Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 334
Offentligt
1735120_0001.png
Høringsnotat
Sagsnr.
2016-9716
Doknr.
443835
Dato
09-02-2017
over
forslag til lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder, registreringsaf-
giftsloven, lov om kommunale borgerservicecentre og forskellige andre love
(Opfølgning på Frikommuneforsøget 2012-2015)
1. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag blev den 20. december 2016 sendt i høring hos:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Aqua Ferskvands-
center, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AutoBranchen Danmark, Autobranchens
Handels- og Industriforening i Danmark, AutoCamperRådet, BDO Kommunernes Re-
vision A/S, Borger- og retssikkerhedschefen i SKAT, Botanisk Have, København,
Business Danmark, Bæredygtigt Landbrug, Campingbranchen, Campingrådet, Center
for fiskeri, Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark, CEPOS, Cevea, DAKOFA,
Danish Operators, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks
Motor Union, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund,
Danmarks Tekniske Universitet (Aqua), Dansk Aktionærforening, Dansk Akvakultur,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk AutoGenbrug, Dansk Automat Brancheforening,
Dansk Automobil Sports Union, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Union,
Dansk Botanisk Forening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fåreavl, Dansk Gart-
neri, Dansk Handicapforbund, Dansk Haveselskab, Dansk Industri, Dansk Land- og
Strandjagt, Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR), Dansk Lokalsyn, Dansk Ornitologisk
Forening, Dansk Pattedyrforening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Planteskole-
ejerforening, Dansk Skovforening, Dansk Taxi Råd, Dansk Told- og Skatteforbund,
Danske Advokater, Danske Biludlejere, Danske Biologer (FaDB), Danske Busvogn-
mænd, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Svineproducenter,
Danske Synsvirksomheder, Danske Ældreråd, DANVA, Datatilsynet, DAZA, DCA –
Nationalt Center for Fødevare og Jordbrug, DCE – Nationalt Center for Miljø og Ener-
gi, De Danske Bilimportører, De Danske Skovdyrkerforeninger, Den Danske Bilbran-
che, Den Danske Dommerforening, DESA Dansk Erhvervssammenslutning, Det Cen-
trale Handicapråd, Det Danske Fjerkræråd, Dyrehandlernes Brancheforening, Dyre-
nes Beskyttelse, Entomologisk Forening, ERFAgruppen-Bilsyn, Erhvervspanellet,
FDL, FDM, Ferskvandsfiskeriforeningen, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finans-
rådet, Folketingets Ombudsmand, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Danske Pri-
vathavne, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Miljø-, plan- og na-
turmedarbejdere i det offentlige (EnviNa), Foreningen Danske Revisorer, Foreningen
for Prydfjerkræ, Friluftsrådet, FSR – Danske Revisorer, Funktionærernes og Tjene-
stemændenes Fællesråd (FTF), Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder,
International Transport Danmark, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomst-
ansatte, Kommunernes Lønningsnævn, Kraka, Københavns Universitet (Life), Køben-
havns Universitet (Science), Københavns Universitet (SNM), Landbrug & Fødevarer,
Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Landsforeningen Ældresagen,
Landsorganisationen i Danmark (LO), Landsskatteretten, Motorcykel Forhandler For-
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Samlelovforslag om opfølgning på Frikommuneforsøg for så vidt angår forslag om ændring af driftslov vedrørende kæmpe bjørneklo, høringsnotat, samt kopi af høringssvar
1735120_0002.png
eningen, Motorcykel Importør foreningen, Motorhistorisk Samråd, Natur- og Miljøkla-
genævnet, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Karosseribyggere og Au-
tooprettere i Danmark, SKAT, Skatteankestyrelsen, Skovdyrkerforeningerne, Smås-
kovsforeningen Danmark, SRF Skattefaglig Forening, Stats- og Kommunalt Ansattes
Forhandlingsfællesskab, Statsforvaltningen, Stenomuseet, Verdens Skove, Verdens-
naturfonden (WWF), Vestre Landsret, Ældreforum, Ældre Sagen, Østre Landsret,
Århus Universitet, Århus Universitet (DCE), Århus Universitet (JVF).
Økonomi- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra:
Bilbranchen, Dansk Erhverv, Danske Busvognmænd, Danske Ældreråd, Datatilsynet,
De danske bilimportører, Det kommunale tilsyn (Statsforvaltningen), DI, Dommerfor-
eningen, FDM, Forhandlingsfællesskabet, FSR danske revisorer, Institut for Menne-
skerettigheder, KL, Kommunernes Lønningsnævn, Landbrug og Fødevarer, LO, Mo-
torhistorisk Samråd, SRF Skattefaglig Forening, Statsforvaltningen, Ældresagen.
Neden for er angivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
2. Høringssvarene
Bilbranchen, Det kommunale tilsyn (Statsforvaltningen), Dommerforeningen, FDM,
Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Lønningsnævn, Motorhistorisk Sam-
råd, SRF Skattefaglig Forening, Statsforvaltningen og Ældre Sagen har ingen be-
mærkninger til lovforslaget.
