MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Samlelovforslag om opfølgning på Frikommuneforsøg for så vidt angår forslag om ændring af driftslov vedrørende kæmpe bjørneklo, høringsnotat, samt kopi af høringssvar

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 334
Offentligt

Dato

Side

20. januar 2017

1 af 3

Økonomi – og indenrigsministeriet

Opgaver og struktur, Kommunal- og regionaløkonomi

Att: Helle Fich Pedersen

[email protected]

Kopi til [email protected]

Vedr. Høring over forslag til lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder,

registreringsafgiftsloven, skatteforvaltningsloven, lov om kommunale borgerservicecentre

og lov om kommuners og regioners anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for

reklamering for andre (Opfølgning på frikommuneforsøget).

Landbrug & Fødevarer har modtaget ovenstående i høring med frist for bemærkninger den 20.

januar 2017.

Landbrug & Fødevarer kun har bemærkninger til lovforslagets § 1 vedr. ændring af lov om drift af

landbrugsjorder.

Formålet med lovændringen er at tilvejebringe en mulighed for kommuner for at bekæmpe

kæmpebjørneklo for ejers eller brugers regning i modsætning til i dag, hvor udgiften til bekæmpelse

ikke kan overføres på lodsejeren.

Landbrug & Fødevarer finder på grundlag af blandt andet erfaringerne fra Frikommuneforsøget i

Vesthimmerland, at den foreslåede ændring kan være hensigtsmæssig, i det der er en bred

interesse i at få bekæmpet kæmpebjørneklo så effektivt som muligt.

Det er dog vigtigt, at der opstilles meget klare retningslinjer for, hvornår kommunen kan udføre

bekæmpelse for lodsejers regning, og hvordan sagsgangen i den forbindelse skal være.

I den forbindelse har Landbrug & Fødevarer følgende bemærkninger til lovbemærkningerne m.v.:

Det fremgår af den gældende lovgivning, at det kun er på arealer, der er omfattet af en indsatsplan

for bekæmpelse af bjørneklo, at ejer eller bruger har pligt til at bekæmpe kæmpebjørneklo effektivt i

overensstemmelser med indsatsplanen.

Det er derfor afgørende i forbindelse med, at bekæmpelse fremover kan gennemføres for

lodsejeres regning, at offentliggørelsen sker på en måde, så de berørte lodsejere har en reel

mulighed for at blive bekendt med indsatsplanen.

Landbrug & Fødevarer vil derfor opfordre til, at kommunerne i forbindelse med offentliggørelsen af

indsatsplanen tager kontakt til de lodsejere, der ligger inden for indsatsplanens område og gør dem

opmærksom på planen.

Fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt er det endvidere afgørende, at den pågældende ejer eller

bruger gentagne gange gøres opmærksom på, hvad konsekvenserne er, såfremt bekæmpelsen

ikke udføres i overensstemmelse med indsatsplanen. Således bør der allerede i forbindelse med

offentliggørelse af indsatsplanen gøres rede herfor. Det kunne ligeledes foreslås, at kommunen

hvert år gennemfører en oplysningskampagne om bekæmpelse af kæmpebjørneklo.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Samlelovforslag om opfølgning på Frikommuneforsøg for så vidt angår forslag om ændring af driftslov vedrørende kæmpe bjørneklo, høringsnotat, samt kopi af høringssvar

Side 2 af 3

De gældende regler fastsætter, at indsatsplanen skal indeholde frister, inden for hvilke

bekæmpelse hvert år skal have fundet sted. Hvis ejer eller bruger ikke overholder disse frister eller

andre af indsatsplanens bestemmelser, kan kommunen påbyde en pågældende ejer eller bruger at

foretage bekæmpelsen. Ejer eller bruger gives en frist på minimum 14 dage til at foretage

bekæmpelsen.

I den forbindelse skal Landbrug & Fødevarer understrege vigtigheden af, at forvaltningslovens

almindelige bestemmelser om partshøring iagttages, hvilet betyder, at tilsynsmyndigheden inden

den meddeler et påbud skal varsle dette, medmindre formålet med påbuddet åbenbart fortabes. En

sådan varsling af påbud indgår ikke i bestemmelserne i dag, og der bør derfor ske en ændring af

bekendtgørelsen, således at der er overensstemmelse med forvaltningslovens bestemmelser.

