Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 323
Offentligt
1734003_0001.png
Grønt nationalregnskab
for Danmark
2014-2015
Belysning af sammenhængen mellem økonomi og miljø
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0003.png
TemaPubl 2017:1
Grønt nationalregnskab for
Danmark
2014-2015
Belysning af sammenhængen mellem økonomi og miljø
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
Grønt nationalregnskab for Danmark 2014-2015
Udgivet af Danmarks Statistik
Marts 2017
Oplag: 300
Tryk: Rosendahls
Foto: Mads Jensen/ Scanpix
Pris: 215,00 kr. inkl. 25 pct. moms. Prisen er ekskl. ekspeditionsgebyr og forsendelse
Kan købes på
www.schultzboghandel.dk
og
[email protected]
Tlf. 43 22 73 00
ISBN 978-87-501-2269-2
Trykt udgave:
Pdf-udgave:
Kan hentes gratis på
www.dst.dk/publ/GronNatDK
ISBN 978-87-501-2249-4
Adresser:
Danmarks Statistik
Sejrøgade 11
2100 København Ø
Tlf. 39 17 39 17
e-mail: [email protected]
www.dst.dk
Henvendelse til
Ole Gravgård
Tlf. 29 17 34 88
[email protected]
Forfatter:
Ole Gravgård (red.)
Signaturforklaring
Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen.
0
0,0
●
..
…
-
}
Mindre end en halv af den anvendte enhed
Tal kan efter sagens natur ikke forekomme
Oplysning for usikker til at angives
Oplysning foreligger ikke
Nul
© Danmarks Statistik 2017
Du er velkommen til at citere fra denne publikation.
Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik.
Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug.
Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse
af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik.
Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl.
Når en institution har indgået en kopieringsaftale med Copydan,
har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
Forord
Det grønne nationalregnskab og sammenhængen mellem miljø og økonomi har i
mange år været omdrejningspunkt for en række af Danmarks Statistiks udgivelser.
I 2015 gjorde en treårig bevilling i Finanslovsaftalen det muligt at udvide indsatsen
for at opstille et bredt dækkende grønt nationalregnskab. De første resultater af
arbejdet præsenteres i denne publikation.
Formålet med det grønne nationalregnskab er at identificere den betydning natu-
ren har for de økonomiske aktiviteter, hvordan de økonomiske aktiviteter påvirker
miljøet, og hvordan naturen er en del af vores nationalformue i bred forstand. Det
er forhold, som er vigtige for at sikre en bæredygtig udvikling, og som er centrale i
forhold til måling og opfølgning på bl.a. FN’s verdensmål for den globale udvikling.
Det grønne nationalregnskab er udarbejdet med udgangspunkt i de internationale
retningslinjer, som FN og andre internationale organisationer har fastsat i
System
of Environmental-Economic Accounting - Central Framework.
Dette sikrer, at det
danske grønne nationalregnskab er funderet på et anerkendt og afprøvet system,
som også muliggør internationale sammenligninger.
Nærværende publikationen skal ses i sammenhæng med publikationen:
Grønne
nationalregnskaber og det grønne BNP - Metoder og muligheder,
som Danmarks
Statistik udgav i 2013. Den beskriver de bagvedliggende principper og giver et ge-
nerelt overblik over det grønne nationalregnskabs rolle i de nationale og internatio-
nale statistiksystemer.
Der er stadig meget tilbage at gøre inden det grønne nationalregnskab er fuldt ud-
viklet og kan indtage den samme naturlige rolle i den offentlige debat, som det
traditionelle nationalregnskab. Men det er mit håb, at denne publikation er med til
at vise, at vi er kommet langt.
For mig understreger resultatet, at det grønne nationalregnskab er et vigtigt red-
skab, når sammenhængen mellem økonomi og miljø skal beskrives.
En tak rettes til de mange uden for Danmarks Statistik, der har deltaget i samar-
bejdet, har støttet udviklingen af det grønne nationalregnskab og har leveret data
til det. Det gælder ikke mindst Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen, De
Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Energistyrelsen,
Erhvervsstyrelsen og Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet,
samt en række virksomheder.
Publikation er udarbejdet af Thomas Olsen (kap. 3, 4, 11), Leif Hoffmann og Mads
Dissing (kap. 5), Ingeborg Vind (kap. 7, 10, 12), Ole Olsen (kap. 8), Sebastian
Villekjær (kap. 9), Flintull Annica Eriksson (kap. 3, 9, 10), og Ole Gravgård (kap. 1,
2, 3, 4, 6). Sidstnævnte har redigeret publikationen i samarbejde med Henrik Wan-
scher fra Danmarks Statistiks Formidlingscenter samt Laust Hvas Mortensen,
Anne Kaag Andersen og Mathilde Lund Holm fra Metode og Analyse. Bo Siemsen
og Leila Hjulgaard har stået for tabeller, figurer og layout.
Danmarks Statistik, februar 2017
Jørgen Elmeskov, rigsstatistiker
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
Indholdsfortegnelse
Sammenfatning ....................................................................................................... 7
Nøgletal .................................................................................................................. 10
1
1.1
1.2
1.3
1.4
1.5
1.6
1.7
1.8
1.9
2
2.1
2.2
3
3.1
3.2
3.3
3.4
3.5
3.6
4
4.1
4.2
4.3
4.4
4.5
4.6
4.7
4.8
4.9
5
5.1
5.2
5.3
5.4
5.5
5.6
5.7
5.8
5.9
5.10
6
6.1
6.2
6.3
6.4
6.5
Indledning .............................................................................................................. 13
Baggrunden for det grønne nationalregnskab ......................................................... 13
Elementer i det grønne nationalregnskab ................................................................ 15
Strømme af ressourcer, materialer og residualer .................................................... 16
Grøn økonomi ......................................................................................................... 17
Beholdninger af naturressourcer ............................................................................. 18
Den internationale kontekst ..................................................................................... 19
Sammenhæng med FN’s verdensmål ..................................................................... 19
Grønt BNP ............................................................................................................... 24
Generelt om opgørelserne i det grønne nationalregnskab ...................................... 25
Oversigt over økonomi og miljø 2014 og 2015 ................................................... 27
Udviklingen i 2014 og 2015 ..................................................................................... 27
Økonomi- og miljøprofil ........................................................................................... 35
Energi ..................................................................................................................... 39
Indledning ................................................................................................................ 39
Energi fra Nordsøen og produktion af vedvarende energi ....................................... 40
Det danske energiforbrug ........................................................................................ 42
Selvforsyningsgrad og udenrigshandel med energi................................................. 46
Oliens faldende betydning for dansk økonomi ........................................................ 47
Erhvervenes og husholdningerne udgifter til energi ................................................ 49
Drivhusgasser og luftforurenende stoffer .......................................................... 51
Indledning ................................................................................................................ 51
De globale udslip af drivhusgasser og klimaforandringer ........................................ 51
Forskellige opgørelser af drivhusgasudslippene ..................................................... 55
Udslip af drivhusgasser fra dansk økonomi ............................................................. 57
Udslip fra forbrænding af biomasse......................................................................... 60
Afkobling mellem vækst og udslip ........................................................................... 61
Eksportens og det private forbrugs betydning for udslippene .................................. 62
Drivkræfter bag afkoblingen mellem vækst og udslip af drivhusgasser. .................. 64
Udslip af luftforurenende stoffer .............................................................................. 66
Vand og spildevand .............................................................................................. 70
Indledning ................................................................................................................ 70
Fra indvinding af vand til spildevand ....................................................................... 70
Indvinding af vand ................................................................................................... 71
Erhvervenes og husholdningernes forbrug af vand ................................................. 72
Den regionale fordeling af markvandingen .............................................................. 75
Udgifterne til køb af vand ........................................................................................ 75
Spildevand............................................................................................................... 77
Den regionale fordeling af spildevandet .................................................................. 78
Spildevandets indhold af stoffer .............................................................................. 79
Udgifterne til spildevandsrensning........................................................................... 79
Materialestrømme.................................................................................................. 81
Cirkulær økonomi .................................................................................................... 81
Opgørelser af de danske materialestrømme ........................................................... 83
Dansk økonomis materialestrømme – overordnet set ............................................. 84
Ressourceproduktivitet ............................................................................................ 89
Branchernes og husholdningernes materialestrømme ............................................ 91
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
7
7.1
7.2
7.3
7.4
7.5
8
8.1
8.2
8.3
8.4
9
9.1
9.2
9.3
9.4
9.5
10
10.1
10.2
10.3
10.4
10.5
11
12
12.1
12.2
Affald ...................................................................................................................... 96
Affald – hvad, hvorfra og hvor meget? .................................................................... 96
Forebyggelse og genanvendelse af affald ............................................................... 99
Genanvendelse i et europæisk perspektiv og udenrigshandel med affald ............ 102
Forbindelsen mellem husholdningernes forbrug og
erhvervenes affaldsmængder ................................................................................ 103
Affaldets økonomi.................................................................................................. 106
Produktion af grønne varer og tjenester ........................................................... 109
Den danske produktion af grønne varer og tjenester ............................................ 109
Grøn beskæftigelse ............................................................................................... 114
Grøn eksport ......................................................................................................... 116
Grønne varer og tjenester i Europa ....................................................................... 118
Miljøbeskyttelsesaktiviteter og -udgifter ........................................................... 121
Industriens og det offentliges samlede miljøbeskyttelsesudgifter .......................... 121
Industriens miljøbeskyttelsesudgifter..................................................................... 122
De offentlige miljøbeskyttelsesudgifter .................................................................. 126
De offentlige miljøbeskyttelsesindtægter og nettoudgiften til miljøbeskyttelse ...... 129
Offentlige miljøbeskyttelsesudgifter i EU ............................................................... 130
Grønne afgifter og miljøstøtte ............................................................................ 132
Grønne afgifter ...................................................................................................... 132
Grønt skattetryk i Danmark og andre lande ........................................................... 135
Grønt skatteprovenu og skat på ressourcerenten fra Nordsøen............................ 136
Miljøstøtte (subsidier mv.) ..................................................................................... 138
´Forureneren betaler´-princippet............................................................................ 140
Olie- og naturgasreserver i Nordsøen ............................................................... 143
Danmarks arealer ................................................................................................ 146
Arealdækket .......................................................................................................... 146
Skovarealet ........................................................................................................... 150
Litteratur .............................................................................................................. 153
Temapublikationer fra Danmarks Statistik ........................................................ 155
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0009.png
Sammenfatning
-
7
Sammenfatning
Økonomi og miljø
Det grønne nationalregnskab for Danmark supplerer det traditionelle national-
regnskab med oplysninger om forbindelsen mellem økonomi og miljø. Regnskabet,
der er baseret på retningslinjer fra bl.a. FN, er opbygget så oplysningerne om miljø
og naturressourcer kan sammenholdes med de økonomiske aktiviteter på en logisk
måde. Det sker bl.a. gennem en konsekvent brug af den samme detaljerede er-
hvervsklassifikation, som anvendes i nationalregnskabet.
Regnskabet indeholder lange tidsserier for miljøpåvirkningerne fra dansk økonomi.
For produktion og forbrug af energi strækker serierne sig over næsten 50 år. For
udslip til luft er der data for en periode på mere end 25 år. For områder som mate-
rialestrømme, vand, affald og grøn økonomi og de danske ressourcebeholdninger er
fokus i regnskabet på de seneste år.
Af regnskabet fremgår blandt meget andet, at den danske energiproduktivitet i
perioden fra 1980 til 2015 blev mere end fordoblet. Medregner man også den store
mængde energi, som går til danske virksomheders internationale transportaktivi-
teter, var stigningen i Danmarks energiproduktivitet mere beskedent på 21 pct.
Uanset afgrænsningen skaber danske virksomheder nu betydeligt mere værditil-
vækst for samme energiforbrug, end det tidligere var tilfældet.
En mere effektiv udnyttelse af energien og ændringerne i energisystemet har desu-
den medført en betydelig afkobling mellem den økonomiske vækst og udslippene af
drivhusgasser. Hvis udslippene af drivhusgasser fra danske erhverv havde fulgt
stigningen i den danske og udenlandske efterspørgsel efter danskproducerede va-
rer, ville udslippene af drivhusgasser fra de danske virksomheder have været 37
mio. tons CO
2
-ækvivalenter større i 2015, end de var i 1990
1
. I stedet var de 20,5
mio. tons mindre. Det var især skiftet til andre energityper og den stigende energi-
produktivitet, der reducerede udslippene. Men også ændringer i produktions-
strukturen og forbrugernes efterspørgselsmønster medvirkede til at reducere ud-
slippene.
De nyeste tal i det grønne nationalregnskab viser, at selvom den økonomiske akti-
vitet voksede i 2014 og 2015 skete det uden, at en række af de miljøpåvirkninger,
der normalt følger med produktion og forbrug, samtidigt steg. Flere af miljøpåvirk-
ningerne – men ikke alle - blev faktisk mindre.
Bruttonationalproduktet voksede og det samme gjorde privatforbruget og beskæf-
tigelsen. BNP steg således med 1,6 pct. i 2015. Samtidigt fik vi mere realkapital i
form af bygninger, maskiner og transportmidler. Produktionsapparatet – og der-
med grundlaget for de kommende års økonomiske aktiviteter – blev med andre ord
større.
I 2014 faldt bruttoenergiforbruget for derefter at stige igen i 2015. Det gælder uan-
set, om man medregner de store mængder energi, som danske transportvirksom-
heder købte i udlandet i forbindelse med internationale transportaktiviteter. Med-
regnes hele energiforbruget, var stigningen i 2015 på 1,7 pct., dvs. på niveau med
stigningen i BNP.
Den parallelle udvikling i BNP og energiforbrug betød, at energiintensiteten (ener-
giforbrug pr. krone BNP) stort set var den samme i 2014 og 2015. Ses der kun på
den indenlandske del af energiforbruget, dvs. ekskl. bunkring mv. i udlandet, faldt
energiintensiteten med 0,8 pct. fra 2014 til 2015.
1
I denne beregning er der ikke medtaget udslip fra brug af brændstof, som danske transportvirksomheder køber i udlandet.
Tidsserier
Stigende
energiproduktivitet
Afkobling mellem
økonomisk vækst
og drivhusgasser
Afkobling i 2014 og 2015
– på nogle områder
Økonomisk vækst
Energi
Samme energiintensitet
i 2014 og 2015
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
8
- Sammenfatning
Mere vedvarende energi
Anvendelsen af vedvarende energi steg. Stigningen var på 4,7 pct. i 2014 og på 4,6
pct. i 2015.
Indvindingen af olie og naturgas fra Nordsøen faldt i både 2014 og 2015. Opgjort i
fysiske enheder var faldet på 3,5 pct. i 2015. Indvindingen har ikke desto mindre
betydet en reduktion i de danske reserver af olie og naturgas. Ved udgangen af 2015
rakte reserverne til endnu 18 år - med den indvinding, der var på det tidspunkt.
Det samlede udslip af drivhusgasser fra de danske økonomiske aktiviteter faldt i
2015 med 4,8 pct. og drivhusgasintensiteten (udslip pr. kr. BNP) faldt med 6,3 pct.
Tallene for 2014 viser, at nedgangen i både de absolutte udslip og i drivhusgasin-
tensiteten var større, hvis udslippene knyttet til forbruget af brændstof, der er
bunkret mv. i udlandet, ikke medregnes.
Udslippene af forsurende stoffer fra de danske økonomiske aktiviteter på dansk
område faldt i 2014 med 3,1 pct. Også udslippene af de skadelige fine partikler,
PM
2,5
, faldt i 2014. Faldet var på 13,7 pct.
Det indenlandske forbrug af materialer i form af biomasse, mineraler og fossil
energi mv. udgjorde 113 mio. tons i 2014. Dette var på samme niveau som året før,
men den danske ressourceproduktivitet steg med 1,7 pct. Det betyder, at det gen-
nemsnitligt krævede en mindre mængde materialer at producere én enhed BNP
end i 2013. Den fysiske nettoimport af varer i 2014 var på 20 mio. tons, hvilket
betyder, at Danmark overordnet set ikke var selvforsynende med materialer.
Den større økonomiske aktivitet bevirkede, at der blev dannet 5,3 pct. mere affald i
2014, end der gjorde i 2013. Det blev dog til dels opvejet af, at affaldet i højere grad
blev genanvendt. Genanvendelsesprocenten var på 67 i 2014, mens den var 66 i
2013. Samtidigt blev en mindre mængde affald sendt til deponering.
Indvindingen af grundvand faldt med 17,7 pct. i 2015 efter en lille stigning i 2014.
Det var især erhvervenes vandforbrug, der faldt, men også husholdningerne an-
vendte mindre vand. Tilsammen anvendte erhverv og husholdninger 800 mio.
kubikmeter vand i 2015. En stor del af vandforbruget går til landbrug og dambrug,
og især førstnævntes vandforbrug svinger meget fra år til år.
Erhvervslivets omsætning af grønne varer og tjenester steg både i 2014 og 2015.
Med den stigende grønne produktion fulgte en øget beskæftigelse. Omsætningen af
grønne produkter var på 192 mia. kr. i 2015. Den medførte 67.000 beskæftigede
og en grøn eksport på 70 mia. kr. Eksporten af de grønne produkter gik op i 2014,
men den aftog noget i 2015.
På udgiftssiden havde industrien større udgifter til miljøbeskyttelse i 2015, end de
havde i 2014. Industrien brugte i alt 3,1 mia. kr. på miljøbeskyttelse i 2015. Især
større investeringer i forureningsbekæmpende udstyr medvirkede til stigningen.
Mindre investeringer i forebyggende udstyr trak den anden vej.
I offentligt regi brugte man ca. 29 mia. kr. på miljøbeskyttelse i 2015. I forhold til
2014 var det en nedgang på ca. 1 mia. kr. Ud over de direkte miljøbeskyttelsesakti-
viteter, som især de offentlige virksomheder varetager, udbetales der miljørelateret
støtte fra det offentlige, herunder PSO-subsidier og miljørelateret støtte til andre
lande. Den miljørelaterede støtte steg med mere end 10 pct. i både 2014 og 2015.
Den udgjorde ca. 10 mia. kr. i 2015.
Nedgang i Nordsøen
Drivhusgasser
Forsurende stoffer
og partikler
Stigende
ressourceproduktivitet
Mere affald - men også
mere genanvendelse
Fald i vandforbruget
Større produktion af
grønne varer og tjenester
gav jobs og eksport
Stigende udgifter til
miljøbeskyttelse i industrien
Faldende offentlige
miljøbeskyttelsesudgifter,
men højere miljøstøtte
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
Sammenfatning
-
9
Uændret grønt skattetryk
Efter et fald i 2014 steg erhvervenes og husholdningernes udgifter til grønne afgif-
ter til i alt 81 mia. kr. i 2015. Heri er medregnet energi- og transportafgifter. Det
grønne skattetryk – udregnet som grønne afgifter i procent af BNP - var uændret
fra 2014 til 2015. Det grønne skattetryk har ligget nogenlunde uændret på ca. 4 pct.
i en længere periode.
I perioden fra 2011 til 2016 steg arealerne med lysåbne naturtyper og skov med
henholdsvis 5,7 pct. og 1,8 pct. Arealet, der optages af veje og bebyggelser mv., blev
også større. Stigningen var 0,4 pct. Fremgangen i den del af det danske areal, der er
dækket med natur, bygninger og veje modsvaredes af, at arealet med landbrugsaf-
grøder faldt med 1,1 pct.
Mere natur og mindre
landbrugsareal
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0012.png
10
- Nøgletal
Nøgletal
Enhed
2000
2005
2010
2011
2012
2013
2014 2015
2014 2015
stigning
i pct.
Økonomi
1 Bruttonationalprodukt, BNP (2010-priser, kædede værdier)
2 Nettonationalprodukt, NNP (2010-priser, kædede værdier)
3 Privatforbrug (2010-priser, kædede værdier)
4 Nettobeh. af faste aktiver (2010-priser, kædede værdier), ult. året
5 Gennemsnitlige antal beskæftigede
6 Gennemsnitsbefolkning
Energi
7 Bruttoenergiforbrug, inkl. bunkring mv. i udlandet
8 Bruttoenergiforbrug, ekskl. bunkring mv. i udlandet
9 Energiintensitet, inkl. bunkring mv. i udlandet
10 Energiintensitet, ekskl. bunkring mv. i udlandet
11 Dansk indvinding af olie og naturgas
12 Dansk produktion af vedvarende energi
13 Dansk anvendelse af vedvarende energi
Udslip til luft
14 Drivhusgasser, inkl. bunkring mv. i udlandet (ekskl. biomasse)
15 Drivhusgasser, ekskl. bunkring mv. i udlandet (UNFCCC opg.)
16 Drivhusgasintensitet, inkl. bunkring i udlandet
18 CO
2
fra forbrænding af biomasse
19 Udslip af forsurende stoffer
20 Partikler (PM
2,5
)
Indvinding og forbrug af vand
21 Indvinding af grundvand
22 Indvinding af overfladevand
23 Erhvervenes vandforbrug
24 Husholdningernes vandforbrug
25 Vandintensitet
26 Udgifter til vand i alt
mio. m
3
mio. m
3
mio. m
3
mio. m
3
m
3
pr. mio. kr. BNP
mia. kr.
686
123
572
237
447
7
683
183
628
237
472
7
622
107
490
238
396
7
761
249
764
246
544
8
775
199
743
231
516
8
638
162
587
213
417
9
1,9 -17,7
-19,9 -18,6
-2,6 -21,1
-6,0 -7,6
-5,1 -19,2
3,9
4,9
mio. tons
mio. tons
tons pr. kr. BNP
mio. tons
mio. tons PAE
1000 tons
91
71
54
42
7
12,2
24,5
100
66
56
37
11
10,8
28,7
100
63
55
35
15
98
57
53
31
15
8,2
24,2
91
53
49
29
15
7,8
22,5
89
55
48
29
15
7,6
21,4
86
51
45
27
15
7,4
18,4
15
43
82
-3,7 -4,8
-7,3
-5,3 -6,3
-8,8
-1,6
-3,1
-13,7
0,9
petajoule
petajoule
GJ per kr. BNP
GJ per kr. BNP
petajoule
petajoule
petajoule
1 065 1 256 1 295 1 288 1 235 1 183 1 139 1 158
813
635
485
80
82
812
701
453
112
129
817
715
451
837
136
173
771
702
420
721
139
181
746
671
405
649
144
193
744
637
401
557
143
193
713
604
378
526
151
202
719
604
375
508
165
212
-3,7
-4,2
-5,3
1,7
0,8
0,1
mia. kr.
mia. kr.
mia. kr.
mia. kr.
tusinde
tusinde
1 677 1 792 1 811 1 835 1 839 1 856 1 888 1 918
1 422 1 499 1 490 1 517 1 521 1 538 1 567 1 596
753
841
862
865
869
871
876
893
4 993 5 312 5 673 5 682 5 705 5 737 5 778 5 828
2 755 2 783 2 788 2 787 2 767 2 766 2 794 2 829
5 338 5 419 5 547 5 570 5 591 5 613 5 643 5 682
1,7
1,8
0,5
0,7
1,0
0,5
1,6
1,9
1,9
0,9
1,3
0,7
-5,7 -0,8
-5,5 -3,5
6,1
4,7
9,0
4,6
1 085 1 197
17 Drivhusgasintensitet, ekskl. bunkring mv. i udlandet (UNFCCC opg.) tons pr. kr. BNP
8,5
28,4
Anm.: Nøgletallene er et udvalg fra det grønne nationalregnskab. Mange af
ovenstående nøgletal findes også opdelt på erhverv og husholdninger.
For erhvervenes vedkommende er der tale om en opdeling efter national-
regnskabets 117 brancher.
Kilde:
I www.statistikbanken.dk/2471
findes alle data fra det danske grønne
nationalregnskab.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0013.png
Nøgletal
-
11
Enhed
2000 2005
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2014 2015
stigning
i pct.
Spildevand
27 Udledning af spildevand fra husholdninger og erhverv, i alt mio. m3
28 Udgifter til spildevand i alt
29 Udledning af spildevand, kvælstof
30 Udledning af spildevand, fosfor
31 Udledning af spildevand, organiske stof
Materialestrømme
32 Dansk ressourceindvinding
33 Import
34 Eksport
35 Fysisk handelsbalance
36 Indenlandsk materialeanvendelse, DMC
37 Ressourceproduktivitet
Affald
38 Produktion af affald
39 Affaldsintensitet i alt
40 Genanvendelsesprocent
41 Andel affald deponeret
Grøn økonomi
42 Omsætning, grønne varer og tjenester
1
43 Eksport af grønne varer og tjenester
44 Beskæftigelse, grønne varer og tjenester
1
45 Industriens miljøbeskyttelsesudgifter
46 Offentlige miljøbeskyttelsesudgifter
47 Grønne afgifter
48 Grønt skattetryk
49 Miljøstøtte
Ressourcer
50 Reserver af naturgas (ultimobeholdning)
51 Reserver af olie (ultimobeholdning)
52 Areal med lysåben natur
53 Areal med skov og anden træbevoksning
54 Areal med landbrugsafgrøder
55 Areal med veje og bebyggelse
1
521
11
594
11
526
11
677
11
626
12
574
11
-7,5 -8,3
3,5 -3,9
7,0
4,2
5,3
mia. kr.
tons total-N
tons total-P
tons BI5
6 883 7 362
1 014 1 057
12 678 13 355
mio. tons
mio. tons
mio. tons
mio. tons
mio. tons
Kr. BNP pr. kg DMC
120
51
45
6
126
13
130
59
47
12
141
13
92
56
41
15
106
17
101
63
40
23
124
15
101
58
38
21
121
15
90
61
38
23
113
16
93
60
40
20
113
17
3,1
-1,4
5,3
-12,5
-0,1
1,7
mio. tons
tons pr. mio. kr. BNP
pct.
pct.
11
6,1
62
7
11
6,0
65
5
11
6,0
66
4
12
6,2
67
4
5,7
3,9
2,1
-7,4
mia. kr.
mia. kr.
tusinde
mia. kr.
mia. kr.
mia. kr.
pct. af BNP
mia. kr.
mia. Nm3
mio. m
3
km
2
km
2
km
2
km
2
2
170
72
60
22
64
5
64
139
297
27
78
5
78
118
257
30
73
4
4
101
185
30
74
4
5
95
181
3 509
5 357
26 554
5 865
31
75
4
7
93
174
164
69
58
33
80
4
8
90
167
173
73
60
3
30
79
4
9
85
164
192
70
67
3
29
81
4
10
80
160
3 710
5 454
26 226
5 890
5,4 11,1
5,1 -3,4
3,7 11,1
6,4
-9,2 -2,6
-0,9
-2,4
2,4
0,0
10,5 11,1
-5,6 -5,9
-1,8 -2,4
. 5,7
2
1,8
2
-1,2
2
0,4
2
En del af stigningen fra 2014 til 2015 skyldes formentlig bedre dækningsgrad af
statistikken
For arealerne er det udviklingen fra 2010 til 2016 der er angivet som ”stigning
i pct.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
Indledning
-
13
1
1.1
Naturen er grundlaget
Indledning
Baggrunden for det grønne nationalregnskab
Naturen er en helt afgørende forudsætning for, at vi kan opnå den produktion og
det forbrug, vi som samfund har. Alle virksomheder og husholdninger i Danmark
er uden undtagelse afhængige af, at naturen kvantitativt og kvalitativt kan forsyne
os med energi, vand og andre naturressourcer. Vi er også afhængige af, at den kan
yde os generel livsunderstøttelse, som når den fx nedbryder den forurening, der er
resultatet af produktionen og forbruget. Hertil kommer de mange rekreative mu-
ligheder, som naturen stiller til rådighed for os, og som traditionelt er i fokus, når
betydningen af en mangfoldig natur og et godt miljø drøftes.
Selvom natur og miljø i bred forstand ofte udelades - eller i hvert fald kommer læn-
gere nede i rækken - når forudsætningerne for økonomisk vækst og velstand næv-
nes - er erkendelsen af naturens vigtighed for at økonomien kan fungere efterhån-
den udbredt. Flere og flere virksomheder, mange regeringer og stort set alle de
internationale organisationer interesserer sig for de sammenhænge, der er mellem
økonomi og miljø. Eksempler herpå er givet i boks 1.1.
Et resultat er, at naturen nu i mange sammenhænge omtales som en kapital, der
indgår i den samlede kapital på lige fod med menneskelig og social kapital samt
den menneskeskabte kapital i form af bygninger og maskiner mv. Uden en til-
strækkelig stor naturkapital kan naturen ikke levere de økosystemtjenester, der
skal til, for at økonomien kan fungere tilfredsstillende.
Når vi skal måle sammenhængene mellem økonomi og miljø og belyse naturkapi-
talens betydning for, at økonomien kan fungere, er det nødvendigt at have et stati-
stisk redskab til rådighed. Det er her det grønne nationalregnskab kommer ind som
en videreudbygning og et supplement til det traditionelle nationalregnskab
Nationalregnskabet indeholder informationer om den produktion og værditilvækst,
der skabes under anvendelse af arbejdskraft og kapital. Det indeholder også oplys-
ninger om værdien af den menneskeskabte kapital i form af bygninger, anlæg, ma-
skiner og transportmidler samt forskning og udvikling.
Værdien af naturressourcer som olie, naturgas, skov og fisk er også medtaget som
kapital i retningslinjerne for nationalregnskabsopgørelserne. Dog er det kun få
lande, der medtager denne del af kapitalen i nationalregnskabet. Indtil nu har det
heller ikke været tilfældet i Danmark, og derfor mangler nationalregnskabet at
belyse en væsentlig del af den kapital, som er grundlaget for vores velstand og vel-
færd.
Nationalregnskabet indeholder heller ikke oplysninger om den påvirkning af mil-
jøet, der følger af de økonomiske aktiviteter. Således er der ingen information om
udslip af forurenende stoffer fra produktion og forbrug.
Når det kommer til belysning af den såkaldte grønne økonomi eller grøn vækst er
nationalregnskabet også mangelfuldt. Selvom de økonomiske aktiviteter, som ind-
går i den grønne økonomi, fx produktion af grønne varer og tjenester, sammen med
fx grønne afgifter, er medtaget i nationalregnskabet, er det som oftest ikke muligt at
udskille disse aktiviteter fra nationalregnskabet.
Endelig er det traditionelle nationalregnskab mangelfuldt, når det drejer sig om de
økosystemtjenester, som naturen leverer til os. Nationalregnskabets opgørelse af
produktion og værditilvækst medtager godt nok den markedsmæssige værdi af de
produkter, som de primære erhverv (skovbrug, landbrug, fiskeri, energi- og rå-
Voksende erkendelse
Naturkapital
Det grønne
nationalregnskab som
del af videngrundlaget
Det traditionelle
nationalregnskabs
begrænsninger
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0016.png
14 -
Indledning
stofindvinding) producerer på baggrund af naturens tjenester, men det egentlige
omfang af disse tjenester, og de mange andre tjenester fra miljøet, er meget spar-
somt belyst i nationalregnskabet.
En udvidelse af
nationalregnskabet
Det grønne nationalregnskab kan ses som en udvidelse af det traditionelle natio-
nalregnskab, som identificerer den betydning naturen har for de økonomiske akti-
viteter, hvordan de økonomiske aktiviteter påvirker miljøet, og hvordan naturen er
en del af vores nationalformue i bred forstand.
Det grønne nationalregnskab for Danmark opstilles derfor i tæt tilknytning til det
traditionelle nationalregnskab. Ved at bruge de samme internationalt vedtagne
afgrænsninger, definitioner og klassifikationer som i det traditionelle nationalregn-
skab belyser det grønne nationalregnskab sammenhængene mellem økonomi og
miljø på en logisk måde med udgangspunkt i erhvervenes og husholdningernes
aktiviteter.
Boks 1.1 Stigende erkendelse af naturens vigtighed
Flere store udenlandske og danske virksomheder foretager såkaldte "natural capital accoun-
ting" og "environmental profit and loss" opgørelser, der, direkte og indirekte knyttet til virksom-
hedernes værdikæder, viser arealbeslaglæggelse, energi- og vandforbrug, drivhuseffekt og
luftforurening. Derved kan der dannes et billede af omfanget og værdien af alle de tjenester,
som naturen leverer til virksomhederne, og som de er afgørende afhængige af
2
.
På landeniveau er COP21 klimaaftalen det mest markante eksempel på, at regeringer verden
over erkender, at der en tæt sammenhæng mellem økonomisk aktivitet og miljø. Med klimaaf-
talen erkender regeringerne at det er afgørende nødvendigt at beskytte naturkapitalen, her i
form af klimaet, for at muliggøre en bæredygtig udvikling. 195 lande forpligtigede sig i decem-
ber 2015 i Paris til at reducere drivhusgasudledningerne for at holde den globale temperatur-
stigning under 2 grader i forhold til det før-industrielle niveau samt at arbejde for at stigningen
holdes under 1,5 grader.
Også Montreal protokollen, der trådte i kraft i 1989, kan nævnes som et eksempel på en bred
international anerkendelse af behovet for at beskytte miljøet mod de skadelige virkninger af
visse økonomiske aktiviteter. Aftalen blev indgået med henblik på udfasning af udslippet af
ozonlagsnedbrydende stoffer, og har bevirket en drastisk reduktion i brugen af disse stoffer.
FN, EU, OECD, Verdensbanken m.fl. har alle iværksat initiativer for at undersøge og sætte fo-
kus på sammenhængene mellem naturen og økonomien. FN's Agenda 2030 og verdensmålene
for bæredygtig udvikling, også kaldet SDG'erne (Sustainable Development Goals)
3
, EU's "bey-
ond GDP" initiativ
4
og handlingsplan for en cirkulær økonomi
5
, Verdensbankens Waves projekt
(Wealth Accounting and Valuation of Ecosystem Services)
6
og OECD's arbejde med grøn
vækst
7
er alle eksempler på, at naturen opfattes ikke blot som en kilde til rekreation. Naturen er
i disse initiativer en produktionsfaktor, der er afgørende for vækst og velstand.
Ved hjælp af regnskabet kan man på den ene side fx sammenholde en branches
produktionsværdi, værditilvækst og beskæftigelse med det fysiske forbrug af mate-
rialer, energi og vand, der er en forudsætning for branchens produktion. På den
anden side kan man se, hvor store mængder affald, spildevand og udslip til luft,
branchens produktion medfører. For så vidt angår selve branchens produktion, er
2
Se Danish Environmental Protection Agency, 2014a, 2014 b og 2016
3
sustainabledevelopment.un.org/
4
ec.europa.eu/environment/beyond_gdp/index_en.html
5
ec.europa.eu/environment/circular-economy/index_en.htm
6
www.wavespartnership.org/
7
www.oecd.org/greengrowth/
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0017.png
Indledning
-
15
det muligt at få indblik i, hvor stor en andel, der udgøres af miljøvenlige varer og
tjenester, hvor store udgifter branchen afholder til miljøbeskyttelse, og hvor meget
den betaler i grønne afgifter.
1.2
Tre hovedgrupper
af oplysninger
Elementer i det grønne nationalregnskab
Overordnet set kan oplysningerne i det grønne nationalregnskab henføres til en af
følgende tre grupper:
1. Strømme af ressourcer, materialer og residualer
2. Aspekter af grøn økonomi (grøn produktion, grønne afgifter mv.)
3. Beholdninger af naturressourcer.
Oplysningerne i det grønne nationalregnskab for Danmark er inden for disse tre
hovedkategorier organiseret i en række delregnskaber, som vist i figur 1.1.
Disse delregnskaber belyser forhold, der er af stor økonomisk og miljømæssig be-
tydning. Alle vigtige forhold er dog på nuværende tidspunkt ikke medtaget. Således
belyser regnskabet fx ikke kvælstofudvaskning, ændringer i økosystemer og biodi-
versitet.
Indhold i de følgende
afsnit og kapitler
I de følgende afsnit vil de enkelte delregnskaber kort blive omtalt. Information fra
selve regnskaberne bliver præsenteret i kapitlerne 2-12. Vægten i disse kapitler
lægges på at vise nogle hovedtræk af udviklingerne inden for de pågældende områ-
der og på de strukturelle forhold i forbindelsen mellem økonomi og miljø. Der gives
således ikke i denne publikation en detaljeret gennemgang af hvert af delregnska-
berne og de mange tal, som dette indeholder. I stedet henvises til
www.statistikbanken.dk
og til den statistikdokumentation, der er knyttet hertil.
I de tilfælde, hvor det er relevant at opdele informationen efter erhverv, benyttes i
næsten alle tilfælde nationalregnskabets brancheklassifikation med en opdeling på
117 erhverv
8
. I denne publikation præsenteres de erhvervsspecifikke oplysninger
dog på et mere aggregeret niveau.
8
I denne publikation benyttes betegnelserne erhverv, brancher og virksomheder synonymt.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0018.png
16 -
Indledning
Figur 1.1
Elementer i det grønne nationalregnskab
Beholdning af
naturressourcer
Fisk
Skov
Energi
Strømme af ressourcer,
materialer og residualer
Udslip til
luft
Vare- og
materiale-
strømme
Olie- og
naturgas
Nationalregnskabet
Arealer
Affald
Grønne afgifter
og miljøstøtte
Industriens
miljøbe-
skyttelses-
omkost-
ninger og
indtægter
Grønne
varer og
tjenester
Vand og
spildevand
Offentlige
miljøbeskyt-
telsesudgifter
- og indtægter
Grøn økonomi
1.3
Strømme af ressourcer, materialer og residualer
Strømregnskaberne viser, hvordan den danske økonomi bliver forsynet med energi,
vand og materialer gennem produktion og import. De viser også, hvilke dele af
økonomien (erhverv og husholdninger), der bruger det, og hvad der er resultatet i
form af vareproduktion og residualer. Residualer er det grønne nationalregnskabs
betegnelse for drivhusgasser, luftforurenende stoffer, spildevand og affald mv.
Energi
Energiregnskabet viser, hvordan dansk økonomi forsynes med forskellige energi-
produkter såsom råolie og naturgas, kul, olieprodukter, elektricitet og varme mv.
via dansk produktion og import. Regnskabet viser også, hvordan energien anven-
des af erhverv og husholdninger, samt hvor meget der eksporteres. Energiregnska-
bet opgøres for hvert energiprodukt i både fysiske enheder (mængder) og værdier
(basispriser, avancer, afgifter, moms og køberpriser).
Energiregnskabet findes i kapitel 3.
Udslip til luft
Regnskabet for udslip til luft viser udslip af drivhusgasser og luftforurenende stof-
fer fra erhvervenes og husholdningernes energiforbrug samt udslip fra aktiviteter,
der ikke relaterer sig til brug af energi.
Regnskabet for udslip til luft omfatter nedenstående stoffer
CO
2
– Kuldioxid
SO
2
– Svovldioxid
NO
x
– Kvælstofoxider
CO – Kulilte
NH
3
– Ammoniak
N
2
O - Lattergas
CH4 – Metan
NMVOC – Flygtige ikke-metanholdige forbindelser
PM
10
– Partikler < 10 μm
PM
2,5
– Partikler < 2,5 μm
PFC – Perfluorcarboner
HFC – Hydrofluorcarboner
SF6 – Svovlhexafluorid
Regnskabet for udslip til luft præsenteres i kapitel 4.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
Indledning
-
17
Vandindvinding
og vandforbrug
Regnskabet for vandindvinding og vandforbrug viser erhvervenes indvinding af
grund- og overfladevand samt erhvervenes og husholdningernes samlede forbrug af
vand - både det de selv indvinder og vandværksvand. Regnskabet redegør også for
vandindvindingen fordelt på regioner.
Vandregnskabet redegør også for, hvor meget spildevand, der produceres i erhverv
og husholdninger og de udgifter, som er forbundet med dette. Det er også opgjort,
hvor meget spildevand, der produceres i de enkelte regioner, samt hvor stort ind-
hold af kvælstof, fosfor og organisk stof, der er i spildevandet.
Ud over en fysisk opgørelse af mængderne af vand og spildevand målt i kubikmeter,
indeholder vandregnskabet en opgørelse af de udgifter til vand og spildevand, som
husholdningerne og de enkelte erhverv har.
Oplysningerne om vand og spildevand findes i kapitel 5.
Materialestrømme
Regnskabet for vare- og materialestrømme beskriver arten og vægten opgjort i tons
af de varer og materialer, der er nødvendige for den danske økonomi. I kapitel 6
redegøres gennem to typer af materialestrømsregnskaber for indvindingen af na-
turressourcer fra den danske natur, import og eksport af varer samt den danske
produktion og anvendelse af varer. I regnskaberne foretages en kobling til de sepa-
rate regnskaber for energi, udslip til luft og affald, så der gives et fuldt billede af
materialerne fra de kommer ind i økonomien til de forlader den igen i form af resi-
dualer.
Affaldsregnskabet i kapitel 7 viser, hvor store mængder affald, der produceres i de
forskellige erhverv og i husholdningerne. Regnskabet indeholder en opdeling af
affaldet på 29 forskellige typer (fraktioner) samt en opdeling, der viser om affaldet
er karakteriseret som farligt eller ikke-farligt. Ud over at redegøre for hvor affaldet
kommer fra, vises det også, hvordan affaldet bliver behandlet - dvs. hvor meget der
genanvendes, forbrændes, deponeres mv.
I kapitel 7 er der også et afsnit om affaldets økonomi, der bl.a. viser, hvor store
udgifter erhverv og husholdninger har til bortskaffelse af affald.
Affald
1.4
Grøn økonomi - regnskaber
for miljømæssige
transaktioner
Grøn økonomi
Den anden hovedgruppe inden for det grønne nationalregnskab består af regnska-
ber, der belyser den grønne økonomi. Det drejer sig om aktiviteter som miljøbe-
skyttelse og produktion af grønne varer og tjenester. Regnskaberne omfatter også
anvendelsen af grønne afgifter og miljømotiverede subsidier og anden miljøstøtte.
Dette er medtaget i det traditionelle nationalregnskabs opgørelse af de økonomiske
aktiviteter. I praksis er det dog svært eller umuligt at identificere aktiviteterne i det
traditionelle nationalregnskab, da oplysningerne om den grønne økonomi er slået
sammen med ”ikke-grønne” aktiviteter. Det grønne nationalregnskab identificerer
og fremhæver derfor netop disse dele af nationalregnskabet i særlige delregnska-
ber.
Regnskabet for virksomhedernes omsætning af grønne varer og tjenester omhand-
ler de varer og tjenester, som er produceret med henblik på at være enten miljøbe-
skyttende eller ressourcebesparende. Eksport, værditilvækst og beskæftigelse opgø-
res også. Regnskabet viser oplysninger om de grønne varer og tjenester for hoved-
grupper af erhverv samt efter 16 forskellige typer miljøbeskyttelse og ressourcebe-
sparelse. Det fremgår heraf, om det fx drejer sig om beskyttelse af jord, grundvand
og overfladevand eller om forskning og udvikling af ressourcebesparende produk-
ter.
Produktion af grønne varer
og tjenester
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
18 -
Indledning
Regnskabet for produktion af grønne varer og tjenester findes i kapitel 8.
Industriens
miljøbeskyttelsesudgifter
De udgifter, som virksomheder, der beskæftiger sig med råstofindvinding, fremstil-
ling og forsyning, afholder til miljøbeskyttelse, er belyst i et særligt delregnskab.
Regnskabet viser, hvor store direkte udgifter virksomhederne har til miljøbeskyt-
telse i form af interne lønudgifter samt til køb af miljøbeskyttelsesprodukter mv. fra
andre virksomheder.
Industriens udgifter til miljøbeskyttelse er desuden opdelt efter, hvilket miljøom-
råde udgiften vedrører - om det fx er beskyttelse af luftkvalitet og klima eller af-
faldshåndtering og genanvendelse.
Offentlige
miljøbeskyttelsesindtægter
og udgifter
Regnskabet for de offentlige miljøbeskyttelsesindtægter og -udgifter giver oplys-
ninger om det offentliges miljøbeskyttelse. Det er aktiviteter rettet mod forebyg-
gelse og bekæmpelse af forurening samt aktiviteter, der støtter udviklingen af bæ-
redygtige teknologier. Oplysningerne om det offentliges miljøbeskyttelsesindtægter
og -udgifter er fordelt på stat, regioner og kommuner samt andre offentlige virk-
somheder. Udgifterne er også fordelt efter udgiftsart - dvs. om de består af afløn-
ning af ansatte, forbrug af varer og tjenester, kapitaludgifter eller overførsler mv.
Tilsvarende er indtægterne kategoriseret efter, om det er salg af varer og tjenester
eller kapitalindtægter mv.
Regnskaberne for industriens miljøbeskyttelsesudgifter og de offentlige miljøbe-
skyttelsesudgifter og -indtægter præsenteres i kapitel 9.
Grønne afgifter mv.
Regnskabet for de grønne afgifter giver en sammenhængende beskrivelse af, hvor
store miljørelaterede skatter de forskellige erhverv og husholdningerne betaler. De
enkelte arter af grønne afgifter er overordnet inddelt i, om de er relateret til forure-
ning, energi, transport eller ressourcer. Også beskatning af den såkaldte ressource-
rente, dvs. kulbrinteskat og selskabskat af kulbrintevirksomhed mv. præsenteres
som supplement til opgørelsen af de egentlige miljørelaterede afgifter.
Tilsvarende giver opgørelsen af den offentlige støtte til miljøet i form af miljømoti-
verede subsider mv. en beskrivelse af, hvilke brancher der modtager sådanne sub-
sidier og anden miljøstøtte. Den viser også, hvor meget der udbetales i miljøbistand
til udlandet. Opgørelsen indeholder dels oplysninger om arten af miljøstøtte - fx om
det er miljøstøtte til landbruget, vindkraft eller til genbrugsstationer, og om miljø-
formålet er beskyttelse af luft, vand, biodiversitet mv.
Oplysningerne om grønne afgifter og miljøstøtte findes i kapitel 10.
Miljøstøtte
1.5
Beholdninger og
ændringer i disse
Beholdninger af naturressourcer
Den tredje hovedgruppe af oplysninger i det grønne nationalregnskab vedrører
beholdningerne af naturressourcer samt ændringerne af disse over tid fx som følge
af naturlig vækst, nye fund, indvinding eller revurderinger.
Regnskaberne for naturressourcerne opgøres som udgangspunkt i fysiske enheder.
Hvor det er muligt at observere eller tilknytte en økonomisk værdi ud fra mar-
kedsmæssige transaktioner opgøres de også i kroner.
Fysiske opgørelser
og værdier
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
Indledning
-
19
Regnskaberne er på vej
Ressourceregnskaberne er ved tidspunktet for udgivelsen af denne publikation ikke
fuldt udviklede endnu, men det forventes, at der ved udgangen af 2017 foreligger
udbyggede regnskaber for arealer, olie- og naturgas, skov og fisk.
Ressourceregnskaberne for arealdække og reserverne af olie- og naturgas i Nord-
søen omtales kortfattet i kapitel 11.
Olie og naturgas
samt arealer
1.6
Baseret på internationale
retningslinjer
Den internationale kontekst
Danmarks grønne nationalregnskab er baseret på internationale retningslinjer
udarbejdet af FN i samarbejde med Eurostat, OECD, Verdensbanken, IMF og FAO,
og med ekspertbistand fra bl.a. en række nationale statistikinstitutioner. Retnings-
linjerne hedder
System of Environmental-Economic Accounting - Central
Framework -
ofte blot forkortet til SEEA CF. SEEA CF blev i marts 2013 vedtaget
som en såkaldt statistisk standard af FN’s statistiske kommission.
En statistisk standard er i FN’s statistiske system kendetegnet ved, at den har været
gennem en proces med drøftelser i ekspertgrupper, en global høring omfattende
alle FN’s medlemslande samt en godkendelse i FN’s statistiske kommission, hvor
statistikinstitutioner fra alle FN’s medlemslande er repræsenteret. Selvom landene
ikke er forpligtede til at følge FN’s standarder, er der tradition for, at de gør det.
Hertil kommer, at standarderne har betydning for den lovgivning og de retnings-
linjer, som benyttes i EU.
SEEA CF danner udgangspunkt for EU’s arbejde med grønne nationalregnskaber,
og EU’s medlemslande skal opgøre og indberette dele af det grønne nationalregn-
skab til Eurostat efter disse retningslinjer. Udviklingen i landene og for EU kan
dermed følges under ét. På tidspunktet for denne udgivelse, indberettes der opgø-
relser til Eurostat på tre områder: Udslip til luft, grønne afgifter samt
materialestrømme i overensstemmelse med EU-forordning nr. 691/2011 om
Europæiske Miljøøkonomiske Regnskaber. Fra og med slutningen af 2017 skal lan-
dene endvidere indberette regnskaber for energi, miljøbeskyttelsesudgifter samt
produktion af grønne varer og tjenester
Statistiske standarder
EU-samarbejde
og lovgivning
1.7
Sustainable Development
Goals, SDG
Sammenhæng med FN’s verdensmål
Som led i FN’s såkaldte Agenda 2030 vedtog stats- og regeringsledere fra hele ver-
den i september 2015 en række nye mål for en bæredygtig udvikling. Det er de så-
kaldte verdensmål eller SDG’er (Sustainable Development Goals). Målene er gæl-
dende frem til 2030. På en række områder er det grønne nationalregnskab af afgø-
rende betydning for, at det i praksis kan måles, om udviklingen fører frem mod
målene.