2.1. Bekæmpelse af kæmpebjørneklo
2.1.1. Generelle bemærkninger
KL
og
Landbrug og Fødevarer
tilslutter sig udkastet til lovforslaget.
2.1.2. Bekæmpelse af andre invasive arter
KL
anfører i høringssvaret, at forslaget også bør inkludere de invasive arter rynket
rose og bjergfyr på landbrugsjorder og øvrige matrikler – men kun på de begrænsede
arealer, hvor de ifølge de statslige Natura 2000-planer for 2015-2021 skal bekæmpes.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Nærværende udkast til lovforslag omhandler for Miljø- og Fødevareministeriets ressort
alene en ændring, der giver yderligere mulighed for bekæmpelse af kæmpebjørneklo,
hvilket er en opfølgning på Frikommuneforsøget 2012-2015. Det ligger således uden
for rammen af nærværende lovforslag at inddrage andre arter end kæmpebjørneklo.
2.1.3. Maksimumpriser for bekæmpelse af kæmpebjørneklo
KL
anfører: "De i lovbemærkningerne angivne maksimale priser for bekæmpelse af
kæmpebjørneklo matcher maskinel bekæmpelse. Men bekæmpelsen vil ofte skulle
ske ved gentagen manuel bekæmpelse, jf. Miljø- og Fødevareministeriets anbefalin-
ger, se
http://svana.dk/natur/national-naturbeskyttelse/invasive-ar-ter/hvad-kan-jeg-
selv-goere/bekaempelse/bekaempelse-bjoerne-klo/.”
KL
foreslår derfor, at der i lovbemærkningerne tilføjes det følgende med kursiv angiv-
ne: ”..bør
maskinel
bekæmpelse af kæmpebjørneklo for ejerens eller brugerens reg-
ning ikke uden en veldokumenteret begrundelse overstige en maksimumpris per kva-
dratmeter på 3,81 kr. væsentligt.
Ved manuel bekæmpelse bør prisen per kvadratme-
2
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Samlelovforslag om opfølgning på Frikommuneforsøg for så vidt angår forslag om ændring af driftslov vedrørende kæmpe bjørneklo, høringsnotat, samt kopi af høringssvar
1735120_0003.png
ter ikke overstige markedsprisen for en tilsvarende lokalitet.
Der fastsættes ikke en
minimumspris for bekæmpelsen.”
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Det fremgår af udkastet til bemærkningerne, at maksimumprisen på 3,81 kr. per kva-
dratmeter er indsat for at sikre, at ejeren eller brugeren ikke rammes uforholdsmæs-
sigt hårdt økonomisk. Den sikring af ejeren eller brugeren bør efter Miljø- og Fødeva-
reministeriets opfattelse gælde uanset kommunens valg af bekæmpelsesmåde. Mini-
steriet bemærker yderligere, at det vil blive skrevet ind i bemærkningerne, at maksi-
mumprisen årligt skal reguleres med nettoprisindekset.
2.1.4. Retningslinjer for kommunens bekæmpelse på lodsejerens regning
Landbrug & Fødevarer
anfører, at det er vigtigt, at der opstilles meget klare retnings-
linjer for, hvornår kommunerne kan udføre bekæmpelse for lodsejerens regning, og
hvordan sagsgangen skal være. Herunder er det anført, at det er vigtigt, at offentliggø-
relsen af indsatsplanen finder sted på en måde, så de berørte lodsejere har en reel
mulighed for at blive bekendt med indsatsplanen. Landbrug & Fødevarer opfordrer
derfor til, at der i forbindelse med offentliggørelsen af indsatsplanen tages kontakt til
de lodsejere, der ligger indenfor indsatsplanens område. Endvidere anføres det, at
det bør fremgå af indsatsplanen, hvad konsekvensen vil være, såfremt påbud om
bekæmpelse ikke overholdes, samt at ejeren eller brugeren fra et retssikkerheds-
mæssigt synspunkt gentagne gange gøres opmærksom på, hvad konsekvenserne er,
hvis bekæmpelse ikke udføres i overensstemmelse med indsatsplanen, og det fore-
slås, at kommunen årligt gennemfører en oplysningskampagne om bekæmpelse af
kæmpebjørneklo.
Landbrug & Fødevarer
understreger vigtigheden af, at forvaltningslovens almindelige
bestemmelser om partshøring iagttages. En sådan varsling af påbud indgår ikke i
bestemmelserne i dag, og der bør derfor, ifølge Landbrug og Fødevarer, ske en æn-
dring af bekendtgørelsen, således at der er overensstemmelse med forvaltningslovens
bestemmelser.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet er enig i, at det er vigtigt, at der opstilles retningslinjer
for, hvornår kommunen kan foretage bekæmpelse for ejerens eller brugerens regning.
