilplantningsplaner for arealer, hvortil der
ydes tilskud og ikke til det samlede stormfaldsareal,
tilplantningsplanerne gøres obligatoriske,
ordningen tilpasses, så den er fleksibel ift. EU-Kommissionens krav om tilskud,
således at skovejere med skovarealer over en vis størrelse kan afkræves en
driftsplan for den samlede skov, og
-
det specifikt fremgår af lovgivningen, at investeringen skal opretholdes i en
periode svarende til gældende krav for medfinansiering med EU-midler, pt. 5 år
33
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0034.png
efter sidste udbetaling.
De konkrete tilskudsmuligheder samt krav og kriterier, der stilles under ordningen, skal
sikre, at der plantes robust skov. Siden ordningens vedtagelse i 2000 har kravene fra
EU-Kommissionen til kontrol, kontrolopmålinger mv. været stigende. Det anses for vigtigt
i forhold til ordningens indretning og administration, at den kan leve op til gældende EU-
krav, således at den fortsat kan medfinansieres med midler fra Landdistriktsprogrammet.
Det er endvidere vigtigt, at krav og kriterier samt den efterfølgende kontrol udformes, så
der opnås mest muligt robust skov holdt op mod omkostningerne investeret i tilskud og
efterfølgende kontrol. Reglerne bør endelig være så simple, at skovejer let kan forstå
disse, og derfor nemmere kan opfylde dem.
Krav og kriterier, der er vanskelige at
kontrollere, og som bidrager minimalt til formålsopfyldelsen, bør derfor undgås.
Ved gennemførelsen af disse anbefalinger, er det udvalgets opfattelse, at der vil blive
tale om en mere fokuseret og væsentligt simplere ordning, der er nemmere for skovejer
at forstå og efterleve samt lettere og dermed også hurtigere og billigere at administrere.
VI.
Udbetaling af tilskud
Udvalget anbefaler, at
-
oprydningstilskud
tilplantning,
-
man fremover kan opdele og indberette en gentilplantning med op til 3 etaper,
hvis den enkelte etape overstiger 10 ha. Samtidigt kan gentilplantning
gennemføres over en periode på 3 år, dog 5 år hvis tilskudsarealet overstiger
100 ha,
-
grænsen for den enkelte stormfaldsflade, der kan indgå i den enkelte skov
hæves fra 0,2 til 0,5 ha.
På
baggrund
af
drøftelser
med
skovbrugserhvervet
anbefaler
udvalget,
at
fremadrettet
udbetales
samtidigt
med
selve
gentilplantningstilskuddet på baggrund af indberetning om gennemført
oprydningstilskud fremadrettet udbetales samtidigt med selve gentilplantningstilskuddet
på baggrund af indberetning om gennemført tilplantning. Der er endvidere opnået en
fælles forståelse med skovbrugserhvervet om, at man fremover kan opdele og indberette
en gentilplantning med op til 3 etaper, hvis den enkelte etape overstiger 10 ha. Samtidigt
kan gentilplantning gennemføres over en periode på 3 år, dog 5 år hvis tilskudsarealet
overstiger 100 ha. Gennemførelse af et sådant tiltag vil kunne anses for en mindre
skærpelse af administrationen af ordningen, idet perioden til at gennemføre
tilplantningen i udgangspunktet er reduceret med 3 år, antallet af mulige etaper er
reduceret med 2, og krav til størrelsen af den enkelte etape er fordoblet.
Det er
udvalgets opfattelse, at der ved en gennemførelse af disse etapeovervejelser er fundet
en fornuftig balance, hvor der tages hensyn til såvel erhvervets ønsker om
risikospredning såvel som de administrative omkostninger.
Udvalget har desuden overvejet, hvorvidt den nedre grænse for tilskud til skoven som
helhed burde hæves fra de nuværende 0,5 ha til 1 ha. I lyset af de mange, små
skovejere, der potentielt rammes hårdt af en sådan stramning, vurderes dette dog
uhensigtsmæssigt. Udvalget anbefaler dog, at den nedre grænse for den enkelte
34
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0035.png
tilskudsberettigede stormfaldsflade hæves fra 0,2 ha til 0,5 ha. bl.a. i lyset af, at der er
tale om en katastrofeordning.
VII.
Hurtig afgørelse om stormfald og aktivering af stormfaldsordning
Udvalget anbefaler, at
-
anvendelse af satellitovervågning bl.a. til brug for fastlæggelsen af
stormfældede arealer og omkostningerne forbundet hermed bør undersøges
nærmere af Stormrådet med henblik på fastlæggelse af den optimale
anvendelse heraf,
-
-
-
aftale om beredskab til flyfotografering sendes i løbende EU- udbud,
billigere løsninger vedr. satellitfoto/flyfoto kontinuerligt vurderes,
det undersøges, om større dele af anmeldelse af stormfald og efterfølgende
ansøgningsrunde kan gøres digital.
Der er behov for hurtig afklaring af stormfald og tilvejebringelse af det administrative
grundlag således at en eventuel ansøgningsrunde kan åbne og sagsbehandlingen kan
ske hurtigere end hidtil. Udover at være en forudsætning for at erklære stormfald efter
den anbefalede metode, kan satellitovervågning udgøre en betydelig hjælp ift. en hurtig
fastlæggelse af skovarealer, der skal flyfotograferes i høj opløsning til brug for ansøgning
om tilskud.
Satellitovervågning kan endvidere hjælpe skovejer til at lokalisere
stormfaldene og anmelde disse rettidigt til forsikringsselskabet, hvilket er en
forudsætning for tilskud. Udvalget anbefaler i forlængelse heraf, at aftale om beredskab
til selve flyfotograferingen løbende sendes i EU-udbud af Miljøstyrelsen, således at
fotograferingen kan ske hurtigst muligt efter et stormfald, uden at skulle afvente
udbudsrunder. Udvalget anbefaler endvidere, at billigere løsninger kontinuerligt
vurderes, fx frit tilgængelige satellitfoto.
Udvalget finder, at det bør undersøges, hvorvidt større dele af ansøgningsrunden kan
gøres digital, herunder i forhold til anmeldelse af skade og efterfølgende ansøgning om
tilskud.
Udvalget finder endvidere, at omkostningerne forbundet med ovenstående anbefalinger
bør undersøges nærmere af Stormrådet med henblik på fastlæggelse den optimale
anvendelse heraf, herunder satellitovervågning, digitalisering, mv. Dertil finder udvalget,
at ordningens aktører løbende bør aftale optimerede forretningsgange, herunder
vejledninger, drejebøger etc. for at sikre en hurtig aktivering og udmøntning af ordningen
på tværs af involverede aktører.
VIII.
Basisforsikringen
Udvalget anbefaler, at kravet om opretholdelse af basisforsikring i 15 år ophæves.
I dag skal skovejer opretholde basisforsikringen for skoven 15 år efter modtagelse af
sidste rate af tilskuddet. Der er ikke identificeret en entydig og systematisk metode til at
føre kontrol med opretholdelse af kravet. Der har derfor været drøftelser med
forsikringsbranchen om, hvorvidt der fortsat er et ønske om at bevare kravet om
opretholdelse af basisforsikringen i 15 år efter udbetaling af sidste rate på tilskuddet.
Forsikringsbranchen har tilkendegivet at være indforstået med, at kravet udgår af
35
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0036.png
ordningen, således at den enkelte skovejer alene er bundet af aftaleperioden for
forsikringen (normalt 1 år).
1.0.2.3 Organisering (kapitel 10)
Udvalget anbefaler at fastholde den eksisterende organisering
Udvalget har på baggrund af 3 forskellige modeller overvejet, hvordan den fremtidige
stormfaldsordning bedst kan organiseres og effektiviseres, herunder på baggrund af de
erfaringer der hidtil er gjort med ordningen. Udvalget finder, at ordningen på den ene
side er en succes, men på den anden side trænger til et løft, også på den administrative
side. Den eksisterende organisering med justeringer er efter udvalgets opfattelse den
organiseringsform, der på nuværende tidspunkt bedst opfylder formålet med
stormfaldsordningen. Udvalget anbefaler dog, at der bør ske en administrativ forenkling
og optimering af behandlingen af stormfaldssager.
1.0.2.4 Finansiering (kapitel 11)
Udvalget anbefaler, at finansieringen heraf fastholdes på det nuværende niveau på 10
kr. pr. brandforsikringspolice.
Udvalget vurderer, at stormfaldsordningen er økonomisk robust til at kunne håndtere
fremtidige hændelser. Udvalget anbefaler derfor, at finansieringen heraf fastholdes på
det nuværende niveau på 10 kr. pr. brandforsikringspolice.
1.1
UDVALGETS KOMMISSORIUM
Den tidligere erhvervs- og vækstminister offentliggjorde i december 2014 følgende
kommissorium for udvalget:
Baggrund
Store dele af Danmark blev ramt af stormen ”Bodil” den 5.-6. december 2013, der ramte
Danmark med voldsom kraft og bevirkede, at der både blev konstateret stormflod,
stormfald og oversvømmelse. Stormfloden medførte, at mange husejere oplevede meget
store skader på deres ejendom og indbo. Det skyldtes ikke mindst, at stormfloden ramte
mange helårshuse, og ikke kun sommerhusområder ved kystnære områder, som
primært har været ramt ved tidligere stormfloder.
Der er anmeldt 2.971 stormflodsskader, hvorfor der er tale om den næststørste stormflod
målt i antal skader siden stormflodsordningens start i 1991. Der var dermed tale om en
ekstraordinær situation, hvor det var vigtigt at sikre de skaderamte familier en ordentlig
og redelig behandling, så de kunne komme på fode igen. Samtidig er det første gang, at
den ny stormflodsordning fra 2012 bliver anvendt.
For at sikre de skaderamte bedre blev der den 26. marts 2014 indgået en bred politisk
aftale mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om udvidelse af
stormflods- og oversvømmelsesordningen med tilbagevirkende kraft fra 6. december
36
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
2013. Aftalen indebar bl.a., at selvrisikoen på fast ejendom og løsøre blev sænket
samtidig med, at der blev indført et loft over selvrisikoen. Derudover blev ordningen
udvidet, så der ydes dækning for omkostninger til genhusning og afrensning af
skimmelsvamp. Endvidere blev der indført øget fleksibilitet i anvendelsen af erstatning,
og Stormrådets dispensationspraksis for anmeldelsesfristen blev kodificeret. Desuden
blev finansieringen af ordningen, herunder den bagvedliggende statsgaranti, justeret i
lyset
af
det
ændrede
dækningsomfang.
Ændringerne
af
stormflods-
og
oversvømmelsesordningen blev gennemført med lov nr. 377 af 15. april 2014, der trådte
i kraft 17. april 2014.
Samtidig indebar aftalen, at der skal nedsættes et udvalg, som skal se på en række
forhold vedrørende stormflods- og oversvømmelsesordningen blandt andet baseret på
erfaringerne med administrationen af stormflodsordningen i lyset af stormfloden den 5.-6.
december 2013.
I forbindelse med, at stormflodsordningen i 2010 blev omorganiseret og udvidet til også
at dække oversvømmelser fra vandløb og søer, blev det endvidere besluttet, at denne
del af ordningen skulle evalueres efter senest 5 år.
Stormen ”Bodil” medførte endvidere væsentlige skader på skov, specielt i den vestlige
del af Midtjylland. Skaderne var mere end dobbelt så store som ved stormen den 28.
oktober 2013 (stormen ”Allan”). Stormfaldsordningen blev evalueret i 2012, hvor der blev
fundet grundlag for at gennemføre en række justeringer af ordningen, hvoraf en række
endnu ikke er fuldt ud implementeret. Stormene Allan og Bodil gav imidlertid anledning til
drøftelser af en række yderligere principielle spørgsmål og uklarheder om ordningens
nærmere indretning, herunder blandt andet af kriterierne for at erklære stormfald og
hensigtsmæssigheden af, at der bliver erklæret stormfald i hele landet, selvom kriteriet
for at erklære stormfald kun er opfyldt for en mindre del af landet. Dette er i modsætning
til tilgangen i stormflods- og oversvømmelsesordningen, hvor kun de berørte områder
omfattes.
På den baggrund nedsættes et udvalg til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og
stormfaldsordningerne.
Udvalgets opgaver
Det er vigtigt at sikre robuste og fremtidsholdbare ordninger for stormflod,
oversvømmelse og stormfald, som bygger på en klar afstemning af, hvad der forventes
af henholdsvist ordningerne og skadelidte selv. Usikkerhed herom, når den
katastrofelignende begivenhed er indtrådt, er uhensigtsmæssigt og kan medvirke til at
skabe øget bekymring hos skadelidte.
Derudover
er
det
vigtigt
at
Dette
tage
højde
at
for
ordningernes
alene
karakter
af
de
katastrofeforsikringsordninger.
betyder,
disse
kompenserer
skaderamte på baggrund af konkrete skader, som skyldes enten stormflod,
oversvømmelse eller stormfald. Ordningerne kan således ikke anvendes til generelle
skadeforebyggende tiltag som eksempelvis etablering af diger og lignende.
På den baggrund har udvalget følgende opgaver:
Stormflods- og oversvømmelsesordningerne
Udvalget skal:
37
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
•
Kortlægge
erfaringerne
med
administrationen
af
stormflods-
og
oversvømmelsesordningen i lyset af stormfloden den 5.-6. december 2013, herunder
på baggrund af en gennemført spørgeskemaundersøgelse af skaderamtes og
forsikringsselskabers erfaringer.
•
Kortlægge erfaringer med organisering og finansiering af andre sammenlignelige
landes tilsvarende katastrofeordninger, herunder mulighederne for og erfaringerne
med private forsikringsordninger.
•
•
Kortlægge antallet og placeringen af vandstandsmålere i Danmark i tæt samarbejde
med Kystdirektoratet.
Undersøge hvilke konsekvenser fremtidige klimascenarier kan have af betydning for
stormflods- og oversvømmelsesordningen. Det er i den forbindelse relevant at se på
sammenhængen
mellem
stormflods-
og
oversvømmelsesordningens
anvendelsesområde og initiativerne i Strategi for tilpasning til klimaændringer i
Danmark og Handlingsplan for klimasikring af Danmark.
•
Undersøge hvorledes den enkelte husstands skadeforebyggende adfærd kan
fastholdes og fremmes, herunder gennem fx mekanismer som selvrisiko,
basisforsikringskrav med videre, og undersøge sammenhængen til kommunale
klimatilpasningsplaner og risikostyringsplaner samt muligheden for at undgå og
forebygge fremtidige oversvømmelser.
•
Undersøge mulighederne for og konsekvenserne af at indføre differentieret betaling
til stormflods- og oversvømmelsesordningen, herunder fx differentieret afgift til
ordningen beregnet ud fra risikoen for at blive ramt af stormflod/oversvømmelse,
mere risikobaseret selvrisiko eller differentieret selvrisiko på baggrund af en
procentsats af brandforsikringen.
•
•
Undersøge mulighederne for og de økonomiske konsekvenser ved at lade løsøre i
kældre blive omfattet af stormflods- og oversvømmelsesordningens dækning.
Undersøge om den nuværende finansieringsmodel, herunder det fastsatte årlige
finansieringsniveau, er tilstrækkelig fremtidsholdbar set i sammenhæng med de
seneste udvidelser af og ændringer i stormflods- og oversvømmelsesordningens
dækningsomfang.
•
Undersøge om forsikringsselskaberne kan varetage en større del af processen
omkring skadesudbedringen hos den enkelte skaderamte i lighed med, hvad der er
tilfældet i forbindelse med udbedring af skader omfattet af private forsikringspolicer.
•
Undersøge
hvordan
for
at
oversvømmelsessager
forankre
hele
eller
bedst
dele
behandles
af
for
at
sikre
i
ensartethed, ligebehandling og smidighed i sagsbehandling, herunder undersøge
mulighederne
sagsbehandlingen
forsikringsselskaberne. Det er blandt andet med henblik på at sikre større
tilpasningsevne til udsving i sagsmængden fra år til år.
•
•
•
Undersøge hvordan spørgsmålet om regres over for reelle skadevoldere i
oversvømmelsesordningen har fungeret.
Undersøge mulige modeller for den fremtidige snitflade mellem en offentlig,
solidarisk finansieret ordning og det private forsikringsmarked.
Vurdere
om
der
er
behov
for
en
eller
ændring
dækning
af
for
stormflods-
at
sikre
og
en
oversvømmelsesordningens
fremtidsholdbar ordning.
•
Vurdere om der er grundlag for ændringer af den praktiske administration eller
organisering af stormflods- og oversvømmelsesordningen for at sikre en let, hurtig
og smidig administration.
finansiering
38
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
•
Vurdere om der er grundlag for ændringer i forhold til kommunikation og information
overfor skaderamte.
Udvalget skal på baggrund af ovenstående opgaver foretage en analyse af
stormflods- og oversvømmelsesordningerne og fremkomme med forslag til eventuelle
ændringer heraf. I den forbindelse skal de økonomiske konsekvenser af udvalgets
forslag for såvel det offentlige som privatpersoner og virksomheder vurderes.
Stormfaldsordningen
Udvalget skal:
•
•
Analysere om der er behov for at ændre kriterierne for, hvornår der foreligger
stormfald af hensyn til at sikre en klar og fremtidssikret ordning.
Vurdere om de nyeste forslag og gennemførte initiativer til forbedring af
stormfaldsordningen efter evalueringen heraf i 2012 bør justeres efter erfaringerne
med stormene i oktober og december 2013.
•
Vurdere om der er grundlag for justeringer af den praktiske administration og
organisering af stormfaldsordningen for at sikre en let, hurtig og smidig
administration af ordningen.
Udvalget skal på baggrund af ovenstående opgaver foretage en analyse af
stormfaldsordningen og fremkomme med forslag til eventuelle ændringer heraf. I den
forbindelse skal de økonomiske konsekvenser af udvalgets forslag for såvel det
offentlige som privatpersoner og virksomheder vurderes. Udvalget kan, hvis det bliver
opmærksom på yderligere relevante problemstillinger, behandle disse.
Udvalgets sammensætning
Udvalget sammensættes med deltagelse af:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Erhvervs- og Vækstministeriet (formand)
Justitsministeriet
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
Miljøministeriet
Transportministeriet
Kommunernes Landsforening
Forbrugerrådet
Forsikring & Pension
Stormrådet
Et
Et
personligt
personligt
udpeget
udpeget
medlem
medlem
med
med
erfaring
erfaring
i
i
stormflods-
stormflods-
og
og
oversvømmelsesordningen fra Sjælland og øerne
oversvømmelsesordningen fra Jylland.
Med henblik på en bred afdækning af synspunkter skal udvalget undervejs i processen
inddrage øvrige relevante parter i arbejdet. Disse omfatter blandt andet:
•
•
•
•
•
Danske Havne
Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID)
Skovdyrkerne
Dansk Skovforening
Landbrug & Fødevarer
Erhvervs- og vækstministeren udpeger, med undtagelse af de personligt
39
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
udpegede medlemmer, udvalgets medlemmer efter indstilling.
Udvalget
sekretariatsbetjenes
af
Stormrådets
sekretariat
i
Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen med bistand fra Miljøstyrelsen, Danmarks Meteorologiske Institut og
Kystdirektoratet.
I forbindelse med udvalgets arbejde kan der indkaldes eksperter med særlige
kompetencer inden for klima, meteorologi, planlægning, bygninger, skove, kyster,
statistik, finansiering og forsikring til at belyse særlige emner, ligesom øvrige
interesseorganisationer kan inddrages i udvalgsbehandlingen.
Udvalget afgiver sin rapport til erhvervs- og vækstministeren ultimo 2015.”
1.2
UDVALGETS SAMMENSÆTNING
Udvalget, der blev nedsat i december 2014, havde på tidspunktet for betænkningens
afgivelse følgende sammensætning:
Kontorchef Hans Høj
(formand),
Erhvervsministeriet
Konsulent Niels Philip Jensen,
Kommunernes Landsforening
Sekretariatschef Jette Kammer Jensen,
Forbrugerrådet Tænk
Underdirektør Torben Weiss Garne,
Forsikring & Pension
Formand, direktør Jesper Rasmussen,
Stormrådet
Kloakteknisk rådgiver Kim Vest Boddum,
Personligt udpeget medlem, Sjælland og øerne
Bogholder Helle Margrethe Gerken,
Personligt udpeget medlem, Jylland
Fuldmægtig Christian Lund Hansen,
Justitsministeriet
Beredskabschef Knud-Jacob Simonsen,
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet (Danmarks Meteorologiske Institut)
Specialkonsulent Laura Storm Henriksen,
Miljø- og Fødevareministeriet (Kystdirektoratet)
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, som har deltaget i udvalgets arbejde frem til
det sidste møde, er pga. ressortomlægning udtrådt af udvalget inden rapportens
afgivelse.
Sekretariat ved rapportens afgivelse:
Chefkonsulent
Poul
Jensen,
Stormrådets
sekretariat
(Konkurrence-
og
Forbrugerstyrelsen) og
40
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
Fuldmægtig Marianne Catrine Aggergaard Henriques, Erhvervsministeriet.
Redaktion:
Sekretariatet,
Kristine Schwarz, Såerdetsagt.dk
1.3
UDVALGETS ARBEJDE
Udvalget har afholdt 22 møder. Herudover har udvalgets formand og sekretariat afholdt
en række bilaterale møder med flere medlemmer af udvalget.
Udvalget har undervejs konsulteret to nationale klimaeksperter, Jens Hesselbjerg
Christensen, DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) og Eigil Kaas, Københavns
Universitet samt skoverhvervet repræsenteret ved Dansk Skovforening, Skovdyrkerne
og HedeDanmark. Udvalgets formand og sekretariat har afholdt møder med Danske
Havne, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark samt Landbrug & Fødevarer. Udvalget
har efterfølgende modtaget skriftlige henvendelser fra disse.
Udvalget har med henblik på inddragelse af udenlandske erfaringer udarbejdet og i april
2015 iværksat en spørgeskemaundersøgelse blandt en række europæiske og andre
lande. Undersøgelsen gav alene et overordnet indtryk af nogle af de adspurgte lande,
hvorfor udvalget besluttede at undersøge 4 lande nøjere, nemlig Storbritannien, Norge,
Holland og Sverige. Udvalgets formand og sekretariat har besøgt disse lande, bortset fra
Sverige, for at få et mere indgående kendskab til regler og praksis der.
Udvalgets drøftelser af stormfaldsordningen har været forberedt i et særligt underudvalg
bestående af udvalgets formand og eksperter fra Miljøstyrelsen, Københavns Universitet
(seniorforsker Vivian Kvist Johannsen) og Skovforeningen (Hans Maltha Hedegaard).
Underudvalget har tillige afholdt et møde med skovbrugserhvervet og de to
forsikringsselskaber, der udbyder basisforsikringer i stormfaldsordningen.
Udvalget har fået bistand fra en ekstern aktuar (Nordisk Aktuarservice ApS) vedr.
beregninger af forsikringsmarkedet.
Udvalgets arbejde har været suspenderet i en periode som følge af folketingsvalget i juni
2015.
Udvalget afgiver herved sin rapport til erhvervsministeren.
41
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0042.png
2 Historisk baggrund og gældende
regler
2.1
STORMFLODSORDNINGEN
2
Stormflod er ikke et nyt vejrfænomen i Danmark. Allerede i middelalderen begyndte
man at registrere stormfloder i landet.
Både historisk set og i nyere tid har landet været ramt af flere alvorlige stormfloder med
store materielle skader og i visse tilfælde dødsfald til følge. Vadehavet blev ramt i 1362
(”Den store manddrukning”) og igen i 1634 (”Den anden manddrukning”), hvor flere
tusinde omkom. Stormfloden i 1872 var formentlig den største herhjemme i nyere tid
med ca. 250 druknede og det meste af Sydfalster- og Lolland dækket af havet.
3
Tabel 2.1 Historiske stormfloder i Danmark
16. januar 1362
30. juni 1596
25. november 1624
6. juni 1630
24.-25. december
1717
13. oktober 1760
15.-16. januar 1818
3.-5. februar 1825
26. december 1836
20.-21. oktober
1845
15.-16. november
1861
12.-13. november
1872
24.-26. november
1890
5.-8. december
1895
30.-31. december
1904
2
4
1.-4. november 1532
25. september 1597
9.-10. december 1624
11.-12.oktober 1634
25.-26. februar 1718
7.-12. december 1792
1.-4. december 1821
27. november –
1. december 1825
7.-8. januar 1839
9.-10. januar 1852
19.-20. december 1862
16.-17. december 1873
19.-20. november 1893
24.-27. marts 1898
12.-13. marts 1906
1.-3. oktober 1575
30. november –
1. december 1615
10. februar 1625
10.-11. januar 1694
31. december 1720
24.-26.januar 1794
12.-15. november 1824
17. oktober 1828
2.-3. februar 1843
1.-2. januar 1855
29.-30. december 1867
20.-24. oktober 1874
10-13. februar 1894
26. december 1902
3.-4. december 1909
24. december 1593
25. november 1623
20.-21. marts 1625
8.-9. januar 1714
20.januar 1756
24.-26. december
1806
3.-5. januar 1825
16.-18. oktober 1834
20.-21. august 1845
23.-24. august 1860
6.-7. februar 1868
14.-15. oktober 1881
23. december 1894
6. april 1904
5.-6. november 1911
Ved stormflod forstås oversvømmelse som følge af en ekstremt høj vandstand i havet, der statistisk indtræffer sjældnere
end hvert 20. år. Stormfloder opstår på grund af stormlavtryk og er en kombination af tidevand, lufttryk og vindstuvning. De
højeste vandstande fås, hvis alle disse parametre har deres maksimum samtidigt.
3
Kilder: Historiske stormfloder, DMI, Historiske Stormfloder, Kystdirektoratet og Stormflodsrådets beretning 1991-1992.
4
Oversigten medtager de hændelser, som er kategoriseret som stormflod ifølge oversvømmelsesdirektivet (direktiv
2007/60/EF om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser). Nogle af disse er ikke stormfloder ifølge definitionen i
stormflodsloven. Det drejer sig om hændelserne i december 1991, november 2001, december 2001 og januar 2002
(begge).
42
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0043.png
30.-31. december
1913
23.-24. oktober
1921
30. august 1923
27. - 28. oktober
1936
24.-26. oktober
1949
23. - 24. februar
1967
20.-22. januar 1976
28. november 1983
2. - 3. december
1986
28. november 1989
20. - 21. december
1991
21. - 22. februar
1993
6. - 7. februar 1999
16. november 2001
20. - 23. februar
2002
12. januar 2007
1. marts 2008
10.-11. januar 2015
Kilde: Kystdirektoratet
9.-10. januar 1914
2. november 1921
9.-12. oktober 1926
23.-24. november 1938
4. januar 1954
15. januar 1968
14. - 15. februar 1979
1. - 4. januar 1984
12. - 13. januar 1987
26. januar 1990
17. januar 1992
10. - 11. januar 1995
3.-4. december 1999
20. december 2001
6. december 2003
19. januar 2007
25.-28. november 2011
29.-30. november 2015
29. september 1914
17.-19. december 1921
23.-24. november 1928
13. november 1941
22. december 1954
19. - 20. november
1973
24.-25. november 1981
13. - 14. januar 1984
30. november 1988
26. - 28. februar 1990
11.-13. januar 1993
3. - 4. november 1995
29. - 30. januar 2000
2. januar 2002
8. - 9. januar 2005
18. marts 2007
9.-11. december 2011
26.-27. december 2016
16.-17. februar 1916
31. december 1921 -
1. januar 1922
18.oktober 1936
9. november 1945
16. - 17. februar
1962
3. - 4. januar 1976
18. - 19. januar 1983
6. - 7. november
1985
14. - 15. februar
1989
9. - 10. januar 1991
21. - 23. januar 1993
17. november 1995
30. oktober 2000
28. - 29. januar 2002
1.- 2. november 2006
9. november 2007
5.-6. december 2013
4.-5. januar 2017
2.1.1
Stormfloder 1991-2017
Landet har været ramt 27 gange siden 1991 og frem t.o.m. januar 2017. Nedenstående
kort viser, hvor ofte de forskellige områder i Danmark er blevet ramt i perioden 1991-
2017.
43
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0044.png
Figur 2.1 Stormflodsramte områder 1991-2017
Kilde: Stormrådet
2.1.2
Den første stormflodsordning
I 1981 medførte en stor stormflod omfattende skader på den jyske vestkyst for op mod
100 mio. kr. På baggrund af en særlig godtgørelsesordning, som blev etableret i
samarbejde mellem stat, amter og kommuner, blev der udbetalt ca. 55 mio. kr. i
erstatning, dog ikke til sommerhuse eller store, velkonsoliderede virksomheder. Dette
gav anledning til drøftelser om etablering af en egentlig naturkatastrofefond, hvorfor der i
1983 blev etableret et udvalg, som skulle undersøge, hvordan en dækningsordning for
skader som følge af stormflod kunne udformes.
Udvalget
formulerede
i
sin
betænkning
5
et
konkret
opgav
forslag
dog
til
at
en
lov
om
en
stormflodsforsikring.
Den
daværende
regering
etablere
stormflodsforsikring, men valgte fortsat at basere evt. offentlig hjælp på en
bevillingsmæssig ordning i det konkrete tilfælde (ad hoc ordning).
Ved en stormflod i 1985 og to i januar og februar 1990, oplevede Danmark igen
omfangsrige stormflodsskader på både Jyllands østkyst (1985) og vestkyst (1990).
5
Betænkning om stormflodsforsikring, Ministeriet for Offentlige Arbejder, 1984.
44
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0045.png
Skaderne blev erstattet via den ad hoc-baserede tilgang med en bevillingsmæssig
ordning. På baggrund af de hændelser besluttede Folketinget i 1990, at der skulle
oprettes en naturkatastrofeskadefond, og et nyt udvalg skulle derfor undersøge, hvordan
en fond for oversvømmelsesskader kunne udformes økonomisk, lovgivningsmæssigt og
organisatorisk.
Udvalget anbefalede i oktober 1990 en erstatningsordning med begrænset dækning
samt incitamenter for den enkelte boligejer til at sikre sig mod stormflod.
Udvalget tilsluttede sig 1984-udvalgets anbefaling om, at dækning af skader efter
stormflod skal ske i en offentlig ordning med obligatorisk, solidarisk afgiftsfinansiering fra
alle med en brandforsikringspolice. Kystinspektoratet vurderede, at det forventede
udgiftsbehov kunne finansieres inden for rammerne af en årlig afgift på 10 kr. pr.
brandforsikringspolice.
På baggrund af udvalgets anbefalinger og foreslåede model blev der fremsat et
lovforslag om etablering af en stormflodsordning. Lovforslaget blev vedtaget 6. juni
1991 . Ordningen trådte i kraft med virkning fra og med 1. oktober 1990.
Med loven blev det bl.a. bestemt, at stormflodsordningen skulle administreres af et råd,
Stormflodsrådet,
Justitsministeriet,
med
repræsentanter
8
7
6
fra
Industriministeriet,
Trafikministeriet,
i
Assurandør-Societetet ,
Forbrugerrådet,
Amtsrådsforeningen
Danmark, Kommunernes Landsforening og en uafhængig formand. Rådet bestod af 8
medlemmer inkl. formanden. Ud over at beslutte hvor og hvornår, der var tale om
stormflod, skulle Stormflodsrådet også beslutte, hvem der kunne få erstatning og med
hvilket beløb. Ordningen havde i øvrigt følgende karakteristika:
•
Dækningen af skader vedrørte alene umiddelbart indtrådte og direkte skader, idet
der var tale om en katastrofeordning, og at dækning af indirekte skader ville være
uoverskueligt.
•
•
Der var indbygget en procentuel selvrisiko.
Visse ejendele og bygninger skulle ikke dækkes, bl.a. under henvisning til at disse
kunne være forsikret eller i øvrigt burde være undtaget som særligt udsatte,
herunder løsøre i kælder eller rum under terræn.
•
•
•
Erstatning kunne nedsættes eller nægtes i tilfælde af uforsvarlig adfærd.
Ordningen skulle finansieres ved en fast afgift på 10 kr. pr. brandforsikringspolice
Finansieringen blev sikret ved en statsgaranti på op til 200 mio. kr.
Forsikring & Pension bistod Stormflodsrådet med sekretariatsbetjening, og sekretariatet
behandlede selv sager efter delegation i henhold til rådets regler for sekretariatets
arbejde. Regler for sekretariatets arbejde og om erstatningens opgørelse var fastsat af
Stormflodsrådet efter forhandling med den ansvarlige minister.
Stormflodsordningen fungerede effektivt og efter hensigten i en årrække, hvor det
gennemsnitlige antal stormflodserstatningssager var på ca. 170 pr. stormflod.
6
7
Betænkning nr. 1208.
Lov nr. 340 af 6. juni 1991 om erstatning for skader forårsaget af stormflod.
8
Nu Forsikring & Pension.
45
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0046.png
2.1.3
Den første revision af stormflodsordningen
Stormflodsordningen blev alvorligt udfordret i forbindelse med den omfattende stormflod,
der ramte Danmark i november 2006. Den medførte mere end 4.000 erstatningssager,
hvilket oversteg det samlede antal af erstatningssager i de foregående 16 år tilsammen.
Skadesomfanget
Alligevel
endte
nødvendiggjorde
mange
forskellige
med
tiltag
at
for
opleve
at
sikre
en
effektiv
lange
sagsbehandling. Bl.a. blev Stormrådets sekretariats bemanding udvidet betydeligt.
skadelidte
uacceptabelt
sagsbehandlingstider på op til 1�½ år. Organiseringen af stormflodsordningen var ikke
tilstrækkeligt fleksibel over for store udsving i de årlige sagsmængder. Der var især to
årsager til, at processen blev tung:
1)
2)
Forankringen
Selve
af
sagsbehandlingen
blev
i
for
Stormrådets
lang
9
sekretariat
et
indebar
begrænsede muligheder for at udvide ressourceindsatsen efter behov.
sagsbehandlingen
pga.
tidskrævende
dokumentationsarbejde i sekretariatet.
Stormfloden ramte udover sommerhusområder også områder med helårsbeboelse.
Dette gav anledning til en række nye spørgsmål, bl.a. om der skulle ydes
omkostningsdækning til genhusning i forbindelse med skadesudbedringen. Det store
skadesomfang udfordrede endvidere ordningen økonomisk i et sådant omfang, at
stormflodspuljen risikerede at blive tømt. Derfor varslede Stormrådet også den
daværende økonomi- og erhvervsminister om, at der kunne blive behov for at gøre brug
af statsgarantien. Det blev dog ikke nødvendigt.
Stormflodsudvalget 2008-2009
I lyset af erfaringerne med sagshåndteringen i 2006 henvendte Stormrådet sig i maj
2007 til den daværende økonomi- og erhvervsminister med en opfordring om, at
stormflodsordningen blev taget op til revision.
I februar 2008 blev der derfor nedsat et udvalg med henblik på en revision af
stormflodsordningen.
Det var en præmis for udvalgets arbejde, at der ikke måtte være mellem- eller
langfristede statsfinansielle konsekvenser forbundet med udvalgets anbefalinger.
Udvalget fremlagde i november 2009 Rapport om revision af Stormflodsordningen, der
vurderede, at det fortsat var vanskeligt at etablere stormflodsdækning via det private
forsikringsmarked, og foreslog derfor at fastholde en model med obligatorisk, solidarisk
afgiftsfinansiering af stormflodserstatninger organiseret i regi af Stormrådet.
Modellen skulle sikre tilstrækkelig fleksibilitet og tilpasningsevne overfor store udsving i
de årlige sagsmængder. Endvidere skulle den sikre tilstrækkelig finansiering bl.a. i lyset
af, at stormflodspuljen havde vist sig økonomisk udfordret i forbindelse med 2006-
stormfloden. Samtidig skulle modellen sikre fortsat opbakning til stormflodsordningen,
også i tilfælde af et evt. voksende skadesomfang. Endelig var der hensynet til, at
erstatningsmodellen skulle sikre incitamenter til omkostningseffektiv klimatilpasning både
i forbindelse med placering af nybyggeri og gennem anlæg af forebyggende
foranstaltninger.
9
Stormflodsrådet skiftede navn til Stormrådet ved lovændringen i 2000, lov nr. 349 af 17.5.2000.
46
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0047.png
Stormflodsudvalget anbefalede en fremtidig stormflodsordning, hvor der blev lagt vægt
på, at:
•
•
Ordningen fortsat skulle have karakter af en katastrofeordning.
Principperne for skadesopgørelse og værdiansættelse skulle tilpasses, så de
fremover svarede til praksis i forsikringsselskaberne, dog med en særlig
incitamentsstruktur i form af en høj, stigende selvrisiko som modfaktor.
•
•
Indføre en højere selvrisiko, som skulle stige i takt med antallet af skader på den
enkelte ejendom (”trappemodel”) uden noget loft .
Den stigende selvrisiko bl.a. skulle sikre et ansvar og incitament til at foretage
omkostningseffektiv klimatilpasning i form af skadesforebyggende adfærd fra
boligejernes side og hensigtsmæssig lokalisering. Selvrisikoen skulle også ses ift., at
den enkelte bygningsejer ikke som ved private forsikringsaftaler betaler en årlig
forsikringspræmie, der svarer til den konkrete risikoprofil.
•
•
Særligt sjældne vandstandshøjder, der indtræffer sjældnere end hvert 50. år, skulle
have laveste selvrisiko.
Forebyggelseselementerne ”udsat beliggenhed” og ”pålæg” skulle fjernes fra
ordningen og erstattes af en udvidet negativliste, også for at styrke ordningens
karakter af en katastrofeerstatningsordning.
•
•
Fastholde ordningen som en obligatorisk, solidarisk finansieret ordning af alle med
en eller flere brandforsikringer.
11
10
Der fortsat skulle være en statsgaranti bag stormflodsordningen.
Den fremtidige administration fortsat skulle varetages af et Stormråd med en
udflytning af sagsbehandlingen til forsikringsselskaberne, med den konsekvens, at
Stormrådet fik en ny rolle som klage- og tilsynsinstans og at sekretariatsbetjeningen
skulle flyttes fra Forsikring & Pension til en statslig styrelse (Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen) til sikring af uafhængighed af særinteresser.
Det var udvalgets opfattelse, at holdbarbarheden for den foreslåede fremtidige ordning, i
lyset af forventningerne om fremtidige ændringer i klimaet, formentlig ville være 20-30 år.
I foråret 2010 blev forslag til ændring af stormflodsloven
vedtaget 26. maj 2010.
13
12
fremsat. Forslaget blev
Loven trådte delvist i kraft 1. juli 2010 og bevirkede, at sekretariatsfunktionen overgik fra
Forsikring & Pension til Forbrugerstyrelsen . Den væsentligste del af lovændringen
trådte i kraft 1. oktober 2012. Den sidste del af lovændringen trådte først i kraft på dette
tidspunkt pga. udviklingen og implementeringen af en database, Stormbasen. Databasen
skulle sikre udvekslingen af oplysninger mellem forsikringsselskaberne i forbindelse med
deres behandling og afgørelse af anmeldelserne om stormflodsskader og Stormrådets
tilsyn med forsikringsselskabernes sagsbehandling og behandling af evt. klager over
forsikringsselskabernes sagsbehandling og afgørelser.
10
14
En undtagelse fra almindelige forsikringsprincipper var en højere selvrisiko i stormflods- og oversvømmelsessager for
både at sikre ordningerne som katastrofeordninger samt sikre en incitamentsstruktur i ordningerne ift. at bygningsejere selv
skulle sikre sig. Selvrisikoen havde hidtil været et fast, procentuelt fradrag i den opgjorte erstatning. Med lovændringen
indførtes den såkaldte trappemodel, som skærpede selvrisikoen ved at forhøje selvrisikoprocenten for hver
skadesbegivenhed med 5 procentpoints (dog ikke for løsøre) til og med 3. skadesbegivenhed. Fx startede selvrisikoen for
privat fast ejendom på 8% og sluttede ved 18%. Sigtet var bl.a. at øge incitamentet for bygningsejerne til at sikre sig mod
skadesbegivenheder gennem forebyggende tiltag.
11
Afgiften blev foreslået forøget med 10 kr. fra 20 til 30 kr. årligt pr. forsikringspolice bl.a. i lyset af den forbedrede dækning
og forventningerne til klimaforandringer på kort sigt med betydning for stormfloders hyppighed og intensitet.
12
Se Folketingstidende 2009-10, tillæg A (L 125).
13
Lov nr. 544 af 26. maj 2010.
14
Nu Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
47
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0048.png
2.1.4
Den anden revision af stormflodsordningen
Stormfloden i 2013 i forbindelse med stormen Bodil medførte større skader end hidtil set
i stormflodsordningens historie. Også større områder med helårshuse blev ramt. Det var
den første stormflod, der skulle håndteres efter den nye stormflodsordning fra 2010.
Allerede tidligt i sagsbehandlingsprocessen opstod der frustration blandt en række af de
skadelidte ift., hvordan de økonomisk og praktisk skulle håndtere skader på
helårsboliger. Frustrationerne vedrørte især, at ordningen ikke dækkede udgifter til
genhusning, og at konsekvenserne af selvrisikoen blev anset for indgribende ift. de
meget store skader, der var forbundet med stormfloden. Muligheden for erstatning for
genopretning af de skadelidtes ejendomme svarede ikke til de skadelidtes forventninger
om, at der gjaldt samme betingelser som ved private forsikringer.
Det
rejste en debat
om ordningens dækningsomfang
ift.
forebyggende
tiltag
og karakteren af de
fra
boligejernes
side.
incitamentsskabende
elementer
Stormflodsordningen blev i den konkrete situation, bl.a. blandt de skadelidte og politisk,
vurderet til ikke at være tilstrækkelig i en situation med så mange og så store skader.
Stormflodsordningens dækningsomfang blev derfor ændret og tilført følgende:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Mulighed for erstatning for omkostninger til genhusning fra helårsbeboelse.
Mulighed for fleksibel udnyttelse af den opgjorte erstatning.
Mulighed for udbetaling af erstatning som kontanterstatning (dagsværdi).
Mulighed for totalskadedækning (restværdierstatning).
Kodificering og opjustering af praksis vedrørende udbetaling af erstatning uden
dokumentation (max. 80.000 kr.)
Mulighed for erstatning for skader efter angreb af skimmelsvamp.
Lempelse af selvrisikobestemmelserne med et loft over selvrisiko, henholdsvis
30.000 kr. (privat ejendom inkl. løsøre) og 50.000 kr. (fritidshus inkl. løsøre).
Lempelse af den generelle selvrisiko ved en generel nedsættelse af selvrisiko på 3
procentpoint på alle trin.
Kodificering af praksis vedrørende dispensation fra anmeldelsesfristen på 2
måneder.
Ændringerne trådte i kraft i 2014 med tilbagevirkende kraft fra den 6. december 2013.
Den højere erstatning, som de ændrede regler medførte, betød, at den gældende
stormflodsafgift ikke kunne finansiere stormflods- og oversvømmelsesordningerne.
Afgiften blev derfor hævet fra de gældende 30 kr. til 50 kr. med mulighed for at hæve
den yderligere til 60 kr. , hvis der blev trukket på statsgarantien. Statsgarantien blev
samtidig midlertidigt hævet fra 200 mio. kr. til 400 mio. kr. og udnyttet med det samme,
hvorfor afgiften blev hævet til 60 kr. pr. 1. juli 2014. Det var dermed nødvendigt for første
gang i stormflodsordningens historie at gøre brug af statsgarantien og tilmed i fuldt
omfang.
2.1.5
Sagsgang mv. i gældende stormflodsordning
15
Nedenfor gennemgås sagsgangen i forbindelse med stormflod, fra den første varsling
om forhøjet vandstand, til den efterfølgende sagsbehandling i forbindelse med
stormflodsskader og afslutningsvis klagemuligheder og tilsyn.
15
10 kr. af afgiften har hele tiden været forbeholdt stormfaldsordningen.
48
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0049.png
2.1.5.2 Varsling af forhøjet vandstand
DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) har til opgave at varsle om forhøjet vandstand
24 timer før hændelsen indtræder, enten direkte på sms mv. eller på dmi.dk. DMI
udsender både almene varsler og har særlige aftaler med de kommuner og beredskaber,
der er i høj risiko for at opleve forhøjet vandstand. Varslingen, 24 timer før hændelsen
indtræffer, sikrer, at kommuner, beredskab, boligejere m.fl. kan nå at forberede sig bedst
muligt på den kommende hændelse. Derved mindskes risikoen for stormflodsskader, og
trækket på stormflodspuljen mindskes.
Stormrådet modtager almene varsler om forhøjet vandstand direkte fra DMI 24 timer
17
16
før, vandstanden forventes at passere de aftalte grænseværdier . DMI opdaterer
løbende varslingen.
2.1.5.3 Erklæring af stormflod
18
Stormrådet erklærer stormflod på baggrund af en samlet udtalelse fra Kystdirektoratet og
DMI. Erklæring af stormflod kræver, at vandstanden i de berørte områder svarer til mere
end en 20-års hændelse.
19
I modsætning til tidligere kan stormflod indtræffe, selv om der
ikke har været storm. Erklæring af stormflod skal ske hurtigst muligt, men der er ikke
defineret en tidsfrist. I praksis har Stormrådet arbejdet for at kunne udsende en erklæring
max. 5 dage efter stormfloden er indtruffet.
Det er vigtigt at få et så korrekt og fyldestgørende beslutningsgrundlag som muligt, før
der træffes afgørelse og sker udmelding af, hvilke områder der er ramt af stormflod, for
at undgå efterfølgende tvivl om afgrænsningen af de berørte områder.
Beslutningen træffes på baggrund af indsamling og validering af data fra områderne med
forhøjet vandstand. Det er samtidig nødvendigt at afvente vandets tilbagetrækning, så
man er sikker på at have målt de højeste vandstande.
2.1.5.4 Behandling af stormflodsskader
20
Det er de enkelte skadesforsikringsselskaber, der behandler stormflodssager fra
modtagelse af anmeldelse til afgørelse. Dette skal ske under iagttagelse af både
stormflodsloven og de offentligretlige regler i forvaltningsloven, offentlighedsloven og
persondataloven.
Den skadelidte anmelder skaden i Stormbasen, hvorefter forsikringsselskabet modtager
besked om sagen. Skadelidte modtager en kvittering på e-mail, hvor det beskrives,
hvordan skadelidte skal forholde sig.
Er der sket skader på både løsøre og bygning, behandles sagen hos det
forsikringsselskab, hvor bygningen er brandforsikret.
Anmeldelse skal ske inden 2 måneder fra stormfloden. Forsikringsselskabet kan
dispensere fra denne frist i særlige tilfælde.
Forsikringsselskaberne modtager et honorar for behandlingen af anmeldelserne.
Honoraret fastsættes som et fast beløb pr. sag og et variabelt beløb for medgået tid til
Ændret i begyndelsen af 2016 til 24 timer for alle typer af varsel.
Grænseværdierne er 2,4 m for Vadehavet, 1,9 m for resten af Vestkysten, 1,3 m for Limfjorden og Skagerrak samt 1,25
m for resten af Danmark. Disse grænseværdier er fastlagt i en myndighedsaftale fra december 2000 med senere
ændringer mellem DMI, Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet.
18
Lovens § 2.
19
En 20-års hændelse er en begivenhed, som statistisk sker sjældnere end hvert 20. år.
20
Lovens § 8.
17
16
49
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0050.png
taksation. Honoraret fastsættes af Stormrådet efter forhandling med Forsikring &
Pension.
21
2.1.5.5 Erstatningsopgørelse mv.
a)
Taksation
Når forsikringsselskabet har modtaget en anmeldelse, kontaktes skadelidte af en
taksator med henblik på at opgøre skaden. Taksator skal samtidig vurdere, om den
nødvendige skadesbegrænsning er iværksat. Dertil vurderes det, om der er skader, der
er helt eller delvist undtaget fra dækning. Senest 22 arbejdsdage efter besigtigelse, skal
taksator have udarbejdet en skadesopgørelse, som udgør grundlaget for den senere
beslutning om erstatningens størrelse. Skadelidte har derefter 14 dage til at komme med
bemærkninger til opgørelsen. Forsikringsselskabet træffer den endelige afgørelse om
erstatningens størrelse, når alle relevante oplysninger er indkommet.
b) Principper for erstatningsopgørelse
Erstatning
for
stormflodsskader
22
opgøres
efter
samme
principper
som
23
i
forsikringsbranchen. Det betyder, at udgangspunktet er nyværdierstatning – dog med
fradrag for værditab med udgangspunkt i Stormrådets vejledende afskrivningstabeller ,
som ligner dem, som forsikringsselskaberne bruger. Der, hvor der ikke er fast praksis i
forsikringsbranchen, er Stormrådets tabeller udarbejdet med udgangspunkt i tabellerne
hos forsikringsselskaberne med de største markedsandele.
c)
Begrænsninger i muligheden for erstatning - negativlisten
24
I lovens negativliste er anført en række specifikke undtagelser ift. at kunne opnå
erstatning. Negativlisten, der er udvidet ift. tidligere, kodificerer bl.a. Stormrådets praksis
i en række tilfælde, hvor der ellers ville være tale om ”udsat beliggenhed” eller anden
særlig risiko, som man selv er nærmest til at bære. Negativlisten understreger
ordningens karakter af en katastrofeerstatningsordning.
Faktaboks 2.1 Negativlisten
Kategori
Fast ejendom
Element
der ligger uden for et dige,
der i almindelighed kan forsikres mod stormflod,
hvor anden forsikring konkret dækker en skade,
Andre bygninger mv.
diger, kystbeskyttelse og anden form for værn mod vandet,
havne- og kajanlæg,
bådebroer, badebroer og lign.,
21
Aktuelt udgør honoraret 9.500 kr. ekskl. moms pr. sag (inkl. efterregulering på +5.800 kr. pga. det ekstraarbejde, som
lovgivning med tilbagevirkende kraft under sagsbehandlingen mv. i 2014 medførte) og ca. 825 kr. ekskl. moms pr. time for
taksation for stormfloden december 2013. For stormflodssager efter december 2013 er beløbet 5.500 kr. ekskl. moms pr.
sag og ca. 850 kr. ekskl. moms pr. time for taksation.
22
Lovens § 8.
23
Stormrådet har med udgangspunkt i forsikringsselskabernes afskrivningsregler udarbejdet nogle vejledende
afskrivningstabeller, taksator kan anvende, hvis det vurderes, at der skal ske afskrivning. Det betyder, at taksator ikke er
bundet af disse afskrivningstabeller, hvis en genstand vurderes at have en anden værdi. Udover afskrivningstabellerne skal
der endvidere anlægges en nytteværdibetragtning, hvor dette er relevant.
24
Lovens § 4.
50
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0051.png
haveanlæg,
badehuse og lign. placeret på strand,
kiosker, butikker, udsalg og lign. erhverv placeret på strand,
kystbeskyttelse eller anden form for værn mod vandet,
Løsøre
placeret i kælder eller rum under terræn,
jord
25
,
saltskadede afgrøder,
placeret i haven,
både, joller og lign. beliggende i vand eller placeret på strand
eller kystbeskyttelse eller anden form for værn mod vandet,
trailere, campingvogne, campletter, containere, skurvogne og
lign. samt løsøre placeret heri,
placeret på havne- og kajanlæg, strand, kystbeskyttelse eller
anden form for værn mod vandet,
dyr, bortset fra dyr, der opdrættes i dambrug,
løsøre, der tilhører erhvervsvirksomheder, og som befinder
sig i virksomhedens lagerbygninger eller lignende bygninger,
med mindre det er placeret mindst 10 centimeter over
gulvniveau eller terræn.
d) Erstatningens udbetaling
26
Skadelidte kan som udgangspunkt få den opgjorte erstatning udbetalt til retablering af en
skadet ejendom og til genanskaffelse af skadet eller ødelagt løsøre. Udbetaling af
erstatning til reparation af en bygning sker ved at dokumentere det udførte arbejde eller
et vareindkøb til brug for eget arbejde gennem fx en faktura. Dokumentation skal
foreligge, da stormflodsordningen er en offentlig ordning, hvor der skal være sikkerhed
for, at de udbetalte midler bruges til det korrekte formål. Endvidere sikrer dokumentation,
at evt. rettighedshaveres interesser varetages.
For små-entrepriser på en bygning, dvs. poster på skadesopgørelsen under 40.000 kr.,
gælder der imidlertid en bagatelgrænse, inden for hvilken dokumentation af det udførte
arbejde ikke er nødvendigt. Udbetaling af erstatning for beløb inden for bagatelgrænsen
på i alt 80.000 kr. uden dokumentation af det udførte arbejde vurderes således ikke at
forringe evt. rettighedshaveres interesser, ligesom det ved mindre skader bevirker en
mere smidig sagshåndtering.
Genanskaffelse
af
løsøre
skal
ikke
dokumenteres,
bortset
fra
driftsmidler
i
erhvervsvirksomheder.
Reparation sker i udgangspunktet i overensstemmelse med den udarbejdede
skadesopgørelse. Skadelidte har dog mulighed for at modtage og anvende den opgjorte
erstatning på en mere fleksibel måde. Hvis fx malerposten bliver billigere end beregnet,
kan det overskydende beløb flyttes til fx tømrerposten. Denne mulighed forudsætter dog
evt. panthaveres accept, hvis der er risiko for forringelse af pantets værdi.
Ved skader på jord menes der forringelse af jordens afkastningsevne, bortskylning af jord eller forringede muligheder for
råstofindvinding.
26
Lovens § 4.
25
51
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0052.png
Hvis en ejendom er skadet med mere end 50% af nybygningsprisen, er det muligt, at
erstatningen udbetales som totalskadeerstatning inklusiv restværdierstatning. Det
forudsætter, at udbedring af de opgjorte skader ikke er påbegyndt, og der sker opførelse
af en tilsvarende bygning på samme sted. Hvis det ikke er muligt at genopføre huset på
samme sted, fx på grund af for høj grundvandstand, kan man genopbygge huset et
andet sted, enten på den pågældende eller på en anden grund.
Ønskes en bygning ikke repareret, kan erstatningen udbetales som kontanterstatning. I
sådanne tilfælde omregnes erstatningen til dagsværdi, så det alene er det reelle tab, der
erstattes.
e)
Selvrisiko
27
Der trækkes altid selvrisiko af den opgjorte erstatning. I nedenstående tabeller vises
selvrisikoen for henholdsvis fast ejendom og løsøre. Selvrisikoen, som skadelidte skal
betale, trækkes afslutningsvis.
Faktaboks 2.2 Selvrisiko i stormflods- og oversvømmelsesordningerne
1. skade
Privat beboelse
5% af
skadesbeløb
et, minimum
5.000 kr.
10% af
skadesbeløb
et, minimum
10.000 kr.
10% af
skadesbeløb
et, minimum
10.000 kr.
5% af
skadesbeløb
et, minimum
5.000 kr.
2. skade
10% af
skadesbeløbet,
minimum 5.000
kr.
15% af
skadesbeløbet,
minimum 10.000
kr.
15% af
skadesbeløbet,
minimum 10.000
kr.
5% af
skadesbeløbet,
minimum 5.000
kr.
3. skade
15% af
skadesbeløbet,
minimum 5.000
kr.
20% af
skadesbeløbet,
minimum 10.000
kr.
20% af
skadesbeløbet,
minimum 10.000
kr.
5% af
skadesbeløbet,
minimum 5.000
kr.
Maksimum
30.000 kr. (inkl.
løsøre)
Sommer- og
fritidshuse
50.000 kr. (inkl.
løsøre)
Erhvervsejendom
Intet maksimum
Privat løsøre
a: 30.000 kr. (hvis
løsøre i privat
beboelse)
b: 50.000 (hvis
løsøre i sommer-
eller fritidshus)
Intet maksimum
Erhvervsløsøre
5% af
skadesbeløb
et, minimum
5.000 kr.
5% af
skadesbeløbet,
minimum 5.000
kr.
5% af
skadesbeløbet,
minimum 5.000
kr.
f)
Anden erstatning
Udgifter til nødvendig genhusning erstattes med op til 12.000 kr. pr. måned. Det gælder
dog kun, hvis genhusningen strækker sig over mere end 1 måned. Der gælder ikke
nogen selvrisiko for denne type erstatning.
Der ydes desuden erstatning til udgifter forbundet med afrensning af skimmelsvamp som
følge af en stormflod. Det skal kunne påvises, at skimmelsvampen stammer fra den
anmeldte skade. Det påhviler taksator at undersøge dette. Skimmelsvamp som følge af
andre fugtskader er ikke omfattet af ordningen.
27
Lovens § 6.
52
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0053.png
2.1.5.6 Klager over forsikringsselskabernes afgørelser
Stormrådet
behandler
klager
over
28
forsikringsselskabernes
afgørelser.
Når
et
forsikringsselskab har truffet en afgørelse, kan skadelidte indbringe en klage til
Stormrådet inden for 8 uger. En klage sendes til høring hos forsikringsselskabet.
Herefter høres parterne på skift, indtil der ikke er yderligere kommentarer.
Kræves der kontrol af taksationen, sendes sagen til Stormrådets overtaksatorer, der
udarbejder en rapport, der sendes i høring hos både skadelidte og forsikringsselskabet.
Herefter forelægger sekretariatet sagen for Stormrådet.
Stormrådets har nedsat et klageudvalg, bestående af Stormrådets formand, en
repræsentant fra Forsikring & Pension samt en repræsentant fra Forbrugerrådet TÆNK,
der kan afgøre klagesager af ikke-principiel betydning.
2.1.5.7 Tilsyn med forsikringsselskabernes sagsbehandling
Stormrådet
skal
tilsynsbehandle
min.
5%
af
alle
29
Stormrådet fører tilsyn med forsikringsselskabernes behandling af stormflodssager.
skader
for
hver
enkelt
stormflodsbegivenhed. Der udtrækkes desuden sager, der giver anledning til at
undersøge en særlig tematik.
Når en sag er udtrukket til tilsyn, orienteres forsikringsselskabet via Stormbasen.
Selskaberne inddrages undervejs i det omfang, det vurderes relevant. Stormrådet kan få
bistand fra rådets overtaksatorer i de sager, hvor det skønnes nødvendigt.
På baggrund af tilsynet forelægges sagen for Stormrådet, som afgør, hvilken reaktion
tilsynet skal give anledning til.
2.2
OVERSVØMMELSESORDNINGEN
30
Da den første stormflodsordning blev indført i 1991, indeholdt den begrænsede
muligheder for dækning af skader som følge af oversvømmelser fra vandløb.
Revisionsudvalget vedrørende revision af stormflodsordningen, der blev nedsat i februar
2008, fik til opgave at undersøge mulighederne for, om stormflodsordningen fremover
kunne udvides til også at omfatte oversvømmelser fra vandløb og søer, også i tilfælde,
hvor der ikke var tale om stormflod.
Revisionsudvalget fremlagde et forslag til en ny ordning, for oversvømmelser fra vandløb
og søer, der skulle fungere som en selvstændig ordning på niveau med den
eksisterende stormflodsordning.
På den baggrund blev der fremsat lovforslag om ændring af den oprindelige ordning,
som blev vedtaget i maj 2010, således at oversvømmelsesordningen kunne træde i kraft
1. juli 2010.
•
31
Ordningen blev båret af følgende elementer:
Det skulle være en katastrofeordning på linje med stormflodsordningen. Kun
ejendomme, der i helt exceptionelle tilfælde blev oversvømmet, skulle kunne få
erstatning. Estimatet var ca. 10-12 enkeltsager årligt i gennemsnit.
Lovens §§ 10 og 30.
Lovens §§ 10 og 30.
30
Det var således alene i tilfælde af stormflod, hvor vandet blev presset op i eller ikke kunne løbe ud i havet fra
vandløbene, at der var mulighed for erstatning for oversvømmelse fra vandløb.
31
Lov nr. 544 af 26. maj 2010.
29
28
53
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0054.png
•
•
•
•
•
Der skulle kunne søges regres i tilfælde af en menneskeskabt oversvømmelse.
Ordningen skulle udformes pragmatisk med mulighed for en mere summarisk
udredning i ”simple” skadessituationer.
Stormrådet skulle administrere ordningen og træffe afgørelser på baggrund af
udtalelser fra By- og Landskabsstyrelsen (Miljøstyrelsen) og taksator.
Erstatningsopgørelsen skulle ske ud fra samme principper som ved stormflod.
Ordningen skulle evalueres efter 5 år.
Justeringer af oversvømmelsesordningen
2.2.1
Administrationen af oversvømmelsesordningen er løbende blevet justeret. Der er bl.a.
iværksat et samarbejde mellem Miljøstyrelsen og taksator med henblik på en mere
præcis afgørelse af skadesårsager samt en hurtigere sagsbehandling. Endvidere er der
aftalt større smidighed i Miljøstyrelsens udtalelser, så Stormrådet kan basere sin
afgørelse på en foreløbig udtalelse. De resterende oplysninger, typisk fra kommuner og
typisk med henblik på vurdering af spørgsmål om regres, indføjes i udtalelsen, når de
foreligger.
2.2.2
Gældende oversvømmelsesordning
af
stormflodsloven
i
2014
medførte
også
ændringer
i
Revisionen
oversvømmelsesordningen, som i dag ser ud som beskrevet nedenfor.
2.2.2.2 Nedbør og umiddelbare vurderinger
Efter aftale mellem Stormrådet og DMI adviseres Stormrådet af DMI, hvis der har været
en nedbørsmængde på mere end 50 mm i løbet af et døgn i et eller flere områder.
Stormrådet anmoder i sådanne tilfælde Miljøstyrelsen om at foretage undersøgelser
vedr. de vandløb og søer, der findes i nærheden af dette område for at give en
umiddelbar vurdering af, om der kan have været oversvømmelser i området.
2.2.2.3 Afgørelse af oversvømmelse
Når Stormrådet skal erklære oversvømmelse, kræver det, at der foreligger en
skadesanmeldelse, som den skadelidtes forsikringsselskab ikke dækker. I et sådant
tilfælde anmoder Stormrådet Miljøstyrelsen om at foretage grundigere undersøgelser ift.
oversvømmelser af den enkelte ejendom og de omkringliggende vandløb/søer.
Miljøstyrelsens udtalelse skal foreligge senest 22 arbejdsdage efter Stormrådets
anmodning. Vandstanden i de berørte vandløb/søer skal svare til mere end en 20-års
hændelse.
32
2.2.2.4 Sagsbehandling af oversvømmelsessager
Det er Stormrådet, der behandler oversvømmelsessager. Sagsbehandling sker på
baggrund af anmeldelse fra skadelidte. Denne anmeldelse skal indgives inden 2
måneder fra oversvømmelsen. Stormrådet kan dispensere fra denne frist i særlige
tilfælde.
Efter
modtagelse
af
anmeldelse
sender
Stormrådet
kvittering
til
forsikringsselskabet samt skadelidte, hvor de videre forholdsregler beskrives.
32
20-årshændelser kan konstateres ved at sammenligne måleresultater fra de målestationer, der er placeret rundt i de
danske vandløb. Findes der ikke nogen vandstandsmålere ved den aktuelle hændelse, vil andre fysiske observationer
indgå i Miljøstyrelsens vurdering af, om der har været tale om en 20-års hændelse.
54
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0055.png
2.2.2.5 Erstatningsopgørelse mv.
Erstatningsopgørelsen i oversvømmelsesordningen følger de samme regler og
principper som for stormflod.
Ved oversvømmelsesskader er det dog Stormrådet, der igangsætter taksationen via
skadelidtes eget forsikringsselskab, således at taksationen foregår på vegne af
Stormrådet.
Taksator kan først opgøre skaden, når Stormrådet har truffet afgørelse om, at der
foreligger en dækningsberettiget oversvømmelseshændelse.
Taksator fremsender sin vurdering til Miljøstyrelsen og udarbejder herefter en samlet
opgørelse, der udgør grundlaget for beslutningen om erstatningens størrelse. Ved behov
kan Stormrådets overtaksatorer inddrages i forbindelse med opgørelsen.
Udbetalingen sker fra Stormrådet til skadelidte, når den krævede dokumentation
foreligger. Ligesom ved stormflodsskader gælder en række regler ift. anvendelse af
erstatningen, og der kan ligeledes udbetales max. 80.000 kr. uden dokumentation.
Selvrisikoen trækkes til sidst. Efterfølgende afslutter Stormrådets sekretariat sagen.
Stormrådet vurderer desuden opsamlingsvis, om der er grundlag for at gennemføre et
regreskrav mod tredjemand, fx kommunen.
2.2.2.6 Klage mv.
Stormrådets
afgørelser
i
oversvømmelsessager
kan
ikke
påklages
til
andre
administrative myndigheder. Ønsker en skadelidt at klage over Stormrådets afgørelse,
kan denne enten anmode om genoptagelse af en sag, fx ved nye oplysninger, eller
anlægge et civilt søgsmål.
2.3
STORMFALDSORDNINGEN
33
Stormfald
indtræder med jævne mellemrum i Danmark. I nedenstående tabel vises de
5 største stormfald i nyere dansk historie med opgørelse af skadernes omfang.
Tabel 2.2 Oversigt over væsentligste stormfald
Dato
Februar 1967
Oktober 1967
November 1981
December 1999
Januar / februar 2005
Oktober/ december. 2013 (Allan og Bodil)
Kilde: Miljøstyrelsen og tidsskriftet ”Skoven” fra februar 2005
I alt (1.000 m3)
827
2.340
3.230
3.619
1.985
1.865
33
Ved stormfald forstås, at der i en eller flere landsdele som følge af kraftig vindpåvirkning er væltet eller knækket træer på
store skovarealer svarende til mindst 1 års hugst i de ramte områder.
55
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0056.png
Stormfaldet i 1999 er det største, der er registreret i Danmark. Frem til etableringen af
stormfaldsordningen i 2000 havde skovejere ikke mulighed for at søge om tilskud til
meromkostninger for plantning af robust skov efter stormfald. Gentilplantningerne efter
tidligere
stormfald
blev
derfor
i
væsentligt
omfang
gennemført
med
billige
nåletræsplantager af rød- og sitkagran. Det er kulturer, som er billige i etablering og lever
op til skovlovens krav om skov på fredskovspligtige arealer. Kulturerne er dog mindre
stabile ift. stormfald end kulturer med en større andel af robuste og hjemmehørende
træarter.
2.3.1
Stormfaldsordningens tilblivelse
3
Med orkanen den 3.- 4. december 1999 indtraf der særdeles omfattende stormfald i flere
landsdele. Ca. 3,6 mio. m træ væltede, svarende til ca. 1�½ gang den årlige samlede
hugst i alle danske skove. Mange skovejere mistede store værdier, og i de værst ramte
landsdele
var
alle
skovene
stormfældet.
De
samlede
skønnede
direkte
skadesomkostninger (inkl. følgeskader på skadede skove) i forbindelse med stormfaldet
blev opgjort til ca. 1 mia. kr. (ekskl. prisfald på råtræ), hvoraf ca. 660 mio. kr. vedrørte
private arealer. Skovejerne var ikke forsikret mod tab i forbindelse med stormfaldet.
Disse forhold sammenholdt med det tab, stormfaldet påførte den enkelte skovejer,
betød, at de private skovejere kun havde begrænsede økonomiske muligheder for at
sikre oprydning og gentilplantning af de stormfældede arealer.
Der var desuden fokus på betydningen for samfundet generelt. De danske skove
betragtes som et offentligt gode, idet naturbeskyttelsesloven sikrer offentligheden
adgang til private og offentlige skove. Skovene er samtidig et vigtigt hjemsted for dyr og
planter og tjener en række natur- og miljømæssige formål til gavn for landet som helhed.
Der er derfor en almen, samfundsmæssig interesse i at sikre kvaliteten af skovene og
sikre, at der ikke i forlængelse af stormfald gentilplantes med træarter, som kun i
begrænset omfang afspejler de mangeartede interesser i skovene.
En ordning om tilskud efter stormfald blev på baggrund af en politisk debat en realitet
med lov om stormflod og stormfald.
34
Sigtet med stormfaldsordningen er at bidrage til at
sikre robuste skove. Dertil har ordningen en indirekte positiv betydning for biodiversiteten
som følge af krav om varierede skove med en væsentlig andel hjemmehørende arter.
Ordningen bidrager endvidere positivt til friluftsliv og fremtidig klimasikring af de danske
skove. Tilskuddet, der ydes til pesticidfri etablering af skovene, bidrager endvidere til en
beskyttelse af grundvandet. Ved at at lade loven bygge videre på den administrative
organisering omkring stormflodsordningen, sikredes en hurtig og enkel organisering.
Herved kunne den allerede eksisterende organisation omkring Stormrådet udnyttes, og
finansieringen
kunne
ske
gennem
opkrævning
af
et
årligt
gebyr
pr.
brandforsikringspolice. Stormfaldsordningen er således også en obligatorisk, solidarisk
finansieret ordning.
Stormfaldsordningen
adskiller
sig
væsentligt
fra
stormflods-
og
oversvømmelsesordningerne, da der ikke ydes erstatning for skovejers tab. Der ydes
kun tilskud til de ekstra omkostninger, der er forbundet med oprydning efter et stormfald,
samt de ekstra omkostninger, der er forbundet med at gentilplante med robuste
34
Lov nr. 349 af 17. maj 2000.
56
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0057.png
træarter.
35
Ordningen adskiller sig desuden ved, at udbetalte tilskud helt eller delvist kan
medfinansieres via EU's landdistriktsmidler.
2.3.2
Stormfaldsordningens formål
Stormfaldsordningen skal yde hjælp til private skovejere i situationer, hvor en eller flere
landsdele rammes hårdt af stormfald, og hvor store dele af det danske skovbrugserhverv
således er påvirket af stormfaldet (national betydning). Stormfaldsordningen har i
hovedtræk til formål, at:
•
•
•
•
Få hurtigt ryddet op og få bjerget værdierne af det væltede træ.
Fremme mere robuste skove
36
til fremtiden ved at yde tilskud til meromkostningen
37
ved plantning med robust skov i private
forsikring (basisforsikring).
skove.
Sikre at de skadelidte skovejere kan få en forsikringsmæssig erstatning via en
Give mulighed for, at Miljøstyrelsen kan lagre stormfældet træ fra statens skove for
at sikre rimelige priser, når udbuddet af træ pga. stormfald er alt for stort.
Det tilskud, der ydes til gentilplantning under stormfaldsordningen, skal dække skovejers
ekstra omkostninger forbundet med plantning af robust skov frem for en billig skovkultur,
der kun lige akkurat lever op til skovlovens krav.
Som led i gentilplantningen ydes tilskud til oprydning og diverse tillæg, herunder
omkostninger
som
skyldes
særlige
hensyn
til
fortidsminder,
udarbejdelse
af
tilplantningsplaner og lokalitetskortlægning samt ekstra omkostninger forbundet med
pesticidfri etablering af skoven mv.
2.3.3
Erklæring af stormfald
Det er Stormrådet, der efter udtalelse fra Miljøstyrelsen afgør, om og i hvilket omfang der
har været stormfald på et givent tidspunkt. Miljøstyrelsen udarbejder senest fem dage
efter anmodning fra Stormrådet en første udtalelse vedrørende en konkret hændelse,
som kan give anledning til erklæring af stormfald. Skadernes omfang estimeres dels på
baggrund af skaderne i Miljøstyrelsens skove, dels på baggrund af estimater fra det
private skovbrug. Data til brug for selve opgørelsen af den årlige hugst, der indgår i
kriteriet for erklæring af stormfald, leveres af Københavns Universitet.
Erklæres der stormfald i en landsdel, træder ordningen i kraft for hele landet, også selv
om betingelserne for at erklære stormfald ikke er opfyldt for de øvrige landsdele.
Skovejere i hele landet kan påvirkes af den markedsmæssige situation efter et stormfald,
idet et meget stort og pludseligt udbud af tømmer kan presse markedsprisen. Derudover
har hele samfundet en interesse i opbygning af robust skov, uanset i hvilken landsdel
stormfaldet er sket.
35
Ift. etablering af robust skov kompenseres ejeren for de ekstra omkostninger forbundet med etablering af den robuste
skov samt fremtidige tabte indtægter forbundet med et træartsvalg, der afviger fra det privatøkonomisk optimale. Denne del
af stormfaldsordningen skal statsstøttegodkendes, idet der er tale om støtte til erhvervet med offentlige midler.
36
Ved robuste skove forstås skove med en væsentlig andel hjemmehørende arter, som i vid udstrækning kan modstå høje
vindstyrker, uden at dette fører til omfattende stormfald. I begrebet robust skov indgår desuden en skovs indbyggede evne
til at regenerere (selvforynge) sig selv gennem naturlige processer.
37
Stormfaldsordningen er målrettet private skove, og ikke skove, der tilhører kommuner, kirken eller staten mv. Ved
ordningens indførelse blev det understreget, at de offentlige myndigheder (kommuner/stat) allerede har offentlige
finansieringskilder til deres drift, fx opkræver kommunerne skat og operer med en økonomi af meget betydning størrelse.
Ligeledes modtager Folkekirken skat, jf. svar på spm. 1 ad L 224 i FT 1999-2000.
57
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0058.png
Der er samtidig tale om en katastrofeordning, der er solidarisk finansieret af samtlige
indehavere af en brandforsikring, hvorfor kravet om, at stormfaldet skal have en vis
udbredelse (volumen), skal være opfyldt for at aktivere ordningen.
2.3.4
Vejledning og administrationsgrundlag
Når Stormrådet har erklæret stormfald, udarbejder Miljøstyrelsen forslag til vejledning til
brug for behandlingen af stormfaldssager. Vejledningen indeholder kriterier og
betingelser for tilskud samt forskellige kategorier af gentilplantninger, diverse tillæg og
tilhørende tilskudssatser. Vejledningen sendes i høring blandt skovbrugets interessenter,
før Stormrådet godkender den.
38
Miljøstyrelsen forestår den praktiske administration af stormfaldsordningens tilskudsdel.
Det medfører bl.a.:
•
•
•
•
•
•
•
Tilvejebringelse af luftfoto af de stormfældede arealer til brug for ansøgning og til
administration.
Alle økonomiske transaktioner vedrørende udbetaling og opkrævning af penge.
Løbende opgørelser af hensættelser til regnskab.
Pålæg af fredskovspligt i forbindelse med udbetaling af tilskud, såfremt arealet ikke
hidtil var pålagt fredskovspligt.
Registrering af forsikringsbindinger i matriklen.
Statsstøttegodkendelse af ordningen mv.
Indskrivning af ordningen i det danske Landdistriktssprogram, så ordningen
potentielt kan medfinansieres af EU-midler.
2.3.5
Ansøgning
Når Stormrådet har erklæret stormfald, indsender den enkelte stormfaldsramte skovejer
en såkaldt T1-anmeldelse til sit forsikringsselskab. Anmeldelse skal ske inden for 2
måneder efter erklæret stormfald. Anmeldelsen skal bl.a. indeholde en kortangivelse
over arealer ramt af henholdsvis spredt fald og fladefald. Forsikringsselskabet
videresender anmeldelsen til Stormrådet og bekræfter over for Stormrådet, at de på
kortet indtegnede arealer er dækket af en basisforsikring. Herefter videresender
Stormrådet sender anmeldelsen videre til Miljøstyrelsen.
