MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Samlelovforslag om opfølgning på Frikommuneforsøg for så vidt angår forslag om ændring af driftslov vedrørende kæmpe bjørneklo, høringsnotat, samt kopi af høringssvar

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 334
Offentligt

Lovforslag nr.

L 0

Folketinget 2016-17

Fremsat den 22. marts 2017 af økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll

Forslag

til

Lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder, registreringsafgiftsloven,

lov om kommunale borgerservicecentre og forskellige andre love

(Opfølgning på Frikommuneforsøget 2012-2015)

§1

I lov om drift af landbrugsjorder, jf. lovbekendtgørelse nr.

11 af 4. januar 2017, foretages følgende ændringer:

§ 10, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »uønskede plantearter« til:

»flyvehavre og kæmpebjørneklo«.

§ 10, stk. 3, 2. pkt.,

indsættes efter »bekæmpelsen«: »af

disse arter«.

§2

I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af

10. januar 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 1503 af 23.

december 2014, § 24 i lov nr. 1532 af 27. december 2014, §

1 i lov nr. 1889 af 29. december 2015, lov nr. 1892 af 29.

december 2015, § 1 i lov nr. 650 af 8. juni 2016 og lov nr.

40 af 11. januar 2017, foretages følgende ændring:

§ 2, stk. 1, nr. 7, litra a,

ændres »egne beboere« til: »be-

boere«, og »færdigheder,« til: »færdigheder. Køretøjerne

kan ud over kørsel som nævnt i 1. pkt. benyttes til andre for-

mål, der er i institutionens interesse. Køretøjerne kan have

flere institutioner som brugere,«.

§3

I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1267

af 12. november 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 1665 af

20. december 2016, foretages følgende ændring:

§ 16, stk. 3,

indsættes efter »lov om kommunale borger-

servicecentre«: »og fælleskommunale callcentre«.

§4

I lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1050 af 12.

november 2012, som ændret ved § 2 i lov nr. 1639 af 26.

december 2013, § 10 i lov nr. 742 af 1. juni 2015 og § 2 i

lov nr. 746 af 1. juni 2015, foretages følgende ændringer:

§ 1 b

ændres »ejere« til: »ejere eller brugere« og »befor-

dring af de pågældende institutionernes egne beboere samt

hjemmeboende ældre,« ændres til: »befordring af beboere

samt hjemmeboende ældre,«.

§ 1 b

indsættes som

2. pkt.:

»Køretøjerne kan ud over kørsel som nævnt i 1. pkt. be-

nyttes til andre formål, der er i institutionens interesse.«

§5

I lov om kommunale borgerservicecentre, jf. lov nr. 544

af 24. juni 2005, som ændret ved lov nr. 389 af 25. maj 2009

og § 12 i lov nr. 639 af 12. juni 2013, foretages følgende

ændringer:

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om kommunale borgerservicecentre og

fælleskommunale callcentre«.

§ 1

indsættes som

2. pkt.:

»Formålet er endvidere at give kommunalbestyrelserne

bedre muligheder for samarbejde i fælleskommunale call-

centre.«

Efter § 3 indsættes:

»§ 3 a.

Kommunalbestyrelsen kan sammen med en eller

flere andre kommunalbestyrelser beslutte at oprette et fæl-

leskommunalt callcenter, som yder service til borgere og

CR000164

Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2016-9716

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Samlelovforslag om opfølgning på Frikommuneforsøg for så vidt angår forslag om ændring af driftslov vedrørende kæmpe bjørneklo, høringsnotat, samt kopi af høringssvar

virksomheder i de kommuner, der deltager i det fælleskom-

munale callcenter.

Stk. 2.

Det fælleskommunale callcenter har til brug for va-

retagelsen af servicen nævnt i stk. 1 adgang til de deltagende

kommuners elektroniske dokumenthåndteringssystemer.«

§6

Loven træder i kraft den 1. juli 2017.

§7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Bekæmpelse af kæmpebjørneklo

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Miljøministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Afgiftsfrie busser

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Fælleskommunale callcentre

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejel-

ser

2.3.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-

fentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at omsætte erfaringerne fra tre

konkrete frikommuneforsøg inden for tre forskellige mini-

sterområder til øget frihed og bedre rammer til alle kommu-

ner. Forslaget skal dermed øge det lokalpolitiske råderum og

skabe mulighed for en mere effektiv lokal opgaveløsning af

høj kvalitet til gavn for borgerne.

Frikommuneforsøget 2012-2015 gav 9 kommuner (Fredens-

borg, Fredericia, Gentofte, Gladsaxe, Odense, Odsherred,

Vejle, Vesthimmerland og Viborg Kommuner) adgang til at

gennemføre forsøg med ændret regelgrundlag. Frikommune-

forsøgets formål har været at afprøve nye metoder og løs-

ninger for at forbedre kvaliteten af den kommunale service

over for borgerne, øge det lokale selvstyre, understøtte en

bedre ressourceudnyttelse i kommunerne eller øge effektivi-

teten af den kommunale opgaveløsning.

Frikommuneforsøget blev ved lov nr. 1380 af 16. december

2014 forlænget således, at igangsatte frikommuneforsøg kan

fortsætte frem til den 30. juni 2017, mens de evalueres, og

regeringen og Folketinget tager stilling til eventuelle opføl-

gende ændringer af lovgivningen.

Det er med aftalen om kommunernes økonomi for 2017 af-

talt med KL at arbejde for en ambitiøs opfølgning på fri-

kommuneforsøget for 2012-2015 med henblik på at udbrede

gode erfaringer.

Lovforslaget er en del af regeringens opfølgning på Frikom-

muneforsøget 2012-2015. Udover dette lovforslag vil forsø-

get blive fulgt op af andre forslag til lovændringer samt ved

ændringer af administrative regler.

Med dette lovforslag foreslås det at udbrede tre konkrete

forsøg som generelle muligheder for alle kommuner. Det vil

give nye muligheder for kommuner, men ikke medføre nye

pligter.

Konkret indebærer forslaget, at der tilvejebringes mulighed

for at bekæmpe kæmpebjørneklo for ejerens eller brugerens

regning, muligheder for en mere fleksibel anvendelse af af-

giftsfrie busser på plejecentre og lignende samt mulighed for

bedre samarbejde i fælleskommunale callcentre.

Lovforslagets enkelte elementer hører under henholdsvis

Miljø- og Fødevareministeriet, Skatteministeriet og Økono-

mi- og Indenrigsministeriet.

Lovforslaget bygger på erfaringerne fra de frikommuner, der

i Frikommuneforsøget 2012-2015 har udført forsøgene.

Kommunerne har evalueret forsøgene, og disse evalueringer

har været inddraget i det lovforberedende arbejde.

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Bekæmpelse af kæmpebjørneklo

2.1.1. Gældende ret

I henhold til § 10, stk. 1, i lov om drift af landbrugsjorder,

træffer miljø- og fødevareministeren bestemmelse om, hvil-

ke plantearter der skal anses for uønskede, fordi de kan

skade afgrøderne, naturen eller landskabet. For plantearter,

hvorom ministeren har truffet bestemmelse om, at de er uøn-

skede, kan ministeren fastsætte regler om bekæmpelse og

forebyggelse af udbredelse, jf. lovens § 10, stk. 2.