I forhold til de hidtil gældende otte udviklingsmål (Millenium Development Goals),
der blev vedtaget i 2000, er de nye mål bredere dækkende i den forstand, at de
vedrører mange forhold på tværs af økonomiske, miljømæssige og sociale forhold.
Som noget nyt er målene universelle, og de er dermed også gældende for Danmark.
Målene er inddelt i 17 hovedgrupper, der hver især består af en række undermål.
Tilsammen er der 169 undermål. Hovedgrupperne er vist i figur 1.2.
Brede, universelle mål
17 hovedgrupper
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0022.png
20
-
Indledning
Figur 1.2
FN’s verdensmål
Kilde:
verdensbedstenyheder.dk/verdensmaal/
Indikatorer for om vi
bevæger os mod målene
Det er helt afgørende for Agenda 2030 og SDG’ernes succes, at man globalt såvel
som i de enkelte lande er i stand til følge op på om udviklingen fører imod eller væk
fra de 17 hovedmål og 169 undermål. For at måle dette, er det nødvendigt at etab-
lere et dækkende datagrundlag i form af en række indikatorer, der måler hvad vej
udviklingen går. Mere generelt er der fra FN’s side et ønske om, at de nationale
statistiske systemer bliver styrket for at kunne imødekomme de behov for statistisk
information, der opstår i kølvandet af arbejdet mod at opfylde målene.
Den såkaldte
Inter-Agency and Expert Group on Sustainable Development Goal
Indicators (IAEG-SDG)
har derfor i samarbejde med FN’s statistiske afdeling ud-
viklet et officielt globalt indikatorsæt
9
, som blev vedtaget af FN’s statistiske
kommission i marts 2016 og efterfølgende taget til efterretning af ECOSOC (United
Nations Economic and Social Council) i juni 2016. På trods af de formelle vedtagel-
ser, må det forventes, at indikatorsættet vil ændre sig hen ad vejen efterhånden
som der opnås erfaringer med brugen af indikatorerne eller fortolkningen og vægt-
ningen af de enkelte delmål tilpasser sig.
Det gældende indikatorsæt består af 230 forskellige indikatorer, hvoraf nogle går
på tværs af to eller tre forskellige mål. Fx indgår de samme indikatorer for materi-
aleforbrug både i mål 8 vedrørende anstændige jobs og bæredygtig økonomisk
vækst, og i mål 12 om ansvarligt forbrug og produktion. SDG’erne og det tilhørende
indikatorsæt er i udgangspunktet universelt, men på grund af de store økonomiske,
miljømæssige og sociale forskelle, der er mellem lande, er det i praksis forskelligt,
hvordan målene fortolkes og vægtes, og dermed også, hvor relevante de enkelte
indikatorer er for de forskellige lande.
De indikatorer, der er medtaget i indikatorsættet, strækker sig fra velkendte indi-
katorer, der uden større problemer kan udledes fra traditionelle statistikker, over
indikatorer, der er veldefinerede, men hvor data mangler, til indikatorer, der er på
udviklingsstadiet og er af en mere eksperimenterende art.
Datagrundlaget og dermed forudsætningerne for at beregne de enkelte indikatorer
er meget forskelligt fra land til land. I praksis er der således også i Danmarks til-
fælde et stykke vej til, at alle SDG-relevante indikatorer løbende kan beregnes.
IAEG-SDG
230 indikatorer
Forskellige grader
af modenhed
9
unstats.un.org/sdgs/indicators/indicators-list/
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
Indledning
-
21
Systemmæssig tilgang til
indikatorkonstruktion
Implementering og en løbende beregning af ethvert indikatorsæt (herunder også
SDG), bør være baseret på et gennemtænkt og veldokumenteret statistik- og regn-
skabsgrundlag, se boks 1.2. Dette grundlag skal sikre kvaliteten, dokumentationen
og gennemskueligheden af indikatorerne på en måde, der gør det muligt at analy-
sere hvilke faktorer, der ligger bag udviklingen i en bestemt indikator. I en række
tilfælde skal det også kunne analyseres, hvordan udviklingen i en bestemt indikator
er forbundet med udviklingen i andre beslægtede indikatorer.
Derfor er det ved konstruktionen og beregningen af indikatorsæt hensigtsmæssigt,
når muligt, at basere sig på en systemmæssig tilgang til organisering af data.
Det grønne
nationalregnskab
som grundlag
En række af de miljørelaterede indikatorer, der indgår i indikatorsættet knyttet til
FN’s verdensmål, vil i praksis skulle beregnes ud fra data fra det grønne national-
regnskab. Tabel 1.1 viser, hvordan indikatorer for verdensmålene, SDG-indikatorer,
direkte kan hentes fra det grønne nationalregnskab eller let kan beregnes på
grundlag heraf. Af tabellen fremgår også, i hvilket af delregnskaberne i det grønne
nationalregnskab datagrundlaget findes. I de følgende kapitler er disse indikatorer
yderligere omtalt og udviklingen - beregnet på baggrund af det grønne national-
regnskab - er vist i tekstbokse. Tabel 1.1. angiver i hvilke bokse indikatorerne fin-
des.
Efterhånden som det grønne nationalregnskab udvikles yderligere, bl.a. med en
større dækningsgrad og med endnu mere rettidige regnskaber, vil der være et stort
potentiale for - og betydelige fordele ved - at bruge det grønne nationalregnskab
som grundlag for at beregne de miljørelaterede SDG-indikatorer.
Stort potentiale
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0024.png
22 -
Indledning
Tabel 1.1
SDG-indikatorer, der umiddelbart kan beregnes ud fra det grønne nationalregnskab
Delmål der skal opnås i 2030 (sammendrag)
6.4 Vi skal blive langt bedre til at bruge vandet effektivt i alle sektorer og
vandforbruget skal være bæredygtigt
7.2 Der skal være betydeligt mere vedvarende energi i den globale
energiforsyning
7.3 Vi skal fordoble forbedringen i den globale energieffektivitet
Overordnet SDG mål
6
Rent vand og sanitet
SDG-indikatorer
6.4.1
6.4.2
7.2.1
7.3.1
Vandforbrug pr. kr. værditilvækst
Vandforbrug som procent af de tilgængelige
vandressourcer
Vedvarende energis andel af det totale
energiforbrug
Energiintensitet målt som primær energi i
forhold til BNP
Materiale-fodspor, absolut, pr. indbygger og
pr. kr. BNP
Indenlandsk materialeforbrug, absolut, pr.
indbygger og pr. kr. BNP
CO
2-
udslip pr. kr. værditilvækst
Udviklingen i arealforbruget i forhold til
befolkningstilvækst
Pr. capita udgift (offentlig og privat) anvendt
til verdensarv af kultur og natur efter type
(kultur, natur mv.), myndighed, udgiftstype
(løbende og investeringer) og
finansieringskilde
Materiale-fodspor, absolut, pr. indbygger og
pr. kr. BNP
Indenlandsk materialeforbrug, absolut, pr.
indbygger og pr. kr. BNP
Mængden af farligt affald pr. indbygger med
opdeling efter type og behandlingsform
Genanvendelse af affald, andel og tons
Bæredygtigt fiskeris andel af BNP
Grønt nationalregnskab Bemærkning
Vandregnskabet
Boks 5.1
Energiregnskabet
Boks 3.1
Materialestrømsregnskabet
Boks 6.2
Emissionsregnskabet
Boks 4.3
Arealregnskabet
Boks 12.1
Offentlige
miljøbeskyttelsesudgifter
Boks 9.2
Materialestrømsregnskabet
Boks 6.2
Affaldsregnskabet
Boks 7.1
Regnskab for fisk som
naturressource
Arealregnskabet
Boks 12.1
Offentlige
miljøbeskyttelsesudgifter
Boks 9.2
Offentlige
miljøbeskyttelsesudgifter
Boks 9.2
Kombineres med opgørelsen af værditilvækst fra nationalregnskabet. Kan
opgøres både for økonomien som helhed og opdelt efter branche.
Mængden af tilgængelige vandressourcer er endnu ikke en del af det
grønne nationalregnskab, men kan inkluderes fra andre kilder.
Opdeling på typer af vedvarende energi kan foretages.
Kan opgøres både for økonomien som helhed og opdelt efter branche.
Oplysningerne findes pt. ikke i det grønne nationalregnskab, men det er
muligt at udvide det, så denne indikator kan beregnes, jf. afsnit 6.3.
Kombineres med opgørelsen af værditilvækst fra nationalregnskabet. Kan
opgøres både for økonomien som helhed og opdelt efter branche. Kan
desuden opdeles efter materialetype.
Kan opgøres både for økonomien som helhed og opdelt efter branche.
Også andre typer drivhusgasser kan inkluderes i indikatoren.
Kombineres med oplysninger om befolkningsudvikling
I det grønne nationalregnskab findes oplysninger om de offentlige
miljøbeskyttelsesudgifter.
7
Bæredygtig energi
8
Anstændige jobs og
økonomisk vækst
8.4 Vi skal forbedre den globale produktions og forbrugets ressourceeffektivitet 8.4.1
så økonomisk vækst afkobles fra miljømæssige skadevirkninger
8.4.2
9.4 Infrastrukturen og erhvervene skal blive bæredygtige med forbedret
ressourceeffektivitet og brug af renere teknologi
11.3 Byudvikling og bosættelse skal gøres inklusiv og bæredygtig
11.4 Styrke indsatsen for at beskytte og bevare vores verdensarv af kultur og
natur.
9.4.1
11.3.1
11.4.1
9
11
Industri, innovation og
infrastruktur
Bæredygtige byer og
lokalsamfund
12
Ansvarligt forbrug og
produktion
12.2 Vi skal forvalte og bruge naturressourcerne bæredygtigt
12.2.1
12.2.2
Samme som indikator 8.4.1.
Samme som indikator 8.4.2.
Kan opgøres både for økonomien som helhed og opdelt efter branche.
Kan også opgøres pr. kr. værditilvækst.
14
Livet i havet
12.4 Vi skal håndtere kemikalier og spildprodukter miljømæssigt forsvarligt
12.4.2.
gennem hele deres livscyklus
12.5 Vi skal reducere affaldsproduktionen gennem forebyggelse, reduktion,
12.5.1
genbrug og genanvendelse
14.7 Vi skal øge de økonomiske fordele af havressourcerne på en bæredygtig 14.7.1
måde.
15.1 Vi skal sikre, bevare og genoprette økosystemer på land og i ferskvand
og bruge dem bæredygtigt. Det gælder især skove og vådområder mv.
15.a. Vi skal mobilisere og betydeligt øge de finansielle ressourcer fra alle
kilder for at bevare og bruge biodiversitet og økosystemer på en bæredygtig
måde.
15.b Vi skal mobilisere betydelige ressourcer til finansiering af bæredygtigt
skovbrug.
15.1.1
15.a.1.
15.b.1
15
Livet på land
Skovarealets andel af det samlede areal
Offentlig udviklingshjælp og offentlige udgifter
til miljøbeskyttelse og bæredygtig brug af
biodiversitet og økosystemer
Offentlig udviklingshjælp og offentlige udgifter
til miljøbeskyttelse og bæredygtig brug af
biodiversitet og økosystemer
Oplysningerne findes pt. ikke i det grønne nationalregnskab, men et
regnskab for fisk som naturressource forventes færdigt inden udgangen af
2017. Dog pt. uklart om der vil indgå vurderinger af bæredygtighed.
Se også indikator 11.4.1
Målet er først og fremmest rettet mod udviklingslande, men kan også
have en vis relevans for Danmark.
Anm.: Se fx
www.verdensbedstenyheder.dk/17-verdensmaal-delmaal/
for en beskrivelse af de enkelte delmål.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0025.png
Indledning
-
23
Boks 1.2 Systemmæssig tilgang til opbygning af indikatorsystemer for bæredygtig udvikling
Forudsætningen for en bæredygtig udvikling og indikatorsystemer herfor er, at der anlægges en tværgående og integreret tilgang
til planlægning, politikfastlæggelse, monitorering og opfølgning på udviklingen. Dette indebærer, at der redegøres for de sam-
menhænge og trade-off's, der er mellem de forskellige områder af udviklingen. Fx om hvorvidt fremgang på det økonomiske om-
råde går hånd i hånd med en miljømæssigt bæredygtig udvikling, eller om den økonomiske udvikling tværtimod fører til ressour-
ceudtømning og miljøforringelser.
Indikatorsystemerne kan med fordel tage udgangspunkt i den såkaldte informationspyramide, se figuren nedenfor. Den beskriver
sammenhængene mellem basisdata, statistik, regnskab og indikatorer, idet bevægelsen fra den store mængde data i bunden af
pyramiden mod indikatorer i toppen af pyramiden over statistik og regnskaber, er baseret på en gradvis udvælgelse, bearbejdning
og kondensering af information. Fordelen er, at det gør det muligt, at analysere og forstå udviklingen i en indikator ved at bevæge
sig skridtvis nedad i pyramiden.
En del af SDG-indikatorerne med relation til miljøet kan i en række tilfælde med fordel udledes af det grønne nationalregnskab.
Herved opnås, at fx udviklingen i indikatoren for udslip af CO
2
kan forstås og analyseres ved at se på delregnskabet for udslip til
luft, idet dette viser, hvilke brancher mv., der har bidraget til et større eller mindre udslip. Fra regnskabet kan man derefter ana-
lysere om ændringerne skyldes, at aktiviteterne i form af produktion eller forbrug har ændret sig, eller om det er energieffektivi-
teten, der er steget eller faldet. Man kan også se, om de fx skyldes, at erhverv og husholdninger i højere grad anvender vedva-
rende klimaneutral energi.
Ved så vidt muligt at basere indikatorsættet på et systematiseret statistik- og regnskabssystem opnås det samtidigt, at der på en
hensigtsmæssig måde kan etableres protokoller og kriterier for, hvordan informationen tilvejebringes, kvalitetssikres og doku-
menteres.
Ud over at en sådan tilgang til indikatorkonstruktionen kan være med til at sikre kvaliteten af indikatorerne og understøtte analyser
af udviklingen, er det en fordel, at de resulterende indikatorer i langt højere grad vil være sammenlignelige på tværs af lande. Det
skyldes, at de underliggende regnskaber i form af nationalregnskabet og det grønne nationalregnskab, er baseret på internationale
statistiske standarder. For det grønne nationalregnskabs vedkommende er det SEEA CF, jf. afsnit 1.6.
Informationspyramiden
Kilde: Pedersen m.fl. (2002) og UN m.fl. (2014)
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
24
-
Indledning
1.8
Målet er ikke at beregne
et bundlinjetal
Grønt BNP
Som det er fremgået af det foregående er det grønne nationalregnskab i henhold til
de internationale retningslinjer opbygget som en samling af selvstændige delregn-
skaber, der er baseret på fælles definitioner og klassifikationer mv. Heri ligger im-
plicit, at formålet med det grønne nationalregnskab
ikke
er at beregne et enkelt
bundlinjetal, som en sammenfatning af udviklingen på det økonomiske og miljø-
mæssige område.
Det grønne nationalregnskab er dermed heller ikke det samme som et ”grønt BNP”.
Sidstnævnte anvendes som en populær og generel betegnelse for justerede natio-
nalregnskabsmål fremkommet ved, at der fra de traditionelle nationalregnskabsag-
gregater - fx BNP - er foretaget fradrag, og i visse tilfælde tillæg, for miljømæssige
faktorer. Hensigten med det grønne BNP er netop at sammenfatte den økonomiske
og miljømæssige udvikling i et enkelt tal, der er baseret på, at også alle miljømæs-
sige forhold omfattes af en monetær værdisætning.
Det grønne BNP er dog er ikke nogen veldefineret eller entydig størrelse, idet der
findes forskellige forslag til, hvad der skal justeres for, og hvordan justeringerne
skal beregnes. Det er faktisk også sjældent BNP, men oftere et af de andre national-
regnskabsbegreber - nettonationalproduktet eller opsparingen - der er udgangs-
punktet for justeringerne.
Heraf følger også, at den præcise betegnelse for resultatet af justeringerne varierer.
Således støder man på udtryk som ”udtømningsjusteret NNP”, ”udtømnings- og
forureningsjusteret NNP”, ”bæredygtig nationalindkomst” og ”ægte opsparing”.
Grønt BNP
Definition mangler
Fysiske enheder
i stedet for kroner
Som det fremgår ovenfor og i øvrigt af de enkelte kapitler i denne publikation, er
det langt fra alle miljøpåvirkninger og ressourcebeholdninger, der er værdisat og
opgjort i kroner i det grønne nationalregnskab. I stedet er fysiske enheder som tons
anvendt fx i opgørelsen af udslip til luft.
Princippet om, at ikke alle miljømæssige forhold skal værdisættes i forbindelse med
det grønne nationalregnskab er i overensstemmelse med de internationale ret-
ningslinjer,
SEEA Central Framework,
der ligger til grund også for det danske
grønne nationalregnskab, jf. afsnit 1.7.
Årsagen til, at
SEEA Central Framework
ikke anbefaler en konsekvent økonomisk
værdisætning – og dermed heller ikke en beregning af et grønt BNP - skal først og
fremmest findes i, at de internationale organisationer og nationale statistikinstitu-
tioner i forbindelse med udviklingen af
SEEA Central Framework
ikke har kunnet
pege entydigt på, hvordan en værdisætning af miljømæssige forhold skal foretages,
når priser og værdier ikke direkte kan observeres og fastsættes med statistiske me-
toder.
Overensstemmelse
med SEEA CF
Grønt nationalregnskab
som grundlag for
et grønt BNP
Mens det således ligger i principperne og retningslinjerne bag det grønne national-
regnskab, at det ikke fører frem til et enkelt bundlinjetal, er det grønne national-
regnskab på den anden side et nyttigt udgangspunkt for en forskningsbaseret ind-
sats mod beregningen af et grønt BNP.
Et udviklet grønt nationalregnskab indeholder dels mange af de værdiopgørelser,
der er basis for beregningen af det grønne BNP, dels indeholder regnskabet oplys-
ninger om miljøpåvirkninger målt i fysiske enheder. Sidstnævnte kan danne ud-
gangspunktet for en yderligere pengemæssig værdisætning, som derefter kan indgå
i beregningen af det grønne BNP.
Fordelen ved netop at benytte det grønne nationalregnskab som udgangspunkt for
en beregning af det ”grønne BNP” er, at klassifikationer, datagrundlag og princip-
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0027.png
Indledning
-
25
per er i fuld overensstemmelse med hinanden på tværs af områderne, herunder
også konsistent med det traditionelle nationalregnskab.
Nyt forskningsprojekt om
grønt BNP igangsat
I overensstemmelse hermed er udviklingen af et grønt BNP målet med et treårigt
forskningsprojekt som Københavns Universitet og Danmarks Statistik påbegyndte
ved udgangen af 2016. Projektet vil dels undersøge de politiske-administrative
processer bag brugen af det grønne nationalregnskab, dels foretage en konkret
beregning af et grønt BNP for Danmark med udgangspunkt i det grønne national-
regnskab for Danmark.
10
En mere udførlig beskrivelse af dette forskningsprojekt
findes på
www.dst.dk/groentBNP.
Se i øvrigt Danmarks Statistik, 2013 for en mere
udførlig omtale af det grønne BNP.
1.9
Genbrug af data
Generelt om opgørelserne i det grønne nationalregnskab
Det grønne nationalregnskab er hovedsagelig baseret på brug af data fra forskellige
allerede eksisterende statistikker. Fx er affaldsregnskabet baseret på Miljøstyrel-
sens Affaldsdatasystem, ADS, mens energiregnskabet er baseret på flere forskellige
kilder, herunder Energistyrelsens energistatistik og Danmarks Statistiks opgørelse
af industriens energiforbrug.
Det betyder, at der kun i begrænset omfang indsamles data direkte fra virksomhe-
derne til brug for det grønne nationalregnskab. Dog bidrager ca. 2.100 virksomhe-
der med mere end ti ansatte hvert andet år med data til statistikken om produktion
af grønne varer og tjenester. Derudover indsamles der årligt data fra ca. 1.000 virk-
somheder med mere end 50 ansatte til opgørelsen af industriens miljøbeskyttelses-
udgifter. Denne indsamling af data er dog foranlediget af indsamling af generelle
regnskabsdata fra virksomhederne i henhold til en EU-forordning om den såkaldte
Structural Business Statistics, men de indsamlede data anvendes nu også til det
grønne nationalregnskab.
Data i det grønne nationalregnskab refererer til forskellige år afhængigt af, hvilket
delregnskab, der ses på. Fx er der på tidspunktet for denne publikations færdiggø-
relse data i energiregnskabet for årene 1966-2015, mens data for det overordnede
materialestrømsregnskab foreligger for årene 1993-2014, og for det mest detalje-
rede materialestrømsregnskab endda kun for året 2009.
Variationerne i tidsseriernes længde og rettidigheden af de enkelte delregnskaber
skyldes blandt andet, at data indhentes fra kilder uden for Danmarks Statistik eller
fra basisstatistikker i Danmarks Statistik. Tilgængeligheden af disse data varierer
mht. omfang og rettidighed. Dertil kommer, at sammenstillingen af de mange kil-
dedata og indarbejdningen af disse i det grønne nationalregnskab tager noget tid.
Visse af delregnskaberne er desuden under udvikling. Det kan dog forventes, at der
gennem fortsat arbejde med udvikling og etablering af regnskaberne gradvis opnås
en forbedring af rettidigheden, ligesom tidsserierne vil blive udvidet.
Indsamling af data
fra virksomheder
Referenceår og
tidsseriernes længde
Sammenstilling af mange
data fra forskellige kilder
Opstilling af de fleste dele af det grønne nationalregnskab – og i øvrigt også af det
traditionelle nationalregnskab - sker ved, at tilgængelige data, der som nævnt ho-
vedsageligt kommer fra allerede eksisterende kilder, bearbejdes og indarbejdes i
den regnskabsmæssige ramme - herunder de definitioner, klassifikationer og kon-
ventioner, som er grundstammen i det grønne nationalregnskab. Det sikres samti-
digt, at alle dele af regnskabet udfyldes, så beskrivelsen bliver fuldt dækkende for
det pågældende område. På samme tid sikres det, at de forskellige data fremtræder
konsistente og uden indbyrdes modstrid - både på tværs af områder og over tid. Se
boks 1.3.
10
Projektet er muliggjort af en bevilling fra KR-Fonden.
www.krfnd.org/
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0028.png
26
-
Indledning
Antagelser og betydelig
usikkerhed
For at opnå dette, er det nødvendigt at gøre en lang række antagelser. I praksis
betyder det, at man baserer en del af data på beregninger, fordelinger og i visse
tilfælde også på skøn. Sammenholdt med den store variation i kildedata betyder
det, at mange af oplysningerne er behæftet med en betydelig usikkerhed, og at de i
visse tilfælde bedst kan betragtes som modelberegninger, der angiver strukturen og
størrelsesordener fremfor præcise tal for det pågældende område.
Generelt kan det forventes, at hovedstørrelser og aggregater er mere præcise end de
detaljerede tal. Der kan fx fæstes større lid til størrelsen af det samlede energi-
forbrug end til energiforbruget i en specifik branche.
Boks 1.3 Fra statistik til regnskab
Ved opstilling af det grønne nationalregnskab tilpasses oplysningerne fra de tilgrundliggende
statistikker og datakilder (fx energistatistik, affaldsstatistik, vandstatistik) til de definitioner og
klassifikationer, der bruges i regnskabet. I nogle tilfælde betyder det, at mere detaljerede oplys-
ninger i kilderne slås sammen, i andre tilfælde, at der skal foretages en opdeling, fx når en mere
aggregeret brancheoplysning skal fordeles ud på flere underbrancher. Sådanne fordelinger fo-
retages ved at indhente yderligere oplysninger eller ved at benytte fordelingsnøgler, hvis der
ikke findes direkte oplysninger om det pågældende område. Et eksempel er, når fx beskæftigel-
sesoplysninger benyttes til at fordele vandforbruget i visse brancher. Anvendelsen af sådanne
nøgler indebærer naturligvis, at resultaterne er forbundet med en vis usikkerhed. Ved opstilling-
en af fordelingsnøglerne sikres det dog så vidt muligt, at nøglerne er repræsentative, således at
usikkerheden minimeres.
Ud over anvendelsen af fordelingsnøgler består en del af tilpasningen af kildedata til det grønne
nationalregnskab i at sikre, at data afspejler den systemmæssige grænse, som regnskabet er
omfattet af i henhold til de internationale retningslinjer SEEA CF, jf. afsnit 1.6. Et eksempel
herpå er, at der til energistatistikkens oplysninger om energiforbrug på dansk område tilføjes
oplysninger om de danske transportvirksomheders køb af brændstof i udlandet til brug for de
internationale transportaktiviteter.
De enkelte dele af det grønne nationalregnskab (fx energiregnskabet) er i mange tilfælde base-
ret på flere forskellige kilder. Disse er undertiden indbyrdes modstridende. Det er derfor en vigtig
opgave, at vurdere hvilke kilder, der i de enkelte tilfælde skal lægges mest vægt på, og hvor det
evt. er nødvendigt, at afvige fra de underliggende statistikker. Dette er afgørende for at frem-
bringe et troværdigt og konsistent helhedsbillede af det pågældende område.
Fra statistik til regnskab
Hovedstørrelser
er mest præcise
Kilde:
unstats.un.org/unsd/envaccounting/WWAP_UNSD_WaterMF.pdf
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0029.png
Oversigt over økonomi og miljø 2014 og 2015
-
27
2
Sammendrag af de
detaljerede oplysninger
Oversigt over økonomi og miljø 2014 og 2015
I dette kapitel trækkes nogle af de oplysninger, som i øvrigt præsenteres i kapit-
lerne 3-12, frem for at give en oversigt over den seneste udvikling på de områder,
som det grønne nationalregnskab omhandler. Der ses på årene 2014 og 2015. Der
foreligger ikke tal for 2015 på alle områder.
I forbindelse med oversigten kan man også med fordel se tabellen med nøgletal,
som findes efter sammenfatningen forrest i denne publikation. Det er nøgletallene,
der udgør grundlaget for de figurer, der viser udviklingen i årene 2014 og 2015
nedenfor.
Det skal bemærkes, at tallene for 2014 og 2015 i de fleste tilfælde er foreløbige, og
at de ved en senere opgørelse kan blive reviderede. Desuden skal man være op-
mærksom på, at tallene er behæftet med usikkerhed, jf. afsnit 1.9.
Nøgletal
Foreløbige tal
og usikkerhed
2.1
I den rigtige retning på
nogle – men ikke alle -
områder
Udviklingen i 2014 og 2015
Det grønne nationalregnskab viser, at udviklingen i Danmark i årene 2014 og 2015
gik i den rigtige retning for mange af de forhold, som regnskabet indeholder – men
at det ikke gælder alle områder. 2014 og 2015 var således år med økonomisk frem-
gang, der gik hånd i hånd med mindre energiintensitet, mindre udledninger af
drivhusgasser og et mindre vandforbrug, mens der til gengæld blev genereret mere
affald og de danske energireserver i Nordsøen blev mindre.
Det skal indledningsvis bemærkes, at langt fra alle miljørelaterede forhold er belyst
af det grønne nationalregnskab, og at fald i en udvalgt miljøpåvirkning i enkelte år
ikke kan tages som udtryk for en tilsvarende ændring i miljøets tilstand.
Væksten i dansk økonomi målt ved bruttonationalproduktet (2010-priser kædede
værdier) var på 1,6 pct. i 2015, se figur 2.1. Målt ved nettonationalproduktet, dvs.
efter at der er taget højde for forbruget af fast realkapital (sliddet på bygninger og
maskiner mv.), var væksten 1,9 pct.
Udviklingen i udvalgte økonomiske forhold (procentvis ændring i forhold til året før)
2015
Gennemsnitsbefolkning
Gennemsnitlig antal beskæftigede
Nettobeholdning af faste aktiver, ultimo året
Privatforbrug
Nettonationalprodukt, NNP
Bruttonationalprodukt, BNP
0,0
0,2
0,4
0,6
0,8
1,0
1,2
1,4
1,6
1,8
2,0
Pct.
2014
Alt er ikke med
Økonomi
Figur 2.1
Anm.: Væksten i BNP, NNP, Privatforbrug og nettobeholdning af faste aktiver er beregnet ud fra de pågældende størrelser
opgjort i 2010-priser, kædede værdier.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0030.png
28
-
Oversigt over økonomi og miljø 2014 og 2015
Privatforbruget steg i 2015 med 1,9 pct. i forhold til året før. Det var en kraftigere
stigning end i 2014, hvor stigningen kun var 0,5 pct.
Nettobeholdningen af de faste aktiver, dvs. værdien af samfundets menneskeskabte
kapital (boliger, andre bygninger, anlæg, transportmidler, it-udstyr mv., software
og akkumuleret værdi af forskning og udvikling) voksede med 0,9 pct. i 2015. I
2014 var væksten i kapitalapparatet på 0,7 pct.
Det gennemsnitlig antal beskæftigede steg med 1,3 pct. i 2015, hvilket var en lidt
større stigning end i 2014.
Væksten i disse økonomiske forhold skal ses i forhold til, at der også var en vækst i
befolkningen. Gennemsnitsbefolkningen var således 0,7 pct. større i 2015 end i
2014. Væksten i 2014 var på 0,5 pct.
Energi
På trods af væksten i bruttonationalproduktet og i privatforbruget var der i 2014 et
fald i bruttoenergiforbruget, se figur 2.2. Det gælder også, når man medregner de
store mængder energi, som danske transportvirksomheder køber i udlandet (skibes
bunkring samt fly og lastbilers tankning) i forbindelse med de internationale trans-
portaktiviteter. Disse transportaktiviteter medregnes i nationalregnskabet og bi-
drager dermed til nationalproduktet.
Bruttoenergiforbruget inkl. bunkring mv. i udlandet steg til gengæld med 1,7 pct. i
2015. Det var en vækst, der var på niveau med udviklingen i BNP. Stigningen var
mindre, 0,8 pct., hvis bunkringen mv. i udlandet ikke medregnes.
Resultatet af at BNP og det samlede bruttoenergiforbrug inkl. bunkring mv. i ud-
landet steg i samme takt var, at energiintensiteten (energiforbrug pr. krone BNP)
stort set var den samme i 2014 og 2015. Ses der kun på den indenlandske del af
energiforbruget, dvs. ekskl. bunkring mv. i udlandet, faldt energiintensiteten med
0,8 pct. Faldende energiintensitet betyder, at energiforbrug og økonomisk vækst
afkobles. Dermed kan der produceres og forbruges mere uden at energiforbruget
følger tilsvarende med op.
Figur 2.2
Udviklingen på energiområdet (procentvis ændring i forhold til året før)
2015
Dansk anvendelse af vedvarende energi
Dansk produktion af vedvarende energi
Dansk indvinding af olie og naturgas
Energiintensitet, ekskl. bunkring mv. i udlandet
Energiintensitet, inkl. bunkring mv. i udlandet
Bruttoenergiforbrug, ekskl. bunkring mv. i udlandet
Bruttoenergiforbrug, inkl. bunkring mv. i udlandet
1
-8
-6
-4
-2
0
2
4
6
8
10
Pct.
2014
Anm.: Indikatorerne i denne figur er alle baseret på en opgørelse af energiforbruget i Joules. ved opgørelsen af intensiteterne
er der divideret med bruttonationalproduktet i 2010 priser, kædede værdier.
1
Bunkring mv. i udlandet refererer til olie og andre brændstoffer, som dansk opererede skibe, fly og lastbiler køber i udlandet
som led i internationale transportaktiviteter.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0031.png
Oversigt over økonomi og miljø 2014 og 2015
-
29
I 2014 faldt energiintensiteterne med 5,3 og 5,7 pct. afhængigt af om man medreg-
ner bunkring mv. i udlandet til energiforbruget eller ej.
Året 2015 viste et fortsat fald i produktionen af naturgas og råolie fra Nordsøen.
Opgjort i fysiske enheder var faldet 3,5 pct. i 2015. I 2014 var faldet på 5,5 pct.
Mens produktionen fra Nordsøen i en årrække har været for nedadgående, har det
modsatte været tilfældet for produktionen af vedvarende energi. I 2015 blev der
produceret 9 pct. mere vedvarende energi sammenlignet med 2014. I 2014 var
stigningen 6,1 pct. Som vedvarende energi er her medregnet vindkraft, biomasse
(halm, brænde mv.), biogas, bioolie, varmepumper, solenergi, og bionedbrydeligt
affald mv.
Der var både i 2014 og 2015 en nettoimport af vedvarende energi og anvendelsen af
vedvarende energi var dermed større end produktionen. Den danske anvendelse af
vedvarende energi steg i 2015 med 4,6 pct. I 2014 var stigningen på 4,7 pct.
Udslip til luft
Det samlede udslip af drivhusgasser fra de danske økonomiske aktiviteter faldt i
2015 med 4,8 pct., se figur 2.3. Ved opgørelsen er her medregnet udslip af drivhus-
gasser knyttet til de danske transportvirksomheders anvendelse af olie mv., som de
har købt i udlandet - herunder de store mængder olie som dansk opererede skibe
bunkrede. Faldet i 2015 fortsætter en trend med faldende udslip af drivhusgasser. I
2014 var der et fald på 3,7 pct. Fraregner man udslippene fra de mængder brænd-
stof, der blev bunkret mv. i udlandet (den såkaldte UNFCCC-opgørelse), var faldet i
2014 på 7,3 pct.
Ses udslippene af drivhusgasser i forhold til udviklingen i BNP forstærkes de
nævnte fald i udslippene, som følge af stigningen i BNP. Den såkaldte drivhusgas-
intensitet (udslip pr. kr. BNP) faldt således med 6,3 pct. i 2015, når bunkring mv. i
udlandet medregnes. Der var således i 2015 og i de foregående år en afkobling
mellem den økonomiske vækst og drivhusgasudslippene.
CO
2
-udslip fra biomasse, som ikke indgår i opgørelsen af udslippene af drivhusgas-
ser, steg i 2015 med 0,9 pct. Dette hænger sammen med stigningen i produktionen
og anvendelsen af den vedvarende energi omtalt ovenfor.
Figur 2.3
Udviklingen i udslip til luft (procentvis ændring i forhold til året før)
2015
Partikler (PM2,5)
Udslip af forsurende stoffer
CO2 fra forbrænding af biomasse
Drivhusgasintensitet, ekskl. bunkring mv. i udlandet
(UNFCCC opgørelse)
Drivhusgas intensitet, inkl. bunkring i udlandet
Drivhusgasser, ekskl. bunkring mv. i udlandet (UNFCCC
opgørelse)
Drivhusgasser, inkl. bunkring mv. i udlandet
1
-16
-14
-12
-10
-8
-6
-4
-2
0
2
Pct.
2014
Anm.: I opgørelsen af udslippene af drivhusgasser er ikke medregnet udslip fra forbrænding af biomasse.
1
Bunkring mv. i udlandet refererer til de drivhusgasudslip, der er knyttet til olie og andre brændstoffer, som dansk opererede
skibe, fly og lastbiler køber i udlandet som led i internationale transportaktiviteter. Data for forsurende stoffer og partikler for
2015 foreligger ikke ved denne publikations udarbejdelse.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0032.png
30
-
Oversigt over økonomi og miljø 2014 og 2015
Udslippene af forsurende stoffer fra de danske økonomiske aktiviteter på dansk
område - dvs. eksklusive udslip knyttet til bunkring mv. i udlandet - faldt i 2014
med 3,1 pct. De forsurende stoffer omfatter svovldioxid, SO
2
, kvælstofilter, NO
x
og
ammoniak, NH
3
Også udslippene af de skadelige fine partikler, PM
2,5
, faldt i 2014. Faldet var på
13,7 pct.
Vandindvinding
og vandforbrug
I 2015 blev der indvundet 17,7 pct. mindre grundvand og 18,6 pct. mindre overfla-
devand end i 2014, se figur 2.4. Erhvervenes vandforbrug faldt i 2015 med 21 pct.,
mens husholdningernes vandforbrug var 7,6 pct. mindre i 2015 sammenlignet med
året før. I 2014 steg indvindingen af grundvand med 1,9 pct., mens indvindingen af
overfladevand faldt med 19,8 pct. Både erhvervenes og husholdningernes vandfor-
brug faldt i 2014.
Vandintensiteten (samlet vandforbrug pr. kr. BNP) faldt med hhv. 19,2 pct. i 2015
og 5,1 pct. i 2014. Det skal bemærkes, at vandforbruget og vandintensiteten svinger
meget fra år til år på grund af skift i de vejrmæssige forhold og dermed i den
mængde vand, landbruget anvender til markvanding.
Erhvervenes og husholdningernes udgifter til vand steg i såvel 2014 som i 2015. I
2015 var stigningen på 4,9 pct., mens den i 2014 var på 3,9 pct.
Spildevand
Husholdningernes og erhvervenes mindre vandforbrug i 2014 og 2015 afspejles i, at
der blev ledt mindre spildevand til kloakvæsen og direkte til miljøet fra erhverv og
husholdninger, se figur 2.5. Faldet i de samlede spildevandsudledninger var på
8,3 pct. i 2015 og på 7,5 pct. i 2014. Udgifterne forbundet med udledningen til
kloakvæsenet faldt i 2015 med 3,9 pct. Faldet fulgte en stigning på 3,5 pct. i 2014.
Udviklingen i vandindvinding og vandforbrug (procentvis ændring i forhold til året før)
2015
Udgifter til vand i alt
Vandintensitet
Husholdningernes vandforbrug
Erhvervenes vandforbrug
Indvinding af overfladevand
Indvinding af grundvand
-25
-20
-15
-10
-5
0
5
10
Pct.
2014
Figur 2.4
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0033.png
Oversigt over økonomi og miljø 2014 og 2015
-
31
Figur 2.5
Udviklingen på spildevandsområdet (procentvis ændring i forhold til året før)
2015
Udledning af spildevand, organiske stof
Udledning af spildevand, fosfor
Udledning af spildevand, kvælstof
Udgifter til spildevand i alt
Udledning af spildevand fra husholdninger og erhverv, i alt
-10
-8
-6
-4
-2
0
2
4
6
8
Pct.
2014
Anm.: Udledning af spildevand fra husholdninger og erhverv inkluderer ikke det vand, der utilsigtet siver ind i kloaknettet samt
regnbetinget spildevand. Data for udledning af kvælstof, fosfor og organisk materiale er ufuldstændige før 2014, hvorfor tal for
2014 ikke er inkluderet her. I opgørelsen af udledningerne af forurenende stoffer er også medtaget udledninger knyttet til
indsivning i kloaknettet og regnbetingede udledninger.
Indholdet af forurenende stoffer i spildevandet, målt som kvælstof, fosfor og orga-
nisk stof, var større i 2015 sammenlignet med 2014. Stigningerne fra 2014 til 2015
var på 7,0 pct. for kvælstof, 4,2 pct. for fosfor og 5,3 pct. for organisk stof.
Man skal være opmærksom på, at der ikke er nogen entydig sammenhæng mellem
de anførte udviklinger i vandforbrug, vandudgifter, spildevandsudledninger og
betaling for spildevandsudledningerne. Det skyldes, at det ikke er alt vandforbrug,
der betales for, at ikke alt vand udledes som spildevand (pga. fordampning og optag
i produkter), og at der ikke er nogen betaling til kloakvæsen mv. for rensning af det
spildevand, der udledes direkte til miljøet.
Tilsvarende kan udviklingen i de forurenende stoffer afvige fra udviklingen i
mængden af spildevand fra husholdninger og erhverv. Denne mængde af spilde-
vand inkluderer ikke indsivning af vand til kloaknettet og regnbetinget spildevand,
som også indeholder forurenende stoffer.
Materialestrømme
I 2014 var indvindingen af naturressourcer fra den danske natur 3,1 pct. større, end
den var i 2013, når alt opgøres i tons og lægges sammen, se figur 2.6. Heri er med-
regnet landbrugets høstudbytte, hugst i skove, fisk mv., grus, sand sten mv. samt
olie og naturgas. Det var især udbyttet af biomasse og indvinding af grus og sten
mv., der trak opad, mens indvindingen af olie og naturgas trak nedad, jf. også om-
talen af den mindre produktion af olie og naturgas ovenfor.
Den samlede vægt af de varer, Danmark eksporterede til udlandet, steg 5,3 pct. i
2014, mens importen faldt med 1,4 pct. Tilsammen gav det et fald på 12,5 pct. i den
fysiske handelsbalance. Faldet dækker over, at den fysiske handelsbalance var po-
sitiv (vægtmæssigt større import end eksport) både i 2013 og 2014.
Den indenlandske materialeanvendelse, DMC (Domestic Material Consumption),
var uændret i 2014 sammenlignet med 2013. Den indenlandske materialeanven-
delse er defineret som dansk ressourceindvinding + import – eksport. Indikatoren
angiver vægten af alle materialer, der i året anvendes i den danske økonomi.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0034.png
32
-
Oversigt over økonomi og miljø 2014 og 2015
Figur 2.6
Udviklingen i de danske materialestrømme (procentvis ændring i forhold til året før)
2014
Ressourceproduktivitet (BNP/DMC)
Indenlandsk materialeanvendelse, DMC
Fysisk handelsbalance
Eksport
Import
Dansk ressourceindvinding
-15
-10
-5
0
5
10
Pct.
Anm.: Opgørelsen af materialestrømmene foretages ved at opgøre vægten (tons) af samtlige materialer (dansk ressourceind-
vinding, import og eksport).
Den såkaldte ressourceproduktivitet angiver, hvor meget BNP der skabes i året i
forhold til den indenlandske materialeanvendelse (BNP/DMC). I 2014 var der en
stigning i ressourceproduktiviteten på 1,7 pct. Med andre ord krævede det en min-
dre mængde materialer at generere en enhed BNP i 2014, end det gjorde i 2013.
Der var således også for materialeanvendelsens vedkommende en relativ afkobling
fra den økonomiske vækst.
Affald
I 2014 blev der skabt 5,7 pct. mere affald, end der gjorde i 2013. Da affaldsmæng-
derne således steg mere end BNP i 2014, betød det, at affaldsintensiteten - mæng-
den af affald pr. krone BNP - også steg. Stigningen var på 3,9 pct. Der fandt således
ikke nogen afkobling mellem den økonomiske vækst og affaldsmængderne sted i
2014. Det skal bemærkes, at de samlede affaldsmængder er meget påvirkede af skift
i byggeaktiviteten, da byggeaffald udgør en betydelig del af affaldsmængderne.
De stigende affaldsmængder skal ses i sammenhæng med, at en større andel af
affaldet blev genanvendt. Genanvendelsesprocenten voksede i 2014 med 2,1 pct. I
2014 blev 67 pct. af affaldet genanvendt, mens det i 2013 var 66 pct.
Figur 2.7
Udviklingen på affaldsområdet (procentvis ændring i forhold til året før)
2014
Andel affald deponeret
Genanvendelseprocent
Affaldsintensitet i alt
Produktion af affald
-10
-8
-6
-4
-2
0
2
4
6
8
Pct.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0035.png
Oversigt over økonomi og miljø 2014 og 2015
-
33
En høj genanvendelsesprocent kombineret med at en stor mængde affald blev
brændt og udnyttet til produktion af varme og elektricitet betød, at mængden af
affald, der blev deponeret i 2014, blot udgjorde 6 pct. Andelen af affald, der gik til
deponi, var 7,4 pct. mindre i 2014 sammenlignet med 2013.
Grøn økonomi
Erhvervenes omsætning knyttet til produktionen af grønne varer og tjenester steg i
2015 med 11,1 pct., se figur 2.8
11
. Også i 2014 var der en stigning i den grønne
omsætning, omend stigningen kun var på 5,4 pct. Grønne varer og tjenester er
karakteriseret ved at være direkte miljøbeskyttende (fx spildevandsrensning og
rensning af forurenet jord) eller ved, at anvendelsen fører til mindre miljøbelast-
ning (fx vindmøller).
Den stigende produktion i 2015 førte ikke til en tilsvarende stigning i eksporten.
Tværtimod faldt eksporten af de grønne varer og tjenester med 3,4 pct. i 2015. I
2014 var der derimod en pæn sammenhæng mellem stigningen i produktionen og
stigningen i eksporten. Eksporten steg med 5,1 pct. fra 2014 til 2015.
Den stigende produktion af grønne varer og tjenester i 2015 betød desuden, at der
var 11,1 pct. flere personer beskæftiget med den grønne produktion i 2015 end i
2014
11
. I 2014 var der tale om en stigning på 3,7 pct.
På udgiftssiden havde industrien større udgifter til miljøbeskyttelse i 2015 end de havde
i 2014. Stigningen var på 6,4 pct. Især større investeringer i forureningsbekæmpende
udstyr medvirkede til stigningen. Mindre investeringer i forebyggende udstyr trak den
anden vej.
I 2015 brugte det offentlige 2,6 pct. færre penge på miljøbeskyttelse end i 2014. De
offentlige miljøbeskyttelsesudgifter lå desuden 9,2 pct. lavere i 2014 sammenlignet
med året før. De offentlige miljøbeskyttelsesudgifter afholdes især af offentlige
virksomheder. Statens, regionernes og kommunernes udgifter er dog også inklude-
ret.
Figur 2.8
Udviklingen i den grønne økonomi (procentvis ændring i forhold til året før)
2015
Miljøstøtte
Grønt skattetryk
Grønne afgifter
Offentlige miljøbeskyttelsesudgifter
Industriens miljøbeskyttelsesudgifter
Beskæftigelse grønne varer og tjenester
Eksport af grønne varer og tjenester
Omsætning, grønne varer og tjenester
-15
-10
-5
0
5
10
15
Pct.
2014
Anm.: Denne figur er baseret på opgørelser af omsætning, eksport, og udgifter mv. i løbende priser. Der er således ikke taget
højde for den almindelige prisudvikling.
11
En del af stigningen fra 2014 til 2015 skyldes formentlig en bedre dækningsgrad af statistikken i 2015
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0036.png
34
-
Oversigt over økonomi og miljø 2014 og 2015
Erhvervene og husholdningerne havde i 2015 udgifter til grønne afgifter, der var
2,4 pct. højere end i 2014. Til gengæld var den grønne afgiftsbetaling 0,9 pct. lavere
i 2014, end den var i 2013. De grønne afgifter er knyttet til energi, transport, foru-
rening og naturressourcer. Energiafgifterne (herunder PSO-afgiften) og transport-
afgifterne udgør en stor del af de samlede grønne afgifter. Derfor påvirker bl.a.
udsving i betalingen af registreringsafgifter det samlede provenu fra de grønne
afgifter.
Det grønne skattetryk (grønne afgifter/BNP) var uændret i 2015 i forhold til 2014. I
2014 var det 2,4 pct. mindre, end det var i 2013.
Støtten fra det offentlige i form af subsidier og overførsler på miljøområdet var
stigende både i 2014 og i 2015. Stigningerne var på henholdsvis 10,5 og 11,1 pct. i de
to år. De forholdsvis store stigninger skyldes især PSO-subsidiet. Miljøstøtten går
til miljøbeskyttende aktiviteter inden for områderne energi, transport, forurening
og naturforvaltning. En del af miljøstøtten gives også som bistand til miljøprojekter
i andre lande.
Olie- og naturgas
i Nordsøen
I 2015 faldt mængden af olie og naturgas i reserverne i Nordsøen med hhv. 2,4 og
5,9 pct. I 2014 var faldene på hhv. 1,8 og 5,6 pct. De danske reserver af olie og na-
turgas mindskes i takt med, at der udvindes olie og naturgas. Desuden kan reser-
verne - dvs. den mængde, som det er teknisk og økonomisk muligt at udvinde -
være påvirket af andre forhold som fx teknologisk udvikling og energipriser. Æn-
dringer i energipriserne kan således påvirke vurderingen af, hvor store de fysiske
reserver af olie og naturgas er.
I perioden fra 2011 til 2016
12
steg arealerne med lysåbne naturtyper og skov med
henholdsvis 5,7 pct. og 1,8 pct., mens arealerne med landbrugsafgrøder faldt med
1,2 pct. Arealet, der optages af veje og bebyggelser mv., blev forøget med 0,4 pct.
Udviklingen i reserverne af olie og naturgas (procentvis ændring i forhold til året før)
2015
2014
Arealdække
Figur 2.9
Reserver af olie (ultimobeholdning)
Reserver af naturgas (ultimobeholdning)
-7
-6
-5
-4
-3
-2
-1
Pct.
0
12
Arealregnskabet i det grønne nationalregnskab er opgjort for årene 2011 og 2016
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0037.png
Oversigt over økonomi og miljø 2014 og 2015
-
35
Figur 2.10
Udviklingen i vigtigste arealdækker (procentvis ændring 2011-2016)
Lysåbne naturtyper
Skov og andet træbevokset areal
Landbrugsafgrøder
Veje, bebygget mv.
-2
-1
0
1
2
3
4
5
6
7
Pct.
2.2
Økonomi- og miljøprofil
Figur 2.11 viser for en række af de aggregater og indikatorer, der indgår i det
grønne nationalregnskab, i hvor høj grad husholdninger og erhverv mv. bidrager til
disse. For overskuelighedens skyld indeholder figuren en grov opdeling af erhver-
vene i fire erhvervshovedgrupper. Desuden indgår husholdninger og ”andet”. Den
sidstnævnte gruppe omfatter bl.a. udlandet. I parentes er det absolutte omfang af
det pågældende forhold angivet, mens søjlernes inddeling og de tilhørende tal an-
giver procentvise andele af totalen.