Rettidig anmeldelse til forsikringsselskab og en gyldig basisforsikring er en forudsætning
for at kunne modtage tilskud under stormfaldsordningen. Ansøger indsender herefter en
egentlig ansøgning om tilskud til gentilplantning inden for de anmeldte, stormfaldsramte
områder, hvorefter Stormrådet træffer afgørelse om tilsagn og evt. tilbagebetalinger
under ordningen på baggrund af indstilling fra Miljøstyrelsen.
2.3.6
Tilskud
Tilskud under stormfaldsordningen ydes kun til private ejere af fredskov og til
skovarealer, der senest i forbindelse med udbetaling af tilskuddet pålægges
fredskovspligt. Kravene er udtryk for, at samfundet betinger sig en sikkerhed for, at der
kommer blivende skov ud af investeringen. Fredskovsarealer er underlagt en forpligtelse
til oprydning og gentilplantning efter stormfald – samme krav gælder ikke for ikke-
fredskovspligtige skove.
38
39
Gældende vejledning: Vejledning nr. 10567 af 1.11.2014, udarbejdet i medfør af § 20 i bekendtgørelse forsikring af privat
skov mod stormfald og tilskud til gentilplantning mv. efter stormfald (bekendtgørelse nr. 320 af 9.5.2001).
39
Ved en skov forstås et topografisk velafgrænset skovareal. Hvis skoven er opdelt i parceller med hver sin ejer, er den
enkelte ejers del af skoven at betragte som en skov.
58
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0059.png
Der skelnes mellem fladefald og spredt fald ift. tilskud. Hvis stormfald er sket som
fladefald, er det er en forudsætning for tilskud, at alle eller næsten alle træer er væltet
eller knækket. Sker stormfald som spredt fald, er kravet for tilskud, at mindst en tredjedel
af vedmassen på arealet er væltet eller knækket, og at bevoksningen efter stormen
består af mindst 50% robuste træarter. De konkrete tilskudsmuligheder beskrives i
vejledningen til ordningen.
Tilskud ydes i 2 rater. Første rate er et oprydningstilskud. Det udbetales samtidig med, at
skovejeren får tilsagn fra Stormrådet om tilskud. Anden rate er udbetaling til
gentilplantning, hegning mv. Det udbetales løbende i takt med, at skovejer indberetter
sine gentilplantninger (etaper) til Miljøstyrelsen. Gentilplantningen kan opdeles i op til 5
etaper og skal være gennemført inden for 6 år efter tilsagn om tilskud.
Miljøstyrelsen fører kontrol med de gennemførte gentilplantninger. EU-Kommissionens
normer
40
ligger normalt til grund for kontrollen. Som led i sagsbehandlingen godkender
Miljøstyrelsen alle gentilplantningsplaner for arealer over 5 ha. Godkendelsen er en
forudsætning for, at Stormrådet kan beslutte at yde tilsagn.
2.3.6.2 Basisforsikring mod stormfald
Det er som nævnt en betingelse, at skovejer er dækket af en basisforsikring
41
for at
kunne få tilskud. Hvis man ikke har tilmeldt sig stormfaldsordningen ved at tegne en
forsikring senest 31. august 2001, kan man kun blive omfattet af stormfaldsordningen i
forbindelse med ejerskifte og i forbindelse med nyplantning af skov.
42
Formålet med indførelsen af en basisforsikring i forbindelse med oprettelsen af
stormfaldsordningen var at skabe en mulighed for, at der ved omfattende stormfald i de
private skove kan udbetales en sumerstatning
43
pr. ha ved en forsikring. Forsikringen
skal medvirke til, at erhvervet selv bliver i stand til at foretage den nødvendige oprydning
og gentilplantning efter storme, der måtte komme fremover.
Der blev i forbindelse med lovforslaget lagt vægt på, at præmien skulle stå i et rimeligt
forhold til skovbrugets indtjening. Af nedenstående tabeller ses erhvervets samlede
overskud.
44
Område/år
Øerne
Jylland excl.
hedeplantagerne
Hededistrikterne
Det
samlede
45
2001
890 kr. / ha
173 kr. / ha
-190 kr. / ha
resultat
2003
581 kr. /ha
387 kr. /ha
173 kr. /ha
biindtægter
2005
737 kr. /ha
1.070 kr. /ha
488 kr. /ha
(bl.a.
2013
1.826 kr. /ha
1.059 kr. /ha
1.184
pyntegrønt,
indeholder
jagtleje,
mountainbikespor, rørskæring, mv.). Ses alene på skovdriften fås nedenstående
resultat.
Hvis ordningen medfinansieres af EU midler, skal EU-kommissionens regelsæt for kontrol følges. Selv om ordningen
ikke medfinansieres af EU, skal ordningen stadig leve op til Kommissionens politik for kontrol af tilskud, jf. EU-retningslinjer
for statsstøtte i landbrugs- og skovbrugssektoren (2014/c 204/01).
41
Jf. § 11 i lov om stormflod og stormfald.
42
Fristen indførtes for at undgå spekulation i ind- og udmelding.
43
Sumerstatning vil sige et fast beløb uden formålsangivelse.
44
Det bemærkes at økonomien angives for den gældfrie ejendom. Der er altså ikke fratrukket renteudgifter eller afdrag på
lån i ejendommen. Der er heller ikke fratrukket en evt. driftsherregevinst eller løn til ejeren.
45
Private Skoves Økonomi flere årgange. Dansk Skovforening.
40
59
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0060.png
Område/år
Øerne
Jylland excl.
hedeplantagerne
Hededistrikterne
2001
51 kr. / ha
-268 kr. / ha
-799 kr. / ha
2003
-237 kr. /ha
-108 kr. /ha
-540 kr. /ha
2005
-135 kr. /ha
355 kr. /ha
-185 kr. /ha
2013
850 kr. / ha
353 kr. / ha
231 kr. / ha
Udbetaling af forsikringssummen er ikke afhængig af, om der bliver gjort brug af
tilskudsmuligheden i stormfaldsordningen. Modtages der tilskud til gentilplantning efter
stormfald, skal forsikringen opretholdes i 15 år efter seneste tilskudsudbetaling. Opsiges
eller bortfalder forsikringen i denne periode, skal tilskudsbeløbet tilbagebetales med
renter.
I det oprindelige lovforslag forud for indførelse af stormfaldsordningen var der lagt op til,
at der skulle være en obligatorisk forsikringsordning. Under folketingsbehandlingen blev
forslaget dog ændret, så forsikringsordningen blev gjort frivillig. Samtidig blev der lagt op
til, at forsikringspræmien skulle differentieres ift. om der var tale om nåle- eller løvtræ.
Det skete med henblik på, at præmien skulle afspejle den reelle risiko for stormfald på
det enkelte skovareal og dermed medvirke til, at lovens formål om at understøtte
etablering af stabile og robuste skove blev opfyldt. Basisforsikringsordningen skulle
udbydes internationalt for at opnå den lavest mulige præmie.
Det var oprindeligt forudsat, at der skulle ske et samlet udbud af basisforsikringen hvert
5. år for alle medlemmer af de to brancheforeninger
46
for skovejere med henblik på at
opnå bedst mulig pris og sikkerhed for tilstrækkelig volumen til, at der var tilstrækkelig
interesse for udbud af forsikringer. Aftalerne, som også gælder i dag, er dog indgået
efter forhandling mellem skovejernes brancheforeninger, Stormrådet, Økonomi- og
Erhvervsministeriet og forsikringsselskaberne.
I dag skal forsikringssummen pr. hektar mindst udgøre 3.000 kr. og præmiebetalingen
skal udgøre 5 kr. pr. ha for løvtræ og 27,50 kr. pr. ha for nåletræ.
47 48
49
Basisforsikringen udbydes i praksis i dag af to forsikringsselskaber.
privatejede skovareal.
P.t. er ca. 173.000
ha skov omfattet af en basisforsikring mod stormfald, hvilket svarer til ca. 38% af det
Tabel 2.3 Udviklingen i basisforsikringens erstatnings- og præmieniveau
Tidspunkt
Lovforslaget
(L 224 16/3/2000)
1. bekendtgørelse
(BEK nr. 321 09/05/2001)
2. bekendtgørelse
(BEK nr. 1167af
27/11/2006)
Aktuelt (2016)
Sum-erstatning
10.000 kr. pr. ha
7.550 kr. pr. ha
Min.3.000 kr. pr. ha
Min. 3.000 kr. pr. ha
Forsikringspræmie
ca. 35 kr. i gennemsnit
Løvtræer: kr. 5,00 pr. ha
Nåletræer: 19,00 - 21,50 kr. pr. ha
Løvtræer: 5- 7 kr. pr. ha
Nåletræer: 24 - 27,30 kr. pr. ha
Løvtræer: 5 kr. pr. ha
Nåletræer: 27,30 - 27,50 kr. pr. ha
46
47
Dansk Skovforening og Skovdyrkerne.
Pr. 1. september 2015.
48
Præmien for nåletræ er 27.50 kr. pr. ha hos Codan og 27,30 kr. pr. ha hos Gartnernes Forsikring.
49
Codan Forsikring og Gartnernes Forsikring.
60
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0061.png
2.3.6.3 Tabsforsikring
Mens det er usikkert, om der før 1999 var mulighed for at tegne en privat forsikring, som
udbetalte erstatning til skovejere i forbindelse med stormfald, blev der i hvert fald efter
stormene i 1999 oprettet en forsikring mod tab efter stormfald i regi af Dansk
Skovforening og udbudt af Codan. Den enkelte skovejendom kunne få udbetalt
erstatning, når der var stormfald på det tilmeldte areal, der oversteg ét års normalhugst
på dette areal. Skovejeren var således ikke afhængig af, om der også, i den landsdel
hvor han boede, som helhed havde været stormfald, som oversteg ét års normalhugst.
50
Erstatningsbeløbene skete ud fra standardtal for henholdsvis løv og nål, aktuel bonitet
og aldersklasse for de stormfældede arealer, hvorfor der ikke blev taget hensyn til det
enkelte distrikts dokumenterede tab eller omkostninger. Pris på forsikringen var på
mellem 12 og 19 kr./ha for løv og mellem 38 og 61 kr./ha for nål. Den private
tabsforsikring lå udover basisforsikringen. I forlængelse af 2005-stormfaldet blev
forsikringspræmien på tabsforsikringen imidlertid forhøjet til ca. 600 kr. pr. ha., hvilket
skovejerne fandt for dyrt set ift. deres indtjeningspotentiale. Forsikringen ophørte derfor
reelt med at blive udbudt.
I en række andre lande med væsentligt større skovarealer, findes der i dag private
forsikringer, der kan dække skader på skov (stormfald, skovbrand, sygdomme etc.)
2.4
2.4.1
HÆNDELSER, SAGSMÆNGDER OG ØKONOMI
Stormflod
Nedenstående tabel viser alle hændelser dækket af stormflodsordningen siden 1991.
Tabel 2.4 Erstatningsdækkede stormfloder 1991-2015
Hændel
se
Antal
skader
Antal
afviste
skader
Afviste
skader
i%
Samlet opgørelse
(i kr.)
Gennemsnit for
ikke-afviste
sager (i kr.)
Gennemsnit for
alle sager (i kr.)
09-01-
1991
17-01-
1992
13-01-
1993
25-01-
1993
21-02-
1993
04-11-
1995
16-11-
1995
05-02-
1999
03-12-
1999
29-01-
2000
42
41
18
9
874
560
42
10
305
109
5
3
8
1
351
178
13
2
32
24
12%
7%
44%
11%
40%
32%
31%
20%
10%
22%
2.222.054
777.165
307.067
307.067
64.484.000
33.026.376
2.653.905
144.632
45.612.513
6.000.994
60.056
20.452
30.707
38.383
123.296
86.456
91.514
18.079
167.079
70.600
52.906
18.955
17.059
34.119
73.780
58.976
63.188
14.463
149.549
55.055
61
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0062.png
30-10-
2000
21-02-
2002
05-12-
2003
08-01-
2005
01-11-
2006
14-01-
2007
19-01-
2007
19-03-
2007
09-11-
2007
01-03-
2008
28-11-
2011
11-12-
2011
06-12-
2013
10-01-
2015
29-11-
2015
6
33
11
424
3.942
97
41
1
119
34
165
75
2.980
97
26
-
15
7
67
914
27
35
1
35
9
Vides
ikke
Vides
ikke
789
29
4
0%
45%
64%
16%
23%
28%
85%
100%
29%
26%
Vides
ikke
Vides
ikke
26%
30%
15%
1.758.625
826.395
167.798
39.604.833
439.594.212
5.565.311
483.060
-
8.092.620
2.364.420
10.456.297
3.651.467
858.962.670
9.190.262
2.875.403
293.104
45.911
41.950
110.938
145.176
79.504
80.510
-
96.341
94.577
63.371
48.686
392.041
135.151
130.700
293.104
25.042
15.254
93.408
111.516
57.374
11.782
-
68.005
69.542
63.371
48.686
288.243
94.745
110.592
Note: Alle beløb er pris- og lønreguleret til 2015 niveau. Det er pr. marts 2017 usikkert, hvilket
skadesomfang der følger af stormfloderne i december 2016 og januar 2017, hvorfor dette ikke er
medtaget.
Kilde: Stormrådet
Som det fremgår, har ordningen siden dens oprettelse og frem til udgangen af 2015
været aktiveret ved i alt 25 hændelser. Der er behandlet knap 10.000 sager og udbetalt
for lidt under 1,5 mia. kr. målt i nutidsværdi (2015 niveau). Hændelserne fordeler sig
således, at der har været 10 år uden hændelser, 8 år med en enkelt hændelse og 6 år
med mere end en hændelse.
Målt i antal sager kan de enkelte stormflodshændelser deles op i tre kategorier: Lille-,
Mellem- og Stor hændelse. I nedenstående tabel viser nøgletal over hændelserne opdelt
i disse tre kategorier.
Nedenstående figur viser antallet af hændelser fordelt på type og årstal siden 1991.
62
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0063.png
Figur 2.3 Antal stormflodshændelser efter kategori
Antal stormflodshændelser efter
kategori
4
3
2
1
0
'91
'93
'95
'97
'99
'01
'03
'05
'07
'09
'11
'13
'15
Stormflod, lille
Kilde: Stormrådet
Stormflod, mellem
Stormflod, stor
Som nævnt ovenfor har der siden 1991 samlet set været behandlet 10.000 sager under
stormflodsordningen, og der har været en samlet udbetaling på knap 1,5 mia. kr.
omregnet
til
2015
niveau.
Gennemsnitsudgifterne
pr.
hændelse
stiger
med
hændelsesstørrelse, og tilsvarende stiger gennemsnitsomkostningerne pr. sag. Dette
fremgår af nedenstående tabel 2.5.
Tabel 2.5 Gennemsnitsudgifter ved stormflod 1991-2015
Kategori
Lille
Mellem
Stor
Sum
Antal
hændelser
19
4
2
25
Samlet
antal
sager
976
2.163
6.922
10.061
Samlet
opgørelse
57.844.542
182.727.723
1.298.556.882
1.539.129.147
Gennemsnit pr
hændelse
3.044.450
45.681.931
649.278.441
61.565.165
Gennemsnit
pr sag
59.267
84.479
187.599
152.979,74
Note: Alle beløb er pris- og lønreguleret til 2016 niveau
Kilde: Stormrådet
De følgende figurer viser hændelserne indenfor de 3 kategorier fordelt på antal
godkendte/afviste sager, samt samlet opgørelse.
63
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0064.png
Figur 2.4 Små stormflodshændelser
Antal sager
200
150
100
50
0
Små stormflodshændelser
Mio.
12,0
10,0
8,0
6,0
4,0
2,0
,0
Kilde: Stormrådet
Figur 2.5 Mellemstørrelses stormflodshændelser
Antal sager
jan-91
jan-92
jan-93
jan-93
nov-95
feb-99
jan-00
okt-00
feb-02
dec-03
jan-07
jan-07
mar-07
nov-07
mar-08
nov-11
dec-11
jan-15
nov-15
Antal sager
Antal afviste sager
Samlet erstatning
Mellemstørrelses
stormflodshændelser
Mio. kr.
1000
800
600
400
200
0
feb-93
Antal sager
Kilde: Stormrådet
80,0
60,0
40,0
20,0
,0
nov-95
dec-99
jan-05
Samlet erstatning
Antal afviste sager
Den gennemsnitlige erstatning pr. sag for mellemstore stormflodshændelser ligger på
mellem 60.000 kr. og 150.000 kr. Der har under stormflodsordningen været behandlet
relativt få hændelser inden for denne kategori, og det er derfor vanskeligt at beregne en
gennemsnitlig tendens. Dog ses en relativt stabil gennemsnitlig erstatningsomkostning
pr. hændelse, samt et relativt stabilt niveau af ikke-afviste sager.
64
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0065.png
Figur 2.6 Store stormflodshændelser
Antal sager
4500
4000
3500
3000
2500
2000
1500
1000
500
0
Store stormflodshændelser
Mio. kr.
900,0
800,0
700,0
600,0
500,0
400,0
300,0
200,0
100,0
,0
nov-06
Antal sager
Kilde: Stormrådet
dec-13
Antal afviste sager
Samlet erstatning
Stormflodsordningen har håndteret 2 hændelser, der kan betegnes som store,
hændelserne i 2006 og 2013. Det bemærkes, at hændelsen i december 2013 havde det
mindste
antal
sager,
men
samlet
set
en
større
erstatningsudbetaling.
Den
gennemsnitlige erstatning pr. sag har ved de 2 begivenheder været på hhv. 110.000 kr.
og 275.000 kr.
De gennemsnitlige erstatningssummer som følge af en stormflod vil i udgangspunktet
afhænge af, hvilke typer af ejendom og løsøre der bliver beskadiget. De tilgængelige
data fra tidligere stormflodshændelser giver ikke mulighed for entydigt at konkludere, at
en særlig skadestype (helårsbeboelse, fritidshus eller erhvervsejendom) er særligt
dyrere eller billigere at dække.
2.4.2
2010
Oversvømmelse
Nedenstående tabel viser alle hændelser dækket af oversvømmelsesordningen siden
Tabel 2.6 Hændelser under oversvømmelsesordningen 2010-2015
Hændelse
August
2010
Januar
2011
Juli 2011
Januar
2012
Juni 2012
Antal
skader
38
58
191
8
9
Antal
afviste
21
19
96
3
4
Afviste i
%
55%
33%
50%
38%
44%
Samlet
opgørelse
3.887.174
4.113.506
5.761.399
95.754
386.836
Gennemsnit
for ikke-
afviste sager
228.657
105.475
60.646
19.151
77.367
Gennemsnit
for alle sager
102.294
70.923
30.164
11.969
42.982
65
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0066.png
Maj 2013
December
2013
September
2014
Oktober
2014
December
2014
Januar
2015
September
2015
November
2015
December
2015
1
26
24
112
1
3
8
6
115
0
3
5
44
1
0
2
5
38
0%
12%
21%
39%
100%
0%
25%
83%
33%
28.521
2.760.244
8.565.570
14.671.68
0
-
246.473
1.259.358
631.534
11.275.16
2
28.521
120.011
450.819
215.760
-
82.158
209.893
631.534
146.431
28.521
106.163
356.899
130.997
-
82.158
157.420
105.256
98.045
Note: Alle beløb er pris- og lønreguleret til 2016 niveau. Det må forventes, at stormfloderne i
december 2016 og januar 2017 også har betydet, at der er opstået skader, der er dækket af
oversvømmelsesordningen. Da der ikke pr. januar 2017 er et fuldt overblik over dette, er det ikke
medtaget.
Oversvømmelsesordningen har været aktiveret 14 gange siden indførelsen i 2010 og
frem til udgangen af 2015. Der har været over 500 sager, og der er blevet udbetalt lidt
over 35 mio. kr. i erstatning. Omfanget af skader har således væsentligt oversteget det,
som var forventningen i forbindelse med udvalgsarbejdet i 2008-2009.
2.4.3
2013.
Stormfald
Nedenfor fremgår en oversigt over tilsagn fordelt på stormfaldene 1999, 2005 samt
Tabel 2.7 Oversigt over bevillinger og antal tilsagn efter henholdsvis
1999, 2005 og 2013 stormene.
Stormfaldsår
1999/2000
2005
2013
Antal
bevilgede
tilskudssager
2.130
557
206
Antal ha med
tilskud
11.575
4.430
882
Tilskud i mio.
kr.
429
150
23
Gns. tilskud til
gentilplantning
pr. ha i 1.000 kr.
37,1
33,9
26
Note: Tallene er ikke pris/lønreguleret
Kilde: Miljøstyrelsen,
Stormfaldet fra 1999 var væsentligt større sammenlignet med stormfaldene i 2005 og
2013. Samlet er der ydet tilsagn for ca. 600 mio. kr. Forskellene i gennemsnitligt tilskud
pr. ha skal ses i sammenhæng med kravene til plantetal under ordningen og dertil
skovejers præferencer for kulturmodel, hvor fx løvtræskulturene udløser et højere tilskud
end nåletræskulturer. Stormrådet fastsætter plantetalskrav og tilskudssatser efter hvert
stormfald. Der har endvidere under ordningen været afholdt omkostninger til anlæg og
drift af vandlager efter 1999 stormen til en samlet omkostning på 33 mio. kr.
66
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0067.png
Ordningen har efter stormene i 1999 og 2005 været medfinansieret fra EU, hvorfra der
samlet set er modtaget ca. 130. mio. kr. i refusion, mens der ikke sker medfinansiering
fra EU efter stormfaldet i 2013.
51
Det var ikke muligt at opnå medfinansiering til gentilplantning efter stormfald med EU-midler for
landdistriktsprogramperioden 2007-2013. Det var heller ikke muligt i den periode at opnå medfinansiering af ordningen
med midler fra landdistriktsprogramperioden 2014-20, idet midlerne allerede var disponeret til andre formål.
51
67
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0068.png
3 ERFARINGER MED
STORMFLODSORDNINGEN
3.1
ERFARINGERNE FRA STORMFLODEN 2013
I dette kapitel belyses de enkelte sagsgange, samt om de overordnede krav og ønsker til
den nye ordning fra 2010 blev indfriet ved stormfloden i 2013. Ved stormfloden i 2013
kom den nye organisering og rollefordeling i anvendelse for første gang.
For at sikre en grundig opsamling af erfaringerne fra stormfloden 2013 blev der
gennemført en spørgeskemaundersøgelse af Epinion i sommeren 2014.
52
Overordnet
kan det konkluderes, at de skadelidtes oplevelser af forløbet ved stormfloden i 2013 har
været blandede og individuelt betingede, bl.a. afhængig af, hvor i landet skaden skete og
skadernes størrelse. Det er vigtigt at understrege, at oplevelserne spænder fra meget
positive til meget negative. Der kan dermed ikke siges at være ét samlet billede af
oplevelserne fra stormfloden 2013. Den eneste klare negative tendens er set i
forbindelse med skaderne i og omkring Roskilde Fjord og Isefjord, den såkaldte
Roskildeeffekt.
Eksempel 3.1 Jyllinge Nordmark i Roskilde Kommune
Området omkring Jyllinge Nordmark i Roskilde Kommune (tidligere Gundsø Kommune)
var i perioden fra 1880’erne til 1950’erne landbrugsland med enkelte gårde og
husmandssteder. Disse ejendomme lå med en enkelt undtagelse mere end 2 m over
normalt havspejl. Så selv om der gennem årene havde været adskillige store
oversvømmelser i og omkring området Jyllinge Nordmark, så var der ingen risiko for
ødelæggelse af boliger i væsentligt omfang.
Den
tætte
bebyggelse
i
Jyllinge
Nordmark
blev
oprindeligt
etableret
som
sommerhusområde, og dengang lå vægten formentlig især på områdets værdi om
sommeren. Gennem årene flyttede en række sommerhusejere imidlertid fast ind i
området, således at de boede der hele året. Det medførte, at den tidligere Gundsø
Kommune gav disse boliger helårsstatus. Indtil 1995 har byudviklingen været stor i dette
område, jf. nedenstående figurer.
Byudviklingen skete uden forebyggende foranstaltninger til at undgå oversvømmelse fra
fjorden eller fra Værebro Å. Visse lodsejere ønskede ellers tiltag i relation til store
oversvømmelser i og omkring området Jyllinge Nordmark.
53
Oversvømmelserne i
forbindelse med stormen ”Bodil” viser, at de forebyggende foranstaltninger mod
oversvømmelse var aldeles utilstrækkelige. Det står således klart, at de lavtliggende
områder enten skulle have været sikret effektivt mod oversvømmelse eller slet ikke være
bebygget.
Rapport om spørgeskemaundersøgelse til evaluering af stormflodsordningen, Epinion, september 2014 – bilag 1 til
denne rapport.
53
Der er i nyere tid i og omkring området Jyllinge Nordmark konstateret store oversvømmelser i 1969, 1973, 1982, 2000,
2007, 2013 og 2016.
52
68
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0069.png
Kortudsnit omkring udløbet af Værebro Å (Jyllinge Nordmark) ca. 1880.
Bemærk at den spredte bebyggelse generelt ligger højt.
Flyfoto af området omkring udløbet af Værebro Å (Jyllinge Nordmark) 1954.
Bemærk bebyggelsens uændrede hovedkarakter.
69
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0070.png
Flyfoto af området omkring udløbet af Værebro Å (Jyllinge Nordmark) 1995.
Bemærk udbygning med parcelhuse og sommerhuse.
Flyfoto af området omkring udløbet af Værebro Å (Jyllinge Nordmark) 2014.
Værebro Å er vist med blåt.
Bemærk bebyggelsens uændrede hovedkarakter.
Undersøgelsen viser også, at forsikringsselskaberne har haft positive og negative
oplevelser. Selskaber med mange skader oplevede stormfloden mere negativt end de
selskaber, der havde få skader at behandle.
Resultaterne fra undersøgelsen er i relevant omfang inkorporeret i de enkelte afsnit
nedenfor og kan læses i sin helhed i bilag 1 til denne rapport.
70
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0071.png
Faktaboks 3.1 Rollefordelingen for aktørerne ved stormflod
DMI
udsender varslinger i forbindelse med højvande og afgiver i øvrigt udtalelse om vindstyrke
og retning til brug for Kystdirektoratets udtalelse til Stormrådet.
KYSTDIREKTORATET
afgiver en udtalelse til Stormrådet om stormflodens udstrækning på
baggrund af vandstandsmålinger fra de officielle målestationer samt evt. andre observationer.
STORMRÅDET
træffer afgørelse om, hvor der har været stormflod. De behandler derudover
klager over afgørelser i stormflodssager, samt fører tilsyn med forsikringsselskabernes
sagsbehandling.
SKADELIDTE
anmelder skaden efter stormflod i Stormbasen og forestår som udgangspunkt
selv udbedringen af skader efter stormflod, finansieret af den afgjorte erstatning.
TAKSATOR
opgør i samarbejde med skadelidte skader efter stormflod som baggrund for en
afgørelse af erstatningsspørgsmålet.
FORSIKRINGSSELSKABET(S)
SAGSBEHANDLERE modtager anmeldelser om skader efter
stormflod og behandler og afgør erstatningen i stormflodssager.
3.1.1
Varsling forud for stormfloden 2013
Varslingen i forbindelse med stormen Bodil den 5.-6. december 2013 foregik som aftalt
mellem Stormrådet og DMI. Bodil var et stormlavtryk med en stor udstrækning, hvilket
medførte, at vinden gik i nordvest og fortsatte fra det hjørne i længere tid end efter
normale stormlavtryk. Stormrådet modtog forud for stormfloden i december 2013 en lang
række varslingsmeddelelser og var på tidspunktet for stormfloden bekendt med
situationens alvor. Stormrådet orienterede derfor om risikoen for stormflod på sin
hjemmeside den 6. december 2013 og opfordrede evt. skadelidte til at anmelde skader.
3.1.2
Erklæring af stormflod i 2013
Ved stormfloden i 2013 forekom der allerede oversvømmelser nogle steder fredag den 6.
december om aftenen, bl.a. i Frederikssund. De højeste vandstande blev dog først målt
lørdag den 7. december, hvor der flere steder kunne konstateres de højest målte
vandstande nogensinde i stormflodsordningens historie. Der kunne bl.a. konstateres
1000 års hændelser i Roskilde Havn med 2,06 meter over normal vandstandshøjde
(DVR90)
54
og Hornbæk med 1,96 meter over normal vandstandshøjde samt Thorsminde
55
med 2,95 meter over normal vandstandshøjde. I flere områder i Roskilde Fjord var det
nødvendigt med deciderede redningsaktioner og evakueringer
herunder i Frederikssund by og Hyllingeriis.
Kystdirektoratet foretog dataindsamling og validering i weekenden den 7.-8. december
og leverede en udtalelse til Stormrådet mandag den 9. december sammen med
materiale fra DMI om vindstyrke- og retning.
Stormrådet traf afgørelse om stormflodens geografiske område på et møde den 10.
december. Efterfølgende fremkom der fra bl.a. Struer Kommune og skadelidte i Bork
Havn (Ringkøbing Fjord) nye oplysninger om skader i enkelte yderligere områder. Det
indebar, at Kystdirektoratet reviderede sin vurdering. Området for stormfloden blev som
fra hele områder,
54
DVR 90 (Dansk Vertikal Reference 1990) er det officielle danske højdesystem. Koterne i DVR90 er bestemt ift.
middelvandstanden i de danske havne i 1990.
55
Jf. oplysninger fra Beredskabsstyrelsen.
71
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0072.png
følge heraf udvidet den 19. december 2013 (den vestlige del af Limfjorden) og den 19.
februar 2014 (den sydlige del af Ringkøbing Fjord).
3.1.3
Oplevelse af tidsrummet inden erklæring af stormflod
56
Tidsrummet mellem stormfloden 6.-7. december, og indtil Stormrådet traf sin afgørelse
om stormflod den 10. december 2013 , lå indenfor det tidsrum på 5 dage, hvor
Stormrådet skal træffe afgørelse om stormflod. Tidsrummet blev oplevet som for langt af
både forsikringsselskaber og skadelidte, og det er derfor blevet kritiseret af begge parter.
De skadelidte har bl.a. fremført, at usikkerheden om mulig erstatning under
stormflodsordningen, har været til stor gene og ikke gjort deres i forvejen vanskelige
situation lettere. Forsikringsselskaberne ville ikke uden sikkerhed for efterfølgende
kompensation gå i gang med (udlæg for) skadesbegrænsning før Stormrådets afgørelse.
De store skader betød, at mange måtte flytte ud af deres bolig. Det skabte et
genhusningsbehov og dermed frustration hos de skadelidte over, at der ikke kunne
opnås dækning for genhusningsomkostninger.
Forbedringsinitiativer
I lyset af 2013-erfaringerne har Stormrådet efterfølgende haft fokus på muligheder for at
minimere tidsspændet fra indtræden til beslutning om stormflod gennem mulighed for
delafgørelser og afgørelser truffet på virtuelle møder. Stormrådets erklæring af stormflod
ved hændelsen den 11. januar 2015 skete allerede 2 dage efter stormfloden. Ved
stormfloderne i december 2016 og januar 2017 er erklæring af stormflod sket samme
dag, som data har foreligget.
Stormrådet samarbejder med Kystdirektoratet og DMI på en endnu hurtigere procedure
for erklæring af stormflod. Det undersøges, om Stormrådet kan træffe faseopdelte
beslutninger om stormflod i takt med, at oplysningerne fra de ramte områder foreligger i
stedet for at vente på totalbilledet af hele Danmark. En sådan ordning stiller andre og
flere krav til information og kommunikation for at undgå usikkerhed om afgrænsning af
stormflodsområdet, men skaber omvendt mulighed for hurtigere udmelding – og dermed
start på skadesudbedring – i områder, hvor der ikke er nogen usikkerhed om, at der har
været stormflod.
3.1.4
Anmeldelse af stormflodsskader efter stormfloden i 2013
Der blev i alt anmeldt 2980 skader efter stormfloden i 2013. Alle skaderne er registreret i
Stormbasen. I perioden, hvor anmeldelserne kom ind i Stormbasen, opstod der imidlertid
en række udfordringer for de skadelidte og forsikringsselskaberne mht. brugen af
Stormbasen.
57
Det skyldtes især, at ingen var forberedt på en stormflod af den størrelse,
som tilfældet var, og der opstod tvivl om, hvem skulle kontaktes ift. at modtage de
skadelidtes anmeldelser og spørgsmål om, hvad de skulle foretage sig. Samtidig var det
første gang, at forsikringsselskaberne skulle behandle stormflodssagerne i sin helhed.
3.1.5
Oplevelse af kommunikation, rollefordeling og forståelse af reglerne
Ifølge evalueringen af stormfloden i 2013 blev kommunikationen i den indledende fase af
en stormflodssituation fremhævet som utrolig vigtig. Det lykkedes ikke helt at opfylde
dette. Der var i forsikringsselskaberne en tendens til at henvise de skadelidte til
Stormrådet besluttede på sit møde den 19. februar 2014 på baggrund af konkrete henvendelser at udvide
stormflodsområdet ved Bork Havn i Ringkøbing Fjord.
57
Fx med timeout ved brug af NemID og at oplysninger ikke blev gemt i forbindelse med genbehandling af sager og
skadesopgørelser.
56
72
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0073.png
Stormrådet, som igen henviste til selskaberne. Rollen som klageorgan gjorde, at
Stormrådet oplevede det som vanskeligt at svare alt for direkte på spørgsmål af
habilitetsmæssige grunde, da det kunne opfattes som en stillingtagen i den konkrete
sag. Det kom til at betyde, at de skadelidte blev forvirrede og opgivende over for
situationen. Stormrådet havde på det generelle plan ikke formået at informere
forsikringsselskaberne tilstrækkeligt hurtigt om gældende ret, praksis og rollefordeling
mellem Stormrådet og selskaberne. Selv om der i 2012 var blevet gennemført et større
undervisningsforløb,
var
ordningen
stadigvæk
ny
og
uafprøvet
for
forsikringsselskaberne. Derfor formåede de på tidspunktet for stormfloden ikke at give
tilstrækkelig information til deres kunder.
Nedenstående tabeller viser, at der var en betydelig andel af de skadelidte, som
oplevede en uklar rollefordeling mellem forsikringsselskaber og Stormrådet eller ikke fik
fyldestgørende information fra hhv. forsikringsselskab og Stormrådet. I figur 3.2 og 3.3
ses endvidere den nævnte Roskildeeffekt i form af særlig stor utilfredshed ift. resten af
landet.
Figur 3.1 Kendskab til rollefordeling
Rollefordelingen mellem mit forsikringsselskab og
Stormrådet var klar for mig (N = 1133)
55%
31%
Andel uenige
Andel enige
Kilde: Rapport vedrørende spørgeskemaundersøgelse af stormfloden 2013 (fig. 3.1.1), Epinion
73
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0074.png
Figur 3.2 Information fra forsikringsselskaber
Jeg oplevede, at den information, som jeg fik fra mit
forsikringsselskab, var fyldestgørende
Andel uenige
Andel enige
63%
46%
40%
23%
Hele landet (N = 1216)
Roskilde (N = 139)
Kilde: Rapport vedrørende spørgeskemaundersøgelse af stormfloden 2013 (fig. 3.1.3), Epinion
Figur 3.3 Information fra Stormrådet
Jeg oplevede, at den information, som jeg fik direkte fra
Stormrådet, var fyldestgørende
Andel uenige
Andel enige
67%
44%
38%
20%
Hele landet (N = 1141)
Roskilde (N = 131)
Kilde: Rapport vedrørende spørgeskemaundersøgelse af stormfloden 2013 (fig. 3.1.4), Epinion
Det lykkedes i tæt samarbejde mellem Stormrådet og forsikringsselskaberne efter nogen
tid at få dialogen mellem selskaber og skadelidte til at foregå efter den korrekte proces.
Stormrådets sekretariatet fik dermed mulighed for at koncentrere kræfterne om at give
kvalificeret
information
om
stormflodsordningen
til
brug
for
selskabernes
sagsbehandling.
74
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
Forbedringsinitiativer
a)
Kommunikation og dækningsvejledning
I lyset af de gjorte erfaringer har Stormrådet efterfølgende taget initiativ til at sikre en
forbedret kommunikation, så der ikke fremover er tvivl om rollefordelingen mellem
Stormrådet og forsikringsselskaberne, når der indtræder en stormflodsbegivenhed. Der
er også set nærmere på formidlingen af oplysninger om, hvordan man som skadelidt og
forsikringsselskab skal forholde sig i den første tid efter en stormflod, samt hvordan
centrale regler generelt skal forstås. Stormrådet har derfor i samarbejde med Forsikring
& Pension udarbejdet en egentlig kommunikationsplan samt en dækningsvejledning,
som forklarer, hvordan reglerne i stormflodsordningen skal forstås. Der er ligeledes i
fællesskab
mellem
Stormrådet
og
forsikringsselskaberne
udarbejdet
to
kommunikationsfilm til hjælp for skadelidte.
På baggrund af den dialog, der løbende har været mellem forsikringsselskaberne og
Stormrådet efter 2013, kunne der allerede i forbindelse med stormfloden i januar 2015
konstateres en forbedring af rolleforståelsen. Den erfaring er bekræftet ved
stormfloderne i december 2016 og januar 2017. Der har ikke været samme forvirring hos
skadelidte om, hvem man skulle henvende sig til, og hvad man som skadelidt skulle
foretage sig.
b) Nye regler om erstatning
I tilknytning til anmeldelse af stormflodsskaderne i 2013 blev der rejst spørgsmål om bl.a.
genhusning og dækning af omkostninger hertil, jf. kapitel 2.1.4. Den offentlige debat og
den deraf følgende politiske debat endte med en forbedring af reglerne om erstatning,
hvilket generelt skabte større tilfredshed hos de skadelidte. Der var dog fortsat en vis
utilfredshed med, at den politiske proces i den forbindelse havde medført usikkerhed om
dækningsomfanget og en længere sagsbehandlingstid.
3.1.6
Taksation efter stormfloden 2013
I forbindelse med stormfloden i 2013 oplevede de skadelidte generelt set taksators
besøg som godt og uproblematisk.
75
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0076.png
Figur 3.4 Første taksatorbesøg
Selve besøget af taksator forløb godt (N = 1123)
71%
18%
Andel uenige
Andel enige
Kilde: Rapport vedrørende spørgeskemaundersøgelse af stormfloden 2013 (fig. 3.2.2), Epinion
Derimod var der i nogen grad frustration hos de skadelidte over, at tidsfristen på de 22
arbejdsdage til udarbejdelse af skadesopgørelsen ikke altid blev overholdt. Det var
tydeligt, at jo større skaden var, jo flere mente, at taksationen ikke var gennemført inden
for rimelig tid.
Figur 3.5 Taksationens tidshorisont, fordelt på skadens omfang
Taksationen blev som helhed gennemført inden for en rimelig
tidshorisont
Andel uenige
Andel enige
57%
50%
37%
38%
28%
48%
Høj (N = 264)
Mellem (N = 297)
Lav (N = 260)
Kilde: Rapport vedrørende spørgeskemaundersøgelse af stormfloden 2013 (fig. 3.2.7), Epinion
Forsikringsselskaberne vurderede, at både taksationens og sagsbehandlingens tidsfrist
blev overholdt i nogen grad
.
76
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0077.png
Figur 3.6 Overholdelse af tidsrammerne for taksation
Gennemsnit, hvor 1 = "Blev slet ikke overholdt” og 5 =”Blev i høj
grad overholdt” (N=98)
5
4
3,0
2,9
3
2
1
Tidsrammerne for taksation blev overholdt Tidsrammerne for sagsbehandlingen blev
overholdt
Kilde: Rapport vedrørende spørgeskemaundersøgelse af stormfloden 2013 (fig. 4.2.4), Epinion
Behandlingen af sagerne krævede flere ressourcer, end de fleste havde regnet med. Af
spørgeskemaundersøgelsen fremgår det, at der er nogenlunde lige opfattelse blandt
forsikringsselskaberne, om der var tilstrækkelige ressourcer eller ej til at håndtere en så
voldsom stormflod, som den viste sig at være.
Det er typisk de små selskaber, der mener, at der var tilstrækkelige ressourcer, mens
især de mellemstore og til dels også de helt store selskaber mener, at
ressourceberedskabet var for lille. Årsagerne til denne forskel i oplevelse kan skyldes, at
antallet af stormflodssager er relativt lille hos de små selskaber, mens det er langt højere
hos de mellemstore og store.
Som konsekvens af utilstrækkelige ressourcer har flere selskaber benyttet sig af
eksterne firmaer til at håndtere sagsbehandlingen og takseringen. Hvor meget, det har
betydet ift. forsinkelser i sagsbehandlingen, er ikke afdækket, men det har ifølge
Stormrådets sekretariat medført relativt mange spørgsmål til forståelse af ordningen og
tillige ændrede takseringer undervejs.
Brugen af eksterne firmaer har også givet anledning til kritik fra visse af de skadelidte,
som oplevede, at taksatorerne ikke var godt nok uddannede. Brugen af eksterne
ressourcer skal ses ift. den nye organisering af stormflodsordningen i 2010, der gav
mulighed for at omfordele ressourcer internt i selskaberne.
77
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0078.png
Figur 3.7 Tilstrækkelige ressourcer, selskaberne samlet
Vi havde generelt tiltrækkelige ressourcer afsat til behandling af
de første stormflodssager (N =88)
36%
35%
Andel uenige
Andel enige
Kilde: Rapport vedrørende spørgeskemaundersøgelse af stormfloden 2013 (fig. 4.1.3), Epinion
Figur 3.8 Tilstrækkelige ressourcer, fordelt på selskabsstørrelse
Vi havde generelt tiltrækkelige ressourcer afsat til behandling af
de første stormflodssager (N =88)
Andel uenige
65%
45%
33%
24%
24%
33%
Andel enige
Små selskaber
Mellem selskaber
Store selskaber
Kilde: Rapport vedrørende spørgeskemaundersøgelse af stormfloden 2013 (fig. 4.1.4), Epinion
I forbindelse med skadesopgørelserne viste det sig hurtigt, at afskrivningstabellerne,
som anvendtes i stormflodsordningen, ikke harmonerede med forsikringsselskabernes.
Det betød, at der i praksis blev afskrevet højere beløb, end det var forudsat i
forarbejderne til loven. Lovens forudsætninger var, at skader efter stormflod skulle
opgøres efter forsikringslignende principper.
De omfattende skader, der især havde ramt et væsentlig antal helårshuse, gjorde, at der
kom fokus på lovens nye procentmæssige selvrisiko, idet selvrisikoen i visse tilfælde
risikerede at få en størrelse, der ville betyde, at ikke alle skader kunne udbedres på
78
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0079.png
grund af manglende økonomi hos skadelidte. De skadelidte oplevede desuden en
markant forskel ift. privattegnede forsikringer, selvom der ikke er samme sammenhæng
mellem selvrisiko og præmiebetaling i stormflodsordningen som i privattegnede
forsikringer.
Skadesopgørelserne gav anledning til, at undtagelserne i negativlisten blev kritiseret på
en række områder: 1) haveanlæg, herunder terrasser, 2) havne- og kajanlæg og 3) diger
og kystbeskyttelse mv. Den manglende dækning af løsøre i kælder og rum under terræn
fik også stor opmærksomhed, idet mange ejendomme med kælder blev skadet, og
ejerne i en række tilfælde havde større værdier placeret der.
Der viste sig desuden yderligere udfordringer ift. rækkevidden af erstatningsreglerne, fx
lovliggørelsesomkostninger. Det er praksis i både forsikringsselskaberne og i Stormrådet
at yde kompensation for de omkostninger, der kræves til at lovliggøre en nu ulovlig
indretning,
fx
el-kontakter.
De
lovliggørelsesomkostninger,
som
ikke
vedrører
byggelovgivningen, dækkes ikke af forsikringsselskaberne. Omkostninger, som fx
stammer fra miljølovgivningen, men som er nødvendige for at lovliggøre et byggeri,
dækkes af stormflodsordningen. Afgrænsningen af, hvor langt lovliggørelse rakte i
relation til de gældende regler, var derfor vanskelig, når man sammenligner
forsikringsselskabernes og stormflodsordningens praksis.
Et flertal af de skadelidte fandt dog generelt set skadesopgørelsen tilfredsstillende.
Figur 3.9 De skadelidtes vurdering af afgørelsens rimelighed
Erstatningsopgørelsen for mine
skader har en højere selvrisiko
end hvad jeg synes er rimeligt
(N = 1032)
61%
21%
Andel uenige
Andel enige
Erstatningsopgørelsen for mine
skader har for store
afskrivninger ift. hvad jeg synes
er rimeligt (N = 964)
27%
Andel uenige
52%
Andel enige
Kilde: Rapport vedrørende spørgeskemaundersøgelse af stormfloden 2013 (fig. 3.3.1), Epinion
79
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0080.png
Figur 3.10 Graden af tilfredshed med opgørelsen
Generelt er jeg tilfreds med opgørelsen af min skade (N = 1134)
38%
42%
Andel uenige
Andel enige
Kilde: Rapport vedrørende spørgeskemaundersøgelse af stormfloden 2013 (fig. 3.3.2), Epinion
Forbedringsinitiativer
Allerede under behandlingen af sagerne blev udfordringerne med forskellen i
afskrivningspraksis og- tabeller adresseret, da Stormrådet i februar 2014 besluttede at
tilnærme sin afskrivningspraksis til forsikringsselskabernes.
58
Således skabtes der med
enkelte undtagelser for typiske stormflodsskader fuldstændig parallelitet mellem de to
aktører. De nye afskrivningstabeller blev besluttet med tilbagevirkende kraft, sådan at de
opgørelser, der allerede var foretaget, skulle foretages på ny.
Lovgivningen bag stormflodsordningen blev ændret i foråret 2014, således at
lovgivningen imødekom en række af de rejste problemstillinger. Ændringerne er
nærmere beskrevet i kapitel 2.
Stormrådet har i 2015 endvidere sammen med forsikringsselskaberne udarbejdet en
dækningsvejledning, som forklarer ordningens dækningsomfang yderligere.
3.1.7
Sagsbehandlingen ved stormfloden 2013
Sagsbehandlingen ved stormfloden 2013 er foregået efter de gældende regler. Alligevel
har den været oplevet som langsommelig og besværlig i visse henseender blandt de
skadelidte. De store forsikringsselskaber, har desuden oplevet, at beredskabet til
sagsbehandling ikke har været tilstrækkeligt. Lovgivningsprocessen i 2014 har ydermere
medført en forlængelse af sagsbehandlingstiden, da de fleste afgørelser har skullet
behandles flere gange pga. de nye regler.
Selskabernes indhentning af oplysninger til brug for afgørelsen i en sag har til en vis
grad været oplevet som langsommelig. Det sværeste har været at indhente oplysninger
hos andre involverede forsikringsselskaber, mens oplysninger hos egne taksatorer har
været lettere at indhente.
58
Beslutning truffet på Stormrådets møde den 19. februar 2014.
80
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0081.png
Figur 3.11 Indhentning af oplysninger
Indhentning af oplysninger forløb nemt ved forskellige kilder
Andel uenige
Andel enige
54%
40%
26%
36%
28%
33%
30%
33%
30%
16%
Andre
Skadeslidte/kunder Eksterne taksatorer
forsikringsselskaber
(N=91)
(N=54)
(N=38)
Tredje parter
(N=54)
Interne taksatorer
(N=61)
Kilde: Rapport vedrørende spørgeskemaundersøgelse af stormfloden 2013 (fig. 4.2.1), Epinion
Hos selskaberne har der generelt været tvivl om forståelsen af reglerne. Det har ført til
løbende henvendelser til Stormrådets sekretariat om regelfortolkning, men også
henvendelser til afklaring af, hvad de politiske drøftelser om evt. kommende
regelændringer ville komme til at betyde. I det omfang, selskaberne ikke har kunnet få de
nødvendige oplysninger, har de været nødt til at træffe beslutninger vedr.
tvivlsspørgsmål, inden disse evt. kunne forelægges Stormrådet som klager eller udtræk
til tilsyn. Dette har hos selskaberne ført til en opfattelse af, at der er blevet truffet
forskellige afgørelser i identiske sager.
De skadelidte deler ikke den opfattelse. Omvendt har de oplevet en udpræget
ligebehandling i sagsbehandlingen.
Figur 3.12 Forskelle i sagsbehandlingen, sagsbehandlere
Jeg oplevede, at vi måtte træffe vores
interne beslutninger i sager, før vi
havde en afklaring på regeltolkningen
fra eks. F&P eller Stormrådet, for at
sagerne ikke skulle gå i stå (N=89)
Det er min overbevisning, at der var
visse forskelle i sagsbehandlingen af
ellers identiske sager
forsikringsselskaberne imellem (eks. da
reglerne ikke var helt klare) (N=87)
85%
5%
Andel uenige
Andel enige
5%
Andel uenige
85%
Andel enige
Kilde: Rapport vedrørende spørgeskemaundersøgelse af stormfloden 2013 (fig. 4.4.2), Epinion
81
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0082.png
Figur 3.13 Forskelle i sagsbehandlingen, skadelidte
Det er min opfattelse, at min sag overordnet er blevet
behandlet på lige fod med andre lignende sager (N = 916)
59%
28%
Andel uenige
Andel enige
Kilde: Rapport vedrørende spørgeskemaundersøgelse af stormfloden 2013 (fig. 3.3.6), Epinion
Stormbasen har været oplevet som tung, og Stormbasens træghed har i større
udstrækning medført, at selskabernes sagsbehandlere og taksatorer har etableret
parallelle systemer til håndtering af sagerne. Stormbasen er vurderet som et
middelmådigt redskab, som kun har fungeret bedre end forventet ved afslutning af en
sag. Der er undervejs i sagsbehandlingsforløbet løbende foretaget justeringer i
Stormbasen i samarbejde med forsikringsselskaberne for at tilpasse systemet de
gældende regler og praksis.
Figur 3.14 Vurdering af Stormbasen
Gennemsnitlig vurdering af Stormbasens faser, hvor 1 = Meget
problematisk og 5 = Meget problemfrit (N=98)
5
4
3
2
1
Oprettelsen af Indhentning af Afgørelse af en Udbetaling i en Afslutning af en Genbehandling
en sag
oplysninger
skade
sag
sag
af sager – eks.
at ændre
oplysninger,
som var tastet
ind i tidligere
faser
3,7
2,8
2,8
3,0
2,9
2,3
Kilde: Rapport vedrørende spørgeskemaundersøgelse af stormfloden 2013 (fig. 4.5.1), Epinion
De skadelidte var indtil maj 2014 berørt af ikke at kende erstatningsbeløbenes størrelse
og derfor ikke at kunne færdiggøre eller komme i gang med reparationerne af deres
82
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0083.png
ejendomme. Dertil kom, at selskabernes sagsbehandling blev sat i stå i en periode, da
opgørelse af erstatning ikke kunne færdiggøres, før reglerne om erstatning mv. var på
plads. I mange tilfælde måtte selskaberne behandle sagerne to gange. Generelt er
lovgivningsprocessen blevet vurderet som en af årsagerne til, at sagsbehandlingen har
taget for lang tid, både i relation til genbehandling af allerede opgjorte sager og ved
implementering af nye regler i Stormbasen.
Det har således ikke været problemfrit at gennemføre en lovgivningsproces parallelt med
sagsbehandlingsforløbet. Selv om der har været enighed om at gennemføre ændringen,
har processen omkring denne medført frustrationer både hos de skadelidte og hos
selskaberne. Loven blev vedtaget i april 2014, og de nødvendige bekendtgørelser forelå
først i maj 2014. Det hele blev vedtaget med tilbagevirkende kraft. Det betød, at de
skadelidte ved den endelige skadesopgørelse har fået højere erstatninger, end de var
berettigede til under 2010-ordningen.
Figur 3.15 Lovændringer og sagsbehandlingstid (sagsbehandlere)
Jeg oplevede, at den løbende lovgivningsproces gjorde min
sagsbehandlingstid væsentligt længere (N=97)
89%
5%
Andel uenige
Andel enige
Jeg oplevede, at implementering af lovændringer i
Stormbasen forlængede min sagsbehandlingstid væsentligt
(N=96)
88%
5%
Andel uenige
Andel enige
Kilde: Rapport vedrørende spørgeskemaundersøgelse af stormfloden 2013 (fig. 4.6.1), Epinion
3.1.8
Klager i sager fra stormfloden i 2013
Stormrådet har indtil foråret 2017 modtaget i alt 157 klager over forsikringsselskabernes
afgørelser i sager fra stormfloden i 2013. 152 sager er afsluttet. Skadelidte har fået
medhold eller delvist medhold i 11% af de afsluttede sager, 25% af sagerne er forligt,
genoptaget eller trukket tilbage, og i 64% af sagerne har skadelidte ikke fået medhold i
sin klage.
Erfaringerne med klagesagerne viser, at skadelidte især umiddelbart efter afgørelserne i
de første sager klagede over afgørelser, hvor erstatning var afvist med henvisning til
negativlisten. Klagerne i de seneste sager handler derimod om, hvorvidt opgørelserne af
83
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
skaderne er høje nok, og hvornår en skade kan betragtes som direkte hhv. indirekte og
dermed ikke dækningsberettiget.
Stormrådets afgørelser i klagesager fra stormfloden 2013 er i 5 tilfælde indbragt for
domstolene.
Sagerne
handler
om,
hvorvidt
kysterosion
er
omfattet
af
stormflodsordningen, om udlæg foretaget af skadelidte er dækningsberettiget, om
genopførelse af bygning kan betragtes som lovliggørelse, om skadelidtes ejendom er
totalskadet, samt hvorvidt udgifter til advokat er dækningsberettigede. Den sidstnævnte
sag er hævet af sagsøger. Retten i Aarhus stadfæstede Stormrådets afgørelse om
afvisning af skader som følge af kysterosion, da der ikke er hjemmel til dækning heraf
efter stormflodsordningen. Retten i Glostrup stadfæstede tillige Stormrådets afgørelse
om afvisning af erstatning for udlæg i forbindelse med skadesudbedring, da der ikke er
hjemmel til dækning af de af skadelidte foretagne udlæg, med mindre skaden er omfattet
af stormflodsordningen. Skadelidte har anket Byrettens afgørelse. Der er endnu ikke
truffet afgørelse i de resterende 2 sager.
3.1.9
Tilsyn med stormflodssager fra 2013
Erfaringerne med det hidtidige tilsyn vedrørende stormflodssagerne fra december 2013
viser, at der efter en indkøringsperiode generelt er sket korrekt behandling af sagerne.
Dog er der også sket fejlbehandling i flere sager, bl.a. udbetaling af for meget i
erstatning. Fejlene strækker sig fra forkert kalkulation af skadesomfanget i den mildere
ende, hen over udbetaling af erstatning for skader, som ikke skyldes stormflod, fx skader
på hustage, til udbetaling af erstatning for skader, som er eksplicit undtaget dækning i
stormflodsloven, fx skader på ejendomme uden for et dige og haveanlæg, samt
dobbeltudbetalinger.
I afgørelserne vedr. de enkelte tilsyn er der i enkelte sager udstedt påbud. Ellers er der
indtil videre som væsentligste reaktion rejst kritik af selskaberne, da tilsynskonceptet,
bestemmer, at der skal udtales kritik, før yderligere sanktioner kan tages i brug.
Sanktioner
På baggrund af behandlingen af flere sager fra samme forsikringsselskab, hvor der var
udbetalt
erstatning
i
strid
med
loven,
ønskede
Stormrådet
at
skærpe
sanktionsmulighederne. Tilsynskonceptet blev derfor ændret i efteråret 2015, hvorefter
sanktionerne i tilsynet af forsikringsselskabets behandling af sager om stormflod kan
anvendes uafhængigt af hinanden. Der kan således nu umiddelbart udstedes påbud,
hvis fejl i forbindelse med sagsbehandling eller afgørelse er meget grove. Stormrådet
kan endvidere træffe afgørelse om tilbagebetaling af honorar, dog forudsætter dette
fortsat manglende efterlevelse af forudgående påbud.
De hidtidige erfaringer med tilsynet viser, at der i flere sager er udbetalt for høje
erstatninger. Det beløb, fejl kan koste det enkelte forsikringsselskab, kan i mange
tilfælde således være ret beskedent ift. den udgift for stormflodsordningen, som fejlene
kan udgøre, da der alene kan kræves tilbagebetaling af honorar. Der er dermed ikke
nødvendigvis
proportionalitet
mellem
forsikringsselskabernes
handlinger
og
de
sanktioner, der kan tages i brug. Tilbagebetaling af honorar har ikke mærkbare
økonomiske konsekvenser for forsikringsselskaberne ift. den økonomiske konsekvens
ved fejludbetalingen for stormflodsordningen, som kan beløbe sig til flere millioner kr.
84
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0085.png
3.2
3.2.1
STATISTIK
Fordeling på sagstyper for stormfloden 6.-7. december 2013
Isoleret set viser data fra stormfloden i 2013, at helårsbeboelse i gennemsnit får højere
erstatning end fritidsbolig og erhvervsejendomme. Erhvervsskader har dog et generelt
større udsving i erstatning. Nedenstående tabel illustrerer dette og kan derved give en
indikation af, i hvilket omfang skadestypen har haft indvirkning på den høje samlede
erstatningsopgørelse. Der, hvor der har været mulighed herfor, er tallene for stormfloden
i 2006 anført i parentes til sammenligning.
Tabel 3.1 Stormfloden 2013 fordelt på sagskategorier
Kategori
Erhverv
Fritids- og
Sommerhus
Helårsbeboels
e
Hovedtotal
Kilde: Stormrådet
Samlet
sagsopgørelse
109.059.826
316.182.075
422.780.154
848.022.054
Antal sager
(2006)
59
431
(832)
1.199
(1.798)
1.350
(1.313)
2.980
(3.943)
Dyreste sag
14.429.761
2.550.049
12.187.016
14.429.761
Gennemsnit pr.
sag
(2006)
60
253.039
263.705
313.170
284.571
(111.225)
3.2.2
Geografisk fordeling for stormfloden 6.-7. december 2013
Tabel 3.2 Stormfloden 2013 opdelt på regioner
Region
Region
Hovedstade
n
Region
Sjælland
Region
Midtjylland
Region
Syddanmark
Region
Nordjylland
Hovedtotal
Kilde: Stormrådet
Antal
sager
1.310
1.141
279
174
76
2.980
Procent af
sagerne
samlet
44%
38%
9%
6%
3%
100%
Antal
afviste
369
230
109
56
25
789
Procent af
samlet afviste
47%
29%
14%
7%
3%
100%
Afviste i procent
af regionens
sager
28%
20%
39%
32%
33%
26%
Tabellen viser, at der har været markant flere skader i Region Hovedstaden og Region
Sjælland end i de øvrige regioner. Samtidig har der været en mindre andel afviste
anmeldelser i Region Sjælland.
Der er ligeledes en forskel i gennemsnitlige erstatningsopgørelser regionerne imellem,
også fordelt på de tre skadeskategorier.
59
60
Tallene for 2006 er anført i parentes.
Tallene for 2006 er anført i parentes.
85
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0086.png
Tabel 3.3 Stormfloden 2013 opdelt på regioner og sagskategorier
sammenlignet med 2006-stormfloden
Region og
kategori
Region
Hovedstaden
Erhverv
Fritids- og
Sommerhus
Helårsbeboelse
Samlet
sagsopgørelse
(2006)
61
395.264.676
(2.172.137)
64.964.346
166.537.001
163.763.329
399.856.116
(186.843.701)
30.461.264
120.588.496
248.806.357
23.387.624
(207.582.678)
9.489.789
9.235.185
4.662.650
22.625.483
(1.110.279)
2.063.628
18.739.214
1.822.641
6.888.155
(40.740.143)
2.080.799
1.082.179
3.725.177
848.022.054
(438.448.938)
Antal
sager
(2006)
62
1.310
(116)
187
482
641
1.141
(1.732)
102
497
542
279
(1.602)
96
93
90
174
(36)
29
113
32
76
(455)
17
14
45
2.980
(3.941)
Opgørelse
som % af
regionen
Sager
som % af
regionen
Gennemsnitlig
opgørelse
(2006)
63
301.729
(18.725)
347.403
345.512
255.481
350.444
(107.877)
17%
42%
41%
14%
37%
49%
Region
Sjælland
Erhverv
Fritids- og
Sommerhus
Helårsbeboelse
8%
30%
62%
9%
44%
47%
298.640
242.633
459.052
83.827
(129.577)
Region
Midtjylland
Erhverv
Fritids- og
Sommerhus
Helårsbeboelse
41%
39%
20%
35%
33%
32%
98.852
99.303
51.807
130.032
(30.841)
Region
Syddanmark
Erhverv
Fritids- og
Sommerhus
Helårsbeboelse
9%
83%
8%
17%
65%
18%
71.160
165.834
56.958
90.634
(89.539)
Region
Nordjylland
Erhverv
Fritids- og
Sommerhus
Helårsbeboelse
30%
16%
54%
22%
19%
59%
122.400
77.299
82.782
284.571
(111.253)
Hovedtotal
Kilde: Stormrådet
Region
Hovedstaden
tegner
sig
for
de
gennemsnitligt
dyreste
skader
for
erhvervsejendomme og fritids- og sommerhuse, mens Region Sjælland tegner sig for de
gennemsnitligt dyreste skader på helårsbeboelse. Baggrunden for dette ligger dels i
enkeltstående dyre skader på etageejendomme i de to regioner, dels en højere andel af
totalskadede ejendomme. I Region Syddanmark er de store skader gennemsnitligt på
fritids- og sommerhuse, mens det i Region Nordjylland overvejende er på
erhvervsejendomme. For Region Midtjylland er både erhverv og sommerhuse
61
62
Tallene for 2006 er anført i parentes.
Tallene for 2006 er anført i parentes.
63
Tallene for 2006 er anført i parentes.
86
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0087.png
gennemsnitligt dyrere, mens det er Region Sjælland, der giver en høj gennemsnitlig
skadesopgørelse for helårsbeboelse for hele hændelsen.
At skaderne i Region Sjælland og Region Hovedstaden har været særligt omfattende
bekræftes også af en oversigt over sager, hvor genhusning af skadelidte har været
nødvendigt. I nedenstående tabel er sagerne samlet på regionsniveau. Både mængden
af sager samt længden af genhusningen er markant større i de 2 regioner end i de 3
øvrige.
Tabel 3.4 Genhusningsomkostninger for 2013-stormfloden fordelt på
regioner
Region
Region
Hovedstaden
Region
Midtjylland
Region
Nordjylland
Region
Sjælland
Region
Syddanmark
Kilde: Stormrådet
Hensat til
genhusning
7.942.654
102.535
60.000
15.338.887
15.875
Antal mdr.
genhusning
(samlet)
804
13
5
1.420
4
Antal sager
med
genhusning
114
6
2
179
1
Gns. omk.
genhusning
69.672
17.089
30.000
85.692
15.875
Gns. mdr.
genhusning
7,05
2,17
2,50
7,93
4,00
3.3
OPSUMMERING FRA SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE
Nedenfor anføres de samlede konklusioner fra spørgeskemaundersøgelsen og initiativer
i den forbindelse.
Faktaboks 3.2 Konklusioner og initiativer i forlængelse af
spørgeskemaundersøgelsen
Konklusion
Stormrådets erklæring af stormflod
tog for lang tid
Der var uvished om, hvem der
havde ansvaret for processen
(rollefordeling)
Der kunne ikke tilstrækkeligt hurtigt
skabes klarhed over
tvivlsspørgsmål i ordningen
Dialogen (kommunikationen)
mellem henholdsvis
skadelidte
og
forsikringsselskaber og
forsikringsselskaber og
Stormrådets sekretariat var ikke
tilstrækkelig smidig
De mulige erstatninger var ikke
tilstrækkelige (inden lovændringen)
Lovens undtagelser (negativlisten)
Initiativ
Stormrådet samarbejder med Kystdirektoratet og DMI på en
generelt hurtigere procedure for beslutning om stormflod
Der er udarbejdet en egentlig kommunikationsplan
Der er udarbejdet en dækningsvejledning
Der er udarbejdet en egentlig kommunikationsplan
Lovændring, der indebærer større erstatninger og tilpasning af
Stormrådets afskrivningspraksis til forsikringsbranchen
Der er Ikke gennemført initiativer vedr. lovændringer
87
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0088.png
opleves som urimelige, især den
manglende dækning af skader på
løsøre i kældre eller rum under
terræn
Lovens selvrisiko vurderes som for
høj
Det var vanskeligt at indhente
oplysninger til brug for sagernes
afgørelse
Stormbasen (system til
understøttelse af
sagsbehandlingen) er for tung og
træg
Lovgivningsproces, som blev
gennemført sideløbende med
sagsbehandlingen for bl.a. at sikre
de skadelidte en bedre erstatning,
skabte store forsinkelser
Lovændringen betød, at en generel nedsættelse af selvrisikoen
med 3 procentpoint samt et loft over den samlede selvrisiko
Ikke gennemført initiativer
Stormbasen blev både inden og efter lovændringen tilpasset
løbende
Ikke gennemført initiativer
88
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0089.png
4 ERFARINGER MED OVER-
SVØMMELSESORDNINGEN
4.1
2010 TIL 2017
Oversvømmelsesordningen er den nyeste katastrofeerstatningsordning. I forarbejderne
til loven er det forudsat, at oversvømmelsesordningen skal evalueres inden 5 år efter
dens implementering. Behandling af oversvømmelsesordningen i denne rapport udgør
den forudsatte evaluering.
Eksempel 4.1 Elling, Frederikshavn
Området omkring Elling i Frederikshavn Kommune var i perioden fra 1880’erne til
1950’erne landbrugsland. Kirken og en række gårde lå langs en vej på kanten af det høje
flade land mod nord og ådalen mod syd.
Disse ejendomme lå mere end 5 m over ådalen. Så selv om Elling Å inden
hovedreguleringen ofte har oversvømmet ådalen, var der ingen risiko for ødelæggelse af
boliger.
Ved Elling Kirke er bygget mange parcelhuse og noget erhvervsbyggeri mellem 1954 og
1995, jf. nedenstående figurer. Langt det meste af udbygningen er sket på det høje land,
men nogle grunde er lagt i ådalen mellem den gamle vej og vandløbet.
Oversvømmelserne i oktober 2014 viser, at de forebyggende foranstaltninger mod
oversvømmelse fra åen var helt utilstrækkelige smh. med udbygningen med parcelhuse i
perioden 1954-1995. Det står klart, at de lavtliggende områder enten skulle sikres effektivt
mod oversvømmelse eller slet ikke burde være bebygget.
Kortudsnit omkring Elling Kirke ca. 1880.
Bemærk det regulerede vandløb både øst og vest for kirken, afsnørede dele af vandløb
ses med eng-signatur
89
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0090.png
Flyfoto af området omkring Elling Kirke (1954).
Bemærk bebyggelsens uændrede hovedkarakter
Flyfoto af området omkring Elling Kirke (1995).
Bemærk udbygning med parcelhuse vest for kirken og med erhvervsbyggeri
Flyfoto af området omkring Elling Kirke (2014). Elling Å er vist med blåt.
Bemærk bebyggelsens uændrede hovedkarakter, idet der dog er sket hul-udfyldning med
parcelhuse langs vejen i ådalen.
90
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0091.png
I det følgende belyses det, om de overordnede krav og ønsker til ordningen er blevet
imødekommet i forbindelse med de hændelser, der har været siden ordningens
indførelse i 2010. Vurderingerne bygger på oplysninger fra Stormrådet, DMI og
Miljøstyrelsen. Samtidig vil mange af erfaringerne vedr. stormflodsordningen og de
efterfølgende
hinanden.
Overordnet kan det konkluderes, at ordningen har fungeret tilfredsstillende ift. at sikre
skadelidte en erstatning. Der har været en række justeringer undervejs. Det drejer sig
bl.a. om Miljøstyrelsens rolle som ekspert på vandløb og søer samt faglige udtalelser
derfra i forbindelse med oversvømmelser. Endvidere er reglerne om erstatning justeret i
2014, så de blev identiske med erstatningsreglerne for stormflod.
initiativer
også
få
effekt
for
sagsbehandlingen
under
oversvømmelsesordningen, idet de to ordninger i deres grundstruktur minder meget om
Faktaboks 4.1 Rollefordelingen for aktørerne ved oversvømmelse
DMI
udsender varslinger i forbindelse med kraftig regn og skybrud. DMI afgiver endvidere efter
aftale meldinger til Stormrådet, hvis der i et område har været mere end 50 mm regn i løbet af 24
timer.
SKADELIDTE
anmelder skader efter oversvømmelse til sit forsikringsselskab og forestår som
udgangspunkt selv udbedringen af skader efter oversvømmelse.
FORSIKRINGSSELSKABET
modtager anmeldelser om skader efter oversvømmelse og
videresender anmeldelserne til Stormrådet efter undersøgelse af, om skadelidte har en gyldig
brandforsikring.
TAKSATOR
opgør skaderne efter oversvømmelse i samarbejde med skadelidte som baggrund for
en afgørelse af erstatningsspørgsmålet.
MILJØSTYRELSEN
afgiver på baggrund af en eller flere konkrete anmeldelser en udtalelse til
Stormrådet, om en anmeldt oversvømmelse er omfattet af ordningen, og om den er skyld i de
anmeldte skader. Udtalelsen baserer sig på vandstandsmålinger fra målestationerne i vandløb og
søer samt evt. andre observationer.
STORMRÅDET
træffer afgørelse om, hvorvidt skader
erstatningsberettigede, og hvor stor en erstatning skadelidte får.
efter
en
oversvømmelse
er
4.1.1
Generelt
med
oversvømmelsesordningen
ligner
erfaringerne
med
Erfaringerne
stormflodsordningen, bl.a. ift. gennemsigtighed og usikkerhed om dækningsomfanget.
Det har specielt i starten af oversvømmelsesordningens eksistens skabt misforståelser,
at skadelidte først skulle anmelde skaden til sit forsikringsselskab, for derefter, ved en
afvisning derfra, at anmelde skaden en gang til, nu på en anden blanket til Stormrådet.
Desuden har det medført frustration, at skadelidte ikke har kunnet sende anmeldelsen
direkte til Stormrådet, men at den har skullet sendes via forsikringsselskabet.
Samtidig har forsikringsselskaberne ofte valgt at vente på, at Stormrådet skulle træffe
beslutning om, hvilke bygninger eller egentlige områder, der var ramt af oversvømmelse
fra vandløb og søer, før selskaberne tog endelig stilling til dækningen. På den måde har
forsikringsselskaberne haft bedre mulighed for at vurdere, om klausulerne om nul-
dækning af oversvømmelsesskader skulle bringes i anvendelse.
91
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0092.png
I flere tilfælde har det betydet, at anmeldelsesfristen til Stormrådet er blevet overskredet.
Af
hensyn
til
skadelidte har
Stormrådet i
sådanne tilfælde dispenseret
fra
anmeldelsesfristen.
4.1.2
Umiddelbare vurderinger
Miljøstyrelsen har siden juli 2012 foretaget 20 umiddelbare vurderinger ved kraftigt
regnvejr, og i 5 tilfælde blev det vurderet, at oversvømmelsesordningen kunne aktiveres.
Fremgangsmåden med brug af umiddelbare vurderinger fra Miljøstyrelsen er ikke et krav
i lovgivningen, men har været et ønske fra forsikringsbranchen, som Stormrådet har
imødekommet, idet det kan være medvirkende til at skærpe opmærksomheden på en
mulig hændelse omfattet af oversvømmelsesordningen og på den måde skabe grundlag
for, at skaden ikke udvikler sig mere end højst nødvendigt. De umiddelbare vurderinger
fra Miljøstyrelsen og forud for disse også meddelelserne fra DMI om, at der har været et
kraftigt regnvejr i et område, publiceres på Stormrådets hjemmeside samme dag som
meldingen fra DMI modtages. Det er aftalt med Miljøstyrelsen, at en umiddelbar
vurdering af et kraftigt regnvejr skal sendes til Stormrådet inden for 5 kalenderdage.
Der foreligger ikke nogen egentlige tilkendegivelser fra skadelidte eller andre
interessenter om disse tiltag, men Stormrådet vurderer, at tiltagene er medvirkende til at
fremme
informationen
og
kommunikationen
mellem
skadelidte
og
dennes
forsikringsselskab, hvortil en anmeldelse om skader efter oversvømmelse skal sendes.
4.1.3
Erstatningsopgørelse
I begyndelsen var kendskabet til opgørelsesprincipperne i oversvømmelsesordningen
ikke gode nok. Usikkerheden omkring skadeopgørelse har bevirket, at en del opgørelser
er blevet forelagt en overtaksator til kvalitetssikring. Konsekvensen heraf har været
længere sagsbehandlingstider end tilsigtet.
Forbedringsinitiativer
For at få en bedre viden om skadesopgørelse ved oversvømmelser introducerede
Stormrådet erfaringsmøder med forsikringsselskabernes taksatorer og sagsbehandlere.
Der har været afholdt 5 møder, hvor forskellige temaer vedr. ordningen har været
drøftet.
64
Senest er møderne udvidet til også at indeholde drøftelser af spørgsmål om
stormflod. Stormrådets sekretariat har oplyst, at tilslutningen til møderne har været stor,
og udbyttet ifølge forsikringsselskaberne har også været stort. Det er derfor tanken at
fortsætte med disse møder i fremtiden for at bevare fokus på området.
Til yderligere sikring af kvaliteten af skadesopgørelserne har Stormrådet endvidere
indgået en fast aftale med 4 overtaksatorer, som på konsulentbasis skal bistå
sekretariatet med gennemgang af opgørelserne.
4.1.4
Udtalelser fra Miljøstyrelsen
I starten var Miljøstyrelsens undersøgelser ganske omfangsrige, inden en udtalelse
kunne afgives. Samtidig var der problemer med at få alle oplysninger om vandstande og
oversvømmelser
indsamlet
effektivt.
Det
har
i
flere
tilfælde
betydet,
at
sagsbehandlingstiden har været for lang. I nogle sammenhænge har Miljøstyrelsen rettet
henvendelse til en kommune for at få en udtalelse vedr. oversvømmelsen. Kommunerne
kan ofte bidrage med lokalkendskab til at supplere og kvalificere Miljøstyrelsens
64
Møderne har været afholdt i juni 2011, september 2013, november 2014, september 2015 og november 2016.
92
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0093.png
udtalelse til Stormrådet. Kommunerne er imidlertid ikke iht. lovgivningen forpligtet til at
bidrage med udtalelser til Stormrådet. Derfor kan prioriteringen heraf være mindre.
Et udpluk blandt Miljøstyrelsens henvendelser til kommunerne viser, at svartiden har
været knap 8 arbejdsdage i gennemsnit.
Forbedringer
For at effektivisere sagsbehandlingen i Stormrådet har Miljøstyrelsen skåret sine
udtalelser til, så de koncentreres om at indeholde de relevante og nødvendige
oplysninger for at Stormrådet kan træffe afgørelse i en oversvømmelsessag. Samtidig er
det besluttet, at hvis Miljøstyrelsen ikke har alle relevante oplysninger i en sag, kan de
fremsendes
senere,
hvis de
ikke
har
direkte
betydning
for
afgørelsen
om
skadesopgørelsen ift. skadelidte. Har oplysningerne kun betydning for spørgsmålet om
evt. regres, kan de fremsendes senere med en revideret udtalelse. Der er desuden aftalt
halvårlige møder for Stormrådet og Miljøstyrelsen for at holde fokus på effektivitet i
samarbejdet.
