22.03.17
Information
om
patenter
på
natur
Af
Erling
Frederiksen
//
No
Patents
on
Seeds
Denmark
og
Anna
Baastrup
Rønne
//
NOAH
I
strid
med
europæisk
lovgivning,
har
Det
Europæiske
Patentkontor,
EPO,
de
seneste
år
udstedt
flere
og
flere
patenter
på
helt
almindelige
planter
og
dyr.
Dette
er
i
strid
med
intentionerne
bag
lovgivningen
på
området.
Der
har
ikke
fra
EU's
side
været
ønske
om,
at
man,
som
det
er
tilfældet
i
USA,
skulle
kunne
tage
patenter
på
planter
og
liv
i
øvrigt.
EU
har
et
såkaldt
sortsbeskyttelses-‐system,
hvor
planteforædlere,
der
har
udviklet
en
ny
sort,
kan
få
deres
rettigheder
til
sorten
beskyttet.
Det
vil
sige,
at
det
sikres,
at
planteforædlere
i
en
årrække
får
nogle
indtægter
fra
de
personer
eller
firmaer
der
dyrker
deres
frø
eller
planter
kommercielt.
Men,
og
det
er
en
af
de
vigtige
forskelle
fra
patenter,
alle
kan
frit
købe
denne
plante,
dette
frø,
denne
byg,
æble,
kartoffel
eller
laks
og
bruge
den
i
en
videre
forædlings-‐
og
krydsningsproces.
Patenter
stopper
denne
mulighed
for
innovation
og
koncentrerer
magten
over
planter
og
dyr
på
få
–
og
ofte
multinationale
hænder.
Hvornår
er
en
plante
genmodificeret?
Det
er
lovligt
at
udstede
patenter
på
genmodificerede
planter
og
dyr
(ofte
forkortet
GMO
eller
GM),
da
disse
er
resultatet
af
processer,
der
ikke
ville
kunne
forekomme
i
naturen.
Men
når
patenterne
med
årene
er
begyndt
at
regne
ned
over
helt
almindelige
planter,
frø
og
dyr,
så
skyldes
det,
at
agrokemiske
virksomheder
udvikler
f.eks.
planter,
der
ville
kunne
fremkomme
naturligt
i
det
fri,
men
beskriver
fremstillingsprocesserne
så
kompliceret,
at
de
formår
at
skjule,
at
der
altså
er
tale
om
helt
almindelige
afgrøder
og
ikke
GM-‐afgrøder.
Derfor
finkæmmer
det
europæiske
netværk
No
Patents
on
Seeds
alle
patentansøgninger
på
natur
for
at
se,
om
der
reelt
er
tale
om
GM-‐produkter
eller
om
offentligheden
bliver
ført
bag
lyset
i
virksomhedernes
forsøg
på
at
få
nye
patenter
og
herigennem
mere
profit.
No
Patents
on
Seeds
arbejde
har
de
sidste
par
år
fået
en
del
opmærksomhed,
og
både
nationale
og
europæiske
politikere
har
på
baggrund
heraf
åbenlyst
kritiseret
EPOs
praksis.
Hele
to
gange
har
EU-‐
parlamentet
udtrykt
kritik
i
håbet
om
at
få
ændret
praksis.
1
Og
i
november
2016
lykkedes
det
at
få
EU-‐
Kommissionen
til
at
bekræfte,
at
konventionelle
avlsmetoder
samt
planter
og
dyr,
der
er
afledt
heraf,
ikke
kan
patenteres.
2
Den
europæiske
patentorganisation
er
ikke
en
EU-‐institution
Når
EPO
alligevel
fortsætter
med
at
udstede
patenter
på
trods
af
den
betydelige
politiske
modstand
fra
NGO’er
og
fra
EU-‐parlamentet
og
Kommissionen,
så
skyldes
det,
at
EPO
er
en
selvstændig
enhed,
som
altså
ikke
er
underlagt
Kommissionen
eller
Parlamentet.
Det
er
i
stedet
de
38
lande,
der
har
tilsluttet
sig
EPO,
og
som
herigennem
regulerer
EPOs
regler.
Disse
38
lande
skal
derfor
drøfte,
evaluere
og
beslutte
eventuelle
ændringer
og
reguleringer
af
den
praksis
som
Patentkontoret
udøver.
Der
kræves
3/4
flertal,
når
der
skal
vedtages
ændringer.
1
1.
resolution
af
2012:
http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-‐//EP//TEXT+TA+P7-‐TA-‐2012-‐
0202+0+DOC+XML+V0//EN
2.
resolution
af
2015:
http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?type=TA&reference=P8-‐TA-‐2015-‐0473&language=EN&ring=B8-‐2015-‐
1394
2
EU-‐kommissionens
afgørelse:
http://eur-‐lex.europa.eu/legal-‐
content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:52016XC1108(01)&from=EN
1