Det skal bemærkes, at der i de øvrige kapitler anvendes en mere detaljeret opdeling
af erhvervene, og at
www.statistikbanken.dk
indeholder de helt detaljerede op-
gørelser, hvor nationalregnskabets klassifikation med 117 erhverv er anvendt.
Værditilvækst
Erhvervene havde i 2015 en samlet værditilvækst på 1.760 mia. kr. (løbende priser).
Heraf kom 3 pct. fra landbrug, skovbrug, fiskeri og råstofindvinding. Industri og
forsyningsvirksomhed tegnede sig for 17 pct., handel og transport for 20 pct. og alle
de øvrige erhverv under ét for 60 pct. Til sidstnævnte gruppe hører bygge- og an-
lægsvirksomhed, alle de tjenesteydende erhverv samt offentlig administration mv.
I gennemsnit var der i Danmark 2,8 mio. beskæftigede personer i 2015. Heraf be-
skæftigede landbrug, skovbrug, fiskeri og råstofindvinding 3 pct., industri og forsy-
ningsvirksomhed 11 pct., handel og transport 26 pct. og øvrige erhverv 61 pct.
Det samlede bruttoenergiforbrug, inkl. den store mængde energi danske transport-
virksomheder køber i udlandet (bunkring mv.) i forbindelse med de internationale
transportaktiviteter, var i 2015 på 1158 petajoule. Heraf udgjorde bunkring mv. i
udlandet 439 petajoule. Som følge af den store bunkring mv. tegnede erhvervs-
gruppen handel og transport sig for 48 pct. af det samlede bruttoenergiforbrug.
Derefter var det husholdninger med 27 pct. og industri og forsyningsvirksomhed,
der især brugte energi.
Erhverv og husholdninger betalte tilsammen 181 mia. kr. for energi i 2015. Hus-
holdningerne betalte 42 pct. og handel og transport 20 pct. Husholdningernes
større andel og øvrige forskydninger i andelene i forhold til det fysiske energifor-
brug skyldes, at afgifter og avancer mv. påhviler de forskellige grupper i forskelligt
omfang, ligesom priserne kan variere noget mellem aftagerne.
Beskæftigelse
Energi
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
36
-
Oversigt over økonomi og miljø 2014 og 2015
Drivhusgasser
Det samlede udslip af drivhusgasser fra de danske økonomiske aktiviteter var i
2015 på 82 mio. tons CO
2
-ækvivalenter. Heri er medregnet 35 mio. tons knyttet til
den store mængde brændstof, der bunkres mv. i udlandet. Som for bruttoenergi-
forbrugets vedkommende er det handel og transport, der med 49 pct. af drivhus-
gasudslippene udgør den mest betydende erhvervsgruppe i denne sammenhæng.
Industrien stod for 21 pct., mens landbrug, skovbrug, fiskeri og råstofindvinding
var årsag til 17 pct. af de samlede udslip af drivhusgasser. Det var især udslip af
metan, CH
4
, og lattergas, N
2
O, fra landbruget, der bidrog.
Der blev genereret 12 mio. tons affald i 2014. Her har de øvrige erhverv en stor
andel, 39 pct. Det er ikke mindst bygge- og anlægserhvervet med store mængder
byggeaffald, der ligger bag denne andel. Også husholdninger genererede meget
affald. 29 pct. af det samlede affald kom herfra. 21 pct. kom fra industri og forsy-
ningsvirksomhed og 10 pct. fra handel og transport.
Erhverv og husholdninger brugte i alt 800 mio. kubikmeter vand i 2015. Det var
især landbrug og dambrug, der anvendte store mængder vand. Landbrug, skov-
brug, fiskeri og råstofindvinding stod for i alt 55 pct. af det samlede vandforbrug.
Husholdninger anvendte 27 pct. af vandet. Og 12 pct. gik til industri og forsynings-
virksomhed.
Udgifterne til vand udgjorde 9 mia. kr. i 2015, og det var i helt overvejende grad
husholdningerne, der betalte for vandet. 69 pct. af den samlede betaling kom fra
husholdningerne. Landbrug mv., der med 55 pct. af vandforbruget var den største
aftager af vand, stod for 9 pct. af betalingen til vandleverandørerne. Årsagen til
denne fordeling skal findes i, at landbruget i høj grad selv indvinder vand, og derfor
ikke betaler til vandværker mv. for vandforsyningen.
Affald
Vand
Spildevand
Erhverv og husholdninger udledte i alt 574 kubikmeter spildevand i 2015. 37 pct. af
spildevandet kom fra husholdningerne, mens 45 pct. kom fra landbrug, skovbrug,
fiskeri og råstofindvinding. Den høje andel på 45 pct. skyldes, at der i spildevands-
udledningen indgår store udledninger fra dambrug mv. Industri og forsyningsvirk-
somhed udledte 11 pct. af spildevandet. Bemærk at spildevand her benyttes som
betegnelse for alt vand, der ledes ud fra erhverv og husholdninger, og at det ikke
indikerer noget om forureningsgraden eller kvaliteten af vandet.
Som for vandforbrugets vedkommende er det husholdningerne, der bærer den
største andel af betalingen for at komme af med spildevandet. Hele 73 pct. af den
samlede betaling for spildevand på 11 mia. kr. var pålagt husholdningerne i 2015.
Landbrug, skovbrug, fiskeri og råstofindvinding betalte 4 pct. og industri og forsy-
ningsvirksomhed 10 pct. Årsagen til den skæve fordeling skal bl.a. findes i at er-
hvervene kan have egne renseanlæg og udledninger til recipient uden om kloakvæ-
sen og almene renseanlæg. De betaler derfor ikke nødvendigvis til andre for at
komme af med spildevandet. Erhvervenes omkostninger til deres egen håndtering
og rensning af spildevand er ikke inkluderet i de 11 mia. kr.
Grønne afgifter
Der blev i 2015 betalt i alt 81 mia. kr. i grønne afgifter. Husholdningerne betalte 56
pct. af disse. Landbrug, skovbrug, fiskeri og råstofindvinding betalte 2 pct., mens
industri og forsyningsvirksomhed betalte 8 pct. og handel og transport mv. stod for
10 pct. Øvrige erhverv betalte 12 pct. mens 11 pct. var grønne afgifter, knyttet til
produkter, der gik til anden anvendelse. Kategorien dækker investeringer, lagerop-
bygning og eksport mv.
Det offentlige udbetalte i alt 10 mia. kr. miljøstøtte i 2015. Den største andel, 29
pct. var bistand, der i henhold til nationalregnskabsprincipperne ikke direkte er
henført til modtagende erhverv eller husholdningerne, herunder subsidier knyttet
til eksport, investeringer og bistand til udlandet. 23 pct. gik til husholdningerne, 22
Miljøstøtte
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
Oversigt over økonomi og miljø 2014 og 2015
-
37
pct. til industri og forsyningsvirksomhed, mens de øvrige tre erhvervshovedgrupper
vist i figur 2.11 modtag i alt 28 pct., nogenlunde jævnt fordelt på hver af grupperne.
Grøn omsætning, eksport
og beskæftigelse
Omsætningen af grønne varer og tjenester udgjorde 192 mia. kr. i 2015. 79 pct. af
denne omsætning skabtes i industri og forsyningsvirksomhed. 19 pct. kom fra an-
dre erhverv, herunder bygge- og anlægsvirksomhed og erhvervsservice. To pct. af
omsætningen fra de grønne produkter omfattede økologiske produkter fra land-
brug mv.
Af omsætningen af de grønne produkter på 192 mia. kr. var 70 mia. kr. eksport. Det
var især industrien, der eksporterede grønne produkter. Industri og forsyningsvirk-
somhed stod for 91 pct. af denne eksport.
Industrien er noget mindre dominerende, når der ses på den beskæftigelse, der er
knyttet til produktionen af de grønne varer og tjenester. I alt var der ca. 67 tusinde
beskæftigede med den grønne produktion i 2015. 59 pct. heraf havde job i industri
og forsyningsvirksomhed og 36 pct. i øvrige erhverv. Endelig lå 5 pct. af den grønne
beskæftigelse i landbrug, skovbrug, fiskeri og råstofindvinding.
Industriens
miljøbeskyttelsesudgifter
I 2015 afholdt industrien udgifter til miljøbeskyttelse på i alt 3 mia. kr. Opgørelsen
inkluderer også et mindre beløb til miljøbeskyttelse, der blev afholdt i forbindelse
med råstofindvinding. Der er ikke foretaget nogen opgørelse af miljøbeskyttelses-
udgifterne i de andre erhverv.
De offentlige miljøbeskyttelsesudgifter udgjorde i 2015 29 mia. kr. En stor del af
disse udgifter blev afholdt af offentlige virksomheder. Det grønne nationalregnskab
indeholder ingen branchefordeling af disse udgifter, som derfor ikke er vist i figur
2.11.
Offentlige
miljøbeskyttelsesudgifter
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0040.png
38 -
Oversigt over økonomi og miljø 2014 og 2015
Figur 2.11
Økonomi- og miljøprofil for husholdninger og branchehovedgrupper
Husholdninger
Landbrug, skovbrug, fiskeri og råstofindvinding
Industri og forsyningsvirksomhed
Handel og transport mv.
Øvrige erhverv
Andet
Værditilvækst (1.760 mia. kr.)
Beskæftigelse (2,8 mio. personer)
Bruttoenergiforbrug (1.158 petajoule)
Udgift til energi (181 mia. kr.)
Udslip af drivhusgasser (82 mio. tons CO2-ækv.)
Affald (12 mio. tons) *
Vandforbrug (800 mio. kubikmeter)
Udgift til vand (9 mia. kr.)
Spildevand (574 mio. kubikmeter) *
Udgift til spildevand (11 mia. kr.)
Grønne afgifter (81 mia. kr.)
Modtaget miljøstøtte (10 mia. kr.)
Grøn omsætning (192 mia. kr.)
Grøn eksport (70 mia. kr.)
Grøn beskæftigelse (67.000 personer)
Industriens miljøbeskyttelsesudgifter (3 mia. kr.)
1
0
3
3
11
17
26
27
42
9
29
27
17
20
60
61
6
12
2
21
25
48
20
49
21
55
10
39
12
9
45
7
3
11
4
2
22
79
91
11
8
9
10
10
12
29
19
4
2
12
3
10
11
11
8
4
1
4
69
37
73
56
21
2
8
5
9
36
99
5
59
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
Pct.
Anm. 1: *Angiver, at det i parentes angivne tal og den procentvise fordeling er for året 2014. Øvrige tal og fordelinger er for 2015.
Anm. 2: Alle beløb i kroner er opgjort i løbende priser.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0041.png
Energi
-
39
3
3.1
Energi
Indledning
Energiproduktion og energiforbrug spiller en central rolle i økonomien og i de po-
litiske målsætninger for økonomiens udvikling. Det hænger sammen med, at energi
er et uundværligt input til erhvervenes produktion og husholdningernes forbrug
samtidigt med, at de økonomiske aktiviteters påvirkning af klima, miljø og sundhed
i meget høj grad er relateret til energiproduktion og –forbrug gennem udslip af
CO
2
, andre drivhusgasser og en række luftforurenende stoffer.
Forsyningssikkerhed
Danmark har i en årrække produceret betydelige mængder olie- og naturgas fra
Nordsøen, hvilket har bidraget væsentligt til forsyningssikkerheden på energiom-
rådet. Energiproduktionen fra Nordsøen har medvirket til Danmarks positive han-
delsbalance over for udlandet, og har givet øgede skatteindtægter til staten.
Den danske produktion af el fra vedvarende energikilder, især i form af biomasse
og vindkraft, står i dag centralt i det danske energisystem. Det gælder både i for-
hold til at sikre Danmarks uafhængighed af import af energi, og dermed af fluktua-
tioner i energipriserne. Desuden gælder det i relation til at reducere de danske ud-
ledninger af drivhusgasser.
Satsningen på produktion af energi fra vedvarende energikilder og udviklingen af
teknologier til at producere vedvarende energi, fx vindkraft, har – sammen med en
mangeårig indsats og vidensopbygning inden for energibesparelser og energieffek-
tivisering - også haft betydning for at sikre Danmark en stærk position på de inter-
nationale markeder for grøn energi og energiteknologi. Det har medført, at dansk
teknologi og viden er blevet efterspurgt i udlandet, og at der er skabt en betydelig
eksportindtjening (se kapitel 8 om produktion af grønne varer og tjenester).
Danmark har en række EU-forpligtelser på energiområdet. EU's overordnede mål-
sætninger indbefatter bl.a. specifikke mål for drivhusgasudslippene (se kapitel 4),
at vedvarende energi skal udgøre mindst 20 pct. af det samlede energiforbrug og
mindst 10 pct. af transportsektorens energiforbrug i 2020. I 2030 skal den vedva-
rende energis andel af energiforbruget i EU udgøre mindst 27 pct. Det langsigtede
mål indebærer, at energisystemet i 2050 er ændret til at være i overensstemmelse
med målet om, at drivhusgasudslippene skal være reduceret 80-95 pct. i forhold til
niveauet i 1990.
13
For Danmark er EU’s mål for 2020 udmøntet sådan, at den vedvarende energi skal
udgøre 30 pct. af energiforbruget i 2020 og desuden 10 pct. af transportsektorens
energiforbrug. De øvrige mål er på tidspunktet for arbejdet med denne publikation
endnu ikke fastlagt. Men det langsigtede mål for dansk energipolitik er, at Dan-
mark skal være uafhængig af fossile brændsler, dvs. kul, olie og gas i 2050
14
. Det
betyder, at Danmark i 2050 skal kunne producere vedvarende energi nok til at
kunne dække det samlede danske energiforbrug
15
. En sådan omstilling til
uafhængighed af de fossile brændsler vil få betydning både for forsyningssikkerhe-
den og Danmarks udslip af drivhusgasser.
I dette kapitel præsenteres i afsnit 3.2 oplysninger fra det grønne nationalregnskab
om den danske produktion af energi, som består dels af fossil energi udvundet fra
Nordsøen, dels af vedvarende energi.
Vedvarende energi
og reduktion af
drivhusgasudslippene
Grøn omstilling og
konkurrenceevne
Målsætninger for
energipolitikken i EU
Danske målsætninger
Indholdet af dette kapitel
13
ec.europa.eu/energy/en/topics/energy-strategy
14
www.stm.dk/multimedia/Energistrategi_2050.pdf
15
ens.dk/ansvarsomraader/energi-klimapolitik/fakta-om-dansk-energi-klimapolitik/dansk-energipolitik
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0042.png
40
-
Energi
I afsnit 3.3 gives en oversigt over det danske energiforbrug og dets udvikling over
tid. Der præsenteres tal for energiforbrugets fordeling på forskellige erhverv og
husholdningerne. På den baggrund gives også en oversigt over udviklingen i den
såkaldte energiproduktivitet. I afsnit 3.4 redegøres for udviklingen i Danmarks
selvforsyning med energi
I afsnit 3.5 er der fokus på, hvordan olieprodukter gradvist har fået mindre betyd-
ning for Danmark både i forhold til det samlede energiforbrug og i forhold til øko-
nomiens størrelse. Afsnit 3.5 præsenterer tal for erhvervenes og husholdningernes
udgifter til køb af energi.
Energirelaterede emner
i de andre kapitler
Ud over at der i dette kapitel fokuseres på energi i snæver forstand, dvs. energipro-
duktion og energiforbrug (målt i energienheder og værdi), er der i de fleste andre
kapitler i denne publikation oplysninger, der indirekte relaterer sig til energi. Det
gælder således oplysninger om udslip til luft af drivhusgasser og luftforurenende
stoffer (kapitel 4), energistrømme opgjort i tons (kapitel 6), affald fra energipro-
duktion og energiproduktion fra affald (kapitel 7), grønne varer og tjenester samt
miljøbeskyttelsesaktiviteter knyttet til energi (kapitel 8 og 9), energirelaterede
grønne afgifter (kapitel 10) og reserverne af olie og naturgas i Nordsøen (kapitel
11).
3.2
Indvinding af 673 PJ energi
fra naturen i 2015
Energi fra Nordsøen og produktion af vedvarende energi
Danmarks samlede indvinding af energi fra naturen, svarende til produktionen af
såkaldt
primær energi,
var i 2015 på 673 petajoule (PJ)
16
– se tabel 3.1. Heraf ud-
gjorde produktion af fossil energi i form af olie og naturgas fra Nordsøen 75 pct.
eller 508 PJ, mens produktionen af vedvarende energi i form af biomasse og vind-
kraft mv. tegnede sig for 165 PJ eller 25 pct.
Der blev hentet i alt 7,7 mio. tons råolie og 4,5 mia. Nm
3
naturgas op af Nordsøen i
2015, hvilket svarer til de nævnte 508 PJ.
Siden indvindingen af olie og naturgas fra Nordsøen tog fart i starten af 80’erne
steg produktionen af råolie og naturgas kraftigt frem til 2005, hvor den toppede
med en samlet produktion på næsten 1200 PJ – altså mere end dobbelt så meget
som i 2015. Siden 2005 har produktionen af olie og naturgas fra Nordsøen under ét
været støt faldende år for år. Fra 2014 til 2015 faldt den med 3,6 pct. Indvindingen
var i 2015 på det laveste niveau siden 1992.
Faldet i produktionen skyldes blandt andet, at felterne med det eksisterende
produktionsudstyr og givne teknologi giver mindre produktion efterhånden som
olien og naturgassen gradvis udtømmes. Derudover kræver disse aldrende felter
mere vedligehold af brønde, rørledninger og platforme, hvilket ofte betyder pro-
duktionsstop og tab af produktion.
Fossil energiproduktion
16
1 petajoule (PJ) = 10
15
joule
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0043.png
Energi
-
41
Figur 3.1
Danmarks produktion af primær energi fordelt på energityper. 2015
Petajoule
12
70
19
10
53
Olie
Naturgas
Vind-, vand- og solkraft
331
Varmepumper, Solvarme og geotermi
Bionedbrydeligt affald
Biomasse
Biogas, bioolie
177
I kapitel 11 findes en oversigt over beholdningerne af olie og naturgas i Nordsøen
og hvordan disse har udviklet sig på grund af indvinding og nye fund mv.
Vedvarende energi
For den vedvarende energis vedkommende er det især forskellige former for bio-
energi, der bliver produceret i Danmark. I alt udgjorde den samlede produktion af
vedvarende energi 165 PJ i 2015. Produktionen af halm, brænde, biogas mv. ud-
gjorde 70 PJ. Produktionen af vindkraft tegnede sig for 51 PJ. Endelig blev der pro-
duceret 19 PJ på basis af bionedbrydeligt affald, mens varmepumper og solenergi
mv. stod for lidt mere end 10 PJ.
Mens vedvarende energi stadig kun udgør omkring en fjerdedel af den samlede
danske energiproduktion, har produktionen været i kraftig vækst siden starten af
80’erne. Siden 1980 er produktionen af vedvarende energi næsten syvdoblet. Især
vindkraft har udvist en meget kraftig stigning fra stort set ingenting i 1980 til 51 PJ
i 2015. Det kan sammenholdes med at det samlede elforbrug i erhverv og hushold-
ninger udgjorde 115 PJ i 2015, dvs. at 44 pct. af elforbruget blev dækket af den dan-
ske vindkraft.
Vedvarende energi
i FN’s udviklingsmål
Figur 3.2
Se også boks 3.2 vedrørende indikatorer for FN’s udviklingsmål. Den vedvarende
energis andel af det samlede energiforbrug er en af disse indikatorer.
Danmarks produktion af vedvarende energi
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
1966 1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
2015
Andet
Vindkraft
Bionedbrydeligt affald
Biodiesel mv.
Brænde, flis mv.
Halm
Petajoule
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0044.png
42
-
Energi
Tabel 3.1
Danmarks forbrug af energi og produktion af primær energi
1966
Bruttoenergiforbrug
1
Produktion i alt
- råolie
- naturgas
- vedvarende energi mv.
1
1980
820
37
12
3
23
1990
789
422
256
120
46
2000
PJ
2010
817
974
525
312
136
2013
744
700
374
183
143
2014
713
678
350
177
151
2015
719
673
331
177
165
710
8
0
0
8
813
1165
765
320
80
Bruttoenergiforbruget er her ekskl. dansk opererede skibe, fly og køretøjers bunkring i udlandet.
3.3
Stigning i
bruttoenergiforbruget
fra 2014 til 2015
Det danske energiforbrug
Det danske bruttoenergiforbrug inklusive energiforbruget til internationale trans-
portaktiviteter - dvs. skibes bunkring samt fly og lastbilers tankning i udlandet -
udgjorde i 2015 1.158 petajoule (PJ) – se tabel 3.2. Der var en stigning på 1,7 pct.
fra 2014 til 2015. Fraregnes de internationale transportaktiviteter var bruttoener-
giforbruget på 719 PJ, og stigningen fra 2014 til 2015 var på 0,8 pct.
Husholdningerne tegnede sig for 309 PJ eller 27 pct. af det samlede bruttoenergi-
forbrug. Erhvervenes andel (eksklusive bunkring mv. i udlandet) udgjorde 410 PJ,
mens bunkringen mv. i udlandet var på 439 PJ. Energiforbruget til danske interna-
tionale transportaktiviteter alene var således større end energiforbruget til erhver-
vene i øvrigt. Det er især energiforbruget til søtransporten, der har et betragteligt
omfang.
Husholdningernes bruttoenergiforbrug steg med 1,1 pct. fra 2014 til 2015, mens
stigningen i erhvervenes energiforbrug var på 1,9 pct. Stigningen i erhvervenes
energiforbrug var en smule større end stigningen på 1,6 pct. i BNP (efter korrektion
for prisudviklingen).
Erhverv og husholdninger
Udviklingen fra 1966
og frem
Bruttoenergiforbruget ekskl. bunkringen mv. i udlandet har i de senere år ligget på
et niveau, der svarer til niveauet i sidste halvdel af 1960’erne, dvs. omkring 700 PJ.
Som helhed betragtet var der en en forholdsvis kraftig stigning fra 60’erne frem til
toppunktet i 1979, hvor bruttoenergiforbruget lå over 900 PJ.
Danmarks bruttoenergiforbrug og BNP
Bunkring i udlandet. Venstre akse.
Brancher ekskl. bunkring i udlandet. Venstre akse.
Husholdninger. Venstre akse.
BNP, mia. kr. (2010-priser, kædede værdier). Højre akse.
Mia. kr.
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
Figur 3.3
PJ
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
1966
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
2015
Herefter faldt forbruget i nogle år i kølvandet af den anden oliekrise. Det lå så med
nogle udsving på lidt over 800 PJ frem til krisens frembrud i 2008. Herefter har
der været et jævnt fald ned til 713 PJ i 2014. Fra 2014 til 2015 er energiforbruget så
igen steget lidt som omtalt ovenfor.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0045.png
Energi
-
43
Det samlede
bruttoenergiforbrug
toppede i 2007
Bruttoenergiforbruget inkl. bunkring i udlandet var på sit højdepunkt i 2007, hvor
det udgjorde 1423 PJ. Siden da er det samlede bruttoenergiforbrug faldet med 19
pct. Husholdningernes energiforbrug er faldet med 10 pct. siden 2007, mens er-
hvervenes energiforbrug inkl. bunkringen i udlandet er faldet med 21 pct.
Faldet på 21 pct. dækker over et kraftigt fald i energiforbruget i branchen
handel og
transport mv.
Her er det især et fald i søtransportens bunkring af fuelolie i udlan-
det, der spiller ind. Bunkring i udlandet er faldet med 25 pct. fra 587 PJ i 2007 til
439 PJ i 2015.
Den danske bunkring mv. i udlandet har været kraftigt stigende siden starten af
80’erne indtil toppunktet på 587 PJ i 2007.
Bunkringen mv. i udlandet hænger i høj grad sammen med den danske eksport af
søfartstjenester (containertrafik mv.) og er dermed meget påvirket af de internatio-
nale konjunkturer. Faldet i energiforbruget skal derfor bl.a. ses i sammenhæng med
krisen i årene efter 2008. Dertil kommer, at det samlede energiforbrug i søfarts-
branchen og transportbranchen generelt også påvirkes af energibesparelser og
udvikling af mere energieffektive skibe, fly og lastbiler, som alt andet lige har ført til
et lavere energiforbrug.
Bunkring mv. i udlandet
Klimatiske forhold
De øvrige udsving kan primært henføres til klimatiske forhold i de enkelte år.
Tabel 3.2 Energiforbruget fordelt på brancher og husholdninger
1966
1980
2007
PJ
2013
2014
2015
Ændring
2007 til 2015
pct.
Ændring
2014 til 2015
1,7
1,1
1,9
0,5
7,4
-0,4
-5,0
6,5
2,5
-10,9
2,1
-0,4
1,0
3,4
-1,0
2,6
3,1
0,8
I alt
Husholdninger
Alle brancher
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Råstofindvinding
Industri
Forsyningsvirksomhed
Bygge og anlæg
Handel og transport mv.
Information og kommunikation
Finansiering og forsikring
Ejendomshandel, udlejning af erhv. ejend.
Boliger
Erhvervsservice
Offentlig adm., undervisn., sundhed
Kultur, fritid og anden service
Heraf bunkring i udlandet
Memo: Energiforbrug i alt ekskl. bunkring
781
330
452
43
4
159
6
12
182
5
3
2
1
6
23
6
71
710
919
360
559
49
7
174
6
13
230
6
4
1
2
9
51
8
99
820
1 423
343
1 080
45
38
157
11
26
717
8
4
3
1
17
43
9
587
836
1 183
329
854
40
30
120
12
18
557
7
3
3
1
14
41
8
438
744
1 139
306
833
39
29
123
11
19
540
8
3
2
1
13
38
7
426
713
1 158
309
849
39
31
123
11
21
554
7
3
2
1
13
37
7
439
719
-18,6
-9,8
-21,4
-13,7
-17,4
-21,9
-1,7
-20,3
-22,8
-12,6
-35,1
-29,8
-12,6
-24,0
-13,6
-18,6
-25,2
-14,0
Anm.: De dansk opererede skibe, fly og køretøjers bunkring af fuelolie, JP1 og
diesel indgår i
Handel og transport mv.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0046.png
44
-
Energi
Figur 3.4
Indeks for energiproduktivitet, kr. BNP pr. GJ bruttoenergiforbrug
Indeks 1980=100
250
Energiproduktivitet, ekskl. bunkring i udlandet
200
150
100
Energiproduktivitet, inkl. bunkring i udlandet
50
0
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
2015
Anm.: Energiproduktiviteten er her beregnet som BNP i 2010-priser, kædede værdier, divideret med erhvervenes bruttoener-
giforbrug
Stigende
energiproduktivitet
Hvis vi medtager bunkring mv. i udlandet, har der i perioden fra 1980 til 2015 un-
der ét været en stigning i den såkaldte energiproduktivitet på 21 pct. – se figur 3.4.
Energiproduktiviteten er opgjort som BNP divideret med energiforbruget, hvor der
ved opgørelsen af BNP er taget højde for prisudviklingen. Ser vi derimod bort fra
den del af energiforbruget, der består af bunkring mv. i udlandet, er energiproduk-
tiviteten mere end fordoblet
17
.
Den mere afdæmpede energiproduktivitet, der fremgår, når dansk bunkring mv. i
udlandet indregnes i energiforbruget, er udtryk for, at især søtransportens andel af
den samlede økonomi er blevet større i løbet af perioden som helhed.
Sammensætningseffekter i form af relative skift mellem meget energitunge aktivi-
teter som søtransport og mindre energiintensive aktiviteter som fx produktion af
tjenester er også medvirkende til at forklare udviklingen i energiproduktiviteten.
Dansk økonomis samlede energiproduktivitet (inkl. bunkring mv.) faldt i årene
frem til 2007, mens den steg i årene derefter. I årene frem til 2007 var der en vækst
i transportaktiviteterne, mens denne derefter blev afløst af et fald som følge af kri-
sen.
Ud over at sammensætningseffekten har betydning for dansk økonomis samlede
energiproduktivitet, er det naturligvis af betydning, at erhvervene hver især udnyt-
ter energien bedre. Det gælder også transporterhvervene, der som nævnt påvirkes
af teknologisk udvikling og energibesparelser mv. Dette er i høj grad medvirkende
til at forklare fordoblingen i energiproduktiviteten, når bunkring i udlandet mv.
holdes uden for.
En stigende energiproduktivitet svarer til, at energiintensiteten målt som energi-
forbrug pr. enhed BNP falder. Energiintensiteten indgår som en af indikatorerne
for FN’s verdensmål 7:
Bæredygtig energi.
I boks 3.1 vises denne indikator sam-
men med indikatoren for vedvarende energis andel af energiforbruget.
Stigende søtransport
Sammensætningseffekter
Bedre energiudnyttelse
Energiintensitet
og FN’s verdensmål
17
Bemærk, at opgørelsen af erhvervenes energiproduktivitet ud fra BNP divideret med energiforbrug ekskl. bunkring må
betragtes som tilnærmet i den forstand, at de internationale transportaktiviteter bidrag ti BNP er medregnet, mens kun en
mindre del af transporterhvervenes energiforbrug indgår.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0047.png
Energi
-
45
Boks 3.1 SDG-indikatorer for FN’s verdensmål 7: Bæredygtig energi
Verdensmål 7.2: Det skal være betydeligt mere vedvarende energi i den globale energiforsyning inden 2030.
Indikatoren til måling af verdensmål 7.2 er iflg. IAEG-SDGs officielle indikatorsæt (jf. afsnit 1.7) indikatoren
7.2.1 Vedvarende energis
andel af det totale endelige energiforbrug.
Indikatoren kan i praksis beregnes ud fra det grønne nationalregnskab som vedvarende
energis andel af det totale bruttoenergiforbrug.
SDG-indikator 7.2.1 Vedvarende energis andel af det samlede bruttoenergiforbrug
31
29
27
25
23
21
19
17
15
2010
2011
2012
2013
2014
2015
Pct.
Anm.: Bunkring mv. i udlandet er ikke medtaget i bruttoenergiforbruget her.
Det ses, at den vedvarende energis andel generelt er steget de senere år, og at den i 2015 udgjorde 28 pct. af bruttoenergiforbruget.
Verdensmål 7.3: Inden 2030 skal vi blive dobbelt så hurtige til at forbedre den globale energieffektivitet.
Den officielle indikator for verdensmål 7.3 er indikatoren
7.3.1 Energiintensitet målt som primær energi i forhold til BNP.
Den kan
beregnes tilnærmet ud fra det grønne nationalregnskab som bruttoenergiforbrug i forhold til BNP. Indikatoren er i nedenstående figur
både beregnet ud fra det samlede bruttoenergiforbrug til de danske økonomiske aktiviteter og ud fra bruttoenergiforbruget ekskl. det
brændstof som dansk opererede skib, fly og lastbiler bunkrer og tanker i udlandet.
SDG-indikator 7.3.1 Energiintensitet
800
700
600
500
400
300
200
100
0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
Bruttoenergiforbrug (ekskl.
bunkring i udlandet) pr. BNP
Bruttoenergiforbrug i alt pr. BNP
GJ pr. mio. kr.
Begge versioner af indikator 7.3.1 viser et jævnt fald i energiintensiteten over perioden 2010-2015.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0048.png
46
-
Energi
3.4
Dansk selvforsyning med
energi 1998-2012
Selvforsyningsgrad og udenrigshandel med energi
I perioden fra 1998 til 2012 producerede Danmark mere primær energi i form af
olie, naturgas og vedvarende energi end bruttoenergiforbruget ekskl. bunkring i
udlandet udgjorde – se figur 3.5. Danmark var således i denne periode overordnet
set selvforsynende med energi, når der ses bort fra energiforbruget til de internatio-
nale transportaktiviteter. Selvforsyningsgraden toppede i 2005 - samme år som
produktion af olie og naturgas i Nordsøen var på det højeste niveau. Derefter faldt
selvforsyningsgraden hastigt med den aftagende olie og naturgasproduktion, og i
2013 blev Danmark igen nettoimportør af energi fra udlandet.
Selvom det især er indvindingen af fossil energi fra Nordsøen, der i en lang periode
sikrede Danmarks selvforsyning, har produktionen af den vedvarende energi også
bidraget væsentligt. Som det fremgår af figur 3.5, ville Danmarks afhængighed af
tilførsel af energi fra udlandet i de seneste år have været betydeligt større, hvis ikke
det var for produktionen af vedvarende energi.
Medregnes den del af det danske energiforbrug, der udgøres af bunkring mv. i ud-
landet, har dansk økonomi i hele perioden siden 1966, undtaget i perioden 2000-
2005, været afhængig af en nettotilførsel af energi fra udlandet.
Den vedvarende energi
er vigtig for Danmarks
selvforsyningsgrad
Import og eksport af energi
Samtidigt med at Danmark i en lang periode var selvforsynende med energi, har
Danmark hvert år haft en betydelig import og eksport af forskellige energiproduk-
ter. Figur 3.6 viser nettoeksporten (eksport – import) af de forskellige energipro-
dukter. Danmark har i en lang periode været nettoeksportør af især råolie og natur-
gas, mens der har været nettoimport af især kul til el- og varmeproduktion. Desu-
den foregår der en omfattende samhandel af el med Norge, Sverige og Tyskland.
Danmarks bruttoenergiforbrug
1
og produktion af primær energi
Petajoule
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
0
1
Figur 3.5
Produktion af vedvarende mv.
Bruttoenergiforbrug
Produktion
af naturgas
Produktion
af råolie
1966
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
2015
Bruttoenergiforbruget er her ekskl. dansk opererede skibe, fly og køretøjers bunkring i udlandet.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0049.png
Energi
-
47
Figur 3.6
Danmarks nettoeksport af energi
800
600
400
200
0
-200
-400
-600
-800
-1.000
1966
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
2015
Petajoule
Råolie
Naturgas
Vedvarende energi
Olieprodukter
Kul og koks
El
3.5
Fra olie til naturgas og
vedvarende energi
Oliens faldende betydning for dansk økonomi
Olieprodukter har i dag markant mindre betydning for dansk økonomi end de
havde tidligere. I 1980 udgjorde forbruget af olieprodukter 543 PJ, hvilket svarede
til 66 pct. af bruttoenergiforbruget. Vedvarende energi og naturgas udgjorde til-
sammen 3 pct. I 2015 var olieprodukternes andel faldet til 271 PJ eller 38 pct.,
mens vedvarende energis andel er steget til 32 pct. af bruttoenergiforbruget og
naturgas til 19 pct. Det indenlandske olieforbrug - dvs. ekskl. bunkring mv. i
udlandet - er således faldet kraftigt siden 1980, og er blevet erstattet af naturgas og
vedvarende energi. Det er først og fremmest omstillingen af produktionen af el og
varme til naturgas og vedvarende energi, der har medført, at dansk økonomi er
mindre afhængig af olie.
Af figur 3.7 fremgår det, at også andelen af kul og koks i det samlede bruttoenergi-
forbrug, er faldet markant.
Bruttoenergiforbrug fordelt på energityper
1.000
Petajoule
Mindre kul
Figur 3.7
800
Vedvarende energi
Kul og koks
Naturgas
600
400
200
Olie
0
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
2015
Anm.: Bruttoenergiforbruget er her ekskl. dansk opererede skibe, fly og køretøjers bunkring i udlandet.
Søtransporten bruger
dog meget olie
Som nævnt flere gange er der i udlandet en betydelig dansk bunkring mv. til især
søtransport. Medregnes disse meget store mængder olie, der købes af danske
transportvirksomheder, har der over perioden fra 1980 til 2015 været en stigning
på 9 pct. i den danske økonomis samlede forbrug af olie. Der er således, når det
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0050.png
48
-
Energi
hele tælles med, og det fysiske energiforbrug betragtes isoleret, stadig en stor af-
hængighed af olieprodukter.
Afkobling
Ser man imidlertid på udviklingen i olieforbruget i forhold til udviklingen i BNP,
fremgår det, at der har været en relativ afkobling mellem den økonomiske aktivitet
og olieforbruget. Konklusionen gælder, uanset om man medtager hele olieforbruget
eller kun ser på den indenlandske del. Det fremgår af figur 3.8, at anvendelsen af
olieprodukter til alle danske økonomiske aktiviteter er steget med de nævnte 9 pct.,
og at det indenlandske olieforbrug er faldet med 52 pct. I samme periode er BNP
steget med hele 83 pct.
Også på anden vis spiller olien i dag en mindre rolle end tidligere. Som det fremgik
af afsnit 3.2, har der i årene efter 2005 været en jævn nedgang i produktionen af
både olie og naturgas fra Nordsøen. Fra 2014 til 2015 faldt produktionen af olie
med 5 pct. Produktionen af naturgas var uændret.
Værdien af produktionen af olie og naturgas i Nordsøen udgjorde 24,9 mia. kr. i
2015. Det er 16 mia. kr. lavere end i 2014, og 44 mia. kr. lavere end i 2008 (opgjort i
løbende priser), hvor værdien af produktionen toppede.
Mindre olie fra Nordsøen
Lavere indtægter
fra olien til staten
Den lavere indvinding fra Nordsøen har betydet, at statens provenu fra beskatning-
en af aktiviteter i Nordsøen, i form af kulbrinteskat, selskabsskat af kulbrintevirk-
somhed og olierørledningsafgift, er faldet med 9,8 mia. kr. fra 2014 til 2015. Og ser
man på perioden 2008 til 2015 er faldet i det årlige provenu på 20,5 mia. kr. Se
også afsnit 10.3 vedrørende statens indtægter fra Nordsøen.
Udvikling i forbruget af olieprodukter og BNP
200
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
2015
Energiforbrug, olieprodukter, ekskl tankning i udlandet
Energiforbrug, olieprodukter
Index 1980=100
Bruttonationalprodukt, BNP
Figur 3.8
Anm.: Indeks for BNP er opgjort på basis af BNP målt i 2010-priser - kædede værdier.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
Energi
-
49
3.6
Erhvervenes og husholdningerne udgifter til energi
Indkøb af energi er en omkostningskomponent for alle erhverv, og energi udgør
samtidig en betydelig post på husholdningernes budget.
Erhvervenes energiudgifter
Sammenlagt var erhvervenes udgift til energi inklusive bunkring mv. i udlandet på
106 mia. kr. i 2015. Det kan sammenlignes med, at erhvervenes samlede løbende
udgifter til køb af varer og tjenester (forbrug i produktionen) udgjorde 1.758 mia.
kr. Energi udgjorde således 6 procent af de samlede udgifter til forbrug i produk-
tionen. Dette tal dækker dog over store variationer mellem erhvervene. Landbrug,
skovbrug og fiskeri havde udgifter på 8 pct. af deres forbrug i produktionen, indu-
strien lå lidt højere med 7 pct. Topscoreren var forsyningsvirksomhed med 29 pct.,
mens handel og transport også lå på 7 pct. For en række tjenesteydende udgjorde
energiudgiften 1-2 pct. af deres samlede udgifter til indkøb af varer og tjenester.
Husholdningerne, der - jf. tabel 3.2 - tegnede sig for 27 pct. af bruttoenergiforbrug-
et i 2015, havde en samlet energiudgift på 75,6 mia. kr. i 2015. Husholdningerne
betalte dermed 42 pct. af den samlede energiudgift på 181,1 mia. kr.
Tabel 3.3 viser for de enkelte erhverv og husholdningerne, hvordan den samlede
energiudgift er sat sammen af betaling til energiproducenten - dvs. udgiften opgjort
i
basispriser,
samt
avancer, afgifter
og
moms,
som betales til leverandøren og
staten. Summen af disse udgør udgiften i
køberpriser,
dvs. den energiudgift købe-
ren alt i alt har.
For erhverv og husholdninger under ét udgjorde avancerne 6,6 mia. kr. eller 4 pct.
af den samlede udgift på 181,1 mia. kr. i 2015. Betalingen til staten i form af afgifter
og moms udgjorde 56,8 mia. kr. eller ca. 31 pct. af den samlede udgift. I opgørelsen
af energiafgifterne, der er opgjort netto, indgår den såkaldte PSO afgift, som i 2015
udgjorde i alt 7,3 mia. kr., samt PSO-subsidiet, der i 2015 udgjorde 8,1 mia. kr. I
afsnittene 10.1 og 10.4 findes flere oplysninger om PSO-afgiften hhv. PSO-subsi-
diet.
Da erhvervene i modsætning til husholdningerne i en række tilfælde får refunderet
energiafgifterne, og da opgørelsen af afgifterne i tabel 3.3 er foretaget efter refu-
sion, er der stor forskel på sammensætningen af erhvervenes og husholdningernes
energiudgift. For erhvervene under ét udgør avancer, afgifter og moms 19 pct. af
energiudgiften, mens andelen for husholdningernes vedkommende udgør 57 pct. af
energiudgiften opgjort i køberpriser.
Denne forskel i hvor meget distributører, forhandlere og staten tilsammen lægger
oven i den rene energipris alt efter, hvem der køber energien, forklarer også hvorfor
husholdningerne kun tegner sig for 27 pct. af bruttoenergiforbruget, men for 42
pct. af den samlede betaling for energi opgjort i køberpriser.
Husholdningerne
Fra basispriser til
køberpriser
Avancer, afgifter og PSO
Avancer og afgifter fylder
mest hos husholdningerne
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0052.png
50
-
Energi
Tabel 3.3
Udgifter til energi i basispriser, avancer, afgifter, moms og køberpriser. 2015
Basispriser
Avancer
Afgifter
1
mio. kr.
Moms
Køber-
priser
181 164
75 575
105 589
4 171
261
30 830
14 230
3 647
36 380
1 221
671
488
230
2 562
9 422
1 476
15 681
2 785
1 095
I alt
Husholdninger
Alle brancher
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Råstofindvinding
Industri
Forsyningsvirksomhed
Bygge og anlæg
Handel og transport mv.
Information og kommunikation
Finansiering og forsikring
Ejend. hand., udl.af erhv. ejend.
Boliger
Erhvervsservice
Off. adm, undervisn., sundhed
Kultur, fritid og anden service
Heraf skibes bunkring i udlandet
Heraf flys bunkring i udlandet
Heraf køretøjer bunkring i udlandet
117 781
32 753
85 028
3 248
212
28 714
12 990
1 773
29 686
970
316
245
105
1 438
4 458
873
15 681
2 785
1 095
6 580
3 923
2 657
245
19
241
191
324
1 292
18
12
23
10
105
151
28
-
-
-
39 470
24 474
14 996
666
29
1 846
1 018
1 525
4 905
217
223
174
71
913
2 990
418
-
-
-
17 334
14 425
2 909
12
1
29
32
25
498
16
121
46
44
106
1 822
157
-
-
-
Anm. De dansk opererede skibe, fly og køretøjers bunkring af fuelolie, JP1 og diesel indgår i
Handel og transport mv.
1
Omfatter nettoenergiafgiften, idet elproduktionstilskuddet og PSO subsidiet er fratrukket samt CO -, SO - og NO -afgifter.
2
2
x
Boks 3.2 Om energiregnskabet
Energiregnskabet, som indgår i det grønne nationalregnskab, opgøres for 46 forskellige energi-
produkter (kul, olie, naturgas, halm vindkraft, fjernvarme, benzin mv.) i forskellige mængdeen-
heder (tons, kubikmeter, joule) og i værdier.
Regnskabet opgør tilgangen af hvert energiprodukt og anvendelsen af det. Tilgangen bestem-
mes som summen af produktion mv. og import, mens anvendelsen opgøres som input i 117
brancher samt privat forbrug fordelt på 5 forbrugsgrupper, eksport, lagerændringer og svind.
For hvert produkt gælder, at tilgang og anvendelse stemmer overens. Energiregnskabet forelig-
ger fra 1966 til 2015. Tallene for 2014 og 2015 er foreløbige.
Mere information:
www.statistikbanken.dk/10293
www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/energiregnskab-for-danmark,
www.dst.dk/inputoutput.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0053.png
Drivhusgasser og luftforurenende stoffer
-
51
4
4.1
Udslip fra energibrug
og processer
Drivhusgasser og luftforurenende stoffer
Indledning
Virksomheders og husholdningers aktiviteter bevirker, at store mængder kemiske
stoffer ledes ud i luften. Udledningen sker enten som følge af, at der forbrændes
energi, eller som led i forskellige produktionsprocesser og anvendelse af fx opløs-
ningsmidler og syre.
Det er især kuldioxid (CO
2
), og de øvrige drivhusgasser metan (CH
4
), og lattergas
(N
2
O) samt forskellige industrielle drivhusgasser (CFC-gasser, HCFC'er, HFC’er,
PFC'er og SF
6
), der oftest er i fokus. Men også udslip af stoffer som medvirker til
luftforurening, og deraf følgende påvirkning af menneskers helbred, er af væsentlig
betydning. Det gælder udslip af svovldioxid (SO
2
), kvælstofoxider (NO
x
), ammoniak
(NH
3
) samt partikler, flygtige organiske forbindelser (NMVOC) og kulilte (CO).
Dette kapitel indledes med en generel oversigt over udslippene af drivhusgasser. I
afsnit 4.2 ses på de globale udslip af drivhusgasser. Afsnit 4.3 omhandler, hvorledes
udslip af drivhusgasser kan afgrænses og opgøres på forskellige måder - alt efter
hvad der er i fokus. I afsnit 4.4 præsenteres det grønne nationalregnskabs opgø-
relse af udslippene af drivhusgasser fra de danske økonomiske aktiviteter. Udslip af
CO
2
fra forbrænding af biomasse behandles i afsnit 4.5. Afsnit 4.6 ser på drivhus-
gasudslippene i forhold til udviklingen i de økonomiske aktiviteter målt ved hjælp
af bruttonationalproduktet, BNP. Afsnittene 4.7 og 4.8 præsenterer resultaterne af
modelberegninger foretaget med en såkaldt input-outputmodel. Beregningerne
viser dels, i hvor høj grad det er det private forbrug og eksporten, der giver anled-
ning til udslippen af drivhusgasser. De undersøger også, hvilke faktorer, der gen-
nem perioden 1990 til 2015 har haft betydning for, at udslippene er blevet mind-
sket.
Endelig omhandler afsnit 4.9 udslip af luftforurenende stoffer, dvs. stoffer, der
påvirker det lokale eller regionale luftmiljø, og som kan have forskellige miljømæs-
sige eller helbredsmæssige konsekvenser. Der fokuseres i afsnittet især på stoffer,
der medvirker til forsuring og på udslip af helbredsskadelige partikler.
Drivhusgasser og
luftforurenende stoffer
Oversigt over kapitlet
4.2
Temperaturen stiger
De globale udslip af drivhusgasser og klimaforandringer
I løbet af de seneste 115 år er den globale middeltemperatur steget med 0,8 grader,
hvilket i klimasammenhæng er en ganske stor stigning. Andre tegn på klimaforan-
dringer er varmerekorder, smeltende gletsjere og arktisk is, stigende vandstande og
forandringer i nedbørsmønstrene.
18
Udslip af forskellige luftarter påvirker atmosfærens sammensætning. Ifølge FN’s
klimapanel, IPCC
19
, er det meget sandsynligt, at netop udslip af menneskeskabte
drivhusgasser ændrer atmosfærens sammensætning og er skyld i det meste af den
stigning i den globale middeltemperatur, der har fundet sted siden midten af det
20. århundrede. Ændringer i atmosfærens sammensætning bidrager til den så-
kaldte drivhuseffekt, hvilket betyder at en stadig større del af solens strålingsenergi
ikke slipper væk fra jorden igen.
Menneskeskabt
temperaturstigning
18
www.dmi.dk/klima/klimaet-frem-til-i-dag/globalt/
19
www.ipcc.ch/
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0054.png
52
-
Drivhusgasser og luftforurenende stoffer
Fordobling af de globale
udslip af drivhusgasser
siden 1970
Siden 1970 er de globale menneskeskabte udslip af drivhusgasserne CO
2
, metan,
lattergas og halocarboner under ét næsten fordoblet, når der regnes med, at de
forskellige stoffer har forskelligt opvarmningspotentiale, dvs. forskellig drivhusef-
fekt for hvert kg, der udledes.
Omkring 75 pct. af det opvarmningspotentiale, som alle menneskeskabte udslip af
drivhusgasser medførte i 2012, stammer fra CO
2
-udslip skabt ved afbrænding af
kul, olieprodukter og naturgas.
CO
2
slipper også ud i atmosfæren fra biomasse og jorde, når biomassen afbrændes
eller nedbrydes som følge af fx skovbrug og skovrydning. Medregnes disse udslip,
udgør de globale CO
2
-udslip mere end 75 pct. af opvarmningspotentialet fra de
menneskeskabte udslip af alle drivhusgasser.
Lidt under 25 pct. af opvarmningspotentialet kom fra metan, lattergas og halocar-
boner. Udslip af halocarboner udgør kun omkring én pct. af det samlede bidrag til
opvarmningspotentialet.
Globale menneskeskabte udledninger af drivhusgasser
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
1970
1975
1980
1985
1990
1995
2000
2005
2010
2015
Mia. tons CO
2
-ækvivalenter
Fossile brændsler
Metan
Lattergas
CO
2
fra fossil energi
Biomasse og arealer
Metan og lattergas mv.
