Økonomi- og Indenrigsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
KL’s høringssvar til høring over forslag til Lov om ændring
af lov om drift af landbrugsjorder, registreringsafgiftsloven,
skatteforvaltningsloven, lov om kommunale borgerservice-
centre og lov om kommuners og regioners anvendelse af
fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre
(Opfølgning på Frikommuneforsøget 2012-2015
)
KL har modtaget forslag til lov om ændring af lov om drift af landbrugsjor-
der, registreringsafgiftsloven, skatteforvaltningsloven, lov om kommunale
borgerservicecentre og lov om kommuners og regioners anvendelse af
fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre (Opfølgning på
Frikommuneforsøget 2012-2015) i høring.
KL mener generelt, at det er positivt, at Regeringen følger op på frikom-
muneforsøgene og ved at gennemføre regelændringer på baggrund af
dem. KL vil opfordre regeringen til at lade flere forsøg føre til regelæn-
dringer. KL indgår gerne i en dialog med Regeringen om, hvilke yderli-
gere forsøg, der med fordel kan føre til permanente regelændringer
§4
(vedr. ændringer i I lov om kommunale borgerservicecentre, lov nr.
544 af 24. juni 2005,)
Lovforslaget indeholder en hjemmel, der gøre det muligt, at medarbej-
dere i fælleskommunale call-centre, som yder service til personer med
bopæl i de deltagende kommuner, kan få adgang til de deltagende kom-
muners systemer. Det er KL’s vurdering, at dette kan styrke både nye og
allerede etablerede fælleskommunale samarbejder og styrke kommuner-
nes mulighed for at yde og facilitere en nær og tilgængelig, sammenhæn-
gende og effektiv service for og med borgere og virksomheder.
Det er KL’s vurdering, at borgere og virksomhederne vil kunne modtage
en bedre service, såfremt call-centrene ligeledes får ret til at modtage op-
lysninger fra borgerne, og medarbejderne kan indberette oplysningerne til
nye og eksisterende sager. Rent teknisk vil kommunerne kunne blive klar
til opgaven med fx den kommende fælleskommunale løsning SAPA
(Sags- og partsoverblik).
Hertil vil vi foreslå, at indsættelsen af §3a stk. 2 i lov om kommunale bor-
gerservicecentre, ændres fra ”… adgang til de deltagende kommuners
elektroniske dokumenthåndteringssystemer” til ” adgang til de samme op-
lysninger som den delegerende kommune”. Begrundelsen for vores æn-
dringsforslag skyldes ønsket om at undgå konkrete form-/systemkrav, da
det kommunale it-systemlandskab er under konstant forandring.
Dato: 23. januar 2017
Sags ID: SAG-2017-00050
Dok. ID: 2299324
Direkte: 3370 3797
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 3