Yderligere følger det af bestemmelsens stk. 3, at der kan ud-

stedes regler om, at ministeren kan lade bekæmpelse eller

forebyggelse udføre, såfremt påbud herom ikke er efterkom-

met af ejeren eller brugeren, og at ministeren kan fastsætte,

at bekæmpelsen sker helt eller delvist for ejerens eller bru-

gerens regning.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folke-

tingstidende 2003-2004, tillæg A, side 3939, at bemyndigel-

sen for ministeren til at lade bekæmpelse eller forebyggelse

af udbredelsen udføre af myndighederne foreløbig kun gæl-

der for flyvehavre og kæmpebjørneklo og ikke andre fremti-

digt uønskede arter.

Det følger endvidere af bemærkningerne side 3940 til be-

stemmelsen, at muligheden for myndighederne til at lade be-

kæmpelsen finde sted for brugerens eller ejerens regning

alene gælder for bekæmpelse af flyvehavre og ikke gælder

for kæmpebjørneklo.

I henhold til § 24 c i lov om frikommuner m.v., kan miljø-

og fødevareministeren godkende frikommuneforsøg, hvoref-

ter kommunen efter regler fastsat i medfør af § 10, stk. 3, i

lov om drift af landbrugsjorder kan foretage bekæmpelse af

kæmpebjørneklo helt eller delvis på ejerens eller brugerens

regning.

Bestemmelsen i § 24 c giver således hjemmel til, at ministe-

ren kan godkende en ordning, hvorefter kommunen for eje-

rens eller brugerens regning kan foretage bekæmpelse af

kæmpebjørneklo på arealer, såfremt ejeren eller brugeren ik-

ke har efterkommet påbud om bekæmpelse. Dette er ikke

muligt i henhold til den gældende bestemmelse i lov om

drift af landbrugsjorder, idet det i lovbemærkningerne speci-

fikt er angivet, at muligheden for at bekæmpe for ejerens el-

ler brugerens regning ikke gælder ved bekæmpelse af kæm-

pebjørneklo.

Lokaliteter med

kæmpebjørneklo

Påbud

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1 med tilhørende be-

mærkninger.

2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Formålet med forsøget har været at opnå en mere effektiv

bekæmpelse af kæmpebjørneklo samt en mere effektiv kom-

munal administration af området. Dette er sket ved at give

kommunen mulighed for at foretage bekæmpelse af kæmpe-

bjørneklo for ejerens eller brugerens regning i de tilfælde,

hvor ejeren eller brugeren ikke efterkommer kommunens

påbud om bekæmpelse af planten inden for en nærmere fast-

sat frist. Forsøgshjemlen udnyttes af Vesthimmerlands

Kommune.

Evalueringen af frikommuneforsøget fra april 2016 viser, jf.

nedenstående tabel, at antallet af udstedte påbud er faldet i

perioden 2013-2015 samtidig med, at antallet af registrerede

lokaliteter med kæmpebjørneklo er steget, og det fremgår

også af evalueringen, at efterlevelsesprocenten af de udsted-

te påbud er steget.

I evalueringen konkluderes det således, at forsøget har haft

en positiv indvirkning på efterlevelsen af de udstedte påbud.

Efterkomne påbud

Ikke efterkomne på- Delvist efterkomne

bud

påbud

Ofte flere matrikler

og lodsejere

Før forsøget, 2013 77

Efter forsøget, 2014 85

Efter forsøget, 2015 98

Antallet af lokaliteter med kæmpebjørneklo er steget i perio-

den, idet kommunen har øget sit tilsyn efter forsøget.

I de tilfælde, hvor påbuddet ikke er efterkommet, har kom-

munen udstedt en regning, som var på mellem 0,5 og 5 ti-

mer. Kommunen har ikke opkrævet brugerbetaling, når tids-

forbruget har været på under 15 minutter, hvilket var tilfæl-

det i 5-10 tilfælde.

Resultaterne af forsøget understøtter således også regerin-

gens indsats for bekæmpelse af invasive arter.

Det er på den baggrund Miljø- og Fødevareministeriets vur-

dering, at forsøget understøtter de overordnede formål med

frikommuneforsøget jf. de almindelige bemærkningers

punkt 1, samt at forsøget egner sig til at blive udbredt til at

gælde som en generel mulighed for alle kommuner.

Miljø- og Fødevareministeriets vurdering om forsøgets ge-

nerelle relevans støttes af en redegørelse om lovovervågning

af lov om drift af landbrugsjorder (meddelt Udvalget for Fø-

devarer, Landbrug og Fiskeri den 7. januar 2008, FLF alm.

del - bilag 81), hvoraf det fremgår, at flere kommuner har

haft ønske om, at bekæmpelse af kæmpebjørneklo kan ske

for ejers eller brugers regning.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at ordningen fra frikommuneforsøget indføres

som generel ordning, således at der gives hjemmel til, at

kommunerne får mulighed for at foretage bekæmpelse af

kæmpebjørneklo for ejerens eller brugerens regning i de til-

fælde, hvor ejeren eller brugeren ikke inden for en nærmere

angivet frist har efterkommet et af kommunen udstedt påbud

om bekæmpelse.

Forslaget indeholder hjemmel til, at ministeren kan fastsætte

bestemmelser om, at myndighedernes bekæmpelse af kæm-

pebjørneklo kan foretages for ejerens eller brugerens reg-

ning.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, med tilhørende

bemærkninger.

2.2. Afgiftsfrie busser

2.2.1. Gældende ret

Ifølge registreringsafgiftsloven er busser, der anvendes af

plejehjem, ældrecentre og lignende institutioner/døgntilbud

til befordring af egne beboere eller hjemmeboende ældre,

der er visiteret til aktiviteter på institutionen for at få vedli-

geholdt deres fysiske eller psykiske færdigheder, fritaget for

afgift.

Det betyder eksempelvis, at bussen ikke kan anvendes af

flere institutioner til at befordre beboere eller hjemmeboen-

de ældre til aktiviteter på flere forskellige institutioner, jf. at

beboerne ikke kan være »egne beboere« på flere institutio-

ner.

Bussen behøver ikke nødvendigvis at være ejet af institutio-

nen. Den kan også være leaset.

Med lov nr. 555 af 2. juni 2014, der bl.a. ændrede lov om

frikommuner, blev der forsøgsmæssigt skabt hjemmel i § 27

i lov om frikommuner til at udnytte de institutionsbusser,

der er fritaget for registreringsafgift, på en mere fleksibel

måde. F.eks. behøver institutionsbusser i frikommunerne ik-

ke nødvendigvis at tilhøre en konkret institution. Flere insti-

tutioner kan gå sammen om at købe eller lease en eller flere

busser.

Der har endvidere været mulighed for at gennemføre forsøg,

hvor en eller flere busser bruges til andre formål end befor-

dring af egne beboere m.v., når kørslen kan siges at være af

interesse for en eller flere institutioner.

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser

Formålet med det konkrete frikommuneforsøg har været at

øge fleksibiliteten af anvendelsen af institutionsbusser tilhø-

rende plejecentre og lignende for på den måde at forbedre

kvaliteten af den kommunale service over for borgerne og at

øge effektiviteten af den kommunale opgaveløsning. Der er

gennemført forsøg med fleksibel anvendelse af afgiftsfrie

busser i Vejle og Viborg Kommuner.

Erfaringerne fra frikommuneforsøget er evalueret for enkel-

te kommuner. Evalueringerne tyder på, at den ønskede flek-

sibilitet er opnået.