Figur 4.1
Anm.: Udslip fra CO
2
er uden udslip fra forbrænding af biomasse. Data for metan og lattergas fra 2013 og frem er ikke tilgæn-
gelige ved tidspunktet for denne publikations færdiggørelse.
Kilde: http://edgar.jrc.ec.europa.eu/
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0055.png
Drivhusgasser og luftforurenende stoffer
-
53
Boks 4.1 Målsætninger for reduktion af drivhusgasudslippene
Ved COP21-klimaaftalen i december 2015 forpligtede 195 lande sig til at reducere drivhusgas-
udledningerne for at holde den globale temperaturstigning under 2 grader Celcius i forhold til det
førindustrielle niveau samt arbejde for at stigningen holdes under 1,5 grader.
Ifølge FN’s klimapanel, IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change) er det nødvendigt,
at verdens drivhusgasudslip er halveret i 2050, hvis den globale temperaturstigning skal holdes
under 2 grader Celcius. For den udviklede del af verden betyder det, at udslippene skal reduce-
res med 80-95 pct.
EU har i overensstemmelse hermed vedtaget en 80-95 pct. reduktion af drivhusgasudslippene i
2050 i forhold til 1990. På kortere sigt, dvs. frem til 2020 og 2030 er målsætningen for EU at re-
ducere udslippene med 20 pct. hhv. 40 pct. i forhold til 1990.
EU forpligtelserne og målsætningerne er for de enkelte EU-medlemslande udmøntet i redukti-
onsmål for henholdsvis såkaldte kvote- og ikke-kvotesektor. Kvotesektoren omfatter
energisektoren og de mest energiintensive virksomheder, mens ikke-kvotesektoren omfatter
transport, landbrug, individuel bygningsopvarmning, affaldsforbrænding og andre småkilder.
Udledningerne fra kvotesektoren reguleres på EU-niveau gennem en EU-kvoteordning, det så-
kaldte EU Emissions Trading System, ETS, og mål for hvor stor en del af energiforbruget, der
skal dækkes af vedvarende energi.
For at nå 2030 reduktionsmålet skal sektorerne, omfattet af EU’s kvotehandelssystem, reducere
udledningerne med 43 procent i 2030 i forhold til 2005, mens ikke-kvotesektoren skal reducere
udledningerne med 30 procent i 2030 i forhold til 2005.
For Danmarks vedkommende har Kommissionen i juni 2016 spillet ud med et reduktionsmål i
2030 på 39 pct. i forhold til 2005 for ikke-kvotesektoren, men det er ved tidspunktet for denne
publikations færdiggørelse ikke fastlagt endeligt.
Den danske målsætning er desuden, at Danmark i 2050 skal være uafhængig af fossile
brændsler som kul, olie og naturgas. Et delmål er, at 30 pct. af det danske energiforbrug skal
dækkes af vedvarende energi i 2020. jf. kapitel 3.
Til brug for en vurdering af de nævnte reduktionsmålsætninger, er det IPCC’s (UNFCCC’s) prin-
cipper og retningslinjer for opgørelse af udslip af drivhusgasser, der benyttes, jf. afsnit 4.3.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0056.png
54
-
Drivhusgasser og luftforurenende stoffer
Boks 4.2 Drivhusgasser og drivhuseffekt
Drivhusgasser er luftarter, som er i stand til at opsuge en del af den langbølgede infrarøde strå-
ling fra jorden og sende den tilbage igen som varme. Drivhusgasser fremkommer både ved na-
turlige processer og som følge af menneskeskabt aktivitet.
De enkelte drivhusgasser bidrager til drivhuseffekten afhængigt af deres koncentration og evne
til at absorbere varmestråling. For at kunne sammenligne og aggregere bidragene fra de forskel-
lige udledte gasser anvendes de såkaldte globale opvarmningspotentialer for de enkelte gasser.
Det globale opvarmningspotentiale (på engelsk Global Warming Potential, GWP) udtrykker den
effekt, et kilo af en given gas har sammenlignet med et kilo CO
2
. Det har i den sammenhæng
betydning, hvor lang tid virkningen vurderes over. Ofte anvendes en tidshorisont på 100 år. Over
en 100-årig tidshorisont regnes opvarmningspotentialet for metan for at være 21 gange større
og for lattergas 310 gange større end CO
2
’s opvarmningspotentiale. Da effekten af
drivhusgasserne måles i forhold til CO
2
, angives udslippene omregnet til tons CO
2
(CO
2
-
ækvivalenter eller GWP).
Kuldioxid (CO
2
)
dannes ved enhver forbrænding af fossile brændsler og biomasse samt ved
nedbrydning af organisk stof. En del af det CO
2
, der slippes ud, bliver optaget i havene, skove
og andre økosystemer, mens resten bliver i atmosfæren. Fra år 1750 og frem til i dag er
koncentrationen af CO
2
i atmosfæren steget med op mod 33 pct., og koncentrationen er nu den
højeste i 420.000 år.
Metan (CH
4
)
er primært af organisk oprindelse. Naturlige udslip kommer fra vådområder, drøv-
tyggere og insekter. Menneskeskabte udslip stammer fra lagre af kul, indvinding og transport af
naturgas samt lossepladser, afbrænding af biomasse, risdyrkning og husdyrhold. Metans op-
varmningspotentiale regnes for at være 21 gange større end CO
2
’s ved en tidshorisont på 100
år.
Lattergas (N
2
O)
kommer naturligt fra havene og fra nedbrydning af organisk materiale. Menne-
skeskabte udslip stammer fra landbrugets kvælstofgødning, afbrænding af biomasse og industri-
elle aktiviteter. Lattergas’ opvarmningspotentiale regnes for at være 310 gange større end CO
2
’s
ved en tidshorisont på 100 år.
Halocarboner
(CFC-gasser, HCFC'er, HFC’er, PFC'er og SF
6
) er kunstigt fremstillede kulstof-
forbindelser, som indeholder fluor, klor, brom eller jod. Brugen af CFC (freon) i bl.a. køleskabe
er blevet stærkt begrænset af internationale aftaler, fordi det – ud over at være en drivhusgas -
også nedbryder ozonlaget. Til erstatning for CFC’erne anvendes andre halocarboner som
HCFC'er og HFC'er, der sammen med PFC’er og SF
6
er kraftige drivhusgasser. Eksempelvis er
SF
6
’s opvarmningspotentiale 22.800 gange større end CO
2
’s ved en tidshorisont på 100 år.
Mere information:
www.dmi.dk/laer-om/temaer/atmosfaeren/ens.dk/ansvarsomraader/energi-klimapolitik/fakta-om-drivhusgasser
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
Drivhusgasser og luftforurenende stoffer
-
55
4.3
UNFCCC og det grønne
nationalregnskab
Forskellige opgørelser af drivhusgasudslippene
Drivhusgasser og andre luftforurenende stoffer kan opgøres på forskellige måder.
Især to er af interesse i denne sammenhæng. Den ene er den såkaldte IPCC- eller
UNFCCC-opgørelse, og den anden er den metode, der benyttes i det grønne natio-
nalregnskab.
Hvorvidt man benytter den ene eller anden metode har for mange lande ikke den
store betydning med hensyn til udslippenes omfang, men i Danmarks tilfælde gør
det en stor forskel både ved vurdering af niveauet for de aktuelle drivhusgasudslip,
og ved vurdering af udviklingen over tid.
Ofte anvender man den afgrænsning af udslippene, der er fastsat af FN’s klimapa-
nel, IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change), og som indberettes til
UNFCCC (United Nations Framework Convention on Climate Change). Det er
denne opgørelsesmetode, der lægges til grund, når et lands reduktionsforpligtelser i
henhold til de internationale aftaler skal vurderes, jf. boks 4.1. Udgangspunktet er
en territorial afgrænsning, og opgørelsen medtager derfor de udslip, der finder sted
fra produktion og forbrug inden for landets grænser.
I en dansk sammenhæng betyder det, at UNFCCC-opgørelsen udelader udslip fra
dansk opererede transportmidler i udlandet. Omvendt medtager opgørelsen prin-
cipielt udslip fra udenlandsk opererede skibe, fly og biler på dansk territorium.
I de nationale totaler for udslip efter UNFCCC-princippet medregnes heller ikke
udslip fra afbrænding af biomasse, da disse udslip generelt regnes som neutrale i
forhold til påvirkningen af klimaet og drivhusgaseffekten, fordi det antages, at der
ofte finder en tilsvarende CO
2
-binding sted, når biomassen vokser op igen.
Udslip og binding af drivhusgasser gennem ændret arealanvendelse og skovbrug
(land use, land use change and forestry, LULUCF) opgøres særskilt i henhold til
UNFCC- principperne, og de nationale totaler kan enten være inklusive eller eks-
klusive bidraget herfra.
Det grønne nationalregnskab opgjort efter de internationale retningslinjer SEEA
CF (se afsnit 1.6) medtager i modsætning til UNFCCC-opgørelserne alle udslip for-
bundet med danske økonomiske aktiviteter, uanset om de finder sted inden for
Danmarks grænser eller udenfor. Det betyder, at det grønne nationalregnskab
medtager drivhusgasudslip fra dansk opererede transportaktiviteter (skibe, fly og
landtransport), der finder sted i udlandet. Udslippene fra den internationale trans-
port er særligt store for Danmarks vedkommende sammenlignet med mange andre
lande.
Medtagningen af de internationale transportaktiviteter i det grønne nationalregn-
skab er i overensstemmelse med principperne i det traditionelle nationalregnskab.
Når både påvirkningen af BNP og drivhusgasudslippene således opgøres efter de
samme principper, opnås bl.a. at udviklingen i BNP kan sammenholdes med ud-
viklingen i de tilhørende drivhusgasudslip på en fuldt ud konsistent måde.
Et andet element i opgørelsen i henhold til det grønne nationalregnskab i henhold
til retningslinjerne i
SEEA Central Framework,
er at opgøre udslippene fra for-
brænding af biomasse. I det grønne nationalregnskab opgøres disse udslip på linje
med andre udslip. Der har for Danmarks vedkommende været en høj vækst i bio-
masseanvendelsen – og dermed i disse udslip – i de senere år.
Udslippene medtages, fordi de rent faktisk finder sted, og fordi de hører med til et
helhedsbillede, som regnskabet sigter mod at vise. Der ligger heri ikke nogen stil-
Stor forskel for Danmarks
vedkommende
Opgørelse efter UNFCCC-
principper
Transport
Biomasse
LULUCF
Det grønne
nationalregnskab
International transport
Kobling til BNP
Udslip fra biomasse
opgøres
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0058.png
56
-
Drivhusgasser og luftforurenende stoffer
lingtagen til om alt, eller en del af disse biomasserelaterede udslip skal regnes som
CO
2
-neutrale
Overgangstabel
Sammenhængen mellem opgørelserne efter UNFCCC-princippet og det grønne
nationalregnskab er for udslippene af CO
2
illustreret i tabel 4.1.
Det samlede udslip fra de danske økonomiske aktiviteter (i henhold til det grønne
nationalregnskab) fremkommer ved at tage udgangspunkt i UNFCCC-opgørelsen
og dertil lægge udslip knyttet til forbrænding af biomasse, udslip knyttet til dansk
opererede skibes bunkring i udlandet og danske flys og lastbilers tankning af
brændstof i udlandet. Der foretages også et tillæg for andre forskelle fra transport
og grænsehandel. Det inkluderer bl.a. danske skibes bunkring i dansk havn til in-
ternational søfart.
UNFCCC-opgørelsen viser udslip af CO
2
i 2014 på 37,5 mio. tons, mens de samlede
udslip af CO
2
fra de danske økonomiske aktiviteter i henhold til det grønne natio-
nalregnskab udgjorde 87,8 mio. tons. Fraregnes udslippene fra biomasse, der oftest
regnes for neutrale i forhold til drivhuseffekten er udslippene fra de danske øko-
nomiske aktiviteter på 73,1 mio. tons.
Figur 4.2 viser udviklingen i udslippene af samtlige drivhusgasser i henhold til de
to opgørelsesmetoder.
Overgangen mellem
de to opgørelser
Fra 37,5 mio. tons til
73,1 mio. tons CO
2
Tabel 4.1
Overgang mellem CO
2
-udslip ifølge UNFCCC-opgørelsen og det grønne nationalregnskab
1990
1995
61,6
5,6
11,4
10,9
0,4
0,0
1,8
80,4
74,8
2000
54,3
6,8
19,6
19,1
0,5
0,0
2,0
82,7
75,9
2005
mio. tons
2012
39,6
14,9
37,9
34,5
1,2
2,2
0,6
93,1
78,2
2013
41,6
15,0
34,0
30,9
1,8
1,3
0,7
91,2
76,3
2014
37,5
14,7
34,7
30,4
2,0
2,3
0,9
87,8
73,1
Udslip af drivhusgasser: UNFCCC-opgørelse
CO
2
fra biomasse anvendt som brændsel
Udslip, bunkring mv. i udlandet, i alt
Heraf skibe:
fly
køretøjer
4
Andre forskelle i udslip fra transport og grænsehandel
5 (=1+2+3+4) Udslip fra danske økonomiske aktiviteter, inkl. biomasse
6
Udslip fra danske økonomiske aktiviteter, ekskl. biomasse
1.
2.
3
53,6
4,6
9,4
9,2
0,3
0,0
2,5
70,1
65,5
51,5
10,6
34,4
32,3
1,6
0,5
0,8
97,4
86,8
Anm.: Kilden til totalt udslip som indberettet til UNFCCC og UNECE er DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi).
www.dce.au.dk.
Udslippet er opgjort ekskl. LULUCF.
Figur 4.2
Udslip af drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter
Mio. tons CO
2
-ækvivalenter
140
120
100
80
60
40
20
0
1990
Biomasse
Bunkring
UNFCCC Metode
1995
2000
2005
2010
2014
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0059.png
Drivhusgasser og luftforurenende stoffer
-
57
Fra et fald i udslippene
til en stigning
Opgøres udslippene af drivhusgasser efter UNFCCC-metoden, har der været et fald
på 29 pct. i den samlede danske udledning af CO
2
i perioden 1990 til 2014. Med-
regner man derimod samtlige udslip fra de danske økonomiske aktiviteter, der
bidrager til BNP, og herunder altså også udslip fra den danskopererede internatio-
nale transport mv. og alle udslip fra forbrænding af biomasse, er der derimod tale
om en stigning i CO
2
udslippene på 18 pct. over perioden. Fraregnes udslippene fra
biomassen er stigningen på 6 pct.
4.4
Bidrag til drivhuseffekten
fordelt på stoffer
Udslip af drivhusgasser fra dansk økonomi
Som for de globale udslip er det udslippene af CO
2
, der tegner sig for den største del
af bidraget til drivhuseffekten fra de danske økonomiske aktiviteter, jf. figur 4.3. I
Danmarks tilfælde tegnede CO
2
sig for 85 pct. af det samlede bidrag i 2015, mens
metan udgjorde 7 pct. og lattergas stod for ca. 8 pct. De industrielle drivhusgasser
udgjorde ca. 1 pct. af det samlede bidrag. Udslippene er for de enkelte stoffer op-
gjort som CO
2
-ækvivalenter, hvilket vil sige at de faktiske udslip er vægtet i forhold
til stoffernes opvarmningspotentiale.
Udslippene af CO
2
kommer især fra forbrug af fossil energi, mens udslip af metan
og lattergas bl.a. er knyttet til landbrugets husdyrhold og gødningsanvendelse.
Bemærk at udslippene her er opgjort i henhold til det grønne nationalregnskabs
principper, dvs. at udslip knyttet til danske skibes bunkring i udenlandske havne
samt danske skibe og bilers tankning i udlandet er inkluderet. Udslip fra biomasse,
der normalt regnes for neutralt i forhold til drivhuseffekten, er dog ikke medtaget
her.
Opvarmningsbidraget forårsaget af de økonomiske aktiviteter lå særligt højt i årene
frem til finanskrisen i 2007. I årene efter er der sket et fald i udslippene og samlet
set lå de danske økonomiske aktiviteters opvarmningsbidrag i 2015 på samme ni-
veau som i 1990.
Udsvingene i CO
2
udslippene er i høj grad knyttet til tilsvarende udsving i den
dansk opererede internationale søtransport (bunkring mv. i udlandet).
Udslip af drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter fordelt på stoffer
Mio tons CO
2
-ækvivalenter
120
100
80
60
Metan, CH4
40
Kuldioxid, CO2
20
0
1990
CO
2
fra energi og metan
og lattergas fra landbrug
Bunkring mv. medtaget
Samme niveau i 2015
som i 1990
Udsving pga. bunkring mv.
Figur 4.3
Industrielle gasser
(PFC, HFC og
SF6)
Lattergas, N2O
1995
2000
2005
2010
2015
Anm. 1: Udslippene er opgjort inkl. udslip fra dansk bunkring mv. i udlandet, men ekskl. udslip fra forbrænding af biomasse.
Anm. 2: De industrielle gasser er antaget at være uændrede i 2015 i forhold til 2014.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0060.png
58
-
Drivhusgasser og luftforurenende stoffer
Bidrag til drivhuseffekten
fordelt på brancher
og husholdninger
Handel og transport og
dansk bunkring i udlandet
Figur 4.4 og tabel 4.2 viser, hvordan det samlede bidrag til drivhuseffekten fordelte
sig på kilder i 2015. Brancherne stod tilsammen for 91 pct. af bidraget, mens hus-
holdningernes bidrag udgjorde ca. 9 pct.
Handel og transport mv. stod alene for 49 pct. i 2015 af de samlede bidrag til driv-
huseffekten. Inden for denne branchegruppe er det især bidraget fra dansk opere-
rede skibes og flys bunkring i udlandet, der er den største enkeltkilde. Udslip knyt-
tet til bunkring mv. i udlandet udgjorde ca. 42 pct., mens den indenlandske del af
aktiviteten tegnede sig for de resterende ca. 8 pct.
Udslippene fra branchegruppen handel og transport mv. inkluderer i øvrigt alle
udslip fra virksomheder, der udfører transport som en serviceydelse. Derimod
medtages ikke udslip fra de transportaktiviteter, som andre erhverv og hushold-
ningerne selv udfører ved hjælp af egne person-, vare- og lastbiler. Disse udslip er i
stedet henført til de pågældende brancher og til husholdningerne.
Forsyningsvirksomheds bidrag i 2015 udgjorde 14 pct. af opvarmningspotentialet,
hvilket svarer til 12 mio. tons CO
2
-ækvivalenter. Udslip, der er knyttet til produk-
tion af el og fjernvarme, kommer fra dette erhverv, mens selve forbruget af disse
energiarter i erhverv og husholdninger ikke direkte giver anledning til udslip.
Udslippene af drivhusgasser fra energiforsyningen skifter i øvrigt en hel del fra år
til år eftersom produktion af el og fjernvarme varierer. Årsagen er, at temperatur-
forholdene i de enkelte år veksler, og at der er betydelige variationer i importen og
eksporten af el. Udslippene var således forholdsvis store i 1996, 2003 og 2006,
hvor der blev produceret meget elektricitet til eksport.
At der var et fald på 56 pct. i udslippet af drivhusgasser fra forsyningsvirksomhed i
perioden 1990 til 2015, - jf. tabel 4.2 - skyldes hovedsageligt omstilling til anven-
delsen af vedvarende energikilder, herunder biomasse og vindkraft.
Fordeling af af udslip
fra transport
Forsyningsvirksomhed
Figur 4.4
Drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter fordelt på kilder. 2015
Procent
Handel og transport
mv. ekskl. Bunkring
7
4
42
Forsynings-
virksomhed
14
Industri
7
Bunkring
Andet
17
Landbrug, fiskeri,
råstofindvinding
9
Husholdninger
Anm.:
Handel og transport mv.
inkluderer Post og tele.
Andet
inkluderer Bygge- og anlæg, Information og kommunikation,
Finansiering og forsikring, Ejendomshandel og udlejning .af erhvervsejendomme, Boliger, Erhvervsservice, Offentlig admini-
stration, undervisning, sundhed samt Kultur, fritid, anden service
Landbrug mv.
Bidraget fra landbrug, fiskeri og råstofindvinding udgjorde 17 pct. af det samlede
opvarmningsbidrag. Forsyningsvirksomhed mv. stod for 14 pct. Udslippene fra
landbrug mv. skyldes hovedsageligt de udslip af metan, CH
4
, og lattergas, N
2
O, der
knytter sig til landbrugets husdyrhold og gødskning og i mindre grad med udslip af
CO
2
.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0061.png
Drivhusgasser og luftforurenende stoffer
-
59
Landbrugets udslip af lattergas og dermed bidraget til opvarmningspotentialet er
dog faldet en del siden 1990 som følge af en ændret gødskningspraksis. Det har
medført, at det samlede opvarmningsbidrag fra landbruget er faldet med ca. 20 pct.
fra 1990 til 2015.
Industri
Industrien
tegnede sig i 2015 for knap 7 pct. af de samlede danske økonomiske
aktiviteters bidrag til den globale opvarmning.
Husholdningerne stod som nævnt for 9 pct. af de samlede udslip af drivhusgasser
svarende til knap 8 mio. tons CO
2
-ækvivalenter. Udslippene af drivhusgasser fra
husholdningerne er direkte knyttet til forbruget af energi til opvarmning og mad-
lavning samt brugen af benzin og diesel til biler, motorcykler, haveredskaber og
både mv. Fordelingen af de direkte udslip af drivhusgasser fra husholdningerne er
vist i figur 4.5.
Mens drivhusgasudledningen fra husholdningernes biler er vokset til 6 mio. tons i
2015 fra 5 mio. tons i 1990, er udslippene i husholdningerne fra brugen af fyrings-
olie til opvarmning faldet. Det skyldes, at forbruget af fyringsolie i høj grad er er-
stattet af anvendelsen af brænde, træpiller og anden biomasse.
Bemærk, at hvis udslippene knyttet til bunkring mv. i udlandet lades ude af be-
tragtning (som i UNFCCC-opgørelsen) vil alle de ovennævnte procentvise fordelin-
ger ændre sig, således at handel og transport tegner sig for en mindre del af udslip-
pene, mens øvrige erhverv og husholdningerne vil få øget deres procentvise andele
af de samlede udslip.
Husholdninger
Tabel 4.2
Drivhusgasser fordelt på brancher og husholdninger
1990
2000
2010
2014
2015
Fordeling i
Ændring
2015 1990 til 2015
pct.
1.000 tons CO
2
-ækvivalenter
Drivhusgasser i alt
Husholdninger
Brancher i alt
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Råstofindvinding
Industri
Forsyningsvirksomhed
Bygge og anlæg
Handel og transport mv.
Information og kommunikation
Finansiering og forsikring
Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme
Boliger
Erhvervsservice
Offentlig administration, undervisning og sundhed
Kultur, fritid og anden service
Heraf:
Skibes bunkring i udlandet
Flys bunkring i udlandet
Køretøjers bunkring (tankning) i udlandet
Brancher i alt ekskl. bunkring i udlandet
80 512
10 600
69 913
14 789
1 274
8 449
26 698
910
16 198
152
88
44
50
255
844
161
9 251
276
-
60 386
90 922
10 539
80 383
13 224
2 783
9 446
26 068
1 161
26 278
130
55
71
22
295
681
169
19 225
521
-
60 637
100 232
9 631
90 601
12 029
2 185
6 051
23 495
1 622
43 501
111
65
99
31
432
809
170
34 423
1 220
1 817
53 141
85 695
7 568
78 127
11 834
1 816
5 893
14 857
1 629
40 665
70
49
74
33
355
734
117
30 640
2 047
2 293
43 146
81 555
7 608
73 948
11 883
1 831
5 551
11 776
1 634
39 841
69
48
43
64
352
739
116
31 004
2 100
964
39 880
100,0
9,3
90,7
14,6
2,2
6,8
14,4
2,0
48,9
0,1
0,1
0,1
0,1
0,4
0,9
0,1
38,0
2,6
1,2
48,9
1,3
-28,2
5,8
-19,6
43,8
-34,3
-55,9
79,6
146,0
-54,5
-45,4
-4,1
26,4
38,2
-12,5
-28,1
235,1
660,9
-34,0
Anm.: Udslip forårsaget af dansk opererede skibe, fly og køretøjers bunkring i udlandet indgår i branchen Handel og transport mv. Udslip af CO
2
fra afbrænding af bio-
masse er ikke inkluderet i beregningen af drivhusgasudslip.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0062.png
60
-
Drivhusgasser og luftforurenende stoffer
Figur 4.5
Det private forbrugs direkte udslip af drivhusgasser.
12
10
8
6
4
2
0
Mio. tons CO
2
-ækvivalenter
Ikke-energirelateret
Naturgas mv.
Fyringsolie mv.
Benzin og diesel
1990
1995
2000
2005
2010
2015
Anm.: Ikke-energirelateret udslip er udslip der forekommer fra aktiviteter ikke forbundet med forbrænding af energi, som f. eks.
anvendelse af maling og opløsningsmidler.
4.5
Biomassens CO
2
neutralitet
Udslip fra forbrænding af biomasse
Udslip fra forbrænding af biomasse regnes traditionelt som neutralt i forhold til
påvirkningen af klimaet og drivhusgaseffekten. Rationalet er, at der finder en til-
svarende CO
2
binding sted, når biomassen vokser op igen.
Det diskuteres dog, om al biomasseforbrænding bør regnes som CO
2
-neutralt. Det
skyldes blandt andet, at brug af biomasse til energiformål fører til frigivelse af CO
2
på det tidspunkt det forbrændes, mens et eventuelt optag i biosfæren først finder
sted efterhånden, som biomassevæksten foregår, hvilket undertiden tager årtier.
Og så er det naturligvis betinget af, at der faktisk sker en tilsvarende biomasse-
vækst
20
.
I opgørelserne i afsnit 4.4 er udslippene fra biomasse ikke medtaget, men de sam-
lede udslip fra biomasse er præsenteret i afsnit 4.3.
21
Kraftig stigning i
udslippene fra biomasse
Det fremgår af energiregnskabet, jf. kapitel 3, at der har været en forholdsvis kraf-
tig stigning i anvendelsen af biomasse som brændsel. Resultat er i overensstem-
melse med den stigning i udslippene fra anvendelse af biomasse, der fremgår af
tabel 4.1. Fra 1990 til 2014 steg udslippene fra biomasseafbrænding således fra 5
mio. tons til 15 mio. tons CO
2
. Mens denne type udslip i 1990 udgjorde 6 pct. af de
samlede CO
2
-udslip på 70 mio. tons, når man medreger international transport og
udslip fra forbrænding af biomasse, udgjorde den næsten 17 pct. af de samlede
udslip på 88 mio. tons CO
2
i 2014.
20
Concito, 2011.
21
Detaljerede tal for udslip knyttet til forbrænding af biomasse kan ses i
www.statistikbanken.dk//MRU1
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0063.png
Drivhusgasser og luftforurenende stoffer
-
61
4.6
Afkobling mellem udslip
og økonomisk vækst
1990-2015
Afkobling mellem vækst og udslip
Den økonomiske vækst, der har fundet sted i Danmark siden 1990, har ikke med-
ført at udslippene af drivhusgasser er gået op, når perioden fra 1990 og frem til
2015 ses under ét. Bruttonationalproduktet, BNP, (målt i 2010 priser, kædede vær-
dier) steg med 49 pct. fra 1990 til 2015, mens drivhusgasudslippene fra de danske
økonomiske aktiviteter (ekskl. udslip fra biomasse) ligger på samme niveau i 2015
som det gjorde i 1990.
Udviklingen i bidrag til drivhuseffekten samt BNP
BNP, 2010 priser, kædede værdier
Udslip fra danske økonomiske aktiviteter i alt
Udslip, UNFCCC-opgørelse
Figur 4.6.
160
150
140
130
120
110
100
90
80
70
60
Indeks 1990=100
1990
1995
2000
2005
2010
2015
Anm.: Udslip fra biomasse og udslip af industrielle drivhusgasser er ikke inkluderet
Perioder uden afkobling
Omkring 2005, hvor udslippene toppede, steg udslippene af drivhusgasser dog
mere end væksten i økonomien. Udviklingen skyldes primært en kraftig vækst i
søtransporterhvervet. I 2006 lå bidraget til drivhuseffekten 47 pct. over niveauet i
1990. Herefter er der sket et jævnt og ganske kraftigt fald.
Fraregner man udslippene fra den dansk opererede internationale transport mv.
(UNFCCC-opgørelsen), viser figur 4.6, at der i perioden 1990 - 2014 har været et
absolut fald på 29 pct. i udslippene af drivhusgasser.
Overordnet for perioden, er der således tale om en kraftig relativ afkobling mellem
den økonomiske aktivitet og det danske bidrag til den globale opvarmning, uanset
om man medregner udslip fra den internationale transport eller ej. Men afkoblin-
gen er en del mindre, når sidstnævnte udslip medtages.
Større afkobling iflg.
UNFCCC-opgørelsen
Årsager til afkoblingen
Når erhvervene har kunnet afkoble drivhusgasudslippene fra den økonomiske
vækst, skyldes det blandt andet, at de som vist i kapitel 3 har udnyttet energien
bedre, eller, er gået over til andre energityper. I næste afsnit belyses dette forhold
ved hjælp af modelberegninger baseret på det grønne nationalregnskab.
Afkoblingen mellem udslip og den økonomiske vækst indgår også i FN’s verdens-
mål 9 vedrørende industri, innovation og infrastruktur, se boks 4.3.
Afkobling og
FN’s verdensmål
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0064.png
62
-
Drivhusgasser og luftforurenende stoffer
Boks 4.3 SDG-indikatorer for verdensmål 9: Industri, innovation og infrastruktur
Verdensmål 9.4: Inden 2030 skal vi opgradere infrastruktur og industri for at gøre dem bære-
dygtige, med mere effektiv udnyttelse af ressourcerne og større brug af grønne teknologier og
processer, der er miljømæssigt fornuftige. Alle lande skal handle i overensstemmelse med de-
res egen kapacitet.
Verdensmål 9.4 måles i henhold til IAEG-SDG’s officielle indikatorsæt (jf. afsnit 1.7) ved hjælp
af indikatoren
9.4.1 Udslip af CO
2
pr. enhed værditilvækst.
Baseret på det grønne nationalregn-
skab viser figuren, hvordan denne indikator har udviklet sig for alle brancher under ét, samt for
udvalgte brancher
SDG-indikator 9.4.1 CO
2-
udslip pr. kr. værditilvækst (2010-priser, kædede værdier).
120
110
100
90
80
70
60
50
40
2010
2011
2012
2013
2014
2015
Indeks 2010=100
Brancher i alt
Landbrug,
skovbrug og fiskeri
Industri
Forsyningsvirksom
hed
Bygge og anlæg
Handel og
transport mv.
For brancherne under ét og for de fleste af de viste branchegrupper er CO
2
udslippene pr. en-
hed værditilvækst blevet mindre i løbet af peroden 2010-2015.
4.7
Privat forbrug og eksport
har størst betydning
Eksportens og det private forbrugs betydning for udslippene
Modelberegninger baseret på det grønne nationalregnskab viser, at det først og
fremmest er husholdningernes efterspørgsel efter varer til forbrug og eksporten til
udlandet, der skaber de danske drivhusgasudslip.
I 2015 tegnede det private forbrug og eksporten sig tilsammen for ca. 87 pct. af de
samlede udslip af drivhusgasser, se figur 4.7. Den resterende del stod offentligt
forbrug og investeringer i bygninger, maskiner og transportmidler mv. for med en
nogenlunde ligelig fordeling på de to grupper.
Sammenhængen mellem
erhvervenes udslip
og efterspørgslen
Beregningerne er foretaget ved hjælp af såkaldt input-output model. Den medtager
ikke kun udslip i de erhverv, der umiddelbart leverer til efterspørgerne, men også
udslip hos alle underleverandører. Som eksempel kan nævnes forbruget af kød. Det
medfører ikke kun udslip af drivhusgasser fra slagterierne, men også fra landbrug,
energiforsyningen, foderstoffabrikker, emballagefabrikker, vognmænd, konsulent-
virksomheder og mange andre erhverv.
Eksportens betydning for dansk økonomis udledninger af drivhusgasser har været
stigende. I 1990 stod eksporten bag 25 mio. tons CO
2
-ækvivalenter eller 35 pct. af
de samlede udslip fra dansk økonomi, mens andelen var 45 pct. i 2015 svarende til
21 mio. tons CO
2
-ækvivalenter.
Eksporten har
stigende betydning
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0065.png
Drivhusgasser og luftforurenende stoffer
-
63
Eksport af
transporttjenester
I de her nævnte tal indgår ikke udslip fra den dansk opererede internationale sø-
transport mv., men kun udslip fra den indenlandske aktivitet. Hvis udslippene fra
den internationale transport også havde været medtaget ville det have øget ek-
sportens bidrag fra de nævnte 21 mio. tons CO
2
-ækvivalenter til ca. 56 mio. tons
CO
2
-ækvivalenter.
Det private forbrug var årsag til godt 20 mio. tons danske udslip af drivhusgasser,
hvilket svarer til lidt over 42 pct. af de samlede danske udslip i 2015. Det er et fald
på næsten 8 procentpoint i forhold til 1990. I 2015 var mere end en tredjedel –
knap 8 mio. tons (se også figur 4.5), direkte udslip i forbindelse med husholdning-
ernes eget forbrug af brændsel til opvarmning samt benzin og diesel til biler. Knap
to tredjedele – omkring 13 mio. tons - var indirekte afledte udslip i erhvervene som
følge af den produktion, der var nødvendig for at imødekomme husholdningernes
efterspørgsel efter mad, tøj, elektricitet mv.
Udslip af drivhusgasser skabt af forskellige typer efterspørgsel
Mio. tons CO
2
-ækvivalenter
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1990
1995
2000
2005
2010
2015
Eksport
Investeringer
Offentligt forbrug
Privat forbrug, indirekte
Privat forbrug, direkte
Det private forbrug
Figur 4.7
Figur 4.8
Det private forbrugs indirekte udslip af drivhusgasser via danske erhvervs produktion
Mio. tons CO
2
-ækvivalenter
35
30
25
20
15
10
5
0
1990
Øvrige
Fritid, rejser mv.
Transport
El og brændsel
Bolig
Fødevarer mv.
1995
2000
2005
2010
2015
Fødevarer, transport
og bolig
Ud over energiforbruget er det, som vist i figur 4.8, husholdningernes køb af føde-
varer og restaurantbesøg, transportydelser-, herunder offentlig transport-, samt
boligbenyttelse, der giver anledning til udslip af drivhusgasser i erhvervene. Kate-
gorien boligbenyttelse dækker over vedligeholdelse af boliger samt udgifter til re-
novation og vand mv.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0066.png
64
-
Drivhusgasser og luftforurenende stoffer
De enkelte forbrugskategoriers relative betydning for de afledte udslip har været
ganske konstante siden 1990, omend de afledte udslip fra el- og fjernvarmefor-
bruget i visse år vejer lidt tungere og i de seneste år væsentligt mindre. El- og fjern-
varmeforbruget har især vejet tungere i år med en stor eleksport, som gør det nød-
vendigt at bruge mere fossil energi. De relativt større gennemsnitlige udslip for
hver produceret enhed energi slår igennem på alle forbrugskategorierne, da alle
erhverv i et eller andet omfang benytter sig af el og fjernvarme.
4.8
Faktorer bag udviklingen
Drivkræfter bag afkoblingen mellem vækst og udslip af drivhus-
gasser
22
.
En række faktorer, herunder bl.a. den øgede brug af vedvarende energi, har til-
sammen medvirket til at stigningen i BNP ikke har forøget udslippet af drivhusgas-
ser. Som det fremgik af afsnit 4.6 var stigningen i udslippet af drivhusgasser uæn-
dret set over hele tidsperioden fra 1990 til 2015, hvis alle udslip fra den økonomi-
ske aktivitet medtages. Og udslippene faldt som omtalt med 29 pct., hvis der ses
bort fra den dansk opererede internationale transport.
Tilsvarende analysen i afsnit 4.7 er det ved hjælp af modelberegninger muligt, at
kvantificere de faktorer, der ligger bag udviklingen og den afkobling mellem den
økonomiske vækst og udslippene af drivhusgasser, der har fundet sted.
23
I beregningerne ses udelukkende på udslip fra danske erhverv, og ikke på hushold-
ningernes udslip. Endvidere udelades, som i afsnit 4.7, udslippene fra den dansk
opererede internationale transport.
Modelberegninger
Den faktiske udvikling
i udslippene af
drivhusgasser
Med denne afgrænsning af udslippene faldt erhvervenes udslip af drivhusgasser fra
60,4 mio. CO
2
-ækvivalenter i 1990 til 39,9 mio. CO
2
-ækvivalenter i 2015. Det var et
fald på 20,5 mio. CO
2
-ækvivalenter eller 34 pct. (jf. også tabel 4.2). Dette fald i
udslippene af drivhusgasser er i figur 4.9 illustreret ved den øverste grønne søjle.
Modelberegningerne viser nu, at hvis udslippet af drivhusgasser i perioden 1990-
2015 havde fulgt væksten i efterspørgslen efter danske produkter i form af privat og
offentligt forbrug, eksportvirksomhed og investeringer mv. ville de have været om-
kring 37 mio. tons højere end i 1990 i stedet for at de faldt med 20,5 mio. tons CO
2
-
ækvivalenter. Det er vist i figur 4.9 som den anden søjle ovenfra. Når udslippene
ikke er steget i denne takt, skyldes det, at andre faktorer har trukket i den modsatte
retning.
24
Således har alle øvrige faktorer tilsammen sænket udslippene med 57,5
mio. tons CO
2
-ækvivalenter.
Efterspørgslens niveau
22
Dette afsnit er baseret på en opdatering af en DST-analyse, Andriianets og Rørmose, 2015.
23
Modelberegningerne udføres som en såkaldt strukturel dekomponeringsanalyse baseret på en input-outputmodel.
24
Niveauet for den endelige efterspørgsel kan sammenlignes med BNP, men er væsentligt højere, da det også indeholder
importen. I perioden siden 1990 er importandelen af efterspørgslen vokset, og efterspørgslen er derfor vokset mere end
BNP.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0067.png
Drivhusgasser og luftforurenende stoffer
-
65
Figur 4.9
Ændringer i erhvervenes udslip af drivhusgasser fra 1990 til 2015 og bidragene fra de bagved-
liggende forårsagende
Mio. tons CO
2
-ækvivalenter
Udledning af drivhusgasser
Efterspørgslens niveau
Struktur i efterspørgslen
Produktionsstruktur
Emissionsintensitet
Energiintensitet
Sammensætning af energiforbruget
-30
-20
-10
0
10
20
30
40
Struktur i efterspørgslen
Både produktion og forbrug har gennemgået strukturelle ændringer i perioden fra
1990 til 2015, der har gjort dem mindre intensive med hensyn til udslip af drivhus-
gasser.
Andelen af tjenester i forhold fysiske varer er nu relativt større, hvilket i sig selv
sænker erhvervenes bidrag til det danske klimaregnskab, da produktion af tjenester
kræver mindre energi end traditionel industriproduktion. Samtidigt er importind-
holdet i efterspørgslen vokset i forhold til det dansk producerede indhold, og da vi
her kun ser på de danske udslip, betyder det lavere danske udslip af drivhusgasser.
På den anden side er eksporten også steget relativt til andre komponenter af efter-
spørgslen. Da eksportproduktionen ofte er mere energiintensiv end indenlandsk
efterspørgsel, dæmpes den positive effekt af denne faktor.
Gevinsterne ved disse strukturelle ændringer i efterspørgslen er beregnet til til-
sammen ca. 12 mio. tons CO
2
-ækvivalenter mindre udslip i 2015 end i 1990. Virk-
ningen af de strukturelle ændringer er illustreret ved søjle nummer tre regnet
ovenfra i figur 4.9.
Produktionsstruktur
Ligesom for efterspørgslens vedkommende har produktionen ændret sig således at
en større del af de råvarer, som erhvervene bruger i produktionen kommer fra ud-
landet ligesom tjenester udgør en større andel. Fx fylder rådgivning og advokater
mere i erhvervenes forbrug end i 1990, og der kommer ikke så store udslip fra så-
danne tjenester. Tilsammen har disse effekter isoleret set bidraget til et fald på ca.
8 mio. tons CO
2
-ækvivalenter i 2015 i forhold til 1990. Det er søjle 4 ovenfra i figu-
ren.
Emissionsintensiteten, søjle 5 ovenfra i figur 4.9, er en faktor, der repræsenterer
ændringer i udslip af stofferne N
2
O og CH
4
set i forhold til produktionsværdi. De
formindskede udslip på ca. på ca. 9 mio. tons CO
2
–ækvivalenter knyttet til en la-
vere emissionsintensitet er primært udtryk for, at der i landbruget skabes færre
udslip pr. enhed produktionsværdi.
Erhvervene har udnyttet energien stadig mere effektivt gennem perioden. Den
samme produktion kunne i 2015 gennemføres med et væsentligt mindre energifor-
brug end i 1990. Det er beregnet, at denne effekt har trukket udslippene ned med
10 mio. tons i 2015 set i forhold til 1990. Man skal være opmærksom på, at energi-
effektiviteten her er målt i forhold til erhvervenes produktionsværdi. Den kan af-
vige fra en teknisk energieffektivitet, fx energiforbrug for hver kørt kilometer. Man
skal også være opmærksom på, at udsving i de økonomiske forhold fra år til år gør,
Emissionsintensitet
Energiintensitet
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
66
-
Drivhusgasser og luftforurenende stoffer
at energieffektiviteten også varierer en del fra år til år. Effekten er repræsenteret
ved søjle 6.
Sammensætning af
energiforbruget
I perioden fra 1990 til 2015 har erhvervene gradvist ændret sammensætningen af
energiforbruget i retning af renere energityper. Det drejer sig først og fremmest om
skiftet fra olie og kul i retning af naturgas og vedvarende energi. Hertil kommer en
stigende anvendelse af biobrændsler som træpiller og halm, som i disse beregning-
er regnes som CO
2
-neutrale i henhold til IPCC-principperne. Ændringerne i sam-
mensætningen af energiforbruget har under ét sparet atmosfæren for et udslip på
19 mio. tons CO
2
-ækvivalenter i 2015 i forhold til 1990 og er således den vigtigste
enkelte faktor for mindskningen af udslippene. Virkningen af den ændrede energi-
sammensætning er repræsenteret ved den nederste søjle i figuren.
Lægger man nu alle positive såvel som negative bidrag til udviklingen i udslippene
fra den samlede efterspørgsel, strukturen, energi- og emissionsintensiteter og ener-
gisammensætningen sammen, fås præcis den faktiske udvikling (søjle 1).
Sammenfattende kan det konkluderes, at den markante stigning i efterspørgslen
efter varer og tjenester fra danske og udenlandske virksomheder og husholdninger
i perioden fra 1990 til 2015 i sig selv ville have givet udslip fra danske erhverv, som
var 37 mio. tons CO
2
-ækvivalenter større end i 1990. Især det skifte, der har været
væk fra de mest forurenende energityper kul og olie over mod naturgas og mere
vedvarende energikilder som vind, sol og biobrændsel har dog afbødet virkningerne
af efterspørgselsstigningen i betydelig grad. Også forbedringer af energieffektivite-
ten gennem introduktion af nye og mere energieffektive teknologier har trukket
udslippene nedad. Endelig har de strukturelle ændringer i dansk økonomi haft
betydning.
Tilsammen har disse faktorer medvirket til at udslippene er sænket med 20,5 mio.
tons CO
2
-ækvivalenter i stedet for at være steget med 37 mio. tons CO
2
-ækvivalen-
ter.
Summen af de
forskellige bidrag
Sammenfatning
af udviklingen
fra 1990 til 2015
4.9
Lokale og regionale
miljøpåvirkninger
Udslip af luftforurenende stoffer
Mens udslippene af CO
2
, metan, CH
4
, og lattergas, N
2
O, og forskellige industrielle
drivhusgasser har betydning på en global skala gennem drivhuseffekten og påvirk-
ningen af klimaet, påvirker udledningen af en række luftforurenende stoffer det
lokale eller regionale miljø. Ofte har de også en væsentlig negativ indflydelse på
menneskers helbred.
Forsuring er et problem som er knyttet til udslippene af svovldioxid, SO
2
, kvælstof-
oxider (nitrogenoxider), NO
x
, og ammoniak, NH
3
. Forsuring påvirker skovenes
sundhedstilstand, de kemiske forhold i jordbunden og i vandområder. Derigennem
har forsuring indflydelse på biodiversiteten. Også landbrugsproduktionen kan blive
påvirket af forsuring, ligesom der kan ske skader på bygninger og kunstværker.
Udslippene af SO
2
, NO
x
og NH
3
fra de danske økonomiske aktiviteter kan sammen-
vejes til et indeks for deres samlede forsuringseffekt ved at vægte de forskellige
stoffer efter deres forsurende virkning. Resultatet udtrykkes i SO
2
-ækvivalenter
eller PAE (Potential Acidification Equivalents).
Forsuring
Forsuringseffekt
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0069.png
Drivhusgasser og luftforurenende stoffer
-
67
Figur 4.10
Bidrag til forsuringen fra danske økonomiske aktiviteter
1.000 tons PAE
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
1990
Svovl, SO2
Nitrogenoxider, NOx
Ammoniak, NH3
1995
2000
2005
2010
2014
Anm. 1: Udslip fra danske transportvirksomheders bunkring mv. i udlandet er ikke medtaget. Der er ikke er korrigeret for
forsurende stoffer, der via luften transporteres ind i og ud af dansk område.
Anm. 2: Enheden PAE, Potential Acidification Equivalents, udtrykker de forskellige stoffers bidrag til forsuringen (forsurings-
ækvivalenter)
Kraftigt fald i bidraget
til forsuring
Bidraget til forsuringen fra den danske økonomi er faldet meget markant fra 1990
til 2014, se figur 4.10. Mens BNP voksede med 46 pct., faldt det danske forsurings-
bidrag med ca. 60 pct.
Faldet i udslippene er bl.a. forårsaget af, at der er indført en bedre rensning for bl.a.
SO
2
i Danmark. Af figuren ses, at de tre stoffer SO
2
, NO
x
og NH
3
hver især bidrog
med ca. en tredjedel, mens SO
2
's andel i slutningen af perioden er forsvindende
lille. Også NO
x
's andel har været aftagende, omend der stadig er et væsentligt bi-
drag til forsuringen herfra. Ammoniak, NH
3
, tegner sig nu for ca. 60 pct. af det
samlede forsuringsbidrag fra de danske økonomiske aktiviteter. Udslippene af NH
3
kommer især fra landbrugsproduktionen, se tabel 4.3.
Den meget store nedgang i udslippene af SO
2
skyldes at bl.a. kraftværkerne har fået
installeret afsvovlingsanlæg, og at der via lovgivning er sat grænser for hvor stort
svovlindholdet i forskellige brændsler må være. Reduktionen i NO
x
udslippene
skyldes bl.a. indførelsen af mindre forurenende bilmotorer og brugen af renere
teknologi og rensning på kraft- og fjernvarmeværkerne.
Det skal bemærkes, at der ved beregningen af forsuringsbidraget ovenfor kun er
medtaget udslip fra det danske geografiske område. Udslippene knyttet til danske
transportvirksomheders bunkring mv. af olie og brændstof i udlandet er ikke med-
taget. Disse udslip har mindre betydning for forsuring i og omkring Danmark.
Det beregnede forsuringsbidrag kan dog ikke tages som udtryk for den direkte på-
virkning af dansk natur og miljø. Det skyldes, at en del af de luftforurenende stoffer
via luften transporteres til andre lande, ligesom forsurende stoffer bringes fra an-
dre lande ind over dansk område. Forsuringsbidraget skal i stedet opfattes som en
indikator for, hvor meget de danske økonomiske aktiviteter potentielt bidrager til
forsuring i Danmark og omkringliggende lande, især Sverige og Norge.
Luftforurening med partikler - især de fine partikler, de såkaldte PM
2,5
- kan give
anledning til alvorlige helbredspåvirkninger i form af fx allergi og irritationer og på
længere sigt også cancer og hjertekarsygdomme.
Størst bidrag fra ammoniak
Renere brændsler
og teknologi
Det geografiske område
Grænseoverskridende
luftforurening er ikke med
Partikler er farlige
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0070.png
68
-
Drivhusgasser og luftforurenende stoffer
Figur 4.11
Udslip af fine partikler (PM
2,5
) fra danske økonomiske aktiviteter
1.000 tons
35
30
25
20
15
10
5
0
2000
Øvrige erhverv
Bygge og anlæg
Handel og transport mv.
Industri
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Husholdninger
2005
2010
2014
Anm.: Udslip fra danske transportvirksomheders bunkring mv. i udlandet er ikke medtaget. Der er ikke er korrigeret for forsu-
rende stoffer, der via luften transporteres ind i og ud af dansk område.
Mindre udslip af partikler
Der blev sammenlagt sluppet over 18,4 tusinde tons PM
2,5
partikler ud i luften fra
de danske økonomiske aktiviteter i 2014. Det var en reduktion på 14 pct. i forhold
til 2013. Ikke mindst en reduktion på 18 pct. i udslippene af de fine partikler fra
husholdninger forklarer dette fald.