4.1.5
a)
Sagsbehandling mv.
Sagsstyringssystem
Sagsbehandlingen foregår ikke via Stormbasen, men derimod via lagring af data i
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens esdh-system. Dette indebærer potentielle fejl, da
præsentationen af data i et esdh-system ikke er beregnet til denne type sager. I perioder
med mange sager er det endvidere en udfordring, at data ikke kan fremdrages på
samme måde som i et sagsbehandlingssystem som Stormbasen, da sagsbehandlingen
og den løbende kontrol med, at økonomien i ordningen hænger sammen,
vanskeliggøres.
b) Stormrådets styring af processen
Den formelle sagsgang risikerer at blive meget tung, da Stormrådet først afgør, om der
er tale om en erstatningsberettiget oversvømmelse, efter der foreligger en udtalelse fra
Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen har en tidsfrist på 22 arbejdsdage til at komme med
udtalelsen. Herefter kan forsikringsselskabets taksator formelt opgøre skaden. Anvendes
det tilladte tidsforbrug fuldt ud, er skadelidte dermed overladt til en meget lang uvished
om sagens udfald.
c)
Regres
Muligheden for at gennemføre regres ift. tredjemand, herunder kommunerne, var en
grundlæggende forudsætning i forbindelse med oversvømmelsesordningens introduktion
i 2010. Stormrådet har overvejet regres i de sager, hvor der har været grund til at mene,
at ansvaret for en given oversvømmelse har kunnet placeres hos tredjemand. De
nærmere overvejelser har imidlertid i alle tilfælde ført til, at et regreskrav er blevet
opgivet. Stormrådet har fx fundet, at bevisbyrden for en kommunes evt. overtrædelse af
regulativerne for de offentlige vandløb ikke har kunnet løftes, da vandløbsloven ikke
indeholder entydige krav til kommunernes vedligeholdelse af de enkelte vandløb.
Ligeledes er der ikke centralt fastsat krav i kommunernes regulativer, idet det er overladt
til de enkelte kommuner konkret og lokalt at fastsætte deres egne bestemmelser.
65
65
Der stilles ikke krav i vandløbsloven til præcisionen i kommunernes vandløbsregulativer. Regler for
vandløbsvedligeholdelsen er beskrevet i vandløbslovens kapitel 7: Alle vandløb skal vedligeholdes således, at det enkelte
vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres. På den baggrund udarbejder vandløbsmyndigheden (kommunen)
93
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0094.png
I enkelte tilfælde er disse overvejelser blevet kombineret med procesøkonomiske
overvejelser, da erstatningsbeløbene i alle tilfælde ville have været begrænsede.
4.2
STATISTIK (2010-2015)
Oversvømmelsesordningen trådte i kraft 1. juli 2010 og har været i brug ved 15
hændelser siden. Der har været 2 år med 3 hændelser og et enkelt år med 4 hændelser.
Se nedenstående tabel.
Figur 4.1 Antal oversvømmelseshændelser 2010-2016
Antal oversvømmelseshændelser fordelt på år
4
3
2
1
0
'10
'11
'12
'13
Oversvømmelse
Kilde: Stormrådet
'14
'15
'16
Målt på antal sager kan oversvømmelseshændelserne inddeles i to kategorier: Små
hændelser og store hændelser.
66
Modsat for stormflodshændelserne ses der dog ikke en
stigende gennemsnitsomkostning pr. sag, jo større hændelserne er. Det statistiske
materiale er dog mere usikkert her, da der har været færre sager og hændelser end for
stormflod.
Tabel 4.1 Oversvømmelseshændelser opdelt i små og store
Kategori
Lille
Stor
Antal
hændelser
Samlet antal
sager
Samlet
opgørelse
Gennemsnit pr
hændelse
Gennemsnit pr.
sag
11
3
184
418
22.995.146
32.104.015
2.090.468
10.701.338
124.974
76.804
Kilde: Stormrådet
Note: Alle beløb er pris- og lønreguleret til 2015 niveau. Data indeholder en usikkerhed, da der
fortsat er igangværende sagsbehandling på sager efter hændelserne i 2014 og 2015.
selv regulativer for og udfører vedligeholdelsen af vandløbene. For så vidt angår private vandløb er der ingen krav om
regulativer for vandløbenes vedligeholdelse.
66
Små hændelser defineres som hændelser med op til 60 sager, mens store hændelser er hændelser med mere end 60
sager.
94
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0095.png
4.2.1
Generel hændelsesstatistik
Figur 4.2 viser sagsantal og samlet opgørelse for de små oversvømmelseshændelser.
Disse hændelser kendetegnes ved en stor relativ variation i sagsantal og gennemsnitlig
opgørelse. Hændelsen fra august 2010 sammen med hændelserne efter lovændringen i
2014 tegner sig for den højeste gennemsnitlige opgørelse.
Figur 4.2 Små oversvømmelseshændelser
Antal sager
80
60
40
20
-
Små oversvømmelshændelser
Mio. kr.
10,00
8,00
6,00
4,00
2,00
0,00
Antal ikke-afviste
Kilde: Stormrådet
Antal afviste
Samlet opgørelse - Plreg
Figur 4.3 viser sagsantal og samlet opgørelse for de store oversvømmelseshændelser.
For de store oversvømmelseshændelser er der et relativt svagt statistisk grundlag, da
der kun er indtruffet tre hændelser i denne kategori. Der ses dog ligeledes her en højere
gennemsnitsomkostning efter lovændringen i 2014, til trods for at antallet af ikke-afviste
skader ligger relativt ens for de tre hændelser.
4.2.2
Fordeling
på
sagstyper
–
bygningsbenyttelse
(helårsbeboelse,
sommerhuse, erhverv), løsøre mv. samt geografi
Oversvømmelseshændelserne er typisk kendetegnet ved at ramme geografisk
afgrænsede områder, og heraf også samme type af skader.
Bygning og løsøre er beskadiget ved alle hændelser, men også skader på afgrøder på
rod er hyppige for ordningen.
De enkelte hændelser er primært centreret omkring enkelte regioner. Hændelsen i
januar 2011 adskiller sig fra dette ved at være en tøbrudshændelse, der således har
givet vand i større dele af landet. Ligeledes er hændelsen i december 2013 særlig ved,
at der her er flere åer med afløb mod havet, der er blevet oversvømmet som følge af
tilbageløb fra havet.
Oversvømmelseshændelserne er ift. stormflodshændelserne kendetegnet ved en højere
hyppighed, men mindre gennemsnitlige omkostninger pr. hændelse, både grundet lavere
sagsantal og lavere gennemsnitlige omkostninger pr sag. Begge hændelsestyper er
kendetegnet ved stor variation i sagsantal og gennemsnitsomkostninger, samt spredning
i skadestyper og geografi. Det skal dog bemærkes, at det statistiske materiale for
oversvømmelseshændelserne er begrænset grundet ordningens kortere eksistens.
95
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0096.png
5 ERFARINGER MED
STORMFALDSORDNINGEN
5.1
EVALUERING I 2012 OG STORMFALD I 2013
Stormfaldsordningen er ikke blevet ændret siden lovens vedtagelse i 2000.
I det følgende belyses, om de overordnede krav og ønsker til ordningen er blevet
imødekommet. Vurderingerne bygger på en evaluering fra 2012 samt erfaringerne efter
2013-stormene.
Faktaboks 5.1 Rollefordelingen for aktørerne ved stormfald
MILJØSTYRELSEN
afgiver på baggrund af foretagne undersøgelser hos skovforeninger og
statsskovridere en udtalelse til Stormrådet, om der har været stormfald i en eller flere landsdele.
Efter erklæring af stormfald forestår Miljøstyrelsen også udbetaling af det ansøgte og bevilgede
tilskud til oprydning og gentilplanting.
STORMRÅDET
træffer afgørelse om, hvorvidt der har været stormfald i en eller flere landsdele efter
en storm og træffer afgørelse om tilsagn og evt. tilbagebetalinger under ordningen, på baggrund af
indstilling fra Miljøstyrelsen. Endvidere godkender Stormrådet de instrukser, der ligger til grund for
Miljøstyrelsens administration af ordningen.
SKOVEJERE
anmelder skader efter stormen til deres forsikringsselskab (T1), og derefter til
Stormrådet (T2).
FORSIKRINGSSELSKABET
modtager anmeldelser om stormfald og videresender anmeldelserne til
Stormrådet efter undersøgelse af, om skadelidte har en gyldig stormfaldsforsikring for det
pågældende areal.
EU-KOMMISSIONEN
godkender ordningen, dels ift.
medfinansiering med midler under landdistriktsprogrammet.
EU-statsstøtteregler
dels
ift.
evt.
Der blev i 2012 foretaget en evaluering af stormfaldsordningen på vegne af Stormrådet
og
Miljøstyrelsen.
67
I
Rapporten
fra
evalueringen
konkluderede
evaluator,
at
stormfaldsordningen altovervejende har været en succes og i meget høj grad har
bidraget til en hurtig tilplantning af private stormfaldsarealer med robuste beplantninger i
overensstemmelse med sit formål. Det blev dog også konkluderet, at ordningen fremstår
som administrativt tung og vanskeligt forståelig for den enkelte skovvejer. På den
baggrund og på baggrund af erfaringer fra stormfaldet i 2013 er der identificeret en
række forhold, der kan ændres eller justeres med henblik på at sikre en bedre og
hurtigere sagsbehandling.
Forbedringsinitiativer
På baggrund af evalueringen i 2012 anbefalede Stormrådet i sommeren 2013 en række
ændringer til ordningen. Overordnet anbefalede Stormrådet, at tilskud fremover ydes
som et grundtilskud med mulighed for enkelte tillæg eller tilvalg (tilvalgsmodel).
Forudsætningen for at modtage grundtilskud var bl.a. anvendelse af mindst 50% robuste
træarter. Tilskudssatserne blev endvidere revideret, således at det blev relativt mindre
økonomisk attraktivt at plante løvtræer frem for nåletræer.
Stormrådet foreslog endvidere følgende ændringer:
67
Evaluering af Stormfaldsordningen, Orbicon/Epinion, 2012
96
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
•
•
•
•
•
•
•
At tilskud fremover kun skulle ydes efter fladefald.
At den nedre grænse, for at et givent areal kan indgå i ordningen, skulle hæves fra
0,2 ha til 0,5 ha.
Fjernelse af kravet om at der ikke ydes tilskud til et stormfældet areal svarende til
1/60 del af skovens bevoksede areal før stormfald.
At en række mindre attraktive tilskud til bl.a. såning, forkulturer, mv. udgik af
ordningen.
At der fremover skulle ydes tilskud til ammetræer samt bevaring af op til 5 stående
robuste store træer pr. ha. til naturligt henfald (frøtræer).
At der ikke længere i tilskudsmæssig sammenhæng skal skelnes mellem gode og
magre jorde.
At en tilskudsmodel med ned til 25% robuste arter udgår af ordningen.
Ændring af tilskudssatser, en større grad af frihed til at vælge træarter til beplantningen
og muligheden for at indføre tilskud til ammetræer samt træer til naturligt henfald (frøfald)
er blevet gennemført i den vejledning, der danner grundlag for behandlingen af
tilskudsansøgninger efter 2013-stormfaldet. De tiltag, der var møntet på at forsimple
ordningen, herunder at lade spredt fald udgå af ordningen, er endnu ikke gennemført, da
disse kræver ændringer i regelgrundlaget.
Nedenstående anbefalinger fra evaluator har dog ikke været genstand for drøftelser i
Stormrådet, idet rådet fandt, at de burde behandles i forbindelse med en mere
omfattende evaluering af lovgrundlaget:
•
•
•
Indførelse af mulighed for at kunne tegne forsikring, når en skov overdrages til et
familiemedlem.
Indførelse af mulighed for, at fx kommuner, menighedsråd og andre ikke-personligt
ejede skove kan opnå tilskud.
Justering af formålet med stormfaldsordningen.
5.2
SÆRLIGE PROBLEMSTILLINGER I ORDNINGEN
I forbindelse med 2013-stormene identificerede Stormrådet en række særlige
problemstillinger i forbindelse med stormfaldsordningen. De gennemgås nedenfor.
5.2.1
Erklæring af stormfald
En klar, entydig og operationel definition af stormfald er en forudsætning for at erklære
stormfaldet. Den nuværende definition indebærer, at der skal være væltet træer
svarende til 1 årshugst i en eller flere landsdele. Dette krav skal ses i sammenhæng
med, at der er tale om en katastrofeordning, hvorfor stormfaldet skal have et omfang,
som har en national effekt. Definitionen forudsætter en geografisk afgrænsning af en
landsdel, pålidelig opgørelse af stormfaldsvolumen i den givne landsdel samt statistik for
årshugsten i samme. Følgende udfordringer er knyttet til ovenstående definition:
•
•
Begrebet ”en landsdel” er ikke entydigt defineret i loven. Problemstillingen blev
aktualiseret med 2013-stormene, hvor begrebet ”en landsdel” var kilde til diskussion.
Statistiske opgørelser for årshugster, der p.t. er tilgængelige fra fx Danmarks
Statistik, afspejler ikke nødvendigvis de gængse opfattelser af en ”landsdel”.
97
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
Opgørelsen af stormfældet volumen i en ”landsdel” opgøres p.t. på baggrund af bedst
mulige
skøn
over
stormfældet
volumen
fra
Miljøstyrelsen
med
input
fra
skovbrugserhvervet. Det er forbundet med stor vanskelighed og betydelig usikkerhed
inden for relativt kort tid at skønne omfanget af stormfald i en ikke defineret landsdel.
Der er derfor behov for at finde en entydig, operationel og objektiv metode til brug for
erklæring af stormfald. Samtidig vil det være en forbedring, hvis der kan findes objektive
metoder
for
opgørelsen
af
stormfaldets
omfang
baseret
på
radarbaseret
satellitovervågning. Stormrådet har gennemført et projekt herom med et umiddelbart
positivt resultat.
5.2.2
Uklar ansvarsfordeling og kommunikation
Entydig, hurtig og præcis information og ansvarsfordeling er vigtigt ved stormfald. Flere
ministerier, to forsikringsselskaber et forsikringsmæglerselskab og to brancheforeninger
er involverede i administrationen af stormfaldsordningen. Det fordrer en helt entydig
opgavebeskrivelse og ansvarsfordeling mellem de forskellige parter. En tydelig
procedure på tværs af aktører og en løbende ajourføring heraf vil derfor have afgørende
betydning. Erfaringer har vist, at nedskrevne procedurer er vigtige for at kunne undgå
unødige fejltagelser, misforståelser og forsinkelser af tilskudsudbetalingen.
5.2.3
Simplere administration
Når stormfaldsordningen aktiveres, er forventningen, at tilskuddet kan ydes hurtigt og
effektivt. For at sikre dette, er følgende ændringer og justeringer nødvendige for at lette
administrationen af ordningen.
Flyfotografering
Efter stormfald er det umuligt at færdes og opmåle skadesomfang i skoven. Flyfoto af de
stormfaldsramte områder er en forudsætning for administrationen af ordningen, dels så
ansøger kan indtegne de stormfældede arealer på tilskudsansøgningen, dels så
Miljøstyrelsen kan verificere skadernes omfang.
Oplysninger om skovenes beliggenhed fra anmeldelsen til forsikringsselskabet (T1)
udgør som udgangspunkt grundlaget for registrering af områder, der skal overflyves og
fotograferes. Efter stormen i 2005 erfarede Miljøstyrelsen, at flere forsikringsforhold kun
var registreret på ejendomsnummeret for hovedbygningen på ejendommen, hvorfor ikke
alle relevante skovarealer (litra) blev registreret. For stormfaldet 2013 indgik Stormrådet i
et fælles EU-udbud med flere andre ministerier ift. flyfotografering af hele Danmark. Efter
2013-stormene var de sidste luftfoto færdige ca. 1 år efter stormfaldet. Dette harmonerer
ikke med ønsket om en hurtig og effektiv administration.
Der er behov for at finde en metode til hurtige flyfotograferinger, men dette er ikke muligt
pga. af følgende forhold:
•
Der foreligger ikke et beredskab vedr. flyfotografering, og omkostningerne til
fotograferingen forudsætter som regel et EU-udbud, som kan strække sig over
adskillige måneder.
•
Forsikringsselskaberne har ikke præcis, tilgængelig information om de forsikrede
arealers beliggenhed, der hurtigt kan kobles med stormfaldets udbredelse.
98
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
Optimeret brug af digitale platforme og nye krav fra EU
Anmeldelse af stormskadede arealer sker direkte til forsikringsselskabet. Ansøger
indtegner sine stormfældede arealer på et fysisk kort til forsikringsselskabet. Billederne
sendes fra forsikringsselskab til Stormrådet og derfra til Miljøstyrelsen. Billederne udgør
dokumentation for, at de stormfaldsramte arealer er forsikrede og dermed potentielt
berettigede til tilskud.
Der er samlet tale om en tidskrævende håndtering af fysiske billeder. Af hensyn til en
hurtigere og smidigere administration bør der overvejes en digitalisering af hele dette
område,
så
anmeldelser
og
vurderinger
sker
elektronisk
via
geografiske
informationssystemer (GIS polygoner). Det forudsætter dog, at forsikringsselskaberne
har registreret de forsikrede områder elektronisk i geografiske informationssystemer
(GIS polygoner) eller lignende.
Ønsket om en hurtig håndtering af ordningen og brug af digitale platforme skal også ses i
lyset af nye krav fra EU-Kommissionen. I modsætning til tidligere kræver EU-
Kommissionen, at gentilplantning ikke er påbegyndt inden ansøgning om tilskud til
gentilplantning er indsendt. Er det krav ikke opfyldt, er udgifterne ikke tilskudsberettigede
med EU-midler.
5.2.4
Simpel og omkostningseffektiv kontrol
Stormfaldsordningen skal være med til at sikre, at samfundet opnår mest muligt robust
skov. Ordningen skal være let forståelig for ansøger og leve op til gældende EU-
lovgivning, Kommissionens krav og betingelser for medfinansiering af gentilplantning af
robust skov efter stormfald. Endelig skal ordningens administrative omkostninger til
kontrol stå i et rimeligt omfang til effekten af ordningen. Erfaringerne fra 2013-stormene
peger på udfordringer, der bør adresseres. Udfordringerne skal ses i lyset af de generelt
stigende krav til kontrol, der er sket siden ordningens oprettelse i 2000.
Krav og betingelser for at indgå i ordningen er delt op i krav til hele den skov, der er ramt
af stormfald, samt til den enkelte stormfaldsflade i skoven.
En række af de krav, der stilles i ordningen, er yderst vanskelige og dyre at kontrollere i
praksis, fx at:
•
•
I skove, hvor procenten af løvtræ før stormfaldet var mindre end 10, skal mindst
10% af det areal, der gives tilskud til, gentilplantes som løvtræ.
Skovens løvtræareal før stormfaldet skal fastholdes eller øges.
Frem til udbetaling af sidste rate af tilskuddet gælder endvidere følgende krav til de dele
af fredskoven, der ikke er ramt af fladefald:
•
•
Eksisterende robuste bevoksninger, herunder ydre og indre bryn, må ikke udskiftes
med mindre robuste bevoksningstyper.
Eksisterende løvtræsbevoksninger skal bevares som løv.
Ovenstående krav kontrolleres både i forbindelse med tilsagn og efterfølgende ved
kontrol i en periode efter gentilplantningen. Kravene rækker ud over det, der ydes tilskud
til, idet der også stilles krav til de dele af skoven, hvortil der ikke ydes tilskud. Hensynet
bag regelsættet har været at sikre opbygning af robust skov. Ovenstående krav er dog
vanskelige og omkostningskrævende at kontrollere i praksis og værdien ift. opbygning af
robust skov vurderes ikke umiddelbart at stå mål med omkostningerne.
99
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0100.png
Tilsvarende problemstilling gør sig gældende for vejledningens krav, om at der skal
gentilplantes med en væsentlig andel hjemmehørende træarter.
68
Skovejer har 6 år fra
tilsagn til at gennemføre sin tilplantning og kan vente til det 6. år med tilplantningen.
Miljøstyrelsen kan ikke løbende i forbindelse med kontrol af indberetninger af
gentilplantninger konstatere, om kravet er overholdt. Det kan derfor blive aktuelt i år 6 at
skulle gennemføre en kontrol af samtlige arealer, der har fået tilskud for at konstatere,
om kravet er opfyldt, hvilket er omkostningskrævende.
I lyset af ovenstående bør det overvejes, om krav og kriterier for tilskud kan forsimples,
så ordningen bliver væsentligt lettere at administrere og kontrollere.
I forlængelse af ovenstående kræver EU-Kommission i modsætning til tidligere, at alle
indberettede etaper skal besigtiges fysisk. Ved fysisk besigtigelse undersøges det, om
der er sammenhæng mellem tilsagn og gennemførte aktiviteter. Fysisk besigtigelse af
arealer er omkostningskrævende og rejser spørgsmålet, om der skal fastsættes en
bagatelgrænse for, hvor små arealer man kan indberette ad gangen.
5.2.5
Tilskudsmodellen – nye og gamle tilskud
Der blev i forbindelse med stormene i 2013 introduceret nogle nye tilskudstyper, tilladte
tilplantningsmønstre samt tilskudssatser. Selv om skovbruget almindeligvis har en lang
tidshorisont, kan effekterne allerede nu evalueres for visse af tiltagene.
5.2.5.2 Træer til naturligt frøfald
Robuste træer til naturligt frøfald blev introduceret efter stormene i 2013. Træerne må
aldrig fjernes, og bl.a. derfor har Stormrådet overvejet at lade træerne tinglyse på
arealet. Tinglysning er i denne forbindelse imidlertid administrativt besværligt og
omkostningskrævende. Tilskuddet udgør 500 kr. pr. træ, og omkostningerne forbundet
med tinglysning er estimeret til ca. 2.000 kr. pr. ejendom.
Erfaringer viser, at tilskuddet er meget lidt anvendt. Samlet set er der efter stormfaldet i
2013 ydet tilsagn om bevaring af træer på 7 ejendomme. Forklaringen er sandsynligvis,
at ansøgere finder det administrativt tungt at skulle redegøre for enkelttræers placering.
Der er ikke fundet en effektiv metode til at sikre og kontrollere deres bevarelse uden at
skulle tinglyse træerne.
5.2.5.3 Tilskudssatser mv.
Stormrådet anbefalede på baggrund af evalueringen af ordningen en ændret
tilskudsstruktur, hvor det blev relativt mindre fordelagtigt at plante med løvtræer frem for
nåletræer. Udmøntningen efter stormfaldet i 2013 er kendetegnet ved en større andel af
robuste nåletræskulturer set ift. stormfaldene i 1999 samt 2005, hvor der overvejende
blev tilplantet med løvtræskulturer. På baggrund af gennemgang af tilskudsarealernes
geografiske beliggenheder, er det den forstfaglige vurdering, at udmøntningen af
ordningen i 2013 afspejler en forbedring ift. tidligere, idet der er skabt en bedre balance
mellem valg af træart og de lokale dyrkningsforhold. Dette er i overensstemmelse med
evalueringen af ordningen fra 2012 og Stormrådets efterfølgende anbefalinger til
udmøntning af ordningen.
68
Af lov om stormflod og stormfald § 1, stk. 3 fremgår det, at robust skov indeholder en væsentlig andel hjemmehørende
arter.
100
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0101.png
Erfaringen har dog vist, at en række skovejere har valgt at plante løvtrækulturer til
tilskudssatsen for 80% valgfrie robuste arter med et tilhørende krav til plantetal på 3.000
planter pr. ha. Med henblik på at sikre en god kulturstart især i løvtræskulturer er det
hensigtsmæssigt at plante med mindst 4.000 planter pr. ha. Ovenstående rejser
spørgsmålet om, hvorvidt tilskudssatsen for løvtrækulturerne har været sat for lavt.
5.2.6
Forholdet til basisforsikringen
Det er en forudsætning for tilskud, at ejer har en basisforsikring for det stormfaldsramte
areal. Basisforsikringen skulle have været tegnet inden den 31. august 2001, med
mindre der var tale om ejerskifte ved overdragelse, eller skoven var nyetableret. Disse
krav udelukker arvinger til skov fra stormfaldsordningen i de tilfælde, hvor skovejer ikke
har fået tegnet basisforsikring inden fristens udløb.
Basisforsikringen for skoven skal desuden opretholdes i mindst 15 år efter, at sidste rate
af tilskuddet er udbetalt. Opsiges forsikringen før de 15 år, skal tilskuddet tilbagebetales.
Forsikringsselskabernes måde at opdatere forsikrede arealer gør det vanskeligt at føre
en systematisk og effektiv kontrol af, om forsikringen opretholdes i den krævede periode.
Der er behov for en metode til entydig og løbende opdateret identifikation af, hvilke
arealer der er omfattet af en basisforsikring., som kan kobles med de skovarealer, der
har modtaget tilskud mhp. kontrol af 15-årskravet. Dette kan fx gøres i geografiske
informationssystemer.
5.3
5.3.1
STATISTIK (1999, 2005 OG 2013)
Udbetalte tilskud
Idet der er væsentlig forskel i geografiske opgørelsesmetoder, tilskudskategorier mv.,
behandles hovedparten af data fra stormfaldet i 2013 ift. gentilplantning mv. særskilt i
afsnit 5.3.3.
Tabel 5.1 Oversigt over bevillinger og antal tilsagn efter 1999, 2005 og
2013-stormene.
Stormfaldsår
1999/2000
2005
2013
Antal
bevilligede
tilskudssager
2.442
610
206
Antal
ha med
tilskud
11.834
4.282
882
Tilskud i
mio. kr.
429
150
23
Ha
omkostningen
(1000 kr.)
36,3
35,0
26
Stormfaldsskader
i alt DK (mio.
kubikmeter)
3.619.
1.985
1.865
Note: Beløbene er ikke indeksreguleret
Af tabellen fremgår det, at omkostningerne pr. ha. for 2013-stormfaldene er væsentligt
lavere end for de to tidligere stormfald. Et forhold der bl.a. er begrundet i lavere
plantetalskrav sammenholdt med tidligere stormfald, samt at ansøgere i højere grad har
gentilplantet med robuste nåletræskulturer frem for de noget dyrere løvtræskulturer.
Stormfaldet 2013 er endvidere kendetegnet ved, at en lille andel af de skadelidte har
ansøgt om gentilplantningstilskud. De private forsikringsselskaber har udbetalt erstatning
til 2.300 ha. Samlet set er der ydet tilskud til gentilplantning efter stormfald til ca. 900 ha.
101
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0102.png
Stormfaldet 2013 var kendetegnet ved væsentligt mere spredt fald end ved tidligere
stormfald, hvilket pga. de særlige krav til tilskud ved spredt fald kan forklare de
arealmæssigt beskedne tilskudsansøgninger.
Dertil er det sandsynligt, at en række skovejere med relativt små tilskudsberettigede
stormfaldsarealer ikke har ansøgt pga. de høje administrationsomkostninger ift. det
opnåelige tilskud. Endelig er det også muligt, at en række skovejere finder tilskuddet for
lavt.
Ordningen har efter stormfaldene i 1999 og 2005 været medfinansieret af EU, hvorfra
der samlet set er modtaget ca. 130 mio. kr. i refusion. EU medfinansierer ikke
gentilplantning efter stormfaldet i 2013. Der har endvidere under ordningen været afholdt
omkostninger til anlæg og drift af vandlager efter 1999-stormen til en samlet omkostning
på 33 mio. kr.
5.3.2
Geografisk fordeling og typer af tilskud 1999 og 2005
Stormfaldene har primært ramt Jylland i den periode, hvor stormfaldsordningen har
været aktiv. For stormfaldene i 1999 samt i 2005 fremgår arealer med tilskud fordelt på
Miljøstyrelsens daværende lokale enheder.
Figur 5.1 Stormfaldsramte arealer i ha med tilskud fordelt på
Miljøstyrelsens daværende lokale tilskudsenheder
Kilde: Miljøstyrelsen
Stormfaldet i 2005 ramte primært det nordlige Danmark, mens stormfaldet i 1999 især
ramte de sydlige egne af landet, hvor Sønderjylland var særdeles hårdt ramt. Det er
primært nåletræ, der vælter i storme og især sitka- og rødgran. Af stormene i 1999, 2005
og 2013 vurderes det, at over 90%. af de væltede arealer var nåletræ.
Efter stormene i 1999 og 2005 er der primært søgt om tilskud efter fladefald. Af figur 5.2
fremgår en opgørelse af fordelingen af ha med tilskud til henholdsvis fladefald og spredt
fald for stormene i 1999 samt i 2005.
102
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0103.png
Figur 5.2 Tilskud opgjort i ha fordelt for fladefald og spredt fald
Kilde: Miljøstyrelsen
Efter fladefald ydes der tilskud til gentilplantning, mens der efter spredt fald ydes tilskud
til selvforyngelse, dvs. at man lader de tilbageværende robuste træarter forynge arealet
ved naturlig frøspredning. Derfor er det en forudsætning for tilskud, at 50% af de
tilbageværende træer efter et spredt fald er robuste for at sikre opvækst af netop disse
arter.
Figur 5.3 Areal af gentildeling i ha fordelt på kulturtyper og stormfaldsår
Note: Den nævnte procentsats henviser til andelen af såkaldte robuste arter i den pågældende
plantekultur
Kilde: Miljøstyrelsen
Plantekulturen er inden for visse opstillede rammer valgfri.
103
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0104.png
5.3.3
Geografisk fordeling og typer tilskud efter Stormfaldet i 2013
69
Stormen Allan
ramte primært i Sønderjylland og noget mindre på Vest- og
70
Nordsjælland. Stormen Bodil
ramte primært i Vest- og Midtjylland, men også
Trekantsområdet og lidt på Sjælland.
Efter stormene er der ydet tilsagn om tilskud til 206 skovejere med et samlet areal på ca.
900 ha.
Figur 5.4 Tilskud efter stormfald opgjort i ha og fordelt på
tilskudskategorier
Antal ha
Åbne arealer og n.t.
Valgfri robust 80%
Valgfri robust 50%
Valgfri robust 25%
Selvforyngelse
Robust Løvtræ 80%
Løvtræbryn
Ekstensiv Kultur
0
100
200
300
400
500
Antal ha
Note: Samlet set er der ydet tilskud til 882 ha. N.t. er en forkortelse for ”naturlig tilgroning”
Kilde: Miljøstyrelsen
Ift. stormfaldene i 1999 og 2005 medførte stormfaldet i 2013 mere spredt fald. Dette
afspejles i figuren ved tilskud til selvforyngelse, der udgør ca. 9%. Dette tilskud ydes kun
efter spredt fald. Fra de tidligere storme udgjorde det spredte fald en mindre del af
tilskudsarealet, jf. figur 5.2.
Arealet gentilplantet som løvtræbevoksninger , herunder skovbryn, efter 2013-
stormene, udgør kun omkring 12%, hvilket er væsentligt lavere end i 1999 og 2005.
Evaluator af ordningen anbefalede at gøre gentilplantningen med løvtræ relativt mindre
fordelagtigt ift. nåletræ, idet træartsvalget blev anset for at være drevet af økonomiske
frem for forstfaglige argumenter, herunder hensyn til jordbundsforhold. Størstedelen af
tilskuddene til etablering af robust skov er ydet på de magre jorde i Vestjylland, hvor der
overordnet er bedre vækstbetingelser for nåle træer frem for løvtræer, hvilket derfor
anses for en positiv udvikling for ordningen i overensstemmelse med evaluators
anbefalinger. Robust skov indeholder en væsentlig andel hjemmehørende træarter.
Derfor er der i loven krav om gentilplantning med hjemmehørende arter i alle skovene,
der modtager tilskud til gentilplantning. I modsætning til nåletræerne er samtlige
løvtræarter i ordningen hjemmehørende. Den lavere andel tilplantet med løvtræskulturer
betyder også en mindre andel hjemmehørende arter i skovene. Hjemmehørende arter er
ønskelige, bl.a. fordi de anses for at have en udpræget evne til at forynge sig selv, også
69
70
71
En kortvarig, voldsom storm, der ramte landet den 28. oktober 2013.
En længerevarende storm, der ramte landet den 5. december 2013.
71
Hermed menes bevoksninger bestående af mindst 80 p% robuste løvtræarter.
104
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
efter stormfaldsskader. Dertil er der til disse arter knyttet en større biodiversitet, hvilket
dog ikke er målsat med stormfaldsordningen.
Ift. de nye tiltag under ordningen med ammetræer og bevaring af træer til naturligt frøfald
har ammetræerne været populære, mens træer til naturligt frøfald har været yderst
begrænset anvendt. Ca. halvdelen af arealet er gentilplantet med brug af ammetræer,
hvorimod der kun er ydet tilsagn om bevaring af robuste træer til naturligt frøfald på 7
ejendomme.
Kun godt 325 ha er gentilplantet med tilskud til pesticidfri drift svarende til ca. 40%. Dette
er væsentligt lavere end ved tidligere udmøntninger af ordningen, hvor mellem halvdelen
og 2/3 af de støttede arealer blev tilplantet pesticidfrit med en stigning fra 1999 til 2005.
En forklaring kan være, at der er plantet med flere nåletræskulturer ift. tidligere.
Nåletræskulturer er som følge af bl.a. snudebilleangreb ofte meget vanskelige at
etablere uden brug af pesticider. Endelig var der i en længere periode uvished omkring
tilskuddet til pesticidfri genetablering, idet EU-Kommissionen officielt besluttede, at
tilskud til pestcidfri genetablering var uforeneligt med reglerne for statsstøtte. En
beslutning EU-Kommissionen dog senere omgjorde.
De tilskud, som evaluator anbefalede at fjerne, herunder ekstensive kulturer (5 ha) samt
såning (0 ha), har nærmest ikke været anvendt,. Spredt fald skiller sig dog ud, idet
ansøgningerne hertil har været flere end ved tidligere aktiveringer af ordningen.
Det skal bemærkes, at ovenstående gennemgang for stormfald 2013 er baseret på de
ydede tilsagn. Inden for visse rammer kan skovejer vælge at plante med andre kulturer
end de oprindeligt ansøgte. Den præcise gentilplantning efter stormfald kan først
endeligt opgøres, når fristen for indberetning af kulturer udløber, dvs. 6 år efter datoen
for tilsagn.
105
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0106.png
6 UDENLANDSKE ERFARINGER
6.1
GENERELT
Udvalget har fundet det relevant at undersøge, hvordan skader efter naturbegivenheder
som dem, der er omfattet af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne,
håndteres i andre lande. Det er gjort med sigte på at søge inspiration fra erfaringerne fra
de udenlandske løsninger til brug for arbejdet med at sikre en effektiv og robust fremtidig
indretning af de danske ordninger. Særligt har der været fokus på en kortlægning af
organiseringen af ordningerne i de andre lande, herunder i hvor høj grad det offentlige er
en del heraf, samt dæknings- og incitamentsstrukturerne.
Der er foretaget en rundspørge til en række lande, som har særligt fokus på
naturkatastrofer, bl.a. ved medlemskab af World Forum of Catastrophe Programmes.
72
Hovedkonklusionen fra denne rundspørge er, at mange lande ikke har en offentlig
ordning for naturkatastrofer, men derimod en form for privat forsikringsordning, som
varierer i både dækningsomfang og finansiering, og evt. ad hoc baserede statslige
ordninger.
Udvalget har endvidere fundet det relevant at se nærmere på lande, som Danmark
almindeligvis sammenligner sig med, Norge, Storbritannien, Holland og Sverige.
73
Ordningerne i de 4 lande adskiller sig fra de danske på centrale punkter. Det gælder
især i hvor høj grad, der gøres brug af private forsikringsordninger eller privatlignende
ordninger. I 3 ud af 4 lande er der en udbredt anvendelse af privat forsikringsdækning af
naturskader, også stormflod og oversvømmelse. Der er grundlæggende en opfattelse af,
at dækning af disse skader ikke er en offentlig opgave, men kan og skal ske i privat regi.
Den offentlige involvering er i Norge, Storbritannien og Sverige begrænset til
fastsættelse af et regelgrundlag, mens administrationen er privat baseret. Kun i Holland
er der tale om decideret offentlig involvering ved naturkatastrofer, både ved erklæring af
katastrofen og ved erstatningsfastsættelse og udbetaling.
Ift. stormfald er det i nogle lande muligt at forsikre sig mod risikoen for stormskader samt
andre skader på skov. Der findes også en række internationale forsikringsselskaber, der
tilbyder forsikringer af skove bl.a. mod skader efter storm baseret på de enkelte landes
risikovurderinger.
74
Der er endnu ikke lavet nationale risikovurderinger for Danmark, så danske skovejere
kan ikke benytte disse tilbud.
I nogle europæiske lande er der offentlige ordninger med vekslende dækningsomfang.
75
Frankrig har de mindst dækkende, mens Tyskland, England og Sverige i nogle tilfælde
Udover medlemmer af
World Forum of Catastrophe Programmes
, som er nationale og private (fra forsikringsbranchen)
eksperter og beslutningstagere fra: Frankrig, Californien, Caribien, (USA), Spanien, Danmark, Island, Schweiz, Japan,
Rumænien, New Zealand, Norge, Taiwan, Thailand og Tyrkiet, blev også Irland kontaktet.
73
Udvalgets formand og sekretariat har aflagt besøg i Norge, Storbritannien og Holland med henblik på yderligere læring
om disse landes indretning af katastrofeordninger, særligt med fokus på stormflods- og oversvømmelsesordninger.
Det irske forsikringsselskab, Woodland Cover, tilbyder fx 3 kategorier af skovforsikring: skovdække (sikring af
produktionsapparat og mod tab af værdi), genetablering af skov efter skader (gentilplantning), og ansvarsforsikring.
Se nærmere:
http://www.forsure.ie/Insurance-Information.html.
75
Centraleuropa er kendetegnet ved lav dækning med private forsikringer med kun 2% i Tyskland, 0% i Østrig og Schweiz
og 7% i Frankrig af det samlede skovareal omfattet af private forsikringer. Selvom der er en omkostning forbundet med
private ordninger, er det oftest klart defineret, hvad der er omfattet, og betalinger efter skade er sikret i aftalen. Priser på
forsikringerne varierer afhængig af land og dækningsgrad. Uden for Europa er der flere ordninger, og således er der i USA,
74
72
106
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0107.png
har etableret ordninger med støtte til skove/skovbrugs industrier som følge af stormfald. I
Tyskland er forsikringen i nogle områder knyttet til vindhastigheder samt et fastlagt
engangsbeløb pr. ha stormbeskadigede område eller en fast pris pr. m skadet træ.
Offentlige
finansielle
foranstaltninger
og
private
forsikringsordninger
er
oftest
3
komplementære løsninger i tilfælde, hvor stormskader er omfattende på regionalt plan.
Private forsikringer aktiveres af og afhjælper lokale skader for den enkelte skovejer. I
tilfælde af katastrofale begivenheder, hvor hele skovsektorens økonomi påvirkes, og
vandlagre er nødvendige for at opretholde priser, har flere lande valgt at aktivere både
offentlige ordninger og private forsikringer.
76
6.2
6.2.1
NORGE
Stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer
77
I Norge er alle naturskader dækket af det samme system.
Det er et todelt system: et
forsikringssystem for det, som kan forsikres (puljeforsikring via Norsk Naturskadepool),
og et statsligt system for det, som ikke kan brandforsikres (Naturskadefonden).
Dækningsomfanget i det statslige system er lidt mindre end i forsikringssystemet. Det,
som ikke kan brandforsikres i Norge, svarer nogenlunde til det, som ikke kan
brandforsikres i Danmark eller er undtaget dækning i stormflodsloven.
Canada, New Zealand og Japan flere muligheder for private forsikringer af skov. Disse er i nogle tilfælde meget omfattende
og inkluderer ud over selve træproduktionen også maskiner, infrastruktur og rekreative faciliteter.
76
Gardiner m.fl. (2010): Destructive Storms in European Forests: Past and Forthcoming Impacts. EFI Atlantic - ‘Policies for
Forest Storm Damages Mitigation and Restoration’: STORMS Workshop 1st July 2010 – Report. 138 pp.
Udvalget har ikke analyseret den nærmere sammenhæng mellem katastrofeordninger og de enkelte landes politik for at
sikre robust skov.
77
I Norge betragtes alle naturskader på samme vilkår. Naturskader i Norge omfatter storm, stormflod, oversvømmelse fra
vandløb og søer, skred, laviner, vulkanudbrud og jordskælv.
107
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0108.png
Fig. 6.1 Den norske naturskadeforsikringsordning
Forsikringstager
Forsikringspræmie
og afgift (0,07 ‰)
Skadeserstatning
efter oversvømmelse
Forsikringsselskab
Norsk Naturskadepool
Genforsikring (min. 10 selskaber)
6.2.1.2 Aktivering
Den norske ordning har ikke et defineret katastrofebegreb. Det betyder, at når der sker
oversvømmelse fra havet (stormflod) eller fra vandløb mv.(oversvømmelse), er der tale
om en dækningsberettiget skade, som aktiverer ordningen. I praksis opererer
skadesforsikringsselskaberne dog med et 5-års kriterium, så begivenheder, som sker
oftere end hvert femte år, ikke udløser erstatning.
6.2.1.3 Dækningsomfang
I Norge dækker den almindelige brandforsikring naturskader. Pr. 1. januar 2016 har
skadesforsikringsselskaberne ikke længere fælles forsikringsbetingelser for naturskader.
Naturskader dækkes nu med udgangspunkt i de enkelte forsikringsselskabers
betingelser,
dog
med
et
lovbestemt
minimum.
Parallelt
hermed
har
Norsk
Naturskadepool fastlagt max. erstatning for skader, som dækkes af poolen.
Dækningsomfanget i poolen vurderes at svare til det, der gælder efter de danske
ordninger.
108
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0109.png
Ændringerne indebærer, at der fremover i de enkelte brandforsikringer kan aftales bedre
dækning ved naturskade. Der kan derimod ikke aftales fravigelser af lovens
dækningsomfang til ugunst for forsikringstageren bortset fra, at dækning for
redningsomkostninger kan begrænses til genstandens værdi. Der gælder en lovbestemt
selvrisiko pr. skadestype på 8.000 NOK. Det vil sige, at hvis der sker skade på både
løsøre og fast ejendom, udgør selvrisikoen 16.000 NOK. For det statslige systems
vedkommende betales der 10.000 NOK i selvrisiko pr. skadestype.
6.2.1.4 Finansiering
Puljeordningen finansieres gennem en årlig afgift på alle brandpolicer, fastsat af Norsk
Naturskadepool.
Afgiften
beregnes
som
en
promilleandel
af
brandpolicens
forsikringssum og udgjorde 0,07‰ i 2016. Afgiften bliver som udgangspunkt stående i
forsikringsselskabet som en øremærket pulje til betaling for naturskader. I forbindelse
med udbetalinger af erstatninger fra de enkelte selskaber sørger Norsk Naturskadepool
for udligning mellem selskabernes afgiftspuljer. På den måde sikres fuld solidaritet
mellem
selskaberne
på
omkostningssiden
ift.
deres
samlede
portefølje
af
forsikringspolicer. Ordningen er altså en poolordning, hvor midlerne ikke er placeret
centralt i et styrende organ, men derimod decentralt i selskaberne. Det giver
forsikringsselskaberne et økonomisk incitament til korrekt administration af ordningen.
Den merdækning for naturskader, som selskaberne fremover måtte yde den enkelte
forsikringstager, udover den maksimumdækning, som Norsk Naturskadepool har
fastlagt, sker for selskabernes egen regning og på baggrund af individuelt fastsatte
præmier.
78
Puljen genforsikres via et genforsikringsprogram med op til 12,5 mia. NOK pr. hændelse,
som ligeledes finansieres af puljen. Puljens selvrisiko for genforsikringen er 1 mia. NOK
pr. hændelse. Der er ikke en bagvedliggende statsgaranti eller en statslig lånemulighed
for ordningen.
Alle skadesforsikringsselskaber er forpligtet til at være medlem af Norsk Naturskadepool.
Det er Naturskadepoolen, der fx gennem revision af de behandlede sager sikrer, at de
naturskader,
som
er
omfattet
af
brandforsikringen,
behandles
ens
af
forsikringsselskaberne.
Naturskadefondens omkostninger dækkes via statsbudgettet med 90-100 mio. kr. om
året.
6.2.1.5 Øvrige elementer
Udover den norske erstatningsordning er kommunerne i Norge forpligtet til at træffe de
foranstaltninger mod naturskader, som er fastlagt i bygge- og planlægningsloven. Man
kan evt. få betalt omkostningerne for sikkerhedsforanstaltninger af naturskadepuljen.
I forbindelse med udstedelse af byggetilladelser til både nyopførelse og genopførelse
efter totalskade, er kommunerne ifølge planlovgivningen forpligtede til at foretage risiko-
og sårbarhedsanalyser, således at en byggetilladelse bygger på et veldokumenteret
grundlag.
78
Hvis et selskab ved en konkret skadesbegivenhed er blevet overkompenseret af Norsk Naturskadepool ift. det fastsatte
max., forlanges dette tilbagebetalt til poolen.
109
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0110.png
På baggrund af en politisk beslutning er der foretaget en udredning
80
79
vedr. muligheden
for at indføre erstatning for de grunde, som efter en oversvømmelse ikke er egnede til at
bygge på. Udredningen har dannet baggrund for et lovforslag , som lægger op til, at en
grund kan erstattes under den norske naturskadeordning, hvis der ikke kan opnås
byggetilladelse på grunden, hvis der er fare for yderligere naturskader der.
Naturskadefonden kan i dag finansiere småprojekter op til 30.000 NOK til forebyggende
foranstaltninger.
Der har ikke været nogen særlig offentlig debat om hensigtsmæssigheden af den norske
naturkatastrofeordning. Dog har kommunerne udtrykt en vis skepsis over for
forsikringsselskabernes mulighed for at søge regres over for kommunerne, bl.a. om
vedligeholdelse af vandløb.
6.2.2
Stormfald
81
Stormfald kan dækkes af Statens Naturskadefond, hvis det samlede skadesomfang for
den enkelte hændelse overskrider 200 mio. NOK.
Norsk Naturskadepool har oplyst, at
82
det er muligt at tegne forsikring for skader under denne grænse.
Tegnes der ikke
forsikring, og er skadesomfanget under 200 mio. NOK, kan skaden ikke dækkes.
6.3
6.3.1
I
STORBRITANNIEN
Stormflod og oversvømmelse
har
en
såkaldt
Gentleman’s
Agreement
mellem
staten
og
Storbritannien
forsikringsbranchen eksisteret i mindst 50 år. Det er en gensidig forståelse, som
indebærer, at staten og kommunerne sørger for de nødvendige, forebyggende
foranstaltninger, mens forsikringsselskaberne søger for, at der for alle, også dem i
områder, hvor der er en stor risiko for oversvømmelse (højrisikoområder), kan
forsikringsdækkes gennem markedsbaserede forsikringer. Forsikringsdækning mod
oversvømmelse
er
derfor
almindeligt
for
både
private
ejendomme
og
erhvervsejendomme, idet staten ikke ser det som sin opgave at sikre erstatning ved
disse skadesbegivenheder, men har fokus på forebyggelse.
På grund af den stigende hyppighed og det stigende omfang af oversvømmelser de
senere år har forudsætningerne i Gentleman’s Agreement været under pres. Det har
bl.a. har betydet, at det i højrisikoområder har været vanskeligt at tegne en forsikring
mod oversvømmelse, uden at præmien for denne har været høj og dækningsgraden lav.
Der har mellem forsikringsbranchen og staten været et ønske om at undgå denne
situation, men fastholde forudsætningerne for Gentleman’s Agreement, så de ca.
500.000
boligejere
i
højrisikoområderne
kunne
være
sikre
på
en
oversvømmelsesdækning på rimelige vilkår.
Som en konsekvens heraf har man etableret Flood Reinsurance Scheme ("FloodRe").
Formålet med FloodRe er at sikre, at alle bygningsejere har mulighed for at tegne en
privat forsikring mod oversvømmelse på normale vilkår i deres eget forsikringsselskab,
uanset hvor høj oversvømmelsesrisikoen er.
Utredning om ”Spørgsmål om dekning av tomteerstatning under naturskadeforsikringsordningen m.m.” af professor
emeritus Hans Jacob Bull, 27.10. 2015.
80
Prop. 36 L.
81
Forskrift 02.06.95 om taksering og erstatning av naturskader § 9.
82
Forsikringsselskabet Skogbrand tilbyder denne forsikring.
79
110
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0111.png
Regninger for erstatninger, som udbetales af forsikringsselskaberne for ejendomme, der
ligger i særligt oversvømmelsestruede områder og i øvrigt opfylder kriterierne for
kompensation fra FloodRe, kan sendes videre hertil og finansieres herfra. Skadelidte har
fortsat alene kontakt med sit eget forsikringsselskab.
FloodRe er etableret med et fikseret udløbstidspunkt i 2039. Inden dette tidspunkt skal
staten have gennemført tilstrækkelige sikringstiltag, så en tilbagevenden til normal
forsikring kan ske på normale vilkår for dem, som hidtil har boet i højrisikoområder.
Figur 6.2 FloodRe
Forsikringstager
Forsikringspræmie
på normale vilkår
Skadeserstatning
efter oversvømmelse
Forsikringsselskab
Præmie
for
oversvømmelsesrisiko
FloodRe
6.3.1.2 Aktivering
Der findes ikke i Storbritannien et katastrofebegreb eller sjældenhedsbegreb. Dvs. at
enhver skade, der stammer fra en oversvømmelse fra et vandløb eller stormflod, er
dækket i medfør af forsikringspolicen, og skadesforsikringsselskaberne vil udbetale
erstatning til de
skadelidte.
Hændelser større end 200 års-hændelser falder dog uden for FloodRe-ordningen.
Sådanne hændelser er et statsligt anliggende.
6.3.1.3 Dækningsomfang
Der er tale om en almindelig forsikringsdækning. Det vil sige, at dækningsgraden,
herunder selvrisiko, er aftalt mellem selskab og den skadelidte. Der er ingen lovgivning
om minimumsdækning på tværs af selskaberne.
111
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0112.png
FloodRe ordningen omfatter ikke bygninger opført efter 2009, da man ikke ønsker at
tilskynde til risikabel udstykning eller spekulation heri. Det indebærer, at bygninger opført
efter dette årstal alene kan få dækning, såfremt der er tegnet privat forsikring på de
vilkår, forsikringsselskaberne måtte sætte herfor. Det gælder også, selv om de ligger i
højrisikoområderne.
6.3.1.4 Finansiering
Da der er tale om private forsikringspolicer, betaler forsikringstagerne en risikobetinget
forsikringspræmie, der varierer meget fra selskab til selskab.
FloodRe
finansieres
via
en
basispræmie,
som
83
opkræves
84
årligt
hos
forsikringsselskaberne. Der er således ingen statslig finansiering involveret. Den
samlede årlige opkrævning for de første 5 år er på 180 mio. GBP.
Det svarer til, at der
for hver enkelt husstand skal opkræves ca. 10,50 GBP om året. Det står
skadesforsikringsselskaberne frit for at lægge denne udgift over på forsikringspolicerne,
og dermed kunderne. Det vurderes hvert femte år, om indbetalingen skal justeres.
Erstatning for skader efter oversvømmelse betales i første omgang til forsikringstageren
af selskaberne som en helt almindelig erstatning. Selskaberne kan herefter vælge at
dække erstatningen af egne midler. I det tilfælde vil det pågældende selskab alene
betale sin andel af den årlige basispræmie til FloodRe. Det enkelte selskabs bidrag
beregnes på baggrund af selskabets markedsandel.
Et selskab kan også vælge at placere oversvømmelsesrisikoen ift. forsikringstageren hos
FloodRe og dermed have mulighed for at videresende regningen for den udbetalte
erstatning til FloodRe. Det kræver en ekstra betaling fra forsikringsselskabet for den
pågældende forsikringspolice. Præmien beregnes ift. det skatteopkrævningsområde, den
enkelte ejendom er beliggende i. I en vis forstand kan man sige, at selskabet
videresender præmiebeløbet for oversvømmelsesrisikoen til FloodRe. Det forventes, at
den årlige præmieindtægt for denne risiko vil være ca. 90 mio. GBP for de første 5 år.
Hvis selskabet gør brug af kompensationsmuligheden hos FloodRe, kan det ske, når
præmien er betalt. Transaktionen koster 250 GBP pr. police.
Herudover
er
der
mulighed
for
at
indkræve
ad
hoc-indbetalinger
fra
forsikringsselskaberne, hvis det skulle vise sig nødvendigt.
6.3.1.5
Øvrige elementer
Den britiske miljømyndighed (The Environment Agency) har hovedansvaret for sikring
mod oversvømmelse. Kommunerne har ansvaret for at vedligeholde sikringsindretninger
og kan søge om at få støtte fra staten til konkrete sikringstiltag.
6.3.2
at
Stormfald
specifikke
oplysninger
om
de
nærmere
vilkår
for
sådanne
I Storbritannien er det muligt at forsikre skov, men det har ikke været muligt for udvalget
indhente
stormfaldsforsikringer.
Der er set årlige præmier for oversvømmelsesrisikoen i en forsikring i spændet 210 – 1.200 £ svarende til 2.100 – 12.000
kr.
84
1
GBP svarer til ca. 8,6 kr. (pr. 23.3.2017).
83
112
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0113.png
6.4
HOLLAND
6.4.1
Stormflod og oversvømmelse
I Holland findes der en lovfæstet ad hoc erstatningsordning for nationale katastrofer,
herunder stormflod og oversvømmelse. Ordningen dækker skader i områderne indenfor
diger, klitter mv. (de områder, der har en officiel status som beskyttet mod
oversvømmelser).
85
Sikkerheds- og Justitsministeriet varetager behandlingen af de
enkelte skadeanmeldelser.
Der er en udbredt forventning om, at staten betaler skadeserstatning i tilfælde af
stormflod og oversvømmelse, hvorfor der i praksis ikke er interesse for blandt private og
erhvervslivet at forsikre sig mod stormflod og oversvømmelse gennem tegning af
forsikring . Det er regeringen, der i forbindelse med en konkret hændelse afgør, om
denne er af et sådant omfang, at der er tale om en erstatningsdækket hændelse. Hvis
regeringen beslutter, at der er tale om en katastrofesituation, er det også regeringen, der
beslutter, hvilken dækning der skal ydes. Det er dermed skabt en udfordring, hvor
befolkningen forventer, at staten altid vil dække skadelidte, mens staten ikke
nødvendigvis i samme omfang har en forventning om at skulle dække hver gang.
Den hollandske forsikringsbranche har udtrykt ønske om at etablere en solidarisk
forsikringsordning. Ordningen skulle eksistere på nogenlunde samme måde som i
Norge, en slags poolordning. På den måde kunne skadelidte sikres, der hvor det
offentlige ikke dækker, og sådan at der mod en afgift på brandforsikringen kunne skabes
en mulighed for at betale erstatning til skadelidte. Ordningen er ikke etableret, da den
pga. det solidariske element strider imod de hollandske konkurrenceregler.
6.4.1.2 Aktivering
Aktivering af den hollandske erstatningsordning kræver en politisk beslutning. Der findes
ikke i lovgivningen entydige kriterier for, hvornår en begivenhed karakteriseres som en
katastrofebegivenhed, men blot en række vurderingskriterier. Såfremt der træffes
beslutning om, at der er tale om en katastrofebegivenhed, er det ligeledes en konkret
beslutning med hvilken dækningsgrad, der skal ydes erstatning.
6.4.1.3 Dækningsomfang
Når regeringen beslutter, at der er tale om en katastrofebegivenhed, tages der stilling til,
hvor stor dækningsgraden skal være. I praksis er der et loft for hver begivenhed på
maksimum 500 mio. EUR , men beløbet kunne være større eller mindre. Det afhænger
af den mere generelle økonomiske situation og statsbudgettet.
87
86
Det overordnede billede for Holland viser, at de fleste områder er omfattet af beskyttelse mod oversvømmelser, eller at
områderne i øvrigt ligger relativt højt. Der er dog områder i Holland, der ikke ligger bag diger og klitter, og som kan være
sårbare over for oversvømmelse, fx er der områder omkring Stor-Rotterdam, der ligger uden for de inddigede områder. For
så vidt angår disse områder uden for diger findes der ingen finansiering på nationalt plan eller fra vandbestyrelsen, der kan
bruges til beskyttelse mod oversvømmelse. Den nationale regering og de regionale parter, herunder vandbestyrelser, har
ingen formel rolle i disse områder. Kommunen er som regel den part, der føler ansvar for situationen og for at beskytte
området. I disse områder er det ikke en mulighed at forsikre sig mod oversvømmelser. Kilde: Realdania-rapport om
tilpasning til havvandsstigninger, juni 2015.
86
I øjeblikket er der én forsikringsudbyder, der tilbyder en "katastrofeforsikring", der omfatter påvirkningerne fra alvorlige
oversvømmelser på grund af svigt i et at de større anlæg til sikring mod oversvømmelser. Præmien for denne forsikring
afhænger af beliggenheden, da den er baseret på de lokale forhold (risiko for svigt af et forsvar mod oversvømmelser og
det resulterende vandniveau ved oversvømmelser). Antallet af deltagere pr. region er begrænset, og for eksempel er en
sådan forsikring på nuværende tidspunkt ikke mulig i nærheden af Amsterdam. Kilde: Realdania-rapport om tilpasning til
havvandsstigninger, juni 2015.
87
1 EUR svarer til ca. 7,43 kr. (pr. 20.3.2017)
85
113
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
På baggrund af foretagne takseringer tager regeringen stilling til den samlede erstatning.
Dækningen vil typisk være op til mellem 70 og 80% af skaden. Skader, som er eller
kunne være forsikringsdækket, dækkes ikke af staten.
6.4.1.4 Finansiering
Finansiering af oversvømmelsesskader sker som en bevilling på det hollandske
statsbudget.
6.4.1.5 Øvrige elementer
Hollands lave geografiske beliggenhed betyder, at ca. 60% af befolkningen er i risiko for
at blive ramt af oversvømmelse. Derfor er kystsikring mod oversvømmelse blevet et
statsligt anliggende. Det har betydet bygning af meget store diger med meget store
investeringer til følge. Det har også betydet, sammenholdt med muligheden for statslig
kompensation for naturskader, at der kun er et meget lille incitament for at sikre sig mod
oversvømmelse.
6.4.2
Stormfald
Det er muligt at forsikre skove i Holland.
6.5
6.5.1
SVERIGE
Stormflod og oversvømmelse
I Sverige er det den enkeltes ansvar at sikre sig mod naturkatastrofer, herunder gennem
forsikring. I Sverige dækkes naturskader, herunder stormflod og oversvømmelse, af de
private skadesforsikringer på markedsvilkår. Ved større naturkatastrofer kan den
svenske regering endvidere yde kompensation til den enkelte skadelidte.
6.5.1.2 Aktivering
Aktivering sker ved, at den enkelte skadelidte anmelder en skade til sit eget
forsikringsselskab. Der er ingen officielle standarder for, hvornår der er tale om en
oversvømmelse eller en stormflod.
6.5.1.3 Dækningsomfang
Dækningsomfanget svarer til det, man kender fra andre forsikringstyper, og der er ikke et
lovfæstet minimumsniveau, men derimod fuld aftalefrihed om dækningsomfanget. Der
gælder typisk en forhøjet selvrisiko for stormflods- og oversvømmelsesskader i Sverige.
Den normale forsikringsselvrisiko udgør ca. 1.500-2.000 SEK, mens selvrisikoen for
stormflods-
og
oversvømmelsesskader
typisk
er
ca.
10.000
SEK.
For
erhvervsvirksomheder er den typisk endnu højere.
6.5.1.4 Finansiering
Finansiering af stormflods- og oversvømmelsesrisikoen sker ved de almindelige
præmieindbetalinger til forsikringsselskaberne. Stormflods- og oversvømmelsesrisikoen
er ikke speciel ift. andre skadesrisici, og præmieberegningen i de enkelte selskaber
foregår derfor ved at pulje statistikker for alle skadestyper og finde en samlet præmie på
baggrund heraf.
114
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0115.png
6.5.1.5 Øvrige elementer
Kommunerne i Sverige er særligt ansvarlige for sikring af grunde mv. inden for den
enkelte kommune, og staten kan undtagelsesvis i tilfælde af ekstraordinære kommunale
udgifter til oprydning og sikring efter naturkatastrofer yde tilskud. Der er ikke fastsat
nogen kriterier for, hvornår eller hvordan en statslig kompensation udbetales.
Staten har påtaget sig kommunikationsopgaven ift., på hvilken måde man bedst sikrer
sig. Det er den svenske beredskabsmyndighed (Myndigheten för samhällsskydd och
beredskap, MSB), der varetager denne opgave. På MSB’s hjemmeside kan man finde
råd og vejledning.
6.5.2
88
Stormfald
Det har siden 1950'erne været muligt at forsikre skove i Sverige. I Sverige anvendes en
fuldværdimodel, som giver fuld erstatning. De skader, der dækkes, omfatter udover
stormfald også skader forårsaget af insekter og sygdomme, værditab på træ samt støtte
til ejer og forvaltning. På det svenske forsikringsmarked er der 3-4 forsikringsselskaber,
der tilbyder skovforsikringer, typisk i tillæg til andre forsikringer. I Sverige skønnes mere
end 90% af skovarealet at være dækket af forsikring (40% da stormen Gudrun ramte i
2005). I Sverige har staten i nogle tilfælde suppleret tabsforsikringerne med målrettet
støtte til gentilplantning med robust skov.
90
89
Præmierne for de svenske forsikringer går fra ca. 20 SEK/ha/år, og omfatter mange
skadestyper med fuld erstatning.
88
89
https://www.msb.se/sv/Forebyggande/Naturolyckor/.
Tilskudsmodellen i Sverige modsvarer i hovedtræk den danske stormfaldsordning. Tilskudssatserne efter stormen
Gudrun i 2005 lå mellem 3.000 SEK og 36.000 SEK pr. ha.
90
Eksempler kan findes her:
http://www.nordea.fi/en/personal-customers/insurance/general-insurance/forest-insurance.html#tab=Guide-and-conditions,
www.modernaforsakringar.se og http://lokalaforsakringar.se/
.
115
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
7 FORSIKRINGSTEKNISKE
OVERVEJELSER
Grundideen i en forsikringsordning er, at en kreds af personer gennem deres løbende
bidrag udligner det tab, der rammer den enkelte, når en skadevoldende begivenhed
indtræder. Efterspørgsel efter forsikringer er i høj grad bestemt af en uvilje mod at
påtage sig en risiko for økonomisk tab i forbindelse med skader på den enkeltes
ejendom. Dette skal ses i sammenhæng med, at det er et helt grundlæggende princip, at
det er den enkelte ejers ansvar at sikre sin ejendom, og ikke en offentlig opgave.
Forsikring er dermed en aftale mellem en kreds af forsikringstagere, der køber et løfte
om udligning af økonomiske tab, og dermed afdækning af risiko, og betaler en
forsikringspræmie herfor til et forsikringsselskab, som til gengæld forpligter sig til at
betale erstatning, efter nærmere angivne retningslinjer, hvis skaden sker.
Forsikringsvirksomhed, der drives som kommerciel aktivitet, indebærer således en
pooling af midler fra mange kunder (forsikringstagerne) til at betale for de tab, nogle
kunder måtte pådrage sig, hvorfor forsikringsordninger indeholder et meget væsentligt
element af solidaritet mellem forsikringstagerne. Solidariteten drejer sig dog om
erstatningsdækning, men ofte ikke om prisen, idet den enkelte forsikringstager betaler en
kundespecifik præmie for at få adgang til den fælles ordning. Prisen og betingelserne
afhænger derefter ofte af den konkrete risiko og den enkelte forsikringstagers
pris/selvrisiko-præference.
7.1
AFGRÆNSNING AF FORSIKRINGSBARE RISICI
alle
tænkelige
risikoområder.
Som
udgangspunkt
kan
der
tegnes
Forsikring kan give forsikringstagerne sikkerhed eller økonomisk beskyttelse inden for
næsten
skadesforsikring for enhver lovlig interesse, der lader sig ansætte i penge. Overholdes
denne regel, kan man i princippet tale om, at det er muligt at tegne skadesforsikring for
alle risici, hvis der er et marked for det. Det vil sige, at udbud og efterspørgsel skal
hænge sammen ligesom for varer. I praksis findes der dog herudover en række
betingelser, som typisk skal være opfyldt for, at en risiko i realiteten er forsikringsbar.
a)
Tilfældighed
Det er en grundlæggende betingelse for forsikring, at den risiko, der forsikres imod,
udelukkende kan opstå på grund af tilfældigheder, som ikke kan kontrolleres eller
besluttes af sikrede eller forsikringstageren. Man kan fx ikke tegne en forsikring, hvor en
person selv kan beslutte (er herre over) om og/eller hvornår, der sker en
dækningsberettiget skade.
b) Uvished
Det er ligeledes en grundlæggende betingelse, at der er uvished om, hvorvidt
forsikringsbegivenheden på den enkelte forsikring faktisk vil ske. Man kan således ikke
forsikre sig imod en begivenhed, som man konkret ved vil ske. Vurderingen af om der er
den fornødne uvished til stede, er bl.a. afhængig af det tidsmæssige perspektiv for, hvor
hyppigt skaden forventes at indtræffe.
116
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
c)
Forudsigelig risiko
Det er også afgørende, at forsikringsselskabet kan beregne den potentielle udgift på
forsikringen. Dette kræver, at risikoen er kendt, forudsigelig og målbar på et sagligt
grundlag, helst uden at der skal foretages en gennemgribende individuel risikovurdering
for hver enkelt forsikring. Der er derfor behov for, at de faktiske interesser, fysiske
omstændigheder, kvalitative/kvantitative omstændigheder og aktiviteter/adfærd mv.
vedrørende den forsikrede risiko nøje kan fastlægges i forbindelse med tegning af
forsikringen – især for at kunne fastsætte betingelserne for tegningen. Afhængig af
forsikringstypen vil en række forskellige faktorer blive inddraget i risikovurderingen.
Det er væsentligt for forsikringsselskabernes mulighed for at beregne præmier mv., at de
betingelser, som forsikringen bliver tegnet på, er kendte og relativt entydigt angiver,
hvordan forsikringen dækker. Betingelserne kan indsnævre antallet af begivenheder,
som kan udløse dækning, så beregning af præmien bliver praktisk muligt. Er den risiko,
der ønskes forsikret, derimod meget bredt formuleret eller uoverskuelig, kan det være
svært at tegne en forsikring på normale vilkår og til den rette præmie. Hvis et
forsikringsselskab ikke ud fra forsikringsbetingelserne kan afgøre, hvornår der foreligger
en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed – fx hvis kategoriseringen af en
begivenhed afhænger af tredjemandsvurderinger – vil det kunne bevirke, at risikoen ikke
er forsikringsbar. Stormrådet er et eksempel på en tredjemandsvurdering, hvor
indtræden af forsikringsbegivenheden i form af stormflod, oversvømmelse eller stormfald
afhænger af Stormrådets beslutning. Stormrådet træffer imidlertid afgørelse på baggrund
af
objektivt
konstaterbare
data,
som
enten
Kystdirektoratet
(stormflod)
eller
Miljøstyrelsen (oversvømmelse eller stormfald) har indsamlet og sammenfattet i en faglig
udtalelse, hvorfor der ikke er meget vurdering og skøn over beslutningen om disse
begivenheders indtræden. Da Stormrådet således træffer afgørelse i overensstemmelse
med de udtalelser, der kommer fra den faglige ekspertise, og som er baseret på de
objektivt konstaterbare data, taler dette for, at en risikofastsættelse er mulig.
d) Prohibitivt høj præmie
Præmien på den enkelte forsikringstype beregnes ud fra den tilgængelige viden om
risikoen
og
sandsynligheden
for,
at
forsikringsbegivenheden
indtræder.
Som
udgangspunkt beregnes præmierne individuelt for hver enkelt forsikringstype (og i nogle
tilfælde den enkelte forsikringspolice) uden sammenhæng med indtjeningen på øvrige
udbudte forsikringer i samme selskab.
Hvis risikoen for en bestemt forsikringsbegivenhed anses for at være meget høj, kan den
beregnede forsikringspræmie og/eller selvrisiko i nogle tilfælde blive prohibitivt høj for
den enkelte forsikringstager. Det vil sige, at præmien bliver så høj, at den for
forsikringstagerne opfattes som umulig eller næsten umulig at betale eller i hvert fald
som højere end, hvad forsikringstagerne vurderer deres egen risikovillighed berettiger til,
hvorfor de afstår fra at tegne forsikring og i stedet løber risikoen for selv at skulle dække
de
fulde
omkostninger,
såfremt
skadesbegivenheden
indtræder.
Hvornår
en
forsikringspræmie på et givent område må anses for prohibitivt høj er vanskeligt at give
et entydigt svar på, idet det beror på en subjektiv vurdering og den enkeltes
tolerancetærskel ift. risiko (risikoaversion). Den enkeltes villighed til at bære en bestemt
risiko er ofte forskellig fra risikotype til risikotype. Også andre forhold, som for eksempel
forbrugerens
efterspørgsel.
kendskab
til
det
sandsynlige
tab,
påvirker
en
forsikringstagers
117
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
Det samme kan være tilfældet, hvis forholdsvis få individer har et behov for at forsikre sig
mod en konkret risiko, og der dermed er en begrænset efterspørgsel efter den konkrete
forsikringstype (kritisk masse). Der vil her ikke nødvendigvis være et tilstrækkeligt antal
interesserede forsikringstagere at fordele de samlede præmieudgifter ud på, hvilket er en
forudsætning for/grundideen med forsikring og det kollektive element heri, hvorfor
præmien for den enkelte forsikringstager i givet fald vil være meget høj.
Hvorvidt en given skadesbegivenhed er forsikringsbar på normale forsikringsvilkår, og
dermed før forsikringen udbydes af forsikringsselskaberne, beror således på, at der
kommercielt er et marked for den pågældende forsikringstype, således at der er den
rette balance mellem præmieindtægter og skadesudgifter, og dermed hvor mange
skader forsikringstagerne i selskabet får, og hvilke omkostninger der er forbundet med
skaderne.
Ift. stormflod og oversvømmelse vil en stigning i havene og/eller øget nedbør betyde en
stigning i det samlede antal ejendomme med oversvømmelsesrisiko, og dermed en øget
kreds af potentielle kunder, der kunne være interesserede i at tegne forsikring og
dermed evt. kunne udgøre den fornødne kritiske masse. Det skal ses i sammenhæng
med, at stormflods- og oversvømmelsesbegreberne er bundet op på dynamiske,
statistiske beregninger for, hvornår der er tale om en 20-årshændelse, hvor stigninger i
vandmængderne i forbindelse med skadesbegivenhederne således vil indebære, at der
skal endnu højere vandstande til, for at der kan være tale om en 20-årshændelse.
e)
Uforudsigelige udgifter
Nogle typer af risici kan potentielt være så omfangsrige, at hvis de indtræffer, kan
skadesudgifterne ikke dækkes gennem normale præmiefastsættelsesprincipper. Det kan
fx være krig. Da det ikke er muligt at forudse risikoen, er det heller ikke muligt at
fastsætte en korrekt præmie, og derfor vil denne type risici normalt anses for ikke at
være forsikringsbare.
7.2
FORSIKRINGSMARKEDETS FUNKTION
En forsikring er, som nævnt i indledningen til dette kapitel, en kontrakt mellem en
forsikringstager og et forsikringsselskab, hvor selskabet påtager sig den økonomiske
risiko
ved,
at
en
begivenhed
beskrevet
i
kontrakten
indtræder
i
løbet
af
forsikringsperioden, mod at forsikringstageren betaler en præmie. Det vil normalt være
en forudsætning for etablering af en forsikringskontrakt, at flere forsikringstagere er
udsat for samme risiko under ensartede betingelser, men at ingen ved, hvem der
rammes, og at skadefrekvensen og erstatningernes størrelse kan beregnes statistisk. De
forsikrede må endvidere være villige til at betale en præmie, der er tilstrækkelig til, at de
samlede præmier kan dække de samlede erstatninger samt omkostninger til
administration mv. i forsikringsselskaberne.
Der er ikke i Danmark tradition for at indføre lovpligtige skadesforsikringer, da det er den
enkeltes ansvar, om tegning af forsikring vurderes hensigtsmæssigt i lyset af den
enkeltes risikoaversion. Lovpligtige forsikringer kendes derfor kun for så vidt angår visse
former
for
ansvarsforsikringer,
fx
ansvarsforsikringer
for
motorkøretøjer
og
hundeansvarsforsikringer. I disse tilfælde kan forsikringsselskaberne normalt ikke nægte
118
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
at tegne forsikring, men præmiefastsættelsen er op til det enkelte selskab, hvorfor
præmien kan variere meget mellem de forskellige kunder.
Selvom udgangspunktet for forsikring er en frivillig kontrakt, der overfører risiko mellem
to parter, handler forsikring grundlæggende om at samle (poole) og fordele risiko mellem
en stor gruppe af personer og aktører. Hele grundtanken i forsikring er som nævnt, at
der er en høj grad af solidaritet inden for gruppen af forsikrede i kraft af risikodelingen.
Dette indebærer ikke, at der skal være den samme præmie for alle deltagere i gruppen.
Det skyldes, at risikoen nemt kan variere indenfor gruppen og naturligvis også værdien
af det sikrede.
I de senere år er der imidlertid set en udvikling, hvor forsikringstagernes villighed til at
være
solidariske
med
andre
forsikringstagere
afhænger
af
de
økonomiske
valgmuligheder. Det bevirker, at der let opstår en efterspørgsel efter en øget individuel
prissætning, såkaldt mikrotarifering. Dette kendes fx fra bilforsikringer, hvor det er muligt
at fastsætte en præmie, som mere præcist afspejler risikoen fx efter bilmodel,
motorstørrelse, alder, kørselsbehov- og forbrug.
Generelt betragtes det som en fordel for samfundet, hvis udbredelsen af forsikringer er
så stor som mulig. Det skyldes bl.a., at forsikringsomfanget kan påvirke velstanden
positivt, fordi en effektiv risikodeling øger investeringer og anskaffelsen af større
forbrugsgoder i virksomheder og husholdninger, der har aversion mod risiko, dvs.
foretrækker det sikre frem for det usikre.