Det er på den baggrund Skatteministeriets vurdering, at for-

søget med afgiftsfrie busser har haft positive effekter og un-

derstøttet de overordnede formål med frikommuneforsøget,

jf. de almindelige bemærkningers punkt 1. Det er endvidere

Skatteministeriets vurdering, at forsøget med fordel kan ud-

bredes som en generel mulighed for alle kommuner.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at institutionsbusser ikke nødvendigvis behø-

ver at tilhøre en konkret institution for at blive fritaget fra

registreringsafgift, men at flere institutioner kan gå sammen

om at købe eller lease en eller flere busser. Der kan således

være et eller flere plejehjem, ældrecentre og lignende insti-

tutioner, der i fællesskab køber eller leaser en eller flere bus-

ser til befordring af beboere eller hjemmeboende ældre, der

er visiteret til aktiviteter på forskellige institutioner.

Den foreslåede lovændring giver endvidere mulighed for, at

en eller flere busser også bruges til andre formål end befor-

dring af egne beboere m.v., uden at det medfører registre-

ringsafgift, når denne kørsel kan siges at være af interesse

for institutionen. Det foreslås ikke at udvide gruppen af in-

stitutioner, der kan anskaffe eller anvende en afgiftsfri bus.

De institutioner, der indgår i et fællesskab om at eje eller

lease en eller flere busser, skal hver især opfylde de betin-

gelser, der hidtil har været gældende for, at konkrete institu-

tioner har kunnet anskaffe en afgiftsfri bus.

I tilfælde, hvor institutioner indgår samarbejde om at eje el-

ler lease en eller flere busser efter reglerne om afgiftsfrie

busser, er det tilstrækkeligt, at benyttelsen er af interesse for

én af institutionerne. Det kunne f.eks. være benyttelse til

indkøb, uddannelsesaktiviteter, bortkørsel af affald til losse-

plads m.v.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1, med tilhørende be-

mærkninger.

Lovforslagets § 4, der indeholder en ændring af lov om

buskørsel, der hører under transport-, bygnings- og boligmi-

nisteren, er en konsekvensændring som følger af lovforsla-

gets § 2.

2.3. Fælleskommunale callcentre

2.3.1. Gældende ret

Det antages efter almindelige kommunalretlige grundsæt-

ninger om kommuners opgavevaretagelse, de såkaldte kom-

munalfuldmagtsregler, at de opgaver, som kommuner kan

påtage sig, som udgangspunkt skal være geografisk afgræn-

set til den pågældende kommunes område (det såkaldte lo-

kalitetsprincip).

Oprettelsen af et fælleskommunalt callcenter, som kan yde

service til borgere og virksomheder i de kommuner, der del-

tager i det fælleskommunale callcenter, indebærer, at de del-

tagende kommuner udfører opgaver for borgere og virksom-

heder i andre kommuner. Oprettelsen af et fælleskommunalt

callcenter, som yder service til borgere og virksomheder

uden for værtskommunen, forudsætter således særskilt

hjemmel i lovgivningen.

Med lov nr. 648 af 12. juni 2013 om ændring af lov om fri-

kommuner (frikommuneloven) blev der forsøgsmæssigt i §

29 a i lov om frikommuner skabt hjemmel til, at der kan

etableres et fælleskommunalt callcenter, som yder service til

personer med bopæl i de deltagende kommuner, og at med-

arbejdere i fælleskommunale callcentre kan få adgang til de

deltagende kommuners elektroniske dokumenthåndterings-

systemer.

Hjemlen omfatter samarbejde mellem en frikommune og en

eller flere andre kommuner, uanset om disse er frikommu-

ner, jf. § 2, stk. 3, i frikommuneloven.

2.3.2. Økonomi- og Indenrigsministeriets overvejelser

Forsøgshjemlen i § 29 a i frikommuneloven udnyttes af Fre-

densborg Kommune med forsøget: »Bedre samarbejde i

tværkommunale callcentre«.

Formålet med frikommuneforsøget: »Bedre samarbejde i

tværkommunale callcentre« er at kunne yde en optimal ser-

vice overfor borgerne – også på tværs af kommunegrænser,

samt at kunne nedbringe de administrative ressourcer, der

bruges til at oplyse borgerne om status for deres sag.

I evalueringen af forsøget fremgår det, at de foreløbige erfa-

ringer med forsøget er positive, og at det vurderes, at der er

stor ræson i at videreføre forsøget. Fredensborg Kommune

vurderer, at forsøget er relevant fremadrettet i lyset af, at der

er stadig større fokus på at hjælpe borgeren ved første hen-

vendelsespunkt, og at henvendelser søges afklaret straks.

Det er på den baggrund Økonomi- og Indenrigsministeriets

vurdering, at forsøget vedrørende fælleskommunale callcen-

tre understøtter de overordnede formål for frikommunefor-

søget, jf. de almindelige bemærkningers punkt 1,og at forsø-

get endvidere egner sig til at blive videreført i generel form.

Det foreslås derfor at skabe en generel hjemmel til, at alle

kommuner fremover får mulighed for at oprette og deltage i

fælleskommunale callcentre og til at give callcentrets med-

arbejdere adgang til de deltagende kommuners dokument-

håndteringssystemer med henblik på at yde service til borge-

re og virksomheder, der retter henvendelse til det fælles-

kommunale callcenter, jf. afsnit 2.3.3.

Det vurderes, at udbudsloven (lov nr. 1564 af 15. december

2015) ikke finder anvendelse i forbindelse med beslutningen

om at oprette og drive et fælleskommunalt callcenter, da

grundlaget for en sådan aftale hviler på lovhjemmel og er af

administrativ karakter og derfor ikke kan karakteriseres som

et offentligt indkøb, som det er formålet med udbudsloven at

regulere.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås som noget nyt, at kommunalbestyrelsen sam-

men med en eller flere andre kommunalbestyrelser kan be-

slutte at oprette et fælleskommunalt callcenter, som yder

service til borgere og virksomheder i de kommuner, der del-

tager i det fælleskommunale callcenter.

Samarbejdsmodellen indebærer, at medarbejdere i én kom-

mune, når de i callcentret varetager opgaver vedrørende bor-

gere eller virksomheder i en anden kommune, varetager op-

gaver på vegne af og under ansvar over for kommunalbesty-

relsen i denne anden kommune. Der er således tale om, at

kommunalbestyrelserne overlader opgaver til hinanden ved

delegation. Samarbejdsmodellen indebærer således ikke op-

rettelse af et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kom-

munernes styrelse, eller af nye kommunale myndigheder el-

ler juridiske personer i øvrigt.

Oprettelsen af et fælleskommunalt callcenter, som kan yde

service til borgere og virksomheder i de kommuner, der del-

tager i det fælleskommunale callcenter, forudsætter af hen-

syn til det fælleskommunale callcenters varetagelse af denne

service adgang til de deltagende kommuners elektroniske

dokumenthåndteringssystemer.

Den foreslåede bestemmelse giver endvidere mulighed for,

at medarbejdere i et fælleskommunalt callcenter, som yder

service til borgere og virksomheder i en af de kommuner,

der deltager i det fælleskommunale callcenter, kan tilgå de

deltagende kommuners elektroniske dokumenthåndterings-

systemer ved borgerens eller virksomhedens henvendelse til

det fælleskommunale callcenter.