Det er dog ministeriets opfattelse, at sådanne retningslinjer også er fastsat i den gæl-
dende bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo (bek. nr. 871 af 27. juni
2016), hvor det fremgår, at kommunalbestyrelsen skal offentliggøre forslag til indsats-
plan med mindst 8 ugers høring, før planen kan vedtages. Det fremgår også, at ind-
satsplanen skal indeholde angivelse af omfattede områder, samt at det skal fremgå af
kommunens påbud om fjernelse, at kommunen kan foretage bekæmpelsen, hvis på-
buddet ikke efterkommes. Endelig fremgår det af bekendtgørelsen, at det skal stå i
påbuddet, hvornår kommunen vil foretage kontrol af, om påbuddet er efterkommet,
idet det samtidig skal fremgå, at bekæmpelse ved kommunens foranstaltning ved
samme lejlighed kan iværksættes.
Ministeriet er endvidere enig i, at forvaltningslovens almindelige bestemmelser om
partshøring skal iagttages i forbindelse med kommunens udstedelse af påbud. Parts-
høring skal således foretages, forinden påbud udstedes. Dette vil ske, selvom parthø-
ringsbestemmelser ikke fremgår af bekendtgørelsen.
2.1.5. Varsling af kommunens bekæmpelse
3
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Samlelovforslag om opfølgning på Frikommuneforsøg for så vidt angår forslag om ændring af driftslov vedrørende kæmpe bjørneklo, høringsnotat, samt kopi af høringssvar
1735120_0004.png
Landbrug & Fødevarer
anfører, at såfremt lodsejer ikke efterkommer et påbud om
bekæmpelse, bør der endvidere fastsættes regler om, at kommunen, inden den
igangsætter bekæmpelse, skal kontakte lodsejer og informere om, hvor, hvornår og
hvordan bekæmpelse planlægges foretaget, og hvis lodsejer herefter ønsker at fore-
tage bekæmpelse selv, skal dette være muligt.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet er enig i, at ejeren eller brugeren skal informeres, om
hvor og hvornår bekæmpelse vil finde sted. Ministeriet henviser i det hele til ”Vejled-
ning om håndhævelse af Naturbeskyttelsesloven, Planloven og Byggeloven (maj
2007)”. De beskrevne regler gælder således, uanset at de ikke fremgår af bekendtgø-
relsen, og det findes derfor ikke nødvendigt at indskrive sådanne regler. Idet ejeren
eller brugeren får 14 dages varsel til at foretage bekæmpelsen finder ministeriet, at
dette er tilstrækkelig tid for ejeren eller brugeren til at foretage bekæmpelse.
2.1.6. Erstatningsansvar
Landbrug og Fødevarer
anfører, at såfremt kommunen på trods af reglerne i be-
kendtgørelsen gennemfører en bekæmpelse, der strider mod retningslinjer for økolo-
gisk drift, plejegræs- eller andre miljøordninger eller som på anden måde påfører
lodsejer økonomiske omkostninger ud over omkostningerne ved selve bekæmpelsen,
skal kommunen kunne holdes økonomisk ansvarlig herfor, således at lodsejer holdes
skadesløs.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at en kommunes eventuelle erstatningsan-
svar skal afgøres efter dansk rets almindelige erstatningsregler.
2.1.7. Muligheden for bødestraf ved manglende efterlevelse af kommunalt påbud
Landbrug & Fødevarer
har til lovforslagets specielle bemærkninger anført, at be-
mærkningen "hvis kommunen vælger at foretage bekæmpelse for ejerens eller bruge-
res regning forudsættes det, at kommunen ikke samtidig tager initiativ til at indgive
politianmeldelse”, bør skærpes, eller at det bør skrives ind i loven eller bekendtgørel-
sen, at kommunerne ikke har mulighed for både at opkræve betaling for bekæmpelse
og samtidig foretage politianmeldelse.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
På baggrund af Landbrug & Fødevarers bemærkninger vil Miljø- og Fødevareministe-
riet udelade forudsætningen fra lovbemærkningerne og i stedet ændre bekendtgørel-
sen om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, således at det ikke vil være muligt for bor-
gerne at ifalde bødestraf for overtrædelse af et kommunalt udstedt påbud.
2.1.8. Dokumentation af kommunens faktiske udgifter til bekæmpelse
Landbrug & Fødevarer
finder, at kommunens faktiske udgift til bekæmpelse skal
dokumenteres, således at kommunen ikke som udgangspunkt fastsætter en maksi-
mumspris på 3,81 kr.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet er enig i, at kommunen skal dokumentere sine faktiske
udgifter til bekæmpelsen, og således ikke blot kan opkræve maksimumprisen.
4
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Samlelovforslag om opfølgning på Frikommuneforsøg for så vidt angår forslag om ændring af driftslov vedrørende kæmpe bjørneklo, høringsnotat, samt kopi af høringssvar
1735120_0005.png
2.1.9. Bekæmpelse på offentligt ejede arealer
Landbrug & Fødevarer
forudsætter, at den foreslåede mulighed for bekæmpelse for
ejerens eller brugerens regning også vil gælde for offentlige myndigheder.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet kan bekræfte, at kommunens mulighed for at foretage
bekæmpelse for ejerens eller brugerens regning også vil gælde for offentlige myndig-
heder, som er ejere eller brugere af et areal.