Et væsentligt element i alle kommercielle forsikringer er selvrisikoen. En selvrisiko er et
på forhånd aftalt beløb og/eller aftalt procent af skadens størrelse, som forsikringstager
selv bærer risikoen for. Størrelsen af selvrisikoen har betydning for størrelsen for
præmien på forsikringen – der er således et logisk sammenspil mellem disse to, som
den enkelte forsikringstager kan vælge mellem ift. dennes risikoaversion. Jo større risiko
forsikringstageren selv ønsker at bære, jo mindre risiko bærer selskabet, hvorfor
selskabet kan tilbyde forsikringen til en lavere præmie. Selvrisikoen fungerer endvidere
som en adfærdsregulerende mekanisme, da selvrisikoen og dens størrelse har
betydning for, hvilke beslutninger forsikringstageren tager for at undgå, at der indtræder
en skade. Fx kendes det fra en række forsikringsaftaler, at hvis forsikringstageren
foretager forebyggende foranstaltninger mod skadesbegivenhedens indtræden, så kan
forsikringstageren opnå en lavere selvrisiko (eller præmie). Ligeledes kendes det fra
private forsikringer, at selvrisikoen og/eller præmien stiger, hvis man har oplevet en eller
flere dækningsberettigede skader under en forsikring – man kan endda risikere at få sin
forsikring opsagt. Ved ikke at dække det fulde tab for skadelidte eller ved efter udbetaling
til skadelidte at opkræve regres fra en ansvarlig skadevolder, tilskyndes personer til
generelt at forebygge skader og undgå tab. Størrelsen af egenrisiko skal være tilpas stor
til at virke skadesforebyggende samtidigt med, at trygheden bevares. Samtidig skal den
enkelte risikofaktor naturligvis kunne forebygges/undgås af den enkelte person, før
selvrisikoen kan virke skadesforebyggende. Hvis fx en tsunami jævner et helt område
med jorden eller et fly styrter ned, vil den enkelte bygningsejer ikke kunne
forebygge/undgå skader trods det økonomiske incitament i selvrisikoen på en evt.
forsikring, der måtte dække skaderne. Det er samtidig et lignende forebyggende
grundlæggende princip i forsikring, at forsikringstager ikke må opnå en gevinst ved at
modtage erstatning fra en forsikring. Taksering af skader vil derfor typisk indeholde et
element af afskrivning på baggrund af slid og ælde, nytteværdi og levetider. Der kan
119
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0120.png
også være indsat loft over den maksimale erstatning, der kan udbetales – fx maksimalt
genstandens værdi inden skaden.
7.3
ER STORMFLODS- ELLER OVERSVØMMELSESRISIKO
PRIVAT-FORSIKRINGSBAR?
Skader på bygninger og løsøre, som skyldes stormflod og oversvømmelse fra vandløb
og søer, er hidtil som altovervejende hovedregel blevet betragtet som en ikke-
forsikringsbar risiko på normale markedsvilkår i Danmark.
91
Årsagen til den manglende private forsikringsdækning af stormflod og oversvømmelse
fra vandløb og søer i Danmark synes at have været, at kun forholdsmæssigt få personer
var i risiko for at blive ramt af en stormflod og dermed relativt få forsikringstagere, som
kunne være interesseret i at tegne en privat forsikring.
92
Risikospredningen ville derfor
være så lille og risikoen så stor, at præmien beregnet ud fra markedsvilkår efter
forsikringsselskabernes vurdering ville blive meget (prohibitivt) høj, ligesom enkelte
ejendommes beliggenhed ville indebære, at disse slet ikke kunne forsikres. Dette skal
dog
ses
i
sammenhæng
med,
at
der
også
efter
stormflods-
og
oversvømmelsesordningerne er ejendomme, hvis beliggenhed indebærer, at de ikke er
dækket og derfor ikke kan få erstatning efter ordningerne. Afhængig af den nærmere
udformning af en privat forsikringsordning er der dog en risiko for, at flere ejendomsejere
vil risikere at stå uden dækning, herunder pga. prisen på forsikringsdækningen, eller
fordi de vurderer, at de ikke er i risiko for at blive ramt af en stormflod eller en
oversvømmelse. Men en boligejer kan også i andre forsikringsforhold blive nægtet
forsikring på trods af, at det kan have store økonomiske konsekvenser for boligejeren, fx
dækning mod råd og svamp, rørdækning mv., eller selv vælge at stå uden
forsikringsdækning, fx brandforsikring og dermed uden stormflodsdækning.
I rapporten fra udvalget vedrørende revision af stormflodsordningen fra 2009 blev det på
baggrund af beregninger foretaget ud fra de hidtidige udgifter for stormflodsordningen
skønnet, at præmieniveauet for en privat stormflodsdækning for den enkelte
forsikringstager
ville
kunne
ligge
mellem
12.300
kr.
og
35.500
kr.
Hvis
beregningsforudsætningerne forbliver de samme, ville disse beløb formentlig i dag skulle
forhøjes med ca. 30% pga. den øgede dækning og værdistigninger. Dækning for
oversvømmelse fra vandløb og søer indgik imidlertid ikke i beregningerne, idet skader
herfra ikke på daværende tidspunkt var omfattet af ordningen. Beregningerne byggede
endvidere på, at der kun ville være mellem 2.000 og 38.200 interesserede
forsikringstagere. Det tal skal dog sættes ift., at de fleste kyststrækninger i Danmark er
blevet ramt af stormflod ved andre begivenheder, og at bevidstheden blandt danskerne
om risikoen for stormflod og oversvømmelse synes øget betydeligt de senere år pga. de
konkrete skadesbegivenheder samt klimadagsordenen generelt, jf. kapitel 8, hvorfor
antallet af potentielt interesserede forsikringstagere i dag må forventes at ville være
væsentligt højere end det antal, som indgik i beregningerne i 2009.
Ud over at præmieniveauet hidtil har været anset for at ville blive prohibitivt højt, er det
også en udfordring for forsikringsdækning, at lokale forhold har stor betydning for
91
I bl.a. Storbritannien er det derimod muligt at udforme en privat forsikringsordning, der kan dække skader efter stormflod
og oversvømmelse fra vandløb og søer.
92
Omvendt er så mange i risiko, at samfundet har følt sig kaldet til at etablere en ordning, hvor samtlige indehavere af en
brandforsikring betaler.
120
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0121.png
skadernes omfang – både ift. stormflod og til oversvømmelse fra vandløb og søer. De
lokale forhold gør det sværere for forsikringsselskaberne at forudsige den reelle risiko og
erstatningsudgifterne, herunder et evt. behov for genforsikring, uden at skulle foretage
en individuel risikovurdering for hver enkelt forsikring, hvilket forsikringsselskaberne helst
vil undgå, jf. afsnit 7.1.
I praksis undtager bygnings- og løsøreforsikringer derfor i dag alle skader fra hav, fjord,
sø eller vandløb i vilkårene. Det sker, uanset om der er tale om stormflod eller anden
oversvømmelse og uanset om stormflods- eller oversvømmelsesordningerne dækker
eller
ej.
Enkelte
typer
af
kaskoforsikringer
dækker
dog
stormflods-
og
oversvømmelsesskader omfattet af loven. Således dækker kaskoforsikring for
motorkøretøjer og nogle all risk-elektronikforsikringer dækker skader som følge af denne
type vandskader. Der findes også nogle all risk forsikringer for erhvervsdrivende, som på
individuelle vilkår kan inkludere stormflods- og oversvømmelsesdækning. Under den
nuværende stormflodsordning vil selvrisikoen på en sådan all risk-forsikring for
erhvervsdrivende kunne være dækket af ordningen, hvis skaderne i øvrigt er omfattet af
stormflods-/oversvømmelsesdækningen (dvs. bygnings-/løsøreskader). Ligeledes har de
danske fritids- og lystbådehavne fået udviklet en forsikringsdækning for stormflod, der
dækker havne- og kajanlæg via deres brancheorganisation.
I modsætning hertil er skader på bygninger og løsøre, som skyldes skybrud, hidtil blevet
anset som værende en forsikringsbar risiko på normale markedsvilkår. Skaderne er
således dækket af den almindelige hus- og indboforsikring, som de fleste tegner, selv
om skybrud ift. stormflods- eller oversvømmelsesbegivenheder kan anrette lige så
voldsomme eller voldsommere skader, hvilket bl.a. kunne konstateres med skybruddet i
København i juli 2011, hvor udgifterne for forsikringsselskaberne for skybrudsskaderne i
København langt oversteg de samlede udgifter i stormflodsordningen de sidste 20 år. På
grund af en generel undtagelse i forsikringsvilkårene vil vandskadedækningen dog
normalt kun omfatte skader forårsaget af vand fra skybrud, hvis det kommer direkte fra
bygningen selv, terrænet eller kloakledninger.
Ift. de lande, som udvalget har undersøgt nærmere, har Storbritannien og Sverige privat
forsikringsdækning af stormflodsskader. For så vidt angår Sverige skal det bemærkes, at
dækningen for stormflod er en blandt flere naturhændelser, der dækkes af samme
forsikring, og Sverige har aldrig oplevet nævneværdige stormflodsskader. Storbritannien
har i lighed med Danmark jævnlige stormfloder og oversvømmelser fra floder mv. og har
både tidligere og nu baseret sig på privat forsikringsdækning af stormflodskader. Det er
dog fra 2016 fundet nødvendigt at oprette en poolordning (FloodRe), der kan sikre de
mest udsatte boliger dækning på almindelige vilkår, jf. kapitel 6.3. FloodRe er i
udgangspunktet oprettet med fikseret udløbstidspunkt i 2039, hvorefter der igen vil være
tale om privat forsikringsdækning, jf. kapitel 6.
Charity Hazard
På verdensplan er dækningsprocenten imod naturkatastrofer via private forsikringer
generelt meget lav. I et forsøg på at forklare, hvorfor hverken mennesker eller
virksomheder forsikrer sig imod naturkatastrofer, har en række forskere undersøgt om
Ifølge OECD-Rapport DA/AS/WD (2015) 31, s. 31-32 tilbyder også følgende lande privat forsikring mod oversvømmelse:
Østrig, Canada, Chile, Tjekkiet, Frankrig, Island (kun motorkøretøjer), Irland, Israel, Japan, Letland, Mexico, New Zealand,
Peru, Filippinerne, Polen, Portugal, Rusland, Spanien, Schweiz, Tyrkiet og USA. Enkelte af landene udelukker denne
mulighed for særligt udsatte områder.
93
93
121
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0122.png
dette kunne skyldes Charity Hazard.
94
Charity Hazard er den markedsdisruption der
skabes af individers forventning til statslig og privat post-katastrofehjælp. Charity Hazard
er således udtryk for, at det offentlige ud fra politiske hensyn vælger at kompensere
grupper, der selv kunne have forsikret sig.
I dagens litteratur
96
95
har man både teoretisk og empirisk forsøgt at besvare, om
katastrofehjælpen som blandt andet blev givet under orkanen Katarina (2005, 60 mia.
USD), stormfloden i Tyskland (2002, 500 mio. EUR) og stormfloden i Polen (1997, 500
mio. EUR) har kunnet forklare, hvorfor individer fravælger dækning af katastrofer. Man er
som udgangspunkt enige om, at Charity Hazard spiller en vis rolle, men samtidigt ikke
alene
bærer
skylden
for
dagens
ufuldkommene
marked
for
forsikring
mod
naturkatastrofer. Forskere peger på, at andre ting såsom følelser (frygt, ”Det sker ikke for
mig”, etc.), informationsbias og uenigheder om sandsynligheder ligeledes kan være
drivende faktorer.
7.4
ER STORMFALDSRISIKO PRIVAT-FORSIKRINGSBAR?
Privatøkonomisk tab efter stormfald har tidligere været anset for at være en
forsikringsbar risiko i Danmark. Der eksisterede således indtil 2005 en mulighed for at
tegne private tabsforsikringer mod stormfald på normale markedsvilkår i de kommercielle
forsikringsselskaber. Forsikringsmuligheden bortfaldt dog i 2005/2006, da Codan
stoppede med at udbyde forsikringerne bl.a. på grund af økonomiske overvejelser efter
den kraftige storm i 2005, jf. også kapitel 5.
Den nuværende offentlige stormfaldsordning dækker ikke tab, men yder alene tilskud til
meromkostninger ved gentilplantning med robust skov. Den tilknyttede basisforsikring
dækker heller ikke tab, men yder alene en sumerstatning pr. forsikret ha skov og
fungerer i praksis som en ”adgangsbillet” for skovejerne til at kunne opnå tilskud til
genplantning. Tilskudsadministration er ikke noget, der kan integreres i en privat
forsikringsordning.
Basisforsikringsordninger som stormfaldsordningen kendes ikke på andre områder i
Danmark.
Der
er
på
nogle
områder
lovmæssigt
fastsat
minimumskrav
til
forsikringsdækningen, fx på lovpligtige ansvarsforsikringer og ejerskifteforsikring, og der
er også på nogle forsikringer mulighed for at tilvælge ekstra dækning på et basisprodukt,
94
Browne, M. J. & Hoyt, R. E. (2000), ‘The demand for flood insurance: Empirical evidence’, Journal of Risk and
Uncertainty 20(3), 291–306 og Lewis, T. & Nickerson, D. (1989), ‘Self-insurance against natural disasters’, Journal of
Environmental Economics and Management 16, 209–223.
95
I dansk sammenhæng har der også været fokus på denne teori. Fx i Velfærdskommissionen (2004), der blandt andet
anførte følgende: ”Den enkelte vil vide, at selvom man ikke får sparet op, vil velfærdssamfundet alligevel hjælpe en. Et
eksempel er efter større ”vejrfænomener”, fx decemberstormen i 1999. Her havde det været muligt for alle (også
skovejere) forinden at tegne en forsikring, at bygge mere solide huse, eller lade være med at opføre huse i områder med
stor risiko for oversvømmelse. Ex post, når skaden er sket, vil der imidlertid være et stort pres for, at det offentlige skal gå
ind med hjælp. For at undgå dette problem er det nødvendigt at opbygge troværdighed om, at det offentlige er parat til at
lade stå til og lade mennesker i nød klare sig selv. Opbygning af en sådan troværdighed er imidlertid omkostningsfuld,
både politisk og for samfundet som sådan. Der kan således forventes lidt større moral hazard-problemer ved implicit
forsikring end ved privat forsikring.” Velfærdskommissionen, Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv, analyserapport
2004, s. 70.
At offentlig dækning – eller i hvert fald forventning herom – har betydning for incitamentet til forebyggelse, ses også fsva.
stormflods- og oversvømmelsesordningerne. En af de observationer, som Teknologirådet har gjort i forbindelse med en
række workshops omhandlende forskellige aspekter og udfordringer ved stormflodstilpasning, er således, at den
nuværende struktur med Stormrådet og katastrofeordningerne begrænser incitamentet til at forebygge og er med til at
handlingslamme kommunerne.
96
P. Raschky & H.Weck-Hannemann. (2007), “Charity Hazard – A real hazard to natural disaster insurance”, Journal of
Real Estate Finance and Economics, 2006 vol 32, issue 1, 83-100.
122
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
som fx en almindelig husforsikring. Men der er ikke tale om en egentlig
basisforsikringsordning med sammenhæng til en offentlig pulje, som det er tilfældet med
stormfaldsordningen.
7.5
FORSIKRINGSORDNINGER MED STATSGARANTIER,
SÆRLIGE GENFORSIKRINGSMEKANISMER ELLER
LIGNENDE
Der findes i Danmark udover stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
kun én anden erstatningsordning med statslig involvering i form af statsgaranti, særlige
genforsikringsmekanismer eller lignende, nemlig terrorforsikringsordningen.
7.5.1
Terrorforsikringsordningen
Terrorforsikringsordningen omfatter skader, der skyldes terrorangreb med nukleare,
biologiske, kemiske eller radioaktive våben (NBCR-våben). De forsikringsselskaber, der
forsikrer NBCR-terrorrisici på de i loven fastsatte forsikringsområder, er med i en
terrorforsikringspulje, hvorfra udgifterne til skadesdækning fordeles mellem selskaber.
Selskaberne i denne pulje betaler årligt en præmie til staten for at få garantien stillet til
rådighed. Hvis der i forbindelse med en terrorhandling bliver brug for statsgarantien, skal
alle forsikringstagere tilbagebetale et beløb svarende til den udbetalte garanti til staten
via en årlig opkrævning på den enkelte forsikring.
Terrorforsikringspool For Skadesforsikring er en selvstændig juridisk enhed stiftet med
det formål at administrere præmiebetaling til den danske stat, skadesudbetaling til
medlemmerne samt varetagelse af fælles indkøb af reassurance for de forsikringer, som
er omfattet af loven. Loven stiller krav om, at alle de danske forsikringsselskaber, der
forsikrer NBCR-terrorrisici, skal være medlemmer af forsikringspoolen.
Dækningsomfanget af evt. udbetalinger er inddelt i to lag. Første lag er et selvbehold,
der fastsættes årligt for forsikringsselskaberne i fællesskab, som i 2016 udgør 13,7 mia.
kr. Andet lag er en statslig garanti, som udløses, hvis skaderne inden for et kalenderår
overstiger branchens selvbehold. Den statslige garanti er på 15 mia. kr.
123
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
8 KLIMAUDVIKLINGENS
BETYDNING
De globale temperaturer har været stigende igennem de sidste 100 år, og ifølge de
seneste udmeldinger fra FN’s Klimapanel (IPCC) vil denne udvikling fortsætte. De
stigende globale temperaturer påvirker og vil påvirke vores klima i fremtiden. I lande som
Danmark med en lang kyststrækning er udfordringen et stigende havspejl og dermed en
øget risiko for oversvømmelser i forbindelse med stormflod. Desuden forventes
hyppigere oversvømmelser af vandløbssystemerne samt udfordringer med væltede
træer i forbindelse med flere eller mere intense storme.
To hovedspørgsmål bør drøftes, da de har afgørende betydning for organisering og
kalibrering af fremtidige stormflod-, oversvømmelses- og stormfaldsordninger:
• Hvad bliver konsekvenserne af et skiftende klima?
• Hvordan kan vi tilpasse os disse ændringer?
Klimaændringerne vil have potentielle indvirkninger på flere niveauer af betydning for de
tre ordninger, jf. figur 8.1. Den globale klimaændring vil påvirke de klimatiske,
meteorologiske og oceanografiske forhold i form af:
•
•
•
ændringer i vindforhold og stormintensitet,
en stigning af havspejlet og
ændringer i nedbørsmønstre med flere og mere ekstreme nedbørshændelser.
124
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0125.png
Samtidig
vil
de
relevante
tilpasningsinitiativer
variere
både
afhængig
af
skadesbegivenhed og ift. omkostningsniveau og reduceret risikoniveau.
Klimaændringerne vil de næste år påvirke de fremherskende kystnære processer. Der er
fx risiko for, at et stigende havspejl vil forårsage permanent oversvømmelse af kystnære
arealer, og ændringer i nedbørsmønstre vil bl.a. medføre øget afløbsvolumen i
vandløbene. Som følge heraf øges risikoen for negative konsekvenser for de berørte
mennesker, deres økonomiske aktiviteter og miljøet.
Hvilke indvirkninger og intensiteten heraf, klimaændringerne vil have, er imidlertid
forbundet med en vis usikkerhed. Det skyldes, at klimaændringerne foregår gradvist over
en længere tidshorisont, og omfanget af konsekvenserne er afhængigt af, hvordan
samfundet løbende tilpasser sig gennem bl.a. forebyggende tiltag i relation til
infrastruktur og beskyttelsesanlæg samt lovgivning mv. Det er derfor relevant ikke alene
125
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0126.png
at se på klimaændringerne, men også at se disse i sammenhæng med klimatilpasningen
og de konkrete tiltag, som skal vurderes ift. den potentielle risikoreduktion og
omkostningsniveauet. Dette gælder især, når det skal vurderes, hvorledes den fremtidige
kalibrering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne bør være.
Fokus i denne rapport er en kalibrering af ordningerne sådan, at de er robuste på 20 års
sigt. Tidshorisonten på 20 år er sat bl.a. fordi, beregningerne og analyserne for
klimaudviklingen
kan
siges
at
være
rimeligt
sikre,
da
scenarierne
for
drivhusgasudledninger ikke adskiller sig væsentligt inden for denne periode. Dertil
kommer, at de ændrede klimaforhold i et vist omfang vil blive afbødet af de klimatiltag,
der forventeligt iværksættes på baggrund af de handlingsplaner, der er udarbejdet i
kommunerne.
8.1
FORVENTNINGER TIL FREMTIDENS KLIMA PÅ
MELLEMLANG OG LANG SIGT
Danmark får i fremtiden et varmere klima med mere nedbør og risiko for flere og mere
ekstreme vejrhændelser. Danmark kan således forvente mere regn særligt om vinteren,
og om sommeren vil der forventeligt være både længere perioder med tørvejr og
samtidig kraftigere regnskyl, når det regner. Desuden er der en generel stigning i
havniveauet omkring Danmark og dermed risiko for øgede stormflodsvandstande.
Samtidig vil der sandsynligvis være kraftigere stormstyrker specielt over Nordsøen, men
ikke i sig selv flere storme. De fremtidige ændringer i vindforhold i Danmark er generelt
dårligere bestemt end forholdene for temperatur og nedbør. Dertil kommer, at der er
større usikkerhed om fremtidsperspektiverne, især mængden af drivhusgasudledninger,
jo længere ud i fremtiden, der analyseres.
Alle nedenstående resultater er angivet ift. referenceperioden 1986-2005. De anvendte
scenarier er beskrevet i faktaboks 8.1.
8.1.1
Temperatur
I
slutningen
af
dette
århundrede
(2081-2100)
forventes
en
97
Den observerede temperaturudvikling i Danmark følger i store træk den globale
opvarmning.
temperaturstigning i Danmark på omkring 1,2 ºC både sommer og vinter for RCP2.6
(ambitiøst reduktionsscenarie). Tilsvarende forventes en opvarmning på hhv. 4,0 ºC og
3,7 °C for RCP8.5 (ingen reduktionstiltag).
8.1.2
Nedbør
Den globale opvarmning forøger atmosfærens indhold af vanddamp, hvilket fører til en
forstærkning af den hydrologiske cyklus, således at tørre områder generelt får mindre
regn, mens våde områder får mere. Danmark vil i fremtiden ligge på grænsen mellem to
zoner, hvor mængden af sommernedbør i det nordlige Skandinavien generelt stiger,
mens den falder i det centrale, østlige og sydlige Europa.
I rapporten
Fremtidige klimaforandringer i Danmark
(Danmark Klimacenter rapport nr. 6 2014) fra DMI beskrives
forventningerne til fremtidens klima på mellemlang og lang sigt i dette århundrede i flere detaljer. Læs rapporten på:
http://www.dmi.dk/klima/fremtidens-klima/danmark/.
97
126
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0127.png
Faktaboks 8.1: Repræsentative scenarier for reduktionstiltag
IPCC benytter i sine fremskrivninger 4 repræsentative scenarier (Representative Concentration
Pathways, RCP), der illustrerer bredden af mulige veje, verden kan gå. IPCC benytter 3
forskellige reduktionsscenarier og et scenarie uden reduktionstiltag. DMI’s forskellige
fremskrivninger stammer fra forskellige forskningsprojekter, og det varierer hvilke scenarier, der
benyttes.
•
RCP2.6 er det mest ambitiøse af de tre reduktionsscenarier, IPCC benytter. Med
RCP2.6 overholdes målsætningen om at begrænse den globale opvarmning til 2 °C ift.
det førindustrielle niveau sandsynligvis (over 66% chance). Den fremskrevne globale
opvarmning i 2100 for RCP2.6 er 0,3-1,7 °C. RCP2.6 illustrerer, at vi vil opleve
klimaforandringer, selv hvis 2 °C målsætningen overholdes.
•
•
•
RCP4.5 er et reduktionsscenarie. Den fremskrevne globale opvarmning i 2100 for
RCP4.5 er 1,1-2,6 °C.
RCP6.0 er et reduktionsscenarie. Den fremskrevne globale opvarmning i 2100 for
RCP6.0 er 1,4-3,1 °C.
RCP8.5 er et scenarie uden nogen reduktionstiltag. Den fremskrevne globale
opvarmning i 2100 for RCP8.5 er 2,6-4,8 °C.
Til fremskrivningerne af ekstremer er benyttet en række modelkørsler, der er baseret på et
scenarie fra IPCC’s forrige rapport fra 2007, A1B-scenariet. A1B er et middelhøjt
reduktionsscenarie, hvor de menneskelige udledninger af drivhusgasser topper omkring 2050,
hvorefter de falder.
Figur 8.2 og tabel 8.1 viser ændringerne i nedbør i Danmark frem mod 2100.
Ændringerne fordeler sig forskelligt på de fire årstider. Den største stigning i nedbør ses
om vinteren, hvor en stigning allerede er slået igennem og vil fortsætte frem mod år
2100. Omvendt forventes en reduktion i sommernedbøren. Det fremgår af både
usikkerhederne i parenteserne i tabel 8.1 og usikkerhederne (skraveret) i figur 8.2, at
spændet i modelresultaterne generelt er relativt stort for nedbøren, særligt om
sommeren.
127
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0128.png
Figur 8.2 Nedbørsændringer i Danmark for de fire årstider
Note: Observationer fra 1874 til 2005 er angivet med sort kurve, og modelsimuleringer for perioden
2005-2100 for RCP2.6 (ambitiøst reduktionsscenarie) og RCP8.5 (ingen reduktionstiltag) er angivet
med henholdsvis blå og rød kurve. De skraverede områder omkring angiver +/- 1 standardafvigelse
for RCP-simuleringerne.
Kilde: Observationsdata: DMI; Modelsimuleringer: CMIP5.
Tabel 8.1 Nedbørsændringer for Danmark.
Nedbør [%]
Årlig
Vinter
Forår
Sommer
Efterår
RCP2.6
1,6 (± 4,6)
3,1 (± 7,9)
3,7 (± 11,1)
-0,5 (± 9,6)
0,8 (± 7,2)
RCP8.5
6,9 (± 6,1)
18,0 (± 12,0)
10,7 (± 12,6)
-16,6 (± 21,0)
10,2 (± 10,9)
Note: Nedbørsændringerne er angivet som procentvise ændringer for perioden 2081-2100. Tallene
er angivet for hvert af de to scenarier RCP2.6 (ambitiøst reduktionsscenarie) og RCP8.5 (ingen
reduktionstiltag). Tallene i parentes angiver usikkerheden (+/- standardafvigelsen) på
middelværdien for samtlige 23 modelkørsler.
Kilde: CMIP5.
8.1.3
Vind
En global opvarmning ændrer på de typiske vindmønstre, som de kendes i dag.
Fremtidige ændringer af vindmønstre er sværere at kortlægge end tilsvarende ændringer
for temperatur. Det gør vurderingerne af fremtidens vindforhold i Danmark mindre sikre.
Vurderingen på baggrund af resultater fra en vifte af klimamodeller viser en svagt
tiltagende middelvind både om sommeren og om vinteren i løbet af århundredet. Den
dominerende vindretning vil sandsynligvis i højere grad komme direkte fra vest. Desuden
tiltager styrken i storme og orkaner.
8.1.4
Havniveau
Havniveauet omkring Danmark vil ifølge IPCC stige 0,1-0,4 m fra 1986-2005 til 2046-
2065 (tabel 8.2). På den tidsskala er der kun små forskelle mellem klimascenarierne.
Landhævning spiller også ind, og det betyder, at den oplevede vandstand kan være op til
0,1 m mindre i 2046-2065, alt efter hvor i landet man befinder sig.
128
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0129.png
Fremtidige vandstandsstigninger afhænger af den fremtidige udledning af drivhusgasser,
og af hvordan havet, iskapper og gletsjere reagerer på temperaturændringerne.
Usikkerheden
i
udledningerne
håndteres
ved
at
beskrive
flere
scenarier.
Usikkerhedsintervallet viser, hvad der kan siges om havet og isens reaktion på
udledningerne inden for hvert scenarie. Det er især usikkert, hvor meget is der vil smelte
fra iskapper og gletsjere, og det vurderes forskelligt af forskellige forskergrupper. Derfor
er der medtaget tal fra både vurderingen fra IPCC’s 5. hovedrapport (AR5) og fra en
analyse fra Københavns Universitet fra 2015.
98
Tabel 8.2 Middelvandstandsstigning omkring Danmark
År
2046-2065
2081-2100
Scenarie
RCP4.5
RCP2.6
RCP4.5
RCP8.5
A1B i AR5
A1B i BACC
DMI’s øvre bud
Note: Tallene i parentes angiver det sandsynlige interval for de enkelte scenarier og
vandstanden er angivet i meter ift. referenceperioden 1986-2005.
Middelstigning i havniveauet omkring
Danmark [m]
0,3 [0,1 – 0,4]
0,3 [0,1 – 0,6]
0,4 [0,2 – 0,7]
0,6 [0,3 – 0,9]
0,5 [0,2 – 0,8]
0,6 [0,3 – 1,1]
1,2
Figur 8.3. Havniveau omkring Danmark for årene 1900-2100
Note: Venstre: Observeret årlig middelvandstand ved danske vandstandsmålere, korrigeret for
landhævning (grå skygge), IPCC’s bedste estimat af havniveauet i Nordsøen for RCP4.5 scenariet
(blå streg, skyggen angiver usikkerheden) og DMI’s estimat af en øvre grænse for
vandstandsstigninger (stiplet linje). Højre: middelværdi og usikkerheder for perioden 2081-2100 for
98
BACC II, 2015, Aslak Grindsted, Københavns Universitet.
129
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0130.png
de fire IPCC-scenarier og BACC’s vurdering af A1B-scenariet samt DMI’s øvre bud for denne
periode (stiplet linje). Vandstanden er angivet i meter.
Kilde: Olesen, M, K S Madsen, C A Ludwigsen, F Boberg, T Christensen, J Cappelen, O B
Christensen, K K Andersen, J H Christensen 2014: Fremtidige klimaforandringer i Danmark. DKC
rapport 06-14
Stigningen kompenseres delvist af landhævninger, særligt for de nordlige områder,
ligesom der kan være mindre forskelle i vandstandsændringerne mellem landsdelene.
8.1.5
Ændringer i terrænet
Danmarks terræn er ikke stationært, men ændrer sig over tid, hvilket har betydning for
den fremtidige bestemmelse af oversvømmelsesfaren. Ændringerne i terrænet kan deles
op i to dele: lokale sætninger og overordnede landhævning.
Lokale landsænkninger forekommer fx i lavtliggende områder. Det øger risikoen for
oversvømmelser og omfanget af disse. Sætninger kan have oprindelse i den
underliggende geologi, fx i forbindelse med konsolidering af sedimenter, eller være af
geoteknisk karakter, fx et kajområde, et dige eller en bygning, der sætter sig. Lokale
sætninger kan være af en størrelsesorden på op til 10 mm om året, hvilket på
nuværende tidspunkt lokalt kan overstige effekten af de seneste beregnede
middelværdier for den globale havspejlsstigning og den overordnede landhævning.
brug for klimatilpasningsindsatsen.
Landhævninger skyldes ikke lokale, men overordnede, forhold. Under sidste istid var
Skandinavien dækket af en iskappe, som trykkede ned på landet. Afsmeltningen af
denne medfører fortsatte landhævninger i dag. I Danmark er disse hævninger størst mod
nord og mindst mod sydvest, som vist i figur 8.4. I løbet af de sidste 100 år er
højdeforskellen fra nord til syd i Danmark ændret med omkring 20 cm. Da
landhævningerne kan beskrives med en næsten nationalt dækkende model, bør
landhævningerne medregnes i bestemmelsen af den fremtidige oversvømmelsesfare og
i dimensionering af kystbeskyttelse og anden kystnær infrastruktur. Set over hele landet
varierer landhævningen mellem 0,2 mm pr. år i Sydvestjylland og 2,0 mm pr. år i
Nordjylland.
99
Viden om lokale sætninger, og hvor de kan forekomme, er derfor et meget vigtigt input til
Niels H. Broge, Karsten Vognsen, Frands Steffensen, Ian B. Sonne, Carlo S. Sørensen, Per Knudsen, Mogens H.
Greve, Holger Lykke-Andersen: Kortlægning af områder med forøget sandsynlighed for landsænkning, december 2013
.
Danish Geodata Agency, Technical Report Series Volume 17. ISBN 978-89-72107-62-6.
99
130
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0131.png
Figur 8.4: Forventet årlig landhævning i Danmark (mm/år)
Note: Modellen vurderes at have en nøjagtighed på 0,1-0,2 mm/år.
100
8.1.6
Ekstremer
Den globale opvarmning medfører både ændringer i hyppighed, intensitet og varighed af
ekstreme vejrbegivenheder. Det sker i form af flere kraftige nedbørshændelser, ligesom
ændringerne i havniveau sammen med ændrede vindmønstre vil føre til øgede
stormflodsvandstande. Ændringer i stormintensitet- og mønstre vil have en effekt på
frekvensen og intensiteten af stormfloder i de danske farvande.
101
Der forventes som nævnt flere kraftige nedbørshændelser om sommeren i Danmark på
trods af, at somrene sandsynligvis bliver mere tørre. Endvidere forventes det, at de
kraftigste nedbørshændelser bliver endnu kraftigere (tabel 8.3). Et skybrud er en
begivenhed, hvor nedbørsmængden lokalt overstiger 15 mm på 30 minutter.
Klimamodeller kan på grund af deres rumlige og tidslige opløsning ikke beregne
forekomsten af sådanne hændelser. Til ethvert tidspunkt kender modellen kun til
middelværdier over de ca. 25 km x 25 km, som udgør en gitterboks. Ekstremværdier
baseret på gitterpunktsmodeller kan generelt ikke sammenlignes med historiske
klimanormaler, der bygger på punktmålinger. Beregnede ekstremværdier vil generelt
være mindre end observerede ekstremer.
100
101
Knudsen, P. Professor, DTU Space. Personlig kommunikation, januar 2016.
Analyse af IPCC delrapport 2 – effekter, klimatilpasning og sårbarhed med særligt fokus på Danmark, side 42.
131
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0132.png
Tabel 8.3 Klimaparametre for nedbør i Danmark for perioderne: 1961-1990, 2021-
2050 og 2071-2100 for A1B scenariet
Indices
Nedbørshændelser > 10 mm [døgn/år]
Nedbørshændelser > 20 mm [døgn/år]
Årets største døgnsum [mm]
Årets største 5-døgnssum [mm]
Middelintensitet af nedbør [mm/døgn]
1961-1990
19 (± 2)
2 (± 0,3)
70 (± 8)
94 (± 6)
5,0 (± 0,2)
2021-2050
22 (± 2)
3 (± 0,5)
75 (± 8)
100 (± 5)
5,2 (± 0,2)
2071-2100
26 (± 3)
5 (± 0,7)
81 (± 10)
108 (± 7)
5,6 (± 0,2)
Note: Alle tal er fra modelkørsler med opløsning 25 x 25 km. Modelkørsler for områder kan ikke
direkte sammenlignes med historiske klimanormaler, der bygger på punktmålinger.
Kilde: DMI
Det er ikke muligt at angive kvantitative fremskrivninger af ekstremer i vindforhold for
Danmark. Det største bidrag til ændringer i stormflodshøjder forventes at blive den
generelle ændring i vandstandsniveauet i havet og effekten på kystlinjen af de ændrede
vindretninger. Derudover estimeres det, at stormflodshøjden langs den jyske vestkyst,
udover den generelle stigning i havspejlet, kan øges med op til 0,1 m frem mod år 2050
på grund af ændrede vindmønstre, mens der ikke forventes øget stormflodshøjde i de
indre danske farvande.
Den øgede vandstand har stor betydning for, hvor ofte en given tærskelværdi vil blive
overskredet. Omkring København er en 100-års hændelse
102
i dag på 1,5 meter. Hvis
det antages, at havspejlet stiger 0,3 m frem til år 2046-2065, og at landhævningen i
perioden er på 0,09 m, vil niveauet blive nået i gennemsnit ca. hvert 15. år.
8.2 EFFEKTER OG KONSEKVENSER AF KLIMAÆNDRINGER
8.2.1
Områder langs kysterne
Ændringer dels i form af et stigende havspejl, dels i form af hyppigere og kraftigere
storme vil påvirke de kystnære processer ved alle danske kyster. Ændringerne vil
medføre, at vådområder og andre lavtliggende områder oversvømmes. Oversvømmelser
vil kunne blive mere omfattende og øge saltindtrængning i grundvandet såvel som ved
åmundinger til havet. Grundvandet vil stige i takt med havspejlet og medfører dermed en
ændring af grundvandets beliggenhed, hvilket kan få indflydelse på oversvømmelsernes
udbredelse og varighed, idet undergrunden i mindre grad bliver i stand til at optage
oversvømmelsesvandet.
Da de kraftige storme kommer fra vest, vil ikke alle landets kyster blive udsat for samme
forøgelse af påvirkninger. Den jyske vestkyst vil opleve de største ændringer, mens de
indre farvande inden for Skagen vil opleve en mindre forøgelse af påvirkninger, dog også
med mærkbare konsekvenser i form af en øget kysttilbagerykning (figur 8.5 b).
Ift. højvandsbeskyttelse findes der forskellige typer konstruktioner, typisk diger og
højvandsmure, som beskytter de bagvedliggende lave områder mod oversvømmelse.
Der findes i alt ca. 110 km diger i Vadehavet og ca. 1000 km diger langs de indre kyster.
102
Det vil sige en hændelse, der er så ekstrem, at den statistisk kun indtræffer med 100 års mellemrum.
132
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0133.png
Større vindpåvirkning vil også medføre større bølgepåvirkning af højvandsbeskyttelsen.
Digernes sikkerhed vil under stormflod blive mærkbart forringet, idet påvirkningen fra
bølger og ekstreme vandstande forøges. Større bølger foran diger eller højvandsmure vil
medføre en forøget belastning af den pågældende konstruktion. Jo højere vandstanden
er foran konstruktionerne, jo større bliver bølgepåvirkningen. Dette kan medføre, at
bølger løber hen over konstruktionen og oversvømmer det bagvedliggende område. Ved
forøget bølgeoverløb kan et dige beskadiges og i sidste ende brydes (figur 8.5 c), hvis
ikke
konstruktionerne er dimensionerede
til at kunne
modstå
den
forøgede
bølgepåvirkning. Om konstruktionerne vil være stabile eller virke på en hensigtsmæssig
måde under de øgede påvirkninger afhænger i høj grad af dimensioneringen, samt om
der er sket de relevante, løbende forbedringer efterfølgende ift. forventet påvirkning.
Endvidere
kan
øget
nedbør
have
en
indvirkning
103
på
stabiliteten
af
visse
kystbeskyttelsesanlæg som fx diger.
Der skelnes mellem to slags diger, havdiger
og ådiger. Havdigerne kan ses på det
dynamiske havdigekort på Kystplanlæggeren under:
http://www.klimatilpasning.dk/kort/kystplanlaeggeren/kystplan.aspx.
Havdigerne på det dynamiske havdigekort er et godt udgangspunkt til brug for at afgøre,
om en oversvømmet ejendom befinder sig inden for eller uden for et dige.
104
Da kortet
ikke til hver en tid nødvendigvis er fuldt opdateret, kan det dog kun udgøre et
udgangspunkt, hvorfor en ejendoms placering ift. et dige altid vil bero på en konkret
vurdering. Derimod er kortet ikke egnet til afgørelse af, om byggeri inden for de viste
diger er tilstrækkelig sikkert.
105
Lavtliggende arealer, som ikke er beskyttet af et dige, vil hyppigere blive udsat for
oversvømmelser. På længere sigt vil en havspejlstigning medføre en permanent
oversvømmelse af lavtliggende kystområder (figur 8.4 a), såfremt der ikke gennemføres
de nødvendige initiativer til at modgå denne risiko. Disse områder kan være natur- eller
landbrugsarealer, men også områder der ligger mellem havet og bebyggede områder.
Det potentielle tab af disse arealer vil formindske den rekreative værdi, og risikoen for
oversvømmelse af disse områder forøges med en stigende sandsynlighed for
økonomiske skader.
Et havdige har som regel følgende særlige karakteristika:
Samme kote over hele forløbet for at opnå et ensartet sikkerhedsniveau. Digestrækninger, hvor over halvdelen af
diget er lavere end 50 cm over terræn, anses normalt ikke som et havdige.
•
Normalt beklædt med et græslag for at beskytte konstruktionen mod bølgepåvirkning og erosion under en storm.
•
Skal (efter 1988) skal have en tilladelse fra Kystdirektoratet i medfør af Kystbeskyttelsesloven.
104
Ejendomme beliggende uden for et dige er ikke omfattet af stormflods- og oversvømmelsesordningerne, jf.
stormflodslovens § 4, stk. 2, nr. 6.
105
Et kystnært dige (havdige) skal beskytte kystnære byer og sommerhusområder mod oversvømmelse. Skrånende diger
er de mest anvendte havdiger i Danmark. De findes især ved tidevandskyster, men også på mange indre danske kyster,
hvor fx naturlige klitter ikke danner en effektiv højvandsbeskyttelse. Der er omkring 1.100 km havdiger i Danmark.
Havdigets beskyttelsesfunktion opnås igennem:
•
digets højde og tværsnitsgeometri i form af en digekrone og en hældende for- og bagskråning,
•
digets vandtætte konstruktion, hvor der anvendes bindende (kohæsive) jordmaterialer enten i hele konstruktionen
eller i et afdækkende læg.
•
103
133
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0134.png
Figur 8.5 Konsekvenser af havspejlsstigning i kystområder
:
Note: (a) permanent oversvømmelse og tab af land, (b) kysttilbagerykning, (c) forøget påvirkning af
højvandsbeskyttelse og oversvømmelsesfaren.
I fjordområder vil øget nedbør påvirke vandføringen i å- og flodmundinger.
Konsekvensen kan være hyppigere og længerevarende lukning af sluser og udløb. Dette
medfører en indskrænkning af afvandingen af oplandet med evt. opstuvning af vand og
oversvømmelse langs vandløbene til følge.
Byer anlagt ved åmundinger, fx i bunden af fjorde, kan komme under pres fra to sider i
form af såvel stigende havspejl som øget nedbør og afstrømning fra oplandet. Et
sammenfald mellem forøget afstrømning i vandløbet og en forhøjet vandstand i fjorden
kan føre til ekstreme vandstande lokalt i mundingsområdet. Ekstremvandstanden opstår,
fordi de to vandvolumener, som bevæger sig imod hinanden, løber sammen i
mundingen.
I havneområder er der en potentiel risiko for, at der i forbindelse med kraftigere
stormfloder opstår situationer, hvor kajarealet bliver oversvømmet med forstyrrelse af
driftsaktiviteterne til følge og øget risiko for beskadigelse af byggeri på havnen. Det
samme gælder for færgelejerne.
Samtidig vil kraftigere storme betyde, at der er større risiko for, at skibe river sig løs,
samt at der opstår skader på kraner og andet materiel på havnen. Yderligere vil
havnenes dækværker risikere at komme under øget pres. Yderværkerne vil i stigende
grad blive påvirket af bølger og vil med højere stormfloder få en mindre beskyttende
effekt. Ved havne, hvor en sejlrende og/eller havnebassiner oprenses, vil behovet for
oprensning i mange tilfælde forøges, idet de højere bølger vil bevirke forøget tilsanding.
8.2.2
Områder langs vandløbene
106
Beregninger for Danmark viser, at der generelt er risiko for, at ekstreme
vandløbsafstrømninger bliver voldsommere.
Det er illustreret på figur 8.6-8.8 for hhv.
et middel, højt og lavt scenarie af klimafaktorer. Der er tale om klimafaktorer for
klimabetinget ændring i 100-års maksimumafstrømning vurderet for perioden 2021-2050
ift.
perioden
1961-1990.
Klimafaktoren
angiver,
hvor
meget
større/mindre
maksimumafstrømningen bliver i det fremtidige klima sammenlignet med 1961-1990.
Klimafaktoren giver et overordnet billede af de forventede vandmængder, der tilføres til
vandløbssystemet ved et ændret klima.
Figur 8.6 viser middelscenariet. Her ses de højeste stigninger på mere end 50% i et
bælte fra Bornholm i øst til Haderslev i vest, nordlige del af Sjælland, Lolland-Falster,
Analyse af IPCC delrapport 2 – Effekter, klimatilpasning og sårbarhed med særligt fokus på Danmark, 2014,
Miljøministeriet og Klimaeffekter på hydrologi og afstrømning – klimaekstremvandføring, 2013, Naturstyrelsen og GEUS.
106
134
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0135.png
Syd- og Vestjylland i størrelsesordenen 10-50%. Dele af Sydvestsjælland, Fyn og store
dele af Østjylland har en klimafaktor omkring 1.0.
Figur 8.7 viser at maksimum afstrømningen ved et højt scenarie, som i store dele af
landet vil stige med mere end 50%, mest markant for Bornholm og Østdanmark.
Nordjylland i størrelsesordenen 10-25%, mens Vest- og Sydjylland overvejende ligger
mellem 25-50%. Tilsvarende vil antallet af kraftige nedbørshændelser større end 20 mm
per døgn stige med 50% frem mod 2050 og yderligere 100% frem mod 2100.
107
Konsekvensen er, at risikoen for antallet af oversvømmelser stiger tilsvarende afhængigt
af, hvor meget vand vandløbet kan rumme, hvis ikke der iværksættes de nødvendige
forebyggende foranstaltninger.
Figur 8.8 viser det lave scenarie. Her er stigningerne i afstrømningen afgrænset til
Bornholm med en stigning på mere end 50%, Vestjylland og Østsjælland med en
stigning mellem 10-25%.
Figur 8.6 Klimafaktorer for 100 års Q max. hændelse for median
klimamodel (Median100)
107
Fremtidige klimaforandringer i Danmark, 2014, DMI.
135
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0136.png
Figur 8.7 Klimafaktorer for 100 års Q max. hændelse for våd klimamodel
(High100)
Figur 8.8 Klimafaktorer for 100 års Q max. hændelse for tør klimamodel
(Low100)
Tæt på vandløb og havet vil der kunne forekomme opstuvning, fx i drænsystemer og
grøfter i stormflodssituationer og ved kraftige regnskyl. Det betyder, at højden på
grundvandsspejlet kortvarigt kan stige op til terrænet. Opsugningsevnen af jorden
ophæves, hvilket medfører en forværring af oversvømmelsen og dens udstrækning.
Overordnet kan oversvømmelse forekomme, fordi:
•
Der falder kraftigere nedbør, end overfladen kan nå at opsuge eller aflede til kloak.
136
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
•
•
Grundvandsspejlet stiger op til terræn.
Vandspejlet i et vandløb/rør stiger til kanten, og vandet løber ud på terrænet.
Konsekvensen er, at vandet enten ophobes for senere at fordampe eller afledes til
vandløb, søer eller havet. Falder nedbøren over kort tid og/eller er overfladen i forvejen
mættet eller frossen, vil vandet hurtigere kunne medføre oversvømmelse af vandløb eller
søer nedstrøms området. I forbindelse med et ændret klima er det forventningen at se
flere
korte,
intense
nedbørshændelser.
Tilsvarende
forventes
der
flere
temperatursvingninger, der kan skabe flere tøbrud. Både intens nedbør og tøbrud vil øge
risikoen for oversvømmelse af vandløbssystemerne.
Vandløbsstrækninger, som afvander baglandet til havet gennem sluser, risikerer at blive
særlig udfordret. Det drejer sig om større vandføring fra oplandet og ændrede
sluseåbningstider pga. en forhøjet vandstand i havet eller hyppigere stormflod. Når
sluserne er lukkede, kan vandløbene ikke komme af med vandet, som derfor ophober
sig i vandløbet eller til sidst løber ud over åbreddens øverste kant og via bræmmerne ind
i baglandet. Ved vandløb med ådiger kan vandet ophobe sig mellem digerne. Vandet
kan stige til et niveau, der ligger over det omgivende landskab og bebyggelser.
Klimaforandringerne vil på længere sigt medføre hyppigere og højere vandstand mellem
ådigerne og vil derfor risikere at udfordre ådigernes nuværende sikkerhed. Ådigerne vil i
længere perioder kunne blive udsat for vandtryk og vandgennemsivning, som ved
længerevarende hændelser kan medføre digebrud.
8.2.3
Skovområder
Træer har generelt høj tilpasningsevne. Da de fleste træarter i Danmark befinder sig tæt
på deres nordlige udbredelsesgrænse, og da denne grænse især skyldes lave
temperaturer, vil de være relativt robuste overfor mindre temperaturstigninger.
Temperaturstigningerne vil påvirke sygdomsmønstre og give anledning til spredning af
nye insekter til de danske skove. Nogle af disse forhold vil påvirke skovene negativt ift.
deres robusthed. Nogle træarter vil dog kunne respondere positivt, fx med en større
tilvækst.
Mindre sommernedbør vil svække de fleste træarter, og det vil især give problemer i
områder med sandede jorde med ringe evne til at tilbageholde vand som fx i Vestjylland.
På de mere lerede jorde vil større variation i nedbøren kunne svække rodudviklingen og
dermed forårsage svækkelse af træerne.
Flere og kraftigere storme om efteråret vil ligeledes påvirke skovene, særligt arealer med
stormfølsomme træarter som fx sitka- og rødgran. Løvtræer og lærk er mindre udsat for
stormfald, idet de taber bladene/nålene om efteråret før stormsæsonen. Ved orkaner før
løvfald er disse arter dog også udsatte for stormfald.
Ift. kommende stormfald anses risikoen for at være størst i den vestlige del af Danmark.
Disse områder er kendetegnet ved en høj andel af sitka- og rødgran, der kan sikre
produktion på selv de dårligere jorde og samtidig gennemsnitligt højere hyppigheder af
vindhastigheder af stormstyrke. Sitka- og rødgran er kendetegnet ved en relativt billig og
sikker kulturstart, en stor produktion og derfor i mange tilfælde et fornuftigt økonomisk
afkast, på trods af en erkendt større risiko for stormfald. Skove med en stor variation i
træarter og bevoksninger med stor variation i alder og med høj genetisk diversitet vil
have en større risikospredning ift. ændrede klimaforhold og deraf afledte ændringer i
137
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0138.png
vækstvilkår og påvirkninger fra skadevoldere. Stor variation i skovene giver dermed
væsentlig reduceret risiko for omfattende tab ved stormfald.
De danske skove dyrkes overvejende i ensaldrende bevoksninger med træer af den
samme art. Af det samlede skovareal er der mere end én art på mere end 2/3 af arealet,
mens egentlig blandede bevoksninger, hvor der er mindst 25% kronedække af andre
arter end hovedtræarten, kun udgør lidt mere end 1/3 af arealet.
8.3 BALANCEREDE SCENARIER FOR STORMFLODS-,
OVERSVØMMELSES- OG STORMFALDSHÆNDELSER
I dette afsnit opstilles scenarier for fremtidige stormflodshændelser, der belyser et muligt
behov for klimatilpasning for de kommende 30 år.
108
Sammen med opstilling af
scenarierne foretages der en realistisk vurdering af behovene for tiltag til klimasikring,
der kan implementeres i de kommende 30 år. Tilsvarende præsenteres en kort
gennemgang af udfordringerne ved scenarier for oversvømmelse fra vandløb og søer
samt stormfald.
8.3.1
Stormflodshændelser
For at illustrere konsekvenserne af klimaændringerne ift. fremtidige stormfloder tages
udgangspunkt i to storme, som medførte ekstreme havvandsstande i store dele af
Danmark. Dels fastlægges den størst mulige oversvømmelsesudbredelse, dels
fastlægges
den
ekstra,
klimabetingede
oversvømmelse
som
følge
af
en
havspejlsstigning. De to hændelser er stormfloderne den 1.-2. november 2006 og den 5.-
7. december 2013.
Under novemberstormfloden i 2006 blev størstedelen af de indre kyster udsat for
vandstande, der var højere end en 20 års-hændelse, mens hele vestkysten gik fri.
Højvandsstandene under stormfloden i 2013 ramte mere bredt, men generelt gik den
sydlige del af landet dog fri for oversvømmelser. Disse to hændelser bruges til dels at
vise den maksimale oversvømmelse ved de målte vandstande under begge hændelser,
dels til at vise den ekstra klimabetingede oversvømmelsesudbredelse, som to identiske
storme kan medføre ved en 30 cm højere havvandstand. En havspejlsstigning på 30 cm
omkring Danmark svarer til havspejlsstigningen ved scenarie RCP4.5 i 2046-2065, som
nævnt i tabel 8.2.
Oversvømmelserne som følge af højvandstandene i 2006 og 2013 samt de
klimabetingede
højvandstande
bestemmes
som
den
maksimale,
potentielle
oversvømmelsesudbredelse. Dette betyder, at der kun tages udgangspunkt i
stormflodens maksimale vandstand, som nivelleres ud over baglandets terræn uden at
der tages højde for den tidslige udvikling af stormflodsvandstanden. Derved tages der
ikke højde for tidsforskellen mellem den maksimale vandstand og den tid, det tager
vandet at oversvømme et stort areal. Afhængig af baglandets topografi og stormens
varighed
kan
resultaterne
derfor
vise
en
overestimering
af
den
egentlige
oversvømmelsesudbredelse.
108
I beregninger om balancerede scenarier for stormflods- og oversvømmelseshændelser er landhævningen, jf. afsnit 8.1.5
ikke inkluderet, idet effekten af en absolut havspejlstigning på 30 cm skal belyses i henhold til en forøgelse af
bygningsskader. Effekten af landhævningen på de foreliggende beregningsresultater vurderes at være lille, da
landhævningen vil medføre en reduktion af en havspejlstigning på 30 cm med 0,4 til 4 cm over en 20-årig periode.
138
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0139.png
Når klimatillægget medregnes, antages det, at den eneste forskel mellem de to
historiske vandstande og de to fremtidige, klimabetingede vandstande er ændringen i
middelvandstanden. Der tages ikke højde for ændrede stormstyrker, vindretninger,
terrænniveauer
e.l.
De
klimabetingede
vandstande
er
derfor
bestemt
som
stormflodsvandstandene, jf. stormfloderne i hhv. 2006 og 2013 plus 30 cm.
Antallet af vandstandsmålere gør, at vandstandene kun måles på enkelte punkter langs
kystlinjen. Landet deles derfor op i områder omkring disse målere, afhængig af
geografien. I et område uden en vandstandsmåler, men som også var ramt af
oversvømmelser, bestemmes vandstanden som middelværdien af de nærliggende
målerstationer, der ligger uden for området. Dette var gældende fx for det nordvestlige
Fyn og strækningen mellem Fredericia og Århus for novemberstormen 2006. Efter
opdelingen bestemmes oversvømmelsesudbredelsen i disse områder, dog kun i
områderne med vandstande højere end en 20 års-hændelse, jf. figur 8.10.
Oversvømmelsen bestemmes både ved de målte vandstande for hhv. 2006 og 2013,
samt for stormflodsvandstandene tilføjet et klimatillæg på 30 cm.
Oversvømmelsesudbredelsen bestemmes ud fra den nationale højdemodel fra
Geodatastyrelsen, opmålt i 2005-2007, og en simpel GIS analyse, der viser, hvor langt
vandet ved en bestemt højde kan trænge ind over land. Alle oversvømmede områder har
altså direkte adgang til havet, så vandet kan løbe ind.
109
Forudsætninger vedrørende højdemodellen og screeningsmetoden
Udregningen af oversvømmelsesudbredelsen afhænger meget af, om højdemodellen er
korrekt. Hvis der er fejl i højdemodellen, kan dette ændre udbredelsen af
oversvømmelsen både i modellen og den reelle udbredelse. En fejl kan fx være et hul i
et dige eller lavning i højdemodellen, der reelt ikke er, hvilket vil betyde, at den
beregnede oversvømmelse har en større udbredelse end en reel hændelse ville have.
En anden usikkerhed vedr. den beregnede oversvømmelse er, at oversvømmelsen
bestemmes
tidsuafhængigt,
er
hvilket
et
medfører,
af
den
at
den
beregnede
oversvømmelsesudbredelse
overestimat
reelle
oversvømmelse.
Forklaringen er, at når en stormflodshændelse rammer, tager det en vis tid, inden vandet
har nået sin max. udbredelse. Stormflodshændelsen, der medførte oversvømmelse, vil
derfor som oftest have passeret, inden oversvømmelsen når sin maksimale udbredelse.
Til trods for disse usikkerheder vedr. højdemodellen og screeningsmetoden vurderes
det, at beregningerne og resultaterne kan anvendes til at illustrere konsekvenserne af
klimaændringerne på fremtidige stormfloder med udgangspunkt i de to historiske
stormfloder. Især den relative forskel på antal berørte bygninger i henhold til en 30 cm
højere vandstand vil være af større interesse end beregningernes absolutte tal for
berørte bygninger. Det skal understreges, at beregningerne er foretaget under
forudsætning af, at der ikke foretages forebyggende klimatilpasningstiltag i perioden frem
til 2046-2065. Beregningerne er konservative og bygger på forholdene i områderne, som
de var i 2006/2013.
109
Modellen modsvarer værktøjet ”Havvand på land” tilgængelig på https://www.klimatilpasning.dk
139
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0140.png
Figur 8.9 Beregnet oversvømmelsesudbredelse ved 2006 og 2013
stormfloderne
Note: Viser områder med beregnet oversvømmelsesudbredelse ved stormflodsvandstandene i
hhv. 2006 (venstre) og 2013 (højre). Områder med målte stormflodsvandstande er markeret med
rød, områder med beregnede stormflodsvandstande baseret på de nærliggende målerstationer
er markeret med blå
Kilde: Kystdirektoratet.
8.3.2
Effekten af stormflodsvandstanden i form af bygningsskader
Når den potentielle oversvømmelsesudbredelse som følge af stormflodsvandstandene
og den klimabetingede oversvømmelse er bestemt, kan antallet og positionen af de
berørte bygninger findes for de forskellige oversvømmelsesområder.
De anvendte bygningsdata stammer fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektiviserings
kortforsyning (http://kortforsyningen.dk/). Datalaget er fra august 2015, så det kan afvige
fra de bygninger, der fandtes under stormene i 2006 og 2013.
110
Bygningsdata
111
indeholder information om alle bygninger til beboelse, skure, husbåde o.l. Derudover
inkluderer laget også elskabe, transformerstationer, vandtårne, siloer, tanke mv.
Antallet af berørte bygninger er bestemt som værende alle bygninger inden for
oversvømmelsesområdet, hvor vanddybden omkring bygningen er mindst 15 cm. Dette
kriterie er antaget på grund af usikkerheden i højdemodellen og for at tage højde for
bygningernes sokkel og dørtrin. Bygningerne, hvor vandstanden ligger under 15 cm,
vises i kortlægningen, men regnes ikke med i antallet af berørte bygninger. Antallet af
bygninger er ikke filtreret og indeholder derved alle bygninger, uanset type.
Stormfloden 1.-2. november 2006
Tabel 8.4 viser antal berørte bygninger ved stormflodsvandstanden den 1.-2. november
2006 for alle udpegede områder, samt antal bygninger ved en klimabetinget
110
111
Data er tidsstemplet den 1/8 2015, og downloadet den 28/8 2015.
Specifikationerne omkring datalaget står beskrevet i GeoDanmarks rapport ”Specifikationer FOT 5.1” fra 2014.
http://www.geodanmark.dk/menu/data/geodanmark-specifikationen.
140
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
vandstandsforøgelse på 30 cm. I tabel 8.4 er forøgelse af bygningsantallet som følge af
den klimabetingede vandstandsforøgelse vist i procent.
Resultaterne viser en markant forøgelse af antal potentielt berørte bygninger ved
stormflodsvandstanden plus 30 cm. For alle 26 undersøgte områder ligger forøgelsen af
antal
berørte
bygninger
mellem
14%
og
521%.
Den
mindste
forøgelse
af
bygningsantallet sker for Isefjord, som samtidig har det højeste antal potentielt berørte
bygninger sammenholdt med de øvrige 25 områder. Den største forøgelse af antal
berørte bygninger som følge af en vandstandsforøgelse på 30 cm sker i København og
Mariager. Her forøges antallet mere end 5 gange. I Hundested, Rødbyhavn og Roskilde
Fjord forøges antallet af berørte bygninger med 2-4 gange ift. den reelle
stormflodsvandstand. For den største del af områderne (20 områder) er forøgelsen af
bygningsantallet dog mindre end 100%.
Opsummeres antal potentielt berørte bygninger over alle 26 områder, er over 50.000
bygninger oversvømmet ved stormflodsvandstanden den 1.-2. november 2006. Dette tal
forøges
med
57%
til
over
80.000
bygninger
ifølge
den
klimabetingede
vandstandsforøgelse på 30 cm.
141
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0142.png
Tabel 8.4 Antal berørte bygninger med mindst 15 cm vand ved
stormflodsvandstand 1.-2. november 2006
Område
Bagenkop
Bandholm
Bogense
Fredericia
Fynshav
Hadsund
Horsens-Vejle
Hundested
Isefjorden
Kalundborg
Kerteminde
Kolding
Korsør
København
Lillebælt
Mariager
Nordlige Langeland
Odense Fjord
Randers
Roskilde Fjord
Rødbyhavn
Slipshavn
Svendborg
Vordingborg
Aabenraa
Århus
SUM
Kilde: Kystdirektoratet
Nov 2006
823
1.706
2.309
214
31
314
4.756
270
8.925
3.318
1.425
254
4.935
489
906
51
271
5.369
1.975
408
855
843
776
7.018
1.010
2.005
51.256
Nov 2006 + 30 cm Forskel
1.567
2.605
3.412
426
59
561
7.381
1.267
10.156
5.708
1.908
413
6.191
3.039
1.577
316
441
8.339
2.570
1.348
3.871
1.639
1.417
8.362
2.207
3.437
80.217
744
899
1.103
212
28
247
2.625
997
1.231
2.390
483
159
1.256
2.550
671
265
170
2.970
595
940
3.016
796
641
1.344
1.197
1.432
28.961
Forøgning
1,90
1,53
1,48
1,99
1,90
1,79
1,55
4,69
1,14
1,72
1,34
1,63
1,25
6,21
1,74
6,20
1,63
1,55
1,30
3,30
4,53
1,94
1,83
1,19
2,19
1,71
1,57
Forøgning (%)
90%
53%
48%
99%
90%
79%
55%
369%
14%
72%
34%
63%
25%
521%
74%
520%
63%
55%
30%
230%
353%
94%
83%
19%
119%
71%
57%
142
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0143.png
Figur 8.10 Forøgelse af antal berørte bygninger ifølge en klimabetinget
vandstandsforøgelse på 30 cm af stormflodsvandstanden den 1.-2.
november 2006
Stormfloden 5.-7- december 2013 (Bodil)
Tabel 8.5 viser antal potentielt berørte bygninger ved stormflodsvandstanden den 5.-7.
december 2013 for alle udpegede områder, samt potentielt antal bygninger ved en
klimabetinget vandstandsforøgelse med 30 cm ift. ekstremvandstanden. I tabel 8.5 er
forøgelse af bygningsantallet som følge af den klimabetingede vandstandsforøgelse
endvidere vist i procent.
Resultaterne viser også en markant forøgelse af antal berørte bygninger for en 30 cm
højere stormflodsvandstand. 18 områder er undersøgt nærmere. For alle 18 områder
ligger forøgelsen af antal berørte bygninger mellem 7% og 464%. Den mindste forøgelse
af bygningsantallet sker for Thorsminde Havn, mens den største forøgelse sker i Nyborg.
Her forøges antallet mere en 4,5 gange. For 11 områder er forøgelse af antallet mindre
end 100%.
Opsummeres antal berørte bygninger over alle 18 områder, er over 35.500 bygninger
oversvømmet af stormflodsvandstanden den 5.-7. december 2013. Dette tal forøges
med 67% til lidt over 63.000 bygninger med den klimabetingede vandstandsforøgelse på
30 cm.
143
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0144.png
Tabel 8.5 Antal berørte bygninger med mindst 30 cm vand ved
stormflodsvandstand 5.-7. december 2013
Område
Bogense
Grenaa
Hals & Hou
Hornbæk
Isefjorden
Juelsminde
Kalundborg
Korsør
København
Lemvig
Odense Fjord
Randers
Roskilde Fjord
Sj. Odde
Nyborg
Thorsminde Havn
Thorsminde & Nissum Fjord
Århus
SUM
Bodil
2.127
1.132
1.393
210
10.570
1.659
1.513
1.079
3.552
531
2.768
1.495
4.385
794
152
15
1.321
1.038
35.734
Bodil + 30 cm
3.097
2.234
3.552
351
11.914
2.282
4.310
3.839
9.941
834
4.700
2.215
5.962
2.740
858
16
1.537
2.649
63.031
Forskel
970
1.102
2.159
141
1.344
623
2.797
2.760
6.389
303
1.932
720
1.577
1.946
706
1
216
1.611
27.297
Forøgning
1,46
1,97
2,55
1,67
1,13
1,38
2,85
3,56
2,80
1,57
1,70
1,48
1,36
3,45
5,64
1,07
1,16
2,55
1,76
Forøgning (%)
46%
97%
155%
67%
13%
38%
185%
256%
180%
57%
70%
48%
36%
245%
464%
7%
16%
155%
76%
Kilde: Kystdirektoratet
Figur 8.11 Forøgelse af antal berørte bygninger som følge af en
klimabetinget vandstandsforøgelse på 30 cm ift. stormflodsvandstanden
den 5.-7. december 2013
Ved sammenligning af begge stormfloder kan det konstateres, at en række områder
bliver berørt under begge stormfloder. Disse områder er: Bogense, Kalundborg, Korsør,
København, Odense Fjord, Randers, Roskilde Fjord, Nyborg og Århus. Interessant er
det for disse områder, at placeringen ift. antal berørte bygninger er forskellig ved begge
stormfloder.
Fx er
antallet af
berørte bygninger
størst
for
København
ved
novemberstormfloden i 2006, hvorimod samme område kun ligger på en 14. plads ved
144
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0145.png
2013-stormfloden. Antallet af udpegede og undersøgte områder er også forskelligt. For
novemberstormfloden blev 26 udpeget, mens der ved 2013-stormfloden kun blev
undersøgt 18 områder. Det viser, at den geografiske udstrækning af stormfloders
konsekvenser er forskellig og har stor betydning for, hvor mange bygninger der
oversvømmes i de kystnære områder.
8.3.3
Oversvømmelseshændelser fra vandløb og søer
Der i dag ikke noget overblik over de danske vandløb, der kan anvendes til at analysere
kommende hændelser de næste 30 år. Der arbejdes på at skabe grundlag for sådanne
analyser gennem grunddataprogrammet.
112
Dette arbejde er endnu ikke afsluttet. Det må
forventes, at stigende vand i systemet vil medføre flere og muligvis voldsommere
oversvømmelser, hvorved flere bygninger risikerer at blive ramt.
8.3.4
Stormfald
Kraftigere og hyppigere storme, evt. kombineret med øget nedbør, medfører en øget
risiko for stormfald. For statsskovenes vedkommende antages det som udgangspunkt, at
det bliver relativt mindre omfattende, idet overgang til den naturnære skovdrift vil
medføre mere spredt fald i skovene og reducere omfanget af de rene fladefald. Hermed
bliver genkultiveringen relativt mindre omkostningskrævende, da der vil være flere
frøtræer, mere selvforyngelse på vej og en relativt større andel af løvtræarter.
Driftsformålet for de private skovarealer afviger fra statsskovenes målsætning om
overgang til naturnær skovdrift. I lyset af erfaringerne fra tidligere storme må det dog
forventes, at skovejere i stadig større grad har tilpasset deres skove, dels ved
træartsvalg, dels via hugst i skovene, så de er mere robuste mod stormfald og
klimaændringer.
Ovenstående afhænger dog af, om klimaekstremerne bliver væsentligt større i fremtiden,
så det kan bevirke større vindhastigheder og derfor også større stormskader i både de
statsejede og private skove. Skovejers muligheder for at konvertere et grundlæggende
dårligt træartsvalg til en robust skov er begrænsede. Konsekvenserne af træartsvalget
kan række over 100 år ud i fremtiden, hvorfor det må forventes, at en del af fortidens
mindre heldige dispositioner, uanset nuværende ejers bestræbelser, kan ende i
statistikken for stormfald.
8.4 KORTLÆGNING AF VANDSTANDSMÅLERE I DANMARK
Data fra vandstandsmålere, placeret i hele landet leverer vigtige data og er et væsentligt
element i varslingssystemet og for Stormrådets afgørelse om stormflod. Data fra
vandstandsmålerne
danner
endvidere
grundlag
for
udarbejdelse
af
de
vandstandsstatistikker, som en konkret indtruffet vandstand sammenlignes med, når det
skal afgøres, om den konkrete hændelse har været ekstrem. Stormrådet har i øvrigt
været med til at etablere en række målestationer langs danske kyststrækninger for
derigennem at medvirke til at sikre tilstrækkelig dækning. Ved lovændringen i 1999 og
senest
ved
lovændringen
113
i
2010
har
Stormrådet
finansieret
nye
marine
vandstandsmålere.
112
113
GD3, Vandforvaltning og Klimatilpasning.
Her finansierede Stormrådet 10 nye marine vandstandsmålere.
145
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0146.png
8.4.1
Marine vandstandsmålere
Kystdirektoratet har gennemført en nærmere kortlægning af de nuværende marine
vandstandsmålere i Danmark. Arbejdet er gennemført i samarbejde med:
•
•
DMI, som driver vandstandsmålere og anvender data til stormflodsvarsling og
prognoseforbedringer.
Styrelsen
for
Dataforsyning
og
Effektivisering
(SDFE),
som
anvender
vandstandsdata i forbindelse med fastlæggelse og vedligehold af et nationalt
højdesystem.
•
Miljøstyrelsen, som driver enkelte marine målere og målere i vandløb under marin
indflydelse
•
i
forbindelse
med
ekstremhændelser,
og
anvender
data
til
vandmiljøovervågning.
Institut for Rumforskning og -teknologi hos Danmarks Tekniske Universitet (DTU
Space), som anvender vandstandsdata inden for deres forskning omkring
terrænændringer.
Formålet med kortlægningen har været at belyse den nuværende anvendelse af marine
vandstandsmålere samt vandstandsmålere i vandløb, der er under marin indflydelse i
forbindelse med ekstremhændelser, med henblik på at undersøge behovet for evt. tiltag
til at sikre en mere optimeret drift af målere og håndtering af vandstandsdata.
Kortlægningen viser, at vandstandsdata anvendes af mange offentlige og private aktører
i Danmark, herunder til stormflodsvarsling og udpegning af stormflodsramte områder,
monitering og modellering af havstigninger, klimaændringer og de udfordringer, der
følger med muligheden for hyppigere og mere intensive ekstremhændelser i
fremtiden.
114
Endvidere er vandstandsmålinger vigtige for sejladssikkerhed, fastlæggelse
af højdereferencesystemer og forvaltning af vandmiljø.
Da opgaveporteføljen er bred, er kravene til typer af data og nøjagtighed også
varierende. Dels bruges real-time målinger til at vise den aktuelle vandstand i fx havne,
dels bruges de historiske målinger til statistikker, som bl.a. Kystdirektoratets
Højvandsstatistikker. Data fra måling af vandstanden i havet og i den del af vandløbene,
som er under marin indflydelse i forbindelse med ekstremhændelser, danner samlet et
afgørende grundlag for mange tekniske og forvaltningsmæssige aktiviteter.
114
Kortlægningen dækker de 80 målestationer, der er adgang til fra officielle kanaler, herunder hjemmesider mv.
Herudover findes der både i privat og offentligt regi, fx kommunale forsyninger yderligere målestationer, som anvendes til
mere lokale formål og som evt. på et tidspunkt vil indgå i den officielle statistik. Som eksempler herpå kan nævnes en
målestation i Marbæk Lystbådehavn (syd for Frederikssund), en nord for Frederikssund, en ved Kyndbyværket to ved
indgangen til Odense Kanal (ved Stige Ø) og to ved Guldborgsund tunnelen.
146
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0147.png
Figur 8.12 Placering af alle marine og marint påvirkede vandstandsmålere.
Note: Målerlokaliteter med * efter navnet betyder, at flere ejere har målere på denne lokalitet, men
at dette ikke vises ud fra farvekodningen.
Kortlægningen viser at mange vandstandsmålere er sat op ud fra et konkret og/eller
lokalt behov, hvilket medfører, at standarden for drift og kvaliteten af målingerne varierer.
Denne forskel i behov, sammenholdt med udfordringer omkring målerudfald og
manglende kvalitetskontrol, kan betyde, at der inden for andre forretningsområder og
samfundsmæssige interesser anvendes data af varierende kvalitet, da man ikke har et
samlet nationalt overblik over alle marine vandstandsmålere og den tilhørende
datakvalitet.
Der findes en række målesystemer og teknikker, som anvendes til vandstandsmåling
hos DMI, Kystdirektoratet og Miljøstyrelsen. De forskellige institutioner har derfor ejet og
drevet vandstandsmålere længe. Forholdene omkring disse målere har ændret sig, idet
der løbende er foretaget tilpasninger, herunder bl.a. som følge af teknologiudviklingen og
behovet for højere kvalitet og nøjagtighed.
Placering af en vandstandsmåler sker på baggrund af flere overvejelser, bl.a.
målerbehov, økonomi og tilgængelighed. Måleren skal helst placeres et sted, hvor den er
forholdsvis nem at installere, beskytte og forsyne med el og kommunikationsforbindelse.
147
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
Mulighederne for regelmæssig service på en måler skal også tænkes ind i valget af
dennes placering.
En regelmæssig vurdering af målernes antal og geografiske fordeling er nødvendig for at
sikre den bedst mulige sammenhæng mellem de samfundsmæssige opgaver, som
vandstandsdata bliver brugt til at løse, og de ressourcer, der bruges til at drive og
vedligeholde vandstandsmålerne. Derigennem sikres det, at dækningsgraden af
vandstandsmålinger
er tilstrækkelig
ift.
alle forretningsområder, men
også at
vandstandsmålere kan nedlægges på steder uden en forretningsmæssig værdi.
Kvalitetskontrollen af måledata og en sikker lagring af data er afgørende. Mangelfuld
kvalitetskontrol og håndtering af måledata vil således indebære risiko for, at der skabes
et utilstrækkeligt datagrundlag, der indgår i beslutningstagning omkring de forskellige
aktiviteter og forretningsområder, hvor vandstandsdata indgår. Kendskabet til fejlkilder
og risici i henhold kvalitetskontrol og datalagring er derfor vigtig for at forbedre kvaliteten
af måledata.
Det er Kystdirektoratets vurdering på baggrund af kortlægningen af vandstandsmålere,
at der ift. stormflodsordningens behov for data er et velfungerende system af
vandstandsmålere, men finder dog generelt, at der kan være grund til ud fra bl.a. de
mange forretningsområder at gennemføre visse forbedringer af arbejdet med at drive
vandstandsmålere samt indsamle og behandle data fra disse.
Vandstandsmålere og data bør betragtes som en samlet landsdækkende infrastruktur
med henblik på at forbedre mulighederne for at ressourceoptimere, udvikle og arbejde
med vandstandsmålere og vandstandsdata fremadrettet.
Centralt er et forbedringsforslag om udarbejdelse af en vandstandsmanual baseret på en
kategorisering af målere. En manual for hele vandstandsmålingens infrastruktur vil være
et redskab til både private, lokale og offentlige ejere af vandstandsmålere, der vejleder i,
hvordan en vandstandsmåler bør drives. Det vil være lettere, især for lokale ejere, at
undersøge, hvad en vandstandsmåler kræver ift. placering og måleteknik, samt
ressourcer til vedligehold af måler og data. Derudover vil en vandstandsmanual være en
rettesnor med minimumskrav til infrastrukturen, hvis måledata skal kunne anvendes til de
forskellige formål som varsling o.l.