Med service forstås i denne sammenhæng håndtering af tele-

foniske henvendelser fra borgere og virksomheder om status

i de verserende sager, som borgeren eller virksomheden, der

retter henvendelse til callcentret, er part i. Som eksempel på

en sådan henvendelse kan nævnes forespørgsel om f.eks.

forventet sagsbehandlingstid eller bekræftelse på modtagel-

se af brev eller mail fra borgeren eller virksomheden.

Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 1-3, med tilhørende

bemærkninger.

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det of-

fentlige

Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser for

kommuner vil bero på, i hvilket omfang kommunerne gør

brug af de nye muligheder i forslaget. Såfremt mulighederne

anvendes, må der ventes at være positive administrative

konsekvenser. Forslagets økonomiske konsekvenser for

kommuner antages imidlertid ikke at være af væsentligt om-

fang.

Den foreslåede ændring af registreringsafgiftsloven kan

medføre en nedgang i institutionernes køb af kørselsydelser

fra andre, hvilket kan føre til en nedgang i forbrug af biler

og dermed give staten et mindreprovenu fra registreringsaf-

gifter fra biler. Staten vil have et begrænset mindreprovenu

vedrørende registreringsafgift.

Der forventes ingen økonomiske konsekvenser for regioner-

ne.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke administrative omkostninger for er-

hvervslivet.

For så vidt angår den øgede fleksibilitet i anvendelse af de

afgiftsfrie busser, kan der blive tale om begrænsede økono-

miske effekter for erhvervslivet. En mere effektiv udnyttelse

af institutionsbusserne kan medføre et mindre forbrug af

ydelser fra virksomheder, der udbyder erhvervsmæssig per-

sontransport. Det kunne f.eks. være taxivognmænd, syge-

transportvognmænd eller vognmænd der udfører offentlig

servicetrafik mv. Der er imidlertid ikke grundlag for at udar-

bejde et skøn for omfanget af sådanne konsekvenser.

For så vidt angår forslaget om at indføre mulighed for at la-

de bekæmpelse af kæmpebjørneklo ske på ejerens regning,

bemærkes det, at eventuelle negative økonomiske konse-

kvenser for erhvervslivet skal belyse konsekvenser for virk-

somheder, som overholder reglerne i samfund. Da ændrin-

gen af lov om drift af landbrugsjorder vil være begrænset til

situationer, hvor virksomheder ikke har efterkommet et på-

bud fra kommunen, er der ikke krav om, at eventuelle øko-

nomske konsekvenser kvantificeres.

For så vidt angår forslaget om mulighed for bedre samarbej-

de i fælleskommunale callcentre vurderes det at indebære

positive administrative konsekvenser for erhvervslivet, hvis

hjemlen anvendes, da det vil give øget mulighed for at få af-

klaret status m.v. i sager, der behandles i en af de kommu-

ner, der deltager i det fælleskommunale callcenter.

5. De administrative konsekvenser for borgerne

Såfremt mulighederne for bedre samarbejde i fælleskommu-

nale callcentre anvendes, vurderes det at indebære positive

administrative konsekvenser for borgerne.

Derudover vurderes forslaget ikke at have administrative

konsekvenser for borgerne.

6. De miljømæssige konsekvenser

Bortset fra på Miljø- og Fødevareministeriets område vurde-

res lovforslaget ikke at have miljømæssige konsekvenser.

For så vidt angår forslaget om at indføre mulighed for at la-

de bekæmpelse af kæmpebjørneklo ske på ejerens regning,

forventes det, at forslaget vil have positive miljømæssige

konsekvenser, idet det forventes, at bekæmpelsen af kæmpe-

bjørneklo bliver mere effektiv. Dette vil dog bl.a. bero på, i

hvilket omfang kommunerne vælger at gøre brug af de nye

muligheder, som etableres med lovforslaget.

Det er vanskeligt at vurdere, om forslaget vedrørende be-

kæmpelse af kæmpebjørneklo vil medføre øget miljøbelast-

ning forårsaget af brug af pesticider. Det beror bl.a. på de

bekæmpelsesmetoder, som lodsejere og evt. kommuner væl-

ger. I Vesthimmerland Kommune blev der anvendt pestici-

der i 1-2 tilfælde om året under frikommuneforsøget, og kun

på arealer der ikke er beskyttet natur, uden særlig drikke-

vandsinteresse, uden vandboringer, og som ikke er økolo-

gisk drevet.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. december

2016. til den 20. januar 2017 været sendt i høring hos føl-

gende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankesty-

relsen, Aqua Ferskvandscenter, Arbejderbevægelsens Er-

hvervsråd, AutoBranchen Danmark, Autobranchens Han-

dels- og Industriforening i Danmark, AutoCamperRådet,

BDO Kommunernes Revision A/S, borger- og retssikker-

hedschefen i SKAT, Botanisk Have, København, Business

Danmark, Bæredygtigt Landbrug, Campingbranchen, Cam-

pingrådet, Center for fiskeri, Centralforeningen af Taxifor-

eninger i Danmark, CEPOS, Cevea, DAKOFA, Danish

Operators, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Jægerfor-

bund, Danmarks Motor Union, Danmarks Naturfrednings-

forening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Tekni-

ske Universitet, Aqua, Dansk Aktionærforening, Dansk

Akvakultur, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk AutoGen-

brug, Dansk Automat Brancheforening, Dansk Automobil

Sports Union, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler

Union, Dansk Botanisk Forening, Dansk Energi, Dansk Er-

hverv, Dansk Fåreavl, Dansk Gartneri, Dansk Handicapfor-

bund, Dansk Haveselskab, Dansk Industri, Dansk Land- og

Strandjagt, Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR), Dansk

Lokalsyn, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pattedyrfor-

ening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Planteskoleejer-

forening, Dansk Skovforening, Dansk Taxi Råd, Dansk

Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Bilud-

lejere, Danske Biologer, FaDB, Danske Busvognmænd,

Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske

Svineproducenter, Danske Synsvirksomheder, Danske Æl-

dreråd, DANVA, Datatilsynet, DAZA, DCA – Nationalt

Center for Fødevare og Jordbrug, DCE – Nationalt Center

for Miljø og Energi, De Danske Bilimportører, De Danske

Skovdyrkerforeninger, Den Danske Bilbranche, Den Danske

Dommerforening, DESA Dansk Erhvervssammenslutning,

Det Centrale Handicapråd, Det Danske Fjerkræråd, Dyre-

handlernes Brancheforening, Dyrenes Beskyttelse, Entomo-

logisk Forening, ERFAgruppen-Bilsyn, Erhvervspanellet,

FDL, FDM, Ferskvandsfiskeriforeningen, Finans og Lea-

sing, Finansforbundet, Finansrådet, Folketingets Ombuds-

mand, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Danske Privat-

havne, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen

af Miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige (Envi-

Na), Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Prydfjer-

kræ, Friluftsrådet, FSR – Danske Revisorer, Funktionærer-

nes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Håndværksrå-

det, Institut for Menneskerettigheder, International Trans-

port Danmark, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overens-

komstansatte, Kommunernes Lønningsnævn, Kraka, Køben-

havns Universitet, Life, Københavns Universitet, Science,

Københavns Universitet, SNM, Landbrug & Fødevarer,

Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Lands-

foreningen Ældresagen, Landsorganisationen i Danmark

(LO), Landsskatteretten, Motorcykel Forhandler Forenin-

gen, Motorcykel Importør foreningen, Motorhistorisk Sam-

råd, Natur- og Miljøklagenævnet, Rådet for Socialt Udsatte,

Sammenslutningen af Karosseribyggere og Autooprettere i

Danmark, SKAT, Skatteankestyrelsen, Skovdyrkerforenin-

gerne, Småskovsforeningen Danmark, SRF Skattefaglig

Forening, Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfæl-

lesskab, Statsforvaltningen, Stenomuseet, Verdens Skove,

Verdensnaturfonden (WWF), Vestre Landsret, Ældreforum,

Ældresagen, Østre Landsret, Aarhus Universitet, Aarhus

Universitet, DCE og Aarhus Universitet, JVF.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter (hvis