Partikeludslippene var stigende frem til 2007, idet især husholdningerne trak ud-
slippene op. Derefter har både husholdningerne og de fleste erhverv reduceret ud-
slippene således, at de samlede udslip af de fine partikler i 2014 lå ca. 25 pct. under
niveauet i 2000, hvor udslippet var på 24,5 tusinde tons.
Flest partikler fra
husholdninger og landbrug
Selvom både husholdningerne og landbrug mv. har reduceret udslippene markant i
de senere år, har den mindste procentvise reduktion i partikeludslippene for perio-
den som helhed fundet sted i netop husholdningerne og i landbrug mv. Det er da
også fra disse to områder, at partikeludslippene er størst. I 2014 tegnede hushold-
ningerne sig for 66 pct. af de samlede udslip, mens landbrug mv. stod for 17 pct.
For husholdningernes vedkommende er det brugen af brændeovne og biler, der
giver anledning til store udslip. For landbrug mv. er det ammoniakfordampning, og
fx brug af køretøjer og maskiner, der er årsag til partikler i luften.
Tabel 4.3 viser fordelingen af udslippene af forskellige stoffer med en fordeling på
husholdninger og erhverv. Stofferne SO
2
, NO
x
og NH
3
er her vist som faktiske ud-
slip. Det er disse udslip, der i figur 4.10 er omregnet til forsuringsækvivalenter ud
fra de enkelte stoffers forsurende virkning. Udslippene af partikler er vist som ud-
slip af partikler med en størrelse mindre end 10 µm hhv. mindre end 2,5 µm.
Kulilte, CO, og de flygtige organiske forbindelser, NMVOC, kan sammen med CH
4
og NO
x
indgå i kemiske processer, hvorved der dannes troposfærisk ozon, dvs. ozon
ved jordoverfladen. Denne forurening kan både have helbredsmæssige konsekven-
ser og skade planter. Såvel udslippene af CO og NMVOC faldt fra 2013 til 2014 med
mellem 6 og 7 pct. Dette følger i kølvandet på, at udslippene fra dansk område (dvs.
ekskl. udslip fra bunkring mv. i udlandet) af disse to stoffer er reduceret med 51
hhv. 62 pct. siden 1990.
Brændeovne, biler og
ammoniakfordampning
Fordeling på erhverv og
husholdninger
Troposfærisk ozon
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0071.png
Drivhusgasser og luftforurenende stoffer
-
69
Tabel 4.3
Udslip af luftforurenende stoffer fra danske økonomiske aktiviteter. 2014
Svovldioxid Nitrogenoxider
(SO
2
)
(NO
X
)
Kulilte Ammoniak Ikke-metanholdige
(CO)
(NH
3
) flygtige organiske
forbindelser
(NMVOC)
tons
Partikler
< 10 µm
(PM
10
)
Partikler <
2,5 µm
(PM
2,5
)
I alt
Husholdninger
Brancher i alt
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Råstofindvinding
Industri
Forsyningsvirksomhed
Bygge og anlæg
Handel og transport mv.
Information og kommunikation
Finansiering og forsikring
Ejendomshandel og udl. af erhv.ejendomme
Boliger
Erhvervsservice
Offentlig adm., undervisning og sundhed
Kultur, fritid og anden service
Heraf:
Skibes bunkring i udlandet
Flys bunkring i udlandet
Køretøjers bunkring i udlandet
Brancher i alt ekskl. bunkring i udlandet
203 648
1 771
201 877
1 171
39
4 082
2 937
10
193 532
2
2
3
0
6
79
14
190 508
645
14
10 710
964 501
17 728
946 774
29 925
5 565
9 726
12 055
7 656
877 540
197
144
263
119
1 213
1 994
376
825 194
8 832
8 373
104 375
410 764
257 541
153 224
19 197
1 138
6 543
11 787
6 605
102 158
311
265
309
121
1 624
2 800
367
81 677
2 667
3 526
65 354
73 349
2 160
71 189
69 850
0
354
803
52
88
2
2
2
1
13
16
5
0
0
25
71 164
131 991
24 819
107 172
40 584
3 046
29 616
1 152
2 057
29 266
69
22
28
13
324
808
188
25 072
233
150
81 717
48 283
12 848
35 435
12 479
1 488
763
857
1 466
17 991
15
8
16
8
86
239
19
16 964
109
149
18 213
35 579
12 158
23 421
3 128
304
534
489
778
17 855
11
7
13
6
65
217
15
16 878
109
149
6 285
Anm.: Udslip forårsaget af dansk opererede skibe, fly og køretøjers bunkring i udlandet indgår i branchen
Handel og transport mv.
Boks 4.4 Om emissionsregnskabet
Emissionsregnskabet, som indgår i det grønne nationalregnskab, opstilles ved at tage
udgangspunkt i energiregnskabet for de emissioner, der er forårsaget af energiforbrug fra olie,
naturgas, el og kul som er fordelt på samme brancher som resten af nationalregnskabet. Videre
bruges energivarespecifikke emissionskoefficienter som stammer fra DCE, Nationalt Center for
Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres med oplysninger fra DCE om ikke-
energirelaterede udslip.
Emissionsregnskabet indeholder oplysninger om udslip til luft af forskellige stoffer (CO
2
, N
2
O,
CH
4
, PFC, HFC, SF
6
, NO
x
, NMVOC, CO, PM
10
, PM
2.5
, SO
2
, NH
3
). Oplysninger i
emissionsregnskabet revideres løbende, hvis nye kilder eller nye naturvidenskabelige metoder
fører til ændrede emissionsfaktorer. Dette gælder også oplysningerne for år, hvor opgørelserne
ellers er karakteriseret som værende endelige. Regnskabet er opstillet konsistent, så der er fuld
sammenlignelighed over tid. Emissionsregnskabet foreligger fra 1990 til 2015.
Det skal bemærkes, at emissionsregnskabet for 2014 og 2015 ved offentliggørelsen af denne
publikation er baseret på en tidligere version af energiregnskabet, og der derfor ikke er fuld
konsistens mellem energiregnskabet og emissionsregnskabet for disse år. Et emissionsregn-
skab i fuld overensstemmelse med energiregnskabet forventes offentliggjort i september 2017.
Revisionen forventes at føre til lidt større stigninger i de energirelaterede udslip fra 2014 til 2015.
Mere information:
www.statistikbanken.dk/10293
www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udslip-til-luft
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
70
-
Vand og spildevand
5
5.1
Meget grundvand
i Danmark
Vand og spildevand
Indledning
Grundvand benyttes i Danmark til drikkevand med ingen eller begrænset behand-
ling, og Danmark er ifølge Miljøstyrelsen et af de få lande i verden, der kan basere
meget tæt på 100 pct. af drikkevandsforsyningen på klart, rent grundvand. Der er
dog visse steder forsøg i gang med blødgøring af vandet med det formål at reducere
udgifter til afkalkning af rør og apparatur hos forbrugerne.
Adgangen til grundvandet varierer lokalt på grund af geologiske forhold, men også
punktforureninger spiller en rolle i tilgængeligheden af rent grundvand. Grund-
vandsboringer til almene vandforsyningsanlæg er beskyttet jf. Miljøbeskyttelseslo-
ven § 21 b (LBK nr. 1189 af 27/09/2016) af en 25 meters beskyttelseszone, som
indskrænker anvendelsen af området herunder anvendelsen af pesticider. I områ-
der, hvor eksisterende forureninger truer grundvandet, kan der etableres afværge-
boringer eller boringer kan i yderste konsekvens lukkes.
Kombinationen af disse forhold bevirker, at der er store lokale forskelle i såvel
vandprisen som prisen for behandling af spildevand. Priserne for vand og spilde-
vandsbehandling er underlagt statslig regulering, som løbende sigter mod at sikre,
at forbrugerne ikke betaler for meget, at selskaberne skal have tilstrækkelige øko-
nomiske midler og at selskaberne løbende effektiviserer deres drift (Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen). Retningslinjerne for denne regulering er fastsat i Vand-
sektorloven (Lov nr. 469 af 12/06/2009).
Lokale forskelle i adgangen
til grundvand
Lokale forskelle i priserne
5.2
Vandregnskabets
afgrænsninger
Fra indvinding af vand til spildevand
Vandregnskabet omfatter indvinding af grund- og overfladevand, brug af vand i
husholdninger og brancher, vand tilført produkter, vand fordampet mv., samt vand
udledt til vandmiljøet via kloaksystem eller via egen udledning. Figur 5.1 viser i
form af et flowsheet det fysiske vandregnskab.
Figuren viser indvindingen af grund- og overfladevand inden for vandforsyning,
landbrug, skovbrug og fiskeri samt inden for andre brancher. Vandforsyningen har
et eget forbrug af vand og leverer derudover vand til de andre brancher og til hus-
holdninger. Inden for landbrug, skovbrug og fiskeri anvendes hovedparten af vand-
et til markvanding og i dambrug, og det forsvinder således ved fordampning, opta-
gelse i produkter, nedsivning til grundvand og udløb til åer. Kun en ringe del af
vandforbruget ledes til kloaksystemet og spildevandsbehandling.
Andre brancher får vand fra egen indvinding af grundvand og fra vandforsyningen,
og de udleder spildevand til kloaksystemet eller efter intern rensning direkte til
vandmiljøet. Husholdninger modtager vand fra vandforsyningen, og de udleder
spildevand til kloaksystemet, eller, hvis de ligger uden for kloakerede områder
direkte til vandmiljøet efter lokal rensning.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0073.png
Vand og spildevand
-
71
Figur 5.1
Strømme af vand og spildevand. 2015
Figur 5.1 viser ligeledes en væsentlig indsivning af vand i kloaksystemet / tilførsel
af regnvand til kloaksystemet. Disse strømme er skønnede som forskel mellem den
beregnede mængde spildevand fra erhverv og husholdninger og udledning af renset
spildevand til vandmiljøet fra spildevandsbehandling.
5.3
Indvinding af vand
Data er opdelt på de tre kategorier: alment vandværk, virksomheder med egen
indvinding og markvanding, se figur 5.2. Indvindingen består af henholdsvis
grundvand og overfladevand, hvor grundvand udgør klart den største del.
Indvindingen af grundvand til almen vandforsyning er faldende fra 1990 til 2015.
Derimod ses der en stigning i industrien egen indvinding af vand fra 2008 og frem.
Indvinding af vand til markvanding varierer gennem årene og viser ikke en generel
tendens.
Figur 5.2
Vandindvinding i Danmark.
1.200
1.000
800
600
400
200
0
Mio. m
3
vand
Alment vandværk
Virksomheder med egen indvinding
Markvanding
1990
1995
2000
2005
2010
2015
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0074.png
72
-
Vand og spildevand
5.4
800 m vand i 2015
3
Erhvervenes og husholdningernes forbrug af vand
Det samlede forbrug af vand udgjorde i 2015 800 mio. m
3
. Figur 5.3 viser forbru-
gets fordeling på købt vand, eget indvundet grundvand og eget indvundet overfla-
devand. Tabel 5.1 viser det samlede forbrug af grundvand og overfladevand fordelt
på husholdninger og brancher. Det samlede vandforbrug varierer især som følge af
store udsving i forbruget inden for landbrug og dambrug.
Kilderne til husholdningernes og erhvervenes forbrug af vand. 2015
Figur 5.3
Købt vand
353 mio. m
3
Eget indvundet
grundvand
288 mio. m
3
Eget indvundet
overfladevand
159 mio. m
3
Det samlede forbrug af eget indvundet grundvand og købt vand varierer i perioden
2010 til 2015 mellem 689 og 642 mio. m
3
vand. Herfra skal trækkes ca. 4 mio. m
3
vand, som er overfladevand distribueret gennem vandforsyningen.
Forbrug af købt vand
Forbruget af købt vand er faldet fra 371 mio. m
3
i 2010 til 353 mio. m
3
i 2015, hvil-
ket svarer til et fald på 5 pct. Husholdningernes andel heraf er i 2015 213 mio. m
3
svarende til 60 pct. Landbrug, skovbrug og fiskeris andel er 50 mio. m
3
, som svarer
til 14 pct. Industri og offentlig administration mv. brugte henholdsvis 36 og 19 mio.
m
3
svarende til 10 pct. og 5 pct. Landbrug, skovbrug og fiskeri samt industri har
herudover en betydelig egen indvinding af grund- og overfladevand.
Husholdningernes og branchernes forbrug af grundvand og overfladevand.
2010
I alt
Husholdninger
Brancher i alt
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Råstofindvinding
Industri
Forsyningsvirksomhed
Bygge og anlæg
Handel og transport mv.
Information og kommunikation
Finansiering og forsikring
Ejendomshandel og udl. af erhvervsejendomme
Boliger
Erhvervsservice
Offentlig administration, undervisning og sundhed
Kultur, fritid og anden service
809
237
572
406
8
59
51
1
16
0
0
2
-
1
19
7
2011
866
237
628
465
8
58
52
0
14
0
0
3
-
1
18
8
2012
728
238
490
335
8
52
48
1
17
0
0
3
-
2
18
7
2013
mio. m
3
Tabel 5.1
2014
974
231
743
592
6
62
39
1
13
0
0
2
-
2
19
7
2015
800
213
587
436
6
55
41
1
17
0
0
2
-
2
20
8
1 009
246
764
618
8
52
40
1
15
0
0
2
-
2
17
7
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
Vand og spildevand
-
73
Brug af eget indvundet
grundvand i landbrug
og dambrug
80 pct. af det danske forbrug af eget indvundet grundvand i 2015 fandt sted i land-
brug og dambrug. Forbrug af grundvand i landbrug og dambrug svinger mellem
årene, bl.a. fordi vandingsbehovet påvirkes af mange faktorer, fx årets nedbørs-
mønster. Se afsnit 5.5 for en mere uddybende beskrivelse af landbrugets vandfor-
brug.
Industrien og forsyningssektoren brugte 17 henholdsvis 33 mio. m
3
grundvand i
2015, hvilket svarer til i alt 17 pct. af eget indvundet grundvand. Denne andel har
været stabil siden 2010. Forbruget af eget indvundet grundvand i forsyningsvirk-
somheder er faldet fra 44 mio. m
3
til 33 mio. m
3
i 2015 svarende til et fald på 25
pct. En stor del af dette forbrug er tab af vand (udsivning), der sker i ledningsnettet
enten mellem vandboring og vandværk eller mellem vandværk og forbruger.
Ud over grundvand indvindes der også overfladevand, 159 mio. m
3
i 2015. Det går
primært til dambrug, men også til vanding og til kølevand i produktionsvirksomhe-
der. I en enkelt kommune - Kalundborg - indvindes overfladevand fra Tissø til di-
stribution blandt virksomheder med forbrug af vand, der ikke nødvendigvis behø-
ver leve op til drikkevandskvalitet.
Idet vandregnskabet kun opgør ferskvand, er brug af havvand i fx fiskeindustri og
kraftværker ikke medtaget.
Brug af eget indvundet
grundvand i industrien
Brug af overfladevand
Forbrug af vand og
FN’s verdensmål
Vandforbrug indgår i FN’s verdensmål 6 vedrørende rent vand og sanitet. Boks 5.1
viser hvordan to af indikatorerne kan beregnes med udgangspunkt i det grønne
nationalregnskab.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0076.png
74
-
Vand og spildevand
Boks 5.1 SDG-indikatorer for FN’s verdensmål 6: Rent vand og sanitet
Verdensmål 6.4: Vi skal blive langt bedre til at bruge vandet effektivt i alle sektorer og vandforbruget skal være bæredygtigt.
Verdensmål 6.4 måles i henhold til IAEG-SDGs officielle indikatorsæt (jf. afsnit 1.7) ved hjælp af to indikatorer: indikator
6.4.1
Vandforbrug pr. kr. værditilvækst
og
6.4.2 Vandforbrug som procent af tilgængelig vandressource.
Indikator 6.4.1 kan på baggrund
af det grønne nationalregnskab beregnes for alle nationalregnskabets 117 brancher. Figuren viser indikatoren for brancher i alt samt
udvalgte brancher
SDG-indikator 6.4.1 Vandforbrug pr. enhed værditilvækst (2010-priser, kædede værdier)
180
160
140
120
100
80
60
40
2010
2011
2012
2013
2014
2015
Bygge og anlæg
Forsyningsvirksomhed
Brancher i alt
Handel og transport mv.
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Industri
Indeks 2010=100
For de seneste år har der for bygge og anlæg samt landbrug, skovbrug og fiskeri – og dermed også for brancher i alt - været store
udsving i vandforbruget pr. kr. værditilvækst. For landbrug mv. kan de store udsving forklares med svingende vandingsbehov som
følge af klimatiske forhold og valg af afgrøde. For de øvrige viste branchegrupper har der over perioden som helhed været et svagt
faldende vandforbrug pr. værditilvækst
Ved at supplere det grønne nationalregnskabs opgørelse af grundvandsforbruget med et skøn over grundvandsressourcen kan
indikator
6.4.2 Vandforbrug som procent af tilgængelig vandressource
beregnes. Til illustration benyttes her et skøn for grund-
vandsressource på 1 mia. m
3
(Henriksen og Troldborg, 2003). Bemærk, at der ved beregningen af indikatoren her ikke er medtaget
overfladevand.
SDG-indikator 6.4.2 Vandforbrug som procent af tilgængelig vandressource
0,9
0,8
0,7
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
2010
2011
2012
2013
2014
2015
Pct.
Anm.: Der er benyttet et skøn over grundvandsressourcen på 1 mia. m
3
i alle år.
Udnyttelsesgraden af den tilgængelige vandressource har varieret mellem 60 og 80 pct. i perioden fra 2010 til 2015.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0077.png
Vand og spildevand
-
75
5.5
Den regionale fordeling af markvandingen
Landbrugene i de vestjyske kommuner indvinder mest vand til markvanding. Set
over en periode på 26 år, har de kommuner, der ligger vest for istidsranden i Jyl-
land, haft den største indvinding af vand til markvanding. Jorden er meget sandet i
denne del af Danmark, hvorfor der kan være et ekstra stort behov for vanding.
Visse steder giver det helt op til 40 pct. højere udbytte at vande
25
. Med omkring
halvdelen af forbruget er landbruget samlet set den branche, som har det største
forbrug af grundvand i Danmark.
Vestjyske kommuner
brugte tre gange
så meget vand pr. ha
I 2015 blev landbrugsjord på landsgennemsnit vandet med 52,7 m
3
vand pr. ha. Ser
man på de kommuner med størst indvinding af vand til markvanding, markeret
med den mørkeste farve i kortet vist i figur 5.4, var indvinding til markvanding i
gennemsnit 139,1 m
3
vand pr. ha. Det vil sige, at disse kommuner i 2015, brugte
knap tre gange så meget vand pr. ha som resten af landet.
Total markvanding i 26 år
Mio. m3 vand, 1989-2015
0 - 75
76 - 150
151 - 225
226 - 500
Figur 5.4
© Geodatastyrelsen
5.6
Vandudgift på 8,5 mia kr.
Udgifterne til køb af vand
Vandforbrugernes samlede betaling for vand udgjorde 8,5 mia. kr. i 2015 opgjort i
markedspriser. Betalingen var sammensat af betalinger til vandforsyningsbranchen
(basispriser) på 5,5 mia. kr. svarende til 64 pct. af køberprisen, vandafgifter på
1,7 mia. kr. svarende til 20 pct. og moms på 1,3 mia. kr. svarende til 16 pct. De
samlede betalinger til staten relateret til vandforbruget var dermed 3,0 mia. kr. i
2015.
Den gennemsnitlige betaling til vandforsyningsbranchen for vand var 15,54 kr. pr.
m
3
i 2015, og den varierede efter lokale forhold mellem 5 og 28 kr. pr. m
3
. Vandaf-
giften var i 2015 6,53 kr. pr. m
3
. Det resulterede i en gennemsnitlig køberpris for
husholdninger på 27,65 kr. pr. m
3
(inklusive vandafgift og moms). Den gennem-
snitlige køberpris for erhvervene var 18,75 kr. pr. m
3
i 2015.
25
Videncentret for Landbrug, 2011
Vandprisen
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0078.png
76
-
Vand og spildevand
Egen indvinding af vand er ikke prissat i vandregnskabet, og det er fritaget for
vandafgift i det omfang det anvendes til erhverv. Hertil kommer at en række virk-
somheder anvender saltvand i processen. Forbruget af saltvand er ikke prissat i det
økonomiske regnskab.
Tabel 5.2
Køb af vand. 2015
Basispriser Vandafgifter
I alt
Husholdninger
Brancher i alt
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Råstofindvinding
Industri
Forsyningsvirksomhed
Bygge og anlæg
Handel og transport mv.
Information og kommunikation
Finansiering og forsikring
Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme
Boliger
Erhvervsservice
Offentlig administration, undervisning og sundhed
Kultur, fritid og anden service
5 493
3 392
2 102
752
1
489
96
8
245
4
36
29
-
19
330
91
1 688
1 347
340
-
-
-
3
-
16
0
3
11
-
2
264
41
Moms
mio. kr.
Køberpriser
8 529
5 902
2 626
752
1
489
99
8
267
4
48
44
-
22
739
150
1 347
1 163
184
-
-
-
1
-
6
0
9
4
-
1
144
18
Figur 5.5
Køb af vand efter priskomponenter. 2015
Basispris
Husholdninger
Vandafgift
Moms
Landbrug og dambrug
Industri, energi, bygge og anlæg
Andre erhverv
0
1
2
3
4
5
6
Mia. kr.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0079.png
Vand og spildevand
-
77
5.7
Udledning til vandmiljøet
Spildevand
Renset spildevand udledes til vandmiljøet fra husholdninger og erhverv via kloak-
system og spildevandsbehandling eller direkte til vandmiljøet efter intern behand-
ling, se tabel 5.3.
Udledning af renset spildevand til vandmiljøet
2010
Industriel udledning
1
Almene renseanlæg
Spredt bebyggelse ikke tilsluttet kloakering
Regnbetinget udledning
..
706
..
..
2011
53
769
11
..
2012
mio. m
3
Tabel 5.3
2013
46
644
10
..
2014
46
697
10
335
2015
49
766
10
392
45
718
..
..
Anm.: Dambrug og havbrug resulterer ikke i særskilt udledning af spildevand og er derfor udeladt af tabellen; de bidrager dog
med næringsstoffer; se tabel 5.5.
1
Industriel udledning inkluderer saltvand anvendt i produktionen og til køling.
Tabel 5.3 viser at datadækningen for de forskellige strømme er forskellig for for-
skellige år. dvs. der mangler data for industriel udledning, spredt bebyggelse ikke
tilsluttet kloakering og regnbetinget udledning for visse af årene.
Udledning fra brancher
og husholdninger
Mængden af vand udledt fra dambrug er ikke opgjort i tabel 5.3, men i opgørelsen
af husholdningernes og branchernes udledninger i tabel 5.4, antages mængden af
vand fraført dambrug at være lig mængden tilført med et mindre fradrag for vand
fraført med produkter. Regnbetingede udledninger er ikke medtaget i opgørelsen af
branchernes og husholdningernes udledninger.
Fordelingen følger forbruget af vand med mindre særlige forhold taler for, at der
fraføres vand ved vanding, husdyrhold eller med produkter.
Industriens udledninger
Industrien udledte sammenlagt 47 mio. m
3
spildevand i 2015 fordelt på 17 mio. m
3
udledt direkte til recipient og 30 mio. m
3
udledt til kloaksystemet.
Blandt industriens brancher er det føde-, drikke- og tobaksvareindustrien, der
udleder mest spildevand. Branchen står for 52 pct. af industriens spildevand. Til
sammenligning står branchen for 19 pct. af industriens produktionsværdi.
Tabel 5.4
Husholdningernes og branchernes udledning af spildevand i alt.
2010
Brancher og husholdninger
Husholdninger
Brancher i alt
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Råstofindvinding
Industri
Forsyningsvirksomhed
Bygge og anlæg
Handel og transport mv.
Information og kommunikation
Finansiering og forsikring
Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme
Boliger
Erhvervsservice
Offentlig administration, undervisning og sundhed
Kultur, fritid og anden service
521
233
288
168
8
50
17
0
16
0
0
2
-
1
19
5
2011
594
234
361
243
8
49
18
0
14
0
0
3
-
1
17
5
2012
526
235
291
177
8
44
17
1
16
0
0
3
-
2
18
5
2013
677
242
435
327
7
44
15
1
15
0
0
2
-
2
17
5
2014
626
228
399
285
6
53
14
1
13
0
0
2
-
2
18
5
2015
574
210
364
250
6
46
16
1
16
0
0
2
-
2
19
5
mio. m
3
Maskinindustrien står for en lignende del af produktionsværdien (18 pct.), men
kun for 3 pct. af spildevandsudledningen. Der er således store forskelle på, hvor
meget spildevand der skabes per enhed produktion i forskellige brancher.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0080.png
78
-
Vand og spildevand
Figur 5.6
Industribranchernes andele af industriens spildevand og produktion. 2015
Føde-, drikke- og tobaksvareindustri
Kemisk industri
Plast-, glas- og betonindustri
Medicinalindustri
Olieraffinaderier mv.
Metalindustri
Maskinindustri
Træ- og papirindustri, trykkerier
Møbel- og anden industri mv.
Tekstil- og læderindustri
Elektronikindustri
Transportmiddelindustri
Fremst. af elektrisk udstyr
0
10
20
30
40
50
60
Pct.
Spildevand
Produktion
5.8
Den regionale fordeling af spildevandet
I 2015 stod Region Hovedstaden for langt den største udledning af spildevand, se
figur 5.7. Stigningen i 2015 var størst for Region Sjælland, men alle andre regioner
steg også. Stigningen kan primært forklares ved, at man har fået et forbedret data
grundlag, hvorfor det ikke umiddelbart kan konkluderes, at der udledes mere spil-
devand.
Spildevandstallene dækker over udledning fra såvel husholdninger som erhverv,
hvorfor det ved den regionalfordelte opgørelse ikke alene er antallet af indbyggere,
der afgør mængden af udledning af spildevand. Derudover tager nogle renseanlæg
spildevand ind fra flere regioner.
Figur 5.7
Udledning af spildevand i regionerne
350.000
300.000
250.000
200.000
150.000
100.000
50.000
0
Mia. m
3
spildevand
Hovedstaden
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
2010
2011
2012
2013
2014
2015
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0081.png
Vand og spildevand
-
79
5.9
Kvælstof, fosfor
og organisk stof
Spildevandets indhold af stoffer
Ud over mængderne af spildevand, måles udledning også i kvælstof, fosfor og det
såkaldte BI5-tal; se tabel 5.5. BI5 er en målemetode, man anvender til vurdering af
spildevands indhold af biologisk nedbrydeligt organisk stof. Kvælstof og fosfor er
næringsstoffer, som bidrager til eutrofiering af ferske og kystnære farvande. De
måles og bruges som indikatorer for spildevandsbehandlingens effektivitet, forure-
ning fra dambrug og havdambrug samt som indikator for udvaskning af nærings-
stoffer fra landbrugsjorde.
I 2015 var der en stigning på alle tre stoffer, men dog størst for BI5. Stigningen i
udledningerne er i overensstemmelse med, at udledningerne af renset spildevand
til vandmiljøet også steg, jf. tabel 5.3.
Tabel 5.5
Samlet udledning af spildevandsstoffer.
2011
Kvælstof
Fosfor
BI5 organisk stof
6 251
781
9 898
2012
tons
2013
5 696
749
9 068
2014
6 883
1 014
12 678
2015
7 362
1 057
13 355
5 035
609
6 164
Anm.: Der forekommer brud i dataserien mellem 2013 og 2014 som følge af flere kilder i 2014, jf. tabel 5.3.
5.10
Udgifterne til spildevandsrensning
Spildevandsbranchens indtjening opgjort i basispriser er estimeret til 9.246 mio.
kr. i 2015. Virksomheder og husholdninger, som ikke er tilsluttet kloaksystemet,
betaler en spildevandsafgift. Denne afgift udgjorde 320 mio. kr. i 2015. Til sam-
menligning er vandforsyningsbranchens indtjening estimeret til 5.493 mio. kr.
Køberprisen for rensning af spildevand er sammensat af basisprisen, der går til
spildevandsbranchen og en spildevandsafgift, der går til staten samt moms, se tabel
5.6. Spildevandsafgiften betales for spildevand udledt direkte til recipienten.
Tabel 5.6
Udgifter til rensning af spildevand. 2015
Basispriser Spildevands-
afgift
mio. kr.
Moms Køberpriser
I alt
Husholdninger
Brancher i alt
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Råstofindvinding
Industri
Forsyningsvirksomhed
Bygge og anlæg
Handel og transport mv.
Information og kommunikation
Finansiering og forsikring
Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme
Boliger
Erhvervsservice
Offentlig administration, undervisning og sundhed
Kultur, fritid og anden service
Prisen for
spildevandsrensning
9 246
6 586
2 660
423
2
757
95
15
413
6
80
57
-
31
612
167
320
55
265
-
1
232
28
-
-
-
-
-
-
-
4
-
1 836
1 630
207
-
-
-
1
-
8
-
19
6
-
1
149
21
11 402
8 271
3 131
423
3
989
124
15
421
6
99
63
-
32
765
189
Den gennemsnitlige betaling til spildevandsbranchen (basisprisen) var 30,02 kr.
pr. m
3
i 2015, og den varierede efter lokale forhold mellem 3,08 og 84,34 kr. pr. m
3
.
Det resulterede i en gennemsnitlig købspris for husholdninger på 40,94 kr. pr. m
3
(inklusive moms). Den gennemsnitlige køberpris for erhvervene var 26,71 kr. pr.
m
3
i 2015.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0082.png
80
-
Vand og spildevand
Generelt afregnes betaling for spildevandsafledning for samme vandmængde som
tilføres virksomheden med mindre der er indgået særlige aftaler og de forskellige
forbrug måles med separate målere.
Boks 5.2 Om vandregnskabet
Data vedrørende indvinding og forbrug af vand er baseret på oplysninger fra GEUS (De Natio-
nale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland). Data for udledning af spildevand for-
delt på kommuner stammer fra Miljøstyrelsen. Data for indvinding af vand går helt tilbage til 1989
mens oplysninger om spildevand går tilbage til 2010.
Vandregnskabet opgør, gennem sammenstilling og afstemning af ovennævnte og andre data,
alle strømme af vand ind i økonomien, inden for økonomien og fra økonomien til miljøet. Regn-
skabet fordeler de fysiske mængder på husholdninger og erhverv ved at kombinere de fysiske
data med oplysninger om vand- og behandlingspriser fra KFST (Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen), oplysninger om virksomheder, beskæftigelse og befolkning. Det økonomiske vandregn-
skab inddrager lokale priser samt statslige afgifter.
Som følge af forsinkede indrapporteringer til GEUS og Miljøstyrelsen, vil det seneste år ofte være
underrepræsenteret i de tidsserier, hvor fysiske mængder er præsenteret. Værdierne for 2015 er
derfor foreløbige.
Regnskabet for spildevand er baseret på husholdningernes og erhvervenes forbrug af vand kor-
rigeret for vand der optages i produktionen, vandindhold i produkter og vand fordampet samt
spildevand udledt direkte til recipienten.
Det økonomiske vandregnskab er opstillet i køberpriser, der er sammensat af dels en basispris,
der går til vandforsynings- eller spildevandsbranchen, dels vand- og spildevandsafgift samt
moms, der går til staten.
Mere information:
www.statistikbanken.dk/10534
www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/vand-og-spildevand
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0083.png
Materialestrømme
-
81
6
6.1
Vi bruger store mængder
materialer
Materialestrømme
Cirkulær økonomi
Vores økonomiske aktiviteter og velstand er afhængig af at virksomheder og hus-
holdninger hvert år tilføres millioner af tons af naturressourcer og varer baseret på
biomasse, mineraler og fossil energi. At det er store mængder, der er tale om kan
illustreres ved at nævne, at hver dansker i 2014 i gennemsnit anvendte 20 tons
materialer (se afsnit 6.3).
Et generelt stigende materialeforbrug vil før eller siden føre til en udtømning af
mange af vores naturressourcer, med mindre der gøres noget for at mindske træk-
ket på dem. EU-kommissionen har anslået, at hvis vi bliver ved med at bruge res-
sourcerne i det nuværende tempo, vil vi i 2050 have behov for, hvad der svarer til
mere end to planeter
26
.
Ud over at vække bekymring for hvorvidt der også i fremtiden vil være naturres-
sourcer nok, er der især to forhold, der understreger behovet for en overvågning af
ressourceforbruget og samfundets materialestrømme.
For det første påvirker brugen af materialer vores natur og miljø. Fx ændrer ind-
vindingen af naturressourcer landskabet eller forurener omgivelserne. Der er desu-
den en tæt sammenhæng mellem brugen af materialer på den ene side og produkti-
onen af affald og andre restprodukter på den anden side. Resultatet er, at enten
skades naturen og miljøet eller også må virksomheder, forbrugere eller det offent-
lige yde en omkostningsfuld indsats for at undgå eller afbøde skadevirkningerne.
For det andet er indkøb af materialer i form af råstoffer og varer en væsentlig om-
kostningskomponent for virksomhederne. En effektiv udnyttelse af materialerne er
derfor nødvendig for, at de kan have en høj produktivitet og konkurrenceevne. For
mange fremstillingsvirksomheder udgør udgifter til indkøb af varer en stor del af de
løbende omkostninger. Fx udgør føde- og drikkevareindustriens omkostninger til
køb af varer næsten 70 pct. af de samlede løbende omkostninger. Se figur 6.1, der
viser andelen for udvalgte brancher. Generelt ligger varekøbets andel på mellem 40
og 60 pct. af de samlede løbende omkostninger for de forskellige fremstillingsbran-
cher. Også for bygge og anlægsvirksomhed er der et betydeligt varekøb. Andelen
var her 42 pct. i 2013. Det er naturligt, at procentsatserne er høje, da indkøb og
forarbejdning af råvarer jo er grundlaget for fremstillingsindustrien, men tallene
indikerer, at selv en lille forbedring af udnyttelsesgraden vil medvirke til at redu-
cere omkostningerne.
Bemærk i øvrigt, at for de viste branchegrupper udgør udgifterne til energi
27
kun en
mindre del af de samlede omkostninger. Kun for to af de viste branchegrupper
ligger energiudgiften på mellem 5 og 10 pct. For de øvrige er den under 3 pct. Der
har i mange år har været et stort fokus på energibesparelser og energieffektivise-
ring, således, at det fysiske energiforbrug og dermed også energiudgiften er ned-
bragt. Se i øvrigt afsnit 3.4. for en mere uddybende beskrivelse af erhvervenes
energiudgifter.
Bekymring over
ressourceforbruget
Behovet for overvågning
af materialeforbruget
Påvirkningen af natur
og miljø
Materialekøb er
en omkostning for
virksomhederne
26
Europa-kommissionen, 2015
27
Udgifterne til indkøb af fjernvarme er ikke medregnet som en energivare i denne opgørelse
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0084.png
82
-
Materialestrømme
Figur 6.1
Udgifter til varekøb i pct. af løbende omkostninger
1
i alt – udvalgte brancher. 2013
Føde-, drikke- og tobaksvareindustri
Tekstil- og læderindustri
Transportmiddelindustri
Kemisk industri
Maskinindustri
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Fremst. af elektrisk udstyr
Plast-, glas- og betonindustri
Træ- og papirindustri, trykkerier
Møbel- og anden industri mv.
Metalindustri
Elektronikindustri
Bygge og anlæg
Medicinalindustri
0
10
20
30
40
Varekøb ekskl. energi
Energi
50
60
70
80
Pct.
Anm.: udgifter til bunkring mv. af energi i udlandet samt udgifter til fjernvarme er ikke medtaget i omkostningsopgørelsen.
1
Løbende omkostninger i alt er her beregnet som summen af omkostningerne til køb af varer og tjenester, aflønning af
ansatte og andre produktionsskatter minus andre produktionssubsidier
Materialebesparelser som
konkurrenceparameter
Ud over at et reduceret materialeforbrug kan ses på virksomhedernes bundlinje, er
der blandt mange virksomheder et ønske om, at deres produkter fremstilles på en
bæredygtig måde, så miljøbelastningerne dels fra virksomhederne selv, dels fra
deres leverandører formindskes. For mange virksomheder er dette også et forhold,
som virksomhedernes kunder lægger vægt på, og det har derigennem betydning for
virksomhedernes konkurrenceevne.
Disse forhold betyder, at en god og effektiv forvaltning af naturressourcerne er helt
nødvendig for at de samfundsmæssige målsætninger kan nås, uanset om de for-
muleres som større vækst, grøn vækst, bæredygtighed eller mere velfærd.
Køreplan for et
ressourceeffektivt Europa
På politisk niveau har disse forhold bl.a. givet sig til udtryk i EU’s Europa 2020
strategi, hvor et af de såkaldte flagskibsinitiativer er "Køreplanen for et ressource-
effektivt Europa”
28
. Visionen er bl.a., at alle ressourcer bliver forvaltet på en bære-
dygtig måde i år 2050. Køreplanen indeholder en lang række tiltag, som skal med-
virke til at nå dette mål.
For at holde øje med om de politiske tiltag trækker i den rigtige retning, har EU-
kommissionen i køreplanen peget på en række indikatorer til måling af udviklin-
gen. Hovedindikatoren er den såkaldte ressourceproduktivitet, der sigter mod at
måle, om der er økonomisk fremgang parallelt med, at presset på naturressour-
cerne lettes. Denne indikator indgår - i modificeret form - også som en af SDG-
indikatorerne opstillet i forbindelse med verdensmålene, se boks 6.2 nedenfor.
I forlængelse af køreplanen for et ressourceeffektivt Europa vedtog EU-kommissio-
nen i december 2015 en såkaldt ”pakke for en cirkulær økonomi”. Bl.a. gennem
genbrug og genanvendelse er hensigten med pakken at stimulere Europas bevæ-
gelse mod en cirkulær økonomi, hvor produkter, materialer og ressourcer bevares i
økonomien længst muligt. Pakken indeholder en lang række tiltag, som omhandler
generel affaldsminimering med fokus på plastik, madspild, kritiske råstoffer, byg-
geaffald, biomasse og bio-baserede produkter i særdeleshed.
Indikatorer for
ressourceproduktivitet
Pakke for cirkulær økonomi
28
Europa-Kommissionen, 2011
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0085.png
Materialestrømme
-
83
Advisory Board for
cirkulær økonomi
Herhjemme har regeringen i efteråret 2016 etableret et Advisory Board bestående
af 12 erhvervsledere, der skal give regeringen anbefalinger til, hvordan den kan
understøtte dansk erhvervslivs omstilling til cirkulær økonomi. Miljø- og fødeva-
reministeriet har desuden iværksat en række initiativer for at fremme en cirkulær
økonomi. Et af disse initiativer er "Cirkulær forretning", der skal tilbyde rådgivning
til små og mellemstore virksomheder om deres potentialer i en cirkulær forret-
ningsmodel
29
.
Dette sker bl.a. på baggrund af en rapport fra Ellen MacArthur Foundations, som
angiver, at blot en delvis omstilling til cirkulær økonomi i Danmark i 2035 samlet
set vil kunne betyde en ekstra BNP-stigning på 0,8–1,4 pct. og skabe 7.000–13.000
jobs. En sådan omstilling vil også potentielt øge nettoeksporten med 3–6 pct. sam-
tidigt med at Danmarks CO
2
-aftryk reduceres med 3–7 pct., og forbruget af nye
ressourcer for udvalgte materialer reduceres med 5–50 pct.
30
Større BNP, beskæftigelse
og eksport ved
cirkulær økonomi
6.2
To typer
materialestrømsregnskab
Opgørelser af de danske materialestrømme
I det grønne nationalregnskab for Danmark findes to typer materialestrømsregn-
skab, dels et overordnet, hvor økonomien betragtes som en helhed, dels et mere
detaljeret regnskab, hvor der også ses på de enkelte erhverv og husholdningerne
mv.
Det overordnede materialestrømsregnskab (EW-MFA, Economy-Wide Material
Flow Accounts) indeholder oplysninger om naturressourcer og varer, der indvindes
fra den danske natur, importeres eller eksporteres fra Danmark. Regnskabet be-
skrives i afsnit 6.3.
Varerne og materialerne er overordnet inddelt i om de består af biomasse, minera-
ler, fossil energi og andet. Herunder findes en opdeling på knap 60 forskellige
grupper.
På basis af regnskabet opstilles indikatorer for det indenlandske materialeforbrug
og ressourceproduktiviteten. Ressourceproduktiviteten udtrykker, hvor stort et
udbytte - i form af bruttonationalproduktet, BNP - vi får ud af at anvende materia-
lerne. Udviklingen i den danske ressourceproduktivitet er belyst i afsnit 6.4.
I henhold til normal praksis indeholder materialestrømsregnskaberne ikke en be-
skrivelse af strømmene af vand. Disse er beskrevet separat i kapitel 5.
I modsætning til det overordnede materialestrømsregnskab inkluderer det detalje-
rede materialestrømsregnskab, som præsenteres i afsnit 6.5, en opdeling af øko-
nomien i erhverv og husholdninger. Denne opdeling muliggør, at der kan foretages
detaljerede analyser af hvilke økonomiske aktiviteter, der giver anledning til mate-
riale- og ressourcetræk. Opdelingen gør det også muligt at se, hvordan anvendelsen
af materialerne til disse økonomiske aktiviteter i sidste ende bliver til residualer i
form af udslip til luft og affald mm.
Overordnede strømme,
EW-MFA
Materialetyper
Indikatorer
Vand er ikke med
Detaljeret regnskab med
opdeling på erhverv
og husholdninger
29
mst.dk/virksomhed-myndighed/groen-strategi/cirkulaer-oekonomi-og-ressourceeffektivitet/cirkulaer-forretning/
30
Ellen MacArthur Foundation, 2015.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0086.png
84
-
Materialestrømme
6.3
Economy-Wide Material
Flow Accounts, EW-MFA
Dansk økonomis materialestrømme – overordnet set
Materialestrømsregnskaber af typen
Economy-Wide Material Flow Accounts
er
udviklet af bl.a Eurostat. Som følge af en EU-forordning er alle medlemslande for-
pligtigede til at indberette denne type regnskab. Regnskaberne udgør grundlaget
for den måling af ressourceproduktiviteten som er en hovedindikator i i det så-
kaldte ”Ressource efficiency scoreboard”, der er udviklet i tilknytning til EU’s flag-
skibsinitiativ ”Et ressourceeffektivt Europa” under Europa 2020-strategien.
Det overordnede materialestrømsregnskab er desuden grundlaget for indikatorerne
knyttet til verdensmålene 8.4 og 12.2 vedrørende effektiv og bæredygtig anvendelse
af de globale ressourcer, se boks 6.3 nedenfor.
I regnskabet måles samtlige materialestrømme ved hjælp af enheden tons (vægt)
pr. år. Vand indgår som nævnt nedenfor ikke i opgørelsen.
Udgangspunktet for materialestrømsregnskabet er en opgørelse af de fysiske inputs
til den danske økonomi, i form af materialer, der krydser grænsen mellem den dan-
ske natur og økonomi samt mellem udlandet og Danmark. Både indvindingen af
danske naturressourcer og varer, der importeres inkluderes altså.
Materialerne fra naturen og udlandet anvendes i økonomien, når de videreforar-
bejdes eller forbruges, og når de akkumuleres i fx bygninger og anlæg. Materialerne
forlader økonomien igen i form af varer, der eksporteres til andre lande eller når
der sker udslip af forurenende stoffer, fx udslip knyttet til forbrænding af energi.
EW-MFA og FN’s
verdensmål
Tons
Input til økonomien:
naturressourcer og import
Output fra økonomien:
eksport
I det overordnede EW-MFA regnskab, som vises i dette afsnit, er det imidlertid kun
eksporten af varer, der er opgjort på økonomiens outputside, mens fx udledningen
til naturen ikke er belyst. I afsnit 6.5 om det detaljerede materialestrømsregnskab
er samtlige strømme også ud af økonomien derimod medtaget i regnskabet.
Ud over de direkte strømme i form af ressourceindvinding, import og eksport inde-
holder regnskabet nogle afledte størrelser. De forskellige begreber og betegnelser,
der benyttes, forklares i boks 6.1.
Tabel 6.1 viser det overordnede materialestrømsregnskab. I tabellen er materiale-
strømmene inddelt i forskellige materialetyper: biomasse, metalliske og ikke me-
talliske mineraler, fossil energi og andre produkter. Som nævnt indeholder regn-
skabet yderligere en underopdeling heraf i ca. 60 materiale/produkttyper.
Begreber
Tabel 6.1
Danske økonomis fysiske materialestrømme fordelt på produkttyper. 2014
1. Dansk
ressource-
indvinding
2. 3. Direkte
4.
Import materiale- Eksport
input - DMI
(3=1+2)
mio. tons
5. Inden-
landsk
materiale-
anvendelse-
DMC
(5=3-4)
6. Fysisk
handels-
balance
(Netto-
import)
(6=2-4)
20,1
2,9
0,6
3,7
12,2
0,7
I alt
Biomasse
Metalliske mineraler og produkter heraf
Ikke-metalliske mineraler og prod. heraf
Fossil energi
Andre produkter
93,1
27,3
-
54,0
11,9
-
59,8
14,9
5,6
8,3
27,9
3,0
152,9
42,2
5,6
62,3
39,8
3,0
39,7
12,1
5,0
4,6
15,7
2,3
113,2
30,2
0,6
57,6
24,1
0,7
Anm.: Materialekategorierne dækker over såvel råvarer som forarbejdede varer. Importen er opgjort inkl. olieprodukter, der
anvendes af danske virksomheder til internationale transportaktiviteter i udlandet.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
Materialestrømme
-
85
Direkte materialeinput
Det direkte materialeinput i dansk økonomi er opgjort til 153 mio. tons i 2014 (fo-
reløbige tal). Heraf kom 93 mio. tons eller 61 pct. fra den danske indvinding af
naturressourcer, mens 60 mio. tons eller 39 pct. stammede fra import.
Af den danske ressourceindvinding på 93 mio. tons i 2014 udgjorde indvindingen
af ikke-metalliske mineraler 54 mio. tons, svarende til næsten 58 pct. af ressource-
indvindingen og mere end en tredjedel af det direkte materialeinput. Indvindingen
af fossil energi i form af olie og naturgas udgjorde 12 mio. tons, mens høsten af
biomasse vejede 27 mio. tons.
Af importen på 60 mio. tons udgjorde fossil energi knap 28 mio. tons eller næsten
halvdelen. I dette tal indgår dansk opererede skibes bunkring (tankning) af olie i
udlandet med knap 10 mio. tons. Importen af råolie og andre olieprodukter, her-
under benzin, var af en tilsvarende størrelsesorden, mens importen af kul udgjorde
lidt mere end 5 mio. tons.
Den indenlandske materialeanvendelse på i alt 113 mio. tons svarer til det direkte
materialeinput på 153 mio. tons fratrukket eksporten på 40 mio. tons. Den inden-
landske materialeanvendelse bestod for lidt mere end halvdelens vedkommende af
ikke-metalliske mineraler, herunder især sten, grus og sand. Hovedgrupperne bio-
masse og fossil energi udgjorde hhv. 27 og 21 pct. af den indenlandske materialean-
vendelse i 2014.
Af Danmarks eksport på 40 mio. tons varer i 2014, var 16 mio. tons energiproduk-
ter. Der blev eksporteret 13 mio. tons råolie og olieprodukter mv. samt 2 mio. tons
naturgas mv. Eksporten af biomasse inkl. animalske produkter udgjorde 12 mio.
tons.
Nettoimporten (fysisk handelsbalance) udgjorde i 2014 dermed 20 mio. tons i 2014
eller 3,6 tons pr. dansker.
Figur 6.2 viser udviklingen i den indenlandske materialeanvendelse perioden fra
2004 til 2014. Materialeanvendelsen lå særligt højt i årene op til krisen i 2008, som
bevirkede et kraftigt dyk i materialeanvendelsen. Især anvendelsen af ikke-metalli-
ske mineraler (sand, grus mv.) lå lavt i 2009 og 2010. Herefter steg den indenland-
ske materialeanvendelse igen til et noget højere niveau. Den indenlandske materi-
aleanvendelse lå dog stadig i 2014 noget lavere end den gjorde i årene op til krisen.
Det indenlandske materialeforbrug, DMC, indgår i FN’s verdensmål 8 og 12 om
anstændige jobs og økonomisk vækst henholdsvis ansvarligt forbrug og produktion.
Boks 6.2 viser hvordan forskellige varianter af DMC kan beregnes med udgangs-
punkt i det grønne nationalregnskab.
De overordnede tal - herunder fx samlet indenlandsk materialeanvendelse, DMC -
kan naturligvis kun bruges som meget grove indikatorer for ressourcebelastning,
miljøpåvirkning og fremtidige affaldsmængder.