2.1.10. Valg af den billigste og bedste bekæmpelsesmetode
Landbrug & Fødevarer
anfører, at det følger af bemærkningerne til frikommuneloven,
at frikommunens bekæmpelse for ejerens eller brugerens regning skal foretages efter
den billigste og bedste bekæmpelsesmetode. Landbrug & Fødevarer finder, at dette
hensyn også bør medtages i dette lovforslag.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Bekæmpelse af kæmpebjørneklo kan ske effektivt på flere måder, enten via fy-
sisk/maskinel bekæmpelse eller bekæmpelse ved hjælp af plantebeskyttelsesmidler.
Kommunen kan i deres indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo have taget
stilling til, hvilke bekæmpelsesmetoder kommunen vil benytte på de arealer, kommu-
nen forvalter. Hvis kommunen bekæmper kæmpebjørneklo på private arealer, skal
denne bekæmpelse som udgangspunkt gennemføres efter den billigste og bedste
bekæmpelsesmetode. Hvis kommunen ikke ønsker at benytte kemiske bekæmpel-
sesmetoder på egne arealer, kan dette forhold også gælde for de private arealer, hvor
lodsejeren ikke selv bekæmper planten, og opgaven derfor udføres af kommunen.
Hvis kommunen omvendt bruger kemiske midler til bekæmpelse af kæmpebjørneklo,
skal det sikres, at den valgte bekæmpelsesmetode ikke er til skade for økologiske
bedrifter eller er i modstrid med anden regulering for arealet.
Miljø- og Fødevareministeriet vil på den baggrund skrive i bemærkningerne, at be-
kæmpelsen skal foretages efter den bedste og billigste metode indenfor rammen af
kommunens indsatplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo.
2.1.11. Tydeliggørelse af, at klager ikke har opsættende virkning
Landbrug & Fødevarer
anbefaler, at det tydeliggøres i loven eller bekendtgørelsen,
at klager ikke har opsættende virkning.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
Miljø- og Fødevareministeriet finder ikke umiddelbart grundlag for en ændring, da det
følger af de almindelige forvaltningsretlige regler, at udgangspunktet er, at indgivelse
af klage ikke har opsættende virkning, hvorfor det alene er angivet i bemærkningerne.
2.1.12. Opfølgning på lovændringen
Landbrug & Fødevarer
foreslår, at lovændringen følges op af en vejledning, og
Landbrug & Fødevarer finder det hensigtsmæssigt at evaluere loven efter en periode
på 3 år.
Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger:
5
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Samlelovforslag om opfølgning på Frikommuneforsøg for så vidt angår forslag om ændring af driftslov vedrørende kæmpe bjørneklo, høringsnotat, samt kopi af høringssvar
1735120_0006.png
Miljø- og Fødevareministeriet udarbejder løbende vejledning bl.a. vedrørende be-
kæmpelse af kæmpe-bjørneklo, og ministeriet vil på baggrund af den foreslåede lov-
ændring udarbejde en vejledning i anvendelsen af de nye regler.
Ministeriet noterer opfordringen til at evaluere loven efter 3 år og vil inddrage dette i
sine løbende overvejelser.
2.2. Afgiftsfri busser
2.2.1. Generelle bemærkninger
Danske Ældreråd, De Danske Bilimportører
og
KL
tilslutter sig udkastet til lov-
forslaget.
2.2.2. Uddannelse af chaufører, evt. statsligt provenutab samt konkurrence med priva-
te busselskaber
Dansk Erhverv
anfører, at brancheorganisationen generelt støtter lovinitiativer, der
sikrer en effektiv organisering og åbner op for åben konkurrence og øget frit valg for
borgeren. Organisationen kan imidlertid ikke støtte den del af lovforslaget, der vedrø-
rer institutionsbusser.
Dansk Erhverv
finder, at kommunerne med forslaget får en konkurrencemæssig for-
trinsstilling i forhold til de private busselskaber, der er omfattet af en række krav til
erhvervsmæssig personbefordring.
Dansk Erhverv
anfører, at kommunerne ikke skal leve op til samme krav til grundud-
dannelse, løbende efteruddannelse og erfaring hos den person, der fører bussen som
en privat operatør.
Dansk Erhverv
bemærker endvidere, at lovforslaget ikke forholder sig til det forvente-
lige provenutab, der vil være en konsekvens af, at flere kommunalt ejede busser
fremover bliver fritaget for registreringsafgift.
Danske Busvognmænd
er af den opfattelse, at lovforslaget potentielt kan reducere
det provenu, staten opnår i forbindelse med indregistrering af busser til ikke-
erhvervsmæssig personbefordring.
Danske Busvognmænd
anfører videre, at den erhvervsmæssige personbefordring
med bus er omfattet af lov om buskørsel og herunder en række krav til tilladelser,
faglighed, økonomi og vandel til operatøren / køretøjsejeren. Tilsvarende er der krav
om såvel grunduddannelse som løbende efteruddannelse og erfaring hos den person,
der fører bussen.