(hvis ja, angiv omfang)

ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for

Beror på, i hvilket omfang kommunerne Forslaget om ændring af registreringsaf-

stat, kommuner og regioner

gør brug af forslagets muligheder. Såfremt giftsloven kan medføre et begrænset

mulighederne anvendes, må der ventes at mindreprovenu for staten.

være positive økonomiske konsekvenser

for kommunerne, dog ikke af væsentligt

omfang.

Administrative konsekvenser for Beror på, i hvilken udstrækning kommuner Ingen.

stat, kommuner og regioner

bruger de nye muligheder. Såfremt mulig-

hederne anvendes, må der ventes at være

positive administrative konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser for er- Ingen.

Forslaget om ændring af registreringsaf-

hvervslivet

giftsloven kan medføre et mindre forbrug

af ydelser fra virksomheder, der udbyder

erhvervsmæssig persontransport. Omfan-

get af en sådan evt. effekt vil bl.a. bero

på, i hvilken udstrækning kommunerne

vælger at benytte sig af de nye mulighe-

der.

Administrative konsekvenser for Positive administrative konsekvenser for Ingen.

erhvervslivet

virksomheder med sager i kommuner, der

deltager i et fælleskommunalt callcenter.

Derudover ingen administrative konse-

kvenser for erhvervslivet.

Administrative konsekvenser for Positive administrative konsekvenser for Ingen.

borgerne

borgere i kommuner, der deltager i et fæl-

leskommunalt callcenter Derudover ingen

administrative konsekvenser for borgerne.

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Overimplementering af EU-retli-

ge minimumsforpligtelser (sæt X)

Positive miljømæssige konsekvenser af

Forslaget vedrørende bekæmpelse af

forslaget vedrørende bekæmpelse af kæm- kæmpebjørneklo kan tænkes at medføre

pebjørneklo, hvis muligheden for at pålæg- en øget brug af pesticider og derigennem

ge ejerne at afholde udgifterne benyttes, da en øget miljøbelastning. Det beror på de

forslaget giver mulighed for en mere effek- bekæmpelsesmetoder, som lodsejere og

tiv bekæmpelse.

evt. kommuner vælger.

Ingen EU-retlige aspekter.

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Miljø- og fødevareministeren er i medfør af § 10 i lov om

drift af landbrugsjorder, jf. lovbekendtgørelse nr. 11 af 4. ja-

nuar 2017, bemyndiget til at træffe bestemmelse om, hvilke

plantearter der skal anses for uønskede, fordi de kan skade

afgrøderne, naturen eller landskabet. Miljø- og fødevaremi-

nisteren kan herudover fastsætte regler om bekæmpelse og

forebyggelse af udbredelse af uønskede plantearter, herun-

der bestemmelser om at udføre bekæmpelsen, såfremt ejeren

eller brugeren ikke har efterkommet et påbud herom inden

for en nærmere fastsat frist. Ministeren kan herunder fast-

sætte, at denne bekæmpelse sker helt eller delvis for ejerens

eller brugerens regning. Af bemærkningerne til § 10, stk. 3, i

lovforslag L 112 fremsat den 12. december 2003 fremgår

det, at muligheden for myndighederne til at foretage be-

kæmpelse for ejers eller brugers regning gælder for flyve-

havre, men ikke for kæmpebjørneklo.

Bemyndigelsen i § 10 i lov om drift af landbrugsjorder er

udmøntet ved bekendtgørelse nr. 871 af 27. juni 2016 om

bekæmpelse af kæmpebjørneklo. I henhold til lovens § 16,

stk. 2, har ministeren ved udstedelsen af bekendtgørelsen

henlagt varetagelsen af bekæmpelse af kæmpebjørneklo til

de kommunale myndigheder.

Efter bekendtgørelsen kan en kommune vedtage og offent-

liggøre en indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo.

Det er kun på arealer, der er omfattet af en indsatsplan, at

ejeren eller brugeren af et areal har pligt til at bekæmpe

kæmpebjørneklo effektivt i overensstemmelse med indsats-

planen.

Hvis indsatsplanens bestemmelser om bekæmpelse af kæm-

pebjørneklo ikke overholdes, kan kommunen påbyde den

pågældende ejer eller bruger at foretage bekæmpelsen inden

for en frist på ikke under 14 dage. Af påbuddet skal det

fremgå, at kommunen kan foretage bekæmpelse, hvis på-

buddet ikke efterkommes. Bekæmpelsen foretages i så fald

for kommunens regning. Indsatsplaner og påbud kan påkla-

ges til Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. En klage

over et påbud har ikke opsættende virkning.

Det foreslås at ændre § 10, stk. 3, 1. pkt., således at det

fremgår eksakt, at mulighederne for at foretage bekæmpelse

og forebyggelse, herunder bekæmpelse for ejerens eller bru-

gerens regning, gælder for flyvehavre og kæmpebjørneklo.

Yderligere foreslås det at ændre § 10, stk. 3, 2. pkt. således

det præciseres, at muligheden for bekæmpelse for ejerens el-

ler brugerens regning sker for arterne nævnt i 1. pkt.

Den foreslåede ændring vil give ministeren mulighed for at

fastsætte, at bekæmpelse af kæmpebjørneklo fremover kan

ske helt eller delvist for ejerens eller brugerens regning.

Endvidere præciseres det, at bekæmpelse af flyvehavre som

hidtil kan finde sted for ejerens eller brugerens regning. For

bekæmpelse og forebyggelse af udbredelse af flyvehavre

foretages således ingen ændringer i den gældende retstil-

stand.

Kommunerne vil herefter have mulighed for at foretage be-

kæmpelse af kæmpebjørneklo, helt eller delvist for ejerens

eller brugerens regning. Den gældende bestemmelse har i

lovbemærkningerne været afgrænset til ikke at gælde for

kæmpebjørneklo. Der ændres således ikke i den gældende

retstilstand for andre plantearter end kæmpebjørneklo, idet

det bemærkes, at den hidtidige mulighed for at lade bekæm-

pelse af flyvehavre udføre for ejerens eller brugerens reg-

ning opretholdes.

Når kommunen foretager bekæmpelse, skal der tages størst

muligt hensyn til landbrugsdriften i indsatsområdet, som be-

røres af bekæmpelsen, herunder skal det sikres, at den valgte

bekæmpelsesmetode ikke er til skade for økologiske bedrif-

ter eller er i modstrid med anden regulering for arealet, samt

at der ved valg af bekæmpelsesmetode tages størst muligt

hensyn til det omgivende miljø. Dette er også specifikt fast-

sat i nævnte bekendtgørelses § 5, stk. 3.