Dansk ressourceindvinding
Import
Indenlandsk
materialeanvendelse
Eksport
Dansk økonomis fysiske
nettoimport
Udviklingen i den
indenlandske
materialeanvendelse
Materialeforbrug og
FN’s verdensmål
Svag sammenhæng
med miljøbalastning
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0088.png
86
-
Materialestrømme
Figur 6.2
Indenlandsk materialeanvendelse (DMC) i Danmark
160
140
120
100
80
60
40
20
0
2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Mio. tons
Ikke-metalliske mineraler og
produkter heraf
Andre produkter
Fossil energi
Metalliske mineraler og
produkter heraf
Biomasse
Indenlandsk
materialeanvendelse i alt
Anm.: Indenlandsk materialeanvendelse (DMC) er defineret som summen af dansk ressourceindvinding og importen fratrukket
eksporten
Se på de detaljerede data
i regnskabet
Tilbundsgående analyser af de danske materialestrømme og udviklingen i det dan-
ske materialeforbrug bør derfor tage udgangspunkt i de informationer om de en-
kelte materialetyper, som er indeholdt i regnskabet. Kun derved kan der skelnes
mellem materialernes/varernes miljøbelastning og evt. knaphed, økonomiske og
strategiske forhold mv.
Det skal desuden bemærkes, at regnskabet i dets nuværende form ikke medregner
de betydelige naturressourcer, der udvindes i udlandet og de miljøpåvirkninger, der
finder sted, når den danske import bliver produceret. Der er imidlertid udviklet
metoder, i bl.a. Eurostats regi, til at omregne de direkte materialstrømme for im-
port og eksport til såkaldte ”Raw Material Equivalents, RME”. Disse udtrykker
udenrigshandelens globale fodspor i form af vægten af de naturressourcer, der
faktisk er udvundet for at producere de varer, der krydser grænserne som import
eller eksport. Sådanne fodaftryksberegninger er endnu ikke foretaget for Danmark.
Raw material equivalents
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0089.png
Materialestrømme
-
87
Boks 6.1 Begreber anvendt i materialestrømsregnskabet, EW-MFA
Direkte materialeinput, DMI
Den samlede tilgang af materialer til den danske økonomi opgøres som summen af vægten af
den
indenlandske ressourceindvinding
og vægten af
importen.
Denne tilgang af materialer be-
tegnes
direkte materialeinput, DMI (Direct Material Input).
Indenlandsk materialeanvendelse, DMC
Trækker man eksporten fra det direkte materialeinput, fås den
indenlandske materialeanven-
delse (eller -forbrug).
Ofte betegnes den indenlandske materialeanvendelse også som DMC,
efter den engelske betegnelse Domestic Material Consumption. DMC er en indikator for den
samlede mængde materialer, der i perioden er tilgået økonomien, og som stadig er på det geo-
grafiske område, fordi materialerne ikke efterfølgende er blevet eksporteret. DMC kan også be-
tragtes som en indikator for de affaldsmængder i bred forstand (inkl. luftemissioner mv.), der
potentielt genereres i den betragtede periode eller senere.
Sammenhængen mellem materialeregnskabets hovedstørrelser kan sammenfattes sådan:
Dansk ressourceindvinding
+ Import
= Direkte materialeinput (DMI)
- Eksport
= Indenlandsk materialeanvendelse (DMC).
Ressourceproduktivitet
På baggrund af bruttonationalproduktet, BNP, og DMC beregnes indikatoren ressourceprodukti-
vitet som BNP divideret med DMC. Denne er nærmere beskrevet i afsnit 6.4.
Fysisk handelsbalance (fysisk nettoimport)
Den fysiske handelsbalance, eller den fysiske nettoimport, er forskellen mellem import og eks-
port opgjort i tons. En positiv balance betyder, at vægten af importen er større end vægten af
eksporten.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0090.png
88
-
Materialestrømme
Boks 6.2 SDG-indikatorer for FN’s verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
og verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion
Verdensmål 8.4: Indtil udgangen af 2030 skal vi fortsat blive bedre til at bruge de globale
ressourcer mere effektivt i forbindelse med forbrug og produktion. Samtidigt skal vi ar-
bejde for at afkoble økonomisk vækst fra ødelæggelse af miljøet i overensstemmelse med
FN’s 10-årige ramme af programmer om bæredygtigt forbrug og produktion. Her skal de
udviklede lande gå forrest.
Verdensmål 12.2: Inden 2030 skal vi nå frem til at bruge og håndtere naturressourcerne
bæredygtigt
Både mål 8.4 og 12.2 måles iflg. IAEG-SDG’s indikatorliste (jf. afsnit 1.7) ved hjælp af indikato-
ren
8.4.2 og 12.2.2 DMC for indenlandsk materialeanvendelse.
Til måling af fremdriften mod
opfyldelsen af målene opstilles tre varianter af DMC: DMC målt i tons, DMC pr. indbygger og
DMC pr. kr. BNP. De kan alle beregnes ud fra fra det grønne nationalregnskabs opgørelse af
materialestrømmene.
SDG-indikatorer 8.4.2 og 12.2.2 Indenlandsk materialeforbrug, DMC
Indeks 2010=100
120
115
110
105
100
95
90
85
DMC
DMC pr. capita
DMC pr. BNP
2010
2011
2012
2013
2014
Efter en stigning fra 2010 til 2011 har der i perioden 2011-2014 generelt været et fald i indikato-
rerne, hvilket overordnet set indikerer et faldende materialeforbrug, både absolut og i relation til
økonomisk aktivitet og befolkningen.
Det skal bemærkes, at alle tre DMC indikatorer er meget påvirkelige af de økonomiske konjunk-
turer, da disse påvirker omfanget af byggeaktiviteten, som derefter umiddelbart giver sig udslag i
DMC.
Bemærk også, at indikatoren DMC pr. BNP svarer til indikatoren for ressourceproduktivitet
(DMC/BNP) omtalt i afsnit 6.4, blot er det den reciprokke værdi, der ses på.
Se også boks 7.1, hvor der er flere indikatorer for verdensmål 12.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0091.png
Materialestrømme
-
89
Boks 6.3. Om det overordnede materialestrømsregnskab (EW-MFA, economy-wide mate-
rial flow accounts)
Det overordnede materialestrømsregnskab for vare- og materialestrømme beskriver arten og
vægten (tons) af de varer og materialer, der, når økonomien ses som en helhed, er nødvendige
for at opretholde dansk produktion, forbrug og eksport.
Regnskabet indeholder oplysninger om
materialestrømme i form af vægten af dansk ressourceindvinding samt import og eksport af va-
rer fordelt på materialetyper.
Materialeregnskabet opstilles på baggrund af en lang række primære statistikker fx statistikker
for varehandel med udlandet, råstofindvinding, landbrug, fiskeri og skovbrug. Desuden indgår
oplysninger fra de øvrige dele af det grønne nationalregnskab.
Regnskabet er sammenligneligt med de materialestrømsregnskaber, der opstilles for andre EU-
lande som følge af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 691/2011 om europæiske
miljøøkonomiske regnskaber.
Mere information
www.statistikbanken.dk/MRM2
www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/materialestroemme--economy-
wide---material-flow-accounts-
6.4
Ressourceproduktivitet
= BNP/DMC
Ressourceproduktivitet
I tilknytning til EU's flagskibsinitiativ og køreplanen for et ressourceeffektivt Eu-
ropa er begrebet
ressourceproduktivitet
defineret som bruttonationalproduktet,
BNP, divideret med den indenlandske materialeanvendelse, DMC, dvs. BNP/DMC.
Ressourceproduktiviteten er et udtryk for, hvor meget BNP der skabes ud af den
mængde materialer, vi bruger. Målet kan betragtes som en slags parallel til målet
for arbejdsproduktivitet, der udtrykker hvor meget værditilvækst, der kommer ud
af den samlede arbejdsindsats målt i det antal timer, der præsteres på arbejdsmar-
kedet.
Opgørelsen af ressourceproduktiviteten på baggrund af det grønne nationalregn-
skab viser, at ressourceproduktiviteten i perioden fra 2004 til 2014 steg fra 13,6 til
16,7 kroner BNP pr. kilogram materialeanvendelse. Den danske økonomi fungerede
således ved slutningen af perioden overordnet set mere effektivt med hensyn til
anvendelsen af ressourcer og materialer, og den økonomiske vækst i perioden har
fundet sted uden en tilsvarende vækst i den danske anvendelse af ressourcer og
materialer - og dermed i de affaldsmængder, der på et tidspunkt skal tages hånd
om.
Stigende dansk
ressourceproduktivitet
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0092.png
90
-
Materialestrømme
Figur 6.3
Ressourceproduktiviteten i Danmark og EU
18
17
16
15
14
13
12
11
10
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Kr. pr. kg.
EU-28
Danmark
Anm.: Ressourceproduktiviteten er beregnet som BNP i kroner (2010 priser kædede værdier)) divideret med indenlandsk
materialeanvendelse i kilogram.
Kilde: Danmarks Statistik og Eurostat
Danmarks
ressourceproduktivitet
ligger højere end EU’s
I 2014 var ressourceproduktiviteten for EU’s medlemslande under ét på 14,7 kroner
BNP pr. kilogram materialeanvendelse. Ressourceproduktiviteten i Danmark var
således 2 kroner pr. kilogram eller knap 14 pct. højere end EU’s. Gennem hele peri-
oden fra 2004 til 2014 har Danmarks ressourceproduktivitet ligget højere end
EU’s.
31
Ressourceproduktiviteten i EU-landene varierer dog meget. De 14,7 kroner BNP pr.
kilogram for hele EU dækker over, at en række østeuropæiske lande har ressource-
produktiviteter på under 5 kroner BNP pr. kilogram materialeanvendelse, mens
Storbritannien og Nederlandene har ressourceproduktiviteter på omkring 30 kro-
ner BNP pr. kilogram.
Udviklingen følger
EU-tendenserne
Udviklingen i den danske ressourceproduktivitet har i store træk fulgt den euro-
pæiske udvikling, men udsvingene i Danmark har typisk været kraftigere end ud-
svingene i EU. Således var der i årene 2009 og 2010 i både Danmark og EU en for-
holdsvis kraftig stigning i ressourceproduktiviteten efterfulgt af et fald i 2011, men
stigning såvel som fald var kraftigere i Danmark end i EU som helhed.
Omkring halvdelen af den indenlandske materialeanvendelse består, som det frem-
går af afsnit 6.3, af ikke-metalliske mineraler og produkter heraf. En stor del er
sten, grus og sand, der er udvundet fra den danske natur. Indvindingen er tæt
knyttet til bygge- og anlægsaktivitet, og udsving i byggeriet påvirker generelt den
samlede materialeanvendelse kraftigere, end det påvirker BNP. Dermed giver en
faldende bygge- og anlægsaktivitet alt andet lige en stigning i den samlede ressour-
ceproduktivitet, og omvendt giver en stigende byggeaktivitet et fald i ressourcepro-
duktiviteten.
Bygge- og
anlægsvirksomhed
har stor betydning
31
Ved beregningen af ressourceproduktiviteterne for EU-landene og Danmark indgår BNP målt i 2010-priser, kædede
værdier. Der er således ikke ved sammenligningen taget højde for forskelle i købekraften mellem EU -28 og Danmark.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0093.png
Materialestrømme
-
91
6.5
Grundige analyser kræver
detaljerede data
Branchernes og husholdningernes materialestrømme
Til detaljerede analyser af den danske økonomis materialeomsætning og skøn over
potentialet for en cirkulær økonomi er det overordnede materialestrømsregnskab,
som er beskrevet ovenfor, ikke tilstrækkeligt. I stedet for at betragte økonomien
som en sort boks, må boksen lukkes op, så der også dannes et billede af, hvordan
materialerne produceres og anvendes af de forskellige erhverv og af husholdning-
erne.
Den systemmæssige ramme for et sådant detaljeret materialestrømsregnskab er
skitseret i figur 6.4.
Figur 6.4
Strømme i det detaljerede materialestrømsregnskab
Dansk økonomi,
udland og miljø
Figuren illustrerer, at det ikke kun er materialestrømme til og fra udlandet (import
og eksport af varer) samt indvinding af naturressourcer fra miljøet, der beskrives.
Også strømme af residualer (bl.a. udslip til luft) fra økonomien til miljøet og en
lang række strømme
inde i
den danske økonomi er medtaget. Sidstnævnte vedrører
det utal af materialestrømme, der finder sted, når erhvervene producerer varer,
som de leverer til hinanden og til den såkaldte endelige anvendelse, dvs. privat og
offentligt forbrug, investeringer og lagerændringer.
Disse materialestrømme er alle beskrevet i det detaljerede materialestrømsregn-
skab. Det, der på nuværende tidspunkt ikke indgår, er strømme, der finder sted i
naturen (fx transport af forurening) mellem Danmark og udlandet og strømme af
materialer i udlandet som følge af den danske import.
Materialebalance
Det detaljerede materialestrømsregnskab er baseret på
materialebalance-princip-
pet,
som igen er baseret på termodynamikkens 1. lov. Den siger, at materialer og
energi bevares, uanset hvilke fysiske processer materialerne og energien indgår i.
Hvor der således er en fysisk strøm ind i et system (produktionsproces, virksom-
hed, branche, økonomi, geografisk område etc.), må der findes et modsvar i form af
enten en akkumulering af materialer/energi i systemet eller en strøm ud af syste-
met.
Således afspejler materialestrømsregnskabet, at der for økonomien som helhed er
balance mellem input af danske naturressourcer og importerede varer på den ene
side og akkumulering og output af varer til udlandet og residualer på den anden
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0094.png
92
-
Materialestrømme
side. Dette gælder for alle de typer af materialer (naturressourcer, varer og residu-
aler), der indgår.
For de enkelte erhverv og husholdningerne viser regnskabet desuden, at strøm-
mene af varer og materialer ind i et erhverv (eller husholdningerne) præcist
modsvares af de strømme, som forlader erhvervet (eller husholdningerne) igen,
idet der dog tages hensyn til, om der er materialer, der ophobes, når erhvervene
investerer i kapitalapparat (bygninger, anlæg, maskiner mm.) eller når hushold-
ninger køber flere biler, hårde hvidevarer eller fladskærme.
Prototype
Det detaljerede materialestrømsregnskab for Danmark er på tidspunktet for denne
publikations udgivelse ikke fuldt implementeret, men det foreligger som en proto-
type, hvoraf størrelsesordnerne for de forskellige strømme og materialebalancer
fremgår som illustreret nedenfor. Prototypen er baseret på data for året 2009.
Regnskabet er opbygget med en høj detaljeringsgrad. Der indgår tæt på 2 000 for-
skellige typer naurressourcer, varer og residualer. Og de økonomiske aktiviteter er
opdelt på 117 erhverv og en lang række typer forbrug, herunder om det retter sig
mod varige, halvvarige eller ikke-varige varer. Opdelingen svarer til den, der an-
vendes i nationalregnskabet og i de øvrige delregnskaber i det grønne nationalregn-
skab. Den store detaljeringsgrad medvirker til at sikre kvaliteten af regnskabet,
men på grund af de store usikkerheder, der er forbundet med mange af oplysning-
erne, forventes det, at detaljeringsgraden, der benyttes ved offentliggørelsen vil
blive mindre.
Figur 6.5 illustrerer tilgangen og anvendelsen af materialer i dansk økonomi i
2009. Øverst i figuren optræder mængderne af naturressourcer, der udvindes i
Danmark. Der er tale om i alt knap 108 mio. tons, hvoraf indvindingen af mineraler
herunder sand, og grus mv. udgør ca. 49 mio. tons.
32
Figuren viser, at stort set hele den udvundne mængde, 101 mio. tons, anvendes som
input i de primære erhverv, dvs. landbrug, skovbrug, fiskeri og råstofindvinding,
mens en ubetydelig del på knap 6 mio. tons går til andre erhverv. Det drejer sig
især om industrivirksomheder og forsyningsvirksomheder.
Meget høj detaljeringsgrad
Tilgang og anvendelse
af materialer
De primære erhvervs
produktion af varer
De naturressourcer, der udvindes af især de primære brancher, bliver efter en evt.
rensning og forarbejdning til produkter, der videresælges til andre erhverv og hus-
holdninger eller eksporteres mv. Figuren illustrerer at produktionen af varer fra de
primære erhverv er på 107 mio. tons og dermed lidt større end indvindingen af
naturressourcer. Det skyldes, at de primære erhverv også har et input af forarbej-
dede varer, som de modtager fra andre erhverv, og som indgår i deres produktions-
processer. Det gælder fx landbrugets anvendelse af indkøbte foder- og gødnings-
stoffer. Det samlede input af varer, herunder også input af energi til produktions-
processerne, udgør i alt ca. 20 mio. tons.
32
Angivelsen af ressourceindvindingen, som her refererer til året 2009, svarer ikke fuldstændigt til angivelsen i det
overordnede materialestrømsregnskab, jf, afsnit 6.3. Tilsvarende er der visse afvigelser på tallene for import og eksport. Det
skyldes, at det detaljerede materialestrømsregnskab er et prototyperegnskab, som bl.a. er baseret på andre versioner af de
grundlæggende statistikker.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0095.png
Materialestrømme
-
93
Figur 6.5
Tilgang og anvendelse af materialer, 1000 tons (Kt)
Anm. 1: Figuren er baseret på en prototype for det detaljerede materialestrømsregnskab.
Anm. 2: Tallene, der refererer til 2009, er forbundet med betydelig usikkerhed.
Residualer
Ud over at producere varer til en samlet vægt af 107 mio. tons, genererer de pri-
mære erhverv en række forskellige residualer, som tilsammen vejer knap 14 mio.
tons. Det er bl.a. biomasserelaterede residualer i form af husdyrgødning og afgrø-
derester, men også udslip til luft
33
knyttet til såvel energiforbrug som husdyrhold
og gødningsanvendelse mv.
Figur 6.5 viser også, at der i alt blev importeret 64,5 mio. tons varer fra udlandet.
Heraf udgjorde fossil energi ca. halvdelen, 30 mio. tons.
Den samlede tilgang af produkter kom desuden fra, at industrien, forsyningsvirk-
somheder samt bygge- og anlægsvirksomheder producerede i alt 107 mio. tons
33
Bemærk, at udslip til luft her er opgjort eksklusive de mængder ilt mv. der er i fx CO
2
og SO
2
, og som stammer fra den luft,
Import af varer
Produktion af varer og
residualer i industrien mv.
der indgår i forbrændingsprocesserne. Det skyldes, at forbrændingsluften ikke er medregnet som et input i opgørelsen.
Luftemissionerne i materialestrømsregnskabet er opgjort fuldt konsistent med de udslip, der fremgår af regnskabet for luft,
som beskrevet i kapitel 4, men det er altså nødvendigt at justere for forbrændingsluft mv., før tallene direkte kan
sammenlignes.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0096.png
94
-
Materialestrømme
varer. Mængden svarer til de primære erhvervs produktion af varer, men der er i
øvrigt ingen direkte sammenhæng mellem disse størrelser. Ud over outputtet af
varer genererede industrien mv. 37 mio. tons residualer. Lidt under halvdelen er
udslip til luft fra forbrænding af fossil energi og biomasse. Derudover bestod resi-
dualerne af bl.a. slam fra renseanlæg samt almindeligt fast affald af forskellig slags,
herunder også en større mængde byggeaffald.
Også tjenesteerhverv
producerer varer
og residualer
Øvrige erhverv, inkl. handel og transportvirksomhed producerede 5 mio. tons va-
rer. Disse erhverv producerer i overvejende grad tjenesteydelser, men erhverv som
fx restauranter og hoteller, forlag og trykkerivirksomhed samt anlægsgartnere, som
i figuren er medregnet til de øvrige erhverv, har også et fysisk output i form af føde-
og drikkevarer, bøger og aviser samt planter, træer og flis. Mængden af residualer
udgjorde 18 mio. tons, hvoraf en stor del, 15 mio. tons, var udslip til luft. Det var
især forbruget af energi til skibe, fly og biler, herunder til international transport-
virksomhed, der stod bag.
Yderst til højre i figur 6.5 er det offentlige og private forbrug repræsenteret med en
strøm af residualer på 14 mio. tons. Her er tale om husholdningernes udslip af ca.
5 mio. tons udslip til luft fra energiforbruget og almindeligt affald på knap 3 mio.
tons, mens resten er fødevarer mv., der ender i kloaksystemet.
Lægges tallene sammen viser prototyperegnskabet og figur 6.4 en tilgang af im-
porterede og danskproducerede varer på 284 mio. tons. Ved den danske varepro-
duktion og husholdningernes forbrug af varer blev der desuden skabt knap 83 mio.
tons residualer i form af udslip til luft samt affald, der indsamles eller ender i klo-
aksystemet
34
.
Residualer fra
husholdningerne
Anvendelser af varer
i industri mv.
Den nederste halvdel af figur 6.5 viser også hvordan de 284 mio. tons importerede
og dansk producerede varer anvendes. Størstedelen af varerne, 131 mio. tons an-
vendes som input i industri, forsyningsvirksomheder og til bygge- og anlægsaktivi-
tet. Opdelt på de tre hovedgrupper af erhverv var der tale om hhv. 57 mio. tons til
anvendelse i industrien, 21 mio. tons til forsyningsvirksomheden og 53 mio. tons til
bygge- og anlægsvirksomhed.
De to andre erhvervsgrupper, de primære erhverv og øvrige erhverv anvendte hhv.
20 og 23 mio. tons produkter.
Derudover gik en betydelig mængde varer til investeringer og lagre. I alt blev der
akkumuleret 48 mio. tons produkter på denne måde. Især ophobning af materialer
i bygninger og anlæg var afgørende her.
Husholdningerne og det offentlige (privat og offentligt forbrug) modtog i alt
14 mio. tons varer. Heraf udgjorde føde- og drikkevarer 6 mio. tons, energi 5 mio.
tons og byggematerialer til gør-det-selv reparationer mv. noget under 2 mio. tons.
Endelig var der en eksport af varer fra den danske økonomi på 47 mio. tons.
Ved at sammenholde tilgangen og anvendelsen af materialer er det muligt at tegne
et sammenhængende billede af de enkelte brancher og af husholdningerne (ikke
alle tal fremgår af figur 6.5).
De andre erhvervs
anvendelse af varer
Akkumulering via
investeringer og lagre
Husholdningernes
køb af varer
Eksporten
En samlet balance for
de primære erhverv
De primære erhverv udvinder 101 mio. tons naturressourcer fra naturen og desu-
den indkøber 20 mio. tons varer fra udlandet og andre danske erhverv. De primære
erhverv har altså et samlet input af materialer på 121 mio. tons. Ud af det samlede
34
Bemærk, at der i de her beskrevne mængder indgår en vis dobbeltregning, da en del af de affaldsmængder, der indgår i
opgørelsen forbrændes og dermed i sidste ende bliver til udslip til luft.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0097.png
Materialestrømme
-
95
input bliver 88 pct. eller 107 mio. tons til varer, som de primære erhverv kan sælge,
mens 12 pct. eller 14 mio. tons bliver til uønskede residualer.
Tilsvarende kan det udledes, at husholdningerne køber varer, der tilsammen vejer
15 mio. tons, og at dette resulterer i residualer af forskellige slags svarende til
14 mio. tons. Når vægten af husholdningers residualer er mindre end
husholdningernes varekøb indikerer det en nettoophobning af materialer i
husholdningerne. I dette tilfælde svarende til 1 mio. tons. Forklaringen herpå er, at
husholdningerne køber flere varige goder, fx biler, køleskabe, fjernsyn mv. end de
skiller sig af med. Også en vis ophobning af byggematerialer fra gør-det-selv
arbejde vil være indeholdt i tallet.
Boks 6.4. Om det detaljerede materialestrømsregnskab
Det detaljerede materialestrømsregnskab udgøres af såkaldte supply-use tabeller for dansk
økonomi. Det er en deltaljeret opgørelse af materialestrømmene ind og ud af de enkelte erhverv
samt af de materialestrømme, der er forbundet med import, eksport, privat og offentligt forbrug
samt investeringer og lagerændringer.
Regnskabet er opdelt på de enkelte aktører i økonomien (117 erhverv mv.). Desuden indeholder
regnskabet en opdeling på ca. 2000 forskellige typer af naturressourcer, varer og residualer.
Genanvendelse af forskellige typer affald/produkter indgår i opgørelsen, ligesom der er taget
hensyn til strømme af fyldte og tomme emballager. Vand indgår kun i regnskabet for så vidt
angår det vand, der tilsættes ved fx drikkevareproduktion eller fjernes fra produkter ved
forbrænding eller fordampning.
Materialeregnskabet opstilles på baggrund af samme grundlæggende statistikker som det
overordnede materialestrømsregnskab, men der indgår også en lang række andre data i
regnskabet. Det gælder fx oplysninger om virksomhedernes vareproduktion. Desuden er
nationalregnskabets såkaldte supply-use tabeller opgjort i kroner en væsentlige kilde til forde-
lingen af materialeanvendelsen på erhverv og husholdninger. Det detaljerede materiale-
strømsregnskab inkluderer desuden det grønne nationalregnskabs data for udslip til luft og affald
mm., således at disse via regnskabet bindes sammen med anvendelsen af naturressourcer og
varer. Endelig indgår en række detaljerede oplysninger om emballage og genanvendelse mv. fra
Miljøstyrelsen.
Regnskabet er baseret på en lang række antagelser og skøn. Disse er bl.a. nødvendige for at
fjerne de inkonsistenser, som opstår når mange forskellige datakilder stilles op mod hinanden.
Det detaljerede materialestrømsregnskab måler materialerne i tons, men på grund af den tætte
tilknytning til det traditionelle nationalregnskabs supply-use tabeller foreligger oplysningerne om
varestrømmene også opgjort i kroner.
Det detaljerede materialestrømsregnskab foreligger ved tidspunktet for denne publikations
udgivelse kun som en "prototype" baseret på data for året 2009.
Mere information:
www.statistikbanken.dk/10294
www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/materialestroemme--economy-
wide---material-flow-accounts-
Det skal understreges, at ovennævnte tal stammer fra et prototyperegnskab, der
ved udarbejdelsen af denne publikation, ikke var fuldt udviklet. Tallene skal derfor
mest ses som en foreløbig illustration af principperne i det detaljerede materiale-
strømsregnskab.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0098.png
96
-
Affald
7
Affald
I Danmark skabes hvert år omkring to tons affald per indbygger. De mange tons
affald udgør et stort potentielt ressourcetab. Samtidig er der økonomiske omkost-
ninger ved håndteringen og bortskaffelsen af affaldet, ligesom der er påvirkninger
af klima og miljø.
En god udnyttelse af affald
er vigtigt for cirkulær
økonomi
En reduktion af affaldsmængderne og en effektiv og bæredygtig udnyttelse af af-
faldet er et væsentligt element i bestræbelserne på at bevæge sig mod den cirkulære
økonomi. I den cirkulære økonomi øges ressourceproduktiviteten og materialer
samt produkter holdes i det økonomiske kredsløb så længe som muligt, hvilket
gavner både miljø og økonomi, jf. afsnit 6.1.
I dette kapitel gives i afsnit 7.1 en oversigt over, hvor meget affald, der skabes i den
danske økonomi, hvor det kommer fra, hvordan det er sammensat, og hvordan det
behandles. I afsnit 7.2 fokuseres på genanvendelse af affaldet set i lyset af målsæt-
ninger om en mere cirkulær økonomi, både på nationalt plan og i europæisk per-
spektiv. I afsnit 7.3 ses på, hvordan Danmark ligger placeret i et europæisk per-
spektiv, når det kommer til genanvendelse. Også dansk import og eksport af affald
omtales. Det fjerde afsnit, afsnit 7.4, analyserer koblingerne mellem husholdning-
ernes forbrug og det affald, der skabes i virksomhederne, når de producerer til vo-
res forbrug. Endelig omhandler afsnit 7.5 affaldets økonomi – altså hvad det koster
at komme af med affaldet.
Oversigt over kapitlet
7.1
11,8 mio. tons affald
i 2014
Affald – hvad, hvorfra og hvor meget?
Den samlede affaldsmængde i Danmark var 11,8 mio. tons i 2014. Heraf kom
3,4 mio. tons fra husholdningerne, 4,1 mio. tons fra erhvervet
bygge og anlæg,
mens de resterende 4,2 mio. tons kom fra virksomheder i de øvrige erhverv.
Affaldsmængderne fra husholdningerne er ret stabile fra år til år. Der er større
udsving i affaldet fra erhvervene. Især varierer mængderne af affald fra bygge- og
anlægserhvervet betydeligt fra år til år i takt med udsving i byggeaktiviteten.
35
Figur 7.1
Affald efter kilde
5,0
4,5
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
2011
2012
2013
2014
Mio. tons
Husholdninger
Erhverv, ekskl. bygge og anlæg
Bygge og anlæg
35
Oplysninger om jordaffald fra anlægsprojekter er holdt ude af opgørelserne i dette kapitel. Det skyldes, at jordaffald fra
enkelte projekter, fx metro og havneprojekter, kan give så store udsving, at de overskygger udviklingen i alle øvrige
affaldstyper. I 2014 var der 6,5 mio. tons jordaffald. Tal for øvrige år findes i Statistikbanken (statistikbanken.dk/affald01).
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0099.png
Affald
-
97
Stor byggeaktivitet giver
store affaldsmængder
I 2014 lå de samlede affaldsmængder fra bygge- og anlægsaktivitet på et relativt
højt niveau sammenlignet med de foregående år. Resultatet er i overensstemmelse
med, at produktionen i bygge- og anlægsvirksomhederne lå på et højere niveau i
2014 sammenlignet med årene inden.
Sammensætningen af affaldet har betydning for affaldets farlighed, håndterings-
omkostningerne og genanvendelsespotentialet. Der er fx væsentlige forskelle mel-
lem affald fra dagrenovation, kemikalieaffald og byggeaffald.
Byggeaffald udgør en
fjerdedel af samlet affald
Af den samlede affaldsmængde på 11,8 mio. tons udgør blandet bygge- og anlægs-
affald den største del med 24 pct. i 2014.
Øvrigt affald
udgør 16 pct. Det består
bl.a. af restprodukter fra forbrænding af kul og biomasse, gips fra røggasrensning
samt roejord (jord fra vask af sukkerroer), se figur 7.2.
Dagrenovation udgør blot 13 pct. af den samlede affaldsmængde. Det er især hus-
holdningerne, der bidrager til dagrenovationsaffaldet. Dagrenovation udgør 1,4
mio. tons eller 42 pct. af husholdningsaffaldet, mens det kun udgør 82.000 tons
eller 1 pct. af erhvervsaffaldet. Se tabel 7.1, der viser fordelingen af de forskellige
affaldstyper på de forskellige erhverv og husholdningerne.
Erhvervsaffaldets sammensætning varierer meget mellem brancher. Fra bygge- og
anlægsvirksomhed, der er den største bidragyder til de samlede affaldsmængder,
kommer naturligt nok især blandet bygge- og anlægsaffald. Virksomheder inden for
handel og transport skaber især forbrændingsegnet affald samt papir- og papaffald.
Figur 7.2
Sammensætningen af den samlede affaldsmængde. 2014
Øvrigt affald
16 pct.
Slam
2 pct.
Dagrenovation o.l.
13 pct.
Organisk affald
11 pct.
Blandet bygge- og
anlægsaffald
24 pct.
Træ
3 pct.
Papir og pap
Plast og dæk Jern og metal Glas 6 pct.
1 pct.
1 pct.
9 pct.
Forbrændingsegnet
13 pct.
Elektronik, batterier
mv.
1 pct.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0100.png
98
-
Affald
Tabel 7.1.
Sammensætningen af erhvervenes og husholdningernes affald. 2014
Affald
Dag-
i alt
renova-
tion o.l.
Orga-
nisk
affald
For- Papir og
pap
bræn-
dings-
egnet
Træ
Glas Jern og Plast og
metal
dæk
Elek- Blandet
tronik, bygge-
batterier
og
mv. anlægs-
affald
112
75
36
0
0
3
1
1
25
6
3 120
-
3 120
-
-
-
-
3 120
-
-
Slam
Øvrigt
affald
1.000 tons
I alt
Husholdninger
Brancher i alt
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Råstofindvinding
Industri
Forsyningsvirksomhed
Bygge og anlæg
Handel og transport mv.
Øvrige brancher
11 757
3 377
8 380
140
13
1 335
1 109
4 143
1 228
413
1 493
1 410
82
2
0
9
4
2
36
29
1 124
693
431
24
0
189
5
38
102
73
1 469
415
1 054
57
1
143
48
183
446
178
732
254
478
2
0
138
11
23
246
58
437
167
269
18
0
70
16
129
32
4
186
132
54
0
0
21
1
16
13
3
912
98
814
9
5
223
34
348
175
20
127
37
90
12
0
31
1
7
36
3
282
-
282
12
0
116
146
2
3
4
1 765
94
1 670
5
6
392
842
273
115
37
Anm.: Jordaffald fra anlægsarbejder mm. er ikke medtaget.
Industrien skaber
1,34 mio. tons affald
Affaldsmængden fra industrien var 1,34 mio. tons i 2014, hvilket svarer til 11 pct. af
den samlede affaldsmængde eller 16 pct. af det samlede erhvervsaffald. Det meste
af industriens affald kom fra føde-, drikke- og tobaksvareindustri (36 pct.), fulgt af
metalindustri og træ- og papirindustri, trykkerier, jf. figur 7.3
I figur 7.3 kan man se, hvordan der er store forskelle på, hvor meget affald der ska-
bes per krone produktion i industriens brancher. En branche med meget affald i
forhold til produktionsværdien er
træ- og papirindustri, trykkerier,
som stod for 4
pct. af industriens produktion og 12 pct. af affaldet. Også føde-, drikke- og tobaks-
vareindustri og metalindustri havde højere affaldsandele end produktionsandele i
2014. Omvendt stod bl.a. elektronikindustri, medicinalindustri og maskinindustri
for mindre andele af affaldet end af produktionen.
De tre branchegrupper i industrien, der skaber mest affald (fødevare, metal, tryk-
keri), har alle genanvendelsesandele for affaldet på mellem 72 og 74 pct., hvilket er
højere end i de resterende branchegrupper. Den laveste genanvendelsesgrad inden
for industrien er i kemisk industri (14 pct.).
Industriens affald og produktion. 2014
Produktionsværdi
Møbel- og anden industri mv.
Transportmiddelindustri
Maskinindustri
Fremst. af elektrisk udstyr
Elektronikindustri
Metalindustri
Plast-, glas- og betonindustri
Medicinalindustri
Kemisk industri
Olieraffinaderier mv.
Træ- og papirindustri, trykkerier
Tekstil- og læderindustri
Føde-, drikke- og tobaksvareindustri
0
5
10
15
20
25
30
35
40
Pct. af hele industrien
Affald
Træ- og papirindustri,
trykkerier har meget affald
ift. produktionsværdi
Brancher med meget affald
har høj genanvendelse
Figur 7.3
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0101.png
Affald
-
99
Forskellene i genanvendelsesgrad hænger sammen med forskelle i sammensæt-
ningen af affaldet, herunder hvor meget farligt affald, der skabes i de forskellige
industribrancher.
9 pct. af industriens
affald er farligt
Industriens farlige affald udgjorde 122.000 tons i 2014, hvilket svarer til 9 pct. af
industriens samlede affaldsmængde på 1,34 mio. tons. Industriens farlige affald
kommer især fra olieraffinaderier mv., kemisk industri og medicinalindustri (se
figur 7.4). Til sammen genererede de tre brancher 76.000 tons farligt affald i 2014
– svarende til 62 pct. af hele industriens farlige affald. Deres andel af industriens
ikke-farlige affald er kun 7 pct. Føde-, drikke- og tobaksvareindustrien skaber
40 pct. af det ikke-farlige industriaffald men kun 3 pct. af det farlige industriaffald.
Industriens affald efter farlighed. 2014
Farligt affald
Møbel- og anden industri mv.
Transportmiddelindustri
Maskinindustri
Fremst. af elektrisk udstyr
Elektronikindustri
Metalindustri
Plast-, glas- og betonindustri
Medicinalindustri
Kemisk industri
Olieraffinaderier mv.
Træ- og papirindustri, trykkerier
Tekstil- og læderindustri
Føde-, drikke- og tobaksvareindustri
0
100
200
300
400
500
1.000 tons
Ikke-farligt affald
Figur 7.4
Farligt affald kommer især
fra bygge og anlæg
Kun 0,6 mio. tons af den samlede affaldsmængde på 11,8 mio. tons i Danmark er
farligt affald. Bygge og anlæg er den branchegruppe, der skaber mest farligt affald. I
2014 blev det til 241.000 ton. Det er bl.a. byggeaffald med indhold af PCB eller
asbest. Farligt affald udgør 6 pct. af den samlede affaldsmængde fra bygge- og an-
læg.
7.2
Ressourcestrategi
Forebyggelse og genanvendelse af affald
I 2013 vedtog den daværende regering en såkaldt ressourcestrategi ’Danmark uden
affald’, som sammen med en affaldshåndteringsplan for 2013-2018 udgør styrings-
grundlaget for affaldshåndteringen i Danmark, herunder opfyldelsen af krav i EU’s
affaldsdirektiv. Generelt sigter planen mod, at der skal genanvendes mere og for-
brændes mindre affald.
36
Målsætningerne på affaldsområdet knytter sig til det såkaldte affaldshierarki. Hie-
rarkiet kan illustreres som lag i en pyramide, se figur 7.5. Ift. ressourcestrategien er
lagene i pyramiden prioriteret således, at jo længere nede i pyramiden et lag er, jo
vigtigere er det. Affaldsforebyggelse og genbrug er dermed strategiens vigtigste
målsætning. Affaldsforebyggelse kan fx ske gennem flere reparationer og udbredel-
se af produkter med længere levetid. Genbrug er fx, at det brugte babytøj gives eller
sælges videre i stedet for at blive smidt ud.
36
Miljøstyrelsen, 2014
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0102.png
100
-
Affald
Figur 7.5
Affaldshierarkiet
Genanvendelse er det næste lag på vej mod pyramidens top og adskiller sig fra gen-
brug ved at affaldet her gennemgår en forarbejdningsproces, før det igen bliver til
nye produkter, fx papiraffald der omdannes til ny papirmasse, eller plasticaffald
der omdannes til granulat. Energiudnyttelse kommer efter genanvendelse – her går
materialerne tabt, men man udnytter den energi, der opstår i forbindelse med af-
faldsforbrænding. Lavest prioriteret i pyramiden er deponi, som handler om affald,
der opbevares på lossepladser og lign. I Danmark må deponi kun ske med affald,
der ikke miljømæssigt forsvarligt kan genanvendes eller brændes, fx asbest og PCB.
Affaldsforebyggelse
= mindre affald
Alt andet lige vil affaldsforebyggelse og genbrug betyde mindre affaldsmængder.
Det må forventes, at den øgede opmærksomhed på cirkulær økonomi bl.a. via res-
sourcestrategien, med tiden vil føre til mindre affaldsmængder sammenlignet med
et forløb, hvor ”brug og smid væk” tankegangen er den dominerende.
På basis af de stabile affaldsmængder i årene 2011-2014 er det indtil videre ingen
tegn på, at affaldsforebyggelsen er slået igennem på overordnet niveau. Det gælder
også, hvis man kigger på affaldsintensiteten, som er et mål for, hvor meget affald
der skabes pr. enhed produktion. I 2014 blev der skabt 2,6 tons erhvervsaffald pr.
mio. kr. produktion (2010-priser, kædede værdier). Det er på niveau med de fore-
gående år. I 2011-2013 var det samme mål på 2,4 tons pr. mio. kr.
For husholdningernes affald er det mere oplagt at se på affald i forhold til forbrug-
et. I hvert af årene 2011-2014 blev der skabt 4 tons husholdningsaffald pr. mio. kr.
forbrug (2010-priser, kædede værdier). Dette mål er altså også stabilt over de sene-
ste år.
Affaldsforebyggelsen
er ikke slået igennem
i perioden 2011-2014
Men vi genanvender
mere affald
Anderledes ser det ud med målsætningerne om øget genanvendelse. I de senere år
er genanvendelsesprocenten steget. I 2014 blev 67 pct. af det samlede affald ind-
samlet til genanvendelse. Det er en stigning i forhold til 2011, hvor tallet var 62 pct.
I 2014 blev 27 pct. af affaldet sendt til forbrænding, mens kun 6 pct. blev deponeret
eller sendt til særlig behandling (figur 7.6).
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0103.png
Affald
-
101
Figur 7.6
Affald efter behandlingsform
Procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
2011
2012
2013
2014
Genanvendelse
Forbrænding
Deponering mv.
Genanvendelse fra
husholdninger
Mængden af husholdningsaffald er stort set uændret fra 2013 til 2014 (se figur 7.1),
men der er mere af husholdningsaffaldet, som indsamles til genanvendelse –
1,5 mio. tons i 2014 mod 1,3 mio. tons i 2013. Det svarer til, at 44 pct. af
husholdningsaffaldet indsamles til genanvendelse. Af figur 7.7 fremgår, hvilke
affaldstyper der indsamles til genanvendelse fra husholdninger. Det er især
haveaffald og træ, der indsamles mere af til genanvendelse, men også mængderne
af indsamlet pap og glas er steget.
Det husholdningsaffald, der ikke indsamles til genanvendelse (men primært går til
forbrænding), er især klassificeret som dagrenovation, samt forbrændingsegnet
affald. Men det betyder ikke, at alt genanvendelsespotentialet er udtømt. Dagreno-
vation kan godt indeholde fx pap eller organisk affald, som kunne have været gen-
anvendt, hvis det var indsamlet særskilt.
Erhvervsaffald har højere
genanvendelsesgrad end
husholdningsaffald
Erhvervsaffaldet har generelt en højere genanvendelsesgrad end husholdningsaf-
faldet. For affald fra bygge og anlæg er genanvendelsesgraden 88 pct., mens 66 pct.
af affaldet fra resten af erhvervene indsamles til genanvendelse. Tallet dækker over
væsentlige forskelle mellem brancherne. I 2014 blev 51 pct. af detailhandlens affald
genanvendt. Andelen er stigende – i 2011 blev kun 43 pct. genanvendt.
Husholdningsaffald indsamlet til genanvendelse efter affaldstype
Forbrændingsegnet og øvrigt
Elektronik, batterier, mv.
Plast og dæk
Jern og metal
Glas
Træ
Pap
Papir
Haveaffald og organisk affald
0
0,1
0,2
0,3
0,4
0,5
0,6
0,7
Mio. tons
2011
2012
2013
2014
Figur 7.7
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0104.png
102
-
Affald
19 pct. af affaldet er
sorterede materialer
Affald i form af de sorterede og indsamlede materialer træ, papir, pap og glas samt
jern og metal udgør samlet 19 pct. af affaldet. Disse typer affald genanvendes i
overvejende grad.
Ser vi eksempelvis på affald af papir og pap, to affaldstyper som i stort omfang ind-
samles til genanvendelse, fremgår det af affaldsregnskabet, at der blev indsamlet
351.000 tons papiraffald og 381.000 tons papaffald i 2014. Kilderne til papir- og
papaffaldet fremgår af figur 7.8.
Papiraffald fra
husholdninger og trykkerier
Papiraffaldet (bl.a. aviser og reklamer) kommer især fra husholdningerne (57 pct.),
mens trykkerierne er den anden store kilde til indsamlet papiraffald. Den offentlige
administration bidrager med 3 pct. af papiraffaldet, hvilket svarer til 9.800 ton.
Papaffaldet indsamles især fra detailhandlen – 37 pct. kommer fra butikker og
forretninger. Papaffald fra engroshandlen udgør 12 pct. af den samlede mængde.
Dermed står engros- og detailhandel tilsammen for halvdelen af det indsamlede
papaffald. Fra husholdningerne indsamles 55.000 tons papaffald – svarende til
12 pct. af det indsamlede papaffald.
Branchernes andele af indsamlet papir- og papaffald. 2014
Pap
Øvrige brancher
Detailhandel
Engroshandel
Renovation, genbrug mv.
Papirindustri
Offentlig administration
Post og kurertjeneste
Trykkerier mv.
Husholdninger
0
10
20
30
40
50
60
Procentandel af samlet mængde af affaldstypen
Papir
Papaffald fra handel
Figur 7.8
7.3
Danmark har høj
genanvendelse i
europæisk perspektiv
Genanvendelse i et europæisk perspektiv og udenrigshandel
med affald
I Danmark indsamles relativt mere affald til genanvendelse, end der gennemsnitligt
gøres i EU-28 – jf. figur 7.9. Lidt over halvdelen af affaldet (51 pct.) i EU-28 blev
genanvendt i 2012, mens det for Danmarks vedkommende var 55 pct
37
. EU-28
gennemsnittet dækker over en stor variation mellem landene. Nederlandene har
med 70 pct. den højeste genanvendelsesandel. Af hensyn til sammenligneligheden
mellem landene er opgørelserne i figur 7.9 eksklusive store mængder mineralsk
affald.
Danmark er sammen med de andre nordiske lande kendetegnet ved en høj andel af
forbrænding af det affald, der ikke genavendes, og en meget lav andel, der depone-
res. For EU-28 er det 28 pct. af affaldet, der deponeres.
I EU-28 deponeres
fortsat 28 pct.
37
Som det fremgår af figur 7.6 genanvendes 60 pct. af det samlede danske affald. Forskellen på de to tal skyldes, at
byggeaffald, som har en høj genanvendelsesprocent, ikke er med i figur 7.9.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0105.png
Affald
-
103
Figur 7.9
Affald efter behandlingsform i udvalgte europæiske lande og EU. 2012
Genanvendelse
Nederlandene
Østrig
Belgien
Danmark
Polen
Storbritannien
Tyskland
Spanien
Sverige
Frankrig
Rumænien
Portugal
Norge
Finland
Kroatien
Ungarn
EU-15
EU-28
0
10
20
29
53
51
30
40
50
2
35
10
2
13
60
70
16
54
53
51
50
47
46
44
42
40
39
2
1
4
19
46
48
63
60
23
28
80
90
7
5
100
Pct.
1
1
15
12
6
6
43
28
49
38
11
11
25
43
9
11
2
1
1
2
59
55
11
5
36
10
66
19
39
30
8
8
1
Opfyldning
Forbrænding
71
26
8
14
6
1
Deponering
Andre behandlingsformer
22
3 4
8
1
Anm.: Figuren viser ’affald bortset fra store mængder mineralsk affald’, dvs. at jord, mineaffald, byggeaffald mm. ikke er
medtaget, af hensyn til sammenligneligheden mellem lande. Der er derfor ikke fuld overensstemmelse mellem de danske tal i
denne figur og tallene i figur 7.6. Andre behandlingsformer inkluderer også forbrænding
uden
energiudnyttelse.
Kilde: Eurostat
Stigende import af affald
Der handles også med affald over landegrænserne. Danmark eksporterede i 2014
2,4 mio. tons affald og importerede 1,4 mio. tons
38
. Eksporten har været på samme
niveau i de seneste år. Importen har derimod været stigende – i 2012 var den
0,8 mio. tons og i 2013 1 mio. tons. Det er især forbrændingsegnet affald, jern og
metal samt farligt affald (herunder farligt slam), der importeres mere af.
Importen af forbrændingsegnet affald udgjorde 342.000 tons i 2014, hvoraf de
231.000 tons kom fra Storbritannien. Affaldet anvendes på danske affaldsfor-
brændingsanlæg til produktion af varme og elektricitet. Som det fremgår af figur
7.9 bliver en væsentlig del af affaldet i Storbritannien deponeret, og kun en lille del
forbrændes. Affald, der eksporteres, medgår under det land, hvor det er produce-
ret.
Det affald vi eksporterer, er især genanvendelige materialer: jern og metal, papir og
pap. Eksporten af disse affaldstyper afspejler også, at Danmark ikke har noget stål-
værk, der anvender skrot, ligesom vi kun har få og forholdsvis små papir- og papfa-
brikker.
Import til forbrænding
Eksport til genanvendelse
7.4
1,2 tons husholdningsaffald
per familie
Forbindelsen mellem husholdningernes forbrug og erhvervenes
affaldsmængder
Husholdningernes forbrug giver anledning til meget affald. Affaldet opstår bl.a. når
emballagen smides ud, madresterne bliver smidt i skraldespanden, og når det
gamle fjernsyn afleveres på genbrugspladsen. Der blev som nævnt i afsnit 7.1 skabt
3,4 mio. tons husholdningsaffald i 2014, hvilket svarer til 1,2 tons per familie.
38
Miljøstyrelsen, 2016
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0106.png
104
-
Affald
Produktionen til vores
forbrug skaber
erhvervsaffald
Men husholdningernes forbrug er også årsag til dannelsen af store affaldsmængder
i erhvervene. Når vi fx køber en liter mælk, er der skabt affald på mejeriet, i super-
markedet, hos landmanden, der leverer råmælken, osv. Listen strækker sig til alle
de andre erhverv og i øvrige distributionsled, der leverer input til produktionen af
mælk.
Umiddelbart kan sammenhængen mellem husholdningernes forbrug og erhverve-
nes affaldsmængder ikke observeres, men ud fra affaldsregnskabet kan sammen-
hængen, under brug af visse antagelser, alligevel beregnes.
39
0,8 tons erhvervsaffald
pga. forbrug pr. familie
Beregningerne viser, at husholdningernes forbrug giver anledning til 29 pct. af
erhvervsaffaldet - dvs. 2,4 mio. tons i alt eller 0,8 tons per familie. Den største del
af erhvervsaffaldet (36 pct.) skyldes dog ikke husholdningernes forbrug men kan
tilskrives investeringer. Det hænger sammen med, at byggeaffald vejer meget, og at
nybyggeri og anlæg regnes som investering. En fjerdedel af erhvervsaffaldet kan
tilskrives eksport, mens de sidste 10 pct. er forårsaget af det offentlige forbrug, inkl.
forbrug i foreninger.
