Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 361
Offentligt
Hundeloven.
Jeg tror i får mange følelsesladede henvendelser vedrørende hundeloven så jeg vil holde det
kort og simpelt.
Hundeloven bør arbejde således at en ejer af en hund kan blive sigtet, ikke hunden.
Det er ejerens ansvar at holde styr på sin hund, og det er ALTID ejerens ansvar.
Vedrørende straf, så må bødeforlæg være på sin plads i en eller anden størrelse.
Man kunne feks blive dømt for uagtsomt skade på andet menneske eller hund?
Ved gentagelsestilfælde, er bødestraf ikke nok, der skal der ved en retssag/dom vurderes
hvorvidt hunden skal omplaceres eller aflives, idet ejeren ikke er sit ansvar voksent.
Ofte vil en hundeejer kunne se fornuften i at en hund der gentagne gange gør skade på andre
bør aflives, og de vil i en høj procentdel af de tilfælde selv erkende deres skyld og modtage
bødeforlægget uden at hive det i retten. Så belastningen på retssystemet vil være minimal.
Endvidere bør de have muligheden for selv at få hunden aflivet ved egen dyrlæge, som så skal
lave en dokumentation på det til politiet.
Der KAN ske uheld hvor to måske dominante hunde mødes og kommer op at slås, her må det
være en af ejerne der ikke har været forudseende nok, eller ikke vidst nok om hundeadfærd til
at forhindre ulykken.
Derfor vil jeg foreslå at man for at måtte have en hund, SKAL have et hundeførerbevis, det skal
man erhverve INDEN man må købe en hund, og det skal være et krav for at man kan få en
hund registreret i dansk hunderegister som evt også kunne stå for erhvervelsen af beviset.
ELLER man kan lave en pakke til erhvervelse af hundeførerbeviset og lade DKK (Dansk
Kennel Klub) udbyde det, eller ved andre godkendte hundeklubber med egnede godkendte
instruktører.