Dette vil desuden kunne understøttes af en kategorisering af målerne, da ikke alle
målere nødvendigvis behøver være af bedste kvalitet. Kategorisering vil således bygge
på behovet for data til de forskellige forretningsområder, både behovet for lange
tidsserier og nøjagtige data. Vandstandsmanualen og kategorisering vil efterfølgende
danne grundlaget for en detaljeret evaluering af hver enkelt vandstandsmåler i Danmark.
8.4.2
Vandstandsmålere – vandløb
Miljøstyrelsen driver over 390 hydrometriske målestationer i vandløb samt 35
klimastationer.
Disse stationer måler vandstand og andre parametre hvert 15. minut. De fleste af
målerne er online, dvs. at data dagligt sendes til fagsystemet AMO (Automatiseret Miljø
Overvågning), som sørger for, at data sendes til et autoritativt fagsystem. For
vandstandsmålingerne er det fagsystemet Hymer, som drives
af Institut for Bioscience,
148
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0149.png
Aarhus Universitet efter aftale med
Miljøstyrelsen.
Yderligere information kan også
findes hos MiljøGIS.
115
Fig. 8.13 Oversigt over hydrometriske stationer drevet af Miljøstyrelsen
Orbicon driver i samarbejde med en række kommuner og private forsyningsenheder
vandløbshjemmesiden
www.hydrometri.dk,
som præsenterer data for mere end 600
vandløbsstationer i Danmark. I 2015 leverede 1 region, ca. 1/3 af kommunerne og ca. 10
forsyningsselskaber data til vandløbssiden. De resterende kommuner opbevarer deres
data i andre fagsystemer og har andre leverandører som konsulenter til dette.
I regi af Danmarks Miljøportal er følgegruppen for overfladevand i gang med en
undersøgelse af, hvilke fagsystemer der findes for online vandstandsmålinger med
henblik på en evt. samling og udgivelse af disse data på Danmarks Arealinformation
(DAI). Dette arbejde forventes afsluttet i foråret 2017, hvorefter der vil blive truffet
beslutning om en evt. samling og udgivelse af data. Samtidig arbejder Miljøstyrelsen på
en udstilling af ’ikke kvalitetssikrede vandstandsdata’ direkte fra fagsystemet AMO
sådan, at fx konsulenter og andre kan hente data via en webservice. Det forventes, at
webservicen vil være offentlig tilgængelig i løbet af foråret 2017.
I regi af Danmarks Miljøportal er der endvidere igangsat et projekt, der skal udfase flere
ældre fagsystemer for overfladevanddata, VanDa-projektet. Dette kommende fagsystem
vil rumme alle overfladevandsdata for vandløb, sø og marine områder, inkl.
døgnmiddelvandstand og døgnvandføring, men ikke aktuelle vandstandsmålinger (data
én gang i døgnet).
115
http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=novana2017-21.
149
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
I forbindelse med at der foreslås udarbejdelse af en vandstandsmanual for de marine
vandstandsmålere, vil der blive taget stilling til, om man enten skal udvide manualen eller
at lave en tilsvarende for de indre vandveje.
8.5
FOREBYGGELSE OG KLIMATILPASNING
De nævnte udfordringer ved de kommende klimascenarier skærpes af, at den danske
byudvikling har betydet, at 4 ud af 5 borgere i Danmark i dag bor i nærhed af kysterne,
og at mange tilsvarende bor nær ved vandløb. Det er således estimatet, at ca. 1 mio.
danskere i dag bor indenfor 1 km fra kysten.
Der er samtidig med denne udvikling også i de senere år kommet større fokus på
vigtigheden af den forebyggende indsats og gennemførelse af konkrete tiltag til
klimatilpasning. Med de forudsatte klimaændringer in mente må det forventes, at fokus
og indsats på klimatilpasningsfronten vil fortsætte og evt. endda intensiveres fremover.
Der findes forskelige metoder til at beskytte udsatte områder mod oversvømmelse. Diger
og klitter er én type beskyttelse. Andre typer er lokale løsninger, der typisk benyttes i
byområder, som fx højvandsbeskyttelse.
Højvandsbeskyttelse af byer kan dog være udfordrende, fordi der ofte er en ældre
bykerne i tæt tilknytning til byens havn. At hæve kajkanten kan være en mulighed, hvis
ikke dette vil forhindre en fornuftig benyttelse af havnen. Alternativt kan andre
beskyttelsesløsninger overvejes fx fast eller mobil (midlertidig) højvandsmur eller
dæmning/barriere med sluse.
I kystbyer vil strategisk placerede højvandsmure som oversvømmelsesforebyggende
foranstaltninger således være en mulighed, hvis der ikke er plads til et dige. Mobile
højvandsbeskyttelsessystemer kræver ingen eller kun få faste installationer. Er der tale
om en by i en fjord kan det overvejes at beskytte hele byen imod højvande med en
slusedæmning eller en stormflodsbarriere.
Kystbeskyttelsesloven er indrettet således, at det er grundejerens ansvar at beskytte sin
ejendom mod stormflod. Det skal ses i sammenhæng med, at det i udgangspunktet er
grundejerens interesser og behov, som beskyttelsen skal tilgodese. Beskyttelse mod
oversvømmelse indebærer dog som regel løsninger, der kræver, at flere grundejere går
sammen om et projekt.
Kommunerne kan efter kystbeskyttelsesloven yde et væsentligt bidrag til beskyttelsen
mod oversvømmelse. Kommunerne kan således på opfordring af flere (uenige)
grundejere eller af egen drift planlægge og gennemføre (og finansiere) foranstaltninger
for sammenhængende kyststrækninger med flere grundejere. Fx kan kommunerne via
kystbeskyttelsesloven pålægge ejere af kystnære ejendomme at etablere et dige eller
lignede tiltag for at forebygge og beskytte mod fremtidige hændelser. For så vidt angår
anden oversvømmelse, herunder fra vandløb og søer, har dette traditionelt i de
kloakerede dele af Danmark været håndteret af kommune og forsyning. Forsyningerne
har på baggrund af et aftalt servicemål med deres respektive kommuner udbygget og
renoveret deres spildevandssystem med det sigte at kunne håndtere øgede
vandmængder. Servicemålet har typisk været at kunne håndtere en 5-10 års
nedbørshændelse. Ved større nedbørshændelser har kommunerne via deres beredskab
ansvar
for
at håndtere
oversvømmelseshændelserne og
begrænse skaderne.
150
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0151.png
Tilsvarende håndterer det kommunale beredskab oversvømmelse fra havet, søer og
vandløb for at begrænse skaderne.
Tilpasning af de private skove til klimaudviklingen foregår løbende ved bl.a.
træartsvalget, herunder blandinger af arter med henblik på at minimere risikoen for at
hele bevoksninger vælter i storm. Skovens lange produktionstidsrum på typisk mellem
50 til 150 år betinger, at man ikke kan vente med tilpasningsaktiviteter, til
klimaændringerne viser sig. De træer, der plantes i dag, skal kunne vokse og være
sunde om 100 år. Tilpasning af hugsten i skovene, fx ved en stærkere hugststyrke
gennem små men hyppige indgreb, kan ligeledes øge bevoksningers stormstabilitet.
Det har ikke været en del af udvalgets opdrag at foretage en nærmere udredning af
samtlige
virkemidler,
de
forskellige
aktører
har
for
at
forebygge
stormflod,
oversvømmelse og stormfald samt effekten af disse. Derfor er beskrivelsen i de følgende
afsnit af hhv. borgernes, kommunernes og statens muligheder alene udtryk for en
eksemplificering heraf.
8.5.1
Hvad kan borgeren gøre for at forebygge?
Hovedreglen for beskyttelse af ejendom mod oversvømmelse er det såkaldte
nytteprincip. Nytteprincippet betyder, at betaling kommer fra de lodsejere, der har nytte
af et projekt, fx projekter til sikring mod stormflod eller oversvømmelse fra vandløb og
søer, og skaber dermed den helt naturlige og alment accepterede sammenkobling
mellem dem, som nyder gavn, og dem, som betaler. Nytteprincippet er et gammelt og
vidt udbredt princip i Danmark ift. forebyggelsesinitiativer.
Gennem tiden er større projekter til sikring af særligt udsatte områder gennemført i
fællesskab, fx diger der er opført og betalt af de interesserede lodsejere. Retsreglerne
om lodsejers pligt til at deltage i vedligehold af kystdiger har således været gældende i
mange år og været alment accepteret. Projekterne om digebyggeri omkring Jyllinge
Nordmark ved Roskilde og Elling ved Frederikshavn, jf. afsnit 8.5.2.2 er gode eksempler
på gennemførelse af fælles projekter, og at det kan lade sig gøre med den rette
planlægning.
Endvidere kan borgere med forholdsvis små midler beskytte deres ejendomme.
Facademure kan opføres vandafvisende og døre og vinduer udføres særligt vandtætte.
Andre åbninger i en ejendom fx ventilation, varme- og elforsyning kan udføres på en
sådan måde, at vandet ikke kan trænge ind i bygningen. Som forebyggende tiltag bør
borgere også flytte løsøre til dele af bygningen, hvor skaden på løsøret ved
oversvømmelse bliver mindst mulig.
Borgerne i ejerboliger kan rekvirere et gratis klimatilpasningstjek fra flere hundrede
virksomheder, der har indgået en aftale med Miljø- og Fødevareministeriet om, at de
under nærmere fastsatte vilkår tilbyder boligejere at gennemgå deres ejendom inde og
ude uden beregning. Til formålet benyttes en tjekliste, som er udarbejdet af
Miljøstyrelsen med bistand fra bl.a. Teknologisk Institut, og som kan danne baggrund for
boligejerens beslutning om, hvorvidt der skal klimasikres, hvor meget og i hvilken
rækkefølge. Siden efteråret 2015 har det også været muligt at få gennemført gratis
klimatilpasningstjek i udlejningsejendomme.
116
116
Udlejningsejendomme kan fra november
Ordningen med gratis klimatilpasningstjek blev etableret i november 2012 som led i en national borgerkampagne.
Forsikring & Pension var partner i den nationale kampagne, og ét af de store forsikringsselskaber etablerede en
rabatordning for borgerne, der fulgte anbefalingerne i klimatjekket. Partnerne gjorde ordningen permanent efter
151
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0152.png
2015 til og med udgangen af 2017 få tilskud til klimasikring via en tilskudspulje fra
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Boligejere og -lejere kan til og med 2017
desuden
få
tilskud
til
visse
former
for
klimatilpasning
af
deres
hjem
via
BoligJobordningen.
Borgerne kan også benytte den interaktive guide
’Klimaklar bolig’,
som findes på
klimatilpasning.dk. Guiden giver en rundtur uden- og indenfor boligen og giver ideer til
klimasikring. Derudover findes gode råd til såvel akutsituationer som generel
forebyggelse af klimaskader i eget hjem. Hjemmesiden er skabt i et bredt samarbejde
med bl.a. Forsikring & Pension, Beredskabsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og DMI.
8.5.2
8.5.2.2
Hvad gør kommunerne for at forebygge?
Kystbeskyttelsesloven
Formålet med kystbeskyttelsesloven er at regulere etablering af kystbeskyttelse for at
beskytte mennesker, bebyggelse og infrastruktur mod oversvømmelser fra havet. Loven
regulerer derfor forhold vedr. kystbeskyttelse og terrænændringer, der vurderes at kunne
påvirke kystens udvikling.
Kommunernes rolle i forbindelse med initiativer til kystbeskyttelse følger bl.a. af kapitel
1 a i kystbeskyttelsesloven, som giver mulighed for, at en eller flere grundejere kan bede
kommunen om at rejse en sag om et fælles kystbeskyttelsesprojekt. En sådan
anmodning til kommunen vil ofte bunde i en uenighed blandt grundejerne om det givne
projekt. Enige grundejere kan dog også anmode kommunen om at rejse en sag.
Kommunen fungerer i disse sager først og fremmest som procesmyndighed, men kan
pålægge grundejere at etablere og finansiere kystbeskyttelse. Initiativet til et projekt efter
kapitel 1 a kan også komme fra kommunen selv og kan dermed fungere som et redskab,
som kommunen kan anvende til at udføre helhedsorienterede løsninger på kyster med
mange grundejere.
Kystdirektoratet behandler ansøgninger om kystbeskyttelse og terrænændringer. I den
forbindelse skal Kystdirektoratet afveje en række hensyn, herunder foranstaltningens
tekniske og miljømæssige kvalitet samt hensynet til en rekreativ udnyttelse og oplevelse
af de danske kyster som åbne og naturlige. Der kan som udgangspunkt kun gives
tilladelse til kystbeskyttelse, hvis der er behov for beskyttelse af menneskeliv og værdier,
navnligt bebyggelse og infrastruktur. Behovet vurderes ud fra risikoen for, at værdier
tager skade som følge af stormflod eller oversvømmelse.
8.5.2.3
Klimatilpasningsplaner
Alle kommuner skal udarbejde klimatilpasningsplaner ifølge kommuneaftalen fra 2013.
Der er fra 2013 og frem til nu udarbejdet klimatilpasningsplaner i 97 af landets 98
kommuner.
117
Planerne indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelse fra
hav, vandløb, søer, grundvand, regn og kloakker, samt hvor de økonomiske tab som
følge heraf er størst. Planerne indeholder desuden en prioritering af indsatsen imod
oversvømmelse, herunder sikring og beredskab. Der er stor forskel på, hvor detaljerede
planerne er. Nogle indeholder alene en overordnet prioritering af indsatsen, mens andre
indeholder handlingsplaner.
kampagnens udløb i sommeren 2013. I ordningen deltager virksomheder fra en række brancheorganisationer, herunder
Dansk Byggeris Kloaksektion og Danske Kloakmestre.
117
Der er ikke pr. marts 2017 udarbejdet en klimatilpasningsplan for Læsø Kommune
152
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0153.png
Klimatilpasningsplanerne
har
især
fokus
på
oversvømmelse
af
byområder.
Spildevandsselskaberne har parallelt med udviklingen af klimatilpasningsplanerne fået
mulighed for at medfinansiere kommunernes og privates klimatilpasningsprojekter i
forbindelse med veje, vandløb og rekreative anlæg. Forudsætningen er, at projektet kan
reducere den vandmængde, der ellers var endt i spildevandssystemet, og er billigere
end traditionelle rørløsninger. Klimatilpasningsplanernes fokus på håndtering af
regnvand i byområder hænger nært sammen med spildevandsselskabernes mulighed for
at betale løsninger på netop den type oversvømmelse, som ikke dækkes af stormflods-
og oversvømmelsesordningerne.
Regeringen har igangsat en evaluering af den kommunale klimatilpasningsindsats, som
forventes offentliggjort i foråret 2017. Arbejdet med klimatilpasningsplanerne har generelt
givet kommunerne en øget bevidsthed om og fokus på at indtænke risikoen for
oversvømmelse fra hav, vandløb og søer i planlægningen. Fx skyldes en del af skaderne
på boliger, at lavtliggende arealer gennem de seneste årtier er udstykket til bebyggelse
uden tilstrækkelig fokus på risikoen for oversvømmelse. De velkendte oversvømmelser
både fra havet og fra vandløbene, herunder efter stormfloden i 2013, har øget
bevidstheden om, at det er nødvendigt fra kommunal side at tackle denne udfordring
gennem forebyggende foranstaltninger.
Eksempler på klimatilpasning I Roskilde og Frederikshavn
Handleplan 2013-2016 for Vand og Klimatilpasning” for Roskilde Kommune (vedtaget
inden stormfloden i 2013) er et eksempel på, hvordan fokus i visse kommuner har
ændret sig og blevet mere direkte rettet mod stormflod. I handlingsplanen var Jyllinge
Nordmark, til trods for at det var kendt, at området var oversvømmelsesudsat. ikke
udpeget som et område, hvor bygning af et dige var en prioriteret mulighed til sikring
af området mod oversvømmelse fra Værebro Å og Roskilde Fjord. Planen fokuserede
i stedet på at håndtere oversvømmelse fra regnvand, som ikke kan komme væk fra
området, dels fordi kapaciteten i den lokale vandafledning (Råmosegrøfterne) er for
lille, dels fordi høj vandstand i fjorden kan forhindre vandet i at løbe væk fra området.
Denne prioritering har ændret sig som følge af stormfloden i 2013 og de mange
skader. Bygning af et dige er således gået fra at være en eventualitet til en konkret
løsning i Jyllinge. Roskilde Byråd har 25. november 2015 vedtaget lokalplan 612, hvis
primære formål netop er at fremtidssikre bebyggelsen i Jyllinge Nordmark mod øget
nedbør og stormflod.
Kystsikringsprojektet ved Jyllinge Nordmark blev af et stort flertal af de berørte
borgere (ca. 98%) vedtaget i januar 2016 med håb om igangsætning af byggeriet i
september 2016. Beslutningen er dog påklaget, hvorfor byggeriet tidligst kan
igangsættes i løbet af 2017.
Klimatilpasningsplanen for Frederikshavn Kommune er baseret på værktøjerne på den
tværstatslige
fra Elling Å.
Alligevel har Frederikshavn Kommune ændret lokalplanen med henblik på at skabe
mulighed for at opføre et dige som værn mod oversvømmelse fra Elling Å. Dette er
portal
www.klimatilpasning.dk.
Den
resulterende
sårbarhedskortlægning (vandløbsstigning) viste ikke særlig risiko for oversvømmelse
153
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0154.png
sket som en direkte følge af de store oversvømmelser fra Elling Å, som skete efter
store regnmængder var faldet i oktober 2014 og havde fået Elling Å til at gå over sine
bredder.
Diget blev indviet 10. februar 2017.
Denne ændrede tilgang hos kommunerne synes også at være mere generel. Bl.a. har
halvdelen af kystkommunerne overvejet
efter opfordring fra grundejere mv.
8.5.2.4
Planloven
118
at indgå i konkrete kystbeskyttelsessager
Planloven indeholder bestemmelser om arealanvendelsen i hele Danmark, for så vidt
angår byggeri og byudvikling. Kommunerne fastlægger i deres kommuneplaner
retningslinjer for arealanvendelse, byudvikling, beliggenhed af tekniske anlæg mv.
Desuden kan kommunerne i deres planlægning udarbejde retningslinjer for visse
vandområder i havne.
For de 22 kommuner, der i dag er underlagt en forpligtelse til at udarbejde
risikostyringsplaner,
må
kommuneplanen
ikke
stride
mod
den
kommunale
risikostyringsplan og skal indeholde retningslinjer for friholdelse af arealer for ny
bebyggelse eller etablering af foranstaltninger til sikring mod oversvømmelse, når arealet
er i væsentlig risiko for oversvømmelse.
En lokalplan skal indeholde oplysninger om planens formål, som fx kan være
klimatilpasning.
bebyggelsers
119
En lokalplan kan desuden indeholde bestemmelser om kommende
herunder
terrænhøjde,
terrænregulering
mv.
Hverken
placering,
kommuneplaner eller lokalplaner indebærer handlepligt for den enkelte bygningsejer,
ligesom planerne ikke kan ændre ved eksisterende, lovlige forhold på den enkelte
ejendom.
Planloven åbner mulighed for at ændre kommune- og lokalplaner, hvis der efterfølgende
viser sig problemer med oversvømmelse af bebyggelse og infrastruktur. Det har
kommunen pligt til, hvis der stilles krav om dette i en kommunal risikostyringsplan. Det vil
kunne medføre pligt til offentlig overtagelse.
I 2012 blev der i planloven åbnet mulighed for, at kommuner kan stille krav til
klimatilpasningsindsatsen i lokalplaner (klimalokalplaner). Lokalplan 612 fra Roskilde om
Jyllinge Nordmark er et eksempel på det. Kommunen nævner konkret denne hjemmel i
redegørelsesafsnittet i lokalplanen. Kommunen peger dog samtidig på, at hjemlen ikke
giver mulighed for at fastsætte bindende bestemmelser om alle de tiltag, der er behov for
at gennemføre for at klimatilpasse Jyllinge Nordmark.
efter lov om kystsikring.
I nye byområder kan klimahensyn i lokalplaner sætte rammer for områdets anvendelse
og udformning, så klimatilpasning indgår som del af en helhedsløsning. I eksisterende
byområder kan lokalplaner stille krav til udformningen af bygningerne. Sådanne krav vil
få effekt, når der skal ske ændringer af bestående forhold. Kommunerne har således
120
Lokalplanen kan udlægge areal
til dige, som kan sikre mod stormflod. Beslutning om etablering af diget kan herefter ske
Men ikke nødvendigvis søgt.
Jf. planlovens § 15, stk. 1.
120
Af side 13 fremgår det: ”Redegørelsen skal derfor ses som en vigtig hensigtserklæring, som alle aktører i området kan
handle ud fra”.
119
118
154
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0155.png
med hjemmel i planloven muligheder for gennem den fysiske planlægning at forebygge
behovet for kystbeskyttelse og medvirke til at der i fremtiden bliver færre nye arealudlæg
til byggeri og anlæg, der medfører et behov for beskyttelse mod stormflods- og
oversvømmelsesskader.
Ovennævnte krav kan kommunerne kun stille, når hensyn i anden lovgivning
respekteres.
Den daværende regering (Venstre), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det
Konservative Folkeparti (parterne) blev i juni 2016 enige om at gennemføre en
modernisering af planloven.
121
Sigtet med den politiske aftale er, at kommuner,
virksomheder og borgere skal have bedre muligheder for at skabe vækst og udvikling i
hele Danmark. Samtidig skal der fortsat værnes om et godt miljø og en righoldig natur.
Derved understøttes det fælles ansvar for fremtidens Danmark.
Kommunerne vil med den foreslåede modernisering af planloven få nye muligheder i den
fysiske planlægning. Med de nye muligheder følger også et større ansvar for
kommunerne. Kommunalbestyrelsen skal i højere grad bære det politiske ansvar for den
fysiske planlægning. Planlægningen vil fortsat baseres på en åben demokratisk proces,
hvor planforslag lægges frem til offentlig høring og debat, så alle interesser og
synspunkter kan komme til orde. Med den nye planlov bliver det således i højere grad en
lokal beslutning – og et lokalt ansvar – at forvalte de kommunale arealer til gavn for
vækst og udvikling under hensyn til natur, miljø og landskabelige værdier. Lovforslaget
forventes vedtaget i foråret 2017 med ikrafttræden 1. juli 2017.
8.5.2.5
Skov
Den enkelte kommune vurderer sit behov for planlægning af klimatilpasning af de
kommunale skove.
8.5.3
Hvad gør staten for at forebygge?
I lyset af prognoserne for den fremtidige klimaudvikling i Danmark, har staten i de senere
år iværksat en række klimatilpasningstiltag.
Statens involvering, herunder økonomisk, i kystbeskyttelse sker langs Jyllands vestkyst,
som er den hårdest eksponerede kyststrækning i landet. På resten af landets kyster er
det primært de private grundejere, der har udført kystbeskyttelse.
I 2012 blev der nedsat en 2-årig task force for klimatilpasning, som stillede viden og
værktøjer til rådighed på
www.klimatilpasning.dk.
Task forcen omfattede også et
rejsehold,
som
vejledte
kommunerne
i
udarbejdelse
af
kommunale
klimatilpasningsplaner, som var en del af økonomiaftalen mellem staten og kommunerne
for 2013. Ligeledes blev planloven ændret, så der blev åbnet for, at kommuner kan stille
krav til klimatilpasningsindsatsen i lokalplaner (klimalokalplaner), jf. afsnit 8.5.2.3.
8.5.3.2
Handlingsplan for klimasikring af Danmark
I december 2012 blev der offentliggjort en national Handlingsplan for klimasikring af
Danmark med 64 nye initiativer på tværs af ministerier indenfor 5 hovedområder: 1)
bedre rammer for klimatilpasning, 2) nyt vidensgrundlag og mere rådgivning, 3) styrket
samarbejde og koordination, 4) grøn omstilling – vækst og beskæftigelse og 5)
121
Jf. aftalen om ”Danmark i bedre balance – Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet”
155
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0156.png
international klimatilpasning. Initiativerne er siden enten blevet gennemført eller
igangsat.
122
Fx blev lovgivningen ændret, så spildevandsselskaberne fik mulighed for via
spildevandstaksterne at medfinansiere klimatilpasningsprojekter som gennemføres af
kommuner eller private langs veje, vandløb og ved rekreative arealer, , jf. afsnit 8.5.1.
Til brug for kommunernes risikokortlægning stillede staten landsdækkende blue-spot kort
til rådighed, ligesom staten udarbejdede en vejledning, som kommunerne kunne benytte
ved udarbejdelse af klimatilpasningsplanerne. Ift. kyster blev der i 2012 udgivet en
håndbog for klimatilpasning i kystområder, ligesom et screeningsværktøj for erosion af
kysterne blev offentliggjort i 2013.
8.5.3.3 Oversvømmelsesloven
Oversvømmelsesloven omhandler oversvømmelse fra hav og fjorde, søer og vandløb.
Med grundlag i en række alvorlige oversvømmelseshændelser, især i Centraleuropa, har
EU pålagt medlemslandene at kortlægge risici for oversvømmelser fra hav og fjorde,
søer og vandløb – samt at tage passende initiativer ift. forebyggelse, sikring og
beredskab til at imødegå dem, om nødvendigt i samarbejde på tværs af landene.
Oversvømmelsesloven er inddelt i 6-årige planperioder. Første planperiode forløb fra
2010 til 2015.
I Danmark er 10 særligt udsatte risikoområder blevet identificeret og udpeget i 2011. De
10 risikoområder berører 22 kommuner, der har ansvaret for at udarbejde
risikostyringsplaner. Staten har i 2013 udarbejdet fare- og risikokort for de 10 områder,
ligesom Kystdirektoratet og Miljøstyrelsen i 2014 har udgivet en vejledning om
udarbejdelse af risikostyringsplaner.
Kommunerne havde inden udgangen af 2015 udarbejdet risikostyringsplaner på
baggrund af statens kortmateriale. Anden planperiode er påbegyndt den 1. januar 2016
og vil igen omfatte en vurdering af oversvømmelsesrisikoen langs alle kyster, samt en
evaluering af udpegningsgrundlaget for potentielle risikoområder.
8.5.3.4 Risikostyringsplaner
Risikostyringsplanerne skal indeholde alle aspekter af risikostyring, med særlig vægt på
forebyggelse, sikring og beredskab. Planerne skal anvendes i den fremtidige
planlægning, idet kommunerne skal inddrage risikoen for oversvømmelse i den
kommunale planlægning.
Et område blev udpeget som særligt risikoområde, hvis det i første planperiode levede
op til kriteriet om et maksimalt skadespotentiale af den samlede ejendomsværdi på over
2 mia. kr. og en potentiel påvirkning af over 500 ejendomme. Der kan derfor godt være
områder, som er oversvømmelsestruede, men som ikke lever op til kriterierne og derfor
ikke blev udpeget. Det viser eksemplerne vedrørende Jyllinge Nordmark og Elling, som
ikke blev udpeget som risikoområder i 2011, men som senere har oplevet
oversvømmelse.
122
Handlingsplan for klimasikring af Danmark
156
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0157.png
8.5.3.5 Kystanalyse
Regeringen har i september 2016 offentliggjort en Kystanalyse, som kortlægger den
eksisterende regulering og indsats for kystbeskyttelse og afdækker, hvor risikoen for
erosion, oversvømmelser og potentielle skadesomkostninger er størst.
123
I analysen konkluderes det, at kommunerne overordnet set har de nødvendige værktøjer
til at sikre en omkostningseffektiv kystbeskyttelsesindsats, der hvor behovet er størst.
Analysen konkluderer endvidere, at eksisterende værktøjer og regler i praksis ikke
fungerer efter hensigten, herunder anvendelsen af helhedsløsninger. Kommunerne har i
analysen rejst et ønske om regelforenkling og smidiggørelse af processerne for
kystbeskyttelsessager, hvor der særligt har været peget på klageadgangen som
langvarig og tung. I forlængelse af analysen har regeringen taget initiativ til den ønskede
smidiggørelse af processer gennem ændring af kystbeskyttelsesloven.
Ændringerne i kystbeskyttelsesloven blev vedtaget den 19. december 2016 og trådte i
kraft 1. januar 2017. Ændringerne vedrører hovedsageligt reglerne i kap 1 a i
kystbeskyttelsesloven, som omfatter kommunernes kompetence til at gennemføre
helhedsløsninger for flere ejendomme. Der er tale om ændringer ift. forenkling af
kommunalbestyrelsens sagsbehandlingsproces, idet kommunerne i videre omfang nu
selv kan tilrettelægge processen, og borgerne først pligtmæssigt skal høres, når der
foreligger et konkret projekt. Samtidig er der gennemført en ændring af klageadgangen,
så der fremover kun kan klages over kommunalbestyrelsens endelige afgørelse og ikke
også over delafgørelser i løbet af sagsprocessen. Det er forventningen, at ændringen vil
betyde, at der tilvejebringes et mere oplyst og dermed optimalt grundlag for de
klageberettigede at forholde sig til. Samtidigt sikres kortere sagsbehandlingstid og
dermed hurtigere afgørelse.
Det er endvidere nu muligt for kommunalbestyrelsen at bede Kystdirektoratet om
sagkyndig bistand tidligere i processen end hidtil.
Udover ændringerne i kystbeskyttelsesloven har regeringen besluttet at iværksætte en
række øvrige tiltag, der skal forbedre kommunernes mulighed for at varetage rollen som
procesmyndighed i forbindelse med kap. 1 a-sager. Bl.a. stilles Kystanalysens data til
rådighed
for
kommunerne.
Regeringen
har
også
besluttet
at
intensivere
vejledningsindsatsen overfor kommunerne med henblik på at lette kommunernes arbejde
med helhedsløsninger. Kystdirektoratet vil stå for vejledningsindsatsen via et rejsehold.
Regeringen vil desuden udarbejde forslag til beregningsmodeller for bidragsfordeling i
forbindelse med kommunale kystbeskyttelsessager, der involverer flere grundejere, og
videreudvikle samfundsøkonomiske analyser til kvalificering af disse. Eksisterende
vejledninger og værktøjer opdateres og kvalificeres på grundlag af input fra
kommunerne. Herudover forstærkes indsatsen overfor grundejerne bl.a. ved afholdelse
af borgermøder på tværs af landet.
Udvalget noterer sig, at regeringen i øvrigt har igangsat et tværministerielt arbejde, hvor
det bl.a. undersøges, hvorledes staten yderligere kan understøtte kommuner og
grundejere i etablering af omkostningseffektiv kystbeskyttelse og klimatilpasning i lyset af
klimaforandringerne, hvor der er behov. Regeringen vil undersøge, om staten skal spille
en mere aktiv rolle fx ved at tage mere ansvar for at koordinere indsatsen. Arbejdet
kommer bl.a. også til at omfatte en undersøgelse af, om den eksisterende lovgivning kan
123
Kystanalysen, Miljø- og Fødevareministeriet, september 2016
157
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
løse de udfordringer, man står overfor med klimaforandringerne, eller om der er behov
for ændringer.
8.5.3.6 Planer for skovdrift
Statens skove drives efter naturnære principper. Kombineret med løbende udarbejdelse
af
driftsplaner
og
i
forbindelse
med
fremavlsprogrammer,
frøproduktion
og
planteforsyning sikrer Miljø- og Fødevareministeriet en stor genetisk diversitet i skovene.
Dette vil medvirke til et glidende skifte til robuste træarter. Dette understøttes desuden
ift. private skove i forbindelse med fx tilskud til skovrejsning af bæredygtige skove, mv.
Københavns Universitet publicerer med mellemrum videnblade, artikler og rapporter om
emnet til brug for skovejere.
8.6 FREMTIDIG SKALERING AF STORMFLODSLOVENS
ERSTATNINGS- OG TILSKUDSORDNINGER
Med de ændringer, som klimaudviklingen forventes at få, stiger risikoniveauet for
stormfloder, stormfald og oversvømmelser og de dermed medfølgende negative
konsekvenser for de berørte mennesker, disses økonomiske aktiviteter samt. Hvilke
indvirkninger og intensiteten heraf, klimaændringerne vil medføre, er imidlertid forbundet
med en vis usikkerhed. Det skyldes, at klimaændringerne foregår gradvist over en
længere tidshorisont, og omfanget af konsekvenserne er samtidig afhængig af, hvordan
samfundet løbende tilpasser sig gennem fx lovgivning og forebyggende tiltag i relation til
infrastruktur og beskyttelsesanlæg mv. Det er derfor relevant ikke alene at se på
klimaændringerne, men at se dem i sammenhæng med klimatilpasningen og de
konkrete tiltag, der vil blive foretaget over de kommende år for at sikre den fornødne
klimasikring.
Det har ikke været muligt for udvalget at analysere det dynamiske samspil mellem
klimaændringer- og tilpasning nærmere. Inden for de næste 20 år, som er udvalgets
tidshorisont, er der risiko for flere ekstremhændelser med flere eller større
oversvømmelser eller stormfald til følge.
Konsekvensen for det økonomiske træk på katastrofeordningerne er dog vanskelig at
forudsige, da dette afhænger af mange faktorer. Det spiller bl.a. ind i, hvor høj grad der
er foretaget klimasikring af de enkelte ejendomme og områder, på hvilket tidspunkt i den
kommende 20-års periode en hændelse rammer, og med hvilken styrke, samt om en
hændelse fx rammer en større by med potentielt mange skader eller et landområde med
potentielt færre skader.
Skaleringen af de fremtidige ordninger må derfor være fleksibel, således at de både er
robuste over for større skader end forventet, men samtidig ikke er overeksponeret ift.
den konkrete udvikling. Det er vigtigt, at indretningen og skaleringen af ordningerne
fastholder et tilstrækkeligt stort
incitament blandt samtlige relevante aktører til at
gennemføre de fornødne forebyggende tiltag for at minimere risikoen for, at skaderne
indtræder såvel de næste 20 år som på længere sigt.
158
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0159.png
9 DÆKNINGSOMFANG
9.1
STORMFLOD OG OVERSVØMMELSE FRA VANDLØB OG
SØER
og
oversvømmelsesordningerne
er
katastrofeerstatningsordninger.
Stormflods-
Ordningerne hviler på et katastrofebegreb med to kriterier, et hændelseskriterium og et
erstatningskriterium. Katastrofebegrebet indebærer, at det ikke er enhver skade efter
stormflod eller oversvømmelse fra vandløb eller sø, der erstattes. Det er i den
sammenhæng vigtigt at have for øje, at hvad der for den enkelte skadelidte kan opleves
som katastrofalt, fordi hele eller dele af den skadelidtes bolig bliver beskadiget, ikke
nødvendigvis ud fra et samfundsmæssigt perspektiv indebærer, at der er tale om en
skadesbegivenhed af et sådant omfang, at det kan karakteriseres som en katastrofe, der
begrunder offentlig involvering.
Endvidere er det et grundlæggende princip, at man som ejer af fast ejendom selv er
ansvarlig for at sikre og vedligeholde sin ejendom, herunder gennemføre de
foranstaltninger, som er nødvendige for at forebygge skader herpå. Det er afgørende, at
dette ansvar fastholdes – også ift. den fremtidige indretning af stormflods- og
oversvømmelsesordningerne.
Udvalgets overvejelser om ordningernes katastrofeelement gennemgås i det følgende.
Endvidere redegøres der for udvalgets overvejelser, om, hvorvidt der skal ske ændringer
i ordningens dækningsomfang. Desuden redegøres der for udvalgets overvejelser om
ønsket om en endnu større tilnærmelse af stormflods- og oversvømmelsesordningerne til
den forsikringsmæssige erstatningspraksis, der blev tydeliggjort ved lovændringen i
2014.
I den sammenhæng er der foretaget et skøn over de økonomiske konsekvenser for
udvalgets forslag til ændringer af ordningerne. Det skal bemærkes, at opgørelse af de
økonomiske konsekvenser er vanskeliggjort, dels af manglende relevant skadesdata til
beregningen, dels af at konsekvenserne vil være meget afhængige af, hvor kraftig en
katastrofebegivenhed, der er tale om, og hvor den rammer.
I de tilfælde, hvor en ændring kun meget usikkert kan opgøres præcist, men hvor
ændringen skønnes til at have mindre økonomisk betydning, angives ændringen at have
en
økonomisk
betydning
124
for
ordningerne
på
under
5%
af
det
nuværende
erstatningsomfang.
Det skal bemærkes, at indføres flere ændringer med mindre
økonomisk betydning, kan den samlede virkning være en øget erstatningsudgift for
ordningerne, og dermed have finansieringsmæssig betydning.
9.1.1
Katastrofebegrebet
Stormflods- og oversvømmelsesordningernes katastrofebegreb har ændret sig over tid.
Fra begyndelsen af stormflodsordningen i 1991 har katastrofebegrebet bestået af to dele
– hændelse og erstatning.
124
Til beregning af nuværende erstatningsomfang tages udgangspunkt i hændelsen i december 2013. Denne hændelse er
valgt, da det er den største hændelse med nuværende model for dækning.
159
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
9.1.1.2 Hændelsen
Det er væsentligt at kunne adskille katastrofehændelser, der retfærdiggør offentlig
involvering, fra begivenheder, som ikke gør. Både som et klart signal til befolkningen om,
hvilke begivenheder der betragtes som overkommelige og for at kunne fastslå, hvor der
præcis er tale om en katastrofe. Ordningerne dækker således kun, hvis der er tale om en
hændelse, der kan defineres som ekstrem. Dette er i den gældende lov defineret ved en
20-års hændelse, dvs. en hændelse, der statistisk set ikke forekommer oftere end hvert
20. år.
Mindre og oftere forekommende hændelser er til at forudse og er derfor ikke
karakteriseret som katastrofer. Det er derimod noget, den enkelte bygningsejer må tåle,
og herunder selv foretage nødvendige foranstaltninger for at forebygge. Skader i disse
oftere
forekommende
tilfælde
skal
derfor
ikke
dækkes
af
stormflods-
eller
oversvømmelsesordningerne, selv om skadesomfanget på den enkelte bygning måtte
være det samme som ved en 20-års hændelse. Denne sondring skal også ses i
sammenhæng
med
det
rimelige
i,
at
ordningerne
finansieres
af
alle
skadesforsikringstagere gennem en tvungen afgift på brandforsikringspolicerne.
Det kunne overvejes at fjerne eller mindske hændelseskriteriet, sådan at også mindre og
oftere forekommende hændelser dækkes, fx 5- eller 10-års hændelser. En sådan
ændring vil indebære en yderligere udvidelse af ordningernes anvendelsesområde og vil
ændre ordningernes karakter fra at være katastrofeordninger til at minde mere om
almindelig forsikringsordning. Dette vil ændre væsentligt på grundlaget for og
berettigelsen af offentlig involvering gennem ordningerne, samt vanskeliggøre en
retfærdiggørelse af, hvorfor samtlige skadesforsikringstagere skal være tvunget til at
betale en afgift hertil.
En sådan ændring vil desuden fordyre ordningerne væsentligt, idet skadesfrekvensen
må forventes at stige betydeligt. Samtidig vil det have en række uheldige negative
konsekvenser for bygningsejernes incitamenter til forebyggelse.
Ligeledes kunne det overvejes at ændre hændelseskriteriet til fx et 50- eller 100-års
kriterium, hvilket vil indebære en indsnævring af anvendelsesområdet for ordningerne.
En sådan ændring vil medvirke til at understrege ordningernes karakter af
katastrofeordning
og
medvirke
til
at
styrke
incitamentet
til
at
gennemføre
skadesforebyggende tiltag både ved eksisterende bygninger og nybyggerier. Dette vil
dermed være i bedre overensstemmelse med det grundlæggende princip om, at den
enkelte bygningsejer er ansvarlig for at beskytte sin ejendom.
En sådan ændring vil også indebære, at ordningernes udgifter mindskes. Såfremt
ændringen gennemføres indenfor en relativ kort tidsperiode, kan det være vanskeligt for
bygningsejerne at nå at indrette sig herpå – det gælder både for eksisterende
bygningsejere og ift. opførelse af nyt byggeri.
9.1.1.3 Erstatningen
Den anden del af katastrofebegrebet er selve erstatningens beregning, herunder en
relativt høj selvrisiko. Erstatningsberegningen har udviklet sig gennem ordningernes
historie og med lovændringen i 2014 indførtes et nyt opgørelsesprincip, nyværdi (i
realiteten ”nyt for gammelt”), ligesom der kom undtagelser til begrebet ”direkte skader”,
således at visse indirekte skader eller tab nu kunne blive dækket, fx mulighed for at
160
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
dække omkostninger til genhusning og opmagasinering i forbindelse hermed. Udover
disse ændringer forblev negativlisten uforandret. Samtidig blev der indført et loft over
den procentvise selvrisiko for skader på private boliger og løsøre. Dertil kom, at
totalskadedækning også blev en mulighed for ejendomme, som var skadet mere end
50%. Ændringerne i 2014 førte til, at skadesopgørelse og udbetaling af erstatning nu
direkte kan sammenlignes med den, som forsikringsselskaberne yder, ligesom der på
visse punkter, fx ved lovliggørelse og kontanterstatning, synes at blive ydet en bedre
erstatning.
Erstatningselementet i stormflods- og oversvømmelsesordningerne har dermed udviklet
sig fra dagsværdierstatning eller ”et plaster på såret” til i al væsentlighed at basere sig på
de samme dækningsprincipper, som er kendt fra forsikringsbranchen.
D
ermed har
katastrofebegrebet i ordningerne alene bevaret det ene af de to elementer af det
oprindelige begreb og intention, nemlig hændelseskriteriet på 20 år.
Dette er sket parallelt med, at de incitamentsskabende elementer i form af særligt
selvrisikoen ikke er fulgt med – tværtimod er bl.a. intentionen med den procentvise
selvrisiko såvel som intentionen med ”trappe-modellen” fra 2010-lovændringen blevet
afkoblet som følge af det loft, der blev indført ift. selvrisikoen i 2014. Det skal
sammenholdes med, at afgiftsbetalingen fortsat er baseret på et væsentligt solidarisk
element, hvor alle med en brandforsikring er tvunget til at betale og alle betaler det
samme.
Udvalgets overvejelser og anbefalinger
Udvalget har drøftet, hvorvidt stormflods- og oversvømmelsesordningerne fortsat skal
have karakter af katastrofeerstatningsordninger, herunder om ændringer i det gældende
katastrofebegreb i form af en generel fjernelse af 20 års-kriteriet, eller en ændring til
alene at være et vindmålingskriterium, fx med en grænse på 20 m/s, vil være en
hensigtsmæssig og farbar vej.
Udvalget er enig i forudsætningen om at bevare ordningerne som katastrofeordninger og
finder det derfor vigtigt at fastholde det ene af de to oprindelige kriterier i
katastrofebegrebet – nemlig hændelseskriteriet.
Udvalget lægger i den forbindelse især vægt på, at der er tale om solidarisk finansierede
ordninger, hvortil alle med en brandforsikring er tvunget til at betale, uanset om de er i
risiko for at blive ramt af en stormflod eller oversvømmelse. Dertil kommer, at udvalget
finder det vigtigt at fastholde det grundlæggende princip om, at den enkelte bygningsejer
er ansvarlig for at foretage nødvendige og rimelige investeringer i forebyggelse, hvorfor
der skal sikres et incitament hos den enkelte til at foretage investering til imødegåelse af
i hvert fald de oftere forekommende skadesbegivenheder.
Udvalget finder endvidere, at en fastholdelse af det gældende 20-års kriterium er det
mest afbalancerede kriterium, idet der herved holdes fast i, at der skal noget særligt til,
for at der er tale om stormflod eller oversvømmelse og samtidig sikres et incitament til
borgere og virksomheder til løbende at forebygge oversvømmelser, som ikke længere
betragtes som stormflod. Kriteriet er også med til at sikre, at kommuner og andre
relevante myndigheder har en tilskyndelse til at indtænke forebyggelse i by- og
landskabsplanlægningen, herunder i klimatilpasningsplanerne.
161
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0162.png
Udvalget finder, at et kriterium, hvor definitionen af en stormflod skulle baseres på målte
vindhastigheder i et område, på den ene side ville gøre det relativt enkelt at fastlægge en
præcis grænse for, hvor der har været stormflod, idet vindhastigheder kan måles inden
for relativt små, afgrænsede områder. På den anden side - og det som udvalget finder
vejer tungest - vil et vindkriterium udelukke nogle af de oversvømmelser, som ordningen
gerne vil beskytte, især i relation til tilbageskvulp og andre meteorologiske fænomener,
som uden storm eller stærk vind har forårsaget ekstreme vandstande, senest ved
stormfloden 4.-5. januar 2017.
9.1.2
Fremtidigt dækningsomfang
Udvalget har drøftet, hvorvidt det nuværende dækningsomfang, herunder de undtagelser
fra dækning, som findes i negativlisten mv., er det rigtige i de fremtidige
katastrofeordninger.
Skader efter stormflod og oversvømmelse opgøres med udgangspunkt i nyværdi. I
praksis ydes der således erstatning som i forsikringsselskaberne med de forskelle, der
ligger i, at forsikringserstatninger baserer sig på forsikringspolicer med en risikobaseret
præmie og selvrisiko. I stormflods- og oversvømmelsesordningerne er der til forskel
herfra en meget lav og ensartet afgift, der opkræves solidarisk hos alle med en
brandforsikring, en højere selvrisiko og ingen erstatning for indirekte tab, bortset fra de i
loven eksplicit opregnede undtagelser.
125
Udvalget finder, at lovens nuværende dækningsomfang har løsrevet sig fra det
oprindelige
katastrofebegreb
og
nu
i
al
væsentlighed
svarer
til
en
privat
forsikringsdækning. Det er især kommet til udtryk gennem lovændringen i 2014, og
vurderes at have skabt en forventning om et fremtidigt dækningsomfang som i al
væsentlighed er mindst det samme som nu.
Det er udvalgets udgangspunkt ved overvejelser om dækningsomfanget, at der
fremadrettet fortsat skal være en tilnærmelse til forsikringslignende dækning samt en
fastholdelse af de nødvendige incitamenter til forebyggelse af skader, som karakteriserer
enhver
erstatningsordning.
Det
gælder
ikke
mindst
stormflods-
og
oversvømmelsesordningerne, hvor de erstatningsberettigede kun betaler en meget lav
afgift for at være sikret fuld erstatningsdækning.
Det er udvalgets opfattelse, at erstatningsordningen på den måde bedre kan overskues
af
de
skadelidte
borgere
og
virksomheder,
som
kan
forholde
sig
til
erstatningsspørgsmålet på samme måde, som var det deres almindelige forsikring, der
dækkede. Det skal dog bemærkes, at der ikke på alle områder kan siges at eksistere én
praksis for dækningsomfang i forsikringsselskaberne, hvorfor der på konkrete punkter
ofte vil kunne findes et eller flere selskaber, der dækker mere eller mindre end det, som
gælder i stormflods- og oversvømmelsesordningerne. Det bør være målsætningen for
ordningernes dækningsomfang, at dette kan siges at modsvare det, som er
fællesnævner for forsikringsselskaberne med den tilsammen største markedsandel, og
som de fleste forsikringstagere dermed omfattes af.
Udvalget
har
dog
i
tilknytning
til
denne
mere
overordnede
vurdering
af
dækningsomfanget fundet anledning til at forholde sig til visse mere specifikke
Ved indirekte tab forstås fx driftstab og andre tab, som ikke har en direkte sammenhæng med selve vandpåvirkningen
ved stormflod eller oversvømmelse
125
162
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
spørgsmål ift. dækningsomfanget, som bl.a. afspejler de udfordringer, der er opstået i
praksis, især efter stormfloden i december 2013.
9.1.3
Udvalgets overvejelser vedrørende udvidelse af dækningsomfanget
9.1.3.2 Definitionen af et vandløb
Oversvømmelsesordningen har ikke en entydig definition af de af loven omfattede
vandløb og søer, som oversvømmelser kan stamme fra. Inden loven blev ændret i 2010
var oversvømmelser fra vandløb også med i ordningen, men alene i de helt særlige
tilfælde, hvor der skete opstuvning af vand i et vandløb pga. en samtidig stormflod. Det
gav en naturlig afgrænsning til de kystnære, åbne vandløb og søer. Der findes ikke i
forarbejderne til loven fra 2010 nogen indikation af ændring i, at det var de åbne vandløb
og søer, der ønskedes omfattet af udvidelsen af ordningen.
Stormrådet har derfor, for at sikre en entydig retstilstand, i sin praksis fastlagt, at
oversvømmelsesordningens erstatningsregler er begrænset til de åbne vandløb og søer,
som er omfattet af vandløbsloven. Ifølge Miljøstyrelsen indeholder vandløbsloven dog
ikke en entydig definition af, hvad der er et åbent vandløb. Vandløbsloven forudsætter
imidlertid en terrænformation, der efter almindelig opfattelse kan kaldes "et vandløb".
Som minimum må man kræve en klart afgrænset terrænfordybning, som stadigt eller
nogenlunde regelmæssigt er vandførende. De skyllefurer, som opstår efter voldsomme
regnskyl eller kraftigt tøbrud, opfylder ikke dette krav, og det samme gælder skelgrøfter,
vejgrøfter, lavninger o.l., som ikke regelmæssigt er vandførende.
Ifølge forarbejderne til stormflodsloven er manglende kapacitet i anlæg til vandafledning,
fx kloaknet, endvidere ikke omfattet af definitionen af et vandløb. Oversvømmelse fra
kloakker er derfor efter praksis heller ikke omfattet af stormflodsordningen, uanset om
der er tale om oversvømmelse efter regnvejr eller som følge af opstuvning af havvand i
kloaknettet. Ifølge Stormrådets praksis er rørlagte vandløb blevet anset for at svare til
anlæg til vandafledning og dermed ikke omfattet af oversvømmelsesordningen.
Ved oversvømmelse fra søer er der som nævnt taget udgangspunkt i de søer, som er
omfattet af vandløbsloven, dvs. søer med til- og afløb. Undtagelsesvis er nogle
permanente og temporære søer, som ikke er omfattet af vandløbsloven, i konkrete
tilfælde også blevet anset for værende omfattet. Søer, som udelukkende ligger på en
enkelt ejendom, vil derimod ikke være omfattet. Søer, som er en del af
spildevandssystemet, er heller ikke omfattet.
Af Stormrådets hidtidige praksis kan det således udledes, at alene oversvømmelse fra
åbne vandløb, både offentlige og private, samt søer, jf. vandløbsloven, er omfattet af
oversvømmelsesordningen. Det kan endvidere udledes af praksis, at oversvømmelse fra
følgende anlæg mv., bl.a. som følge af manglende kapacitet, hidtil ikke har været
omfattet af oversvømmelsesordningen:
•
•
•
•
Rørlagte vandløb (den rørlagte del)
Regnvandsbassiner
Andre anlæg til spildevandsafledning
Kloakker
Udvalgets overvejelser og anbefalinger
Udvalget har overvejet, om oversvømmelsesordningens dækningsområde skal udvides
til også at omfatte kilder (kildevæld) og den rørlagte del af et vandløb.
163
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
En kilde (kildevæld) er et udspring fra grundvandet, som kan danne et vandløb, men ikke
nødvendigvis gør det. Man kan ikke – på samme måde som ved vandløb – tale om
vandstand i en kilde, da en kilde ikke flyder, men alene optræder et givent sted. Det
betyder, at man ikke ved en kilde kan anvende det katastrofebegreb, som afspejler sig i
en vandstand (20-års hændelse).
Et rørlagt vandløb er en menneskeskabt rørføring af et vandløb, der enten er omfattet af
vandløbsloven på linje med de åbne vandløb eller er overgået til at være et
spildevandsanlæg. Vandløb bliver teknisk set til spildevandsanlæg, når de er omfattet af
kommunens spildevandsplan. Ansvaret for driften af spildevandsanlæg påhviler
spildevandsforsyningen. For så vidt angår de offentlige vandløb, er kommunerne efter
vandløbsloven forpligtet til at vedligeholde de rørlagte vandløb.
Vandløbsregulativets vedligeholdelsesbestemmelser omfatter både åbne og rørlagte
vandløb.
For
rørlagte
strækninger
Der
findes
fastsættes
dog
der
normalt
særlige
vedligeholdelsesbestemmelser.
ikke centralt
fastsatte krav til
vedligeholdelsen, hverken for åbne eller rørlagte vandløb, hvorfor det er op til den
enkelte kommune konkret og lokalt at fastsætte deres egne bestemmelser. For så vidt
angår de private vandløb, er det de private lodsejere, der har pligten til at vedligeholde
både de åbne og de rørlagte. Der er ikke regler om regulativer for private vandløb.
Det er udvalgets opfattelse, at området for, hvilke vandløb der er dækket af ordningen,
ikke i dag er tydeligt fastlagt i lovgivningen, og at praksis derfor har måttet udfylde
området i et vist omfang. På den baggrund er det udvalgets holdning, at
dækningsområdet
bør
fastlægges
mere
direkte
i
reglerne
vedr.
oversvømmelsesordningen. Dette vil skabe en klar regulering, hvilket også vil gøre det
entydigt for de potentielt berørte bygningsejere, i hvilke tilfælde der kan forventes
erstatning fra oversvømmelsesordningen.
Udvalget finder, at det ikke er ethvert naturfænomen af vandløbslignende karakter, der
skal omfattes af ordningen, idet katastrofebegrebet på den måde vil blive udvandet.
Ligeledes finder udvalget, at det er vigtigt at styrke incitamentet til at forebygge
oversvømmelser fra vandløb og søer, herunder gennem vedligeholdelse mv.
Dette skal ses i sammenhæng med, at den afgørende forudsætning for udvidelsen af
ordningen i 2010 var, at Stormrådet kan søge regres mod kommuner og øvrige
lodsejere, som ikke har overholdt vedligeholdelsesforpligtelsen for de vandløb og søer,
hvorfra en oversvømmelse stammer. Denne forudsætning har i praksis imidlertid vist sig
ikke at være mulig at gennemføre, bl.a. på grund af manglende klare krav til
vedligeholdelsen.
For at styrke mulighederne for at gennemføre regres over for tredjemand for Stormrådets
omkostninger til erstatningsudbetaling efter oversvømmelse fra vandløb og søer kunne
det overvejes at indføre mulighed for omvendt bevisbyrde i forbindelse med regreskrav
under oversvømmelsesordningen, således at det er kommuner hhv. lodsejere, der skal
bevise, at de har overholdt deres vedligeholdelsesforpligtelser. Herfor taler, at
kommunerne selv fastsætter kravene til vedligeholdelsen af vandløbene, og derfor er
nærmest til at bevise, at de har efterlevet disse. Af principielle årsager bør indførelse af
omvendt bevisbyrde dog være en absolut undtagelse, idet det rejser en række
grundlæggende, herunder retssikkerhedsmæssige, spørgsmål. Imod indførelse af
omvendt bevisbyrde taler også, at når kommunerne selv fastsætter omfanget af
164
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0165.png
vedligeholdelsespligten, vil omvendt bevisbyrde ikke ændre på de faktiske forhold.
Udvalget har noteret sig miljø- og fødevareministerens tilkendegivelse om, at håndtering
af udfordringer i og omkring vandløb er en kompliceret problemstilling, som kræver
helhedsorienterede løsninger og samspil mellem land og by, ofte også på tværs af
kommunegrænser, hvor kommunernes opfølgning på klimatilpasningsplanerne spiller en
væsentlig rolle.
126
Ministeren har ved samme lejlighed gjort opmærksom på, at der
allerede er igangsat initiativer, hvis fulde virkning vil opleves i den kommende tid, fx
udsendelse af et hyrdebrev til kommunerne om vedligeholdelse af vandløb, og
udarbejdelsen af en ny grødeskæringsvejledning, der p.t. er i høring.
Endvidere
har
ministeren
nedsat
en
ekspertgruppe,
der
skal
gennemgå
vandløbslovgivningen og komme med forslag til ændringer af lovgivning eller andre
tiltag, der kan skabe rammerne for fremtidens vandløb, så de både kan håndtere de
øgede vandmængder, sikre byer og marker mod oversvømmelser og samtidig tage
hensyn til naturen.
På baggrund af ovenstående forhold og for at skabe et mere entydigt lovgrundlag,
anbefaler udvalget følgende vedrørende lovens definition:
Følgende omfattes af loven:
o
o
åbne vandløb og søer som hidtil (omfattet af vandløbsloven)
rørlagte vandløb (omfattet af vandløbsloven), når der er konstateret en 20-års
hændelse udenfor den rørlagte strækning, og det dokumenteres, at skaden
stammer fra det rørlagte vandløb og ikke skyldes manglende vedligeholdelse.
Følgende omfattes ikke af loven:
o
o
o
o
o
regnvandsbassiner,
vandløb, som er optaget i kommunens spildevandsplan,
spildevandsanlæg
kloakker (gælder også ved stormflod)
kilder (kildevæld).
9.1.3.3 Løsøre i kælder eller rum under terræn
Fra stormflodsordningens start i 1991 har løsøre i kælder
127
eller rum under terræn
været undtaget dækning. Det gælder også for oversvømmelsesordningen. Det gælder,
uanset hvad kældre og andre rum under terræn måtte være godkendt til.
Undtagelsen fra dækning har været udtryk for, at ordningerne skal dække skader som
følge af egentlige katastrofer og ikke uhensigtsmæssig adfærd. Løsøre placeret under
terræn rummer en logisk risiko for at blive ramt af indtrængende vand. Dette kan
forebygges ved en anden og mere forsvarlig opbevaring af løsøre over terræn. Man er
således selv herre over, om dette løsøre vil blive skadet ved en stormflod eller en
oversvømmelse.
Dette
stemmer
overens
med
stormflods-
og
oversvømmelsesordningernes katastrofekarakter, herunder at skadelidte selv skal være
med til at forebygge de skader, der ellers ville ske.
Udvalget har i overensstemmelse med kommissoriet drøftet, om dette grundlæggende
udgangspunkt skal bevares, eller om ordningerne evt. bør udvides til at omfatte kældre
126
127
Jf. miljø- og fødevareministerens brev af 2. maj 2016 til KL og Landbrug & Fødevarer
Alle rum med gulv under terræn betragtes som kælder.
165
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0166.png
og rum under terræn generelt, eller om man bør gennemføre en udvidelse af
dækningsomfanget til alene at omfatte kældre eller rum under terræn, som er godkendt
til beboelse.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at det er kommunerne, som godkender, at rum
under terræn kan anvendes som beboelse. Der skal opfyldes en del betingelser, før en
kælder eller et rum under terræn kan godkendes som beboelse.
128
De fleste kældre
opfylder ikke alle de stillede betingelser. Og da kommunerne som oplyst af
Kommunernes Landsforening samtidig følger bygningsreglementet, vil tilladelse til
beboelse i praksis forventeligt kun sjældent blive givet. Flere kommuner har således
også udviklet en praksis om aldrig at godkende beboelse i en kælder.
nævneværdigt.
I forsikringssammenhæng har det generelt ikke nogen betydning for løsøredækningen,
om en kælder eller et rum under terræn er godkendt til beboelse. Der er dog forskellig
praksis ift. omfanget af den økonomiske dækning. Nogle forsikringsselskaber begrænser
dækningen til 5-10% af forsikringssummen. Nogle har et max. på 120.000 kr. (dog ikke
ved skybrud) og krav om, at erhvervsløsøre skal være hævet 10 cm fra gulv. Nogle har
en maksimumerstatning på løsøre i kælder i etagebyggeri.
Reglen om, at løsøre placeret under terræn ikke skal være dækket af stormflods- og
oversvømmelsesordningerne, skal ses som udtryk for, at der dels er tale om
katastrofeordninger, dels som incitament til forebyggelse. Det er med andre ord den
enkelte boligejer, der bør være ansvarlig for at opmagasinere eller anbringe sit løsøre
forsvarligt.
Kældre eller rum under terræn er særlig udsat for oversvømmelser, idet det vil være det
første sted, vand vil søge hen, efter det er trængt ind i en bygning. Dette
forsvarlighedskrav kan dog hævdes at være vanskeligere at opfylde for rum, som er
godkendt til beboelse af en kommune og dermed af en offentlig myndighed. I sådanne
rum vil almindeligt løsøre i lighed med hvad der gælder for rum over terræn, være
naturligt placeret uden reel mulighed for at placere dem andre steder eller fjerne det
meget hurtigt i forbindelse med en oversvømmelse.
I det omfang, en offentlig myndighed har fundet det forsvarligt at give tilladelse til
beboelse af kældre eller rum under terræn og i den forbindelse har haft mulighed for at
stille de nødvendige betingelser herfor, sammenholdt med at det i disse tilfælde er
naturligt, at der faktisk befinder sig almindeligt løsøre på disse steder, er det udvalgets
opfattelse, at løsøre i sådanne tilfælde bør dækkes af de fremtidige stormflods- og
oversvømmelsesordninger.
Kældre godkendt til beboelse har ikke hidtil været omfattet af dækningen under
stormflods- og oversvømmelsesordningerne, og da der ikke er et samlet overblik over
antallet af kældre godkendt til beboelse, er det vanskeligt at fastlægge de økonomiske
konsekvenser ved at udvide ordningerne med denne dækning. En undersøgelse af den
økonomiske værdi af dækning af sådanne skader efter stormfloden i 2013 viser, at der
ikke vil ske en væsentlig større påvirkning af skadesbilledet. Med 2013-stormfloden som
De væsentligste kriterier er ifølge bygningsreglementet, at gulvet skal ligge over terræn mod mindst en af væggene, at
der skal være mindst 2,30 meter fra gulv til loft, at der skal være mindst 1 vindue til det fri i hvert kælderrum, samt at der
skal være mindst en redningsåbning direkte til det fri.
129
Se nærmere herom på:
https://www.bolius.dk/love-og-regler-om-kaelderen-17216/.
128
129
Det synes
derfor sandsynligt, at omfanget af kældre med beboelse ikke vil udvikle sig
166
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0167.png
reference skønnes en dækning af løsøre i kældre godkendt til beboelse alene at have
villet medført en forøgelse af skadesomfanget med ca. 2 mio. kr.
Udvalgets overvejelser og anbefalinger
Udvalget finder det rimeligt, at kældre og rum under terræn, som efter opfyldelse af en
række særlige krav er godkendt af en offentlig myndighed til og anvendes som beboelse,
betragtes som bolig på lige fod med andre boliger. Derfor anbefaler udvalget, at
beskadiget løsøre på sådanne steder skal være berettiget til erstatning efter stormflods-
og oversvømmelsesordningerne.
På linje med forsikringsselskabernes praksis bør der dog være en incitamentsskabende
begrænsning, således at ikke alt løsøre opbevares under terræn, hvorfor der skal
fastsættes et maksimum for værdien af en sådan erstatning. I stedet for et procentvis
fastsat loft, foreslås det, at loftet fastsættes til at være 120.000 kr., som indekseres med
forbrugerprisindekset med maj 2014 som indeks 100 svarende til, hvad nogle
forsikringsselskaber opererer med.
For så vidt angår øvrige kældre og rum under terræn finder udvalget det derimod fortsat
velbegrundet og i overensstemmelse med ordningernes karakter af katastrofeordninger,
at der ikke ydes dækning for skader som følge af stormflod eller oversvømmelse. Løsøre
opbevaret i sådanne rum bør derfor fortsat være undtaget fra erstatning og op til den
enkelte at opbevare forsvarligt.
9.1.3.4 Karensperiode ved genhusning
Med ændringen af stormflodsloven i 2014 blev der indført en mulighed for at skadelidte
kan få dækket omkostninger i forbindelse med genhusning efter oversvømmelse af
private helårsboliger eller fritidshuse godkendt og anvendt som helårsbolig. Dette er
ellers en indirekte skadesomkostning, som hidtil ikke er blevet anset for dækket af
stormflods- og oversvømmelsesordningerne. Hensynet bag udvidelsen er, at det vil
hjælpe den skadelidte bedre på vej ud af katastrofesituationen, hvis der er mulighed for
at genoprette og opretholde en hverdag relativt hurtigt efter, at en stormflod eller
oversvømmelse har ramt.
Dækning af omkostninger ved genhusning indeholder en begrænsning i form af en
karensperiode, således at det alene er omkostninger til genhusning, som varer mere end
30 dage, der dækkes af ordningerne. Denne karensperiode på 30 dage er udtryk for, at
genhusning er en undtagelse til hovedreglen i loven om, at der ikke dækkes indirekte
tab, samt at der skal være tale om en genhusning af en vis varighed, før det med rette
kan siges, at den skal dækkes af stormflods- og oversvømmelsesordningerne. Det er
taksator, som i hver enkelt tilfælde vurderer, om genhusning er nødvendig.
Erfaringerne fra stormfloden i 2013 var således også, at korte genhusninger i nogle
tilfælde blev løst af skadelidte selv i kraft af et personligt beredskab.
Varer en genhusning mere end 30 dage, er den efter reglerne af en sådan betydning, at
der kan opnås dækning for hele perioden for udgifter på op til 12.000 kr. om måneden i
gennemsnit.
130
Dette max. blev fastsat som udtryk for rimelige omkostninger til husleje
og opmagasinering i en kollektivt finansieret ordning med et katastrofesigte.
Maksimumbeløbet skal sikre, at der ikke etableres unødigt dyr genhusning.
130
Udgifter kan også omfatte fx etablering af en beboelsesvogn på skadesstedet, hvis dette kan holdes inden for rammen
på 12.000 kr. pr. måned i gennemsnit.
167
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
Der findes ikke noget loft over den periode, hvor genhusning kan finde sted. Den skal
dog være nødvendig i hele perioden, enten indtil en bygning er genopført eller retableret
eller
skadelidte
efter
eget
valg
har
af
fået
en
kontanterstatning
om
genhusning,
udbetalt.
I
forsikringsselskabernes
administration
reglen
herunder
karensperioden på 30 dage, har det imidlertid frembudt en del administrative
vanskeligheder og uhensigtsmæssigt stort tidsforbrug at skulle kontrollere, om
genhusning er nødvendig i mindst 30 dage. I praksis vil genhusning i øvrigt oftest
strække sig over længere tid end 30 dage, idet udbedringerne af skader er
længerevarende.
I almindelige forsikringssager findes også mulighed for genhusning. Generelt kræves
der, at der skal være tale om ”rimelige udgifter”, uden at der gælder et særligt loft for
disse. Begrundelsen for, at der ikke er noget loft, skal findes i, at prisen for genhusning
kan variere afhængig af, hvor i landet den finder sted. Derimod er der i de fleste
selskaber et loft over perioden på op til 17 måneder. Rationalet herfor synes at være, at
udgifterne til genhusning efter denne periode ikke længere er ”rimelige”, og derefter bør
ske for skadelidtes egen regning. Der findes ikke i selskaberne en karensperiode for
genhusning.
Udvalgets overvejelser og anbefalinger
Udvalget har drøftet, om karensperioden på de 30 dage bør fjernes, samt om den
fastsatte maksimale kompensation på 12.000 kr. er et rimeligt niveau ift., at ordningerne
er solidarisk finansierede.
I lighed med overvejelserne ved indførelsen af dækning af genhusningsomkostninger er
det også udvalgets opfattelse, at hensynet til skadelidtes situation og muligheden for at
kunne få en hverdag til at fungere så hurtigt som muligt efter en katastrofesituation
samtidig med, at der sikres en let administrerbar løsning, bør veje tungt. Dette sker efter
udvalgets opfattelse bedst ved at fjerne karensperioden. Derved fjernes de
administrative udfordringer med tilhørende tidsforbrug, og dermed fordyrelse af
ordningen, som administrationen af karensperioden har betydet. Udvalget finder det
mere hensigtsmæssigt, at hensynene bag en karensperiode løses gennem en højere
selvrisiko på erstatningen.
Udvalget anbefaler derfor, at karensperioden afskaffes med den virkning, at genhusning
også kan honoreres for kortere perioder end 30 dage, såfremt taksator finder, at
genhusning er nødvendig.
Udvalget finder samtidig, at det er vigtigt at sikre, at genopbygningen af en ejendom sker
med en passende hastighed. Der bør derfor indføres en max. periode for hvilken, der
kan ske dækning af genhusning, og dermed også hvor lang tid genhusning kan anses for
værende nødvendig. Forsikringsselskabernes maksimum på op til 17 måneder skal efter
udvalgets opfattelse bl.a. ses i sammenhæng med, at opgørelse og afgørelse af
erstatningsspørgsmål i forsikringsbranchen ofte sker inden for en relativt kort periode.
Dette må forventes også at være tilfældet ved stormflod og oversvømmelse i fremtiden,
medmindre der er tale om særligt store begivenheder som fx stormfloden i 2013.
Udvalget anbefaler derfor, at der indføres et max. for genhusning på 2 år fra
skadestidspunktet. Udvalget anbefaler endvidere, at der overvejes mulighed for
dispensation fra denne tidsfrist, såfremt der er tale om helt særlige omstændigheder, der
168
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0169.png
ikke skyldes forhold hos skadelidte eller som kunne være forudset fra begyndelsen.
Dispensation bør kræve Stormrådets godkendelse og administreres restriktivt.
131
Udvalget finder endelig, at 12.000 kr. i gennemsnit fortsat er et passende niveau for
dækning af omkostninger til genhusning. Inden for dette beløb kan der også fortsat
afholdes evt. omkostninger til fx etablering af en beboelsespavillon i tilknytning til den
beskadigede bygning/bolig, idet de 12.000 kr. er et gennemsnit over hele
genhusningsperioden. Den skadelidte har således mulighed for at tilrettelægge
etableringsomkostningerne og de løbende omkostninger således, at de kan rummes
inden for gennemsnittet på 12.000 kr.
Udvalget anbefaler derfor, at det gældende niveau fastholdes, dog således at der tages
højde for den almindelige prisudvikling, hvorfor maksimumbeløbet bør indekseres med
forbrugerprisindekset med maj 2014 som indeks 100.
9.1.3.5 Nødvendig opmagasinering uden genhusning
I forbindelse med den seneste ændring af stormflodsloven blev dækning af omkostninger
til opmagasinering af løsøre en mulighed, når opmagasineringen er koblet sammen med
genhusning. Genhusning kan alene finde sted fra skadelidtes folkeregisteradresse på
skadestidspunktet. Begrænsningen skal ses i sammenhæng med, at opmagasinering i
princippet er en indirekte omkostning i forbindelse med skaden og dermed en undtagelse
fra lovens hovedregel om, at det kun er direkte tab som dækkes. I nogle sammenhænge
er opmagasinering nødvendig for at udbedre skader på en ejendom, også selv om
genhusning ikke er påkrævet. Det er fx tilfældet, når en underetage i et hus skal
renoveres, og skadelidte reelt har mulighed for at bruge den øvre etage til beboelse,
men ikke har mulighed for at opbevare løsøre der.
En undersøgelse af forsikringsselskabernes praksis viser, at selskaberne dækker
nødvendig opmagasinering af løsøre og bygningsdele, der skal genanvendes, fx et
køkken, uden hensyn til, om der samtidig sker en genhusning.
Udvalgets overvejelser og anbefalinger
Udvalget finder, at opmagasinering af løsøre og bygningsdele, der skal genanvendes
fortsat er en indirekte omkostning i forbindelse med oversvømmelse eller stormflod.
Derfor bør det af hensyn til bevarelse af ordningen som en katastrofeordning fortsat
være udgangspunktet, at en sådan omkostning, når den ikke er forbundet med
genhusning, er afskåret fra dækning via stormflods- og oversvømmelsesordningerne.
Dette generelle udgangspunkt kan imidlertid ikke dække alle tænkelige situationer i
relation til private helårsboliger eller fritidshuse godkendt og anvendt som helårsbolig, og
der kan i helt særlige situationer være behov for opmagasinering af løsøre og
bygningsdele, der skal genanvendes et andet sted, selv om man i øvrigt selv kan blive
boende i ejendommen under genopbygningen heraf. I sådanne situationer, som fx den
ovenfor nævnte, bør det være muligt at få dækket omkostningerne til opmagasinering.
Det er ikke i alle tilfælde, at denne nødvendighed er til stede.
Udvalget anbefaler på den baggrund, at det i loven fastsættes, at nødvendigheden af
opmagasinering, uden at der er behov for en samtidig genhusning, bedømmes konkret. I
de særlige tilfælde, hvor en forbliven i egen bolig i reparationsperioden ellers gøres
131
Fx en ekstraordinær lang sagsbehandling forårsaget af problemer i forbindelse med indhentelse af de nødvendige
byggetilladelser mv., eller en uforudset lang byggeproces i forbindelse med en totalskade pga. vejrforhold mv.
169
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0170.png
illusorisk, bør udgifter til opmagasinering dækkes. Udvalget finder, at hensynet til
skadelidtes mulighed for at blive i egen bolig vejer tungt, ligesom en mulighed for
opmagasinering af løsøre og bygningsdele, der skal genanvendes, som i realiteten
erstatter en genhusning, vil være en fleksibel løsning til gavn for både skadelidte og
stormflods- og oversvømmelsespuljen.
Udvalget anbefaler derfor også, at der sker en uvildig vurdering af behovet for
opmagasinering, og at den nærmeste til at bedømme det, er den taksator, som i øvrigt er
udpeget til at vurdere skaden og dennes omfang.
9.1.3.6 Oversvømmelse af containere til opmagasinering
Der findes ikke nærmere regler for, hvor eller hvordan opmagasinering under udbedring
af skader på en bygning som følge af en stormflod eller oversvømmelse skal foregå. Det
er derfor op til den enkelte inden for lovens rammer at sørge for, at opmagasinering sker
forsvarligt og hensigtsmæssigt. Opmagasinering foregår enten i særlige bygninger til
dette formål, eller det kan foregå i dertil indrettede, mobile containere, som fx kan
placeres på eller tæt ved det skadested, som skal genopbygges. Sidstnævnte sikrer, at
skadelidte har en så nem adgang til sine ejendele som muligt.
Ifølge negativlisten er løsøre i containere generelt undtaget fra erstatning efter
ordningerne, idet opbevaring af løsøre bør ske forsvarligt.
132
Dette kan kollidere med det
behov, som skadelidte har for at opretholde en så normal tilværelse som muligt efter en
dækningsberettiget skadesbegivenhed, herunder ved at have nem adgang til sine
ejendele, idet der potentielt er risiko for, at det samme skadested oversvømmes en eller
flere gange yderligere, inden genopbygning er afsluttet.
Udvalgets overvejelser og anbefalinger
Udvalget har drøftet, hvordan denne kollision af forskellige hensyn bør falde ud. Der er i
negativlisten indbygget det generelle udgangspunkt, at opbevaring af løsøre bør ske
forsvarligt, og at dette også er muligt, bl.a. ved ikke at opbevare det i en container. Det er
udvalgets opfattelse, at dette fortsat bør være hovedreglen, hvorfor løsøre opbevaret i
container ikke er dækningsberettiget.
Der er i den konkrete situation, hvor opbevaringen sker pga. udbedring af en
dækningsberettiget skade, imidlertid et særligt hensyn at tage til den skadelidte.