En konsekvens af lovforslaget (øget fleksibilitet) vil ifølge Danske Busvognmænd væ-
re, at den mængde buskørsel, der udføres af og for plejecentre og lignende institutio-
ner, forøges. Dermed vil en større trafikmængde blive udført af institutioner (og chauf-
fører), der ikke har de økonomiske og faglige forudsætninger, der kræves i henhold til
lov om buskørsel. Alt andet lige vil beboerne og de hjemmeboende ældre, der benyt-
ter bustrafikken, ifølge Danske Busvognmænd, få et ringere og mindre fagligt velfun-
deret kørselstilbud, end tilfældet er i dag.
DI
anfører, at der med lovforslagets § 2 åbnes for, at flere kørselsopgaver vil kunne
udføres som ikkeerhvervsmæssig transport, opgaver der således ikke vil være omfat-
tet af lov om buskørsel mv. og de deraf følgende krav til tilladelser, faglighed, økonomi
og vandel til operatøren / køretøjsejeren. Tilsvarende er der krav om såvel grundud-
6
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Samlelovforslag om opfølgning på Frikommuneforsøg for så vidt angår forslag om ændring af driftslov vedrørende kæmpe bjørneklo, høringsnotat, samt kopi af høringssvar
1735120_0007.png
dannelse som løbende efteruddannelse og erfaring hos den person, der fører bussen.
Med den foreslåede lovændring vil en større transportmængde blive udført af instituti-
oner (og chauffører), der ikke har de økonomiske og faglige forudsætninger, der kræ-
ves i henhold til lov om buskørsel.
DI
tilføjer, at det i forbindelse med ændringens gennemførsel er vigtigt, at det med
løbende tilsyn sikres, at institutionerne ikke bevæger sig ud over de i loven omhandle-
de kørselsopgaver.
Skatteministeriets bemærkninger
Formålet med forslaget er at skabe mulighed for en mere effektiv lokal opgaveløsning
til gavn for borgerne. Dette sker på baggrund af erfaringerne med frikommuneforsø-
gene.
Baggrunden for, at det i bemærkningerne til lovforslaget er skønnet, at der ikke vil
være noget mindreprovenu, er en antagelse om, at den øgede fleksibilitet vil kunne gå
flere veje. Nogle institutioner eller tilbud kan ved at slå sig sammen om busserne, med
fordel, kunne klare sig med færre busser, mens andre i fællesskab vil kunne udnytte
flere busser.
Det kan bekræftes, at institutioner ikke vil skulle opfylde buslovgivningens krav til øko-
nomi. Men når det gælder førere af busser, er reglerne ændret pr. 1. januar 2017,
således at førere af ikke-erhvervsmæssige busser, der modtager betaling for at føre
bussen, skal opfylde samme krav om grundlæggende kvalifikationsuddannelse og
efteruddannelse hvert 5. femte år, på samme måde som chauffører, der f.eks. kører
for en busvognmand. De skal dog ikke have erhvervskørekort. Dette gælder f.eks. for
altmuligmanden på ældrecentret, læreren og pædagogen.
Undtagelsen er, hvis bussen føres af en frivillig hjælper, der ikke modtager betaling af
nogen art for at føre bussen. I givet fald er der kun krav om kørekort til bus.
Hvis institutionen har en bus godkendt i en nedstolet udgave til højst 8 passagerer,
skal føreren – i modsætning til føreren af erhvervsmæssige biler – ikke opfylde andre
krav end kørekortskrav.
2.3. Fælleskommunale callcentre
2.3.1. Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv
støtter forslaget under henvisning til, at det kan medføre en mere
effektiv kommunal organisering.
KL
bemærker, at lovforslaget indeholder en hjemmel, der gøre det muligt, at medar-
bejdere i fælleskommunale callcentre, som yder service til personer med bopæl i de
deltagende kommuner, kan få adgang til de deltagende kommuners systemer. Det er
KL’s vurdering, at dette kan styrke både nye og allerede etablerede fælleskommunale
samarbejder og styrke kommunernes mulighed for at yde og facilitere en nær og til-
gængelig, sammenhængende og effektiv service for og med borgere og virksomhe-
der.
2.3.2. De ansattes rettigheder og pligter i fælleskommunale callcentre
Forhandlingsfællesskabet
finder, at der er behov for klarhed over arbejdsgiveran-
svar og ansættelsesvilkår m.v. i forhold til arbejdet i fælleskommunale callcentre. Det
bør således, ifølge Forhandlingsfællesskabet, tydeligt fremgå af lovbemærkningerne,
7
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Samlelovforslag om opfølgning på Frikommuneforsøg for så vidt angår forslag om ændring af driftslov vedrørende kæmpe bjørneklo, høringsnotat, samt kopi af høringssvar
1735120_0008.png
at medarbejderne i callcentret er ansat i én kommune, og at medarbejderne som følge
af denne kommunes samarbejde med andre kommuner i et fælleskommunalt callcen-
ter kan varetage opgaver på vegne af andre kommuner.
Forhandlingsfællesskabet
foreslår endvidere, at det uddybes i bemærkningerne,
hvad der ligger i at varetage opgaver ”på vegne af og under ansvar over for kommu-
nalbestyrelsen i denne anden kommune”. Forhandlingsfællesskabet finder det f.eks.
vigtigt at få præciseret, at ansvaret ved denne konstruktion ligger i kommuner og ikke
hos de enkelte medarbejdere.