Kommunens bekæmpelse skal foretages efter den bedste og

billigste metode indenfor rammen af kommunens indsats-

plan for bekæmpelse af kæmpe bjørneklo.

For at sikre, at en ejer eller bruger ikke rammes uforholds-

mæssigt hårdt økonomisk, bør bekæmpelse af kæmpebjør-

neklo for ejerens eller brugerens regning ikke uden en vel-

dokumenteret begrundelse overstige en maksimumspris per

kvadratmeter på 3,81 kr. væsentligt. Maksimumprisen regu-

leres årligt med nettoprisindekset. Der fastsættes ikke en mi-

nimumspris for bekæmpelsen. Maksimumprisen er fastsat

efter »Vejledende bilag vedr. bødeudmålingsprincipper«

(april 2014), som NaturErhvervstyrelsen har offentliggjort

på styrelsens hjemmeside som vejledning til kommunerne

om fastsættelse af bødeniveau, som ifølge NaturErhvervsty-

relsen bør beregnes per kvadratmeter efter, hvad der typisk

svarer til omkostningerne ved en bekæmpelse af planten per

år. I den forbindelse har NaturErhvervstyrelsen lagt til

grund, at minimumsprisen for at bekæmpe kæmpebjørneklo

pr. kvadratmeter er på ca. 1,5 kr., og maksimumsprisen er på

ca. 3 kr. (2002-priser) afhængig af bekæmpelsesmetode. I

2016-priser er maksimumsprisen 3,81 kr. Maksimumprisen

reguleres årligt med nettoprisindekset.

Det skal fremgå af det meddelte påbud, at kommunen kan

foretage bekæmpelse for ejerens eller brugerens regning,

hvis påbuddet ikke efterkommes. Det bemærkes samtidig, at

ministerens mulighed for at udstede en administrativ bøde,

jf. lov om drift af landbrugsjorder § 19, kun skal tænkes at

finde anvendelse i sager om bekæmpelse af flyvehavre, jf.

bemærkningerne til bestemmelsen.

Den foreslåede ændring vil blive udmøntet i en ændring af

den gældende bekendtgørelse nr. 871 af 27. juni 2016 med

forventet ikrafttræden samtidig med lovens ikrafttræden den

1. juli 2017.

Med muligheden for at kunne bekæmpe kæmpebjørneklo

for ejerens eller brugerens regning, hvis et påbud ikke efter-

kommes, kan kommunen skride direkte til bekæmpelse af

kæmpebjørneklo. Det kan ske i stedet for at skulle politian-

melde ejeren eller brugeren, hvilket er administrativt tungt,

uden at det sikres, at kæmpebjørneklo bliver bekæmpet.

Uanset kommunens midler sikres dermed en hurtig og effek-

tiv bekæmpelse af kæmpebjørneklo til gavn for biodiversite-

ten.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

2.1.3.

Til § 2

Til nr. 1

Ifølge registreringsafgiftsloven er busser, der anvendes af

plejehjem, ældrecentre og lignende institutioner til befor-

dring af egne beboere eller hjemmeboende ældre, der er vi-

siteret til aktiviteter på institutionen for at få vedligeholdt

deres fysiske eller psykiske færdigheder, fritaget for regi-

streringsafgift.

I praksis betyder det bl.a., at bussen ikke kan anvendes af

flere institutioner til at befordre egne beboere eller hjemme-

boende ældre til aktiviteter på flere forskellige institutioner.

Bussen behøver dog ikke nødvendigvis at være ejet af insti-

tutionen. Bussen kan også være leaset.

Det foreslås at ændre registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1,

nr. 7, litra a, 1. pkt., således at bestemmelsen omfatter be-

boere på institutioner omfattet af bestemmelsen og ikke kun

de enkelte institutioners egne beboere. Endvidere foreslås

det at tilføje yderligere et 2. og et 3. pkt. i § 2, stk. 1, nr. 7,

litra a. Efter 2. pkt. vil køretøjer omfattet af bestemmelsen,

ud over kørsel som nævnt i 1. pkt., kunne benyttes til andre

formål, der er i institutionens interesse, og efter 3. pkt. vil

køretøjerne kunne have flere institutioner som brugere.

Forslaget betyder, at institutionsbusser ikke nødvendigvis

behøver at tilhøre en konkret institution for at blive fritaget

fra registreringsafgift, men at flere institutioner kan gå sam-

men om at købe eller lease en eller flere busser. Der kan så-

ledes være et eller flere plejehjem, ældrecentre og lignende

institutioner, der i fællesskab køber eller leaser en eller flere

busser til befordring af beboere eller hjemmeboende ældre,

der er visiteret til aktiviteter på forskellige institutioner.

Den foreslåede lovændring giver endvidere mulighed for, at

busserne bruges også til andre formål end befordring af egne

beboere m.v., uden at det medfører registreringsafgift, når

denne kørsel kan siges at være af interesse for institutionen.

Det foreslås ikke at udvide gruppen af institutioner, der kan

anskaffe en afgiftsfri bus.

De institutioner, der indgår i et fællesskab om at eje eller

lease en bus, skal hver især opfylde de betingelser, der hidtil

har været gældende for, at konkrete institutioner har kunnet

anskaffe en afgiftsfri bus.

Forslaget omfatter ikke kørsel for andre end dem, der er til-

knyttet de omfattede institutioner. I givet fald er det tilstræk-

kelig, at benyttelsen er af interesse for en af institutionerne.

Det kunne f.eks. være benyttelse til indkøb, uddannelsesak-

tiviteter, bortkørsel af affald til losseplads m.v.

Med den foreslåede ændring kan der opnås en øget fleksibi-

litet i anvendelsen af institutionsbusser, herunder at busserne

i visse tilfælde kan udnyttes bedre.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

2.2.3.

Til § 3

Til nr. 1

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 16, stk. 3, at hvis

kommunalbestyrelsen bestemmer, at opgaver, som skattemi-

nisteren har tillagt kommunalbestyrelsen efter bestemmel-

sens stk. 2, ikke skal udføres af et borgerservicecenter, fin-

der § 3, stk. 6, jf. § 3, stk. 1 og 2, i lov om kommunale bor-

gerservicecentre tilsvarende anvendelse.

Det foreslås at tilføje »og fælleskommunale callcentre« efter

»lov om kommunale borgerservicecentre«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget

om ændring af lov om kommunale borgerservicecentre. Der

henvises til lovforslagets § 4, nr. 1-3, med tilhørende be-

mærkninger.

Til § 4

Til nr. 1 og 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget

om ændring af registreringsafgiftsloven. Der henvises til

lovforslagets § 2, nr. 1, med tilhørende bemærkninger.

Ændringen ligestiller busser, der er registreret med flere ple-

jehjem, ældrecentre eller lignende som brugere, med busser,

der er registreret med flere plejehjem, ældrecentre eller lig-

nende som ejere, således at busser, der er registreret med

plejehjem, ældrecentre eller lignende som ejere eller bruge-

re, er afgiftsfritaget, og kan befordre institutionens beboere

uden tilladelse.

De ansatte har, som i dag, mulighed for at deltage i kørslen,

og kan benytte bussen til kørsel med andre formål, der er i

institutionens interesse. Dette kan f.eks. være kørsel til ud-

dannelsesaktiviteter, bortkørsel af affald til losseplads m.v.