Opretholdelse af en nogenlunde almindelig hverdag har stor betydning. Dette hensyn
varetages bl.a. ved, at skadelidte kan være tæt på sine ejendele, dvs. i de situationer,
hvor skadelidte bor på den ramte adresse og har sine ejendele opmagasineret helt eller
delvis i en opbevaringscontainer. Denne løsning kan efter udvalgets opfattelse udover at
bringe skadelidte tilbage på ret kurs bl.a. bevirke, at tidsrummet for en genopbygning
reduceres væsentligt.
En ikke almindeligt forekommende situation, som en ny stormflod præcis på samme sted
er, skal derfor efter udvalgets opfattelse ikke gå ud over den skadelidte.
Udvalget anbefaler derfor, at oversvømmelse af opbevaringscontainere, der anvendes til
midlertidig opmagasinering i forbindelse med udbedring af dækket skadesbegivenhed,
ikke omfattes af negativlistens almindelige undtagelse om, at løsøre i containere ikke
dækkes.
132
Jf. stormflodslovens § 4, stk. 2, nr. 11
170
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
9.1.3.7 Kysterosion
Den nuværende stormflodslov dækker ikke skader som følge af nedstyrtning af klinter og
klitter (kysterosion), idet der ikke er tale om en direkte skade som følge af stormflod.
Stormflods- og oversvømmelsesordningerne dækker således heller ikke øvrige skader
som følge af andre former for erosion.
Der har været tilfælde, hvor kystgrundejere har mistet sommerhuse, idet ejendommene
er styrtet i havet, fx ved Nørlev Strand i Nordjylland. Det har givet anledning til en del
debat og har medført, at grundejerforeninger og borgere har rettet henvendelse til miljø-
og fødevareministeren, den tidligere erhvervs- og vækstminister, Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg. Henvendelserne har bl.a. haft
til formål at få ændret lovgivningen, så de, der rammes af skader pga. kysterosion,
fremover (og med tilbagevirkende kraft) kan få erstatning, herunder evt. fra
stormflodsordningen.
Ved stormflodsordningens indførelse i 1991 blev der eksplicit taget stilling til, at tab som
følge af kysterosion ikke skulle være omfattet af stormflodsordningen. Kysterosion er en
kendt og forventet begivenhed, hvor spørgsmålet ikke er
om,
men derimod
hvornår,
begivenheden sker.
Debatten om kysterosion har således heller ikke drejet sig om, hvorvidt der faktisk er
sket erosion, herunder at sommerhuse på den baggrund er faldet i vandet, men mere om
hastigheden hvormed dette er sket. Skadelidte har både tid til og mulighed for at
forberede sig på dette. Det adskiller sig fra stormflod og oversvømmelse fra vandløb og
søer, hvor en given situation ikke kan forudsiges, og som i øvrigt opererer med kriteriet
om en 20-årshændelse.
Endvidere er nedstyrtning og tab af bygninger som følge af kysterosion en lokal
problemstilling, som vedrører enkelte, eksponerede kyststrækninger og et relativt
beskedent antal ejendomme. Oversvømmelse som følge af stormflod, berører derimod i
al væsentlighed samtlige kyststrækninger i Danmark, og dermed langt flere ejendomme,
og kan derfor retfærdiggøre en solidarisk og national ordning for erstatning af
oversvømmelsesskader.
En evt. indførelse af erstatning for skader efter kysterosion vil betyde indførelse af en ny
erstatningstype, som i givet fald kræver helt andre overvejelser om afgrænsning og
dækningsomfang, end dem som er kommet til udtryk i stormflodslovens regler om
erstatning efter stormflod og oversvømmelse.
Udvalgets overvejelser og anbefalinger
Udvalget finder på den baggrund, at indførelse af en evt. erstatning for skader efter
kysterosion er ensbetydende med indførelse af ny skadestype, som ikke naturligt falder
inden for stormflodslovens katastrofebegreb. Kysterosion er en forventelig begivenhed,
som man kan tage sine forholdsregler over for, længe inden begivenheden indtræffer.
Efter udvalgets opfattelse hører spørgsmålet om kysterosion ikke naturligt til i
stormflodsloven.
kommissorium.
Udvalget har noteret sig, at Miljø- og Fødevareministeriet (Kystdirektoratet) har udgivet
en analyse af de danske kyster (Kystanalysen), som bl.a. identificerer de områder, hvor
risikoen for erosion, oversvømmelser og potentielle skadesomkostninger er størst.
En
stillingtagen
hertil
ligger
endvidere
udenfor
udvalgets
171
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0172.png
Udvalget noterer sig endvidere, at regeringen har igangsat et tværministerielt arbejde,
hvor det bl.a. undersøges, hvorledes staten yderligere kan understøtte kommuner og
grundejere i etablering af omkostningseffektiv kystbeskyttelse og klimatilpasning i lyset af
klimaforandringerne, hvor der er behov. Regeringen vil undersøge, om staten skal spille
en mere aktiv rolle fx ved at tage mere ansvar for at koordinere indsatsen. Arbejdet
kommer bl.a. også til at omfatte en undersøgelse af, om den eksisterende lovgivning kan
løse de udfordringer, man står overfor med klimaforandringerne, eller om der er behov
for ændringer. Det er efter udvalgets opfattelse naturligt at drøfte kysterosion i dette regi
fremfor i forbindelse med stormflodsloven, hvor der tages udgangspunkt i et
katastrofebegreb.
9.1.3.8 Erstatning for ødelagte afgrøder og sent opdagede skader på frugttræer
mv.
I en henvendelse til udvalget fra Landbrug & Fødevarer er der fremsat ønske om, at
erstatning for ødelagte afgrøder på rod bør svare til den værdi, disse har på
opgørelsestidspunktet. Således argumenteres der for, at erstatningen bør svare til den,
som er anført i ”Vejledning 316 om opgørelse af skader i landbrugsafgrøder”, udarbejdet
og
udgivet
i
samarbejde
133
mellem
Forsikring
&
Pension
og
Landbrugets
Rådgivningscenter.
Det følger af stormflodsloven, at der ikke ydes erstatning for indirekte tab, fx huslejetab
og tabt fortjeneste ved salg af varer (driftstab). Erstatning for ødelagte afgrøder på rod
kan derfor ikke have den værditilvækst med, som vil svare til driftstab. Ifølge Stormrådets
praksis opgøres denne type skade i overensstemmelse hermed. For skader på afgrøder
på rod ydes der således erstatning for såsæd samt den nødvendige behandling i hele
vækstperioden (jordbehandling, maskinleje, sprøjtning mv.).
Efter Stormrådets praksis opgøres tab af høstede afgrøder svarende til salgsprisen,
sådan som det i øvrigt gælder for andre lagervarer.
Landbrug & Fødevarer ønsker tillige, at sent konstaterede skader på fx frugttræer
medtages under stormflods- og oversvømmelsesordningerne, idet sådanne skader kan
være vanskelige at opdage, før der er gået en vis tid efter en oversvømmelse.
Stormrådets praksis i disse tilfælde har hidtil været, at der ikke ydes erstatning, idet der
er tale om en indirekte følgeskade, som efter lovens generelle bestemmelse ligger uden
for ordningen.
Udvalgets overvejelser og anbefalinger
Udvalget anbefaler, at der ikke på disse punkter gøres en undtagelse fra det
overordnede princip om, at det alene er de direkte skader ved en stormflod eller
oversvømmelse, der dækkes af ordningerne. Dette skal som de øvrige specifikke forhold
i ordningerne ses i lyset af ordningernes karakter af katastrofeordninger med en
kollektivt, tvungen finansiering, samt at der ikke er nogen særlige hensyn at tage til
enkeltpersoner i denne sammenhæng. Der ses ikke at være forhold, som i denne
sammenhæng begrunder dækning af driftstab eller driftstabslignende forhold for
landbruget, når dette ikke er tilfældet for øvrige erhvervsvirksomheder.
133
Vejledningen gælder ikke længere, men principperne heri følges af forsikringsselskaberne
172
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0173.png
9.1.3.9 Havne- og kajanlæg
Både
private
og
offentlige
erhvervs-
og
lystbådehavne
er
omfattet
af
stormflodsordningen og har dermed mulighed for at søge om erstatning. Der skelnes
ikke mellem offentlige og private havne, hvorfor de har samme mulighed for dækning,
såfremt de i øvrigt opfylder betingelserne for at opnå erstatning.
I stormflodsloven findes der imidlertid specifikke typer ejendom og løsøre relateret til
havne og med samme udsatte beliggenhed, som er undtaget fra erstatning. Det følger
bl.a. af stormflodslovens § 4, stk. 2, nr. 8, 10 og 14, at følgende er undtaget fra
erstatning:
•
havne- og kajanlæg, badebroer, bådebroer mv. (anlægspladser, færgelejer,
kajgader, havnespor (jernbanespor), kajstrækninger, kajpladser, moler, anløbsbroer
og badebroer),
•
•
løsøre, placeret på havne- og kajanlæg (arbejdskøretøjer, kraner, og i øvrigt løsøre,
der er placeret der) og
både, joller o.l. beliggende i vandet.
Havne- og kajanlæg er som de øvrige nævnte elementer ovenfor undtaget fra erstatning,
da disse anlæg har en sådan udsat beliggenhed, at såvel påvirkning fra havet i
almindeligt vejr og i mere hårdt vejr slider herpå. Ved en sådan påvirkning er det
naturligt, at der tages højde for både indretning og vedligeholdelse, hvorfor dette ikke
skal belaste stormflodsordningen.
Reglen i stormflodsloven er en kodificering af Stormrådets generelt fulgte praksis ved
administration af undtagelsen vedr. udsat beliggenhed, som udgik af loven ved
revisionen i 2010.
134
For så vidt angår bygninger på en havn, har man i dag en bedre
dækning fra stormflodsordningen, end man havde tidligere. Det er således i dag alle
bygninger, der er dækket af ordningen.
De private havne har, afhængig af kreditværdighed mv., mulighed for at optage lån til
finansiering af anlægsarbejder, herunder i forbindelse med udbedring af skader efter
stormflod. For aktieselskaber og andre private havne gælder de betingelser, man kan
aftale sig frem til med långiver. Kommunerne har efter lånebekendtgørelsen
135
mulighed
for med respekt af det kommunale anlægsloft at låne til anlægsarbejder i kommunale
havne og kommunale selvstyrehavne og kan dermed medvirke til finansiering af
udbedring af evt. skader på havne- og kajanlæg. Kommunen vil kunne optage lånet i
KommuneKredit.
Kommuner
kan
ikke
låne
til
anlægsarbejder
i
kommunale
havneaktieselskaber/private havne.
Tabel 9.1 Organisering af FLIDs medlemmer
Havn
Gilleleje
Humlebæk
Hornbæk
Mullerup
Hundested
134
Erhvervs
havn
X
Lystbåde
havn
X
X
X
X
Gilleleje Havnelaug
Ejes af
Humlebæk Havneforening
Fonden Hornbæk Havn
Privatejet havn
Privat interessentskab
X
X
Fast ejendom og løsøre, som havde en udsat beliggenhed, var undtaget dækning. Begrebet ”udsat beliggenhed” var
typisk vanskeligt at bedømme og vanskeligt at afgrænse, hvorfor der blev indført mere konstaterbare afgræsninger i loven.
fra 2010, uden at praksis dermed skulle ændres. Da havne-og kajanlæg typisk blev anset for at være udsat beliggende,
blev disse specifikt tilføjet lovens negativliste.
135
Bekendtgørelse nr. 1580 af 17/12/2013
173
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0174.png
Rungsted Havn
Rørvig,
Nykøbing,
Odden
Veddelev
Helsingør
Nordhavn
Jyllinge
Sæby
Nivå
Roskilde
Frederikshavn
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Helt eller delvist kommunalt ejet aktieselskab –
dog sag*
Odsherred Kommune
Andelsselskabet Veddelev Strands
lystbådehavn
Helsingør kommune
Jyllinge Lystbådehavn a.m.b.a.
Frederikshavn Kommune
Fredensborg Kommune
Roskilde havneselskab
Kommunalt ejet aktieselskabshavn
*
http://www.horsholm.dk/Politik/rungsted-havn-sagen
Tabel 9.2 Organisering af Danske Havnes medlemmer
Havn
Aarøsund
Bornholm *
Faaborg
Hobro
Kerteminde
Klintholm
Lemvig
Løgstør
Mariager
Marstal
Lolland Havne **
Nykøbing M.
Skive
Sønderborg
Thisted
Ærøskøbing
Aabenraa
Assens
Esbjerg
Frederikshavn
Guldborgsund ***
Hanstholm
Helsingør
Hirtshals
Holstebro-Struer
Horsens
Hvide Sande
Kalundborg
Kolding
Korsør
Køge
Næstved
Odense
Randers
Rømø
Skagen
Thorsminde
Thyborøn
Vejle
Vordingborg
Aarhus
Aalborg
Associated Danish Ports
(ADP)
Kommunal
havn
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Kommunal
selvstyrehavn
A/S
Anden
organisering
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
174
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0175.png
Copenhagen Malmö Port
AB, (CMP)
Grenaa
Nexø
Rønne
Hundested Havn I/S
I/S Strandby Fiskerihavn
Søby Havn
X
X
X
X
X (privat)
X (privat)
X (privat)
X (erhvervsdrivende
Bønnerup Havn
fond)
Thorshavn, Færøerne
X (andet)
*
Gudhjem og Nørresand havne, Nørrekås, Hasle-Vang, Hammer, Allinge-Sandvig, Bøls, Tejn
og Svaneke
**
Nakskov og Rødby
*** Nykøbing F., Orehoved, Stubbekøbing og Gedser
Danske Havne
136
og Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID) har i hver sin
henvendelse til udvalget fremsat ønske om, at havne- og kajanlæg fjernes fra
stormflodslovens negativliste og dermed bliver fuldt erstatningsberettiget. Desuden er
der fra Danske Havne et særskilt ønske om at medtage uventet frigravning af sejlrender
mv. i forbindelse med stormflod.
FLID har i sin henvendelse til udvalget oplyst, at man som konsekvens af negativlistens
undtagelse vedrørende havne- og kajanlæg har forhandlet sig til en stormflodforsikring
for foreningens medlemsvirksomheder. Præmiestørrelsen på stormflodsforsikringen, der
er oplyst over for udvalget, afspejler den risiko for skader efter stormflod, der er
forbundet med at have en virksomhed tæt på vandet, lige som ved de fleste andre
forsikringer. Præmien vil endvidere forventeligt blive lavere, jo flere der tegner
forsikringen.
FLID mener, at præmien på nuværende tidspunkt er for høj, ligesom det høje
præmieniveau i øvrigt kan belaste en havns muligheder for at opretholde en normal drift.
Det er frivilligt for foreningens medlemmer at tegne forsikringen, og dette er ikke sket i
mere end nogle få tilfælde.
Udvalgets overvejelser og anbefalinger
Udvalget anbefaler, at den nuværende regulering på dette punkt fastholdes, da risikoen
ved skader fra havet på havne- og kajanlæg er velkendt for de enkelte havne, og da det
er den enkelte havns ansvar at etablere og vedligeholde disse anlæg med dette for øje.
Endvidere noterer udvalget sig det positive tiltag, som FLID har gennemført ift.
lystbådehavnenes mulighed for at skabe privat forsikringsdækning, hvorved man som
havneejer har en mulighed for at sikre sig selv gennem tegning af forsikring. Udvalget
kan derfor kun opfordre til, at lystbådehavnene overvejer tilslutning til denne
forsikringsordning, samt at Danske Havne undersøger, om der kan etableres en
forsikringsordning for dets medlemmer.
9.1.4
Udvalgets overvejelser vedr. indskrænkning af dækningsomfanget
9.1.4.2 Afskæring af erstatning for fremtidigt byggeri på nye arealudstykninger
En fastholdelse af stormflods- og oversvømmelsesordningernes legitimitet i den brede
befolkning, herunder accepten af den tvungne kollektive finansiering heraf, forudsætter
en bevarelse af ordningernes katastrofetilgang, og at der udvises en hensigtsmæssig
adfærd for at undgå eller i hvert fald mindske risikoen for oversvømmelse ved bl.a. at
136
Danske Havne er brancheorganisation for Danmarks erhvervshavne.
175
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0176.png
placere ejendomme mv. så sikkert som muligt baseret på den viden, der findes på
opførelsestidspunktet. Vigtigheden af denne tilgang forstærkes af, at forebyggelse mod
mere ekstreme vejrfænomener i fremtiden kun vil blive mere relevant.
En af de bedste og billigste forebyggende foranstaltninger, der kan gennemføres, er at
undlade at bygge (og anbringe løsøre) i stormflods- og oversvømmelsestruede områder.
Hvis bygninger alligevel opføres i sådanne områder, bør det være en rimelig forventning,
at der fra begyndelsen planlægges gennemført de nødvendige sikringstiltag, der kan
beskytte bygningen og løsøret mod stormflod og oversvømmelse.
Det
har
i
mange
år
været
muligt
at
tage
højde
for
stormflods-
og
oversvømmelsesrisikoen i forbindelse med udstykning af nye arealer til ejendomme og
opførelse af byggeri og derigennem søge at minimere risiciene. Det kan derfor undre, at
dette tilsyneladende ikke er sket i større omfang, end hvad tilfældet har været hidtil.
Tværtimod viser eksemplerne fra Jyllinge Nordmark og Elling, at udviklingen nærmest
har været den modsatte og gået i retning af øget byggeri i udsatte områder, uden at der
samtidig er sket den nødvendige forebyggende indsats.
137
Mens det for eksisterende ejendomme kan være forbundet med udfordringer og
begrænsninger at afhjælpe en udsat beliggenhed ift. kommende stormflods- eller
oversvømmelsesbegivenheder, er situationen væsentlig anderledes ift. byggeri af nye
ejendomme, der gennemføres i de kommende år.
For fremtidens byggeri synes der at være gode muligheder for at indtænke forebyggelse
mod stormflod og oversvømmelse både ift. planlægningen af arealanvendelse og ift.
opførelsen af de enkelte bygninger. Fx kan lokalplanerne indeholde bestemmelser om
bebyggelsesplacering, herunder terrænhøjde, terrænregulering mv., ligesom der kan
stilles krav om forebyggelse til de enkelte ejendomme afhængig af deres beliggenhed.
Udvalgets overvejelser og anbefalinger
Udvalget har på den baggrund drøftet, hvorvidt der bør gælde en undtagelse fra
dækning efter stormflods- og oversvømmelsesordningerne ift. byggeri, der i fremtiden
gennemføres på steder, hvor der kan siges at være en åbenlys eller væsentligt forøget
risiko for stormflods- eller oversvømmelsesskader pga. byggeriets placering. Det er efter
udvalgets
opfattelse
ikke
i
overensstemmelse
med
stormflods-
og
oversvømmelsesordningernes formål at udbetale erstatning til ejendomme eller løsøre,
hvor det allerede inden opførelsen af et byggeri eller placeringen af løsøre er kendt, at
disse værdier pga. deres placering er i væsentlig risiko for at blive udsat for stormflod
eller oversvømmelse. Det gælder særligt, hvis der ikke samtidig foretages samtlige
relevante, forebyggende foranstaltninger herimod.
138
For at sikre et tilstrækkeligt incitament til at sikre, at fremtidigt byggeri i højere grad end
hidtil opføres til at kunne modstå også større oversvømmelseshændelser, herunder at
der både i forbindelse med udstykningen af grundarealer og i efterfølgende
byggetilladelser stilles krav til de enkelte bygningsejere – enten enkeltvis eller i
fællesskab – til at foretage de nødvendige og rimelige investeringer i bedre forebyggelse
og dermed nedsætte risikoen for fremtidige skader, der skal dækkes af stormflod- og
Jf. kapitel 3 og 4.
Stormflodsordningen indeholdt således også indtil 2010 en mulighed for nedsættelse eller afskæring af erstatning for
ejendomme med udsat beliggenhed.
138
137
176
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0177.png
oversvømmelsesordningerne, kunne det være en mulighed helt at afskære nye
ejendomme fra erstatning fra stormflods- og oversvømmelsesordningerne.
Denne tilgang rummer imidlertid visse udfordringer, især i de tilfælde, hvor borgere i god
tro har investeret i byggegrunde med henblik på at opføre et byggeri, eller i de tilfælde,
hvor grundejere i god tro har fået tilladelse til erhvervsbyggeri i kystnære områder, fx
inden for de forbudszoner, der kendes i dag.
139
For at imødekomme denne udfordring kunne en afskæring af erstatning for nybyggeri
indføres efter en karensperiode og fx iværksættes for byggeri på arealer, der udstykkes
efter 2025.
En total afskæring fra erstatning for byggeri opført efter fx 2025 vil dog også være
ganske kategorisk og vil ikke nødvendigvis fremme incitamentet til forebyggelse. Der
kunne derfor tænkes indbygget en ”genindtrædelsesmulighed” i ordningen, hvis rimelige
tiltag er gjort for at sikre den enkelte bygning. Dette kunne fx være, at en ejendom er
sikret mod en 100-års hændelse eller er opført bag et dige beregnet til at sikre
ejendomme mod stormflod eller oversvømmelse.
Indførelse af en ordning med afskæring af erstatning for ejendomme under visse
betingelser forudsætter, at de kommende grund- og bygningsejere i henhold til den
øvrige lovgivning reelt har mulighed for at indrette sig på en sådan måde, at bygningen
er tilstrækkeligt sikker til at kunne modstå stormflods- og oversvømmelseshændelser, fx
gennem beskyttelsesanlæg, terrænhævninger, højere byggekoter mv.
Det rejser en række mere specifikke spørgsmål ift. de nuværende og kommende
muligheder
i
henhold
til
kystbeskyttelseslovgivningen,
planlovgivningen,
byggelovgivning, lokalplaner mv., der kræver en nærmere afklaring. Udvalget noterer sig
i den forbindelse med tilfredshed, at der allerede i lyset af Kystanalysen er taget initiativ
til at ændre kystbeskyttelsesloven, således at sikringstiltag, som ønskes opført til
forebyggelse mod skader fra havet, kan gennemføres hurtigere og smidigere end hidtil. I
relation til en smidigere proces vedr. anlæggelse af kystbeskyttelse skal det bemærkes,
at det formentligt vil kunne have en positiv effekt, hvis forskellige myndigheders
behandling af den samme sag i højere grad end i dag kunne foregå parallelt.
På baggrund af ovenstående er udvalget positivt indstillet over for en afskæring af
erstatning efter stormflods- og oversvømmelsesordningerne for fremtidigt byggeri på
nyudstykkede arealer efter 2025. Det er dog vigtigt, at en sådan bestemmelse udformes
på en måde, så der er en mulighed for erstatning fra ordningerne, såfremt der tages de
rette forebyggelsestiltag. Det kræver en nærmere afklaring af en række relevante
forhold, herunder ift. mulighederne efter nuværende og kommende lovgivning.
Udvalget henstiller derfor til, at der foretages en nærmere kortlægning af mulighederne
for udformningen af en bestemmelse om afskæring af erstatning for nybyggeri efter en
karensperiode, og fx iværksættes for byggeri, der udstykkes efter 2025, der samtidig
indeholder mulighed for at opnå dækning for sådanne ejendomme, såfremt der er
gennemført en tilstrækkelig forebyggende indsats, fx sådan at ejendommene kan
modstå en 100-årshændelse enten på tidspunktet for opførelsen eller efterfølgende. Ved
at indføre en karensperiode, vil myndigheder mv. have den fornødne tid til
gennemførelse af evt. nye regler, der muliggør den nødvendige forebyggelse.
139
Det kan fx være kystnærhedszonen, strandbeskyttelseslinjen, klitfredningszonen mv.
177
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
Et mindretal bestående af Kim Boddum, personligt udpeget, Jette Kammer Jensen,
Forbrugerrådet TÆNK, Niels Philip Jensen, Kommunernes Landsforening og Torben
Weiss Garne, Forsikring & Pension henstiller, at der sker en kraftig effektivisering af den
samlede statslige myndighedsbehandling af kystsikringsprojekter, således at disse dels
kan ske parallelt dels at der sættes klare tidsfrister op for såvel indsigelsesmuligheder
som sagsbehandling, samt at der kun er én myndighedsindgang og denne myndighed
får ansvaret for den samlede myndighedsbehandling, herunder også afgørelser vedr.
indsigelser.
De
øvrige
medlemmer
af
udvalget
bemærker,
at
lovgivningen
vedrørende
kystbeskyttelsesprojekter er blevet drøftet under udvalgets arbejde. Der er et behov for,
at den samlede myndighedsbehandling af kystsikringsprojekter effektiviseres, således at
de forskellige myndighedsbehandlinger kan ske parallelt, fx ved at oprette kun én
myndighedsindgang. Disse medlemmer af udvalget finder det derfor positivt, at
regeringen har igangsat et tværministerielt arbejde, hvor det bl.a. skal undersøges,
hvordan det samlede forløb i bl.a. kystbeskyttelsesprojekter kan strømlines, så
myndighedsbehandlingen kan ske samtidigt efter relevante love og dermed forkortes. I
arbejdet vil varetagelsen af klagesagsbehandlingen på kystbeskyttelsesområdet også
blive behandlet, herunder spørgsmålet om opsættende virkning i sager vedr.
kystbeskyttelsesprojekter. Desuden vil der også blive set på potentialet ved at indføre en
”one stop shop”-metode for projekter til klimatilpasning, herunder ift. oversvømmelse.
Den tværministerielle arbejdsgruppe skal endvidere se på, hvorledes staten yderligere
kan understøtte kommuner og grundejere i etablering af omkostningseffektiv
kystbeskyttelse og klimatilpasning og om staten i øvrigt skal spille en mere aktiv rolle fx
ved at tage mere ansvar for at koordinere indsatsen
9.1.4.3 Afskæring af dækning af fritidshuse
I tilknytning til katastrofebegrebet kan det diskuteres, om skader efter stormflod eller
oversvømmelse på de ejendomstyper, fritids- og helsårsbolig samt erhverv, som i dag er
omfattet af ordningen, altid er et udtryk for en katastrofe. I den sammenhæng kunne der
sættes spørgsmålstegn ved, om skader på et fritidshus er en katastrofe.
Et fritidshus er som regel ikke afgørende for, at man kan opretholde en fornuftig hverdag,
idet de kun udgør en reel bolig, hvis der er tale om et fritidshus med helårstilladelse, og
det anvendes hertil. Almindeligvis kan man derfor fortsat opretholde livet og hverdagen,
selv om ens fritidshus bliver oversvømmet. De værdier, man værdsætter mest, og som
er nødvendige for en, befinder sig typisk i den umiddelbare nærhed og dermed i
helårsboligen. Fritidshuse har imidlertid fra begyndelsen været det primære mål for
stormflodsordningen, da det typisk har været fritidshuse, som har været ramt af
stormflod. Dertil kommer, at fritidshuse i dag repræsenterer stadigt større værdier.
Desuden er der i den eksisterende lovgivning taget højde for, at et fritidshus ikke anses
som primær bolig ved at differentiere i selvrisikoen og dækningsomfanget mellem fritids-
og helårshuse, herunder at der ikke er mulighed for genhusning og opmagasinering af
løsøre fra fritidshuse,. Denne differentiering i dækning og selvrisiko har eksisteret siden
stormflodsordningens indførelse i 1991 og er bl.a. begrundet i et friere lokaliseringsvalg
for sommerhuse.
178
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0179.png
Udvalgets overvejelser og anbefalinger
Udvalget har med afsæt i katastrofebegrebet drøftet, om fritidshuse bør afskæres fra
dækning fra stormflods- og oversvømmelsesordningerne. Da fritidshuse ofte er placeret i
nærheden af kysterne, og da de i øvrigt ofte repræsenterer større værdier, finder
udvalget det ikke i overensstemmelse med ordningernes formål at undtage disse fra
dækning. Udvalget anbefaler derfor, at fritidshuse fortsat er en del af stormflods- og
oversvømmelsesordningerne.
Da fritidshuse imidlertid ikke er den primære base for ejeren, og disse ejendomme typisk
er placeret i udsatte områder, kan der efter udvalgets opfattelse godt stilles skærpede
krav til den forebyggende indsats. Udvalget skal derfor henstille til, at kommunerne på
dette område bruger de tilgængelige muligheder for at sikre den bedst mulige
forebyggelse – både fra kommunens side i forbindelse med planlægning mv. og fra den
enkelte fritidshusejers side. I tilknytning hertil anbefaler udvalget derfor også, at
differentieringen i dækningsomfang og selvrisiko for fritidshuse fastholdes.
9.1.4.4 Beskyttelse af erhvervsinventar
Betingelsen for, at løsøre, der tilhører virksomheder, og som befinder sig i
virksomhedens lagerbygninger eller lignende bygninger, kan opnå erstatning fra
stormflods- eller oversvømmelsesordningerne, er, at det er placeret mindst 10 cm over
gulvniveau eller terræn.
140
Der kræves således en vis indsats af erhvervsdrivende ift.
deres inventar, før stormflod- eller oversvømmelsesordningerne kan aktiveres, når det
drejer sig om lagerlokaler mv.
Erfaringerne fra Stormrådets praksis viser, at dette krav om en forebyggende indsats,
som også findes i forsikringsselskabernes betingelser for forsikringsbegivenheder, kan
være vanskelig at administrere i praksis, herunder særligt ift. at skulle vurdere, hvad der
er et lagerlokale mv.
141
I forsikringsselskaberne findes der derfor også et generelt krav,
der ikke er begrænset til løsøre i lagerlokaler, om at placere alt erhvervsinventar mindst
10 cm over gulvet, med mindre inventaret forudsættes at have kontakt med gulvet for at
udfylde sit formål, som fx reoler.
Udvalgets overvejelser og anbefalinger
På linje med den øvrige tilnærmelse til forsikringsselskabernes praksis finder udvalget
det naturligt, at dette også sker for så vidt angår beskyttelse af erhvervsinventar.
Negativlistens udgangspunkt med at hæve varelageret 10 cm over gulv eller terræn som
betingelse for erstatning er ubetinget fornuftig, da dette efter udvalgets opfattelse er det
minimale, man må kunne forlange af professionelle, som håndterer varer og inventar
sammenholdt med pligten til agtpågivenhed og den handlepligt, som enhver er omfattet
af i forbindelse med forhindring af skaders opståen og/eller begrænsning af skaders
omfang.
Henset til at der kan være tvivl om definitionen af et lagerlokale, og da dette ikke bør
komme i vejen for det underliggende formål om en forebyggende indsats, anbefaler
udvalget, at kravet om at hæve erhvervsløsøre 10 cm over gulv eller terræn udvides til at
140
141
Dette svarer til højden på en Europapalle.
I en konkret sag blev en skadelidt kioskejer således tildelt erstatning for ødelagte cigaretter, som var opbevaret i en
papkasse placeret direkte på gulvet i udsalgslokalet. Udsalgslokalet blev i denne situation anvendt som opbevaring af
skrøbeligt erhvervsløsøre, selv om der ikke var tale om opbevaringslokale.
179
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0180.png
gælde generelt for erhvervsinventar, uanset hvor dette måtte befinde sig, bortset fra
inventar, som forudsættes at have kontakt med gulvet for at udfylde sit formål, fx reoler.
9.1.5
Udvalgets andre overvejelser vedr. dækningsomfanget
Udover ovenstående overvejelser om dækningsomfanget har udvalget undersøgt visse
andre specifikke områder vedr. dækningsomfanget. Udvalget har i sine overvejelser haft
fokus
på
det
politiske
ønske
om
til
en
den
tilnærmelse
dækning,
af
der
stormflods-
generelt
af
ses
og
i
oversvømmelsesordningernes
den
gældende
lovs
er
dækning
forsikringsbranchen. I den forbindelse har udvalget hæftet sig ved, at der allerede inden
ikrafttræden
skabt
en
gennem
større
diverse
parallelitet
ændringer
mellem
Stormrådets
og
afskrivningspraksis
stormflods-
oversvømmelsespraksis og forsikringspraksis. Dog er der også er grænser for en fuld
parallelitet, idet stormflods- og oversvømmelsesordningerne på den ene side alene
dækker direkte skader med nogle få undtagelser og i øvrigt opererer med nogle
lovgivningsmæssigt fastsatte normer for bl.a. selvrisiko, som er anderledes end i
forsikringspraksis. På den anden side er udvalget også opmærksom på, at der ikke på
alle punkter eksisterer en entydig praksis i forsikringsbranchen. På disse områder finder
udvalget det naturligt, at der skeles til ordningernes formål samt til, hvilken ensartethed
de største forsikringsselskaber opererer med i forskellige sammenhænge.
9.1.5.2 Lovliggørelse
Der findes ikke i stormflodsloven bestemmelser, der regulerer spørgsmålet om
rammerne for omfanget af erstatning til dækning af omkostninger i forbindelse med
lovliggørelse af installationer mv., når der i øvrigt sker udbedring af dækningsberettigede
skader på ejendommene efter en stormflod eller oversvømmelse. Der findes derfor alene
Stormrådets praksis herom.
Den manglende lovregulering af dette spørgsmål må ses som udtryk for, at
ekstraomkostninger til lovliggørelse af installationer mv. i udgangspunktet ikke er tiltænkt
at skulle dækkes af stormflods- eller oversvømmelsesordningerne, men afholdes af den
enkelte skadelidte. Dette harmonerer også med, at det er skadelidte, der får fordel af
lovliggørelsen. I det omfang ordningerne dækker sådanne omkostninger, vil det kunne
hævdes, at den skadelidte bliver stillet bedre end blot at få erstatning, og dermed
dækning af sit tab, idet denne opnår en berigelse.
Tidligere var det derfor også Stormrådets praksis, at omkostninger til lovliggørelse var et
spørgsmål om mindre ændringer i forbindelse med skadesudbedring.
142
Den nuværende
praksis for lovliggørelse er især udviklet efter stormfloden i 2013, hvor der var et generelt
ønske om, at Stormrådets praksis i højere grad skulle afspejle forsikringsselskabernes
praksis. Ifølge den nye praksis dækkes udgifter til lovliggørelse uden beløbsmaksimum
og uanset hvilken lovgivning eller andre regler (byggelovgivning, miljølovgivning,
lokalplaner mv.), der stiller krav om bygningers indretning, som måtte have bevirket det
nu ulovlige forhold. Der stilles endvidere ikke krav om, at skadelidte søger dispensation
fra bygningsreglementet, således som nogle forsikringsselskaber kræver, før der kan
udbetales
erstatning
for
lovliggørelsesomkostninger.
Der
findes
eksempler
på
142
Fx at udskifte ulovlige stikkontakter, der var blevet ramt af vand
180
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0181.png
afgrænsning af Stormrådets praksis fx i situationer, der ellers ville medføre en væsentlig
berigelse.
En
143
undersøgelse
af
lovliggørelse
i
almindelige
forsikringssager
hos
forsikringsselskaberne viser, at der typisk gælder en form for max., som varierer fra
selskab til selskab. Fx gælder i nogle selskaber et max. på 10% af entreprisesummen, i
andre 15-20% af bygningens nyværdi, dog max. 1,6 mio. kr. (indekseret). Det er
endvidere generel praksis i forsikringssager, at der kun dækkes krav, som stilles af
bygningsmyndighederne i henhold til byggelovgivningen.
Udvalgets overvejelser og anbefalinger
Det er udvalgets opfattelse, at der ift. stormflods- og oversvømmelsesordningerne på
dette punkt er behov for en mere stringent defineret afgrænsning af omkostninger til
lovliggørelse, således at tvivlsspørgsmål vedr. disse undgås, og der sikres en klar
tilnærmelse til forsikringsselskabernes praksis i forsikringssager, som bør afspejles
eksplicit i lovgrundlaget. Det er derfor udvalgets opfattelse, at der bør indføres regler
herom i stormflodsloven.
Udvalget anbefaler, at reglerne indeholder en anerkendelse af, at rimelige udgifter til
lovliggørelse er dækket, dog med den begrænsning, at det alene er udgifter til
lovliggørelse, der kræves efter byggelovgivningen, som dækkes. Dette svarer til, hvad
der er tilfældet i almindelige forsikringssager. Det bør fx efter udvalgets opfattelse ikke
være muligt at få dækket omkostninger til ændring af en ejendoms zonestatus ifølge en
lokalplan.
Udvalget foreslår på baggrund af inspiration fra praksis i forsikringsselskaberne følgende
afgrænsning af, hvilke omkostninger der bør kunne erstattes med henvisning til
lovliggørelse:
Byggeudgifter, som er nødvendige for at opfylde de krav, som byggemyndighederne
stiller i henhold til byggelovgivningen, når en beskadiget bygning skal genopføres eller
repareres.
Det er en betingelse for erstatning:
•
•
•
•
•
at udgifterne vedrører de dele af bygningen, der bliver erstattet,
at det ikke er muligt at opnå dispensation fra de nye regler i byggelovgivningen,
at byggemyndigheden ikke har eller kunne have stillet krav om lovliggørelse inden
skaden,
144
at udgiften ikke skyldes mangelfuld vedligeholdelse, samt
at istandsættelse eller genopførelse finder sted.
Udvalget anbefaler derudover, at der i lighed med visse forsikringsselskabers praksis
indføres et loft over omkostningerne til lovliggørelse af hensyn til at undgå, at der i helt
særlige tilfælde måtte blive tale om ekstraordinært store omkostninger til lovliggørelse.
143
Stormrådet afviste i en klagesag at anerkende omkostninger til lovliggørelse i en sag om totalskadeerstatning. Ved
ejendommens genopførelse skulle den ændres fra sommerhus til helårsbeboelse på grund af ændringer i lokalplanen.
Dette medførte omkostninger, som, Stormrådet fandt, lå uden for området for lovliggørelse. Rådet fandt, at lovliggørelse
alene kan gives til samme bygningstype. Endvidere fandt rådet, at der ville være tale om berigelse, hvis en sådan
omkostning
blev
dækket.
Se
mere
her:
http://www.stormraadet.dk/~/media/Storm/Afgoerelser/2015/1503331%20Ikke%20erstatning%20til%20merudgifter%20for
%20opfoerelse%20af%20nyt%20hus%20med%20helaarsstatus.pdf
144
Som udgangspunkt kan en kommune stille krav om lovliggørelse over for den til enhver tid værende ejer af en bygning
iht. byggelovens § 17.
181
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0182.png
Der findes ingen entydig praksis i forsikringsbranchen for et sådant loft, udover at der
eksisterer et sådant. Udvalget foreslår, at loftet fastsættes til ikke højere end 1 mio. kr.
9.1.5.3 Totalskader
Det
er
i
dag
muligt
at
få
totalskadedækning
efter
stormflods-
og
oversvømmelsesordningerne under visse betingelser, herunder at skaden skal overstige
50% af nyværdien af en tilsvarende ejendom. Der gælder intet max. for, hvor stor
restværdierstatningen
145
kan være. Restværdierstatning vurderes ved 2013-stormfloden
at have forøget erstatningsudgifterne med ca. 44 mio. kr.
Hvis der i forbindelse med udbedringen af en totalskade opstår følgeskader på
udenomsarealerne, dækkes disse også af ordningerne. Der ydes ikke erstatning for en
ny grund, hvis det viser sig umuligt at bygge på den eksisterende grund.
146
I forsikringssager dækkes der normalt til nyværdi, dog med afskrivninger i henhold til de
afskrivningstabeller, som selskaberne hver især anvender. Endvidere dækkes totalskade
i enkelte selskaber alene med standardmaterialer og anvendelse af standard
byggemetoder. Forsikringsselskaberne yder ikke erstatning til en ny grund, hvis det viser
sig umuligt at bygge på den eksisterende grund.
Omfanget af totalskadedækning er således i praksis ens for stormflods- og
oversvømmelsesordningerne
forsikringsskader.
Udvalgets overvejelser og anbefalinger
Udvalget anbefaler, at den lighed, der er mellem stormflodslovens regler og den praksis,
der eksisterer i forsikringsselskaberne på dette område, fastholdes. Det stemmer bedst
overens med det hovedsynspunkt, at stormflodslovens regler så vidt muligt skal flugte
med forsikringsselskabernes praksis. Samtidig findes der ikke behov for med afsæt i
enten incitamenter til forebyggelse eller katastrofebegrebet at gøre forskel her.
9.1.5.4 Kontanterstatning
Stormflods- og oversvømmelsesordningerne hviler på en hovedregel om, at det, der
bliver beskadiget efter en stormflod eller oversvømmelse, skal retableres, og
erstatningen bruges til dette. Som en undtagelse til reparationserstatning er det muligt at
få kontanterstatning. Denne undtagelse blev indført ved ændringen af stormflodsloven i
2014 med henblik på at skabe en større fleksibilitet i anvendelsen af en given erstatning
og som led i den generelle bestræbelse på, at ordningerne i højere grad skulle minde om
private forsikringsforhold.
Kontanterstatning opgøres med henblik på udbetaling til fri rådighed. Opgørelsen sker til
dagsværdien, dvs. den værdi, det beskadigede havde umiddelbart inden skaden skete
med fradrag for værdiforringelse, men uden noget maksimum. En kontanterstatning vil
således rent teknisk blive udregnet til en lavere erstatning end reparationserstatning, da
reparationserstatning som hovedregel opgøres til nyværdi, svarende til omkostningerne
Erstatning for det, som ikke er beskadiget.
Fx på grund af forhøjet grundvandstand.
147
Det betyder også, at skader, der påføres en ejendom eller dennes udenoms areal som konsekvens af
skadesudbedringen, er dækket ud over den fastsatte erstatning.
148
Forsikringsselskaberne har dog i praksis mulighed for (og benytter ofte) en mere fleksibel erstatningsopgørelse efter
aftale med kunden. Pga. de indbyggede lovgivningsmæssige begrænsninger, vil stormflodsordningen derfor aldrig kunne
flugte fuldstændig med selskabernes praksis.
146
145
147
og
forsikringsselskabernes
148
dækning
af
182
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0183.png
ved at udbedre det beskadigede. Inden udbetaling af en kontanterstatning kan finde
sted, skal en ejendoms evt. rettighedshavere, herunder panthavere, acceptere det.
I forsikringsselskaberne er der efter fast praksis et max. på kontanterstatning på fast
ejendom svarende til handelsværdien af bygningen på skadestidspunktet, mens der ikke
er et tilsvarende max. på løsøre. Handelsværdien for fast ejendom er bestemt af en
række specifikke faktorer, herunder især lokale forhold (beliggenhed) samt økonomiske
konjunkturer. Det tager stormflods- og oversvømmelsesordningerne ikke højde for,
hvorfor erstatningsdækningen i ordningerne i visse situationer vil kunne være højere end
efter forsikringsselskabernes praksis.
Fx kan udbedring af skaderne på en ejendom beløbe sig til 1 mio. kr. Det vil være den
erstatning, med fradrag af selvrisiko, der vil blive tilkendt skadelidte under forudsætning
af, at skaderne repareres, også selv om bygningen eksempelvis inden skadens opståen
er blevet værdiforringet med 25%, således at den egentlige værdi af denne er 750.000
kr. Vælges kontanterstatning i et sådant tilfælde, vil der efter de gældende regler max.
kunne udbetales 750.000 kr., også her med fradrag af selvrisiko og endvidere med evt.
rettighedshaveres accept. Det gælder uanset om ejendommen har en faktisk
handelspris, der er mindre end dette beløb, fx en handelspris på 500.000 kr. Det er en
forskel ift. en forsikringssag, fx en brandskadesag, hvor kontanterstatningen maksimalt
ville være 500.000 kr. Ved at indføre samme regler, som forsikringsselskaberne opererer
med, vil den maksimale erstatning i en stormflodssag i dette eksempel derfor også blive
sat ned til 500.000 kr. Der vil med andre ord være tale om en sådan nedsættelse af
erstatningen, at skadelidte maksimalt kan tildeles den erstatning, som et salg vil
indbringe. Der er tale om et max., hvorfor det altid vil være det mindste beløb af
henholdsvis dagsværdierstatningen og handelsværdien, der vil komme til udbetaling.
Eksemplet kan illustreres således:
Tabel 9.3 Eksempel på anvendelse af handelspris som max. erstatning
Udbedring
(nyværdi)
Forsikringssag
(fx brand)
Stormflodssag
Kontanterstatning
(i dag) ved
handelspris på
500.000 kr.
500.000 kr.
750.000 kr.
Kontanterstatning
(fremover) ved
handelspris på
500.000 kr.
500.000 kr.
500.000 kr.
1.000.000 kr.
1.000.000 kr.
Udvalgets overvejelser og anbefalinger
Udvalget anbefaler, at der fortsat er en vis fleksibilitet i anvendelsen af en stormflods-
eller
oversvømmelseserstatning,
hvorfor
der
fortsat
bør
findes
regler
om
kontanterstatning i stormflodsloven. Udvalget finder dog samtidig, at kontanterstatning
skal fastholdes som en undtagelse fra de almindelige regler om udbedringserstatning, da
stormflods- og oversvømmelsesordningerne hovedsalig bygger på, at den ødelagte faste
ejendom repareres til gavn for både den skadelidte og det omgivende samfund.
Det er endvidere udvalgets opfattelse, at der bør ske en yderligere tilnærmelse til
forsikringsselskabernes praksis, således at kontanterstatning ved stormflods- eller
oversvømmelsesskader ikke bliver mere fordelagtige end forsikringsselskabernes
betingelser for udbetaling af kontanterstatning.
183
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
Udvalget anbefaler derfor tillige, at der fastsættes et max. for kontanterstatning svarende
til bygningens handelspris (kontantprisen) på skadestidspunktet.
Udvalget har drøftet om, og i givet fald i hvilket omfang, muligheden for kontanterstatning
indebærer en risiko for, at ødelagte bygninger efterlades nedrivningsmodne til gene for
øvrige beboere i det pågældende område, og som i værste fald vil kunne medføre
udgifter for kommunerne til nedrivning. En sådan konsekvens af anvendelsen af
kontanterstatning er ikke hidtil konstateret. Erfaringerne med brug af kontanterstatning er
dog også begrænset, idet kontanterstatning først blev en mulighed i 2014. Udviklingen
bør derfor følges, da den øgede fleksibilitet som følge af kontanterstatningsmuligheden
ikke bør have negative konsekvenser for det omgivende samfund og dettes økonomi.
Udvalget henstiller derfor til, at det inden for en periode på 5 år undersøges, om
anvendelsen af kontanterstatning kan have haft en sådan negativ effekt. I samme
periode undersøges, om der er genopført bygninger på steder, der er særligt udsat, og
hvor det ville have været mere hensigtsmæssigt, at ejeren havde benyttet sig af
kontanterstatningen og dermed flyttet til et mindre udsat sted.
9.1.5.5 Udlæg for skadesbegrænsning i akutfasen
Erfaringerne fra stormfloden i 2013, oversvømmelserne fra vandløb i 2010 og 2011 samt
øvrige
hændelser
har
vist,
at
det
er
vigtigt
med
en
hurtig
indsats
ved
skadesbegrænsning. Det er både i bygningsejerens egen interesse, såvel som det er i
stormflods- og oversvømmelsesordningernes interesse.
Nogle af skadeservicefirmaerne har i flere tilfælde forlangt sikkerhed for at blive
honoreret
dække
for
deres
arbejde.
i
Der
er
ikke
med
efter
stormflods-
og
eller
oversvømmelsesordningerne mulighed for at stille en sådan sikkerhed eller i øvrigt
finansieringsomkostninger
forbindelse
skadesbegrænsning
istandsættelse, før der er konstateret en dækningsberettiget skade. Dette svarer til de
almindelige vilkår i private forsikringsaftaler.
I forbindelse med stormflodssager har forsikringsselskaberne, som er tættest på disse
begivenheder, dog i enkelte tilfælde lagt ud for omkostningerne for at komme i gang med
arbejdet og er efterfølgende blevet honoreret fra stormflods- og oversvømmelsespuljen,
fordi det har vist sig, at der var tale om en dækningsberettiget skade. Det kan derfor
overvejes, om der skal åbnes for, at stormflods- og oversvømmelsesordningerne skal
kunne yde en dækning af de nødvendige udlæg til skadesbegrænsning, selv om det
senere viser sig, at selve skaden ikke er dækningsberettiget efter ordningerne.
Det er Stormrådets praksis at honorere tidlige udlæg, typisk fra forsikringsselskaberne, i
det omfang, at skaderne er dækket af stormflodsloven, således at udbetaling også kan
ske til andre end skadelidte selv. Samtidig er der fokus på, at der hurtigst muligt træffes
afgørelse om, og i givet fald hvor, der er stormflod eller oversvømmelse, for derigennem
at skabe den nødvendige klarhed om man er omfattet af ordningerne. Hurtig afgørelse
herom vil minimere perioden, hvor der evt. kan være usikkerhed omkring dækning af
udgifterne til skadesbegrænsning. Derimod er det i en offentlig erstatningsordning ikke
lovligt at afholde udgifter, der ikke har hjemmelsmæssigt grundlag i lovens
erstatningsbestemmelser.
184
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
Udvalgets overvejelser og anbefalinger
Det er udvalgets opfattelse, at skadesbegrænsning er nødvendig og meget relevant, og
at
jo
før
det
gennemføres,
des
bedre.
Samtidig
finder
udvalget,
at
skadesservicefirmaerne bør udvise forståelse for den helt særlige situation, som de
skadelidte bygningsejere kan stå i efter en stormflods- eller oversvømmelseshændelse,
og derfor være tilbageholdende med at afkræve sikkerhedsstillelse eller stille lignende
økonomiske krav.
Forsikringsselskaberne, som er tæt på begivenhederne og har kendskab til
skadesservice, kan yde en sikkerhedsstillelse for at få skadesbegrænsningen sat i gang.
Ligeledes bør der i administrationen af ordningerne til stadighed være fokus på at sikre
et kort sagsbehandlingsforløb i forbindelse med erklæring af stormflod og fastlæggelse
af oversvømmelsesramte områder. Udvalget finder imidlertid ikke, at der skal være
dækning
af
udgifter,
som
viser
sig
ikke
at
vedrøre
stormflods-
og
oversvømmelsesordningerne.
9.1.5.6 Terrasser, garager og carporte
Ifølge negativlisten i stormflodsloven er haveanlæg og løsøre placeret i haven undtaget
dækning fra stormflods- og oversvømmelsesordningerne. I praksis omfatter løsøre i
haven også terrasser, garager og carporte, medmindre disse deler fundament med
bygningen, ligger i umiddelbar forlængelse af denne (en integreret del af bygningen) eller
for garager og carportes vedkommende er lukkede med eget fundament.
I praksis har det medført en række udfordringer, bl.a. med at fastslå hvad det betyder, at
fx en terrasse ligger i umiddelbar forlængelse af en bygning. Det er således ikke nok, at
en carport eller terrasse er boltet fast til en bygning. Denne praksis gælder også i
forsikringsselskaberne.
Typisk er terrasser, carporte og garager tilbygninger til et bygning med særskilt
fundament (hvis der er noget). Disse tilbygninger opfylder typisk ikke de samme krav
som hovedbygningen vedr. byggestandarder mv., eller også ligger disse adskilt fra
hovedbygningen, som det ofte er tilfældet med carporte eller garager. Anvendelsen af
tilbygningerne giver typisk sig selv, men i nogle sammenhænge, især ved garager mv.,
som ligger klos op af hovedbygningen, ser man, at tilbygningen anvendes som
forsyningslager, fx pillefyr, placering af olietank o.l., som ellers typisk vil forefindes i
hovedbygningen.
Udvalgets overvejelser og anbefalinger
Udvalget har drøftet, hvordan der skabes klarhed over, hvilke typer af andre bygninger,
hvoraf nogle anses som løsøre, og andre betragtes som bygninger, skal være dækket af
ordningen. Da de tre nævnte bygnings- eller løsøretyper må anses for at være rum eller
bygninger, som ikke kræver særlig beskyttelse, er det efter udvalgets opfattelse bedst
stemmende med ordningernes formål og karakteren af en katastrofeordning kombineret
med rimeligheden i at bevare et incitament for den enkelte boligejer til at foretage
forebyggende tiltag, at undtage disse bygnings- og løsøretyper fra erstatning helt
generelt, uanset om de deler fundament med en dækket bygning eller ej. Dette bør dog
ikke gælde for garager og carporte, der enten deler fundament med eller er en integreret
del af bygningen, og som må anses som nødvendig for hovedbygningens opvarmning
ved at fungere som fyrrum eller varmecentral. Der skal anlægges en restriktiv forståelse
heraf, så omgåelsestilfælde undgås.
185
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
9.1.5.7 Anden fysisk genopførelse af skadet ejendom
Efter stormflods- og oversvømmelsesordningerne er det hovedreglen, også ved
totalskade, at en ny ejendom i sin udformning skal være som den ødelagte, og at
genopførelse skal ske på samme fysiske placering, medmindre særlige forhold forhindrer
det. Det skal ses i lyset af, at ordningerne tilsigter at give mulighed for den skadelidte til
at få genopført sin ejendom, som den var før skaden, hvorfor ordningerne ikke skal
dække den flytning, som den skadelidte selv skal sørge for.
Erfaringerne især fra stormfloden i 2013 viser, at nogle områder, fx ved Roskilde Fjord,
har oplevet en hævet grundvandsstand og i øvrigt situationer med høj vandstand i
havet/fjorden, som kunne skabe en ny oversvømmelse. Hvis opbygning af særlige
årsager er umuliggjort på skadesstedet, herunder pga. forhøjet grundvandstand, åbner
de nugældende regler mulighed for skadelidte til at bruge erstatningen, herunder
totalskadedækning til genopbygning af en ejendom et andet sted på samme grund eller
et andet sted. I disse situationer dækkes også omkostninger til nedrivning af den
eksisterende bygning mv. Der er ikke samme mulighed for efter eget ønske, og ud fra
andre hensyn end umulighed, at flytte genopbygning til et andet sted.
Udvalgets overvejelser og anbefalinger
Udvalget har drøftet, om en udvidelse af de muligheder, som de nugældende regler
åbner for fysisk genopførelse af skadet ejendom, giver tilstrækkelig mulighed for og
incitament til skadesforebyggelse i forbindelse med genopførelse af skadet ejendom. Det
er vigtigt, at den enkelte skadelidte kan forebygge på bedst mulig måde og sådan, at den
skadelidtes evt. andre ønsker i relation til opbygning af en ejendom så vidt muligt kan
imødekommes.
De gældende regler åbner en begrænset adgang i situationer, hvor genopførelse samme
sted er umulig, til at genopbygge en totalskadet bygning et andet sted på samme grund
eller på en anden grund. Det ligger dog uden for den skadelidtes kontrol, hvornår dette
kan ske, idet der skal være konstateret umulighed.
Udvalget anbefaler derfor, at en genopbygning af både en totalskadet ejendom og en
ejendom, som ikke er totalskadet, kan ske på et andet sted og med andre
sikkerhedsforanstaltninger, fx øget sokkelhøjde. Det er dog en forudsætning for denne
anbefaling, at sådanne muligheder er lovlige på det pågældende sted, samt at der ikke
på denne måde skabes berigelse, og at der ikke ydes ekstra erstatning i denne
sammenhæng, fx til erhvervelse af en ny grund. Det er derfor efter udvalgets opfattelse
afgørende, at erstatningsudmåling fortsat tager afsæt i den konstaterede skade på
skadestedet, således at genopbygning af en bygning kan ske på følgende måde og med
følgende erstatning:
•
Genopbygning af både en totalskadet ejendom og en ejendom, som ikke er
totalskadet, kan ske på et andet sted, således at der
-
ydes den fulde reparationserstatning, herunder totalskadedækning, hvis
genopførelse sker på den samme grund, som den skadede bygning befinder
sig på,
-
-
ydes den fulde reparationserstatning, herunder totalskadedækning, hvis
genopførelse pga. umulighed sker på anden grund eller
ydes kontanterstatning, hvis skadelidte i øvrigt vælger at genopføre en skadet
bygning på en anden grund.
186
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0187.png
9.1.5.8 Erstatning for dyr, bortset fra dyr, der opdrættes i et dambrug
Der ydes efter de gældende regler ikke erstatning for dyr, som går til ved en stormflod
eller
en
oversvømmelse med
undtagelse
af
dyr
opdrættet
i
dambrug.
Fra
stormflodsordningens begyndelse i 1991 var dyr i dambrug eksplicit omtalt både i
betænkningen forud for lovforslaget og i selve lovforslaget som eksempler på værdier,
som var kasko- eller all risk forsikrede for selve brandrisikoen, men som var specifikt
undtaget skader efter stormflod.
Ved ændringen af stormflodsloven i 2010, blev negativlisten specifikt udvidet til at
omfatte dyr, bortset fra dyr, der opdrættes i dambrug. Med afsæt i ønsket om at bevare
stormflods-, og oversvømmelsesordningerne som katastrofeordninger, blev der lagt vægt
på, at hvad der måtte være af løsøre placeret i nærheden af eller i vand, skulle være
undtaget fra erstatning fra stormflods- og oversvømmelsesordningerne. Dette gjaldt også
fx græssende kvæg, og alt andet løsøre, der var flytbart. Dyr, der opdrættes i dambrug,
og som ikke er flytbart løsøre, skulle fortsat være dækket af ordningen.
Udvalgets overvejelser og anbefalinger
Udvalget finder ikke belæg for at ændre denne del af negativlisten. Stormflods- og
oversvømmelsesordningerne er katastrofeordninger, som skal sikre en høj grad af
incitament til forebyggelse. For så vidt angår dyr, som ikke lever i vand, og som derfor let
kan flyttes, finder udvalget fortsat, at disse skal undtages fra erstatning. Derimod bør
ikke-flytbare dyr i form af fisk i dambrug, fortsat være omfattet af ordningernes
erstatningsmulighed. Dette er efter udvalgets opfattelse i god tråd med en balanceret
belastning af en katastrofeordning og skadelidte.
Figur 9.3 Drøftede emner og anbefalinger vedr. andre forhold i relation til
dækning
Behandlet emne
Direkte dækning
Henstilling om at der foretages en nærmere
kortlægning af mulighederne for udformning af
en bestemmelse om afskæring af erstatning
pga. opførelse af nyt byggeri på allerede
udstykkede arealer efter 2025. Der skal dog
være mulighed for at opnå dækning for
sådanne ejendomme, såfremt der er
gennemført en tilstrækkelig forebyggende
indsats, fx sådan at ejendommene kan modstå
en 100-årshændelse på tidspunktet for
opførelse.
Ingen ændring. Fortsat dækning af fritidshuse
Ændres. Ingen dækning, dog med undtagelse
af garager og carporte, som deler fundament
med hovedbygning og tjener som varmecentral
for dette
Ingen ændring. Fortsat ingen dækning
Anbefaling
Nybyggeri (afskæring af erstatning –
cut off)
Fritidshuse (afskæring af dækning)
Terrasser, garager og carporte
Havne- og kajanlæg
187
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0188.png
Containere
Løsøre i kælder eller rum under
terræn
Dyr, bortset fra dyr, der opdrættes i
dambrug
Erhvervsløsøre
Ændres.
Dækning
af
containere
opmagasinering
af
løsøre
efter
oversvømmelse / stormflod
til
en
Ændres. Dækning af løsøre i kælder/rum
under terræn godkendt til beboelse
Ingen ændring. Fortsat kun dækning for dyr
opdrættet i dambrug.
Ændres. Alt erhvervsløsøre kræves hævet fra
terræn/gulv generelt uanset placering
Indirekte dækning
Genhusning
Ændres.
•
Fjernelse af 30 dages karensperiode for
genhusning
•
Indførelse af loft for genhusningen på 2 år
•
Indeksering af loftet på 12.000 kr. pr.
måned
opmagasinering
uden
Ændres.
Dækning
af
udgifter
til
opmagasinering uden genhusning i visse
tilfælde
Nødvendig
genhusning
Den fremtidige negativliste
Negativlisten vil med udvalgets anbefalinger blive udvidet og i fremtiden se ud som
følger:
Figur 9.4: Negativlisten
Kategori
Fast ejendom
Element
der ligger uden for et dige,
der i almindelighed kan forsikres mod stormflod,
hvor anden forsikring konkret dækker en skade,
Andre bygninger mv.
diger, kystbeskyttelse og anden form for værn mod vandet,
havne- og kajanlæg,
bådebroer, badebroer o.l.,
haveanlæg,
terrasser
garager og carporte, med mindre de deler fundament med
eller er en integreret del af hovedbygningen, og som må
anses som nødvendig for husholdningens opvarmning ved at
fungere som fyrrum eller varmecentral,
badehuse o.l. placeret på strand,
kiosker, butikker, udsalg o.l. erhverv placeret på strand,
kystbeskyttelse eller anden form for værn mod vandet,
Løsøre
placeret i kælder eller rum under terræn, med mindre der er
tale om rum godkendt og anvendt til beboelse,
jord,
saltskadede afgrøder,
188
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0189.png
placeret i haven,
både, joller o.l. beliggende i vand eller placeret på strand
eller kystbeskyttelse eller anden form for værn mod vandet,
trailere, campingvogne, campletter, containere (bortset fra
opbevaringscontainere, der anvendes til midlertidig
opmagasinering i forbindelse med udbedring af dækket
skadesbegivenhed), skurvogne o.l. samt løsøre placeret heri,
placeret på havne- og kajanlæg, strand, kystbeskyttelse eller
anden form for værn mod vandet,
dyr, bortset fra dyr, der opdrættes i dambrug,
der befinder sig i lagerbygninger e.l. bygninger, med mindre
det er placeret mindst 10 cm over gulvniveau eller terræn
eller skal have direkte kontakt med gulvet for at tjene sit
formål, fx reoler.
9.2
STORMFALDSORDNINGEN
I lighed med stormflods- og oversvømmelsesordningerne er stormfaldsordningen en
katastrofeordning. Stormfald på en ejendom kan udgøre en katastrofe for den enkelte
skovejer,
men
det
er
ikke
nødvendigvis
tilfældet
set
ud
fra
et
bredere
samfundsperspektiv. Der skal således en omfattende hændelse af national betydning til
for at aktivere ordningen.
Stormfaldsordningen adskiller sig fra de to øvrige katastrofeordninger ved, at der ikke fra
stormfaldspuljen ydes erstatning for skovejers tab i forbindelse med selve stormfaldet.
Der ydes alene tilskud til de ekstra omkostninger, ejeren har i forbindelse med
oprydningen af det stormfældede areal efter katastrofen, samt de ekstra omkostninger
ejeren har i forbindelse med at gennemføre gentilplantning med robust skov frem for
med kulturer, der opfylder skovlovens minimumskrav til skov på fredskovspligtige
arealer.
Tilskudsdelen i stormfaldsordningen tilsigter at give den enkelte skovejer et økonomisk
incitament til og mulighed for at foretage en gentilplantning, der i højere grad tilgodeser
samfundets interesser for robust skov.
Stormfaldsordningen adskiller sig endvidere ved en forudsætning om en tæt kobling
mellem tilskud og privattegnet basisforsikring. Basisforsikringen er en forsikring, der skal
opretholdes i 15 år efter udbetaling af sidste rate af gentilplantningstilskuddet.
Miljøstyrelsen.
Endelig adskiller ordningen sig ved, at den skal statsstøttegodkendes i EU, før den kan
aktiveres og ved, at den kan medfinansieres med op til 53% af de støtteberettigede
udgifter fra det danske landdistriktsprogram, forudsat at der politisk kan skaffes
økonomisk råderum hertil.
150
149
Dette
forudsætter en tæt koblet administration mellem Stormrådet, forsikringsselskab og
Jf. stormflodslovens § 19, stk. 3.
I slutningen af en såkaldt Landdistriktsperiode er der ofte uudnyttede økonomiske midler til rådighed for medfinansiering
af stormfaldsordningen som følge af mindre realiseret økonomisk afløb på diverse politisk prioriterede indsatser. I starten af
en Landdistriktsperiode er midlerne ofte fuldt ud politisk disponeret, hvilket kan gøre det vanskeligt at få prioriteret midler til
medfinansiering af stormfaldsordningen.
150
149
189
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0190.png
Udvalget har i sin gennemgang af stormfaldsordningen taget udgangspunkt i den
evaluering af ordningen, som Orbicon og Epinion gennemførte for Stormrådet i 2012,
samt de tilhørende anbefalinger som Stormrådet gav i lyset af evalueringen. Udvalget
har tillige inddraget de seneste erfaringer med ordningen, som er indsamlet i forbindelse
med aktivering af ordningen efter stormene Allan og Bodil i 2013.
9.2.1
Erklæring af stormfald
I lyset af erfaringerne fra stormfaldene efter Allan og Bodil i 2013 er det en afgørende
præmis for den fremtidige stormfaldsordning at finde en mere entydig definition af
kriterierne for erklæring af stormfald, herunder af begrebet landsdel, såfremt dette
element bevares i afgrænsningen af stormfald.
En væsentlig præmis for mulige løsningsforslag er endvidere, at der skal være tale om
en katastrofelignende situation, hvorfor mindre stormfald ikke skal falde ind under
ordningen.
Det er desuden vigtigt, at kriterierne for erklæring af stormfald og efterfølgende
udbetaling af tilskud skal opfylde EU-Kommissionens statsstøtteregler
151
, samt de øvrige
regler vedr. udbetaling af midler under Landdistriktsprogrammet. Det følger af de
gældende statsstøtteregler, at det er en afgørende præmis for at erklære en katastrofe
og efterfølgende udbetale tilskud, at der er forvoldt ødelæggelse af mindst 20% af det
eksisterende skovpotentiale.
Endelig er det vigtigt, at metoden for erklæring af stormfald er nem, hurtig og pålidelig af
hensyn til at sikre, at de ramte skovejere hurtigt kan vide, om de er omfattet af ordningen
eller ej. Ligeledes bør der tilstræbes en minimal administration ved så vidt muligt at gøre
brug af eksisterende, statistisk materiale til opgørelse af årshugster mv., således at flest
mulige midler i ordningen kan gå til tilskudsudbetaling.
Nedenfor følger en kort beskrivelse af 3 metoder for erklæring af stormfald, der i lyset af
ovenstående særligt er blevet drøftet i udvalget.
Metode A
Stormfald erklæres:
•
Hvis der er væltet træer svarende til en årshugst i en landsdel, som defineret af
Danmarks Statistik NUTS kode 3
berettiget til tilskud.
•
Hvis der på tværs af landsdele er væltet mere end 1 mio. m svarende til ca. 25% at
landets samlede årshugst, hvorefter skovejere i hele landet er berettiget til tilskud.
Fordele:
•
•
•
Baseret på entydige og på forhånd klart afgrænsede kriterier, hvilket skaber klarhed
for skovejerne.
Baseret på et faktisk konstateret skadesomfang målt på volumen.
Målrettet den eller de landsdele, der er hårdest ramt af stormfald.
3
152
, hvorefter skovejere i den berørte landsdel er
EU-retningslinjer for statsstøtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter 2014-2020.
http://eur-
lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52014XC0701(01)&from=en
152
Geografiske inddelinger af Danmark efter de såkaldte NUTS - Nomenclature des Unités Territoriales Statistiques. NUTS
kode 1 udgør hele landet, NUTS kode 2 udgør regionerne, og NUTS kode 3 udgør landsdelene.
151
190
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0191.png
•
Sikrer, at stormfald kan erklæres, hvis det fordeler sig over flere landsdele, men hvor
kriterierne ikke er opfyldt for de enkelte administrativt fastlagte landsdele.
Ulemper:
•
Hvis stormfaldet er under 1 mio. m , men over en årshugst i én landsdel, kan der
opstå en grænsedragningsproblematik, hvor en skovejer med betydeligt stormfald
beliggende umiddelbart udenfor den givne landsdel ikke anses for omfattet af
stormfald, og derfor hverken vil kunne få udbetalt erstatning fra basisforsikringen
eller søge tilskud.
Metode B
Stormfald erklæres:
•
Hvis et samlet skovområde på mindst 100.000 ha har været udsat for vindstød over
33 m/s
153
3
, og over 20% af skovbrugspotentialet i det vindpåvirkede geografiske
154
området er ødelagt.
Kun skovejere med skove beliggende i dette geografiske
område vil være berettigede til tilskud.
Fordele:
•
Kun skove, der er beliggende i konkrete områder, hvor stormen har overskredet en
vis prædefineret intensitet (33 m/s i højeste vindstød – proxy for katastrofe), er
tilskudsberettigede.
•
Modellen er uafhængig af landsdelsbegreber.
Ulemper:
•
Baseret på historiske data fra Københavns Universitet og DMI, hvor skadesbilledet
alene er koblet til højeste vindstød. I en situation, hvor fx en skovejer har oplevet
væsentlige stormfald, men hvis skovarealer er beliggende i områder, hvor de
højeste vindstød ikke har været over 33 m/s, vil disse arealer ikke indgå i
opgørelsen, og skovejen vil hverken kunne få udbetalt erstatning eller søge tilskud.
•
•
Proxyen vil løbende skulle valideres, hvis der i fremtiden opstår omfattende
stormfald ved mindre vindstød end 33 m/s.
Modellen forudsætter en væsentlig videreudvikling og anses ikke umiddelbart egnet
til lovgivning.
Metode C
Stormfald erklæres:
•
På ejendomsniveau/skovniveau.
Fordele:
•
•
Tilskuddet er max. målrettet den enkelte skovejer.
Der vil ikke være afgrænsningsproblematik ift. stormfaldets udbredelse.
Ulemper:
•
Kræver, at betingelser for EU-statsstøttegodkendelse opfyldes på ejendomsniveau.
Det forudsætter, at der kan redegøres for, at 20% af skovbrugspotentialet er ødelagt
153
154
Data vedrørende vindstød på landsplan kan leveres af DMI.
20 % er her opgjort ift. det påvirkede områdes samlede årshugst.
191
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0192.png
på ejendomsniveau. Det er vurderingen, at dette på nuværende tidspunkt vil
forudsætte en meget betydelig metodeudvikling og dataopbygning samt en
væsentlig meradministration.
•
Stormfald på en enkelt ejendom udgør ikke en katastrofe af et sådant nationalt
omfang, at det følger det oprindelige formål med stormfaldsordningen.
Udvalgets overvejelser og anbefalinger
Det er udvalgets vurdering, at anvendelse af metode A vil sikre, at alle tidligere
erklærede stormfald (1999, 2005 samt 2013), hvor ordningen har fundet anvendelse og
berettigelse, også ville have været udløst for hele landet, hvis kriteriet i model A havde
været gældende på daværende tidspunkter. Det, som hidtil er blevet anset for stormfald,
vil således også fremadrettet blive anset som stormfald. Det er endvidere udvalgets
opfattelse, at metode A sikrer, at der skal være tale om en katastrofesituation af et
nationalt omfang, før ordningen aktiveres, hvilket er naturligt og velbegrundet.
Det er efter udvalgets opfattelse ikke fagligt velbegrundet at sætte grænsen på under 1
mio. m stormvæltet træ, såfremt der skal erklæres stormfald for hele landet. For at
understrege ordningens karakter af en katastrofeordning og for at undgå den skitserede
grænsedragningsproblematik ved metode A, har udvalget overvejet, om der alene skulle
ske en anvendelse af kriteriet med 1. mio. m stormfældet træ, hvorefter alle i landet er
tilskudsberettiget. Ulempen ved den tilgang er dog, at der i givet fald kan ske omfattende
stormfald isoleret til fx Fyn eller Bornholm, uden at stormfaldsordningen ville blive
aktiveret. For de nævnte landsdele overstiger årshugsten ikke 200.000 m . Det
forekommer uheldigt, at man i landsdele med omfattende stormfald ikke vil kunne opnå
tilskud til gentilplantning med robust skov.
Ud fra en samlet vurdering er det udvalgets opfattelse, at der med skitserede model A er
taget højde for en regional balance samtidig med, at ordningen fastholdes som en
katastrofeordning. På baggrund af ovenstående anbefaler udvalget, at model A vælges
som metode til erklæring af stormfald.
Med ovenstående definitionen bliver landsdelsbegreberne operationaliseret med afsæt i
Danmarks Statistiks opgørelse af landsdele (Nuts kode 3). I tabel 9.3 fremgår en oversigt
over landsdelene i Danmark.
3
3
3
Tabel 9.3 Landsdelene i Danmark
Hovedstaden
Byen København
Københavns omegn
Nordsjælland
Bornholm
Note: Overskriften i kolonnerne svarer til regionerne (NUTS kode 2)
Sjælland
Østsjælland
Vest- og Sydsjælland
Syddanmark
Fyn
Sydjylland
Midtjylland
Vestjylland
Østjylland
Nordjylland
Nordjylland
Nedenfor fremgår en grafisk oversigt over landsdelene i Danmark.
192
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0193.png
Figur 9.5. Landsdele i Danmark.
9.2.2
Formålet med stormfaldsordningen
I forbindelse med evalueringen af stormfaldsordningen i 2012 blev det foreslået at
overveje ændringer i formålet med ordningen bl.a. i lyset af den danske skovpolitik og de
samfundsmæssige forventninger, der er til de danske skove, herunder klimatilpasning og
mulighed for produktion af biomasse til bl.a. bioenergi.
I forarbejderne til loven fremgår det, at der ”ved
robust skov forstås skove, som gennem
strukturer (fx ydre skovbryn, indre løvtræskelleter, bevoksningers lokalisering i skoven,
bevoksningernes størrelse og sammensætning), og træartsvalg er opbygget således, at
de i vid udstrækning vil kunne modstå høje vindstyrker, uden at dette fører til omfattende
stormfald. I begrebet robust skov indgår desuden en skovs indbyggede evne til at
regenerere (selvforynge) sig selv gennem naturlige processer, fx efter en ekstrem
påvirkning som storm og orkan”.
I de seneste år er der kommet stor fokus på klimatilpasning af skovene som følge af de
forventede klimaændringer. Stormfaldsordningen imødekommer dette bl.a. ved krav om
træartsblandinger på bevoksningsniveau. Falder en træart ud, kan andre arter ”overtage”
arealet og sikre kontinuitet i skoven. Stormfaldsordningen bidrager også indirekte til at
fremme biodiversitet og et varieret skovbillede til glæde for friluftslivet, men disse
elementer er ikke selvstændige, målsatte formål med ordningen. Også krav om et relativt
højt plantetal i kulturerne har betydning. Dette sikrer et godt skovklima og en høj
overlevelsesprocent på de gentilplantede kulturer. En del af træerne kan tages ud i
tidlige tyndinger, hvilket vil bidrage til produktion af bæredygtig biomasse. Fremme af
biomasse er dog heller ikke et selvstændigt formål med den nugældende ordning.
Hensigten med og ønskerne bag indførelsen af stormfaldsordningen, herunder at
bidrage til en fremtidssikring af de danske privatejede skove for så vidt angår robust skov
i lyset af klimaforandringer mv., er efter udvalgets vurdering allerede indeholdt i
rammerne for ordningen. Robust skov vil sikre en bred vifte af goder fra skovene.
193
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
Udvalgets overvejelser og anbefalinger
Der bør efter udvalgets opfattelse udvises påpasselighed med at fremme varetagelsen af
en række andre specifikke formål end sikring af robust skov via stormfaldsordningen,
idet der er tale om en kollektiv finansieret ordning af samtlige personer med en
brandforsikringspolice. Fremme af andre specifikke hensyn bør således prioriteres og
evt. finansieres ad andre kanaler.
Udvalget anbefaler, at der ikke foretages ændringer i formålet med stormfaldsordningen.