Figur 7.10 viser, hvordan husholdningernes forbrug fordeler sig på 11 hovedgrup-
per, og hvor meget erhvervsaffald, der er knyttet til de samme grupper. På den
vandrette akse er det samlede forbrug målt i mio. kr., mens den lodrette akse viser,
hvor mange kg affald der genereres per 1.000 kr. forbrug. Størrelsen af hver cirkel
repræsenterer den samlede affaldsmængde genereret af hver af de 11 forbrugsho-
vedgrupper.
Den største post i forbruget, målt i kr., er boligbenyttelse, hvilket omfatter husleje
(inkl. en beregnet husleje for ejerboliger), vedligehold af boligen, betaling for vand,
kloak/spildevand og renovation. Det er også boligbenyttelsen, som skaber mest
affald i produktionen (783.000 ton). Det drejer sig især om byggeaffald fra repara-
tion og vedligehold af både ejer- og lejeboliger.
40
Affald i form af slam fra
rensningsanlæg indgår i forbrugsgruppen boligbenyttelse, da det er knyttet til vores
forbrug af kloaknettet (spildevandsafgift). Dette affald vejer ligeledes tungt.
Husholdningernes forbrug og dansk erhvervsaffald forårsaget af forbruget. 2014
Kg affald pr 1.000 kr.
7
6
5
4
3
2
1
0
Bolig- og
husholdnings
-udstyr
Drikkevarer
og tobak
Boligbenyttelse
Fødevarer
Beklædning
og fodtøj
Medicin, læge o.l.
Køb af køretøjer
0
50.000
Fritidsudstyr,
underholdning
og rejser
Anden transport og
kommunikation
100.000
150.000
El, gas og varme
Forbrugsgrupper og
erhvervsaffald kan kobles
Mest affald knyttet
til boligbenyttelsen
Figur 7.10
Andre varer og
tjenester
200.000
250.000
Forbrug i mio. kr.
39
Kvantificeringen af sammenhængen mellem husholdningernes forbrug og erhvervenes affaldsmængder sker ved hjælp af
en såkaldt input-outputmodel. Dette er nærmere beskrevet i Vind og Jensen, 2016, som dette afsnit bygger på.
40
Affald fra byggeri af nye boliger er ikke inkluderet, da denne kategori ikke regnes som forbrug, men i stedet som investering.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0107.png
Affald
-
105
El, gas og varme skaber
mest affald pr. kr. forbrug
Efter boligbenyttelsen er det forbruget af el, gas og varme, der er årsag til mest
affald i produktionen. Det er især store mængder affald fra kraftværkerne: slagger
fra forbrænding og gips fra røggasrensning. Vores forbrug af el, gas og varme er
årsag til 372.000 tons erhvervsaffald. Hvis affaldsmængden opgøres i forhold til
forbrug i kr., så er det denne forbrugskategori, der er mest affaldsintensiv – for
hver 1.000 kr. forbrug skabes 6,6 kg affald.
Tilsammen er vores forbrug af bolig, el og varme årsag til næsten halvdelen
(48 pct.) af det danske erhvervsaffald, der er forårsaget af husholdningernes
forbrug. Herefter følger fødevarer og gruppen ’andre varer og tjenester’, som blandt
andet omfatter forbrug på restauranter, hoteller og hos frisører samt køb af toilet-
artikler, smykker og forsikringer. Vores forbrug af fødevarer er årsag til 280.000
tons erhvervsaffald. Det svarer til 3,1 kg erhvervsaffald pr 1.000 kr. forbrug. Vores
køb af køretøjer forårsager kun 0,9 kg dansk erhvervsaffald pr 1.000 kr. forbrug.
Det skyldes ikke, at bilproduktion ikke skaber affald, men at vi i overvejende grad
importerer biler og andre køretøjer. Affaldsregnskabet opgør kun affald skabt i
Danmark, og figur 7.10 viser således ikke det komplette ’affaldsaftryk’ af vores
forbrug.
Vores forbrug på restauranter og lignende er årsag til 122.000 tons affald, hvilket
svarer til 2,9 kg pr. 1.000 kr. forbrug. Til gengæld er der intet husholdningsaffald
knyttet til dette forbrug – til forskel fra når vi køber fødevarer i supermarkeder og
laver mad derhjemme. Figur 7.11 viser, i hvilke brancher der skabes affald, når vi
går på restaurant. Der skabes 53.600 tons direkte i restauranterne. Udover det
skaber vores restaurantforbrug også 16.800 tons affald i fødevareindustrien,
1.700 tons i landbruget, 14.700 tons i energiforsyningsbranchen og 6.800 tons i
handel osv. Dette afspejler naturligvis, at restaurantforbruget også skaber
økonomisk aktivitet, omsætning og beskæftigelse i disse brancher.
Affald forårsaget, direkte og indirekte, af forbrug til restauranter mv. efter branche. 2014
60
50
40
30
20
10
1.000 tons
Affald skabt i udlandet
er ikke med
Restaurantforbrug skaber
122.000 tons affald
Figur 7.11
Føde-, drikke-,
tobaksvareindustri
Energiforsyning
Hoteller
og restauranter
Bygge og anlæg
Landbrug, skovbrug
og fiskeri
Øvrige brancher
Handel
0
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0108.png
106
-
Affald
7.5
Affaldsstrømme
– kan måles både i tons
og i kroner
Affaldets økonomi
Ud over at der er en kobling mellem de økonomiske aktiviteter i erhverv og hus-
holdninger og de fysiske affaldsmængder, er affald også interessant i forbindelse
med de økonomiske aktiviteter, der er knyttet til indsamlingen og behandlingen af
affaldet.
Virksomheder og husholdninger har omkostninger til at komme af med deres affald
og få det forsvarligt håndteret og behandlet. Disse omkostninger er på den anden
side indtægter hos de virksomheder, kommunale selskaber og kommuner, der til-
sammen tegner den danske affaldsbranche. Med andre ord følges de fysiske af-
faldsstrømme af økonomiske strømme.
Affaldets økonomi er endnu ikke belyst dækkende i det grønne nationalregnskab
for Danmark. Visse af de økonomiske transaktioner knyttet til affald kan dog bely-
ses ud fra det danske nationalregnskab og Danmarks Statistiks forbrugsundersøg-
else.
Affaldsindsamling
og –behandling
for 14,4 mia. kr.
Den danske affaldsbranche producerede i 2014 for 14,4 mia. kr. tjenester knyttet til
affald. Den største del (11,4 mia. kr.) relaterer sig til renovation og indsamling af
affald. Behandling af affald i form af forbrænding, deponering og genanvendelse
(sortering, knusning, etc.) beløb sig til 3 mia. kr. Disse beløb er opgjort i national-
regnskabets basispriser, hvilket betyder at afgifter og moms ikke er med.
En husstand havde i gennemsnit udgifter til renovation (affaldsindsamling) på
2.409 kr. (inkl. moms) i 2014
41
. Sammenholdt med mængden af husholdningsaf-
fald betyder det, at husholdningerne i gennemsnit betaler 1,9 kr. pr kg affald, de
skiller sig af med.
Omregnet til alle husholdninger og til basispriser (ekskl. moms) svarer det til, at
5 mia. kr. af affaldsbranchens produktion købes af husholdningerne. Hvilket
efterlader 9,4 mia. kr. til forbrug i produktionen i virksomheder og offentlige
institutioner. Den implicitte pris for håndtering og behandling af erhvervsaffaldet
kan dermed beregnes til 1,1 kr. pr kg. Den implicitte pris for at komme af med
erhvervsaffald er dermed væsentligt lavere end for husholdningsaffaldet.
Ud over en vis prisdifferentiering hos affaldsselskaberne og stordriftsfordele er en
medvirkende årsag til erhvervenes lavere omkostninger pr. kg affald, at en større
del af erhvervsaffaldet (fx jern og metal) kan sælges til genanvendelse. Virksomhe-
der kan også i et vist omfang afholde affaldsomkostningerne som interne udgifter,
hvis de fx selv transporterer affald til behandling.
… hvoraf husholdningerne
betaler de 5 mia. kr.
Den implicitte pris for
erhvervsaffald er lavere
Affald er også en
energikilde
En væsentlig del af affaldets økonomi er også, at det bruges som brændsel til ener-
giproduktion. Affaldsbranchens indtægter kommer dermed ikke kun fra at sælge
tjenesterne indsamling og behandling af affald, men også fra salg af energi. I 2014
producerede affaldsbranchen fjernvarme og elektricitet for 3,3 mia. kr.
Affald, der deponeres, er belagt med en afgift. I 2014 havde staten et provenu fra
denne afgift på 166 mio. kr. Affald til forbrænding er belagt med en energiafgift og
afgifter på udslip af svovl, NO
x
og CO
2
. Alle afgifter på affald indgår i opgørelsen af
grønne afgifter, som man kan læse mere om i kapitel 10.
En yderligere belysning af industriens udgifter til affaldshåndtering findes i kapitel
9. Kapitel 9 indeholder desuden oplysninger om de offentlige miljøbeskyttelsesud-
gifter, herunder også udgifter relateret til affald.
41
Forbrugsundersøgelsen,
www.statistikbanken.dk/fu10
Afgifter på affald til
deponering og forbrænding
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0109.png
Affald
-
107
Boks 7.1 SDG-indikatorer for FN’s verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion
Verdensmål 12.4 Vi skal håndtere kemikalier og spildprodukter miljømæssigt forsvarligt gennem hele deres livscyklus.
Ifølge IAEG-SDG (jf. afsnit 1.7) skal verdensmål 12.4 måles ved hjælp af indikatoren
12.4.2 Mængden af farligt affald pr. indbygger
med opdeling efter type og behandlingsform.
På baggrund af det grønne nationalregnskab viser figuren udviklingen i indikatoren
med en opdeling efter behandlingsform,
SDG-indikator 12.4.2. Mængden af farligt affald pr. indbygger efter behandlingsform
120
100
80
60
40
20
0
Kg pr. indbygger
Genanvendelse
Forbrænding
Deponering
Særlig behandling og midl.
oplagring
Indikatoren viser, at mængden af farligt affald pr. indbygger pr. år i Danmark varierer mellem 82 og 106 kg i 2011-14. En stor del af
det farlige affald genanvendes. Det er således under halvdelen som deponeres eller undergår særlig behandling.
Verdensmål 12.5 Vi skal reducere affaldsproduktionen gennem forebyggelse, reduktion, genbrug og genanvendelse
Til måling af verdensmål 12.5 benyttes indikatoren
12.5.1 Genanvendelse af affald, andel og tons.
Figuren herunder viser, hvordan
mængderne målt i tons og andelen af de samlede affaldsmængder har udviklet sig de senere år.
SDG-indikator 12.5.1 for genanvendelse af affald, andel og mængde
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
2011
2012
2013
2014
Mio. tons
Mængder (venstre akse)
Andel af samlet affald (højre akse)
Pct
70
68
66
64
62
60
58
56
54
52
50
2011
2012
2013
2014
Indikatoren viser, at 67 pct. af det danske affald blev indsamlet til genanvendelse i 2014. Der er således sket en stigning siden
2011, hvor 62 pct. blev indsamlet til genanvendelse. Også opgjort i mængder er der en stigende tendens, fra 6,9 mio. tons i 2011 til
7,9 mio. tons i 2014.
Se også boks 6.2, hvor der er flere indikatorer for verdensmål 12.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0110.png
108
-
Affald
Boks 7.2 Om affaldsregnskabet
Affaldsregnskabet opgør hvor meget affald der skabes i forskellige dele af økonomien, hvilke
typer affald det er og hvordan det behandles. Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøsty-
relsen. Disse data fordeles i Danmarks Statistik på de 117 branchegrupper som anvendes på
tværs af hele det grønne nationalregnskab.
Affaldsregnskabet for 2013 og 2014 er foreløbigt. Det vil blive revideret når Miljøstyrelsen of-
fentliggør Affaldsstatistik 2015.
Mere information:
www.statistikbanken.dk/10293
www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/affaldsregnskab
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
Produktion af grønne varer og tjenester
-
109
8
Globale og regionale
målsætninger for
grøn omstilling
Produktion af grønne varer og tjenester
Miljø- og ressourcepolitiske målsætninger har verden over en høj prioritet – fra
globale mål for klimabeskyttelse og bæredygtighed over europæiske målsætninger
for ændret og mere effektiv energiforbrug og øget genanvendelse samt beskyttelse
af fx grund- og overfladevand.
Indsatsen for at nå de mange målsætninger ses i mange tilfælde alene som en om-
kostning, der begrænser den økonomiske udvikling. I realiteten betyder de politiske
mål imidlertid ofte, at der skabes nye arbejdspladser og nye produkter og proces-
ser, som kan føre til nye økonomiske styrkepositioner.
Grøn produktion
Regnskabet for
grønne varer og tjenester
giver et samlet billede af den økonomiske
aktivitet, som den grønne omstilling skaber. Aktiviteten måles som produktions-
værdi, arbejdspladser, værditilvækst og eksport, dvs. tal der kan sammenholdes
med den samlede økonomi.
Den økonomiske aktivitet inden for grønne varer og tjenester opgøres dels fordelt
på miljø- og ressourceformål, dels på brancher. Målt på miljøformål kan resulta-
terne bidrage til at vise, om fx de fysiske målsætninger på det grønne område er på
vej til at blive opfyldt, og opdelt på brancher er tallene med til at vise det erhvervs-
politiske potentiale.
Bredt fokus på økonomien
ved miljøbeskyttelse
Regnskabet for grønne varer og tjenester beskriver økonomien i produktionen af
miljøvenlige varer og tjenester. De miljøvenlige varer og tjenester er bredt define-
ret. De dækker både varer og tjenester, der er direkte miljøbeskyttende, samt varer
og tjenester, der betyder reduktion i miljøbelastende forbrug af naturressourcer.
Forskning og udvikling inden for disse områder indgår også.
Der skelnes endvidere mellem varer og tjenester med et specifikt miljøformål, fx
vindmøller, og produkter som er renere og ressourcebesparende i forhold til andre
produkter med samme hovedformål, fx haner som er vandbesparende. Det kan
være vanskeligt præcist at udpege de grønne varer og tjenester og der er derfor tale
om opgørelser med betydelig usikkerhed.
8.1
Grøn produktion på knap
200 mia. kr. i Danmark
Den danske produktion af grønne varer og tjenester
De markedsmæssige grønne varer og tjenester i Danmark har en omsætning på 192
mia. kr., fordelt 16 miljøformål og på 6 branchegrupper, jf. fx figur 8.1 og figur 8.2.
De ressourcebesparende varer og tjenester udgjorde hovedparten med 71 pct. af
omsætningen. Varer og tjenester, der sikrer miljøbeskyttelse udgjorde de reste-
rende 29 pct. af omsætningen, jf. tabel 8.1 Opdeles omsætningen i stedet beløbet på
specifikke produkter og renere eller ressourcebesparende produkter, er fordelingen
71 pct. til specifikke aktiviteter og 29 pct. til de renere eller ressourcebesparende
produkter.
Produktion af varer og tjenester inden for fornybar energi udgør knap halvdelen
(48,9 pct. eller 94,1 mia. kr.) af den grønne produktion i Danmark, jf. tabel 8.1. Bag
tallene gemmer sig især produktion af vindmøller, men også bygning af anlæg til
biogas og montering af solceller. Produktionsværdien af el og varme fra fornybare
kilder indgår ligeledes.
Produktion af vedvarende
energi det dominerende
formål…
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0112.png
110
-
Produktion af grønne varer og tjenester
Figur 8.1
Omsætning af grønne varer og tjenester, fordelt på formål. 2015
Ressourcebesparelse,
energi og varme
14 pct.
Miljøbeskyttelse,
spildevandshåndtering
10 pct.
10 pct.
Miljøbeskyttelse,
affaldshåndtering
9 pct.
Miljøbeskyttelse,
øvrige områder
Ressourcebesparelse,
fornybar energi
49 pct.
8 pct.
Ressourcebesparelse,
øvrige områder
… traditionelle
miljøbeskyttelsesformål
fylder dog også
Blandt de større områder er også
affaldshåndtering og genindvinding
med knap
20 mia. kr. af omsætningen og
spilde- og regnvandshåndtering
med lidt over 18
mia. kr. Her er især tale om traditionelle miljøtjenester. Der kan ses en stigende
omsætning på begge områder, hvilket er ensbetydende med større aktivitet. Den
store stigning med hensyn til
spilde- og regnvandshåndtering
fra 2014 til 2015
vurderes dog især at være et resultat af et forbedret spørgeskema, som har betydet,
at flere anlægs- og serviceaktiviteter er kommet med.
Blandt de 16 miljøformål er der fire hvor omsætningen er opgjort til under 1 mia.
kr. mens 6 andre er mellem 1 og 5 mia. kr. Blandt de ”mellemstore” er
beskyttelse
af luftkvalitet
og
beskyttelse af jord, overfaldevand og grundvand
på henholdsvis
6,9 og 8,1 mia. kr. i 2015. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at flere formål
ligger tæt på hinanden, og at nogle aktiviteter kan opfylde flere formål. Allokerin-
gen kan ikke blive helt præcis.
Omsætning af grønne varer og tjenester fordelt efter miljøformål
2013
Alle formål
Miljøbeskyttelse i alt
Beskyttelse af luftkvalitet og klima
Spilde- og regnvandshåndtering
Affaldshåndtering og genindvinding
Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand
Støj- og vibrationsbekæmpelse
Beskyttelse af biodiversitet og landskab
Miljørelevant forskning og udvikling
Anden/tværgående miljøbeskyttelsesaktivitet
Ressourcebesparelse i alt
Håndtering af vandressourcer
Håndtering af skovressourcer
Produktion af energi fra fornybare kilder
Reduceret energi- og varmeforbrug
Reduceret forbrug af fossile stoffer som råmaterialer
Reduceret forbrug af jern, metal og glas
Forskning og udvikling i ressource-optimering
Anden/tværgående ressourcebesparelse-aktivitet
164 342
46 419
5 495
14 150
17 559
7 058
767
393
523
474
117 922
1 979
4 065
79 397
24 048
2 760
1 868
2 078
1 728
2014
mio. kr.
Mange områder med
begrænset omsætning
Tabel 8.1
2015
192 478
55 835
6 906
18 392
19 835
8 052
975
494
532
649
136 643
2 905
3 788
94 146
26 666
3 425
2 217
2 117
1 380
173 193
48 367
5 746
14 771
18 612
6 915
886
410
522
505
124 826
2 069
4 015
85 768
24 355
2 834
1 886
2 075
1 824
Anm.: Udviklingen fra 2014 til 2105, fx på spildevandsområdet, er påvirket af ændret spørgeskema
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0113.png
Produktion af grønne varer og tjenester
-
111
Bidrag fra mange
branchegrupper
Belyses de grønne varer og tjenester ud fra, hvem der har produceret dem, udgør
industrien
57 pct., svarende til knap 110 mia. kr. i omsætning, jf. figur 8.2. Bag
tallene gemmer sig vindmøller, men også en lang række andre produkter, som giver
ressourcebesparelser eller miljøforbedringer. Den næststørste branchegruppe er
renovation og genbrug
med 13,9 pct. af den samlede omsætning. Her indgår de
specialiserede brancher inden for miljøbeskyttelse, fx spildevandsbehandling.
Gruppen
bygge- og anlæg
er den tredjestørste med 10,7 pct., hvilket svarer til en
omsætning af grønne aktiviteter på ca. 20 mia. kr. Det mindste bidrag er fra
land-
bruget,
hvor økologisk dyrkning og bæredygtighedscertificeret skovdrift tilsammen
stod for en omsætning på ca. 4 mia. kr., svarende til de 2,1 pct. som vist i figur 8.2.
Omsætning af grønne varer og tjenester, fordelt på hovedbrancher. 2015
Renovation
og genbrug
14 pct.
Viden-
service
Figur 8.2
9 pct.
Bygge
og anlæg
11 pct.
2 pct.
57 pct.
Industri
8 pct.
Landbrug
Energi-
forsyning
Mange erhverv er aktive
på det grønne område
Maskinindustrien
skiller sig markant ud, når der ses på omsætningen af grønne
varer og tjenester, idet denne udgør 40 pct. af den samlede grønne omsætning og
69 pct. af industriens grønne omsætning. Inden for industrien er der imidlertid
også grøn produktion for 7-8 mia. kr. inden for henholdsvis den
kemiske industri,
plast-, glas – og betonindustri
og
metalindustrien,
jf. tabel 8.2 Brancherne inden
for
bygge og anlæg
bidrager med lidt under 21 mia. kr., mens
ingeniører og andre
rådgivere
omsætter for lidt under 14 mia. kr. Energisektoren indgår i kraft af an-
vendelse af fornybare energikilder med 15 mia. kr.
Der er også erhverv med ingen eller begrænset aktivitet indenfor produktion af
grønne produkter. Desuden er branchebetegnelserne ikke nødvendigvis dækkende
for karakteren af den grønne aktivitet. Fx er den grønne aktivitet i
Møbel- og anden
industri
reelt forskellige grønne installationsaktiviteter, mens møbelfremstilling
ikke ses som grønne.
Flere brancher med
begrænset eller
ingen aktivitet
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0114.png
112
-
Produktion af grønne varer og tjenester
Tabel 8.2
Omsætning af grønne varer og tjenester fordelt efter brancher
2013
mio. kr.
2014
2015
I alt
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Tekstil og læderindustri
Træ- papirindustri, trykkeri
Kemisk industri
Plast-, glas- og betonindustri
Metalindustri
Elektronikindustri
Fremstilling af elektrisk udstyr
Maskinindustri
Transportmiddelindustri
Møbel- og anden industri
Energiforsyning
Vandforsyning og renovation
Bygge og anlæg
Rådgivning mv.
Forskning og udvikling
Reklame og erhvervsservice
Anm.: Brancher uden grøn produktion er ikke med i tabellen.
164 342
4 113
389
3 750
6 023
7 975
6 922
1 889
2 307
65 415
1 063
505
13 874
24 798
13 784
8 788
2 601
146
173 193
4 208
455
3 785
6 304
8 343
7 421
1 720
2 635
69 215
1 169
527
15 378
25 786
14 158
9 326
2 597
166
192 478
4 015
454
3 915
7 117
6 977
8 278
2 886
2 547
75 640
894
1 063
14 766
26 711
20 669
13 645
2 649
250
Grønne varer og tjenester
udgør varierende andele
i erhvervene
Der er store forskelle på den grønne andel inden for de forskellige brancher. Ud af
maskinindustriens samlede omsætning var 51 pct. fra grønne varer, herunder
vindmøller. Energisektoren havde den næsthøjeste andel med 26 pct. i kraft af el og
varme, som er produceret med fornybare energikilder. Herefter følger den kemiske
industri samt brancher indenfor træ og papir. Inden for bygge og anlæg under ét
udgør de grønne aktiviteter lidt over 9 pct. af den samlede omsætning i sektoren.
Grønne varer og tjenesters andel af omsætningen i udvalgte brancher. 2015
Figur 8.3
Maskinindustri
Energiforsyning
Kemisk industri
Træ- papirindustri, trykkeri
Metalindustri
Plast-, glas- og betonindustri
Fremst. af elektrisk udstyr
Rådgivning mv.
Bygge og anlæg
Elektronikindustri
0
10
20
30
40
50
60
Pct.
Anm.: Brancher inden for renovation indgår ikke i figuren, da de fuldt ud beskæftiger sig med miljøbeskyttelse.
Brancherne bidrager
forskelligt på miljøformål
og produkttyper
Der er stor variation i branchegruppernes aktivitet, både med hensyn til miljøfor-
mål og typen af aktivitet. Knap halvdelen af den samlede omsætning udgøres af
specifikke produkter inden for
ressourcebesparelse,
jf. tabel 8.3. Her står indu-
strien for den langt overvejende part med 81 mia. kr. I alt 40 mia. kr. omfatter spe-
cifikke aktiviteter til
miljøbeskyttelse
og de specifikke brancher på spildevands- og
affaldsområdet stod for det meste, men der var dog også betydelige bidrag fra
bygge og anlæg samt rådgivningsvirksomhed
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0115.png
Produktion af grønne varer og tjenester
-
113
Tabel 8.3
Omsætning af grønne varer og tjenester fordelt efter branchegrupper og miljøområde. 2015
Miljøbeskyttelse
Specifikke
produkter
I alt
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Industri
Energiforsyning
Renovation og genbrug
Bygge og anlæg
Videnservice
40 369
-
4 222
-
24 469
6 423
5 256
Renere
produkter
15 466
3 664
7 342
-
-
3 026
1 434
Ressourcebesparelse
Specifikke
produkter
mio. kr.
Renere
produkter
40 092
351
17 553
14 766
-
5 240
2 182
I alt
96 551
-
80 655
-
2 242
5 981
7 673
192 478
4 015
109 772
14 766
26 711
20 669
16 544
Renere og
ressourcebesparende
aktiviteter for 55 mia. kr.
De ikke-specifikke aktiviteter, dvs. renere produkter, udgjorde i alt 55 mia. kr. og
inden for ressourcebesparelse 40 mia. kr. Aktiviteter bag dette tal er ikke direkte
målrettet miljøbeskyttelse eller ressourcebesparelse, men produktionen medfører
fx renere processer med mindre udslip. Industrien stod for 18 mia. kr. i ressource-
besparelse i kraft af renere produkter, fx energieffektive motorer, produkter baseret
på genbrugsmaterialer mv. El og varme udgjorde knap 15 mia. kr. baseret på, at
disse varer er produceret på en mere miljørigtig måde end elektricitet og varme i
øvrigt. Hvad angår miljøbeskyttelse står produkter produceret med renere tekno-
logi for 15 mia.kr. Her findes fx værdien af økologiske jordbrugsprodukter, da disse
produceres mere skånsomt for jord og grundvand end tilsvarende produkter.
Branchegruppers omsætning fordelt på miljøformål. 2015
Landbrug
Renovation og genbrug
Øvrige miljøformål
1
Beskyttelse af jord og vand
Spildevands
behandling
Affaldshåndtering
Energibesparelser
Prod af vedv. energi
0
20
18
13
64
77
40
60
80
46
54
71
29
16
49
Industri
Bygge og anlæg
8
22
15
6
9
22
13
8
2 5
100
Pct.
Energiforsyning
Videnservice
27
18
6
3
Figur 8.4
Branchegrupper bidrager
forskelligt på miljøformål
I figur 8.4 vises virksomhedernes relative bidrag på forskelige miljøformål. For det
omsætningsmæssigt største formål
produktion af energi fra fornybare kilder
er
industrien den store aktør med 77 pct. af omsætningen på 94,1 mia. kr. Energisek-
toren stod for den næststørste del med 16 pct. Inden for besparelse på energi og
varme har bygge- og anlægssektoren et væsentligt bidrag med 29 pct. De særlige
miljøbeskyttende erhverv stod forventeligt nok for de største relative andele inden
for miljøformålene affaldshåndtering og spilde- og regnvandsbehandling. Der er
dog også bidrag fra andre branchegrupper, bl.a. bygge- og anlægssektoren. Her kan
der fx være tale om affaldsbehandling i form af nedrivningsopgaver eller opførelse
af nye anlæg til spilde- og regnvandshåndtering.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0116.png
114
-
Produktion af grønne varer og tjenester
8.2
67.000 beskæftigede med
grønne produkter ...
Grøn beskæftigelse
Grønne varer og tjenesters økonomiske omfang kan også opgøres som beskæfti-
gelse, værditilvækst og eksport. Det sker ud fra omsætningen af de grønne produk-
ter og ved kobling til andre statistikker. Tallet for beskæftigede indenfor produkti-
onen af grønne varer og tjenester er opgjort til 67.000 personer, når der omregnes
til fuldtidsbeskæftigede. Det svarer til 3,2 pct. af den samlede erhvervsbeskæfti-
gelse.
En fordeling af beskæftigelsen på formål viser, at der er ca. 25.000 beskæftigede
med miljøbeskyttelse og ca. 42.000 med ressourcebesparelse. Går man længere
ned i tallene og kigger på, hvilke fem områder inden for produktionen af grønne
varer og tjenester, der havde flest beskæftigede, ser det således ud: knap 19.000 var
beskæftiget med produktion af fornybar energi og knap 14.000 arbejdede med
energibesparelser. 7.700 personer var beskæftiget inden for affaldshåndtering.
Genbrug, spilde- og regnvandshåndtering havde 6.9o0 beskæftigede og beskyttelse
af jord, grundvand og overfladevand havde 5.000 fuldtidsbeskæftigede.
Beskæftigelse ved grønne varer og tjenester, fordelt på hovedbrancher. 2015
Bygge og anlæg
20 pct.
Energiforsyning
16 pct.
Renovation og
genbrug
Videnservice
… heraf 25.000 med miljø-
beskyttelse
Figur 8.5
3 pct.
11 pct.
4 pct.
44 pct.
Industri
Landbrug, gartneri og
skovbrug
De arbejdsintensive erhverv
fylder mere
Størsteparten af de beskæftigede ved grøn produktion (44 pct.) arbejder i indu-
strien, mens bygge- og anlæg med 20,1 pct. er den næststørste branche, når det
kommer til andel af beskæftigelsen. Ved at sammenholde tallene for beskæftigelsen
i de enkelte brancher (figur 8.5) med fordeling af omsætningen fra grønne varer og
tjenester (figur 8.2), kan man se, hvor arbejdsintensive de enkelte brancher er.
Arbejdsintensivitet indikerer, hvor meget omkostninger til løn i en branche påvir-
ker omsætningen. Blandt de undersøgte brancher er især bygge og anlæg (20,1 pct.
af beskæftigelsen mod 10,7 pct. af omsætningen) og videnservice (16,3 pct. mod
8,6 pct.) arbejdsintensive. Industrien (44 pct. af beskæftigelsen mod 57 pct. af
omsætningen) og energiforsyning (3,3 pct. mod 7,7 pct.) er derimod ikke så
arbejdsintensive. Disse to sidste brancher er i højere grad kendetegnet ved
produktionsanlæg og vareforbrug og dermed mange andre omkostninger end løn til
de beskæftigede.
Mere deltaljeret opdelt på brancher, som vist i tabel 8.4, kan man konstatere, at der
er flest grønne arbejdspladser i maskinindustrien med 16.000 fuldtidsbeskæftigede
personer. Dernæst følger bygge og anlæg med 13.500 og rådgivning med 8.000.
Først på en fjerdeplads kommer
vandforsyning og renovation
med 7.500 fuldtids-
beskæftigede. Det skal nævnes, at der ikke indgår tal for vandforsyning, da denne
aktivitet ikke i sig selv defineres som miljøbeskyttende.
Maskinindustrien har flest
grønne arbejdspladser
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0117.png
Produktion af grønne varer og tjenester
-
115
Tabel 8.4.
Beskæftigelse ved grønne varer og tjenester, fordelt efter brancher
2013
mio. kr.
2014
59 938
3 314
184
1 794
2 461
3 268
3 152
945
1 011
15 230
546
329
2 077
7 472
9 326
6 158
2 483
189
2015
67 095
3 176
137
2 233
2 779
2 669
2 674
1 359
852
16 171
421
491
2 217
7 484
13 482
8 127
2 507
315
I alt
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Tekstil og læderindustri
Træ- og papirindustri, trykkeri
Kemisk industri
Plast-, glas- og betonindustri
Metalindustri
Elektronikindustri
Fremstilling af elektrisk udstyr
Maskinindustri
Transportmiddelindustri
Møbel- og anden industri
Energiforsyning
Vandforsyning og renovation
Bygge og anlæg
Rådgivning mv.
Forskning og udvikling
Reklame og erhvervsservice
57 817
3 141
156
1 756
2 421
3 164
2 887
981
892
14 637
517
284
1 969
7 195
9 343
5 852
2 458
163
Anm.: De relativt store stigninger inden for byggeri og rådgivning fra 2014 til 2015 vurderes især at skyldes et mere målrettet
spørgeskema
Mange industribrancher
med 2-3.000 grønne jobs
Fra tabel 8.4 bør det også bemærkes, at der i en række industribrancher er 2-3.000
arbejdspladser, der kan betegnes som grønne jobs.
Plast- glas- og betonindustri
samt
træ- og papirindustri, trykkeri
er brancher, som er præget af betydelig an-
vendelse af genindvundne materialer i de nye produkter. Det relativt høje antal
grønne jobs findes også i den kemiske industri og handler om bl.a. fremstilling af
enzymer og miljøskånsomme produkter. Det er også værd at bemærke, at 2.500
arbejder inden for forskning og udvikling med hensyn til miljøbeskyttelse og res-
sourcebesparelse.
Grønne arbejdspladser er stærkest repræsenteret i det vestlige Danmark, jf. tabel
8.5. 68 pct. af de personer, der er beskæftigede med grønne produkter, går på ar-
bejde vest for Storebælt mens det kun er tilfældet for lidt over halvdelen af det
samlede antal beskæftigede i alle erhverv under ét. Det er især de grønne arbejds-
pladser i industrien, som giver den store andel jobs i det vestlige Danmark, idet
næsten 90 pct. af dem er placeret her. Med hensyn til byggeri samt renovation og
genbrug er de grønne arbejdspladser tæt på at være geografisk fordelt som er-
hvervsarbejdspladser i øvrigt. Det hænger sammen med, at det er borgernære akti-
viteter.
Den regionale fordeling af grønne jobs viser yderligere, at fordelingen af de
miljø-
beskyttende
aktiviteter ligger tæt på den generelle geografiske fordeling af beskæf-
tigelse og befolkning. Det kan igen forklares med, at det i høj grad handler om ser-
vice til borgerne.
Grønne arbejdspladser
er i Vestdanmark
Arbejdspladser mht. miljø-
beskyttelse er jævnt fordelt
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0118.png
116
-
Produktion af grønne varer og tjenester
Tabel 8.5.
Beskæftigelse ved grønne varer og tjenester fordelt efter regioner. 2015
Hoved-
staden
Erhvervsbeskæftigelse i alt
Grønne varer og tjenester i alt
Landbrug, gartneri og skovbrug
Industri
Energiforsyning
Renovation og genbrug
Bygge og anlæg
Videnservice
Grønne varer og tjenester i alt
Miljøbeskyttelse
Ressourcebesparelse
36,3
23,9
3,5
11,3
9,7
27,6
27,0
60,6
23,9
33,4
18,1
Sjælland
Syd-
danmark
pct.
Midt- Nordjylland
jylland
22,2
33,9
33,9
44,7
30,0
21,7
29,5
19,4
33,9
25,0
39,3
9,7
11,3
22,0
12,5
15,8
13,0
9,9
4,8
11,3
11,3
11,4
I alt
11,3
8,0
7,1
3,5
18,2
13,0
16,4
4,8
8,0
11,4
6,0
20,5
22,8
33,5
28,0
26,3
24,8
17,3
10,5
22,8
19,0
25,2
100,0
100,0
100,0
100,0
100,0
100,0
100,0
100,0
100,0
100,0
100,0
Mht. ressourcebesparelse
er der få arbejdspladser
øst for Storebælt
Hvad angår produktion til formålet
ressourcebesparelse
er billedet anderledes, idet
over 75 pct. af beskæftigelsen er samlet i de tre vestlige regioner. Aktiviteten er i høj
grad produktion af varer og udstyr, som eksporteres. I den forbindelse har arbejds-
pladserne i mindre grad behov for at være borgernære.
8.3
Betydelig dansk eksport
Grøn eksport
Grønne varer og tjenester bliver i høj grad også eksporteret, jf. tabel 8.6. Omfanget
af eksporten er beregnet til ca. 70 mia. kr., hvilket er 7 pct. af den samlede eksport
af varer og tjenester. I forhold til den samlede omsætning af grønne produkter viser
eksporttallene, at lidt over en tredjedel af produktionen eksporteres.
Fordelt efter miljøformål (tabel 8.6) er resultatet, at over 60 pct. (ca. 43 mia. kr.) af
eksporten er inden for miljøformålet
produktion af energi fra fornybare kilder,
hvortil vindmøller bidrager På anden- og tredjepladsen følger hhv.
reduceret
energi- og varmeforbrug
med ca. 14 pct. (10 mia. kr.) og
affaldshåndtering og
genindvinding
med 6 pct. (over 4 mia. kr.) af omsætningen på eksporten af grønne
varer og tjenester.
Eksport af grønne varer og tjenester efter miljøformål
2013
Grønne varer og tjenester i alt
Miljøbeskyttelse i alt
Beskyttelse af luftkvalitet og klima
Spilde- og regnvandshåndtering
Affaldshåndtering og genindvinding
Øvrige miljøbeskyttelsesformål
Ressourcebesparelse i alt
Produktion af energi fra fornybare kilder
Reduceret energi- og varmeforbrug
Reduceret forbrug af fossile stoffer som råmaterialer
69 112
11 208
2 668
2 047
4 235
2 257
57 904
43 255
9 302
4 121
2014
mio. kr.
Fornybar energi det mest
betydende formål
Tabel 8.6
2015
70 133
12 042
2 659
2 628
4 423
2 332
58 091
42 962
10 015
3 876
72 613
11 937
2 454
2 248
5 317
1 917
60 676
45 219
9 659
4 158
Industrien står for langt
hovedparten af eksporten
Som det fremgår af figur 8.6 kommer langt hovedparten (knap 85 pct.) af ekspor-
ten af grønne varer og tjenester fra industrien i form af varer og udstyr. Den næst-
største del kommer fra videnservice (8 pct.), mens der også et pænt bidrag fra re-
novation og genbrug (5 pct.). Bidraget fra renovation og genbrug kommer primært
fra handel med produkter til genanvendelse. For de øvrige tre branchegrupper er
eksporten marginal. Forklaringen på, at der stort set ikke er eksport af grønne pro-
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0119.png
Produktion af grønne varer og tjenester
-
117
dukter fra landbrug, gartneri og skovbrug, er, at kun uforarbejdede økologiske
varer er regnet som grøn eksport.
Figur 8.6
Eksport af grønne varer og tjenester fordelt efter branchegrupper, 2015
Videnservice,
8,3 pct.
Renovation og
genbrug, 5,3 pct.
Bygge og anlæg,
0,6 pct.
Energiforsyning,
1,1 pct.
Industri,
84,4 pct.
Eksport af grønne varer –
baseret på varekoder
En anden måde at belyse eksporten på er at tage udgangspunkt i en liste af grønne
og delvis grønne varer. Resultaterne er ikke direkte sammenfaldende med opgørel-
sen oven for, men det må formodes, at der et ganske betydeligt overlap. En sådan
opgørelse kan dermed give yderligere information om eksporten af grønne
varer.
Tjenester er ikke indeholdt.
Som det fremgår af tabel 8.7, kan eksporten af grønne varer ved denne metode
opgøres til ca. 84 mia. kr. i 2015, og det fremgår ligeledes, at der har været tale om
en generelt stigende eksport fra 2010 til 2015. Maskiner af forskellig karakter udgør
de klart største varegrupper, hvilket harmonerer med, at maskinindustrien, jf. tid-
ligere, står for store dele af produktion og eksport på det grønne område. Efterfølg-
ende på listen kommer elektriske varer og instrumenter. Kemiske produkter og
plastvarer bidrager også pænt til eksporten, hvilket også stemmer overens med
branchen betydning på dette grønne område. Over de 6 år varierer varegruppernes
andele af den samlede eksport stort set ikke. Undtagelsen er, at den største gruppe,
kraftmaskiner og motorer, hvorunder vindmøller hører, har fået stigende betyd-
ning.
Eksport af grønne varer efter varegrupper (SITC2)
2010
I alt
Kraftmaskiner og motorer
Maskiner og -tilbehør til industrien
Metalvarer
Elektriske maskiner og apparater samt tilbehør
Tekniske og videnskabelige instrumenter
Malme og metalaffald
Kemiske materialer og produkter
Plast, bearbejdet
Varer af ikke-metalliske mineraler
Køretøjer
Diverse forarbejdede varer
Specialmaskiner til forskellige industrier
Øvrige varegrupper
71 207
18 107
17 277
6 329
5 896
4 084
5 092
1 885
1 866
3 260
1 157
2 213
1 437
2 604
2011
78 493
19 304
18 639
9 473
6 230
4 047
5 927
1 877
2 110
3 101
1 593
2 085
1 055
3 052
2012
mio. kr.
Maskiner er den største
varegruppe
Tabel 8.7
2103
80 080
23 236
18 936
9 060
6 332
4 388
4 256
2 280
2 139
1 598
2 053
1 966
1 197
2 640
2014
85 932
30 028
19 115
6 326
6 044
4 545
5 349
2 767
2 165
1 815
1 958
1 798
1 435
2 587
2015
83 942
30 396
19 279
5 523
5 290
4 829
3 929
2 581
2 384
2 004
1 888
1 731
1 538
2 570
79 798
19 349
19 258
9 417
6 889
4 289
4 987
2 012
2 123
2 813
1 903
2 182
1 466
3 110
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0120.png
118
-
Produktion af grønne varer og tjenester
Tyskland storimportør
af grønne varer
fra Danmark
Tyskland er helt dominerende som aftager af grønne varer fra Danmark – jf. figur
8.7. 28 mia. kr. ud af den samlede eksport af grønne varer i 2015 på 84 mia. kr. var
eksport til Tyskland. Det er også værd at bemærke, at eksporten til Tyskland er
fordoblet siden 2010. De næststørste aftagere i 2015 var Sverige og USA, mens
Storbritannien er på fjerdepladsen. Her var der i 2015 tale om næsten en halvering
i forhold til 2010. Der er stort sammenfald mellem de største eksportlande for
grønne varer og for vareeksporten generelt.
Eksport af grønne varer efter lande
2010
Tyskland
Sverige
USA
Storbritannien
Nederlandene
Kina
Norge
Polen
Frankrig og Monaco
Finland
0
5.000
10.000
15.000
20.000
25.000
30.000
Mio. kr.
2015
Figur 8.7
Milliardeksport til 16 lande
I 2015 var der i alt 16 lande, som Danmark eksporterede grønne varer til for mindst
en mia. kroner. Landene er ud over de, som er vist i figuren, Spanien, Tyrkiet, Ita-
lien, Sydkorea, Rusland og Mexico. Danske virksomheder er altså aktive på det
grønne område i store dele af verden.
Importen af grønne varer udgør omtrent det halve af eksporten, så samlet set er
Danmark nettoeksportør af grønne varer og tjenester. Importen er dog formentlig
undervurderet, idet varelisten bag den i nogen grad er blevet til i et dansk eksport-
perspektiv og kan mangle grønne varer som ikke produceres i Danmark.
Grøn nettoeksport
8.4
Europæiske resultater
Grønne varer og tjenester i Europa
Opgørelsen af grønne varer følger et internationalt koncept, og er i EU forankret i
en forordning vedtaget i 2014. Mange lande har dog allerede arbejdet med stati-
stikken før lovgrundlaget kom på plads, hvorfor det er muligt at se resultaterne for
Danmark sammen med andre landes tal. Deciderede sammenligninger bør dog
foretages med varsomhed, da der er tale om en ny og kompleks statistik.
Eurostat har for EU-28 estimeret omfanget af grønne varer og tjenester siden år
2000. Som det fremgår af figur 8.8, udgør omsætningen af de grønne varer og tje-
nester en stigende andel af den samlede økonomi, målt ved bruttonationalproduk-
tet. Direkte miljøbeskyttelse i form af oprensning, affaldshåndtering og lignende
har haft næsten konstant andel, mens indsatsen for ressourcebesparelser er tre-
doblet siden 2000. Målt på omsætning fyldte ressourcebesparelse i 2013 stort set
det samme som den direkte miljøbeskyttelse.
Stigende betydning af
ressourcebesparende
aktiviteter
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0121.png
Produktion af grønne varer og tjenester
-
119
Figur 8.8
Omsætning af grønne varer og tjenester som andel af BNP, EU-28
6
5
4
3
2
1
0
Ressource-
besparelse
Miljø-
beskyttelse
Pct. i forhold til BNP
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013
Anm.: Tallene dækker alle grønne varer og tjenester
Kilde: Eurostat
Betydelig forskel
på omfanget af grønne
varer og tjenester
Danmark er blandt de EU-lande, hvor omsætningen fra grønne varer og tjenester
fylder mest i økonomien. Beregnet som omsætning i forhold til landenes bruttona-
tionalprodukt (BNP), beløb de markedsorienterede grønne produkter sig i Dan-
mark til 8,8 pct., kun overgået af Finland (11,8 pct.) og Østrig (11,0 pct.), mens
Letland er nummer fire (8,7 pct.) efterfulgt af Belgien (7,5 pct.) Det skal understre-
ges, at resultaterne er indsamlet på et ikke fuldt harmoniseret grundlag.
Det er fælles for de fire lande med størst andel, at de har et betydeligt fokus på pro-
duktion af energi fra fornybare kilder, herunder også fra biomasse. Den betydelige
andel af grønne varer og tjenester i Danmark hænger i høj grad sammen med pro-
duktion og eksport af vindmøller og andre varer til brug for grøn omstilling.
Når man sammenligner niveauer for grønne varer og tjenester på tværs af lande-
grænser, er det nødvendigt at være forsigtig med sine konklusioner. Bag de noget
forskellige niveauer der efter alt at dømme betydelige metodeforskelle. Af en ana-
lyse i publikationen
Grønne varer og tjenester 2014
(Danmarks Statistik, 2015)
fremgik det, at det er meget forskelligt, i hvilket omfang industriprodukter regnes
som grønne. Storbritannien havde stort set ingen produkter medregnet, mens in-
dustrien for Danmark og Finlands vedkommende stod for over halvdelen af den
samlede omsætning af grønne varer og tjenester. Der forventes en gradvis harmo-
nisering af resultaterne.
Produkter inden for fornybar
energi bidrager til
forskellene
Forskellig opmærksomhed
på industriprodukter
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0122.png
120
-
Produktion af grønne varer og tjenester
Figur 8.9
Omsætning af markedsmæssige grønne varer og tjenester. 2013
Finland
Østrig
Danmark (2014)
Letland
Belgien
Rumænien
Lithauen
Sverige (2012)
EU-28
Polen (2014)
Slovenien
Nederlandene (2012)
Tyskland (2012)
Luxemborg (2012)
Tjekkiet
Bulgarien
Frankrig
Portugal (2012)
Storbrittanien (2012)
Irland
0
2
4
6
8
10
12
Pct. i forhold til BNP
Anm.: Resultaterne er baseret på informationer i Eurostats databank 17. januar 2017 og kan have ændret sig siden. Der
foreligger ikke resultater for alle lande. Eurostat har beregnet et samlet estimat for EU28. Bemærk at tallene i figuren er
fremkommet ved at beregne omsætning i forhold til værditilvækst, hvilket overvurderer den faktiske andel af økonomien.
Boks 8.1 Om regnskabet for grønne varer og tjenester
Regnskabet for grønne varer og tjenester har især fokus på den markedsmæssige produktion
og dermed den del, der er indeholdt i EU’s forordning nr. 538/2014 om ændring af forordning
nr. 691/2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber. For Danmark er der opgørelser fra
2012 og frem. Tallene for 2015 er foreløbige.
Resultaterne baserer sig dels på særskilt dataindsamling for en række brancher, dels på eksi-
sterende statistikker, hvor der foreligger relevant information.
Opgørelserne er usikre, både fordi det er vanskeligt at afgrænse præcist, hvilke varer og tjene-
ster som er omfattet, og fordi kobling til generelle erhvervsstatistikker i nogen omfang bygger
på antagelser.
Produktion af grønne varer og tjenester forekommer desuden i form af virksomheders interne
udgifter og som ikke-markedsbestemte miljørelaterede udgifter i den offentlige sektor. Informa-
tioner om dette er indeholdt i kapitel 9.
Mere information:
www.statistikbanken.dk/10520
www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/groenne-varer-og-tjenester
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
Miljøbeskyttelsesaktiviteter og -udgifter
-
121
9
Miljøbeskyttelsesaktiviteter og -udgifter
Det voksende fokus på klimaforandringer og udtømning af naturressourcer mv.
påvirker både forretningsgangene i det private erhvervsliv og i det offentlige. Begge
steder har man iværksat et tiltag, der sigter mod at afbøde de uønskede virkninger
på klima og miljø, som de økonomiske aktiviteter kan have.
Tidligere gik indsatserne meget på at skaffe os af med spildevand og affald, men
over tid er aktiviteterne blevet mere omfattende. Således handler det i dag også om
bl.a. at beskytte klimaet generelt og sikre, at økosystemerne er sunde og at biodi-
versiteten er høj.
I dette kapitel opgøres udgifterne ved de miljøbeskyttende aktiviteter. Formålet er
at gøre det lettere at identificere og måle samfundets indsats for at besvare de ud-
fordringer, der er knyttet til de økonomiske aktiviteters påvirkninger af klima og
miljø. Miljøbeskyttelsesudgifterne omfatter alle de udgifter som industrien eller det
offentlige afholder for at undgå, begrænse og bekæmpe forurening fra produktion
og forbrug, herunder også skiftet mod grønne teknologier.
Oversigt over kapitlet
I afsnit 9.1 ses først på industriens og det offentliges samlede miljøbeskyttelsesud-
gifter. Afsnit 9.2 omhandler den del af miljøbeskyttelsesudgifterne, som afholdes af
industrien, mens afsnit 9.3 omhandler de offentlige miljøbeskyttelsesudgifter. I
afsnit 9.4 ses på de indtægter som det offentlige har på miljøbeskyttelsesområdet.