Til § 5

Til nr. 1

Med lovforslaget ændres lovens titel fra »lov om kommuna-

le borgerservicecentre« til »lov om kommunale borgerser-

vicecentre og fælleskommunale callcentre«.

Lovens titel ændres som følge af det ændrede anvendelses-

område, jf. bemærkningerne til nr. 2.

Til nr. 2

Bestemmelsen i § 1 i lov om kommunale borgerservicecen-

tre angiver formålet med loven. Som konsekvens af, at det

foreslås, at loven nu tillige skal omfatte fælleskommunale

callcentre, foreslås bestemmelsen ændret ved et nyt 2. pkt. i

§ 1, således at formålet med bestemmelserne om fælleskom-

munale callcentre fremgår her.

Det fastslås således med den foreslåede ændring af § 1, at

formålet endvidere er at give kommunalbestyrelserne bedre

muligheder for samarbejde i fælleskommunale callcentre.

Til nr. 3

Det foreslås som noget nyt, at kommunalbestyrelsen sam-

men med en eller flere andre kommunalbestyrelser kan be-

slutte at oprette et fælleskommunalt callcenter, som yder

service til borgere og virksomheder i de kommuner, der del-

tager i det fælleskommunale callcenter, jf. den foreslåede

bestemmelse i

§ 3 a, stk. 1.

Med fælleskommunale callcentre forstås et samarbejde mel-

lem mindst to kommuner, som indebærer, at medarbejdere

fra en eller begge kommuner modtager telefoniske henven-

delser fra borgere og virksomheder i de deltagende kommu-

ner med forespørgsler om status på evt. sager, behov for in-

formation m.v. Et fælleskommunalt callcenter kan være for-

ankret i en enkelt af de deltagende kommuner, som udfører

opgaven for de øvrige deltagende kommuner, eller callcen-

terfunktionen kan gå på skift blandt de deltagende kommu-

ner. Samarbejdsmodellen indebærer, at medarbejdere i én

kommune, når de i callcentret varetager opgaver vedrørende

borgere eller virksomheder i en anden kommune, varetager

opgaver på vegne af og under ansvar over for kommunalbe-

styrelsen i denne anden kommune. Der er således tale om, at

kommunalbestyrelserne overlader opgaver til hinanden ved

delegation. Samarbejdsmodellen indebærer således ikke op-

rettelse af et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kom-

munernes styrelse, eller af nye kommunale myndigheder el-

ler juridiske personer i øvrigt. Der er imidlertid ikke noget

til hinder for, at de deltagende kommunalbestyrelser med

Statsforvaltningens godkendelse ligesom i dag vælger at op-

rette et kommunalt fællesskab, såfremt de sædvanlige betin-

gelser er opfyldt.

Det bemærkes hertil, at den enkelte medarbejders rettighe-

der og pligter følger af de almindelige regler for ansættelse i

det offentlige. Det er således den kommune, hvor

vedkommende medarbejder er ansat, der er ansættelsesmyn-

dighed.

Med service forstås i denne sammenhæng håndtering af tele-

foniske henvendelser fra borgere og virksomheder om status

i de verserende sager, som borgeren eller virksomheden, der

retter henvendelse til callcentret, er part i. Som eksempel på

en sådan henvendelse kan nævnes forespørgsel om status på

en verserende sag, som borgeren eller virksomheden har i en

af de deltagende kommuner, herunder eksempelvis forventet

sagsbehandlingstid eller bekræftelse på modtagelse af brev

eller mail fra borgeren eller virksomheden.

Servicen udøves på foranledning af en telefonisk henvendel-

se fra en borger eller virksomhed i en af de deltagende kom-

muner med anmodning om at få oplyst status på en verse-

rende sag, som borgeren eller virksomheden har i en af de

deltagende kommuner. Opslaget i borgerens eller virksom-

hedens sag vil således alene ske på borgerens eller virksom-

hedens foranledning og forespørgsel.

Oprettelsen af et fælleskommunalt callcenter, som kan yde

service til borgere og virksomheder i de kommuner, der del-

tager i det fælleskommunale callcenter, forudsætter af hen-

syn til det fælleskommunale callcenters varetagelse af denne

service adgang til de deltagende kommuners elektroniske

dokumenthåndteringssystemer.

Det foreslås derfor som noget nyt, at det fælleskommunale

callcenter til brug for varetagelsen af den service, der er

nævnt i den foreslåede bestemmelse i § 3 a, stk. 1, har ad-

gang til de deltagende kommuners elektroniske dokument-

håndtering, jf. den foreslåede bestemmelse i

§ 3 a, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at medar-

bejdere i et fælleskommunalt callcenter, som yder service til

borgere og virksomheder i en af de kommuner, der deltager

i det fælleskommunale callcenter, kan tilgå de deltagende

kommuners elektroniske dokumenthåndteringssystemer ved

borgerens eller virksomhedens henvendelse til det fælles-

kommunale callcenter.

Som led i varetagelsen af den ovennævnte service vil det

være nødvendigt, at medarbejderne i det fælleskommunale

callcenter har en afgrænset adgang til de deltagende kom-

muners elektroniske dokumenthåndteringssystemer. Med

elektroniske dokumenthåndteringssystemer forstås de delta-

gende kommuners almindelige sagsbehandlingssystemer.

Det fælleskommunale callcenters adgang til disse systemer

må alene omfatte de oplysninger, som er nødvendige for

callcentrets varetagelse af den nævnte serviceopgave.

Det fælleskommunale callcenter skal således have adgang til

opslag i de deltagende kommuners sagsbehandlingssystemer

med henblik på at kunne se status på den henvendende bor-

gers eller virksomheds sag. Det forudsættes, at den nævnte

service alene ydes ved opslag i de deltagende kommuners

elektroniske dokumenthåndteringssystemer. Den nævnte

service omfatter således ikke manuel behandling af oplys-

ninger om borgere og virksomheder i de deltagende kommu-

ner.

Persondatalovens regler finder anvendelse ved opslag i de

deltagende kommuners elektroniske systemer.

De enkelte deltagende kommuner i et fælleskommunalt call-

center vil være dataansvarlige, jf. persondatalovens § 3, nr.

4, for behandlingen af oplysninger, der foretages på kommu-

nens vegne i callcentret.

Den kommune, der som led i callcenterfunktionen foretager

opslag i de øvrige deltagerkommuners systemer på vegne af

disse kommuner, er databehandler for disse kommuner, jf.

persondatalovens § 3, nr. 5.

Efter persondatalovens § 41 må personer, virksomheder

m.v., der udfører arbejde under den dataansvarlige eller da-

tabehandleren, og som får adgang til oplysninger, kun be-

handle disse efter instruks fra den dataansvarlige, medmin-

dre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold

til lov.

Databehandleren må ikke bruge de overladte oplysninger til

andet end udførelsen af opgaven for den dataansvarlige.

Når en dataansvarlig overlader en behandling af oplysninger

til en databehandler, skal den dataansvarlige sikre sig, at da-

tabehandleren kan træffe en række nærmere angivne tekni-

ske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, og påse,

at dette sker, jf. persondatalovens § 42, stk. 1.

Såvel databehandleren som den dataansvarlige skal træffe

de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforan-

staltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilin-

tetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til

uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behand-

les i strid med loven. Persondatalovens sikkerhedsregler er

nærmere udmøntet i bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000

om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af persono-

plysninger, som behandles for den offentlige forvaltning,

som ændret ved bekendtgørelse nr. 201 af 22. marts 2001

(sikkerhedsbekendtgørelsen).