Hvis lodsejer ikke efterkommer et påbud om bekæmpelse, bør der endvidere fastsættes regler om,

at kommunen inden den igangsætter bekæmpelse skal kontakte lodsejer og informere om, hvor,

hvornår og hvordan bekæmpelse planlægges foretaget. Dette fremgår også af bemærkningerne i

Karnov. Hvis lodsejer herefter ønsker at foretage bekæmpelse selv, skal dette være muligt.

Det fremgår af den gældende bekendtgørelse, at kommunen, når den foretager bekæmpelse, skal

tage størst muligt hensyn til landbrugsdriften i området – herunder at bekæmpelsesmetoden ikke

må være til skade for økologiske bedrifter eller i modstrid med anden regulering for arealet.

Hvis kommunen på trods af dette gennemfører en bekæmpelse, der strider mod retningslinjer for

økologisk drift, plejegræs- eller andre miljøordninger eller som på anden måde påfører lodsejer

økonomiske omkostninger ud over omkostningerne ved selve bekæmpelsen, skal kommunen

kunne holdes økonomisk ansvarlig herfor, således at lodsejer holdes skadesløs.

Ved at kommunen, inden bekæmpelsen gennemføres, pålægges at tage kontakt til lodsejer som

beskrevet ovenfor, vil risikoen for uhensigtsmæssig bekæmpelse minimeres.

Af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, side 13, fremgår det, at ”hvis

kommunen vælger at foretage bekæmpelse for ejerens eller brugeres regning

forudsættes

det, at

kommunen ikke samtidig tager initiativ til at indgive politianmeldelse”.

Landbrug & Fødevarer skal opfodre til, at denne formulering skærpes, således at det ikke blot

”forudsættes”, men at det skrives ind i bestemmelserne enten i selve bekendtgørelsen eller mere

tydeligt i bemærkningerne, at det ikke er muligt for kommunen både at opkræve betaling for

bekæmpelse og samtidig politianmelde med efterfølgende bødepålæg. Det er organisationens

opfattelse, at en godtgørelse af kommunens omkostninger vil have samme præventive effekt som

en bøde.

Af bemærkningerne side 13 fremgår også, at kommunerne ikke uden en veldokumenteret

begrundelse kan overstige en maksimumspris for bekæmpelse på 3,81 kr. Landbrug & Fødevarer

finder, at der bør foreligge en dokumentation for omkostningerne til bekæmpelsen, således at

kommunerne ikke som udgangspunkt fastsætter maksimumsprisen.

Det fremgår af bemærkningerne til loven fra 2012, at frikommunens bekæmpelse på ejerens eller

brugerens regning skal foretages efter den billigste og bedste bekæmpelsesmetode. Dette hensyn

bør også medtages i dette lovforslag.

Side 3 af 3

Af den nuværende bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo fremgår det, at pligten til at

bekæmpe planten i overensstemmelse med indsatsplanen også glæder for offentlige myndigheder.

I den forbindelse forudsættes det, at de nye regler om betaling for bekæmpelse også vil gælde for

alle typer af lodsejre uanset størrelse, og om de er offentlige eller private.

Det anbefales endvidere, at det tydeliggøres, at en klage ikke har opsættende virkning. Det fremgår

af bemærkningerne både til dette forslag og forslaget fra 2012, og for at undgå tvivl burde det

fremgå af loven og/eller bekendtgørelsen, hvis dette alligevel er retstilstanden.

Den manglende opsættende virkning af en klage understøtter behovet for forvarsling forud for

meddelelse af et påbud, da det jo ikke borgerens virksomhed, der er ulovlig, men derimod

manglende virksomhed.

I forbindelse med udarbejdelse af kommunernes indsatsplaner vil Landbrug & Fødevarer gerne

understrege vigtigheden af, at indsatsplanernes udarbejdes på et velkvalificeret fagligt grundlag,

således at den bekæmpelse, der gennemføres via indsatsplanerne har den ønskede og bedst

mulige effekt.

Landbrug & Fødevarer skal foreslå, at lovændringen følges op af en vejledning, ligesom det vil

være hensigtsmæssigt at evaluerere loven efter en periode på 3 år.

Med venlig hilsen

Karen Post

Chefkonsulent

Vand og Natur

D +45 33 39 46 52

M + 45 22 99 84 83

E [email protected]