Landsorganisationen Danmark (LO)
bemærker, at det må være forudsætning for
etablering af fælleskommunale callcentre, at der skabes klarhed over, hvilke rettighe-
der og pligter medarbejdere i callcentre har, når de som ansatte i en kommune vare-
tager opgaver vedrørende forhold i en anden kommune.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger
Af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 5, nr. 3, fremgår, hvad der skal forstås
ved fælleskommunale callcentre, herunder at samarbejdsmodellen indebærer, at
medarbejdere i én kommune, når de i callcentret varetager opgaver vedrørende bor-
gere eller virksomheder i en anden kommune, varetager opgaver på vegne af og un-
der ansvar over for kommunalbestyrelsen i denne anden kommune. Det fremgår end-
videre, at der således er tale om, at kommunalbestyrelserne overlader opgaver til
hinanden ved delegation.
Økonomi- og Indenrigsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at den enkelte
medarbejders rettigheder og pligter følger af de almindelige regler for ansættelse i det
offentlige. Det er således den kommune, hvor vedkommende medarbejder er ansat,
der er ansættelsesmyndighed.
Da der ikke skal gælde særlige regler for medarbejdere, der arbejder i fælleskommu-
nale callcentre, finder Økonomi- og Indenrigsministeriet det ikke hensigtsmæssigt at
beskrive de ansattes rettigheder og pligter nærmere i lovforslaget.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
2.3.3. Om hjemlen til behandling af oplysninger
KL
vurderer, at borgere og virksomhederne vil kunne modtage en bedre service, så-
fremt callcentrene tillige får ret til at modtage oplysninger fra borgerne, og at medar-
bejderne kan indberette oplysningerne til nye og eksisterende sager. KL oplyser i den
forbindelse, at kommunerne rent teknisk vil kunne blive klar til opgaven med f.eks. den
kommende fælleskommunale løsning SAPA (Sags- og partsoverblik). I forlængelse
heraf foreslår KL, at den foreslåede § 3a, stk. 2, i lov om kommunale borgerservice-
centre, ændres fra ”… adgang til de deltagende kommuners elektroniske dokument-
håndteringssystemer” til ” adgang til de samme oplysninger som den delegerende
kommune”. KL begrunder ændringsforslaget i ønsket om at undgå konkrete form-
/systemkrav, da det kommunale it-systemlandskab er under konstant forandring.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger.
Økonomi- og Indenrigsministeriet bemærker indledningsvis, at det fremgår af de spe-
cielle bemærkninger til lovforslagets § 5, nr. 3, at der med elektroniske dokument-
håndteringssystemer forstås de deltagende kommuners almindelige sagsbehand-
lingssystemer. Denne formulering finder ministeriet er dækkende.
KL foreslår, at medarbejderne tillige skal kunne modtage oplysninger fra borgerne til
8
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Samlelovforslag om opfølgning på Frikommuneforsøg for så vidt angår forslag om ændring af driftslov vedrørende kæmpe bjørneklo, høringsnotat, samt kopi af høringssvar
1735120_0009.png
de sager, som borgerne har. Dette forslag ligger ud over, hvad der i bestemmelsen i §
29 a i lov om frikommuner forsøgsmæssigt er givet hjemmel til, idet der her alene er
hjemmel til, at de deltagende kommuner kan oplyse borgerne om status i borgerens
sag.
Det fremgår således af de specielle bemærkninger til bestemmelsen i § 29 a i lov om
frikommuner, at der med service forstås håndtering af telefoniske henvendelser fra
borgere om status i de verserende sager, som borgeren, der retter henvendelse til
callcentret, er part i. Som eksempel på en sådan henvendelse kan f.eks. nævnes fo-
respørgsel om status på en verserende sag, som borgeren har i en af de deltagende
kommuner, herunder f.eks. forventet sagsbehandlingstid eller bekræftelse af modta-
gelse af brev eller mail fra borgeren.
Formålet med herværende lovforslag er at udbrede fire konkrete frikommuneforsøg,
som generelle muligheder for alle kommuner, herunder forsøget vedrørende fælles-
kommunale callcentre.
Det ligger derfor uden for rammerne af dette lovforslag at udvide de opgaver, som et
fælleskommunalt callcenter kan varetage.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
Forhandlingsfællesskabet
foreslår, at det anføres eksplicit i lovbemærkningerne, at
§ 3 a, stk. 2, skal forstås sådan, at loven giver direkte hjemmel til at udveksle og be-
handle personoplysninger i henhold til persondataloven og forvaltningsloven.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger.
Økonomi- og Indenrigsministeriet bemærker, at det fremgår af de specielle bemærk-
ninger til lovforslagets § 5, nr. 3, at den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at
medarbejdere i et fælleskommunalt callcenter, som yder service til borgere og virk-
somheder i en af de kommuner, der deltager i det fælleskommunale callcenter, kan
tilgå de deltagende kommuners elektroniske dokumenthåndteringssystemer ved bor-
gerens eller virksomhedens henvendelse til det fælleskommunale callcenter.