9.2.3
Lokalitetstilpasset træartsvalg og hjemmehørende arter
Robust skov indeholder en væsentlig andel hjemmehørende arter (løvtræer samt
skovfyr). Udmøntningen efter stormfaldet i 2013 er kendetegnet ved en større andel af
robuste nåletræskulturer set ift. stormfaldene i 1999 samt 2005, hvor der overvejende
blev tilplantet med løvtræskulturer. På baggrund af gennemgang af tilskudsarealernes
geografiske beliggenhed, er det udvalgets opfattelse at udmøntningen af ordningen i
2013 afspejler en forbedring ift. tidligere, idet der er skabt en bedre balance mellem valg
af træart og de lokale dyrkningsforhold. Dette er i overensstemmelse med evalueringen
af ordningen fra 2012 og Stormrådets efterfølgende anbefalinger til udmøntning af
ordningen.
Udvalgets overvejelser og anbefalinger
Efter udvalgets opfattelse bør det anses som en generel målsætning for ordningen, at
løvtræskulturerne fremmes på de ”gode” jorde, hvor disse trives og vokser optimalt. Det
vil overordnet sige på øerne samt øst for israndslinjen. På de mere sandede jorde vokser
nåletæerne optimalt og anbefales fremmet her. Denne differentiering bør løbende
afspejles i tilskudssatserne på baggrund af anbefalinger fra Københavns Universitet. Der
skal dog fortsat være en væsentlig andel hjemmehørende arter (primært løvtræer) i
tilplantningerne med tilskud fra stormfaldsordningen, hvilket er nærmere defineret i
vejledningen til ordningen. I lyset af erfaringerne fra stormfaldet 2013 er det dog vurderet
hensigtsmæssigt, at tilskuddet til løvtrækulturer samt tilskud til skovbryn gøres relativt
mere fordelagtigt. Forslag til satser fremgår af afsnit 9.2.8.
9.2.4
Tilskudsmodel og tilskudstyper
Aktivering af ordningen i 1999 samt 2005 var kendetegnet ved en række relativt
komplicerede mulige gentilplantningskategorier og tilvalg. I forbindelse med evalueringen
af ordningen i 2012 blev det anført, at ordningen burde forsimples. I en delkonklusion
hed det bl.a.:
”Ordningen
fremstår som administrativ tung og vanskeligt forståelig for den enkelte
skovvejer og arbejdstung for sagsbehandlerne. Det anbefales derfor at forenkle
ordningen, så der er færre valgmuligheder ift. hvilke aktiviteter, der støttes, men samtidig
en større grad af frihed til at vælge træarter til beplantningen”.
9.2.4.2 Tilskudsmodel
I lyset af evalueringen anbefalede Stormrådet, at tilskud fremover skulle ydes som et
grundtilskud med anvendelse af minimum 50% valgfrie robuste arter i den enkelte
bevoksning og med mulighed for en række tilvalg. Spredt fald og en række andre
tilskudsmuligheder blev anbefalet fjernet.
194
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0195.png
Princippet i modellen blev i et vist omfang gennemført ved aktiveringen af
stormfaldsordningen efter 2013-stormfaldet. En række af tiltagene, som var møntet på at
forsimple ordningen, herunder udeladelse af tilskud til spredt fald, blev dog ikke
gennemført, da dette krævede ændringer i regelgrundlaget.
På baggrund af de løbende indsamlede erfaringer fra seneste stormfald er det
vurderingen, at ordningen fortsat bør forsimples væsentligt, ud over Stormrådets
anbefalinger. Endvidere bør der indføres et højere krav til plantetal for grundtilskuddet
(fra 3.000 til 4.000 planter pr. ha.), da erfaringen har vist, at et højt plantetal i højere grad
sikrer et godt skovklima og dermed også levedygtige robuste bevoksninger.
155
Styrende for drøftelserne i udvalget har været, at stormfaldsordningen udover at opfylde
sit formål samtidig skal være simpel og forståelig for skovejer, således at skovejeren ikke
nødvendigvis skal have professionel hjælp fra konsulenter til ansøgning om tilskud mv.
Udvalgets overvejelser og anbefalinger
For at sikre gode og stabile bevoksninger og samtidig forenkle ordningen yderligere
anbefaler udvalget, at modellen med et grundtilskud kombineret med en række udvalgte
mulige tilvalg gennemføres fuldt ud, så der bl.a. ikke længere ydes tilskud til kulturer,
hvor der kun gentilplantes med 25% robuste arter
156
, og at der i tilskudsmæssig
sammenhæng ikke længere skelnes mellem gode og magre jorde, samtidig med at
plantetalskravet fastsættes til 4.000 planter pr. ha for alle kulturer. Den anbefalede model
vurderes at opfylde målsætningerne med stormfaldsordningen samtidig med, at den er
letforståelig og fleksibel for skovejer og mindre arbejdstung ift. administration.
9.2.4.3 Tilskudstyper
I lyset af ønskerne om at målrette tilskudsmidlerne mod de områder, hvor midlerne giver
mest værdi, har det i udvalgets overvejelser om mulighederne for at sikre en simpel og
forståelig ordning været væsentligt at foretage en revurdering af de tilskudsmuligheder,
der kun er blevet anvendt i begrænset omfang, for at vurdere, om sådanne kunne udgå
af ordningen, da de komplicerer ordningen unødigt. Det gælder tilskud til ”ekstensive
kulturer”, ”lokalitetskortlægning”, ”naturlig tilgroning”, ”såning”, ”bevaring af store robuste
træer som frøtræer” og ”åbne arealer”. Hertil kommer tillægget til ammetræer som
komplicerer ordningen og forekommer mindre nødvendigt med et fremtidigt minimums
plantetalskrav på 4.000 planter pr. ha.
Udvalget har endvidere haft for øje, at nogle tilskud er yderst vanskelige at kontrollere
fyldestgørende ift. de krav, der i dag stilles til fx præcis arealopmåling i skoven. Det
gælder blandt andet spredt fald og naturlig tilgroning.
Udvalget har endvidere drøftet det nuværende krav om, at et areal svarende til 1/60 del
af skovens areal efter stormfald skal gentilplantes uden mulighed for tilskud til
Det oprindelige krav til plantetal for 80%. robuste løv trækulturer var således også 5600 planter pr. ha. og 3.800 på
henholdsvis ”gode” og ”magre” jorder. For nåletræskulturene var krav til plantetal 3.200. Kravene blev ændret ved
vejledningen efter stormen i 2005, således at krav til plantetal for førnævnte løvtræskulturer blev 4.000 planter og 3.000
planter på henholdsvis gode og magre jorde. Erfaringerne fra 1999 og 2005 stormfaldet indgik i evalueringen af
stormfaldsordningen i 2012 hvor Københavns Universitet påpegede sammenhæng mellem vellykkede kulturer og et relativt
højere plantetal. Skovejer er frit stillet til at plante flere træer pr. ha for egen regning, forudsat at gentilplantningen lever op
til kravene for gentilplantning.
156
Fremover skal der som minimum være 50%. robuste planter i hver gentilplantet bevoksning. Som en generelt
hovedregel skal mindst halvdelen af de robuste planter udgøres af hjemmehørende arter for det samlede tilplantede areal.
Mindste andel hjemmehørende arter bliver dermed 25% for den samlede tilskudsflade. Dette udgør en skærpelse ift.
tidligere udmøntninger af ordningen.
155
195
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
skovejeren. Det er Stormrådets vurdering, at dette krav er fagligt ubegrundet ift. formålet
med ordningen, og at det samtidig er administrativt dyrt at håndtere, særligt i forbindelse
med projektændringer.
Endelig har udvalget drøftet, hvilke træarter, der bør anses for robuste. I den forbindelse
har udvalget noteret sig den gældende liste over godkendte, robuste træarter.
Udvalgets overvejelser og anbefalinger
Udvalget finder det væsentligt, at listen over tilskudsmuligheder til stadighed indeholder
de træarter, som kan opfylde stormfaldsordningens formål om gentilplantning af robust
skov. Det anbefales, at listen overgår fra bekendtgørelse til vejledning og løbende
opdateres med råd og vejledning fra de forstfaglige kompetencer, fx Miljøstyrelsen,
Københavns Universitet m.fl. Arter, der ikke opfylder kravene til robusthed bør ikke være
med på listen, ligesom listen løbende bør kunne opdateres.
Ift. tilskudstyper og med henblik på at målrette midlerne, hvor de giver mest værdi,
anbefaler udvalget, i lighed med Stormrådets tidligere anbefaling, at der fremover alene
ydes tilskud efter fladefald, som i øvrigt foreslås defineret således: ”Ved
fladefald forstås
den del af bevoksningen, hvor mindst 2/3 af træerne er væltet, knækket eller rodløsnet”.
En definition i loven er nødvendig, idet den nuværende definition af fladefald henviser til
en ikke længere eksisterende definition i skovloven. Der er med forslaget til definitionen
ikke lagt op til hverken en udvidelse eller en indskrænkning af tilskudsberettigede
arealer.
Udvalget anbefaler endvidere, at tilskud til ekstensive kulturer, lokalitetskortlægning,
naturlig tilgroning, såning, åbne arealer, bevaring af store robuste træer som frøtræer,
samt tillægget til ammetræer udgår af ordningen, da disse tilskud efter udvalgets
opfattelse ikke er nødvendige i en katastrofeordning og i øvrigt komplicerer ordningen ift.
ansøgning og efterfølgende kontrol.
Udvalget finder ligesom Stormrådet, at kravet om fradrag af 1/60 er ulogisk ift.
ordningens formål. Da det også anses for administrativt dyrt at håndtere, særligt i
forbindelse med projektændringer, tilslutter udvalget sig Stormrådets anbefaling om at
fjerne kravet fra ordningen.
Efter udvalgets opfattelse videreføres hovedprincipperne i stormfaldsordningen som
Stormrådet anbefalede det på baggrund af evalueringen af ordningen med enkelte,
naturlige ændringer i lyset af de seneste erfaringer med ordningen efter stormfaldet i
2013.
9.2.5
Åbning for skovejere uden basisforsikring
m.fl.
har
udvalget
overvejet,
hvorvidt
adgangen
til
I forlængelse af evalueringen af stormfaldsordningen 2012 samt på baggrund af input fra
skovbrugserhvervet
stormfaldsordningen skal udvides, således at skovejere, der valgte ikke at tegne
basisforsikring mod stormfald inden den 31. august 2001, får mulighed for at blive
omfattet. Gældende regler giver alene mulighed for at tegne basisforsikring ved ejerskifte
af skovejendom samt ved nyetablering af skov.
En åbning af ordningen for nye arealer kunne medføre etablering af mere robust skov til
glæde for samfundet.
196
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0197.png
Udvalgets overvejelser og anbefalinger
En generel åbning for skovejere uden basisforsikring vil efter udvalgets opfattelse mest
af alt have karakter af en ”fortrydelsesret”, idet de pågældende skovejere havde
mulighed for at tegne forsikring inden udløbet af den pågældende tidsfrist. En generel
åbning vurderes ikke muligt inden for ordningens nuværende økonomiske rammer. Da
kun ca. 38% af de private skovarealer i dag er omfattet af basisforsikringen mod
stormfald, vil en potentiel stor forøgelse af det tilskudsberettigede areal udfordre
stormfaldspuljens økonomiske robusthed, og vil ikke kunne håndteres uden en væsentlig
nedsættelse af de forventede tilskudsstørrelser, eller ved en generel hævelse af afgiften
på brandforsikringerne.
Udvalget anbefaler, at der ikke sker en generel åbning af ordningen. Det er dog
udvalgets opfattelse, at det særlige problem, der eksisterer ift. generationsskifter, hvor
arvinger, som ellers ønsker at tegne basisforsikring, ikke kan gøre dette fordi den forrige
generation ikke tegnede forsikringen inden 31. august 2001, bør håndteres. Den
manglende forsikringstegning skal efter udvalgets opfattelse ikke komme senere
arvinger til skade, da de ikke har haft mulighed for at påvirke det valg eller fravalg, som
arvelader i sin tid har gjort. Endvidere vurderes den omgåelsesrisiko, der er baggrunden
for den nuværende manglende mulighed for indtræden i ordningen i forbindelse med
generationsskifter at være af så begrænset omfang, at det ikke kan retfærdiggøre en
fortsat opretholdelse af begrænsningen.
Da det endvidere anses for muligt inden for stormfaldspuljens nuværende økonomiske
ramme at medinddrage arvinger til en skov under ordningen, anbefaler udvalget at
generationsskifter fremadrettet omfattes af de almindelige regler for ejerskifter af
skovejendomme, hvorefter det bliver muligt for arvinger at basisforsikre skoven og blive
omfattet af ordningen.
Yderligere har udvalget overvejet inddragelse af kommunale skove, kirkens skove mv.,
der
på
nuværende
tidspunkt
ikke
kan
modtage
tilskud
under
ordningen.
Stormfaldsordningens formål er at sikre et økonomisk incitament til de private skovejere
med henblik på, at de ønsker at varetage mere samfundsmæssige hensyn i forbindelse
med gentilplantningen og ikke kun rent kommercielle, økonomiske hensyn. Kommuner,
kirken, militæret og staten kan finansiere sig ad anden vej og må desuden anses for at
have en særlig forpligtigelse til at prioritere opbygningen af robuste skove til glæde for
samfundet. Omkostningerne hertil bør findes inden for egne budgetter, hvilket i øvrigt
også er forudsat i administrationen af offentlige skove.
157
Udvalget anbefaler på den
baggrund, at ordningen fortsat skal være målrettet de private skovejere.
9.2.6
Privat lagring af træ
Udvalget har drøftet om stormfaldsordningen bør ændres, så der skabes mulighed for at
yde tilskud til privat lagring af træ efter stormfald (vandlagring), som alene er en
mulighed for Miljø- og Fødevareministeriets skove.
Endvidere har Kommunernes Landsforening anført, at de kommunale skove bør have
adgang til vandlagring ud fra en ligebehandlingsbetragtning, idet de kommunale skove
Af skovlovens § 2 følger det, at der ved driften af offentligt ejede skove især skal lægges vægt på at bevare og øge
skovens biologiske mangfoldighed og sikre, at hensynet til landskab, naturhistorie, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og
friluftsliv kan tilgodeses
157
197
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
hverken har mulighed for at søge tilskud under ordningen, som de private skovejere har,
og heller ikke har mulighed for vandlagring, som er muligt for de statslige skovarealer.
Muligheden for tilskud til privat lagring af træ blev nøje overvejet i forbindelse med lovens
tilblivelse. Forslaget blev dengang afvist med henvisning til, at der i forbindelse med en
privat ordning for tilskud til privat vandlagring let vil kunne opstå konkurrence mellem
private skovejere om adgangen til den begrænsede lagerkapacitet, hvilket ville betyde en
konkurrence om priser og vilkår, som vil modvirke hensigten med en evt. lagringsstøtte,
nemlig at stabilisere markedet. Det vil endvidere være vanskeligt at fastsætte kriterier
for, hvilke skovejere der skal have adgang til at lagre, ligesom det vil være vanskeligt at
etablere en koordineret planlægning.
Dertil kommer tidsfaktoren. Træ skal på lager meget hurtigt efter en stormfaldshændelse.
Perioden med udbud af privat vandlagring mv. vil have stor risiko for at komme til at
strække sig over et tidsrum, der forpasser muligheden for optimal oplagring af træet.
Endvidere tilstræbes et hurtigt salg af træet, da dette erfaringsmæssigt giver den bedste
pris. Det vil derfor kun i en meget begrænset periode være muligt at tilbageholde træ til
vandlagringsformål for såvel statslige som private skovejere. Problemstillingen som
skitseret anses ikke at være væsentligt ændret siden lovens vedtagelse i 2000.
I øvrigt spillede markedsforholdene for afsætning af træ en større rolle ved lovens
indførelse, da man ikke dengang på samme måde som i dag kunne afsætte træ globalt.
Da muligheden for en global afsætning af selv større mængder træ uden større
indflydelse på træpriserne i dag har vundet indpas, vurderes det, at der ikke længere er
samme behov for opretholdelse af denne mulighed for vandlagring af træ efter stormfald.
Udvalgets overvejelser og anbefalinger
I lyset af udfordringerne med vandlagring og da opretholdelse af muligheden herfor
generelt er reduceret ift. lovens vedtagelse i 2000, anbefaler udvalget at tilskud til
vandlagring helt fjernes fra ordningen. Såfremt der fremadrettet vurderes behov for
vandlagring, vil det være op til stat, kommune eller private selv at afholde
omkostningerne herved.
9.2.7
Kontrol, krav og kriterier for tilskud mv.
De konkrete tilskudsmuligheder samt krav og kriterier, der stilles under ordningen, skal
sikre, at der plantes robust skov. Siden ordningens vedtagelse i 2000 har kravene til
kontrol med tilskud været stigende, herunder fra EU-Kommissionen. Det anses for vigtigt
ift. ordningens indretning og administration, at den kan leve op til gældende EU-krav,
således at den fortsat kan medfinansieres med midler fra Landdistriktsprogrammet,
såfremt der politisk prioriteres midler heri.
Det er endvidere vigtigt, at krav og kriterier samt den efterfølgende kontrol udformes, så
samfundet opnår mest muligt robust skov sammenholdt med omkostningerne investeret i
tilskud og efterfølgende kontrol. Reglerne bør endelig være så simple, at skovejer let kan
forstå disse, og derfor nemmere kan opfylde dem. Krav og kriterier, der er vanskelige at
kontrollere, og som bidrager minimalt til formålsopfyldelsen, bør derfor undgås.
En række af de krav, der stilles i ordningen i dag, bl.a. til skoven som helhed, er yderst
vanskelige og dyre at kontrollere i praksis. Det gælder bl.a. ordningens nuværende krav
om, at skovens løvtræsareal før stormfaldet skal fastholdes eller øges samt det
198
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0199.png
eksisterende krav om opretholdelse af robuste bevoksninger i en længere periode også,
uden for selve tilskudsarealet. Værdien af kravene ift. formålet med ordningen vurderes i
en række tilfælde at være marginal, idet skoven under alle omstændigheder kun
kontrolleres i en relativ kort periode efter tilskud. Skovejernes dispositioner herefter kan
ikke sanktioneres.
Udvalgets overvejelser og anbefalinger
På baggrund af ovenstående anbefaler udvalget at der fremover ikke stilles krav og
betingelser til den samlede skov, men alene til de konkrete arealer i selve skoven, for
hvilke der modtages tilskud. Med henblik på at sikre en vis, balanceret andel
løvtrækulturer i skoven, bør mindst 10% af tilskudsarealet tilplantes med 80% robust
løvtræ, hvis tilskudsarealet overstiger 5 ha.
158
Det anbefales tillige, at der også stilles krav til, at væltede løvtræbevoksninger, hvortil
der ydes tilskud, skal gentilplantes som løvtræsbevoksninger. Der gives dermed ikke
tilskud til at konvertere løvtræ (hjemmehørende arter) til nåletræ (primært ikke-
hjemmehørende arter). Kravene skal være opfyldt ved hver indberetning af
gentilplantning til Miljøstyrelsen, så en tilbagebetalingssag undgås, når ansøger ikke
opfylder kravet ved den sidste indberetning. Det kan medføre krav om tilbagebetaling af
hele tilskuddet, hvilket vil kunne være økonomisk hårdt for skovejerne og administrativt
meget tungt.
Udvalget anbefaler desuden, at der fremover alene ydes tilskud til gentilplantningsplaner
for arealer, hvortil der ydes tilskud og ikke til det samlede stormfaldsareal, som ikke
længere er genstand for kontrol. Det er over for udvalget oplyst, at der erfaringsmæssigt
kommer færre fejl i gentilplantningerne, når der foreligger en tilplantningsplan. Da
tilskuddet endvidere anses for at udgøre en væsentlig merværdi ift. opbygning af robust
skov og en smidig administration, anbefaler udvalget, at tilplantningsplanerne gøres
obligatoriske, hvilket i dag kun er tilfældet for skovejere med stormfaldsarealer på over 5
ha. Detaljerede krav og kriterier for planens godkendelse tilføjes vejledningen med
henblik på så vidt muligt at undgå en forstfaglig, fysisk besigtigelse af arealerne inden
godkendelse af planen, hvilket administrativt er meget bekosteligt. I forlængelse heraf
sløjfes
det
159
nuværende
krav
om,
at
der
skal
foreligge
en
selvstændig
myndighedsafgørelse af planen fra Miljøstyrelsen forud for indstilling af tilsagn hos
Stormrådet.
Miljøstyrelsen godkender alene planerne som led i den generelle
sagsbehandling forud for indstilling til Stormrådet.
For skovejendomme med et skovareal på over 100 ha er det endvidere en forudsætning
for tilskud, at der foreligger en driftsplan for den samlede skov forud for tilskud. Dette er
et afledt krav fra EU-Kommissionen ift. medfinansiering fra landdistriktsmidlerne.
Udvalget anbefaler at ordningen tilpasses, så den er fleksibel ift. EU-Kommissionens
krav, således at skovejere med skovarealer over en vis størrelse kan afkræves en
driftsplan for den samlede skov, hvis nærmere indhold defineres af Miljøstyrelsen.
Ved evalueringen i 2012 blev det anbefalet, at de skovudviklingstyper, der fx er udviklet
og beskrevet i ”Katalog over skovudviklingstyper i Danmark
158
160
”, i højere grad inkluderes
Udvalgets anbefalinger sikrer generelt en højere andel af hjemmehørende arter (løvtræer og skovfyr) i de gentilplantede
skove. Fremover skal der i skoven hvor der gentilplantes med tilskud indgå mindst 25%. hjemmehørende arter mod
tidligere ned til 12,5%.
159
Idet der er tale om en myndighedsafgørelse, sender Miljøstyrelsen en særskilt meddelelse til skovejer, hvoraf fremgår at
tilplantningsplanen er godkendt af Miljøstyrelsen. Dette forekommer administrativt unødvendigt.
160
Katalog over skovudviklingstyper i Danmark, Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen & J. Bo Larsen, 2005.
199
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
og indarbejdes i administrationen af stormfaldsordningen, herunder ift. de konkrete
tilskud der ydes og den efterfølgende kontrol. Kataloget over skovudviklingstyperne
kunne evt. bruges som pejlemærke til at plante lokalitetstilpassede træartsblandinger,
som opfylder stormfaldsordningens målsætning om etablering af robust, regenererende
skov.
Skovudvikling er en langstrakt proces, der kan strække sig over adskillige årtier.
Kataloget og udviklingstyperne er derfor svært at indarbejde i tilskudsadministration med
en relativt kort tidshorisont for tilskudsudbetaling og efterfølgende kontrol. Udvalget
anbefaler derfor, at kataloget ikke indarbejdes som et direkte grundlag for administration
af ordningen. Dog kan det i visse sammenhænge være relevant at henvise til kataloget
som almen inspiration ift. skovejers gentilplantninger under ordningen og som inspiration
for de krævede tilplantningsplaner.
Udvalget har endvidere forholdt sig til evaluators forslag om en udvidet kontrol af
gentilplantningerne. Udvalget finder dog ikke, at der i lyset af de nuværende anbefalinger
til etablering af robust skov, er behov for yderligere kontrol, hvorfor det anbefales at
kontrollen i udgangspunkt fortsat læner sig op at Miljøstyrelsens praksis for kontrol i
tilskudssager.
Udvalget finder, at handlinger, der kan modvirke formålet med stormfaldsordningen, bør
undgås. Det fremgår fx ikke på nuværende tidspunkt specifikt af lovgivningen, at
skovejer ikke må erstatte udgåede (døde) robuste planter med ikke-robuste planter.
Dette fremgår alene af en formålsfortolkning af stormfaldsreglerne.
EU-forordninger har lovskraft i Danmark, hvorfor der ved medfinansiering af ordningen
med landdistriktsmidler i hhv. 1999 og 2005 var specifik hjemmel til at kræve
investeringen opretholdt i min. 5 år efter sidste udbetaling. Med henblik på at sikre, at
investeringen opretholdes, således at formålet med stormfaldsordningen opfyldes,
herunder særligt de krævede indblandingsforhold af robuste og hjemmehørende arter,
anbefaler udvalget, at det specifikt fremgår af lovgivningen, at investeringen skal
opretholdes i en periode svarende til gældende krav for medfinansiering med EU-midler.
Ved gennemførelse af ovenstående anbefalinger er det udvalgets opfattelse at der
overordnet bliver tale om en væsentligt simplere model, der er nemmere for skovejer at
forstå samt lettere og dermed også billigere at administrere.
9.2.8
Udbetaling af tilskud
I henhold til de gældende regler udbetales oprydningstilskud samtidig med meddelelse
af tilskudstilsagn. Dette sikrer skovejer likviditet til oprydning efter stormfald. Indberetter
skovejer efterfølgende ikke et genkultiveret areal til Miljøstyrelsen svarende til
oprydningstilskuddet, skal der imidlertid ske en tilbagebetaling svarende til det areal, der
ikke er genkultiveret. Miljøstyrelsen sender rykkere ud til alle ejere, der ikke har
indberettet svarende til oprydningstilskuddet, når fristen for indberetning er ved at
udløbe. I de tilfælde hvor der har været ejerskifter, tilgår brevet ikke nødvendigvis den
nuværende ejer, som derfor ikke bliver gjort opmærksom på problemstillingen. Samtidig
er der fortilfælde for, at nogle ejere er gået konkurs, samt at nogle ejere ikke kan eller vil
tilbagebetale, hvilket indebærer et tab for stormfaldspuljen. Den nuværende praksis for
udbetaling af tilskud skaber derfor en del problemer og betydeligt administrativt besvær.
200
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0201.png
Udvalgets overvejelser og anbefalinger
Udvalget har på baggrund af ovenstående drøftet fordele og ulemper ved en
udbetalingsmodel, hvor der sker udbetaling af oprydnings-og gentilplantningstilskud
samtidigt, når gentilplantning er gennemført og indberettet. Udbetales de to tilskud
samtidig, minimeres stormfaldspuljens økonomiske risiko, og de administrative
ressourcer kan fokuseres på udbetaling af tilskud til skovejere, der har indberettet et
gentilplantet areal korrekt og dermed opfyldt lovens formål.
Ønsket om en mindre risiko for stormfaldspuljen og mindre administrativt besvær for
såvel skovejerne som Miljøstyrelsen skal dog vejes op imod den likviditetsmæssige
udfordring, som en skovejer kan have efter et stormfald. På baggrund af drøftelser med
skovbrugserhvervet om udvalgets modelforslag, anbefaler udvalget, at oprydningstilskud
fremadrettet udbetales samtidigt med selve gentilplantningstilskuddet på baggrund af
indberetning om gennemført tilplantning.
I forlængelse af ovenstående har udvalget overvejet at fjerne muligheden for at
indberette gentilplantninger og få udbetalt tilskud fordelt over flere etaper, hvilket i dag er
muligt for at risikosprede sin investering i tilfælde af ugunstige planteforhold
161
i en given
plantesæson. For en sådan løsning taler, at det vil medføre en væsentlig administrativ
lettelse, idet medfinansiering under Landdistriktsprogrammet bl.a. forudsætter, at alle
indberettede etaper besigtiges. Opdeling i mange og små etaper vil derfor betyde mange
besøg på den samme skovejendom til gene for ejer samtidig med, at det vil være
administrativt tungt og dyrt.
Overvejelsen skal endvidere ses i lyset af erfaringer fra statsskovene, hvor det til en vis
grad er lykkedes med store gentilplantninger ad én omgang uden omfattende
planteafgang som følge af ugunstige vejrforhold i plantesæsonen. Desuden skal
overvejelsen ses i lyset af anbefalingen om et højere plantetalskrav, der sikrer
levedygtige kulturer også i vanskelige vejrforhold i plantesæsonen.
På baggrund af drøftelser med skovbrugserhvervet er der imidlertid opnået en fælles
forståelse for, at man fremover kan opdele og indberette en gentilplantning med op til 3
etaper, hvis den enkelte etape overstiger 10 ha. Samtidigt kan gentilplantning
gennemføres over en periode på 3 år, dog 5 år hvis tilskudsarealet overstiger 100 ha.
Gennemførelse af et sådant tiltag vil kunne anses for en mindre skærpelse af
administrationen af ordningen, idet perioden til at gennemføre tilplantningen i
udgangspunktet er reduceret med 3 år, antallet af mulige etaper er reduceret med 2, og
krav til størrelsen af den enkelte etape er fordoblet.
Det er udvalgets opfattelse, at der ved en gennemførelse af disse etapeovervejelser er
fundet en fornuftig balance, hvor der tages hensyn til såvel erhvervets ønsker om
risikospredning som de administrative omkostninger og anbefaler derfor dette.
Udvalget har desuden i relation til overvejelserne om reduktion af de administrative
omkostninger set på, hvorvidt den nedre grænse for tilskud til skoven som helhed burde
hæves fra de nuværende 0,5 til 1 ha. I lyset af de mange, små skovejere, der potentielt
rammes hårdt af en sådan stramning, vurderes dette dog uhensigtsmæssigt. Arealerne
pålægges fredskovspligt i forbindelse med tilskud og er dermed sikret som robust skov
for
fremtiden.
Dette
anser
udvalget
i
væsentlig
grad
opvejer
administrationsomkostningerne til gavn for opfyldelse af ordningens formål.
161
Fx hård frost.
201
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0202.png
I forlængelse af evalueringen i 2012 anbefalede Stormrådet, at den nedre grænse for
den enkelte tilskudsberettigede stormfaldsflade burde hæves fra 0,2 til 0,5 ha. Det er i
lighed med Stormrådets anbefaling udvalgets vurdering, at grænsen for den enkelte
stormfaldsflade,
der
kan
indgå
i
den
enkelte
skov
ud
fra
et
hensyn
til
administrationsomkostningerne samt i lyset af, at der er tale om en katastrofeordning,
bør hæves fra 0,2 til 0,5 ha.
Af nedenstående tabel fremgår en oversigt over de fremtidige tilskudsmuligheder i den
anbefalede tilvalgsmodel.
Tabel 9.4 Fremtidige tilskudsmuligheder
A. Oprydning efter stormfald mv.
Tilskud
I. Tilskud til oprydning efter
fladefald
II. Tilskud til tilplantningsplan
for arealer med tilskud
B. Gentilplanting
Tilskud
I. Grundtilskud til
gentilplantning med 50%
robuste arter.
Grundtilskuddet kan
kombineres med enten
tillæg II. eller III. samt de
særlige tilskud (C)
II. Tillæg til grundtilskuddet
til anvendelse af mindst
80% robuste arter.
III. Tillæg til grundtilskuddet
til anvendelse af mindst
80% robuste løvtræarter.
Tilsvarende.
IV. Tillæg til skovbryn
C. Særlige tilskud
Tilskud
I. Kulturhegn
II. Pesticidfrit anlæg og
skånsom jordbehandling
III. Hensyn til fortidsminder
15 kr./ lbm
6.000 kr./ha
Op til 7.000 kr./ha
Der foretages en konkret
vurdering.
Bemærkninger
Bemærkninger
Bemærkninger
Tilskud til dækning af
meromkostninger forbundet
med fjernelse og oparbejdning
af stormfældet træ, så der kan
foretages træartsskifte til
robust skov.
Tilplantningsplan er
obligatorisk
10.000 kr. /ha
1.000kr./stk.+50 kr./
ha
10.500 kr./ha
Mindst 4.000 planter/ha.
3.000 kr./ha
Mindst 4.000 planter/ha.
Mindst 4.000 planter/ha. ekskl.
birk, rødel, bævreasp.
Mindst 4.000 planter/ha.
9.000 kr./ha
9.000 kr./ha
Note: Det bemærkes, at tilskudssatser er tentative. Stormrådet fastsætter tilskudssatser efter
hvert konstateret stormfald. Krav til plantetal kan også revideres ud fra en forstfaglig vurdering
foretaget af Københavns Universitet og Miljøstyrelsen.
9.2.9
Udvalgets overvejelser vedrørende det administrative grundlag
3
9.2.9.2 Satellitovervågning
Opgørelsen af antal m stormvæltet træ fordelt på landsdele, der ligger til grund for
erklæring af stormfald, er på nuværende tidspunkt baseret på bedst mulige skøn fra
202
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0203.png
Miljøstyrelsen med udgangspunkt i stormfaldets omfang i statsskovene
estimater oplyst fra repræsentanter for de private skove mv.
163
162
, samt
Erfaringen fra 2013-stormfaldet har vist, at der er behov for en hurtig og mere objektiv
baseret metode til opgørelse af stormfald henvist til en landsdel i umiddelbar forlængelse
af stormfaldet. Det gælder særligt i fremtiden, såfremt udvalgets anbefalede model (A)
for erklæring af stormfald implementeres, hvor der fortsat i høj grad er lagt op til en
ganske præcis afgrænsning af stormfaldet, både ift. volumen af det væltede træ samt
faldets geografiske placering i landet (NUTS kode 3).
I tilfælde af storme, hvor der enten har været meget lidt stormfald eller meget omfattende
stormfald, og hvor der derfor ikke er tvivl om stormfaldsordningens aktivering, er der ikke
nødvendigvis behov for satellitbaseret kortlægning. I tilfælde, hvor et stormfald har et
omfang, der måske aktiverer stormfaldsordningen, kan denne metode anvendes til at
give en objektiv og rimeligt hurtig afklaring.
Udvalgets overvejelser og anbefalinger
Udvalget finder, at det i regi af Stormrådet bør overvejes, hvordan satellitovervågning
mest optimalt kan anvendes i forbindelse med stormfaldshændelser. Ved hjælp af
satellitovervågning kan stormfaldets samlede arealmæssige og volumenmæssige
164
omfang forventeligt estimeres mere objektivt og væsentligt mere præcist end tilfældet er i
dag, hvilket er en forudsætning for den af udvalget foreslåede model (A) for erklæring af
stormfald. Satellitovervågning baseret på radarstråler, er uafhængig af vejrforhold
samtidig med, at data kan opgøres for konkret fastlagte landsdele. Satellitovervågning
og offentliggørelse af stormfaldsramte arealer forventes samtidig i nogen udstrækning at
forbedre skovejers grundlag for at indtegne stormfaldsramte områder i anmeldelsen til sit
forsikringsselskab inden for anmeldelsesfristen. Det kan i dag være forbundet med store
vanskeligheder for skovejer inden for anmeldelsesfristen at redegøre for udbredelsen af
stormfaldet på ejendommen.
Erfaringerne fra 2013-stormene viste, at nogle skovejere havde overset stormfald på
deres ofte store ejendomme og dermed mistet muligheden for at få tilskud.
Satellitovervågning kan hjælpe skovejer til at lokalisere stormfaldene og anmelde disse
rettidigt til forsikringsselskabet. Dertil vil satellitovervågning udgøre en betydelig hjælp ift.
en hurtig fastlæggelse af arealer, der skal flyfotograferes i høj opløsning til brug for
ansøgningen om tilskud samt den generelle administration af ordningen.
Såfremt forsikringsselskaberne har tilgængelig information om de forsikrede arealer, vil
man kunne koble data og alene overflyve relevante stormfaldsramte arealer relativt
hurtigt med deraf følgende hurtigere sagsbehandling.
Miljøstyrelsens skove dækker 18% af landets skovareal og er ikke fuldt ud repræsentative for landets samlede
skovareal. I nogle landsdele er skove underrepræsenteret og kan derfor ikke anvendes som et estimat for en landsdels
samlede fald.
163
Det er forbundet med betydelige udfordringer at estimere geografiske såvel som omfang af et stormfald. Selv hvis det
var muligt at overflyve hele landet, ville man ikke umiddelbart kunne måle stormfalds udbredelse i ha. Selv hvis man kunne
måle omfanget af faldets geografiske udbredelse har man ikke umiddelbart kendskab til volumen af det træ, der er faldet
på de pågældende arealer. Med satellitovervågning kan stormfaldets geografiske udbredelse estimeres fra rummet.
Estimatet kombineres med en kendt volumen af biomasse fra den såkaldte biomassekortlægning i et givent skovområde
med stormfald, hvorefter et rimeligt præcist estimat for henholdsvis stormfaldets geografiske placering og omfang målt i
volumen kan ske med henvisning til NUTS kode 3 – Landsdele.
164
Arealer ramt af stormfald kan sammenkædes med skovstatistikken, hvorefter man kan estimere stormfaldets omfang
målt i volumen.
162
203
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0204.png
Satellitovervågning vil desuden forbedre Stormrådets muligheder for en hurtig og præcis
hensættelse af tilskudsreserver til regnskabet.
Satellitovervågning vurderes at være et redskab, der dels er nødvendigt, dels kan
forbedre administrationen af stormfaldsordningen.
Udvalget
anbefaler
derfor,
at
anvendelsen
af
satellitovervågning,
herunder
omkostningerne forbundet hermed, bør undersøges nærmere af Stormrådet med henblik
på fastlæggelse af den optimale anvendelse heraf.
9.2.9.3 Flyfotografering
Flyfotografering udgøres af egentlige foto med høj opløsning. Det giver et godt og
præcist grundlag for skovejernes ansøgning til Miljøstyrelsen med de præcise
arealopgørelser for den enkelte stormfaldsramte ejendom, der kræves af ansøger.
Desuden er flyfoto i høj opløsning en forudsætning for at sikre det fornødne
administrative grundlag for Miljøstyrelsens behandling af stormfaldet, bl.a. til verificering
af, at der kan erklæres stormfald samt skadernes geografiske omfang til brug for
afgørelser i tilskudssager. Omkostningerne til flyfotografering er imidlertid betydelige og
skal i EU-udbud, hvilket er en tidskrævende proces. Processen med gennemførelse af et
EU-udbud efter et stormfald er uheldigt ift. ønsket om at tilvejebringe en hurtig
sagsbehandling og et optimalt administrationsgrundlag. Ordningen kan ikke aktiveres,
før alle flyfotos af relevante ejendomme er tilvejebragt. Efter stormfaldet i 2013 forelå de
sidste billeder af de stormfaldsramte områder først ca. 1 år efter stormfaldet.
Udvalgets overvejelser og anbefalinger
Udvalget finder, at der er behov for at tilvejebringe et administrativt grundlag, således at
ansøgningsrunden kan åbne, og sagsbehandlingen kan ske væsentligt hurtigere end
hidtil.
Udvalget anbefaler på baggrund af ovenstående, at aftale om beredskab til
flyfotografering sendes i løbende EU-udbud af Miljøstyrelsen, således at det er muligt at
iværksætte flyfotograferingen umiddelbart efter et stormfald.
Udvalget anbefaler endvidere, at billigere løsninger kontinuerligt vurderes, fx frit
tilgængelige satellitfoto. Indtil videre anses opløsningen på disse dog ikke at have
tilstrækkelig kvalitet ift. de krav, der stilles til ansøgningsmaterialet og den generelle
administration af ordningen.
9.2.9.4 Digitalisering af stormfaldsordningen
Ved stormfald tillod EU-Kommissionen tidligere, at omkostninger var berettigede til
medfinansiering via Landdistriktsprogrammet, uanset om omkostninger var afholdt inden
ansøgning var afsendt. Fremover er det en forudsætning for medfinansiering via
Landdistriktsprogrammet, at ansøgning om tilskud under stormfaldsordningen er
modtaget hos Miljøstyrelsen, inden omkostninger til gentilplantning afholdes.
For at skovejer skal kunne gentilplante hurtigst muligt, og der fortsat ønskes mulighed for
medfinansiering via Landdistriktsprogrammet, fordrer dette, at ansøgninger kan
modtages hurtigt i Miljøstyrelsen.
165
165
Dertil kommer, at den nuværende proces med
Som noget nyt i tillader EU-kommissionen fremadrettet, at oprydningstilskuddet kan medfinansieres via
Landdistriktsprogrammet (oprydningstilskuddet udgør for fladefald 10.000 pr. ha.). Krav med indsendelse af ansøgning
forud for påbegyndelse af oprydning forekommer dog ikke på nuværende tidspunkt realistisk rent tidsmæssigt, hvorfor
tilskuddet forventeligt fortsat i en periode må forventes finansieret rent nationalt. National finansiering af
204
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0205.png
anmeldelse af skade til forsikringsselskab, verificering af forsikringsforholdet i Stormrådet
og efterfølgende ansøgning i Miljøstyrelsen bør kunne gøres mindre administrativ tung,
samtidig med, at der sikres den nødvendige dokumentation for at et givent areal er
omfattet af en basisforsikring.
Udvalgets overvejelser og anbefalinger
Udvalget noterer sig, at Miljøstyrelsen er i dialog med EU-Kommissionen om
smidiggørelse
af
kravet
til
indsendelse
af
ansøgning
som
forudsætning
for
medfinansiering fra Landdistriktsprogrammet. EU-Kommissionen har netop fremsat
forslag til ændring af de gældende regler, så ovenstående krav suspenderes i tilfælde af
naturkatastrofer.
Udvalget anbefaler, at det undersøges, hvorvidt større dele af ansøgningsrunden kan
gøres digital. Skaden kunne fx anmeldes til forsikringsselskaber som digitale polygoner,
fx via borger.dk eller virk.dk. med en samtidig videresendelse af anmeldelsen til
Miljøstyrelsen. Såfremt forsikringsselskaberne har tilgængelig information om de
forsikrede arealer, vil man kunne koble data fra satellitovervågningen af stormfald og
alene overflyve forsikrede, stormfaldsramte arealer med deraf følgende hurtigere
sagsbehandling.
Da anmeldelsen samtidig kunne anses for at udgøre en form for præ-ansøgning om
tilskud til stormfald på de berørte arealer, kan aktiviteter evt. påbegyndes med mulighed
for medfinansiering via Landdistriktsprogrammet og dermed løse en del af problemerne
ift. indsendelse af ansøgning forud for igangsættelse af aktiviteter.
166
Parallelt hermed
sikrer Stormrådet den nødvendige dokumentation for, at arealerne er dækket af en
basisforsikring. Når flyfoto foreligger, indsendes en konkret ansøgning til Miljøstyrelsen
med præcise opgørelser af stormfaldets beliggenhed samt ønsker til gentilplantning. Der
kan som udgangspunkt kun ansøges inden for de tidligere anmeldte polygoner indenfor
anmeldelsesfristen og for arealer, der over for Miljøstyrelsen er dokumenteret omfattet af
en basisforsikring.
Ovenstående forslag vil efter udvalgets opfattelse kunne bidrage til et hurtigere overblik
over
hvilke
arealer,
der
skal
flyfotograferes
som
administrativt
grundlag
for
ansøgningsrunden og bidrage til en generelt hurtigere og smidigere administration af
ordningen.
9.2.9.5 Forholdet til basisforsikringen
Ifølge de gældende regler skal skovejer opretholde basisforsikringen for skoven i 15 år
efter udbetaling af sidste rate på tilskuddet. Der er imidlertid ikke identificeret en entydig
og systematisk metode til at føre denne kontrol, og en sådan metode vil forventelig være
forbundet med væsentlige omkostninger og administration for både Miljøstyrelsen,
Stormrådet og forsikringsselskaberne. En mulighed kunne være en dynamisk
digitalisering af de forsikrede arealer og arealer med tilsagn, hvorved det potentielt bliver
muligt at foretage en løbende og systematisk kontrol. Det forudsætter dog integrerede
IT-systemer mellem henholdsvis Miljøstyrelsen, Stormrådet og Geodatastyrelsen, der
oprydningstilskuddet i forlængelse af en stormkatastrofe er fuldt ud foreneligt med gældende statsstøtteregler, selv om
omkostningerne er afholdt inden ansøgning er indsendt.
166
På tidspunktet for anmeldelsen af stormfaldet foreligger der endnu ikke flyfoto af de berørte ejendomme, hvorfor en
præcis ansøgning ikke kan udarbejdes af ansøger. EU-Kommissionens forventes at acceptere denne fremgangsmåde,
men afventer en nærmere dialog.
205
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
foretager den konkrete tinglysning af bindingen i matriklerne. En anden mulighed kunne
være at opgive 15-års bindingen på basisforsikringen.
Udvalgets overvejelser og anbefalinger
Der har på den baggrund været drøftelser med forsikringsbranchen om, hvorvidt der
fortsat er et ønske om at bevare kravet om opretholdelse af basisforsikringen i 15 år.
Forsikringsbranchen har tilkendegivet at være indforstået med, at kravet udgår af
ordningen, således at den enkelte skovejer alene er bundet af aftaleperioden for
forsikringen (normalt 1 år). Udvalget anbefaler på den baggrund, at kravet om
opretholdelse af basisforsikring ophæves.
9.2.9.6 Administrative forretningsgange mv.
Stormfaldsordningen er kendetegnet ved en kompleks sagsgang med mange forskellige
aktører,
bl.a.
skovejere,
forsikringsselskaber,
Stormrådet,
Miljøstyrelsen,
Geodatastyrelsen og EU-Kommissionen. Håndteringen af ordningen kompliceres
yderligere af, at den kun udløses med en del års mellemrum, hvilket begrænser videns-
og erfaringsgrundlaget hos de relevante aktører. Dette kan hæmme en hurtig og smidig
aktivering af ordningen til ugunst for de skadelidte skovejere.
Udvalgets overvejelser og anbefalinger
Når der har været stormfald, er det vigtigt med en fastlagt velbeskrevet procedure for
den samlede administration af ordningen på tværs af aktører. Udvalget anbefaler derfor,
at ordningens aktører retter fokus mod en optimering af de administrative
forretningsgange og sørger for, at der sker en så effektiv administration af ordningen
som muligt. Det kan bl.a. overvejes, at der udarbejdes vejledninger, drejebøger mv.
206
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0207.png
10 FREMTIDIG ORGANISERING
OG ADMINISTRATION
10.1 STORMFLOD OG OVERSVØMMELSE
På baggrund af de erfaringer, der er gjort i Danmark og udlandet, især i de senere år, er
det udvalgets vurdering, at der overordnet findes 3 hensigtsmæssige måder, hvorpå man
kan indrette en ordning, der skal yde erstatning for skader som følge af stormflod eller
oversvømmelse fra vandløb eller søer.
a)
b)
c)
En forsikringsmodel, der i vid udstrækning minder om andre forsikringsordninger.
En
offentlig/privat
puljemodel,
hvor
det
primære
ansvar
er
placeret
i
forsikringssektoren, men med et offentligt kontrolorgan.
Den eksisterende model med visse justeringer, hvor det overordnede ansvar for
ordningen er forankret i Stormrådet.
Fælles for alle 3 modeller er, at de kan anvendes til håndtering af skader efter både
stormflod og oversvømmelse fra vandløb eller sø. Efter udvalgets vurdering er der derfor
ikke længere behov for en forskellig håndtering af skader efter disse to typer
begivenheder, som det er tilfældet i dag. Samtidig vurderes det hensigtsmæssigt, at det
fortsat er de kompetente myndigheder (Kystdirektoratet, DMI og Miljøstyrelsen), som
foretager den faglige vurdering af, hvorvidt betingelserne for erklæring af stormflod eller
afgørelse om oversvømmelse fra vandløb eller søer er opfyldt.
10.1.1
En
Forsikringsmodel
ligner
al
anden
forsikringsdækning
og
reguleres
af
167
forsikringsmodel
forsikringslovgivningen og aftaler, som forsikringsselskab og skadelidte indgår på
markedsvilkår. Forsikringsselskaberne tilbyder stormflods- og oversvømmelsesforsikring
på samme måde og vilkår som ved andre forsikringsordninger, der er målrettet imod
bestemte kundegruppers særlige behov.
168
Et forsikringsprodukt kræver en kritisk masse af forsikringstagere for at være
markedsmæssigt realistisk. For at sikre dette kunne modellen udformes således, at
dækning af stormflod og oversvømmelse integreres i brandforsikringen uden mulighed
for fravalg heraf. Dette kunne blive en naturlig udvikling, såfremt realkreditinstitutterne
begyndte at stille krav om stormflods- og oversvømmelsesforsikring i lighed med krav om
brandforsikring på realkreditfinansierede ejendomme.
Udfordringen med at få tilstrækkelig mange til at tegne forsikring kunne også løses ved
at gøre stormflods- og oversvømmelsesforsikring obligatorisk for alle husstande
beliggende i en vis afstand fra hav, vandløb eller sø. Som 2009-udvalget også
påpegede, indebærer dette imidlertid en række udfordringer, herunder fx at kunne
differentiere risikoen for to ejendomme i forskellig afstand fra havet mv.
I
en
forsikringsordning
vil
selskaberne
efter
varetage
hele
169
sagsbehandlingen
fra
skadesanmeldelse
167
168
til afslutning
de samme
principper, som
alle andre
Se nærmere kapitel 8.4. om myndighedernes arbejde med indsamling og vurdering af data vedrørende vandstande.
Dette findes bl.a. i britisk praksis.
169
Jf. Rapport fra Udvalget om Revision af Stormflodsordningen, 2009.
207
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
forsikringsdækkede
skader,
således
at
kunden
vil
få
samme
oplevelse
af
skadesbehandling uafhængig af skadestype.
10.1.1.2 Finansiering
Da der er tale om en forsikring, vil finansiering af erstatningsudbetalinger alene basere
sig på præmieindbetalinger, som sker på baggrund af den enkelte forsikringstagers
risikoprofil mv. Der kan derfor godt være forskelle på præmieindbetalingerne afhængig
af, hvor i landet det forsikrede befinder sig, ligesom præmieindbetalinger vil være
selskabsafhængige, herunder som konkurrenceparameter. Det må forventes, at
præmieniveauet i en række tilfælde vil være betydeligt højere end i den nuværende
ordning, idet der ikke er tale om en fuld solidarisk ordning, da der forventeligt kun vil
være betaling fra kunder med særlig risiko for at blive ramt af stormflod eller
oversvømmelse.
Såfremt dækningen bliver en integreret del af brandforsikringen eller en anden mere
almindelig forsikring, fx husforsikringen, vil det indebære, at en meget stor gruppe af
forsikringstagere vil deltage, hvilket vil medvirke til at skabe det nødvendige
finansieringsgrundlag og samtidig holde præmien nede. Til sammenligning er voldsomt
skybrud i dag dækket via den almindelige husforsikring, som de fleste husejere har
tegnet.
10.1.1.3 Refinansiering
Forsikringsdækning af skader efter stormflod eller oversvømmelse vil som andre
forsikringsdækkede skader indgå i forsikringsselskabernes genforsikringsprogram,
hvorfor selskaberne vil kunne afdække deres risiko på denne måde. Staten vil ikke have
nogen rolle i ordningen, hvorfor den statsgaranti, der findes i den eksisterende ordning,
bortfalder.
10.1.1.4 Sagsbehandling
Sagsbehandling, herunder taksering, vil udelukkende ske i forsikringsselskaberne under
de samme betingelser som andre forsikringsskader. Det er allerede tilfældet i dag ift.
taksering og sagsbehandling af stormflodsskader, dog efter stormflodslovens regler. Der
vil ikke være behov for kontrol og tilsyn, da der ikke er offentlige midler at beskytte.
Klager over et forsikringsselskabs sagsbehandling og afgørelser vil ske til Ankenævnet
for Forsikring (Forsikringsankenævnet).
10.1.1.5 Dækkede skader
Ved en forsikringsordning er det op til det enkelte forsikringsselskab at fastsætte det
relevante
dækningsomfang
gennem
selskabets
egne
forsikringsbetingelser
og
individuelle aftaler med kunderne. Det vurderes, at der i lighed med andre
forsikringstyper sandsynligvis vil udvikle sig en branchestandard for dækning af
stormflods- og oversvømmelsesskader.
Det vurderes endvidere, at der ikke er væsentlige forskelle på brandforsikring på
bygninger selskaberne imellem, bortset fra de tillægsdækninger, som selskaberne
udbyder efter behov og aftale. Opgørelse af erstatning, herunder totalskade og
skadesgrad, kunne således tage udgangspunkt i den eksisterende vejledning for
erstatningsopgørelse fra Forsikring & Pension ligesom ved brandforsikring.
208
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
10.1.1.6 Udvalgets overvejelser
Opsamlingsvis ser udvalget følgende fordele og ulemper ved en forsikringsordning til
dækning af stormflods- og oversvømmelsesskader:
Fordele:
•
•
•
Kunderne skal alene tage kontakt til deres eget selskab og oplever dermed en
genkendelig sagsbehandling mv. som ved øvrige forsikringsforhold.
Selskaberne kan i stedet for et centralt eksternt system (Stormbasen) anvende egne
sagsbehandlingssystemer, hvilket i nogen grad vil lette sagsbehandlingen.
Selskaberne er ikke bundet af offentligretlige regler, men kan forholde sig overfor
kunden som i andre forsikringssammenhænge, herunder fx ved udbetaling af
erstatning uden dokumentation mv.
•
•
Selskaberne kan for at fremme redning og bevaring samt skadesudbedring
koordinere disse.
Man kan klage til Forsikringsankenævnet som ved andre forsikringsskader
(forventelig mindre tung klagevej, da der ikke skal tages højde for offentligretlige
regler).
•
•
Præmien kan forhandles og er udtryk for en reel risikovurdering og et
forretningsmæssigt kundeforhold, herunder mulighed for loyalitetsrabatter mv.
Ingen statslig eksponering.
Ulemper:
•
•
På trods af en forventelig branchestandard kan der være risiko for forskel på
sagsbehandling og erstatning i samme type sager.
Risiko for stor præmie ved stor risiko og dermed nogle husstande, der ikke vil kunne
dækkes på grund af præmiestørrelsen.
Ud fra en samlet vurdering er det udvalgets opfattelse, at en privat, markedsmæssig
ordning ikke er mulig på nuværende tidspunkt, dels fordi forsikringsselskaberne ikke er
interesserede i at udbyde sådanne forsikringer, dels fordi der er risiko for, at nogle
borgere ikke vil tegne forsikring på grund af præmiestørrelsen.
10.1.2
Puljemodel
er
en
mellemting
mellem
en
offentlig
ordning
og
en
privat
Puljemodellen
forsikringsordning, hvor hele sagshåndteringen sker i forsikringsselskaberne, hvorfor
sagsgangen er som ved almindelige forsikringer. Dækningen tager udgangspunkt i
fælles, lovbestemte minimumsregler for, hvad der er omfattet af puljen suppleret med
selskabernes egne vilkår.
Det offentlige element i puljemodellen er en hjemmel til, at puljen kan opkræve en afgift,
der dækker udgifterne i ordningen, så selskaberne ikke har en egenrisiko. Derudover
kan det nærmere fastlægges, hvad selskaberne max. kan få refunderet af puljen. Et
sådant max. skal lægges så tæt på normal forsikringsdækning som muligt.
Der fastsættes en fælles selvrisiko pr. begivenhed på niveau med gennemsnitlig
selvrisiko på bygningsforsikringen, fx 8.000 kr. pr. skade. Erstatningen, som kan
refunderes af puljen, kan ikke overstige det, som selskabet ville være forpligtet til at
dække efter egne brandforsikringsvilkår. Selskaberne kan derfor heller ikke melde mere
ind i puljen, end det de selv ville have dækket.
209
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0210.png
Puljens organisering kunne opdeles i 3 hovedområder (som i Norge):
•
•
•
Skade
Revision
Reassurance
10.1.2.2 Finansiering
Puljen kunne finansieres ved en afgift, der opkræves på alle brandforsikringer. Afgiften
kunne være en promille af forsikringssummen på den enkelte brandforsikring, hvorved
der opstår en vis differentiering i betalingen til ordningen. Bestyrelsen i puljen fastsætter
hvert år afgiftsniveauet ud fra de økonomiske behov i puljen i samarbejde med det
relevante ministerium (Erhvervsministeriet).
Der bør være en opsparing (buffer), der kan håndtere mellemstore begivenheder. Det
kunne fx være 500 mio. kr. Herudover skal puljen opkræve passende beløb til de
løbende administrationsudgifter og genforsikringspræmie.
Endvidere
oprettes
en
kreditmulighed
i
et
pengeinstitut
eller
alternativt
en
mellemfinansiering direkte via selskaberne selv, der midlertidigt kan trækkes på, hvis
opsparingen ikke slår til. Træk på kreditten afdrages efterfølgende ved midlertidige
passende forhøjelser af afgifterne. Det bør løbende vurderes, hvor stor en opsparing, der
er behov for.
Alternativt til en kreditmulighed kunne der etableres en statsgaranti, som kendes fra den
nuværende ordning.
10.1.2.3 Genforsikring
Puljen køber hvert år genforsikring fx på enkeltskader over 500 mio. kr. og op til 3 mia.
kr. pr. skadebegivenhed. Da oversvømmelse fra vandløb og søer må forventes yderst
sjældent
at
overstige
500
mio.
kr.,
vil
puljen
forventes
at
dække
alle
oversvømmelsesskader fra vandløb og søer selv. Genforsikringen vil herved (primært)
gå på afdækning af stormflodsrisikoen.
Behovet for genforsikring og puljens egenrisiko kan i princippet ændres år for år, så
præmieniveau og dækning hele tiden optimeres efter behov. Dette afhænger primært af
puljens økonomiske beholdning og prognoserne for fremtidige storme.
Det må forventes, at puljen via en mægler skal forhandle genforsikringen, og herunder
afklare, om der er behov for at udarbejde modeller for storme og oversvømmelser i
Danmark gennem specialiserede forecastingfirmaer, som det kendes fra Tyskland.
Udgifterne til genforsikring vil gøre ordningen dyrere end den eksisterende ordning, hvor
der er adgang til en statsgaranti, der ikke betales en løbende afgift for.
10.1.2.4 Refusion og kontrol
Selskabernes udgifter til skadesbehandling og erstatningsdækning refunderes af puljen.
Selskaberne indsender en opkrævning til puljen for skadesudgifter, hvorefter puljen
refunderer beløbet. Der foretages stikprøvekontrol af selskabernes sagsbehandling af
2009-udvalget lavede beregninger, som viste, at en genforsikring på op til 1 mia. kr. vil koste ca. 12-16 kr. pr. police.
Genforsikringsmarkedet er i dag formentlig mere fordelagtigt, end det var på daværende tidspunkt, men det ændrer ikke
ved, at brug af genforsikring alt andet lige vil indebære et yderligere omkostningselement i ordningerne.
170
170
210
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0211.png
puljens revisionsudvalg til sikring af, at der kun udbetales den dækning, som puljen er
forpligtet og har hjemmel til.
10.1.2.5 Sagsbehandling
Selskaberne
behandler
skaderne
som
almindelige
forsikringsskader.
Erstatningsopgørelse, herunder totalskade og skadesgrad, skal følge den eksisterende
vejledning for erstatningsopgørelse fra Forsikring & Pension. Skadelidte tager dermed,
som ved anden forsikring, selv beslutning om, hvilken dækning man ønsker, når man
vælger forsikringsselskab. Det enkelte selskab kan ud over grunddækningen for egen
regning vælge at dække yderligere, fx terrasser, carporte, garager mv.
Selskaberne benytter egne sagssystemer og skal kunne dokumentere, at udbetalinger er
sket i overensstemmelse med reglerne, og at dette sker under revisionskontrol, som det
fx er tilfældet i Norge. De almindelige forvaltningsretlige regler gælder ikke, men der kan
som i andre forsikringssager klages til Forsikringsankenævnet. Samtidigt minimeres de
administrative udgifter.
10.1.2.6 Dækningsomfang
Puljen vil alene dække skader, som skyldes stormflod og oversvømmelse fra vandløb og
søer. Der skal endvidere gælde ens regler for sagsbehandling af stormflods- og
oversvømmelsesskader. Med hensyn til dækningsomfanget i øvrigt vil dette skulle være
af samme omfang, som det af udvalget anbefalede.
selskab.
10.1.2.7 Administration
Puljen vil blive administreret af Stormrådet, og vil primært bestå i:
•
•
•
•
Registrering af indberetning af afgifter fra selskaberne.
Udligning/refusion af selskabernes udgifter til erstatningsudbetaling (herunder via
opkrævning af erstatning fra genforsikringen).
Forhandling/køb af genforsikring (via mægler).
Aftale med revisorer og revisionsudvalg om kontrol med erstatningsudbetalingerne.
Herudover udfører genforsikringsselskaberne på normal vis revision/tilsyn med
selskabernes erstatningsudbetalinger, hvis genforsikringen er aktiveret ved en
konkret hændelse.
•
Puljens
bestyrelse
og/eller
revisionsudvalg
består
af
repræsentanter
for
forsikringsbranchen og det offentlige.
10.1.2.8 Udvalgets overvejelser
Udvalget ser følgende fordele og ulemper ved denne ordning:
Fordele:
•
•
•
Organisering
i
et
privat
forsikringsselskabs
regi,
som
er
velkendt
for
171
Da dækningen aftales via den
almindelige skadesforsikring, kan yderligere dækning aftales mellem forsikringstager og
forsikringstagerne.
En lettelse for de skadelidte, som kun skal henvende sig ét sted
Mulighed for at få større dækning for skader mod betaling af højere præmie.
171
Jf. kapitel 9
211
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0212.png
•
Ingen statslig eksponering (bortset fra medlemskab af puljebestyrelse og/eller
revisionsudvalg).
Ulemper:
•
•
•
Genforsikring på markedsvilkår vil kunne gøre ordningen dyrere end den
nuværende.
Der er et ekstra regelsæt set i relation til ren forsikringsdækning.
Flere aktører end ved ren forsikringsordning.
Ud fra en samlet vurdering finder udvalget, at der er en række fordele ved
puljeordningen, bl.a. at administrationen kunne blive mere smidig og efter velkendte
kriterier, som kendes fra almindelig skadesforsikring. Da udvalget imidlertid er bekendt
med, at forsikringsbranchen ikke kan tilslutte sig en puljemodel, anbefaler udvalget den
ikke. Dertil kommer, at en puljemodel pga. genforsikringsbehovet muligvis vil være
dyrere end den nuværende ordning.
10.1.3
Eksisterende model med justeringer
Den eksisterende model med justeringer tager udgangspunkt i den nuværende
organisering, hvor sagsbehandlingen af anmeldelser sker i forsikringsselskaberne, og
hvor Stormrådet har det overordnede ansvar for ordningen, herunder som klageinstans
og tilsynsmyndighed for afgørelser truffet af forsikringsselskaberne.
Stormrådet betjenes af et sekretariat, hvis funktion varetages af en offentlig styrelse. Det
er denne model, der overordnet set har været grundstenen i stormflodsordningen siden
dens oprettelse.
Stormflods- og oversvømmelsesordningerne forbliver med denne model fortsat offentlige
ordninger, men de administreres i privat regi.
10.1.3.2 Finansiering
Stormflods- og oversvømmelsesordningerne vil blive finansieret ved en lovbestemt afgift
på alle brandforsikringspolicer, som det kendes i dag. Afgiften opkræves af
forsikringsselskaberne. Der etableres som noget nyt en opsparing (buffer) på fx 500 mio.
kr. til dækning af de skadesudgifter, der må forventes inden for en årrække.
Herudover opkræves et passende beløb til de løbende administrationsudgifter.
Det
anbefales,
at
Stormrådet
i
samarbejde
med
det
relevante
ministerium
172
(Erhvervsministeriet) løbende vurderer, hvor stor en opsparing, der er behov for.
Midlerne forvaltes som i dag af Stormrådet efter en revisoranbefalet investeringsstrategi,
således at midlerne altid er placeret optimalt efter en afvejning af optimalt afkast og
øjeblikkelig rådighed over midler til erstatningsudbetaling.
10.1.3.3 Refinansiering
Der gøres ikke brug af genforsikring i ordningerne, idet der er en bagvedliggende
statsgaranti oven på den buffer, der opbygges i ordningen. Det kan tænkes, at der
fremover skal betales for denne garantimulighed, fx 0,15‰ af garantien. Statsgarantien
sikrer i sidste ende, at der altid vil være midler til at dække de aktuelle
skadesomkostninger.
172
Jf. nærmere kapitel 11.
212
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
10.1.3.4 Sagsbehandling mv.
Al sagsbehandling i forbindelse med stormflods- og oversvømmelsessager, herunder
taksering, foregår i de skadelidtes forsikringsselskaber, medmindre disse ved aftale har
overladt sagsbehandlingen til et andet selskab.
Erstatningsberegning, herunder totalskade og skadesgrad, sker efter stormflodslovens
regler, og den af Stormrådet udarbejdede dækningsvejledning. Selskaberne benytter et
fælles sagsbehandlingssystem, ”Stormbasen”. De almindelige offentligretlige regler
gælder
for
sagsbehandlingen,
og
der
kan
klages
til
Stormrådet
over
forsikringsselskabernes sagsbehandling og afgørelser.
På baggrund af drøftelser med forsikringsbranchen og praksis i forsikringsselskaberne
ved oversvømmelsessager har branchen udtrykt velvilje over for en fremtidig
forsikringsdækning af skader, som både er forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og
søer og skybrud (kombinationsskade), hvis skaderne ikke kan opdeles.
De oversvømmelsesskader, der herefter kan være tilbage i oversvømmelsesordningen,
er dem, som alene er forårsaget af oversvømmelse fra vandløb og søer, eller i en
kombination med en skybrudsskade, hvor de to skader kan opdeles.
Det vil være forsikringsselskabets ansvar i den pågældende situation at bevise, at en
kombinationsskade kan opdeles. Det har formodningen imod sig, at skader, hvor vand
fra et vandløb eller en sø og et skybrud er løbet sammen, kan adskilles.
10.1.3.5 Kontrol mv.
Da modellen indebærer en afkobling mellem finansiering og erstatningsudbetalinger,
altså at erstatningspuljen ikke ejes af forsikringsselskaberne, som beslutter udbetaling af
erstatning,
fører
Stormrådet
som
i
dag
tilsyn
med
forsikringsselskabernes
sagsbehandling og afgørelser, herunder foretager stikprøvekontroller af, om selskaberne
forvalter regelsættet korrekt og hensigtsmæssigt. I det omfang, tilsynet finder fejl, påtales
disse eller medfører sanktioner efter nærmere fastlagte regler, fx ved påbud og
fratagelse af honorar for sagsbehandlingen, herunder takseringen.
Da der i den eksisterende ordning gennem det førte tilsyn især vedr. sagerne fra
stormfloden i 2013 er konstateret store fejl i erstatningsudbetalingerne, kan det overvejes
at indføre en mulighed for Stormrådet til i særlige tilfælde, at kræve en tilbagebetaling af
hele eller dele af det for meget udbetalte fra selskaberne. Denne mulighed eksisterer
bl.a. under den norske ordning. Forsikring & Pension er enig i, at fejl skal kunne have
konsekvenser, men at sanktionen ikke bør være højere end selskabernes grundbeløb for
at behandle sagerne.
En udvidet sanktionsmulighed bør efter udvalgets opfattelse kombineres med
fastholdelse og evt. udvidelse af uddannelsen af sagsbehandlere/taksatorer, som det
bl.a. sker i forbindelse med Stormrådets årlige erfaringsmøder og individuelle møder
med selskaberne. En yderligere uddannelsesmulighed kunne være målrettede halvårlige
kurser i stormflods- og oversvømmelsesordningen udbudt af Stormrådet eller dettes
samarbejdspartnere. Det kan også være hensigtsmæssigt i den sammenhæng at øge
brugen af eksperter i taksation i selskaberne.
213
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0214.png
10.1.3.6 Dækningsomfang
Dækningsomfanget vil være det, som følger af den seneste lovændring fra 2014 og det,
der følger af overvejelserne, som udvalget har gjort sig hertil.
173
Af hensyn til at sikre
ligebehandling af de skadelidte og en let administrerbar ordning udarbejder Stormrådet
en dækningsvejledning svarende til almindelige forsikringsbetingelser i forsikringsaftaler.
10.1.3.7 Administration
Stormrådet har, bortset fra sagsbehandlingen, ansvaret for administrationen, som
primært består i:
•
•
•
•
•
Modtagelse af afgifterne samt indberetninger heraf fra forsikringsselskaberne.
Udbetaling af erstatning efter selskabernes anvisning (kassefunktion).
Drift, vedligeholdelse og udvikling af fælles sagssystem (Stormbasen).
Aflæggelse af årligt regnskab og beretning for Stormrådets virksomhed.
Behandling
af
klagesager
og
tilsynsførelse
med
forsikringsselskabernes
sagsbehandling af stormflods- og oversvømmelsessager.
10.1.3.8 Udvalgets overvejelser
Udvalget ser følgende fordele og ulemper ved denne ordning:
Fordele:
•
•
En velkendt organisering, som med visse justeringer har fungeret siden 2010.
Mulighed for hurtig opskalering af bemandingen ved brug af forsikringsselskabernes
ressourceberedskabsplaner,
•
•
•
hvilket
medvirker
til
at
sikre
acceptable
sagsbehandlingstider uanset omfanget af hændelsernes omfang.
Stormrådet fungerer som en uafhængig klageinstans for afgørelser om erstatning
truffet af selskaberne.
Et lille statsligt bidrag i form af statsgaranti, som kun har været brugt i forbindelse
med stormfloden i 2013.
En solidarisk præmie, der kan holdes lav, da alle brandforsikringstagere betaler.
Ulemper:
•
•
Flere aktører kan gøre sagsbehandlingen tung og være forvirrende for de skadelidte.
Offentligretlige regler på et område, som varetages af private, kan opleves som
besværlig og medvirke til træghed, herunder frustration over den manglende
mulighed for at afholde omkostninger uden dokumentation/konstatering af omfattet
skadesbegivenhed.
•
•
Den solidariske præmie tager ikke højde for den reelle risiko.
Der kan ikke aftales yderligere dækning.
Udvalgets overvejelser og anbefalinger
10.1.4
Ud fra en samlet vurdering anbefaler udvalget at fastholde den eksisterende model med
de ændringer, som er anført i denne rapport.
Udvalget
har
noteret
sig
forsikringsbranchens
velvilje
til
at
overtage
de
oversvømmelsesskader, som både er forårsaget af skybrud og oversvømmelse fra
vandløb og søer, hvis skaderne ikke kan opdeles. Udvalget skal derfor henstille til, at
173
Jf. kapitel 9.1.
214
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0215.png
den
fremtidige
oversvømmelsesordning
omfatter
de
tilfælde,
hvor
oversvømmelsesskader fra vandløb og søer rammer isoleret eller kan opdeles fra en evt.
forsikringsdækket skybrudsskade. Det vil være forsikringsselskabets ansvar i den
pågældende situation at bevise, at en kombinationsskade kan opdeles.
Den eksisterende model med de foreslåede justeringer er efter udvalgets opfattelse den
organiseringsform, der på bedste vis på nuværende tidspunkt opfylder formålene med
stormflods- og oversvømmelsesordningerne. Det skal også ses i lyset af, at de
forbedringer, der allerede er gennemført vil betyde, at sagsbehandlingen mv. vil opleves
væsentlig bedre ved kommende hændelser. Udvalget finder derfor, at dette er den mest
balancerede model.
Udvalget forudsætter, at Stormrådet iværksætter de i denne rapport foreslåede og
løbende forbedringer i stormflods- og oversvømmelsesordningerne samt de nødvendige
justeringer i den administrative organisering, der skal til for at skabe effektive
arbejdsgange og sagsbehandling til gavn for de skadelidte. Her tænkes bl.a. på
optimering af kommunikationen til skadelidte, fx gennem justering af information via
hjemmesider og direkte til berørte. Desuden skal Stormbasen løbende ajourføres,
ligesom
anmeldelsesproceduren
skal
forenkles,
således
at
skadelidtes
første
anmeldelse til forsikringsselskabet tæller som rettidig anmeldelse af en skade efter
ordningerne, hvis den afvises som forsikringsskade. Endvidere skal samarbejdet med
forsikringsselskabernes taksatorer styrkes med henblik på sikring af et tilstrækkeligt
fagligt niveau i taksering og sagsbehandling. Dette kan fx ske ved målrettet undervisning
og erfaringsudveksling. Desuden anbefales en effektivisering af tilsynet, fx gennem et
forbedret reaktionsregime.
Udvalgets anbefalinger vil føre til en ændret opgave- og ansvarsfordeling, hvor
stormflods- og oversvømmelsessager får næsten ens karakteristika. I tabellen nedenfor
ses, hvilken opgave- og ansvarsfordeling der påtænkes.
Tabel 10.1 Opgave- og ansvarsfordeling ved stormflod og
oversvømmelse
Ansvar
Anmeldelse
Erklæring af
katastrofe
Taksation
Fastsætte
erstatning
Anvisning af
udbetaling
Faktisk
udbetaling
Afslutning
Genoptagelse
Stormflod
Skadelidte via Stormbasen.
Stormrådet efter udtalelse fra
Kystdirektoratet og DMI
Forsikringsselskaberne
Forsikringsselskaberne
Forsikringsselskaberne via
Stormbasen
Stormrådet via Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Forsikringsselskaberne, når
erstatningen er udbetalt eller
sagen afvises
Stormrådet, hvis det relaterer sig
til erklæring af stormflod
Oversvømmelse
Skadelidte via Stormbasen
Stormrådet efter udtalelse fra
Miljøstyrelsen, evt. med
assistance fra taksator
Forsikringsselskaberne
Forsikringsselskaberne
Forsikringsselskaberne via
Stormbasen
Stormrådet via Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Forsikringsselskaberne, når
erstatningen er udbetalt eller
sagen afvises
Stormrådet, hvis det relaterer sig
til erklæring af oversvømmelsen
215
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0216.png
Forsikringsselskabet, hvis det
relaterer sig til taksation og
sagsbehandling
Stormrådet for så vidt angår
erstatningsfastsættelse og
sagsbehandling. Ingen
administrativ rekurs vedrørende
katastrofeerklæring.
Stormrådet med sagsbehandling
og erstatningsfastsættelse
Forsikringsselskabet, hvis det
relaterer sig til taksation og
sagsbehandling
Stormrådet for så vidt angår
erstatningsfastsættelse og
sagsbehandling. Ingen
administrativ rekurs vedrørende
katastrofeerklæring.
Stormrådet med sagsbehandling
og erstatningsfastsættelse
Klageinstans
Tilsyn
10.2 STORMFALD
Udvalget har vurderet 3 modeller for en fremtidig stormfaldsordning:
1.
2.
3.
En ordning med uændret organisering.
En ordning med ændret organisering.
En privat forsikringsordning.
174
Fælles for modellerne er, at kriterierne for erklæring af stormfald og ordningens
dækningsomfang justeres.
10.2.1
Ordning med uændret organisering
Ud fra de anbefalinger, som Stormrådet og evalueringen i 2012 har givet, kan et
scenarie for en ny ordning være, at den fastholdes som en statslig tilskudsordning med
mindre justeringer ift. omfanget af tilskudsdækning samt administrative justeringer.
10.2.1.2 Finansiering
Ordningen vil som hidtil blive finansieret ved en afgift på alle brandforsikringspolicer, som
opkræves af forsikringsselskaberne og administreres af Stormrådet.
10.2.1.3 Sagsbehandling
Ordningen skal fortsat aktiveres efter erklæring af stormfald, og sagsbehandlingen
påbegyndes, når Stormrådet har godkendt en vejledning hertil. I lighed med hvad der
allerede er tilfældet for stormflods- og oversvømmelsesordningerne, er det sigtet, at der
udarbejdes en vejledning for ordningen, således at krav til plantetal mv. er fastsat på
forhånd. Regelsættet opdateres løbende af Stormrådet, fx hvert 3. år.