Behandlingen ved en databehandler kræver, at der indgås en

skriftlig aftale herom imellem den dataansvarlige og databe-

handleren (en såkaldt databehandleraftale), jf. persondatalo-

vens § 42, stk. 2.

Brugen af medarbejdere til løsning af opgaver på tværs af

flere kommuner gør det påkrævet, at der i forbindelse med

etableringen af fælleskommunale callcentre og IT-understøt-

telsen heraf er fokus på behandlingssikkerheden, herunder

med hensyn til styring af brugerrettigheder, interne kontrol-

ordninger samt uddannelse og vejledning af medarbejderne

om behandling af personoplysninger.

Det er de deltagende kommuner, der som dataansvarlige har

pligt til at sikre sig, at det fælleskommunale callcenter ind-

rettes i overensstemmelse med persondatalovens og sikker-

hedsbekendtgørelsens regler.

Efter forvaltningslovens § 28, stk. 2, må oplysninger af for-

trolig karakter, der ikke er oplysninger om enkeltpersoner,

kun videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når

den, oplysningen angår, udtrykkeligt har givet samtykke, når

det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov,

at oplysningen skal videregives, eller når det må antages, at

oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighe-

dens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal

træffe.

Det forudsættes, at en eventuel indhentelse af oplysninger

omfattet af forvaltningslovens § 28, stk. 2, kun kan ske i det

omfang, det er nødvendigt, for at callcentret kan yde den

service, som følger af bestemmelsen i § 3 a, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger punkt

2.3.3.

Til § 6

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2017.

Med ikrafttræden den 1. juli 2017 sikres det, at de frikom-

muner, der har udført og ønsker at fortsætte med at udføre et

eller flere af de tre konkrete forsøg, som foreslås givet som

generel mulighed til kommuner med dette lovforslag, ikke

skal standse et forsøg, men kan fortsætte med et udføre for-

søget uden afbrydelse.

Til § 7

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed. Loven

skal efter den foreslåede bestemmelse ikke gælde for Færø-

erne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om drift af landbrugsjorder, jf. lovbekendtgørelse nr.

11 af 4. januar 2017, foretages følgende ændringer:

§ 10.

…

Stk. 2.

---

Stk. 3.

I regler udstedt i medfør af stk. 2 kan der fastsættes

bestemmelser om, at ministeren kan lade bekæmpelse eller

forebyggelse af udbredelse af uønskede plantearter udføre,

såfremt påbud herom ikke er efterkommet af ejeren eller

brugeren inden for en nærmere fastsat frist. Ministeren kan

herunder fastsætte, at bekæmpelsen sker helt eller delvis for

ejerens eller brugerens regning.

§ 10, stk. 3, 1. pkt.

ændres »uønskede plantearter« til:

»flyvehavre og kæmpebjørneklo«

§ 10, stk. 3, 2. pkt.

indsættes efter »bekæmpelsen«: »af

disse arter«

§2

I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af

10. januar 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 1503 af 23. de-

cember 2014, § 24 i lov nr. 1532 af 27. december 2014, § 1 i

lov nr. 1889 af 29. december 2015, lov nr. 1892 af 29. de-

cember 2015, § 1 i lov nr. 650 af 8. juni 2016 og lov nr. 40

af 11. januar 2017, foretages følgende ændring:

§ 2.

Fritaget for afgiften er:

1-6) ---

7) køretøjer, som omhandlet i § 5 a, stk. 1, der

a) af plejehjem, ældrecentre og lignende institutioner, even-

tuelt med reduceret sædetal, anvendes til befordring af egne

beboere eller hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktivi-

teter på institutionen for at få vedligeholdt deres fysiske eller

psykiske færdigheder,

b-e) ---

8-21) ---

Stk. 2-4.

---

§ 2, stk. 1, nr. 7, litra a,

ændres »egne beboere« til: »be-

boere«, og »færdigheder,« til: »færdigheder. Køretøjerne

kan ud over kørsel som nævnt i 1. pkt. benyttes til andre for-

mål, der er i institutionens interesse. Køretøjerne kan have

flere institutioner som brugere,«.

§3

I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1267 af

12. november 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 1665 af 20.

december 2016, foretages følgende ændring:

§ 16.

…

Stk. 2

---

Stk. 3.

Hvis kommunalbestyrelsen bestemmer, at opgaver,

som skatteministeren har tillagt kommunalbestyrelsen efter

stk. 2, ikke skal udføres af et borgerservicecenter, finder § 3,

stk. 6, jf. § 3, stk. 1 og 2, i lov om kommunale borgerser-

vicecentre tilsvarende anvendelse.

§ 16, stk. 3,

indsættes efter »lov om kommunale borger-

servicecentre«: »og fælleskommunale callcentre«.

§4

I lov om buskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1050 af 12.

november 2012, som ændret ved § 2 i lov nr. 1639 af 26. de-

cember 2013, § 10 i lov nr. 742 af 1. juni 2015 og § 2 i lov

nr. 746 af 1. juni 2015, foretages følgende ændringer:

§ 1 b.

Hvis flere plejehjem, ældrecentre eller lignende in-

stitutioner er registreret som ejere af et motorkøretøj omfat-

tet af § 1, stk. 1, kan befordring af de pågældende institutio-

ners egne beboere samt hjemmeboende ældre, der er visite-

ret til aktiviteter på institutionerne, der har til formål at ved-

ligeholde de pågældendes fysiske om psykiske færdigheder,

ske uden tilladelse.

§ 1 b

ændres »ejere« til: »ejere eller brugere« og »befor-

dring af de pågældende institutionernes egne beboere samt

hjemmeboende ældre,« ændres til: »befordring af beboere

samt hjemmeboende ældre,«.

§ 1 b

indsættes som

2. pkt.:

»Køretøjerne kan ud over kørsel som nævnt i 1. pkt. benyt-

tes til andre formål, der er i institutionens interesse.«

§5

I lov om kommunale borgerservicecentre, jf. lov nr. 544 af

24. juni 2005, som ændret ved lov nr. 389 af 25. maj 2009

og § 12 i lov nr. 639 af 12. juni 2013, foretages følgende æn-

dringer:

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om kommunale borgerservicecentre«

»Lov om kommunale borgerservicecentre og fælleskom-

munale callcentre«.

§ 1.

Formålet med denne lov er at fremme, at kommunal-

bestyrelserne opretter borgerservicecentre, som kan fungere

som borgernes indgang til den offentlige sektor.

§ 1

indsættes som

2. pkt.:

»Formålet er endvidere at give kommunalbestyrelserne bed-

re muligheder for samarbejde i fælleskommunale callcen-

tre.«

Efter § 3 indsættes:

»§

3 a.

Kommunalbestyrelsen kan sammen med en eller

flere andre kommunalbestyrelser beslutte at oprette et fæl-

leskommunalt callcenter, som yder service til borgere og

virksomheder i de kommuner, der deltager i det fælleskom-

munale callcenter.

Stk. 2.

Det fælleskommunale callcenter har til brug for va-

retagelsen af servicen nævnt i stk. 1 adgang til de deltagende

kommuners elektroniske dokumenthåndteringssystemer.«

§6

Loven træder i kraft den 1. juli 2017.

§7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.