Det fremgår endvidere af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 5, nr. 3, at per-
sondatalovens regler finder anvendelse ved opslag i de deltagende kommuners elek-
troniske systemer, og at det forudsættes, at en eventuel indhentelse af oplysninger
omfattet af forvaltningslovens § 28, stk. 2, kun kan ske i det omfang, det er nødven-
digt, for at callcentret kan yde den service, som følger af bestemmelsen i § 3 a, stk. 1.
Økonomi- og Indenrigsministeriet finder, at beskrivelsen af den konkrete hjemmel til
behandling af oplysninger i bemærkningerne er retvisende.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
2.3.4. Om persondataretlige aspekter
Datatilsynet
bemærker, at der ved lovforslaget indsættes en ny bestemmelse i lov om
kommunale borgerservicecentre (§ 3 a, stk.1), om at kommunalbestyrelsen sammen
med en eller flere andre kommunalbestyrelser kan beslutte at oprette et fælleskom-
munalt callcenter, som yder service til borgere og virksomheder i de kommuner, der
deltager i det fælleskommunale callcenter, og at det endvidere følger af forslaget til en
ny § 3 a, stk. 2, at det fælleskommunale callcenter til brug for varetagelsen af den i
stk. 1 nævnte service har adgang til de deltagende kommuners elektroniske doku-
menthåndteringssystemer.
9
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Samlelovforslag om opfølgning på Frikommuneforsøg for så vidt angår forslag om ændring af driftslov vedrørende kæmpe bjørneklo, høringsnotat, samt kopi af høringssvar
1735120_0010.png
Datatilsynet noterer sig, at bestemmelsen har samme ordlyd som frikommunelovens §
29 a.
Datatilsynet
noterer sig endvidere, at det af de specielle bemærkninger til lovforsla-
gets § 5, bl.a. fremgår,
at
persondatalovens regler finder anvendelse ved opslag i de
deltagende kommuners elektroniske systemer,
at
de enkelte deltagende kommuner i
et fælleskommunalt callcenter vil være dataansvarlig,
at
den kommune, der som led i
callcenterfunktionen foretager opslag i de øvrige deltagekommuners systemer på
vegne af disse kommuner, er databehandler for disse kommuner, og
at
der skal ind-
gås en databehandleraftale mellem de enkelte kommuner.
Datatilsynet
henviser endvidere generelt til pkt. 4 i tilsynets høringssvar af 18. marts
2013 til Økonomi- og Indenrigsministeriet, som blev afgivet i forbindelse med høringen
over lovforslag nr. 188 af 20. marts 2013 om ændring af lov om frikommuner vedrø-
rende § 29 a om fælleskommunale callcentre.
Datatilsynet
fremhævede i sit høringssvar af 18. marts 2013 i pkt. 4 særligt med hen-
syn til identifikation af borgeren, der retter henvendelse til callcentret, at den dataan-
svarlige myndighed skal sikre sig, at medarbejderne i callcentret kun afgiver person-
oplysninger til den rette person. Tilsynet understregede, at datasikkerheden ikke måtte
baseres alene på, at borgeren kan oplyse et personnummer. Datatilsynet opfordrede
til, at problemstillingen om sikring af identiteten indgik i det videre arbejde.
Datatilsynet
anførte videre bl.a. i sit høringssvar af 18. marts 2013 i pkt. 4, at person-
datalovens begrænsninger navnlig ligger i kravet om, at offentlige myndigheder ikke
må behandle eller have adgang til oplysninger, som de ikke har behov for i forbindelse
med deres konkrete myndighedsudøvelse. En generel adgang for medarbejdere til
alle borgerrelaterede oplysninger var efter tilsynets opfattelse meget vidtgående og
vanskelig at forene med visse af persondatalovens bestemmelser.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger.
Efter persondatalovens § 41, stk. 3, skal såvel private virksomheder som offentlige
myndigheder, der er dataansvarlige, træffe de fornødne tekniske og organisatoriske
sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres,
fortabes eller forringes eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i
øvrigt behandles i strid med loven.
Den dataansvarlige - og en eventuel databehandler - skal derfor sikre sig, at den, der
meddeles oplysninger til, er rette person, så oplysninger om den registrerede ikke
kommer til uvedkommendes kendskab. Der må kun udleveres oplysninger, når ved-
kommende har legitimeret sig behørigt, eller når der på anden måde er skabt sikker
hed for, at den, der f.eks. fremsætter en indsigtsbegæring, er identisk med den per-
son, som oplysningerne vedrører.
Der gælder ikke specifikke regler for, hvorledes dette skal sikres. Navnlig i forbindelse
med udlevering af fortrolige oplysninger, herunder særligt oplysninger om rent private
forhold (f.eks. oplysninger om strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold
og væsentlige sociale problemer), er det vigtigt at sikre, at oplysningerne ikke udleve-
res til uvedkommende.
Ved telefoniske henvendelser og ved elektroniske henvendelser i form af en e-post,
der ikke er forsynet med elektronisk signatur med tilhørende kvalificeret certifikat, skal
der ligeledes træffes de fornødne sikkerhedsforanstaltninger for, at der kun udleveres
oplysninger til de rette personer. Det kan f.eks. være nødvendigt at foretage en kon-
trolopringning.