Det vil muliggøre en hurtig aktivering af ordningen samtidig med, at det vil sikre klarhed
over, hvad der kan forventes af ordningen inden en hændelse indtræffer. Stormrådet vil
dog skulle godkende primære tilskudssatser efter hvert stormfald, da den optimale
sammensætning heraf kan variere, afhængig af stormfaldets geografiske udbredelse.
Det vil fortsat være Stormrådet, der træffer afgørelser om tilskud mv. på baggrund af
forudgående sagsbehandling i Miljøstyrelsen. Administrationsaftalen mellem Stormrådet
og Miljøstyrelsen om denne opgavevaretagelse skal forhandles med passende
mellemrum for at sikre, at der er overensstemmelse mellem formål, opgavevaretagelse
mv.
174
Jf. kapitel 9.2.
216
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0217.png
Det overordnede ansvar for at sikre, at der er tegnet en basisforsikring (hvis denne
opretholdes) samt oplysninger om de forsikrede arealers fysiske beliggenhed påhviler
fortsat Stormrådet, mens Miljøstyrelsen er ansvarlig for i de konkrete sager at sikre
grundlaget for den videre sagsbehandling. Sagsgangene justeres, så fx T1-
anmeldelsen
175
fremover sendes direkte fra forsikringsselskaberne til Miljøstyrelsen.
10.2.1.4 Dækkede skader
Ligesom i dag er skovejere ikke forpligtede til at tegne en basisforsikring, men det vil
fortsat være en betingelse for tilskud, at en sådan er tegnet. Dækningsomfanget justeres
med udvalgets anbefalinger.
176
10.2.1.5 Udvalgets overvejelser
Udvalget ser følgende fordele og ulemper ved modellen:
Fordele:
•
•
•
Der er tale om en velkendt organisering
Det er hensigtsmæssigt, at Stormrådet fortsat er det overordnede, koordinerende
organ mellem forsikringsdelen og tilskudsdelen.
Modellen åbner mulighed for effektivisering af procedurer med anmeldelse af skade,
efterfølgende ansøgning mv.
Ulemper:
•
•
Hvis den hidtidige ordning fortsættes uden effektivisering er der tale om en
administrativ tung organisering.
Tilskudsadministration ligger almindeligvis i en offentlig styrelse og kunne evt.
administrationsmæssigt sammentænkes med andre tilskudsordninger til samme
erhverv.
10.2.2
Ordning med ændret organisering
bliver
mindre
kompliceret.
Da
ordningen
endvidere
er
en
En ændret organisering af stormfaldsordningen kunne tilpasses og effektiviseres, så
forretningsgangen
tilskudsordning, kunne den med de nødvendige tilpasninger indgå på linje med andre
tilskudsordninger i Miljøstyrelsens administration. Dermed kunne der opnås yderligere
synergieffekt i tilskudsadministrationen over for skovbrugserhvervet.
10.2.2.2 Finansiering
Finansiering sker som i dag ved opkrævning af en afgift på alle brandforsikringspolicer.
Midlerne opkræves af Stormrådet, men videreformidles til en pulje i Miljøstyrelsen.
Revisor skal erklære sig om korrekt opkrævning og videreformidling. Miljøstyrelsens
revision skal erklære sig om brugen af midlerne, herunder tilskudsadministrationen. Der
udarbejdes som i dag en administrationsaftale mellem Stormrådet og Miljøstyrelsen.
10.2.2.3 Sagsbehandling
Stormrådet involveres ikke i sagsbehandlingen, men træffer alene beslutning om, at der
har været stormfald, og hvor det har været. Dette er nødvendigt for at imødekomme
175
176
Anmeldelsen om det skete stormfald.
Jf. kapitel 9.2.
217
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0218.png
EU’s krav til friholdelse fra statsstøttereglerne samt evt. medfinansiering under
landdistriktsprogrammet.
Miljøstyrelsen træffer afgørelser og varetager al sagsbehandling ift. tilskud og evt.
tilbagebetalinger. Miljøstyrelsen udsteder endvidere de nærmere regler vedr. ordningen.
Kontrol med basisforsikring mv. forudsættes gennemført som i model 1.
10.2.2.4 Dækkede skader
Der ydes tilskud til gentilplantning efter stormfald og skader dækkes som nævnt under
afsnit 10.2.1.3.
10.2.2.5 Udvalgets overvejelser
Udvalget ser følgende fordele og ulemper forbundet med denne model:
Fordele:
•
•
•
Der kan blive tale om en væsentlig administrativ forsimpling, idet hele
sagsbehandlingen foretages ét sted.
Skovejerne skal kun orientere sig i retning af én offentlig instans.
Stormrådet vil ikke skulle træffe afgørelser om tilskud, tilbagebetalinger mv.
Ulemper:
•
Beslutningskompetence og procedure ift. Miljøstyrelsens økonomiske råderum, fx
etablering af nye digitale ansøgningsrunder mv., er uden kontrol og umiddelbart
input fra Stormrådet.
•
Der vil mangle en samlet koordinerende rolle ift. Miljøstyrelsen og de private
basisforsikringer, der p.t. er nødvendig for fyldestgørende administration af loven.
10.2.3
Privat forsikringsordning
Med den nuværende ordning er skadelidte skovejere alene sikret en sumerstatning af en
relativt lille størrelse via basisforsikringen og kan via tilskudsordningen få dækket
forskellen mellem at gentilplante med robust skov frem for ikke-robust skov. Der kunne
derfor tænkes indført en privat forsikringsordning på linje med den, som Codan tilbød
inden stormfaldet i 2005 og i lighed med, hvad der kendes fra en række andre lande.
Indførelse af en privat forsikringsordning kunne tænkes gjort på 2 måder.
Den ene måde er, at ordningen organiseres som en hovedsagelig markedsbaseret
forsikringsordning,
hvor
tilskudsdelen
i
stormfaldsordningen
ophæves.
Dermed
forsvinder også muligheden for evt. at gøre brug af EU’s landdistriktsmidler til etablering
af robust skov. Hensynet til etablering af robust skov varetages via betingelserne for
udbetaling af erstatningen, hvor der stilles krav om, at der skal gentilplantes med arter og
strukturer, så der sikres robust skov efter erklæret stormfald. Stormfaldspuljen anvendes
til at gøre reassurancen billigere ved at dække omkostninger op til et vist niveau, efter
forsikringsselskaberne har dækket de første omkostninger.
178
177
Den anden måde er at bevare tilskudsdelen af ordningen, som den er i dag, i regi af
Miljøstyrelsen, men erstatte basisforsikringen med en egentlig tabsforsikring. Hensynet
til at sikre gentilplantning med robust skov varetages dermed, som det kendes i dag, og
177
178
Jf. kapitel 6.
Dette kendes fra terrorforsikringsordningen, jf. kapitel 7.
218
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0219.png
der vil fortsat være adgang til at anvende evt. ledige landdistriktsmidler til etablering af
robust skov.
For skovejer vil det formentlig betyde en højere præmiebetaling pr. ha. Til gengæld vil
skovejer også få en højere udbetaling i tilfælde af skade. Det vil være et krav for at få
adgang til at søge om tilskud, at der er tegnet en tabsforsikring.
10.2.3.2 Finansiering
Med
en
forsikringsmodel
med
gøres
erstatning
refinansieres
stormfald
for
til
en
almindelig,
og
selskabernes
forsikringsbar
driftstab
mv.
almindelige
skadesbegivenhed
både
gennem
skader
Erstatningsudbetalinger
reassuranceaftaler, hvor stormfaldspuljen i den ene variant dækker et vist beløb.
Ordningen finansieres fortsat ved en afgift på alle brandforsikringspolicer, som opkræves
af forsikringsselskaberne og administreres af Stormrådet. Disse midler anvendes til at
gøre reassurancen billigere, hhv. finansiere tilskuddene.
10.2.3.3 Sagsbehandling
Stormrådet skal i udgangspunktet fortsat erklære stormfald og afgrænse det geografisk.
Forsikringsselskaberne tilbyder forsikringen og varetager i den ene variant hele
administrationen heraf, bl.a. sikre at skoven lever op til fastsatte forsikringsbetingelser
om robust skov. Hvis tilskudsdelen af ordningen bevares, vil den administrative
organisering mellem Stormrådet og Miljøstyrelsen fortsat gælde.
10.2.3.4 Dækkede skader
Stormfald gøres til en almindelig, forsikringsbar skadesbegivenhed med erstatning for
både skader og driftstab mv. I tilfælde af erstatningsudbetaling vil forsikringsdækningen
kunne indeholde krav om gentilplantning med særlige træarter mv. med henblik på
sikring af robust skov.
Øvrige forhold, som vil gøre sig gældende i en sådan ordning er:
•
•
•
•
Præmien til forsikringsselskaberne gradueres efter arealfordeling til løv og nål og
der tages ikke hensyn til alder eller bonitet.
Evt. kan der parallelt indbetales til en pulje, der kan håndtere de mindre stormfald.
Der vil være en selvrisiko som ved enhver anden forsikring.
Erstatningsbeløbet fra forsikringsselskaberne sker efter standardtal afhængig af løv
og nål, aktuel bonitet mv. Der tages derved ikke højde for dokumenteret/reelt tab og
omkostninger.
10.2.3.5 Udvalgets overvejelser
Udvalget ser følgende fordele og ulemper ved denne model:
Fordele:
•
•
Etablering af en privat tabsforsikring, hvor private aktører forhandler præmie og
dækning kan være samfundsmæssigt positivt.
179
Flere vil kunne blive omfattet af en forsikring, samtidig med at der sikres etablering
af robust skov.
Bl.a. derfor ønskede man at afdække mulighederne for tillægsforsikringer til basisforsikringen ifm. stormfaldsordningens
tilblivelse.
179
219
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0220.png
Ulemper:
•
Afhængigt af prisen på forsikringen kan denne forsikring blive prohibitivt dyr for
mange skovejere, og samfundet vil derfor ikke opnå robust skov efter stormfald på
disse arealer.
•
•
Landdistriktsmidler kan ikke bringes i anvendelse ved den rent private ordning.
incitamentsstruktur i skovdriften.
10.2.4
Udvalgets overvejelser og anbefalinger
180
Afhængig af tabsforsikringens nærmere udformning er der risiko for en uheldig
Udvalget har på baggrund af ovenstående overvejet, hvordan den fremtidige
stormfaldsordning bedst kan organiseres og effektiviseres, herunder på baggrund af de
erfaringer der hidtil er gjort med ordningen. Udvalget tilslutter sig de observationer, der er
gjort af både Stormrådet og ved evaluering af stormfaldsordningen i 2012 og finder, at
ordningen på den ene side er en succes, men på den anden side trænger til et løft, også
på den administrative side.
Udvalget har noteret sig den interesse, der er både fra forsikringsbranchen og
skoverhvervet
i
at
få
undersøgt
mulighederne
for
at
etablere
en
egentlig
tabsforsikringsordning i lighed med den som blev oprettet efter 1999 stormene og var
gældende frem til 2005, og som i al væsentlighed kan erstatte kravet om basisforsikring
og muligvis også tilskudsadministrationen. Det har imidlertid ikke indenfor udvalgets
tidshorisont været muligt at få undersøgt mulighederne for at få udformet en sådan
forsikringsmodelmodel, da det kræver en række større analyser og afvejninger, herunder
i relation til EU-retten og sammenhængen med det formål om etablering om robust skov,
som fortsat skal være gældende.
På den baggrund anbefaler udvalget at fastholde den gældende organisering dog
således, at der sker en administrativ forenkling af behandlingen af stormfaldssager.
180
Dette ses dog ikke at være et problem i Sverige.
220
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0221.png
11 FREMTIDIG FINANSIERING OG
ROBUSTHED
11.1 FINANSIERING GENNEM PULJER
Stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne er finansieret gennem en
stormflodsafgift på alle skadesforsikringspolicer. Til puljerne betales efter loven ordinært
40 kr. i alt pr. police om året, hvoraf de 30 kr. går til stormflods- og
oversvømmelsespuljen (fælles) og de 10 kr. til stormfaldspuljen. De to puljer er adskilte
og kan ikke låne af hinanden.
Bag begge puljer ligger en statsgaranti, hvis puljernes egne midler ikke rækker til at
dække de omkostninger, der påhviler ordningerne. Statsgarantien udgør 200 mio. kr. til
hver pulje. Efter stormfloden i 2013 blev statsgarantien for stormflods- og
oversvømmelsespuljen ekstraordinært hævet til 400 mio. kr. – og udbetalt til puljen.
Dette betød samtidig, at afgiften midlertidigt blev hævet til 60 kr. pr. forsikringspolice,
hvoraf de 50 kr. tilfalder stormflods- og oversvømmelsespuljen, mens stormfaldspuljen
fortsat modtager 10 kr. pr. police.
Den midlertidige forhøjelse af afgiften ophører med udgangen af 2019, hvor
statsgarantien forventes tilbagebetalt og afgiftsniveauet igen sænkes til 40 kr. pr. police.
Udvalget har med udgangspunkt i kommissoriet for udvalgsarbejdet i det følgende for
hver enkelt af puljerne drøftet, om der fortsat er økonomisk robusthed i ordningerne.
11.2 STORMFLODS- OG OVERSVØMMELSESORDNINGERNE
For stormflods- og oversvømmelsesordningernes har der i kommissoriet særligt været
fokus på, at udvalget forholdt sig til:
A.
B.
C.
Samlet finansiering ift. udviklingen i dækningsomfang.
Fastholdelse af incitament til skadesforebyggende adfærd fra den enkelte husstand
og erhvervsejendom.
Differentiering af afgift og/eller selvrisiko ud fra geografisk og værdimæssig risiko.
I det følgende gennemgås først punkt A vedr. beregninger af ordningernes samlede
robusthed. Dernæst vil punkterne B og C indgå som elementer i en gennemgang af
mulige ændringer til erstatningsudgifter, samt mulige ændringer til afgiftsindtægter.
11.2.1
Parametre for ordningernes økonomi
Ordningens økonomiske resultat er sammensat af indtægter via en fast afgift på hver
skadesforsikring, overfor udgifter til skadeserstatning, sagsbehandling og generel
administration. Disse parametre er oplistet i nedenstående tabel:
Tabel 11.1 Generelle økonomiske parametre for ordningernes økonomi
Parameter
Årlig afgiftsindtægt
Værdi
129 mio. kr.
(215 mio. kr.)
Noter
4,3 mio. policer à 30 kr./stk.
I parentes: ved ekstraordinær afgift á
50kr./stk.
221
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0222.png
Årlige faste omkostninger
Gennemsnitlige
procesomkostninger pr
sag
20,6 mio. kr.
18.875kr.
500-846 sager
ved nuværende
vandspejl
725-1.296
ved hævet
vandspejl
125-148 tkr.
ved nuværende
vandspejl
125-149 tkr.
ved hævet
vandspejl
Primært drift af målerstationer og
sekretariatsbetjening
Fast sagshonorar, samt variabelt
godtgørelse for taksation
Heraf 154 sager ved basis-hændelser.
Variationen er ved hhv. 5- og 10-årsfrekvens
af stress-hændelser samt ved et 30 cm
højere vandspejl (se nedenfor)
Heraf gennemsnitligt 101 tkr. ved
basishændelser.
Variationen er ved hhv. 5- og 10årsfrekvens
af stress-hændelser samt ved et 30 cm
højere vandspejl (se nedenfor)
Gennemsnitlige antal
årlige skader
Gennemsnitlig erstatning
pr. sag
Basis- og stresshændelser
Ved basishændelser forstås de almindelige stormflods- og oversvømmelseshændelser,
som forventes at indtræde med en årlig frekvens. Udgifterne til disse hændelser er
forventelige,
2013
var
løbende
udgifter.
ved
Ved
stresshændelser
mange
forstås
181
stormflods-
med
og
oversvømmelseshændelser af særlig ødelæggende karakter.
karakteriseret
ekstraordinært
Stormfloderne i 2006 og
skader
højere
gennemsnitsomkostninger og kategoriseres derfor som stresshændelser.
Den nuværende årlige afgift på 50 kr. pr. police består af et fast niveau på 30 kr. samt en
midlertidig forhøjelse på 20 kr. som følge af et træk på den statsgaranti, der stilles til
rådighed. Den midlertidige forhøjelse falder bort, når den nuværende gæld til staten på
400 mio. kr. er tilbagebetalt.
Udover ovenstående generelle parametre er der til de efterfølgende beregninger indtaget
følgende betragtninger.
Tabel 11.2 Vurderede parametre for ordningernes økonomi
Parameter
Nødvendig kapital i
ordningen
Antal år til opbygning af
nødvendig kapital
Frekvens for stress-
hændelser
Værdi
500 mio.kr.
10 år
5-10 år
Noter
Det kapitalberedskab ordningen bør opbygge for at
nedsætte for hyppige/store træk på statsgarantien
Inkl. tilbagebetaling af nuværende gæld til staten (se
nedenfor)
Hvor ofte der indtræder særligt ødelæggende
stormfloder
Udvalget anser stormflods- og oversvømmelsesordningerne for økonomisk robuste, når
ordningerne er økonomisk selvbærende i et sådant omfang, at det kun er i forbindelse
med stresshændelser, at det bliver nødvendigt at gøre brug af statsgarantien, der ligger
bag ordningerne. Statsgarantien forudsættes fortsat at ligge bag. Det vurderes ikke
fornuftigt at dimensionere ordningerne til at kunne håndtere enhver stresshændelse
uden brug af statsgarantien.
Karakteristisk for stresshændelser er, at de udsætter ordningens økonomiske robusthed og likviditet for et særligt stress.
En stresshændelse vil typisk være en vejrmæssig ekstremhændelse, men ikke alle ekstremhændelser vil nødvendigvis
udsættes ordningen for en økonomisk stresssituation.
181
222
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0223.png
Alternativet til en model, hvor ordningerne er økonomiske robuste, er en model, hvor
forventningen er, at ordningerne kontinuerligt trækker på statsgarantien. Dette er
principielt muligt, men denne intention bør i så fald kommunikeres tydeligt omverdenen.
Udgifterne til stormfloden i 2013 lå på 900 mio. kr. og har betydet et træk på ordningens
statsgaranti på 400 mio. kr.
182
Den foreslåede nødvendige kapital på 500 mio. kr. er
vurderet ud fra det samlede omfang af udgifter til stresshændelser, samt det
tidsmæssige afløb af disse. En egenkapital i ordningen på 500 mio. kr. vil forventeligt
sætte ordningen i stand til at mindske behovet for at skulle trække på statsgarantien ved
stresshændelser op til det omfang, der er kendt fra stormfloderne i 2006 og 2013.
Hæves niveauet for nødvendig kapital, vil det enten kræve en højere afgift, en længere
etableringstid, eller et lavere erstatningsniveau.
Hastigheden, hvormed den nødvendige kapital opbygges, har betydning for ordningens
robusthed. Jo kortere etableringstid der ønskes, jo højere afgift vil være påkrævet. En
kortere etableringstid vil dog skabe større sikkerhed om ordningens evne til at modstå
mulige stresshændelser. Det er udvalgets vurdering, at en etableringstid på 10 år er et
acceptabelt kompromis mellem afgiftsstørrelse og usikkerhed i stresshændelsernes
forventede frekvens.
Frekvensen af stresshændelser mv.
Frekvensen for stresshændelser har stor betydning for vurderingen af ordningens
robusthed, men er samtidig en ubekendt, som det ikke er muligt at komme med en
statistisk præcisering af. Det er udvalgets forventning, at den gennemsnitlige frekvens vil
ligge mellem 5-10 år. Vurderingen bunder i de to stresshændelser, der har været
indenfor ordningens historie, stormfloderne i 2006 og 2013. Hændelserne ligger med 7
års mellemrum, og er de eneste to stresshændelser i en 20-års periode.
Udvalget har således taget udgangspunkt i de historiske data til at vurdere både
frekvens og omkostninger ved stresshændelser. Afhængig af forventninger til
klimascenarier mv. er denne forventning mere eller mindre konservativ. Hændelsernes
erstatningsomkostning vil dog altid være afhængig af, hvilke kyststrækninger der
rammes. Der kan derfor forekomme mindre hændelser, der er forholdsmæssigt dyrere,
hvis det er et særligt dyrt kystområde, der rammes, fx kystnære storbyer.
Dette vil især være gældende, hvis de kystnære storbyer rammes af en stormflod. Da
der kun er sparsomme data for, hvad en stormflod i en af storbyerne vil koste, har
udvalget ikke foretaget beregninger for, hvad stresshændelser her vil betyde, men
afgrænset beregningerne til de typer af hændelser, der kendes.
Der er som nævnt en vis usikkerhed om, hvornår en stresshændelse kan forventes.
Usikkerhedselementet er primært relevant ift. håndteringen af en evt. likviditetsmæssig
udfordring, hvis ordningen ikke har nået at opbygge den nødvendige kapital efter en
hændelse, før den næste indtræder. Denne rent likviditetsmæssige udfordring kan dog
imødegås ved, at staten fortsat accepterer at stille en passende statsgaranti til rådighed.
Den generelle stigning i havspejlet har også betydning for antal og omfang af skader
efter en stormflod. Udvalget har vurderet to scenarier, et med det nuværende
182
ved udvalgets nedsættelse
.
Stormrådet har fra 2015 påbegyndt tilbagebetaling af dette lån. Beregningerne i dette kapitel tager dog udgangspunkt i situationen
223
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0224.png
havspejlsniveau og et med et 30 cm hævet havspejl. Begge disse scenarier indgår i
graferne i efterfølgende afsnit.
11.2.2
Beregninger af robusthed
Nedenstående tabel viser de samlede gennemsnitlige omkostninger for ordningen
afhængig af frekvens og havspejl for stresshændelser. Udgiftsniveauet er uafhængigt af
ordningens afgiftsmæssige finansiering.
Tabel 11.3 Gennemsnitlige omkostninger fordelt på hændelsestype
Hændelsesniveau
Basis hændelser
GNS. antal
skader pr
år
GNS.
erstatning
pr sag
GNS. proces-
udgifter pr.
sag
Faste årlige
omkostninger
GNS. årlige
udgifter for
ordningen
154
101.071
18.875
20.598.452
39.105.105
10-års frekvens af stress-hændelser
Ved nuværende
havspejl
Ved 30 cm højere
havspejl
Ved nuværende
havspejl
Ved 30 cm højere
havspejl
500
725
124.777
125.416
18.875
18.875
20.598.452
20.598.452
92.430.484
125.204.194
5-års frekvens af stresshændelser
846
1.296
148.483
149.762
18.875
18.875
20.598.452
20.598.452
162.148.696
239.089.854
Note: Bemærk her at de gennemsnitlige årlige udgifter er beregnet inklusiv decimaler for udgifter
og skadesantal.
Udvalget har beregnet forholdene omkring ordningernes samlede robusthed ud fra de
parametre, der er opstillet i forrige afsnit. De nedenstående grafer viser forholdet mellem
hhv. afgiftssats (Figur 11.1) og etableringstid af den nødvendige kapital (Figur 11.2 og
Figur 11.3), overfor procentvis ændring af gennemsnitlig erstatning. Den procentvise
ændring af gennemsnitlig erstatning er valgt som resultat, da dette giver et billede af, i
hvilket omfang der enten er mulighed for at hæve erstatningsniveauet, eller om det er
nødvendigt at nedsætte erstatningsniveauet.
Graferne tager højde for variation som følge af forskellige frekvenser for stress-
hændelser, samt som følge af forskelligt niveau for havspejlet ved stresshændelser.
På baggrund af beregningerne og grafernes resultater kan det samlet konkluderes:
1.
2.
Ordningens robusthed er i høj grad afhængig af frekvensen for stresshændelser,
samt for havspejlsniveauet ved stresshændelser.
Hvis den nuværende gennemsnitserstatning skal fastholdes, kan den nødvendige
afgift opgøres ud fra nedenstående tabel (tabel 11.4), afhængig af forventningerne
til frekvens og havspejl ved stresshændelser.
3.
Jo lavere afgiftssatsen er, jo mindre betydning har etableringstiden for, hvilken
ændring af gennemsnitserstatningen der er nødvendig eller mulig.
224
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0225.png
Tabel 11.4 Afgift afhængig af hændelsestype
Frekvens
5-års
10-års
5-års
10-års
Havspejl
Nuværende
Nuværende
Hævet 30 cm
Hævet 30 cm
Afgift i kr.
60,00
45,00
75,00
50,00
Ovenstående konklusioner er grafisk uddybet nedenfor.
11.2.2.2 Betydningen af afgiftssats overfor gennemsnitlig erstatning
Nedenstående graf sammenligner ændringer i afgiftssats ift. ændringer i den
gennemsnitlige erstatning, der udbetales til skadelidte for at vurdere ordningens
robusthed. Grafen viser således, hvor meget den gennemsnitlige erstatning kan forhøjes
(positiv procentsats) eller reduceres (negativ procentsats) for at ordningen kan opbygge
en kapital på 500 mio. kr. samt tilbagebetale den nuværende gæld til staten indenfor en
tidshorisont på 10 år.
Vandret vises afgiftssats fra 20-120 kr., lodret vises ændring i den gennemsnitlige
erstatning til skadelidte. Grafens lyse linjer viser 10-årsfrekvens for stresshændelser,
mens de mørke linjer viser 5-årsfrekvens. Ydermere viser de grønne linjer scenariet med
nuværende havspejl ved stresshændelser, mens de blå linjer viser scenariet med 30 cm
højere havspejl. Generelt gælder, at højere afgift giver mulighed for højere
gennemsnitserstatning, hvorimod lavere afgift kan betyde, at ordningen skal reducere i
den gennemsnitlige erstatning.
Figur 11.1 Afgiftssats og betydning for gennemsnitserstatning
Ændring af GNS-skadei %
100%
50%
0%
-50%
-100%
Afigft pr police/år
5 års frekvens
5 års frekvens v +30 vand
10-års frekvens
10-års frekvens v +30 vand
Spændet mellem frekvensen på 5-10 år er relativt stort for begge scenarier, hvilket er
udtryk for ordningens naturlige usikkerhed. Grafen viser, at ved det nuværende ordinære
225
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0226.png
afgiftsniveau på 30 kr. skal den gennemsnitlige erstatning reduceres med 85-100% for,
at ordningen kan opbygge den fornødne kapital i løbet af 10 år.
Det forbedres dog ved en afgift på 40 kr. hvor reduktionen kan være på 15-65% ved
scenariet med nuværende havspejl, eller 50-80% ved scenariet med forhøjet havspejl.
Ved en afgift på 50 kr. vil det ved nuværende havspejl og med en forventet 10-
årsfrekvens af stresshændelser være muligt at hæve den gennemsnitlige erstatning,
mens en reduktion fortsat er nødvendig, hvis stresshændelserne indtræder hvert 5. år,
eller ved scenariet med hævet havspejl.
183
Som det kan aflæses af grafen, er spændet mellem 5- og 10-årsfrekvensen tiltagende for
begge scenarier og usikkerheden således stigende for at beregne en præcis balance
mellem ændringer til erstatningsudgift og afgiftsindtægter. Balancen er ligeledes
betydeligt påvirket af scenarierne for havspejl, hvor de 30 cm hævet havspejl ved
stresshændelser giver en markant forøget erstatningsomkostning.
Udvalget
konkluderer
derfor,
at
ordningens
robusthed
er
afhængig
af
stresshændelsernes frekvens og karakter. Frekvensen er ikke mulig at estimere mere
præcist end de angive 5-10 år.
11.2.2.3 Betydningen af etableringstid overfor gennemsnitlig erstatning
Nedenstående to figurer har samme lodrette akse som figur 11.1 (reduktion i
gennemsnitlig erstatning). Grafernes farvekode er også ens (hhv. for frekvens af
stresshændelser og scenarier for havspejl). Den vandrette akse er ændret til at vise det
antal år, der skal gå, før ordningen har etableret den nødvendige kapital. I figur 11.2 er
afgiftssatsen lagt på 50 kr. og i figur 11.3 på 30 kr. Begge grafer er som den forrige
inklusive tilbagebetaling af ordningens nuværende gæld til staten.
Figur 11.2 Etableringstid ved afgiftssats på 50 kr.
Ændring af GNS-skade i %
100%
50%
0%
4,0
-50%
-100%
6,0
8,0
10,0 12,0 14,0 16,0 18,0 20,0 22,0 24,0
Antal år til etablering af kapital
5 års frekvens
5 års frekvens v +30 vand
10-års frekvens
10-års frekvens v +30 vand
Grafen for etableringstid ved afgiftssats på 50 kr. viser fortsat et stor spænd mellem 5-
og
10-årsfrekvensen.
For
5-årsfrekvensen
ved
nuværende
vandstand
skal
etableringstiden sættes ved 16-18 år, for at ordningen kan være robust uden reduktion i
gennemsnitlig erstatning. For 5-årsfrekvensen ved hævet havspejl vil ordningen ikke
kunne opbygge nødvendig kapital uden reduktion i den gennemsnitlige erstatning.
Ved en frekvens på hvert 20. år vil det være muligt at fastlægge afgiften på 35-40 kr. Denne frekvens vurderes dog for
optimistisk til at indgå i yderligere beregninger.
183
226
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0227.png
Grafen for etableringstid ved afgiftssats på 30 kr. viser, at ordningen hverken ved 5- eller
10-årsfrekvens for stresshændelser kan opbygge nødvendig kapital indenfor lovens
forventede levetid uden reduktion i erstatningsgennemsnittet. Ved en 10-årsfrekvens
under nuværende vandstand kan den nødvendige kapital akkurat etableres på 25 år,
mens
alle
øvrige
frekvenser
184
og
scenarier
kræver
betydelig
reduktion
i
gennemsnitserstatningen.
Sammenholdt viser de to grafer, at en etableringstid på under 10 år er svær at opnå og
reelt set kun kan opnås, hvis afgiften holdes over 30 kr. Der er dog store udsving ved
forskellig frekvens og havspejlsniveau for stresshændelserne. Samtidig ses det af
grafernes hældning, at ved en afgiftssats på 50 kr. har etableringstiden større betydning
for, hvilken ændring af gennemsnitserstatningen der er nødvendig eller mulig. Ved
afgiftssatsen på 30 kr. giver en øget etableringstid i mindre grad bedre forhold for
gennemsnitserstatningen.
Figur 11.3 Etableringstid ved afgiftssats på 30 kr.
Ændring af GNS-skade i %
100%
50%
0%
4,0
-50%
-100%
6,0
8,0
10,0 12,0 14,0 16,0 18,0 20,0 22,0 24,0
Antal år til etablering af kapital
5 års frekvens
5 års frekvens v +30 vand
10-års frekvens
10-års frekvens v +30 vand
11.2.3
Muligheder for reduktion af erstatningsudgifter via selvrisiko
Ordningernes samlede udgifter til erstatning er baseret på det dækkede skadesantal
samt de gennemsnitlige udgifter til erstatning. En reduktion i antallet af skader har
nogenlunde samme procentmæssige betydning som en reduktion i gennemsnitlig
erstatning. Skadesantallet og skadesstørrelsen har så at sige lige stor økonomisk
betydning for ordningen.
Inden for ordningens rammer kan skadesantallet reelt set kun reduceres ved at ændre
på hændelseskriteriet på 20 år for en erstatningsgivende hændelse.
185
Udgifterne til erstatning påvirkes dels af det dækningsomfang, som fastsættes i
ordningen., dels af skadelidtes selvrisiko ved erstatningsudbetaling. Samlet set har
udvalgets anbefalinger af ændringer i dækningsomfang ikke væsentlig betydning for
ordningens robusthed, på nær fjernelsen af selvrisiko på skadesbegrænsning og
opmagasinering uden genhusning.
I de følgende selvrisikomodeller er der taget udgangspunkt i en ordning, hvor der ikke er
selvrisiko på skadesbegrænsning.
184
185
Ved en frekvens på 20 år vil etableringstiden være 6-7 år ved en afgift på 50 kr., og 14-18 år ved en afgift på 30 kr.
Jf. kapitel 9.1.1.
227
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0228.png
Procesmæssige udgifter til sagsbehandling og taksation er ikke behandlet i dette afsnit,
da disse afgøres i aftaler mellem Stormrådet og Forsikring & Pension. Målt i procent af
de samlede udgifter pr. sag, udgør procesomkostningerne gennemsnitligt 7% ved en
stresshændelse og 16% ved almindelige hændelser. Ændring af disse udgifter vil ikke
have væsentlig betydning for ordningernes robusthed.
11.2.3.2 Selvrisiko
Ud over reglerne for dækningsomfang er selvrisiko den væsentligste faktor for den
gennemsnitlige erstatningsudgift. Fx blev der ved stormfloden i 2013 fratrukket 6,7% af
skadernes samlede værdi
186
i selvrisiko.
Hvis det fremtidige afgiftsniveau fastsættes således, at den gennemsnitlige erstatning
skal reduceres med eksempelvis 10%, for at ordningerne balancerer økonomisk, kan det
gøres ved, at selvrisikoen sættes op med 9,3 procentpoint. Ift. den nuværende selvrisiko
vil dette være en forhøjelse af selvrisiko på omkring 40%.
11.2.3.3 Nuværende model for selvrisiko
Nuværende model for selvrisiko tager udgangspunkt i, hvilken type af ejendom der er
tale om (bygningens brugsmæssige formål), samt hvor mange tidligere skader, der har
været på ejendommen. Selvrisikoen er således differentieret efter bygningstype med
stigende procentvis selvrisiko ved gentagne skader.
skadesforebyggelse.
188
187
Den procentvis stigende
selvrisiko (trappemodellen) er tiltænkt som et væsentligt element til incitamentsstyring for
Denne opdeling fremgår af nedenstående tabel.
Tabel 11.5 Nuværende model for selvrisiko
Min.-SR
Bygning
-helårs
-fritid
-erhverv
Løsøre (alt)
5.000
10.000
10.000
5.000
Intet loft
Som bygning
30.000
50.000
Max.-SR
%-SR
1.skade
5%
10%
10%
5%
2.skade
10%
15%
15%
5%
3.skade
15%
20%
20%
5%
Med den nuværende differentiering har helårsbeboelse den laveste selvrisiko, mens
fritids- og sommerhuse har selvrisiko på niveau med erhverv. Fritids- og sommerhuse
har dog et loft for selvrisiko, hvilket er betydningsfuldt i de større sager. Løsøre har
samme minimum- og procentsats på tværs af bygningstype, men har et loft som den
bygning, løsøret er placeret i. Det skal i den forbindelse bemærkes, at loftet over
selvrisiko gælder på tværs af bygnings- og løsøreskaden. Dette betyder, at skadelidte
ikke kan få større udgifter til selvrisiko end henholdsvis 30.000 og 50.000 kr., uagtet at
både bygnings- og løsøreskaden beregnet ud fra procentsatsen samlet rammer en
selvrisiko over dette niveau.
Teknisk forstået som skadernes ”nyværdi”. Der er heri medtaget erstatning til genhusning.
Trappemodellen gælder ikke for stormflodsskader efter en hændelse sjældnere end hvert 50. år. Dette er eksempelvis
en stor del af skaderne efter stormfloden i december 2013, samt alle skader ved de to stormfloder i 2015.
188
Stormrådet har oplyst, at i nuværende opsætning registreres der en dato ved anmærkningen i BBR-registeret. Denne
dato er lig den dato, hvor anmærkningen bliver foretaget. Samlet set virker det efter udvalgets opfattelse mere
hensigtsmæssigt at ændre dette til datoen for skadesbegivenheden. Dette bør ske fremadrettet.
187
186
228
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0229.png
11.2.3.4 Generelle elementer i en selvrisikomodel
Som
ved
almindelige
forsikringsordninger
er
der
i
stormflods-
og
oversvømmelsesordningerne en selvrisiko. Selvrisikoen er et vigtigt element i såvel
private forsikringsordninger som stormflods- og oversvømmelsesordningerne, idet den
medvirker til at fastholde et ansvar og incitament for den enkelte til at forebygge skader
på det forsikrede. Jo større selvrisiko, jo større er incitamentet i udgangspunktet til at
forebygge og undgå skade på det forsikrede.
Selvrisikoen i private skadesforsikringer afhænger som regel af, hvilken årlig præmie den
enkelte kunde ønsker at betale. Der er således ofte mulighed for at vælge mellem at
betale en lav årlig præmie mod at have en høj selvrisiko, eller betale en højere årlig
præmie mod at have en lav selvrisiko. Selvrisikoen i almindelige forsikringer er sammen
med den årlige præmie, der skal betales, således udtryk for den risikoprofil, som
forsikringen skal dække, og forsikringstagerens
modvilje til at påtage sig risiko uden at
blive kompenseret for det (risikoaversion).
Denne sammenhæng mellem selvrisiko og
betaling er ikke til stede i stormflods- og oversvømmelsesordningerne. Det er almindeligt
i forsikringsforhold, at selvrisikoen eller præmien stiger ved gentagne skader.
Udvalget har identificeret 4 elementer, som kan indgå i overvejelserne om differentiering
af selvrisikosatser: 1) bygningstype, 2) geografi, 3) skadesværdi og 4) skadesgenstande.
1)
Bygningstype
Differentiering efter bygningstype kendes i den nuværende model for selvrisiko og er
med til at underbygge ordningernes karakter af katastrofeordninger. Administrativt har
det været en enkelt måde at håndtere differentiering på, og der har ikke været
væsentlige indvendinger herimod fra offentligheden. Tilgangen har derfor også eksisteret
siden ordningernes etablering.
Udvalget har drøftet, hvorvidt selvrisikodifferentieringen på bygningstype afspejler
fordelingen i den afgiftsmæssige finansiering. Nedenstående tabel viser den samlede
opgørelse af antal sager, gennemsnitserstatning og samlet erstatning efter stormfloden i
2013 fordelt på de 3 bygningskategorier. Afviste sager er sorteret fra.
Tabel 11.6 Erstatning for stormfloden i 2013 fordelt på bygningskategori
Bygningskategori
Erhverv
Fritids- og sommerhus
Helårsbeboelse
Hovedtotal
Antal
sager
289
962
944
2.195
Samlet
erstatning
109.386.550
316.112.205
420.068.028
845.566.783
Gennemsnit
pr. sag
378.500
328.599
444.987
385.224
Andel af
erstatning
13%
37%
50%
100%
Ift. bygningskategorier, der bidrager til ordningerne via stormflodsafgiften, ses det, at
helårsbeboelse bidrager mere, end der er udbetalt for.
Tabel 11.7 Indbetalt stormflodsafgift fordelt på afgiftskategori
Procent af antal policer
Helårsbolig
2013
38%
2014
37%
2015
37%
229
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0230.png
Privat løsøre
Andre ejendomme
Andet løsøre
42%
8%
12%
45%
8%
9%
46%
8%
9%
Indtil nu har stormflodsafgiften været registreret i ovenstående 4 kategorier, hvor ”andre
ejendomme” bl.a. inkluderer fritids- og sommerhuse samt erhverv Det er derfor ikke
muligt at opgøre antallet af erhvervspolicer direkte, men det er tydeligt, at den største del
af ordningens finansiering kommer fra helårsbeboelse.
Helårsbeboelse har som nævnt et højere bidrag til ordningen, end hvad den kategori
modtager i erstatning. Det er en naturlig følge af, at flertallet af helårsbeboelser er
placeret i lavrisikoområder ift. stormflods- og oversvømmelsesskader. Desuden er
afgiften ens på tværs af bygningstype.
På baggrund af denne forskel vil det være naturligt, at en højere andel af selvrisikoen
opkræves fra fritids- og sommerhuse og fra erhverv. En sådan yderligere differentiering
vil samtidig underbygge ordningernes karakter som katastrofeordninger. Samtidig
vurderes det, at erhvervsdrivende har bedre muligheder for at tegne en privat forsikring
for stormflod mv. via fx all-risk forsikringer eller særlige erhvervsforsikringer for stormflod
mv.
2)
Geografi
Differentiering på baggrund af geografi kendes allerede i den nuværende model for
selvrisiko i form af trappemodellen. Her er enkelte geografiske områder (afgrænset på
bygning), vurderet med højere procentvis selvrisiko ud fra antal tidligere skader.
Selvom ordningernes formål er at sprede risikoen fra særligt udsatte områder til
mindre/ikke udsatte områder, formår nuværende ordninger alligevel at tilføje en
differentiering, ved at gentagne skader medfører højere selvrisiko.
Udvalget har gennemgået trappemodellen for at vurdere, hvor stærkt den virker som
incitamentsskabende
værktøj.
Det
er
udvalgets
vurdering,
at
virkningen
af
trappemodellen er reduceret væsentligt som følge af indførelsen af et loft over selvrisiko.
Det skyldes særligt, at loftet er sat på et beløbsmæssigt så lavt niveau, at den
procentvise selvrisiko hyppigt når loftet over selvrisiko.
Det stigende incitament til at forebygge, som trappemodellen oprindeligt var tiltænkt at
skabe, og som var en væsentlig årsag til dens introduktion i 2009, bliver sådan set vendt
på hovedet af loftet over selvrisiko. Incitamentet til at forebygge særligt store skader
bliver således lavere, jo flere skader der allerede har været på ejendommen.
Nedenstående tabel viser, ved hvilken skadesværdi en sag vil opnå max. værdi for
selvrisiko. Bemærk her, at loftet over selvrisiko opgøres på tværs af bygnings- og
løsøreskade.
Tabel 11.8 Erstatningsniveau ift. stigende selvrisikoloft
Bygningstype
Helårsbeboelse
Fritids- og sommerhus
Loft
30.000
50.000
1. skade
600.000
500.000
2. skade
300.000
333.334
3. skade
200.000
217.392
230
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
Omkring 26% af helårsbeboelses- og 22% af fritids- og sommerhussagerne ramte
selvrisikoloftet efter 2013-stormfloden. Dette udgør en stor andel af sagerne og således
en væsentlig reduktion i effekten af den stigende selvrisiko som incitament til
skadesforebyggelse.
Udvalget anbefaler, at trappemodellen ikke videreføres, da den ikke længere har den
ønskede incitamentsskabende effekt.
Ønskes en mere generel differentiering af selvrisiko ud fra geografisk risiko, kan den
principielt estimeres ud fra parametre som afstand fra vandet og højde over vandet.
Differentieringen skal dog tillige tage højde for, hvor hyppigt og hvor hårdt en given
kyststrækning eller åbred vil blive ramt, samt hvilke midlertidige eller permanente
afværgeforanstaltninger den enkelte ejendom er beskyttet af.
Det er udvalgets vurdering, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at udarbejde
modeller for en sådan risikodifferentiering med en tilstrækkelig præcision til at lade det
indgå i en egentlig fastsættelse af selvrisikosatser. Ved en fremtidig evaluering af
ordningen kan dette evt. tages op igen i lyset af de tiltag, der for øjeblikket gennemføres i
forbindelse med risikokortlægning mv.
3)
Skadesværdi
Differentiering på baggrund af skadesværdi kendes fra den eksisterende model i form af
den nuværende procentvise selvrisiko. Som nævnt betyder loftet over selvrisiko dog, at
effekten af at beregne selvrisikoen i procent af skadesværdi ofte bliver begrænset.
Procentvis selvrisiko har således større betydning og dermed incitamentsskabende
virkning, jo større spændet er mellem minimum- og maksimumsselvrisiko.
Erfaringer fra sagsbehandlingen har vist, at den procentvise selvrisiko i visse situationer
kan være svær for skadelidte at forstå. Det skyldes, at selvrisikoen vil ændre sig i de
tilfælde, hvor skaden af forskellige årsager skal genopgøres, hvilket særligt gjorde sig
gældende i forbindelse med sagsbehandlingen i 2013/2014 pga. lovændringen med
tilbagevirkende kraft. I sådanne tilfælde kan der opstå situationer, hvor der skal
opkræves et større beløb i selvrisiko eller ske tilbagebetaling, hvis skadesværdien
sættes ned.
Dette kunne muligvis undgås, hvis der i stedet for den procentvise selvrisiko blev fastsat
faste selvrisikotrin, så fx en skadesværdi på 0-200.000 kr. har en selvrisiko på 10.000
kr., mens en skade på 200.001-400.000 kr. har en selvrisiko på 15.000 kr. En sådan
model vil imidlertid også virke uretfærdig for skader i bunden af hvert intervaltrin og vil
ikke fjerne risikoen for ændring i størrelsen af selvrisikoen, idet en genopgørelse kan
indebære, at skaden falder indenfor et nyt interval.
Udvalget har i stedet valgt at fortsætte med brug af procentvis selvrisiko, som har været
gældende siden stormflodsordningens indførelse i 1991.
4)
Skadesgenstande
Differentiering på baggrund af skadesgenstande kan implementeres lig differentiering på
bygningstyper, men mere findelt, så enkelte genstande har anden selvrisiko end andre.
Dette kendes fra almindelige husforsikringer, hvor fx cykelforsikringen har en
selvstændig selvrisiko forskellig fra øvrige skadede genstande. På denne måde kan der
231
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0232.png
mere præcist tages stilling til, hvilke genstande der er rimelige for en katastrofeordning at
prioritere over andre genstande.
En sådan differentiering vil dog i mange tilfælde risikere at blive administrativt tung. Som
beskrevet i kapitel 9 har udvalget dog valgt at foreslå, at selvrisikoen på
skadesbegrænsning og genhusning fjernes, men udvalget har afholdt sig fra at opstille
yderligere differentiering på dette område.
11.2.3.5 Ændringer af selvrisikosatser
Modeller for selvrisiko bør afveje 4 forhold:
1)
Modellen skal ud fra et retfærdighedssynspunkt være en fair egenbetaling fra den
skadelidte. Dette skal både være rimeligt ift. ordningens natur af solidarisk
finansieret katastrofeerstatningsordning og ift., hvad en skadelidt kan forvente af
egenbetaling. Selvrisikoen og dens fastsættelse skal ses ift., at den enkelte boligejer
ikke betaler en årlig afgift, som svarer til den konkrete risikoprofil, som det ellers er
praksis i almindelige forsikringsaftaler.
2)
Modellen skal skabe incitament for den enkelte boligejer til at forebygge og
minimere skaden, og dermed at påtage sig et ansvar for at belaste den kollektive
ordning mindst muligt. Dette både i selve forebyggelsen af skaden før hændelsen,
samt i at begrænse skadens størrelse når hændelsen er indtruffet. Det er således et
grundlæggende princip, også i private forsikringsaftaler, at man som ejer af fast
ejendom er ansvarlig for at sikre og vedligeholde sin ejendom.
3)
Modellen skal være administrativ let at behandle og kommunikere til skadelidte,
håndværkere m.fl.
4)
Modellen skal medvirke til at skabe robusthed i ordningens samlede finansiering.
Loft over selvrisiko
Ift. ordningens samlede erstatningsudgifter udgør loftet over selvrisiko en mindre andel
af erstatningsudbetalingerne, men en væsentlig andel af tilbageløbet fra selvrisiko. Den
samlede selvrisiko fra stormfloden i december 2013 var på omkring 6,5% af de samlede
erstatningsudgifter, svarende til 56,9 mio. kr. Det estimeres, at denne andel ville være
omkring 1,6 procentpoint højere svarende til en stigning på 13,3 mio. kr., hvis der ikke
havde været loft over selvrisikoen. Dette vil være en stigning i tilbageløb fra selvrisiko på
hele 23%. Loftet over selvrisiko har således en væsentlig betydning for mængden af
egenbetaling, der tilgår fra de skadelidte efter hændelserne.
Et loft over selvrisiko kan virke rimeligt ud fra et hensyn til at kunne garantere skadelidte
en grænse for egenbetaling. Loftet skal dog samtidig have et niveau, hvor det ikke
betragtes som en så uvæsentlig udgift, at den enkelte bygningsejer undlader at
skadesforebygge. Derudover skal selvrisikoens samlede størrelse stå mål med
ordningens karakter af katastrofeordning.
En stor del af skaderne efter stormfloden i 2013 nåede loftet for selvrisiko, og udvalget
har derfor inkluderet modeller, hvor loftet over selvrisiko er sat op.
189
Den samlede selvrisiko fra stormfloden i december 2013 er på omkring 6,5% af de samlede erstatningsudgifter,
svarende til 56,9 mio. kr. Det estimeres, at denne andel ville være omkring 1,6 procentpoint højere, hvis der ikke havde
været loft over selvrisikoen, svarende til en stigning på 13,3 mio. kr. Dette vil være en stigning i tilbageløb fra selvrisiko på
189
232
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0233.png
Loftet over selvrisiko er på nuværende tidspunkt delt på tværs af bygning og løsøre. Det
betyder, at den samlede selvrisiko for både bygning og løsøre ikke kan blive højere end
loftet. Denne model forekommer ulogisk, da skadesgenstande, der ikke relaterer sig til
hinanden, har betydning for egenbetalingen. Udvalget har derfor beregnet modeller, hvor
loftet over selvrisiko er adskilt i både opgørelsen og opkrævningen.
11.2.3.6 Mulige modeller for selvrisiko
Udvalget har valgt at opstille 3 alternative modeller for selvrisiko. Det er taget højde for
følgende:
•
•
•
•
•
Selvrisiko på skadesbegrænsning undtages (alle modeller).
Der indføres højere selvrisikosatser for erhvervsbygninger (alle modeller).
Der indføres et ikke-delt max. for selvrisiko (alle modeller).
Satserne for løsøre er sat højere end satserne for bygning (model B og C).
Højere satser for max. selvrisiko (model C).
Tabel 11.9 Forslag til nye selvrisikomodeller
Type af
selvrisiko-
sats (SR)
Max.-SR,
Løsøre
Bygningstype
Helårsbeboelse
Fritids- &
sommerhus
Erhverv
Helårsbeboelse
Fritids- &
sommerhus
Erhverv
Helårsbeboelse
Fritids- &
sommerhus
Erhverv
Helårsbeboelse
Fritids- &
sommerhus
Erhverv
Helårsbeboelse
Fritids- &
sommerhus
Erhverv
Helårsbeboelse
Fritids- &
sommerhus
Erhverv
Helårsbeboelse
Fritids- &
sommerhus
Erhverv
Nuværend
e model
30.000/delt
50.000/delt
Intet loft
Model-A
30.000
50.000
Intet loft
Model-B
30.000
50.000
Intet loft
Model-C
60.000
100.000
Intet loft
Min.-SR,
Løsøre
5.000
5.000
5.000
5,0%
5,0%
5,0%
30.000/delt
50.000/delt
Intet loft
5.000
5.000
14.000
5,0%
5,0%
14,0%
30.000
50.000
Intet loft
6.000
6.000
15.000
6,0%
6,0%
15,0%
30.000
50.000
Intet loft
6.000
6.000
15.000
6,0%
6,0%
15,0%
60.000
100.000
Intet loft
%-SR,
Løsøre
Max.-SR,
Bygning
Min.-SR,
Bygning
5.000
10.000
10.000
5,0%
10,0%
10,0%
30.000
50.000
Intet loft
5.000
10.000
14.000
5,0%
10,0%
14,0%
60.000
100.000
Intet loft
5.000
10.000
14.000
5,0%
10,0%
14,0%
60.000
100.000
Intet loft
5.000
10.000
14.000
5,0%
10,0%
14,0%
120.000
200.000
Intet loft
%-SR,
Bygning
Max. SR,
Samlet
hele 23%. Loftet over selvrisiko har således en væsentlig betydning for mængden af egenbetaling, der tilgår fra de
skadelidte efter hændelserne.
233
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0234.png
Difference
til
nuværende
Helårsbeboelse
Fritids- &
sommerhus
Erhverv
-
-
-
-
0,04%
0,85%
-3,95%
-0,16%
-0,12%
0,65%
-4,12%
-0,33%
-0,75%
-0,29%
-4,12%
-1,00%
Samlet
Fordelingsmæssigt gælder det, at højere minimumsselvrisiko vil have størst betydning
for de relativt små skader, mens højere maksimumsselvrisiko vil have størst betydning
for de store skader. Størrelsen på den procentvise selvrisiko har betydning for, hvornår
en skade når maksimumsselvrisikoen, samt for den brede middelværdi af skaderne.
Det skal bemærkes, at det kræver relativt store stigninger i selvrisikosatserne, såfremt
der derigennem skal skabes en ændring af ordningens økonomi af afgiftsmæssig
betydning.
Det er udvalgets opfattelse, at en ny selvrisikomodel skal bæres af de samme hensyn
som den eksisterende model, således at der samlet set ikke sker forringelse af
boligejernes erstatning. Udvalget har derfor analyseret model A nærmere, da den samlet
set er den mest neutrale ift. den eksisterende model, og da de mindre udsving, der kan
konstateres, bæres af dem, som umiddelbart er nærmest til at bære disse, herunder især
erhvervsdelen.
Analyse af model A
Med udgangspunkt i de foreslåede ændringer af selvrisikoen har udvalget foretaget en
analyse af, hvilken ændret erstatning der ville være udbetalt, hvis de foreslåede satser
gjaldt for 2013-stormfloden. Analysen giver et svar på, hvilke konsekvenser ændrede
selvrisikosatser kan have på de konkrete erstatninger.
I de nedenstående grafer vises forskellen fra den faktiske erstatning til den erstatning,
der ville være udbetalt ved model A. Hver enkelt linje repræsenterer en anerkendt skade
og mængden af røde linjer viser således merudbetaling til den skadelidte, mens
mængden af sorte linjer viser mindre udbetalt erstatning. I hver graf er sagerne sorteret
således, at sager med højest skadeserstatning står længst mod venstre fortløbende mod
laveste
erstatning
længst
til
190
højre.
Beløbsangivelserne
i
boksene
angiver
skadeserstatningen på den vandrette akse, mens beløbene for den lodrette akse angiver
hhv. mere eller mindre udbetalt.
190
Andelen af sagernes erstatning der er gået til skadesbegrænsning er estimeret ud fra bygningserstatningen. Estimatet
er foretaget på baggrund af stikprøver fra stormfloden i december 2013.
234
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0235.png
Figur 11.4 Selvrisikodifference ved gældende selvrisiko, helårsbeboelse
Tabellen viser, at ændringerne for helårsbeboelse generelt vil give en højere udbetalt
erstatning til skadelidte med skadeserstatning op til omkring 600.000 kr. Da
selvrisikosatserne i modellen er forslået uændret, vil den højere udbetaling komme fra en
fjernelse
af
selvrisiko
på
skadesbegrænsning.
Forventeligt
er
udgifterne
til
skadesbegrænsning højere, jo mere omfattende bygningsskaden er, hvorfor der vil være
en højere merudbetaling i disse sager.
Skader
med
erstatninger
over
600.000
kr.
vil
have
en
relativt
lavere
erstatningsudbetaling, da loftet over selvrisiko foreslås opdelt på tværs af bygning og
løsøre. I denne gruppe af skadelidte med lavere erstatningsudbetaling ville den mindre
udbetaling i gennemsnit ligge tæt på 7.900 kr. En enkelt skade vil have en lavere
udbetaling på 30.000 kr., hvilket er det maksimale, der kan opnås, når både
bygningsskaden og løsøreskaden rammer selvrisikoloftet. Skader på helårsbeboelse i
denne størrelsesorden vil almindeligvis være totalskadede ejendomme, hvor stormflods-
og oversvømmelsesordningerne betaler for genopførsel af en ny, tilsvarende ejendom. I
enkelte tilfælde er skadeserstatningen her op over 3 mio. kr., da ordningen kan dække
nogle følgeudgifter, der ikke ellers vil være dækket. Fx udgifter til genopretning af
haveanlæg, der er skadet af reparationsarbejdet.
235
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0236.png
Figur 11.5 Selvrisikodifference ved gældende selvrisiko, fritids- og
sommerhus
Tabellen viser, at ændringerne for fritids- og sommerhuse generelt vil give en højere
udbetalt erstatning til skadelidte med skader op til omkring 500.000 kr. Merudbetalingen
skyldes også her fjernelsen af selvrisiko på skadesbegrænsning. Effekten af fjernelsen
giver mere pr. sag for fritids- og sommerhuse, da denne gruppe har en højere
minimumsselvrisiko, som udgifterne modsvarer. Skaderne over 500.000 kr. vil få en
lavere udbetaling som følge af opdelingen af selvrisikoloftet. Effekten af dette er dog
mindre end for helårsbeboelse, hvilket overordnet kan tilskrives at disse fritids- og
sommerhuse har relativt lavere løsøreerstatning.
Figur 11.6 Selvrisikodifference ved gældende selvrisiko, erhverv
Tabellen viser, at ændringerne for erhvervsejendomme ikke har helt samme ensartede
udvikling ift. erstatningsstørrelse, som den tilsvarende for helårsbeboelse og fritids- og
sommerhuse. Det skyldes, at der er flere erhvervsskader, der enten indeholder løsøre
eller bygning, men relativt færre der indeholder begge dele. Det vil således gælde for en
236
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0237.png
del sager i hele spændet af erstatningsstørrelse, at sager med både bygnings- og
løsøreskader får en højere egenbetaling via forhøjede selvrisikotakster.
Sager under 100.000 kr., som forventeligt vil få en højere udbetaling, er sager, der har
haft erstatningsudbetaling tæt på minimumsselvrisikoen, og de får derfor en større
gevinst af fjernelse af selvrisiko på skadesbegrænsning. Der er 18 sager, der ville få en
egenbetaling på mere end de 30.000 kr., som tabellen er afgrænset ved, heraf vil 6
sager have en reduceret erstatning med mere end 100.000 kr. Sagen der reduceres med
mest, ville således være sat 626.000 kr. ned fra 14,46 mio. kr. til 13,83 mio. kr. I
betragtning af det markante træk på ordningen fra én enkelt skade, virker den højere
egenbetaling rimelig.
På baggrund af ovenstående analyse og de hensyn der ligger bag, anbefaler udvalget,
at model A vælges som den fremtidige selvrisikomodel.
11.2.3.7 Mulige ændringer til afgiftsopkrævning
På linje med differentieringen af selvrisiko har udvalget undersøgt mulighederne for en
differentiering af afgiften. Afgiftsopkrævningen kan principielt tilskrives de samme
elementer som selvrisikoen dog med betydningsfulde praktiske forskelle.
Afgiften for stormflods- og oversvømmelsesordningerne er i dag en fast, nominel afgift
for hver brandforsikringspolice.
191
Definitionen af sådan en police er umiddelbart logisk,
men der er nogle relevante praktiske forbehold. For fritids- og sommerhuse omfattes
løsøre og bygning ofte af én samlet police, modsat to adskilte som for helårsbeboelse og
løsøre. Fritids- og sommerhuse kan også være en del af policen for den forsikrede
helårsbeboelse. Denne praksis varierer fra forsikringsselskab til forsikringsselskab.
Den nuværende afgift er i dag ikke differentieret ud fra bygningstype, geografisk risiko
eller værdimæssig risiko.
11.2.3.7.1
Afgift fordelt på bygningstype
Udvalget har forholdt sig til, hvorvidt det er muligt at differentiere afgiften ud fra, hvilken
bygningstype policen omhandler. Dette er overvejet med henblik på at skabe større
sammenhæng mellem, hvor meget henholdsvis det private og erhvervslivet bidrager til
og benytter ordningen.
Forsikringsselskaberne har over for udvalget oplyst, at en sådan sondring både vil være
svær og principielt udfordrende at gennemføre praktisk. Det skyldes, at forsikringspolicer
ikke er typeopdelt lige så skarpt, som stormflods- og oversvømmelsesordningerne gør
det. Der kan således være både private og erhvervsmæssige ejere dækket af samme
police, som det ikke vil være muligt at adskille.
11.2.3.7.2
Værdibaseret afgift
I forsikringssammenhæng sættes præmiebetalingen dels ud fra en vurderet risiko for
skader eller tab, dels ud fra en vurdering af hvor store skader eller tab der er mulige.
Konkret vil det derfor typisk give en højere præmie at forsikre en højere værdi. På
samme måde kan afgiften omlægges til at være en procentdel af policens præmie eller
policens forsikringssum. Derved differentieres risikoen, så dem med en højere andel
forsikret værdi bidrager med en højere afgift.
Afgiften opkræves ved første præmiebetaling. Skifter en forsikringstager forsikringsselskab indenfor samme år, er der
tale om køb af et ny forsikringspolice, og der opkræves ligeledes afgift af dette køb.
191
237
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0238.png
Flere forhold taler imod sådan en model. Dels vil det indebære et omfattende arbejde l at
sikre, at ordningen løbende er kalibreret tilstrækkeligt ift. indtægterne. Dels er størrelsen
på policens præmie også udtryk for andre forhold end værdi, såsom geografisk risiko for
fx indbrud. Dels findes der ikke egentlig forsikringssum på bygningspolicer, men kun på
løsørepolicer.
11.2.3.7.3
192
Geografisk baseret afgift (trappetrin på afgiften)
Et alternativ til at skabe incitament til skadesforebyggelse via selvrisiko er at lægge
incitamentet over på en trinvis stigende afgift. Stormflodsafgiften er på nuværende
tidspunkt en nominel fast afgift opkrævet på hver enkelt brandpolice. Der kan i stedet
opstilles en model, hvor afgiften differentieres på baggrund af tidligere skader på
ejendommen. På den måde vil afgiften i højere grad afspejle den risiko for skade, der er
på den enkelte ejendom.
Ift. incitamentseffekten af trinvis afgift virker det sandsynligt, at trinvis afgift vil have en
umiddelbart lavere incitamentsskabende effekt end trappetrin for selvrisiko. Det skyldes
bl.a. afgiftsniveauet på nuværende tidspunkt er så lavt, at det er svært at skabe en
tilstrækkelig differentiering mellem afgiftstrin, der vil blive oplevet som økonomisk
betydningsfuld for den enkelte. Erfaringer fra sagsbehandlingen efter den nuværende
ordning viser dog, at selve registreringen af selvrisikotrinnet i BBR-registeret har en
betydningsfuld effekt for boligejerne. Det er boligejernes forventning, at registreringen
kan have en betydning ved salg. Hvorvidt denne evt. effekt skyldes registreringen i sig
selv, mere end hvilket trappetrinsniveau den pågældende ejendom ligger på, er
vanskeligt at vurdere.
11.2.3.7.4
Afgiftsopkrævning efter opbygning af nødvendig kapital
Ud over de oplistede muligheder for hvordan afgiften opkræves, har udvalget forholdt sig
til, hvorvidt afgiften bør opkræves efter den nødvendige kapital er opbygget. Som anført
vurderer udvalget, at ordningen bør tilstræbe at opbygge en kapital på 500 mio. kr. efter
afholdte forpligtigelser. Såfremt staten stiller garanti for udgifter, der går ud over
ordningens gældende likviditet, vurderes det ikke nødvendigt, at ordningen opbygger og
har råderet over en større kapital end de 500 mio. kr.
Når de 500 mio. kr. er opbygget, reduceres afgiftsopkrævningen til 30 kr. Det modvirker
en for stor kapitalbeholdning i ordningen, samt sikrer generationsmæssig sammenhæng
mellem, hvornår afgiften udbetales som erstatning, og hvornår den opkræves. For at
undgå en oplevelse hos forbrugerne af, at afgiften skiftevis stiger og falder meget, og for
at
anvende
de
beløb,
der
allerede
er
kendt
i
stormflods-
og
oversvømmelsesordningerne, nedsættes afgiften som nævnt til 30 kr. i perioder, hvor der
er opbygget en buffer på 500 mio. kr.
Hvis det igen måtte være nødvendigt at trække på statsgarantien, øges afgiften igen til
50 kr., indtil den nødvendige kapital er opbygget. Dermed sikres det, at den løbende
drift, samt de mindre hændelser, som kommer årligt, kan håndteres.
11.2.3.8 Udvalgets overvejelser og anbefaling
Efter en samlet vurdering anbefaler udvalget, at afgiftsmodellen med afgiftsopkrævning
og opbygning af nødvendig kapital som er omhandlet i afsnit 11.2.3.8, anvendes som
I den norske ordning er afgiften fastsat ud fra en promille af en bygningsværdi, som ordningen selv estimerer som en
kvadratmeterpris gældende for det pågældende område.
192
238
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0239.png
den fremtidige model. Den er efter udvalgets opfattelse robust og dæmmer samtidig op
for større træk på den underliggende statsgaranti, som udvalget forudsætter opretholdt.
11.3 STORMFALDSORDNINGEN
Ligesom
stormflods-
og
oversvømmelsesordningerne
bliver
stormfaldsordningen
finansieret ved en nominel afgift på samtlige brandforsikringer. Ordningen fører således
midler fra almindelige forsikringstagere over til private ejere af fredskov til finansieringen
af merudgiften for at plante mere robust skov, frem for skovlovens minimumskrav til skov
på fredskovspligtige arealer.
Opsparet kapital i stormfaldspuljen udgør p.t. 180 mio. kr. Afgiftssatsen er på 10 kr. årligt
pr brandforsikringspolice, opkrævet på omtrent 4,3 mio. policer. Fraregnet generelle
udgifter til administration og udsving i policeantal estimeres der et årligt rådighedsbeløb
for ordningen på 41 mio. kr.
I ordningens levetid har der været 3 erklærede stormfald i hhv. 1999, 2005 og 2013.
Dette er et meget lavt antal hændelser at vurdere robusthed ud fra, og beregningerne er
dermed usikre. Samlet set viser stormfaldene også en stor spredning i omfang for både
antal tilskudsgivne ha og samlede tilskudsudbetalinger.
Tabel 11.10 Tilskudsopgørelser fordelt på stormfaldshændelser
År
1999
2005
2013
Sum
Gns. pr. år
Antal bevilligede
tilskudssager
2.130
557
206
2.893
207
Antal ha med
tilskud
11.575
4.430
882
16.887
1.206
Tilskud i mio. kr.
429
150
23
602
43
Målt fra indførelse i 1999 frem til stormfaldet 2013 har de gennemsnitlige årlige
tilskudsomkostninger ligget på 43 mio. kr. Det er lige over det forventede rådighedsbeløb
på 41 mio. kr. Usikkerheden taget i betragtning er det dog reelt umuligt at sige, om
afgiftssatsen på 10 kr. ligger på et niveau, der giver balance. Det kan dog konkluderes,
at afgiftssatsen ikke er hverken langt over eller under et realistisk niveau vurderet ud fra
de tre erklærede stormfald.
Ud over tilskud til oprydning og gentilplantning har der endvidere været afholdt
omkostninger til anlæg og drift af vandlager efter 1999-stormen til en samlet omkostning
på 33 mio. kr.
Med afsæt i puljens nuværende størrelse kan stormfaldshændelser af et omfang som i
2005 og 2013 håndteres inden for puljens rammer, hvorimod en hændelse som i 1999 vil
kræve en aktivering af statsgarantien.
Det skal bemærkes, at stormfaldsordningen efter stormfaldene i 1999 og 2005 har
modtaget samlet 130 mio. kr. i refusion fra EU’s landdistriktsprogram, hvilket ikke er
modregnet i tilskudsbeløbene i ovenstående tabel. Støtteberettigede udgifter kan fortsat
medfinansieres med EU-midler med potentielt op til 53%, forudsat at der er økonomisk
239
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0240.png
råderum i budgettet for Landdistriktsprogrammet. Dette er mest sandsynligt i slutningen
af en programperiode, hvor der historisk set som følge af planlagte, men ikke
gennemførte aktiviteter, har været betydelige midler til rådighed.
Den nuværende programperiode løber fra 2014-2020. Idet medfinansiering således ikke
er garanteret, er denne del ikke medtaget i vurderingen af ordningens robusthed, men
har bidraget betydeligt i 1999 og 2005 til at mindske trækket på stormfaldsordningens
pulje.
Det bemærkes endvidere, at medfinansieringsgrad og støtteberettigede udgifter kan
ændre sig over tid i såvel positiv som negativ retning. I modsætning til stormfaldet i 1999
samt 2005 tillader EU-Kommissionen fremadrettet, at oprydningstilskuddet, der p.t.
svarer til 10.000 kr./ha, kan medfinansieres. Kombineret med EU-Kommissionens
seneste
midler.
11.3.1
Andelen af forsikret skov
forslag,
hvor
udgifter
er
støtteberettigede
fra
tidspunktet
for
selve
skadetidspunktet, er det tale om en betydelig forbedring af medfinansieringen med EU-
Stormfaldsordningen udbetaler udelukkende tilskud til de skove, der har en privat
basisforsikring mod stormfald. Ved hvert stormfald kan der således være stormfældede
arealer hos private skovejere uden basisforsikring, og som derfor ikke modtager tilskud
fra ordningen. Ift. ordningens robusthed betyder dette, at robustheden vil være afhængig
af, hvor mange ha skov, der har en basisforsikring mod stormfald. Nedenstående graf
viser ejerforholdet for skove i Danmark, herunder fordelingen mellem private skove med
og uden basisforsikring.
Figur 11.7 Ejerforhold for skove i Danmark med og uden basisforsikring
Ejerforhold for skove i Danmark
Privatskov m.
basisforsikring
2%
46%
19%
Privatskov u.
basisforsikring
Ukendt ejerforhold
24%
Statsskov
Anden statslig skov
Anden offentlig
1%
4%
28%
Der er 172.635 ha skov med basisforsikring. Sammenholdt med de 284.029 ha privat
fredsskov
193
og 458.205 ha privat skov dækker ordningen 61% af det samlede private
skovområde, der har fredsskovspligt, og 38% af det samlede private skovområde. Det er
Omfanget af privat fredsskov er estimeret ud fra Nord-Larsen et. al. 2015 : Tabel 4.14 og tabel 6.2, idet areal med
ukendt ejer antaget privat ejet og at al offentlig skov er fredsskov. (Nord-Larsen et. al. 2015: Thomas Nord-Larsen, Vivian
Kvist Johannsen, Torben Riis-Nielsen, Iben M. Thomsen, Erik Schou, Kjell Suadicani og Bruno Bilde Jørgensen (2015):
Skove og plantager 2014, Skov & Landskab, Frederiksberg, 2015, 85 s. ill.)
193
240
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
i dag muligt ved ejerskifte af en skov at indtræde i ordningen samt pålægge sin skov
fredsskovspligt samtidig med modtagelse af stormfaldstilskuddet. Dette betyder, at
ordningen potentielt kan imødese en stigning i andelen af basisforsikret skov. Modsat er
det muligt for skovejere at opsige deres basisforsikring ved forsikringsaftalens udløb og
15 år efter sidste udbetaling. Der forventes dog ikke store ændringer i omfang af
skovareal med basisforsikring. Endelig kan nyanlagte skove forsikres, men der findes
ikke statistik for dette. Støtte til skovrejsning har i lighed med stormfaldsordningen
fremmet etablering af robuste skove, hvorfor behovet kan forventes mindre end for
skovarealet i øvrigt.
11.3.2
Mængden af tilskudsansøgt skov
Ved hvert stormfald har der været skoveejere med basisforsikrede skovarealer, som har
valgt ikke at ansøge om tilskud, eller kun i mindre omfang har ansøgt. Dette kan fx
afhænge af, om de konkrete tilskudssatser er høje nok til den forretningsmæssige
forventning, skovejeren har til sine arealer.
For stormfaldene i 2013 er det således oplyst fra de to forsikringsselskaber med
basisforsikring mod stormfald, at de har modtaget 483 skadesanmeldelser og udbetalt
erstatning til omkring 2.300 ha skov. Stormfaldsordningen har således kun givet tilskud til
omkring 40% af det areal, som selskaberne tilsammen har givet erstatning til.
Der er ikke oplyst tilsvarende data fra de to øvrige stormfald, og det er således ikke
muligt at vurdere, hvor stor varians der er i denne forskel.
11.3.3
Udvikling af skovbrug
Hvor store mængder skov, der falder ifm. den enkelte stormfaldshændelse, vil bl.a. være
afhængig af, hvor stor en andel af skovene, der har en nødvendig robusthed til at
modstå stormfald. Ordningens økonomiske robusthed er således afhængig af, hvordan
sammensætningen af skovenes kultur, alder og jordbundsforhold udvikler sig. Disse
parametre har udvalget dog ikke fundet fagligt belæg for at indregne i den samlede
vurdering.
11.3.4
Valgfrihed
Skovejere kan efter stormfald vælge at plante med forskellige kulturer med tilhørende
forskellige tilskudssatser. Det er vanskeligt præcist at forudsige skovejers præferencer
for valg af kulturmodel og dermed omkostninger for puljen. Generelt er gentilplantning
med løvtræer dyrere for puljen sammenlignet med nåletræer. Valg af kulturmodel vil
typisk variere med jordbundsforholdene, således at der plantes med nål på de magre
jorder vestpå i Danmark og løv på de bedre jorde. Dermed vil stormfaldets geografiske
udbredelse også have betydning ved vurdering af trækket på puljen.
11.3.5
Økonomisk betydning ved åbning for indtrædelse ved arveskifte
I nuværende lovgivning er det kun muligt at nytegne basisforsikring mod stormfald ved
videresalg af skoven, eller ved nyplantning. Udvalget anbefaler, at muligheden for
indtrædelse udvides til også at gælde ved arveskift af skoven. Dette vil kunne betyde en
fordyrelse for ordningen.
Udvalget har hentet data hos Danmarks Statistik for, hvor hyppigt danske skove bliver
hhv. solgt eller overdraget ved arveskift. Konklusionen herfra er, at der årligt fra 1995 til
2015 er handlet 11.500 ha skov i gennemsnit, mens 2-3.000 ha skov i gennemsnit har
241
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
1738566_0242.png
skiftet ejer ved arv. Det kan derfor forventes, at potentialet for yderligere tilgang til
ordningen kan stige med gennemsnitligt 65%, hvoraf en del allerede vil være omfattet af
stormfaldsordningen og dermed ikke belaste denne yderligere.
Udvalget er af forsikringsselskaberne blevet oplyst om, at der ved ordningens indførsel i
2000 har været et samlet basisforsikret areal på 200.000 ha.
194
På nuværende tidspunkt
har forsikringsselskaberne meddelt at der er 172.000 ha basisforsikret skov, og
ordningen har således haft en nettoafgang på forsikret areal på 14%. Det er værd at
bemærke, at selvom der handles for gennemsnitligt 11.500 ha skov årligt, har der
alligevel været en nettoafgang af basisforsikret areal. Udvalget vurderer på den
baggrund, at muligheden for at basisforsikre en skov ved arveskifte ikke vil have
væsentlig betydning for ordningens risiko og derved økonomi. Udvalget finder det dog
væsentligt, at Stormrådet fremadrettet løbende følger udviklingen i netto tilgang/afgang
af ha basisforsikret skov for at kunne holde øje med om ordningens økonomi fortsat er
holdbar som følge af markant tilgang af basisforsikret skov.
11.3.6
Udvalgets vurdering og anbefaling
Det er på baggrund af ovenstående udvalgets vurdering, at stormfaldsordningen er
robust også for fremtidige hændelser, hvorfor finansieringen heraf anbefales fastholdt på
det nuværende niveau på 10 kr. pr. brandforsikringspolice.
194
Ved evalueringen af stormfaldsordningen i 2012 blev tallet oplyst til 198.800 ha.
242
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne
De fremtidige stormflods-,
oversvømmelses-
og
stormfaldsordninger
Rapport fra udvalget til evaluering
af stormflods-, oversvømmelses- og
stormfaldsordningerne
Publikationen kan hentes på Erhvervs-
ministeriets hjemmeside: www.evm.dk
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf 3392 3350
[email protected]
www.evm.dk
243
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 363: Rapporten De fremtidige stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordning fra udvalget til evaluering af stormflods-, oversvømmelses- og stormfaldsordningerne