Det er ikke tilstrækkelig legitimation, at en person ved personligt fremmøde eller ved
10
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Samlelovforslag om opfølgning på Frikommuneforsøg for så vidt angår forslag om ændring af driftslov vedrørende kæmpe bjørneklo, høringsnotat, samt kopi af høringssvar
1735120_0011.png
telefonisk henvendelse er i stand til at oplyse en registreret persons personnummer.
Her skal det på anden måde sikres, at den pågældende er identisk med den registre-
rede eller på andet grundlag, f.eks. en fuldmagt, har lovlig adkomst til oplysningerne.
I sidste ende beror det på en konkret vurdering i den enkelte situation, hvilke sikker-
hedsforanstaltninger der skal træffes ved udlevering af oplysninger.
Der henvises til vejledning om registreredes rettigheder efter reglerne i kapitel 8-10 i
lov om behandling af personoplysninger (vejledning nr. 126 af 10. juli 2000).
Økonomi- og Indenrigsministeriet skal endvidere henvise til, at det fremgår af de spe-
cielle bemærkninger til lovforslagets § 5, nr. 3, at det er de deltagende kommuner, der
som dataansvarlige har pligt til at sikre sig, at callcentret indrettes i overensstemmelse
med persondatalovens og sikkerhedsbekendtgørelsens bestemmelser.
Det fremgår endvidere af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 5, nr. 3, at det
fælleskommunale callcenters adgang til de deltagende kommuners elektroniske do-
kumenthåndteringssystemer alene må omfatte de oplysninger, som er nødvendige for
callcentrets varetagelse af dets serviceopgave.
Det fremgår endelig af de specielle bemærkninger til lovforslagets § 5, nr. 3, at brugen
af medarbejdere til løsning af opgaver på tværs af flere kommuner gør det påkrævet,
at der i forbindelse med etableringen af fælleskommunale callcentre og IT-
understøttelsen heraf er fokus på behandlingssikkerheden, herunder med hensyn til
styring af brugerrettigheder, interne kontrolordninger samt uddannelse og vejledning
af medarbejderne om behandling af personoplysninger.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
2.3.5. Om mulighed for samarbejde med private
Dansk Erhverv
finder det afgørende, at det udtrykkeligt kommer til at fremgå af loven,
at kommuner kan samarbejde med private om løsningen af callcenteropgaver. Dansk
Erhverv bemærker i forlængelse heraf, at såfremt de opgaver, som callcentrene vare-
tager, indebærer myndighedsudøvelse, bør der udtrykkelig tages stilling til, om de
private aktører kan varetage disse myndighedsopgaver eller ej. Derfor vil det efter
Dansk Erhvervs opfattelse være oplagt, at det i loven eller lovbemærkningerne define-
res, hvilke opgaver der ikke indebærer myndighedsudøvelse.
Økonomi- og Indenrigsministeriets bemærkninger.
Lovforslaget har til formål at skabe hjemmel til, at kommunale medarbejdere på tværs
af kommunegrænser kan varetage vejledningsopgaver i forhold til borgerne for derved
mere effektivt at udnytte de kommunale ressourcer.
Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.
2.3.6. Moms
FSR (Danske Revisorer)
efterlyser Skatteministeriets holdning til den momsmæssige
behandling for ydelser leveret til andre borgere end kommunens egne fra callcentrene
og spørger i den forbindelse om,
• der er tale om levering mod vederlag?
• ydelserne er omfattet af momslovens § 9 eller § 13?
11
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 334: Samlelovforslag om opfølgning på Frikommuneforsøg for så vidt angår forslag om ændring af driftslov vedrørende kæmpe bjørneklo, høringsnotat, samt kopi af høringssvar
1735120_0012.png
• hvordan Skatteministeriet påtænker, at dette skal behandles i forhold til momslovens
bestemmelser generelt med hensyn til momsfradragsret?
Skatteministeriets bemærkninger
Moms forvaltes af SKAT, som også står for fortolkningen af momsloven og momssy-
stemdirektivet. Kommentaren fra FSR er derfor blevet forelagt SKAT. SKAT udtaler, at
der ved en momsmæssig vurdering særligt ses på om der er tale om levering mod
vederlag.
Umiddelbart er det SKAT´s opfattelse, at callcentrenes aktiviteter falder uden for
momslovens anvendelsesområde.
Der er tale om et samarbejde mellem 2 eller flere kommuner, som foregår på et selv-
stændigt retligt grundlag, hvor private udbydere ikke kan operere, dvs. at kommunen
ikke anses for at være afgiftspligtig i betydningen: ”andre statslige, regionale og kom-
munale institutioner end offentlige forsyningsvirksomheder, for så vidt de leverer varer
og ydelser i konkurrence med erhvervsvirksomheder.”
SKAT tilføjer, at når aktiviteten falder uden for momslovens anvendelsesområde, skal
der ikke tages stilling til, om ydelserne er omfattet af momslovens § 9 (leverancer)
eller § 13 (fritagelser), og der skal heller ikke tages stilling til momsfradragsretten.
12