Afsnit 9.5 belyser de offentlige miljøbeskyttelsesudgifter i EU.
9.1
Største indsatsområder:
Affald, spildevand
og biodiversitet
Industriens og det offentliges samlede miljøbeskyttelsesudgifter
Figur 9.1 viser industriens og det offentliges samlede miljøbeskyttelsesudgifter i
2015, som samlet udgjorde 32,6 mia. kr. Langt hovedparten - 90 pct. - kan henføres
til det offentlige miljøbeskyttelsesområde. Driftsudgifterne udgør den største andel
med 25 mia. kr. eller 77 pct. De resterende 23 pct. fordeler sig på investeringer i
miljøbeskyttelse. Udgifterne vedrører især tre områder: affald, der udgør 39 pct.,
spildevand og regnvandshåndtering 25 pct. og biodiversitet 14 pct.
Blandt miljøbeskyttelsesaktiviteter skelnes der mellem ”karakteristisk miljøbe-
skyttelse” og ”ikke-karakteristisk
miljøbeskyttelse”.
Karakteristisk miljøbeskyttelse
omfatter de aktiviteter, der direkte tjener et miljøbeskyttelsesformål, fx affalds-
håndtering. Ikke-karakteristisk miljøbeskyttelse omfatter de aktiviteter, der produ-
cerer specielt designede produkter, hvis anvendelse tjener et miljøformål fx anlæg
for vedvarende energi – installation af solceller, vindkraft mv.
Opgørelsen af produktionen af grønne varer og tjenester, som er beskrevet i kapitel
8 omfatter
både karakteristiske
og
ikke- karakteristiske
produkter. Opgørelsen af
industriens og den offentlige miljøbeskyttelse i dette kapitel omfatter derimod kun
karakteristiske
miljøbeskyttelsesaktiviteter. Dog er der for industriens vedkom-
mende medtaget den ikke–karakteristiske aktivitet ”reduceret energi- og varmefor-
brug” i opgørelsen for industriens miljøbeskyttelsesudgifter (se boks 9.1).
Sammenhæng mellem
miljøbeskyttelsesudgifter
og grønne varer
og tjenester
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0124.png
122
-
Miljøbeskyttelsesaktiviteter og -udgifter
Figur 9.1
Fordeling af de samlede miljøbeskyttelsesudgifter på miljøformål. 2015
Procent
Jord & grundvand
3
14
Biodiversitet
Forskning og udvikling
1 1
12
Andet (inkl. adm.)
Affald
39
1
5
25
Spildevand
Reduceret energi og
varmeforbrug
Luft & klima
Statistikken for industrien omfatter kun en delmængde af den private sektor –
blandt andet råstofindvinding, fremstillingsvirksomhed og forsyningssektoren.
Data for de fleste af brancherne indsamles via den årlige spørgeskemaundersøgelse
for miljøbeskyttelse. Industriens udgifter til bl.a. forskning og udvikling stammer
fra en særlig statistik for dette område (se boks 9.1).
Indsatsområderne for henholdsvis det offentliges og industriens miljøbeskyttelses-
udgifter følger den såkaldte CEPA klassifikation (se boks 9.1), med tilføjelse af
CREMA klassifikationen for ”reduceret energi- og varmeforbrug” i industrien. For
industrien indgår ”jord og grundvand”, samt ”forskning og udvikling” under ”an-
det/tværgående”. ”Biodiversitet og landskab” indgår kun i de offentliges udgifter.
9.2
Afgrænsning af industriens
miljøbeskyttelsesudgifter
Industriens miljøbeskyttelsesudgifter
Statistikken belyser hvor mange udgifter danske virksomheder har i forbindelse
med at gøre deres produktion mindre miljøbelastende. Statistikken omfatter de
direkte miljøbeskyttelsesudgifter og er den del af virksomhedernes drifts- og inve-
steringsudgifter, der: enten genopretter miljøområder, der er skadet af tidligere
aktiviteter, eller forebygger eller bekæmper udledning af skadelige stoffer i miljøet.
Bemærk, at udgifterne til industriens miljøbeskyttelse er eksklusive miljørelaterede
skatter og afgifter.
Industriens samlede udgifter til direkte miljøbeskyttelse lå på 3,1 mia. kr. i 2015,
hvilket er en stigning på 6,4 pct. fra niveauet i 2014. I 2014 lå de samlede udgifter
til direkte miljøbeskyttelse på 2,9 mia. kr., jf. figur 9.2. Udgifterne til bekæmpende
investeringer steg relativt mest fra 2014 til 2015 med 69 pct. Investeringerne kan
svinge meget fra år til år, og en del af stigningen i de samlede udgifter skyldes få
store investeringer. De samlede driftsudgifter (driftsudgifter og køb af tjenester)
steg med 3,2 pct. fra 2,1 mia. kr. i 2014 til 2,2 mia. kr. i 2015.
Størstedelen af udgifterne
går til drift
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0125.png
Miljøbeskyttelsesaktiviteter og -udgifter
-
123
Figur 9.2
Industriens miljøbeskyttelsesudgifter fordelt på udgiftstyper
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
866
2014
866
2015
1.259
1.328
Mio. kr.
226
578
382
551
Bekæmpende investeringer
Forebyggende investeringer
Køb af tjenester
Driftsudgifter
Driftsudgifter til personale
og køb af varer og tjenester
De samlede driftsudgifter omfatter bl.a. lønudgifter til eget personale, certificering-
er, miljøplanlægning mm. Hertil kommer køb af varer og tjenester i forbindelse
med fx udskiftning af filtre og affaldshåndtering. Størstedelen af de samlede drifts-
udgifter går til køb af tjenester svarende til 1,3 mia. kr. i 2015.
Investeringer i forureningsbekæmpelse
omfatter investeringsgoder, som har en
levetid, der er væsentligt længere end et år.
42
Forureningsbekæmpende investe-
ringer omfatter ”end-of-pipe”-løsninger, der har til formål at behandle virksomhed-
ens udledninger, inden de kommer ud i det eksterne miljø. De bekæmpende inve-
steringer steg fra 226 mio. kr. i 2014 til 382 mio. kr. i 2015.
Tilsvarende omfatter investeringer i forureningsforebyggelse investeringer i såkaldt
renere teknologi. Disse investeringer vedrører udstyr og foranstaltninger, som gør
eksisterende eller nye produktionsanlæg mere miljørigtige. De forebyggende inve-
steringer faldt fra 578 mio. kr. i 2014 til 551 mio. kr. i 2015.
Over halvdelen af de samlede udgifter til miljøbeskyttelse i 2015 gik til
spilde- og
regnvandshåndtering (29 pct.)
og
affaldshåndtering og genindvinding
(25 pct.),
jf. figur 9.3, en stort set uændret andel siden 2014. De resterende udgifter til miljø-
beskyttelse fordeler sig på
beskyttelse af luft og klima (18 pct.), reduceret energi-
og varmeforbrug (12 pct.)
og til
anden/tværgående miljøbeskyttelse (15 pct.).
Der er dog en tendens til, at investeringerne hovedsageligt omfatter indsatsområ-
derne
beskyttelse af luft og klima
og
reduceret energi- og varmeforbrug,
mens
driftsudgifterne især går til
spilde- og regnvandshåndtering
og
affald og genind-
vinding.
Investeringer i bekæmpelse
Forebyggende
investeringer
Flest udgifter til
spildevands- og
affaldshåndtering
42
Investeringerne opgøres som anskaffelsessummen i regnskabsåret. Opgørelsen foretages eksklusiv moms og
fradragsberettigede udgifter. Investeringstilskud modregnes anskaffelsessummen.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0126.png
124
-
Miljøbeskyttelsesaktiviteter og -udgifter
Figur 9.3
Industriens miljøbeskyttelsesudgifter fordelt på indsatsområder. 2015
Procent
15
18
Luft
12
Vand
Affald
Energi
29
25
Øvrige
Fordeling på brancher
Fordeles virksomhedernes udgifter til miljøbeskyttelse på brancher fremgår det, at
få brancher står for størstedelen af udgifterne både i 2014 og 2015. Denne fordeling
på brancher er dog stabil årene imellem.
Industriens miljøbeskyttelsesudgifter fordelt på brancher
2014
mio. kr.
Tabel 9.1
2015
2014
pct.
2015
I alt
Råstofindvinding
Føde-, drikke-, tobaksvare
Tekstil- og læderindustri
Træ-, papirindustri, trykkeri
Olieraffinaderier mv.
Kemisk industri
Medicinalindustri
Plast-, glas- og betonindustri
Metalindustri
Elektronikindustri
Fremst. af elektrisk udstyr
Maskinindustri
Transportmiddelindustri
Møbel og anden industri mv.
Forsyningsvirksomhed
Føde-, drikke- og
tobaksindustri har
de højeste udgifter
2 936
34
825
22
114
48
496
240
295
198
29
27
230
35
66
277
3 125
33
800
29
112
72
419
250
404
214
44
38
249
26
76
359
100,0
1,2
28,1
0,7
3,9
1,6
16,9
8,2
10,0
6,7
1,0
0,9
7,8
1,2
2,2
9,4
100,0
1,1
25,6
0,9
3,6
2,3
13,4
8,0
12,9
6,8
1,4
1,2
8,0
0,8
2,4
11,5
Føde-, drikke- og tobaksvareindustrien stod for 28,1 pct. af de samlede udgifter til
miljøbeskyttelse i 2014 svarende til 825 mio. kr. Andelen af de samlede udgifter
faldt til 25,6 pct. i 2015 til 800 mio. kr. Til trods for faldet er denne industri næsten
dobbelt så stor, som den næststørste industri,
kemisk industri,
der i 2015 stod for
13,4 pct. af de samlede udgifter. Andre brancher med høje udgifter til miljøbeskyt-
telse var
plast-, glas- og betonindustri (12,9 pct.)
og
forsyningsvirksomhed
(11,5 pct.).
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0127.png
Miljøbeskyttelsesaktiviteter og -udgifter
-
125
Branchen for
medicinalindustrien
samt
maskinindustrien
står begge for 8,0 pct. af
industriens samlede miljøbeskyttelsesudgifter svarende til ca. 250 mio. kr. hver.
Metalindustrien
står også for 6,8 pct. af udgifterne med 214 mio. kr. De resterende
brancher har relativt lave andele, hvor
transportmiddelindustrien (0,8 pct.)
og
tekstil- og læderindustrien (0,9 pct.)
har de laveste andele.
Boks 9.1 Om industriens miljøbeskyttelsesudgifter
Statistikken om industriens miljøbeskyttelsesudgifter belyser, hvor mange udgifter danske indu-
strivirksomheder har til både drift og investeringer i forbindelse med at gøre deres produktion
mindre miljøbelastende.
Miljøbeskyttelsesudgifter omfatter den del af virksomhedens drifts- og investeringsudgifter, der
er rettet mod at forebygge og bekæmpe udledningen af forurenende stoffer i naturen samt de
udgifter, der er forbundet med genopretning af miljøområder, der er skadet af tidligere tiders ak-
tiviteter.
Statistikken omfatter alle virksomheder med mere end 50 ansatte i industrien. Industrien om-
fatter virksomheder inden for råstofindvinding, industrien samt forsyningssektoren.
Udgifterne tilknyttes et af følgende indsatsområder: ”beskyttelse af luft og klima”, ”spilde- og
regnvandshåndtering”, ”affaldshåndtering og genindvinding”, ”reduceret energi- og varmefor-
brug” eller ”anden/tværgående”. Grupperingen følger det fælleseuropæiske klassifikationssy-
stem CEPA (Classification of Environmental Protection Activities) med tilføjelse af indsatsområ-
det ”reduceret energi- og varmeforbrug”, der stammer fra CREMA klassifikationen (Classifica-
tion of Ressource Management Activities). Det blev besluttet ved oprettelse af statistikken, at
”reduceret energi- og varmeforbrug” er et naturligt indsatsområde, når virksomheder investerer i
miljøbeskyttelsestiltag og er således inkluderet i de danske tal.
Danske tal for statistikken blev offentliggjort for første gang i 2016 for referenceåret 2014 og fo-
reløbige tal for 2015 offentliggøres i denne publikation.
Mere information:
www.statistikbanken.dk/10520
www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/industriens-miljoebeskyttelsesudgifter
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0128.png
126
-
Miljøbeskyttelsesaktiviteter og -udgifter
9.3
Stabil udvikling
i udgifterne
De offentlige miljøbeskyttelsesudgifter
Ser man bort fra et udsving i 2013, har de samlede offentlige miljøbeskyttelsesud-
gifter de seneste år ligget på et ret stabilt niveau. I 2015 udgjorde de samlede miljø-
beskyttelsesudgifter 29,5 mia. kr. eller 2,2 pct. af de samlede udgifter i den offent-
lige sektor jf. figur 9.4. I forhold til BNP udgjorde de offentlige miljøbeskyttelses-
udgifter 1,5 pct. i 2015.
Offentlige miljøbeskyttelsesudgifter indgår i FN’s verdensmål 11 og 15 vedrørende
bæredygtige byer og samfund hhv. livet på land. Verdensmål 11 handler om at
styrke indsatsen for at beskytte og bevare vores verdensarv af kultur og natur mv.
Verdensmål 15 handler om at vi skal mobilisere og betydeligt øge de finansielle
ressourcer fra alle kilder for at bevare og bruge biodiversitet, økosystemer og skov
på en bæredygtig måde - jf. boks 9.2.
Offentlige miljøbeskyttelsesudgifter
35
30
25
20
15
10
5
0
Mia. kr.
Miljøbeskyttelse og
FN’s verdensmål
Figur 9.4
Offentlige virksomheder
Staten
Kommuner og regioner
1995
1999
2003
2007
2009
2013
2015
I 2013 udgjorde de samlede miljøbeskyttelsesudgifter 33,3 mia. kr. eller 2,5 pct. af
de samlede udgifter i den offentlige sektor. Det højere niveau skyldes, at kommu-
nerne i 2013 begyndte at udarbejde klimatilpasningsplaner for at sikre landet mod
skader fra oversvømmelser i forbindelse med skybrud. Offentlige virksomheder
påbegyndte anlægsprojekter for at skybrudssikre en række byer i hele landet. De
øgede udgifter til spildevand og regnvandshåndering i 2013 kan således bl.a. henfø-
res til initiering af disse aktiviteter inden for spildevand og regnvandshåndtering.
Udgifterne til miljøbeskyttelse afholdes primært af de offentlige virksomheder, og
de retter sig især mod behandling af affald og rensning af spildevand. I 2015 stod
de offentlige virksomheder for 64 pct. af de samlede offentlige miljøbeskyttelsesud-
gifter. De offentlige virksomheder står også for en stor del af den stigning, der har
været over tid, jf. figur 9.4.
Stigning på 27 pct.
i driftsudgifterne
Driftsudgifterne, dvs. de offentlige miljøbeskyttelsesudgifter eksklusiv kapitalud-
gifter er steget med 27 pct. fra 2003 til 2015 i løbende priser, jf. figur 9.5. Driftsud-
gifterne dækker løn til ansatte, forbrug i produktionen, renter, produktionsskatter
og subsidier. Kapitaludgifter består primært af investeringer, og de svinger en del
fra år til år.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0129.png
Miljøbeskyttelsesaktiviteter og -udgifter
-
127
Figur 9.5
Fordeling af drifts- og kapitaludgifter
Mia. kr.
30
25
20
15
10
5
0
Driftsudgifter
Kapitaludgifter
1995
1997
1999
2001
2003
2005
2007
2009
2011
2013
2015
Udgifter
Det er især inden for affalds- og spildevandsområdet, at det offentlige afholder
miljøbeskyttelsesudgifter. Det offentlige brugte i alt 19,3 mia. kr. i 2015 på affald og
spildevand mod 14,4 mia. kr. i 2003, jf. figur 9.6. Udgifterne til disse to områder
udgjorde 65 pct. af de samlede offentlige miljøbeskyttelsesudgifter i 2015. I 2003
var det 62 pct.
Offentlige miljøbeskyttelsesudgifter fordelt på indsatsområder
Mia. kr.
14
12
10
8
6
4
2
0
2003
2015
Figur 9.6
Luft og klima Spildevand
Affald
Jord og
grundvand
Støj
Biodiversitet
og landskab
Stråling
Forskning og Andet (inkl.
udvikling
adm.)
Største indsatsområder
i det offentlige: affald,
spildevand og biodiversitet
Biodiversitet og landskab
dækker miljøbeskyttelsesudgifter indenfor kystbeskyt-
telse, bæredygtig skovdrift samt naturforvaltning mv. I 2015 udgjorde
biodiversitet
og landskab
4,5 mia.kr. hvilket svarer til 15 pct. af de totale miljøbeskyttelsesud-
gifter. I 2003 udgjorde det samme område 3,2 mia.kr. eller 14 pct. Området
jord og
grundvand
er lille i forhold til affald og spildevand. Området dækker miljøbeskyt-
telsesudgifter som fx begrænsning af pesticidanvendelse og tiltag vedrørende våd-
områder. Andelen udgjorde 0,9 mia.kr. i 2015 mod 0,5 mia.kr i 2003, hvilket svarer
til 3 pct. hhv. 2,3 pct.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0130.png
128
-
Miljøbeskyttelsesaktiviteter og -udgifter
Boks 9.2 SDG-indikatorer for FN’s verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund og
verdensmål 15: Livet på land
Verdensmål 11.4: Vi skal styrke indsatsen for at beskytte og bevare vores verdensarv af
kultur og natur.
Verdensmål 15 a+b: Vi skal mobilisere og betydeligt øge de finansielle ressourcer fra alle
kilder for at bevare og bruge a) biodiversitet og økosystemer og b) skov på en bæredygtig
måde.
Verdensmål 11.4 måles i henhold til IAEG-SDGs officielle indikatorsæt (jf. afsnit 1.7) ved hjælp af
indikatoren
11.4.1 Pr. capita udgift (offentlig og privat) anvendt til verdensarv af kultur og natur
efter type (kultur, natur mv.), myndighed, udgiftstype (løbende og investeringer) og finansierings-
kilde.
Indikatoren kan delvis beregnes ud fra det grønne nationalregnskabs oplysninger om de
offentlige miljøbeskyttelsesudgifter til området biodiversitet og landskab.
Oplysningerne om de offentlige miljøbeskyttelsesudgifter kan også delvis benyttes til at repræ-
sentere indikator
15.a.1 og 15.a.2 Offentlig udviklingshjælp og offentlige udgifter til miljøbeskyt-
telse og bæredygtig brug af biodiversitet og økosystemer
I figuren er der for fuldstændighedens skyld vist både udgifter til biodiversitet og landskab per
indbygger og de totale offentlige miljøbeskyttelsesudgifter pr. indbygger.
SDG-indikatorer 11.4.1, 15.1.1 og 15.a.2. Offentlige miljøbeskyttelsesudgifter til biodiversi-
tet og landskab samt i alt, pr. indbygger
Indeks 2010=100
140
130
120
110
100
90
80
Udgifter til biodiversitet og landskab pr. indbygger
Offentlig miljøbeskyttelsesudgifter i alt pr. indbygger
2010
2011
2012
2013
2014
2015
Fra 2010 til 2013 var der en stigning i de offentlige udgifter til biodiversitet og landskab pr. ind-
bygger på 11 pct., mens udgifterne faldt med 13 pct. fra 2013 til 2015. De samlede miljøbeskyt-
telsesudgifter pr. indbygger steg med 34 pct. i perioden fra 2010 til 2013. Fra 2013 til 2015 faldt
de totale miljøbeskyttelsesudgifter pr. indbygger med 8 pct. Bemærk, at udgifterne her er opgjort i
løbende priser, og at der dermed ikke er taget hensyn til prisudviklingen.
Se også boks 12.1, hvor der er flere indikatorer for verdensmål 11 og 15.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0131.png
Miljøbeskyttelsesaktiviteter og -udgifter
-
129
9.4
De offentlige miljøbeskyttelsesindtægter og nettoudgiften til
miljøbeskyttelse
Den offentlige sektor modtager betaling fra husholdninger og virksomheder for
leverancerne af ydelser inden for miljøbeskyttelsesområdet. Det er særligt de of-
fentlige virksomheder, der modtager betalingen fra husholdninger og virksomhed-
er.
Stabil udvikling
i indtægterne
I 2015 var de samlede offentlige miljøbeskyttelsesindtægter på 21,4 mia. kr. i 2015,
jf. figur 9.7. Heri er ikke medregnet de miljørelaterede skatter, som husholdninger
og virksomheder betaler til staten (se i stedet kapitel 10). Miljøbeskyttelsesindtæg-
terne er steget fra ca. 10 mia. kr. i kr. i 1995, men har i de seneste år ligget nogen-
lunde stabilt.
Med knap 20 mia. kr. var det især de offentlige virksomheder, der modtog miljøbe-
skyttelsesindtægterne. Statens og kommunernes miljøbeskyttelsesindtægter ud-
gjorde henholdsvis 910 mio. kr. og 472 mio. kroner i 2015. Regionerne havde mil-
jøbeskyttelsesindtægter på 26,8 mio. kr.
Figur 9.7
Samlede miljøbeskyttelsesindtægter i alt
Mia. kr.
25
Offentlige virksomheder
Staten
Kommuner og regioner
20
15
10
5
0
1995
1999
2003
2007
2009
2013
2015
Miljøområder
Den helt overvejende del af de offentlige miljøbeskyttelsesindtægter var i 2015
knyttet til håndtering af
affald
og
spildevand,
jf. figur 9.8. Det var ca. 20 mia. kr.
svarende til 93 pct. af de samlede offentlige miljøbeskyttelsesindtægter. I 2003 var
det tilsvarende beløb på 13,6 mia. kr. og udgjorde 90 pct. af de offentlige miljøbe-
skyttelsesindtægter.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0132.png
130
-
Miljøbeskyttelsesaktiviteter og -udgifter
Figur 9.8
Offentlige miljøbeskyttelsesindtægter fordelt på indsatsområder
Mia. kr.
14
12
10
8
6
4
2
0
2003
2015
Luft og klima Spildevand
Affald
Jord og
grundvand
Støj
Biodiversitet
og landskab
Stråling
Forskning og Andet (inkl.
udvikling
adm.)
Nettoudgift
Den samlede offentlige nettoudgift (udgifter minus indtægter) til miljøbeskyttelse
udgjorde 8,1 mia. kr. i 2015, jf. figur 9.9. De offentlige virksomheder havde en net-
toindtægt på 1,2 mia. kr., mens staten havde nettoudgifter på 4,2 mia. kr. Kommu-
ner og regioner havde nettoudgifter på 5,1 mia. kr. Som nævnt er der ved opgørel-
sen af de offentlige miljøbeskyttelsesindtægter ikke indregnet indtægter fra grønne
afgifter. Det samme gør sig derfor gældende ved nettoudgiften.
De offentlige nettoudgifter til miljøbeskyttelse
Mia. kr.
6
5
4
3
2
1
0
-1
-2
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
Offentlige virksomheder
Staten
Kommuner og regioner
Figur 9.9
9.5
Mange lande bruger
1,5-2 pct. af BNP på
offentlig miljøbeskyttelse
Offentlige miljøbeskyttelsesudgifter i EU
De offentlige miljøbeskyttelsesudgifter i Danmark ligger lidt under niveauet for
EU-28 under ét, når udgifterne opgøres i forhold til bruttonationalproduktet, BNP.
I 2012 var udgifterne i Danmark på 1,7 pct., mens EU-28 lå på 1,8 pct. af BNP, hvil-
ket er en stigning med 11 pct. i forhold til 2002. Det fremgår af figur 9.10.
Østrig og Italien ligger med hhv. 3,0 og 2,3 pct. i toppen mht. offentlige miljøbe-
skyttelsesudgifter som andel af BNP. I den anden ende ligger Tyrkiet, Finland, Un-
garn og Tyskland med 0,7-1,2 pct.
I Ungarn faldt miljøbeskyttelsesudgifterne som andel af BNP kraftigt fra fra 2002
til 2012. I de fleste andre lande har udgiftsandelen derimod ligget stabilt eller er
steget. Danmarks andel af udgifter til miljøbeskyttelse ift. BNP viser en lille stig-
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0133.png
Miljøbeskyttelsesaktiviteter og -udgifter
-
131
ning på 0,6 pct. De største stigninger ses for Tyrkiet, Italien, Belgien, Polen og Øst-
rig.
Ved sammenligning af landenes miljøbeskyttelsesudgifter skal man være opmærk-
som på at den statistiske afgrænsning af offentlige virksomheder kan påvirke opgø-
relsen.
Figur 9.10
Offentlige miljøbeskyttelsesudgifter i EU-28 og udvalgte EU-lande
2012
Østrig
Italien
Frankrig
EU-28
Belgien
Danmark
Polen
Spanien
Tyskland
Ungarn
Finland
Tyrkiet
0,0
Kilde: Eurostat
2002
0,5
1,0
1,5
2,0
2,5
3,0
3,5
Pct. af BNP
Boks 9.3 Om de offentlige miljøbeskyttelsesindtægter og – udgifter
Opgørelsen af miljøbeskyttelsesudgifterne er baseret på udgifts- og indtægtsbegreber som
anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Statistikken giver oplysninger om det
offentliges miljøbeskyttelse, dvs. aktiviteter rettet mod forebyggelse og bekæmpelse af forure-
ning samt overgang til bæredygtige teknologier.
Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service samt offentlige virksomheder.
Offentlig forvaltning og service omfatter stat, kommuner, regioner samt sociale kasser og
fonde. Offentlig forvaltning og service producerer ikke-markedsmæssige tjenester, der hoved-
sageligt finansieres via skatter. Offentlige virksomheder omfatter virksomheder, der drives på
markedsvilkår.
Miljøbeskyttelsesopgørelsen er fordelt på 9 miljødomæner, der vedrører miljøbeskyttelse som
fx ”luft og klima”, ”jord og grundvand”, ”spildevand”, ”affald”, ”forskning og udvikling” osv.
Grupperingerne er baseret på det fælleseuropæiske klassifikationssystem CEPA: Classifica-
tion of Environmental Protection Actitivites.
Tallene for 2014 og 2015 er foreløbige.
Mere information:
www.statistikbanken.dk/10520
www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/offentlig-miljoebeskyttelse--
groenne-afgifter-og-miljoestoette
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0134.png
132
-
Grønne afgifter og miljøstøtte
10 Grønne afgifter og miljøstøtte
Økonomiske virkemidler kan fungere både som pisk og gulerod for at påvirke vores
handlinger i en mere miljøvenlig og bæredygtig retning. I dette kapitel ser vi på
begge dele i form af grønne afgifter og miljøstøtte.
Økonomiske styringsinstrumenter har fået øget international opmærksomhed
blandt andet i forbindelse med FN’s verdensmål, jf. afsnit 1.7. Bl.a. i verdensmålene
opfordres klodens lande til at fortsætte arbejdet med at bruge økonomiske sty-
ringsinstrumenter som fx miljøskatter og subsidier for at opnå et bæredygtigt
samfund.
Hovedformålet med opgørelsen af de grønne afgifter og miljøstøtten, som en del af
det grønne nationalregnskab, er at give en sammenhængende beskrivelse af, hvor
store miljørelaterede skatter og afgifter de forskellige brancher og husholdningerne
mv. er pålagt. Desuden giver opgørelsen et overblik over, hvor store beløb de mod-
tager i miljøstøtte i form af miljømotiverede subsidier og andre overførsler.
10.1
Grønne afgifter
Hvad er grønne afgifter
Grønne afgifter (miljørelaterede skatter og afgifter) bygger på ideen om, at alle
udgifterne, også miljøbelastningen, bør afspejles i prisen og dermed påvirke de
valg, forbrugerne og producenterne gør.
Provenuet fra de grønne afgifter kan anvendes til specifikke miljøindsatser, fx ord-
ninger for indsamling og genanvendelse, men ofte er det ikke tilfældet. Det afgø-
rende for, om en afgift eller skat klassificeres som grøn er således ikke, om prove-
nuet bruges til miljøformål. I stedet er det afgørende, om afgiften er pålagt en fysisk
enhed, som har en dokumenteret negativ indvirkning på miljøet.
I henhold til Eurostats retningslinjer inddeles de grønne afgifter i fire kategorier
relateret til energi, transport, forurening og ressourcer.
Afgift på miljøbelastning
Grønne afgifter for
81 mia. kr. i 2015
De samlede grønne afgifter i Danmark udgjorde 81 mia. kr. i 2015. Det var en stig-
ning på 1,9 mia. kr. i forhold til 2014. Stigningen skyldtes især, at et større bilkøb
førte til en stigning i de indbetalte grønne afgifter på transport, primært registre-
ringsafgift af motorkøretøjer.
Grønne afgifter fordelt på hovedgrupper
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
1995
2000
2005
2010
2015
Mia. kr.
Figur 10.1
Energi
Transport
Forurening
Ressourcer
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0135.png
Grønne afgifter og miljøstøtte
-
133
Grønne afgifter faldt
under finanskrisen
Figur 10.1 viser de grønne afgifters fordeling på de fire hovedgrupper siden 1995.
Provenuet fra de grønne afgifter steg generelt frem til 2007, men i 2008 og 2009
faldt provenuet i forbindelse med finanskrisen. Efterfølgende har det igen været
svagt stigende.
I hele perioden har energiafgifter fyldt mest i de samlede grønne afgifter. De vigtig-
ste energiafgifter er på elektricitet, benzin og visse olieprodukter, samt PSO-afgif-
ten (se figur 10.2). Energiafgifterne opgjort inklusive CO
2
-afgiften udgjorde
45,1 mia. kr. i 2015. Provenuet af benzinafgiften toppede i 2003 med 10,4 mia. kr.
Derefter har provenuet været faldende, og det udgjorde 7,3 mia. kr. i 2015.
Nedgangen skyldes at salget af benzin er faldet mængdemæssigt. Elafgiften har
været jævnt stigende frem til 2014, hvorefter den faldt til at udgøre 11,5 mia. kr. i
2015.
PSO-afgiften (Public Service Obligation, se også afsnit 10.4) udgjorde i 2015
7,3 mia. kr. I perioden 2011-2015 blev provenuet fra PSO-afgiften næsten tredoblet
i løbende priser. PSO-afgiften bliver udfaset i løbet af perioden fra 2017-2022.
Grønne afgifter efter type. 2015.
Procent
Forurening Ressourcer
Øvrige transport
Vægtafgift
3
3
2
14
12
Visse olieprodukter
Elektricitet
Energiafgifter fylder mest
PSO-afgift
Figur 10.2
14
Registreringsafgift af
motorkøretøjer
22
9
9
Benzin
7
Øvrige energiafgifter
5
PSO-afgift
CO
2
-afgift
Transportafgifter
er næststørst
Transportafgifterne udgjorde i 2015 31,3 mia. kr. og er dermed den næststørste
hovedgruppe af grønne afgifter. Registreringsafgiften tegnede sig i 2015 for 57 pct.
af transportskatterne, mens vægtafgiften på motorkøretøjer udgjorde 35 pct. Fi-
nanskrisen havde en stor effekt på bilhandlen, og det afspejles i transportskatterne,
hvor registreringsafgiften for motorkøretøjer faldt med 46 pct. fra 2007 til 2012.
De to øvrige hovedgrupper, afgifter på forurening og ressourcer, er små i forhold til
energi og transport. Til sammen udgør de kun 5 pct. af de samlede grønne afgifter i
2015, jf. figur 10.2. Forureningsafgifter er bl.a. afgifter på NO
x
, bekæmpelsesmidler
og plastikposer. Afgifter på ressourcer dækker vandafgift og afgift på råstofindvin-
ding og import.
De samlede miljørelaterede skatter og afgifter på 81,1 mia. kr. i 2015 fordelte sig
med 45,1 mia. kr. fra husholdningerne og 35,9 mia. kr. fra virksomhederne jf. figur
10.3. Husholdningernes andel af de grønne afgiftsbetalinger udgjorde dermed 55
pct. af de samlede miljørelaterede skatter og afgifter, mens virksomhederne teg-
nede sig for 45 pct. Virksomhedernes andel af PSO-betalingerne er dog væsentligt
større, nemlig 68 pct. PSO-afgiften udgør således 14 pct. af virksomhedernes sam-
lede grønne afgifter, men kun 5 pct. af husholdningernes.
Afgifter på forurening og
ressourcer fylder kun lidt
Husholdningerne betaler
55 pct. af de grønne
afgifter
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0136.png
134
-
Grønne afgifter og miljøstøtte
Figur 10.3
Grønne afgifter fordelt efter hovedgruppe og husholdninger/erhverv
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
1995
2000
2005 2010 2015
Husholdninger
1995
2000
2005 2010
Erhverv
2015
Ressourcer
Forurening
Transport
Energi
Mia. kr.
Hver husstand betalte
17.100 kr. i grønne afgifter
Husholdningernes betalinger af grønne afgifter bestod først og fremmest af energi-
afgifter (55 pct.) og transportrelaterede afgifter (40 pct.). Fordelt på alle husstande
svarer provenuet af de samlede grønne afgifter fra husholdningerne på 45,1 mia. kr.
til, at hver husstand betalte 17.100 kr. i grønne afgifter.
I erhvervene er det virksomheder inden for industri, transport og handel, der beta-
ler mest i grønne afgifter, se tabel 10.1. Det afspejler disse virksomheders energi-
forbrug, da afgifter på energi for erhvervenes vedkommende udgør klart den største
andel af de miljørelaterede skatter og afgifter.
Grønne afgifter fordelt på erhverv og husholdninger. 2015
Grønne afgifter
Energi
I alt
Husholdninger
Erhverv i alt
Erhvervenes investeringer mv.
Erhvervenes produktion
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Råstofindvinding
Industri
Forsyningsvirksomhed
Bygge og anlæg
Handel og transport mv.
Information og kommunikation
Finansiering og forsikring
Ejendomshandel og udl. af erhvervsejendomme
Boliger
Erhvervsservice
Offentlig administration, undervisning og sundhed
Kultur, fritid, anden service
45 096
24 590
20 507
0
20 507
1 191
56
4 505
1 335
1 170
5 992
476
270
111
196
937
3 730
536
Forurening og
Transport
ressourcer
mio. kr.
Provenu fra
virksomhederne kommer
fra energiforbrug
Tabel 10.1
I alt
81 074
45 081
35 993
9 171
26 822
1 928
86
5 360
1 485
2 096
7 993
565
515
191
342
1 560
4 075
627
31 318
18 179
13 139
9 111
4 028
198
6
307
68
809
1 534
74
237
68
15
529
120
63
4 660
2 312
2 347
60
2 287
539
24
548
82
117
467
15
8
12
131
94
225
28
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0137.png
Grønne afgifter og miljøstøtte
-
135
10.2
Grønt skattetryk i Danmark og andre lande
Grønt skattetryk
Det grønne skattetryk er en betegnelse for de samlede grønne afgifter som andel af
BNP. Figur 10.4 viser det grønne skattetryk i perioden 1995 til 2015. I 2015 var det
grønne skattetryk 4,0 pct. af BNP, hvor det stabilt har ligget siden 2008. I 1999
toppede det grønne skattetryk med 5,3 pct. af BNP.
Grønt skattetryk
5,5
Procent af BNP
Figur 10.4
5,0
4,5
4,0
3,5
3,0
1995
2000
2005
2010
2015
Danmarks grønne
skattetryk er højt
internationalt set
Danmark har internationalt set en førsteplads i grønt skattetryk - jf. figur 10.5. Det
gælder også i nordisk perspektiv. I 2014 var det danske grønne skattetryk på 4 pct.
af BNP større end det grønne skattetryk i både Sverige (2,2 pct.) og Norge
(2,3 pct.). Sveriges og Norges grønne skattetryk ligger i øvrigt tæt på niveauet i EU-
28 som helhed. Her var det grønne skattetryk på 2,5 pct. af BNP.
Figur 10.5 viser dog, at Danmarks høje grønne skattetryk ikke er helt enestående.
Lande som Tyrkiet, Slovenien og Italien ligger tæt på Danmark. Det er især energi-
afgifterne, der trækker det grønne skattetryk i disse lande op. I den anden ende af
skalaen ligger USA og Canada, hvor grønne afgifter er relativt beskedne. I 2014
udgjorde de grønne afgifter 0,8 pct. af BNP i USA og 1,1 pct. i Canada.
Udviklingen siden 2002
Siden 2002 er det grønne skattetryk faldet i både Sverige, Norge og Danmark (Fi-
gur 10.5).
Over de seneste 12 år er andelen af grønne afgifter i procent af BNP faktisk faldet
for samtlige lande illustreret i figur 10.5, bortset fra tre lande. Polen, Italien, Slove-
nien har haft en stor stigning i deres energi- og transportskatter. Polens energi-
skatter er øget fra et niveau på 1,8 pct. af BNP i 2002, til at udgøre 2,1 pct. af BNP i
2014. Samlet set er Polens grønne afgiftsniveau øget fra 1,9 pct. i 2002 til 2,5 pct. af
BNP i 2014, hvilket svarer til en stigning på 26 pct.
Internationalt perspektiv
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0138.png
136
-
Grønne afgifter og miljøstøtte
Figur 10.5
Grønt skattetryk i udvalgte lande
Energi
Danmark 2014
2002
Tyrkiet
Italien
2014
2002
2014
2002
Transport
Forurening & Ressource
Nederl- 2014
landene 2002
Polen
EU-28
Norge
2014
2002
2014
2002
2014
2002
Sverige 2014
2002
Tyskland 2014
2002
Frankrig 2014
2002
Spanien 2014
2002
Canada 2014
2002
USA
2014
2002
0
Kilde: Eurostat, OECD
1
2
3
4
5
6
Pct.
10.3
Grønt skatteprovenu og skat på ressourcerenten fra Nordsøen
Grønne afgifter udgør
8,5 pct. af off. indtægter
De grønne afgifter er en betydelig kilde til den offentlige sektors indtægter i Dan-
mark. Som nævnte ovenfor udgjorde de i 2015 81,1 mia. kr., hvilket svarer til
8,5 pct. af det totale skatteprovenu.
Grønne afgifter som andel af totalt skatteprovenu
12
11
10
9
8
7
6
Pct.
Figur 10.6
1995
2000
2005
2010
2015
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0139.png
Grønne afgifter og miljøstøtte
-
137
De grønne afgifters andel af skatteprovenuet toppede i 1998 og 1999 med 11,1 pct.,
hvilket især skyldes indførelsen af PSO-afgiften i kombination med en stigning i
afgiftssatserne for energi. Siden 1999 har der været en faldende trend, se figur 10.6.
Ressourcerente
I ovennævnte grønne skatteprovenu på 81,1 mia. kr. er skatter på den såkaldte res-
sourcerente fra olie- og gasproduktionen i Nordsøen ikke medregnet. Disse skatter
udgøres af kulbrinteskat og selskabsskat af kulbrintevirksomhed.
Skat på ressourcerenten medregnes i henhold til Eurostats retningslinjer ikke som
en ressourceskat, selvom den har lighed med øvrige ressourceskatter, der betales
ved indvinding eller forbrug af naturressourcer.
Skatten på ressourcerenten var i 2015 på 5 mia. kr., hvor halvdelen kom fra kul-
brinteskat og den anden halvdel fra selskabsskat af kulbrintevirksomhed. Skatterne
var i 2015 på et lavt niveau sammenlignet med tidligere år. Det skyldes dels, at der i
2015 blev produceret mindre olie og gas end tidligere, jf. afsnit 3.2, dels at oliepri-
sen er faldet. Olieprisen blev således næsten halveret fra 99 dollar pr. tønde i 2014
til blot 52 dollar pr. tønde i 2015
43
.
66 pct. fald i statens
indtægter fra Nordsøen
Skatten på ressourcerenten har udvist store udsving siden 1995, hvor den udgjorde
1,3 mia. kr. I 2004 steg den kraftigt, da kulbrinteskat for offshore-virksomheder
blev introduceret. Den toppede i 2008 med 26 mia., men er siden faldet betragte-
ligt. I 2008 udgjorde skat på ressourcerenten 3,2 pct. af statens samlede skatte-
indtægter, mens den i 2015 var nede på 0,5 pct. Udviklingen i skatten på ressource-
renten har dels været påvirket af udviklingen i udvindingen af olie og gas, dels af
variationer i priserne på olie og gas.
Skat på ressourcerenten fra Nordsøen
30
25
20
15
10
5
0
Mia. kr.
Figur 10.7
1995
2000
2005
2010
2015
43
Energistyrelsen, 2016
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0140.png
138
-
Grønne afgifter og miljøstøtte
10.4
Miljøstøtte (subsidier mv.)
Det offentlige udbetaler hvert år miljøstøtte og overførsler til virksomheder, for-
eninger, internationale organisationer og husholdninger. Miljøstøtte omfatter sub-
sidier og andre overførsler til miljøbeskyttelse. Støtten kan fx være til affaldshånd-
tering, beskyttelse af jord og grundvand og reduktion i udnyttelsen af udtømmelige
naturressourcer. Der gives også støtte til bedre udnyttelse af vedvarende energires-
sourcer.
For afgrænsningen af de grønne afgifter er det afgørende om afgiften er pålagt en
fysisk enhed, som har en dokumenteret negativ indvirkning på miljøet (jf. afsnit
10.1). Afgrænsningen af miljøstøtten foretages i stedet ud fra, om indførelsen af
ordningen er motiveret ud fra miljøhensyn. Man kan sige, at for afgifternes ved-
kommende er det
virkningen,
der er afgørende. For miljøstøttens vedkommende er
det
motivationen,
der er afgørende. Denne afgrænsning følger Eurostats retnings-
linjer.
Nyt statistikområde
I international sammenhæng er miljøstøtte et forholdsvis nyt statistikområde. In-
ternationalt set er det kun Danmarks Statistik og det svenske statistikbureau, SCB,
som publicerer årlige opgørelser af miljøstøtten.
Miljøstøtte inddeles i det danske grønne nationalregnskab i fem hovedgrupper:
forurening, energi, transport, naturforvaltning og bistand. Se figur 10.8, der viser
eksempler på forskellige typer af miljørelateret støtte.
Figur 10.8
Inddeling og eksempler på miljøstøtte
Forurening
Energi
Transport
Natur
Bistand
Miljøstøtte for næsten
10 mia. kr. i 2015
•Støtte til landbruget
•Miljøforskning i grøn teknologi
•Støtte til vindkraft mv. (PSO)
•Investeringstilskud til fremme af varmepumper
•Indsamlingsordninger vedrørende dæk og biler
•Støtte til naturforvaltningsprojekter
•Støtte til skovbrug
•Internationalt miljø og klimabistand
•Klimastøtte vedrørende Arktis
Den danske miljøstøtte udgjorde i 2015 9,9 mia. kr. jf. figur 10.9. Det er en stigning
på 1,0 mia. kr. i forhold til 2014 og mere end en fordobling siden 2010. Hovedpar-
ten af stigningen fra 2014 til 2015 kan henføres til en stigning i støtten til vindkraft.
Den del af den offentlige miljøstøtte, der er energirelateret, steg fra 7,0 mia. kr. i
2014 til 8,2 mia. kr. i 2015. De energirelaterede subsidier udgjorde 82 pct. af den
samlede miljøstøtte i 2015. De bestod primært af PSO-finansieret støtte (Public
Service Obligation) til produktion, forskning og udvikling af vindkraft og anden
vedvarende energi.
PSO-støtten udgjorde 8,1 mia. kr. i 2015. PSO-støtten er til og med 2015 blevet
modsvaret af, at der er blevet opkrævet en PSO-afgift via husholdningernes og virk-
somhedernes elregninger, se også afsnit 10.1.
Energirelateret
støtte dominerer
PSO-støtten dominerer
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0141.png
Grønne afgifter og miljøstøtte
-
139
Støtten går især
til virksomheder
Af de samlede miljømotiverede subsidier og overførsler på 9,9 mia. kr. i 2015
modtog husholdningerne 2,1 mia. kr. eller 21 pct. og virksomhederne 7,8 mia. kr.
hvilket svarer til 78 pct. (se tabel 10.2). Hovedparten af miljøstøtten til hushold-
ningerne er PSO-støtte (2 mia. kr.) svarende til 25 pct. af den samlede PSO-støtte.
Miljøstøtte efter hovedgrupper
Mia. kr.
Figur 10.9
12
10
8
6
4
2
0
Bistand
Natur
Forurening
Transport
Energi
2010
2011
2012
2013
2014
2015
Nationalregnskabsmæssig
fordeling af PSO-støtten
PSO-støtten fordeles i nationalregnskabet og det grønne nationalregnskab til virk-
somhederne og husholdningerne efter deres elforbrug. Det sker ud fra en antagelse
om, at støtten til produktionen af vindkraft resulterer i lavere priser på elektricitet,
og derved kommer alle aftagerne til gode, herunder også udenlandske købere af
danskproduceret el (eksport). Fordelingen af PSO-støtten på husholdninger og
erhverv er derfor i høj grad bestemt af elforbrugets fordeling, som det er opgjort i
energiregnskabet, jf. kapitel 3. For øvrig miljøstøtte, der er knyttet til særskilte
produkter, er der foretaget tilsvarende antagelser om støttens virkning på prisen.
Husholdningerne modtager også overførsler knyttet til transport, hvilket dækker
over indsamlingsordninger for biler og dæk. Blandt erhvervene er det brancherne
industri, handel og transport mv., landbrug, skovbrug og fiskeri samt forsynings-
virksomhed, der modtager mest miljøstøtte. For industrien er det bl.a. støtte til
grøn teknologi.
Bistand
Det skal bemærkes, at alle betalinger til bistand er kategoriseret som overførsler til
udland i nationalregnskabet. I tabel 10.2 er bistand placeret under
Andet
under
erhvervene, da det antages, at størstedelen af midlerne til bistand i første omgang
overføres til virksomheder eller organisationer, der arbejder med miljøformål i
udlandet. Beløbet til bistand udgør 8 pct. af de samlede miljørelaterede subsidier
og overførsler i 2015.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0142.png
140
-
Grønne afgifter og miljøstøtte
Tabel 10.2
Miljøstøtte fordelt efter hovedgruppe og branche. 2015
I alt
Forurening
I alt
Husholdninger
Erhverv i alt
Andet
Erhvervenes produktion
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Råstofindvinding
Industri
Forsyningsvirksomhed
Bygge og anlæg
Handel og transport mv.
Information og kommunikation
Finansiering og forsikring
Ejd.handel og udl. af erhv. ejendomme
Boliger
Erhvervsservice
Offentlig adm., undervisning og sundhed
Kultur, fritid, anden service
9 969
2 112
7 857
2 857
5 000
798
18
1 604
577
74
1 073
164
23
30
3
113
450
73
354
-
354
-
354
37
-
35
242
4
14
-
-
-
-
22
-
-
Energi Transport
mio. kr.
Natur-
forvaltning
400
-
400
-
400
400
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Bistand
789
-
789
789
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
8 222
1 961
6 261
2 068
4 193
361
18
1 569
284
69
1 059
164
23
30
3
90
450
73
203
151
52
-
52
-
-
-
52
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Anm.: Kategorien
Andet
omfatter eksport, investeringer mv. samt miljørelateret bistand til udlandet.
10.5
’Forureneren betaler’-princippet
Forureneren betaler
Et af de centrale principper for bæredygtig udvikling og miljøpolitik er at ’forurene-
ren betaler’. Det betyder, at fx en virksomhed skal betale for de fulde omkostninger
ved en produktion – også omkostningerne i form af forurening af miljøet. En måde
at gøre dette på er ved at lægge grønne afgifter på forureningen. Det kan derfor
være interessant at sammenstille afgifterne på fx bestemte emissionstyper med
udslip af de samme emissioner. Nedenfor sammenholdes udslippene af CO
2
og SO
2
fra virksomheder og husholdninger med de CO
2
- og svovlafgifter, der betales.
I figur 10.10 ses hvordan betalingen af CO
2
-afgift fordeler sig på brancher og hus-
holdningerne sammen med fordelingen af udslippene af CO
2
. Husholdningerne
betaler det meste af CO
2
-afgiften, men har kun 11 pct. af de direkte emissioner. Det
skyldes bl.a. at husholdningerne betaler CO
2
-afgift i tilknytning til deres elforbrug
– mens emissionerne fra produktionen af el sker fra branchen forsyningsvirksom-
hed. Når branchen
’handel og transport mv.’
har en så meget større andel af emis-
sionerne end af afgifterne skyldes det, at emissioner fra international transport,
som ikke er belagt med afgifter, også er med.
Husholdningerne betaler
CO
2
-afgift, men udleder
kun lidt direkte
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0143.png
Grønne afgifter og miljøstøtte
-
141
Figur 10.10
CO
2
-afgifter og CO
2
-udslip efter kilde. 2015
CO2 afgift (mio. kr.)
Øvrige erhverv
Handel og transport mv.
Bygge og anlæg
Forsyningsvirksomhed
Industri
Råstofindvinding
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Husholdninger
0
10
20
30
40
50
60
Pct.
CO2, ekskl. biomasse (1000 ton)
Man kan også se på, hvordan afgifterne sat i forhold til de emissioner, der er af-
giftsbelagt, har udviklet sig over tid. Svovlafgiften (afgift på SO
2
) blev indført i
1996. I figur 10.11 ses udviklingen i SO
2
-emissioner og udviklingen i provenuet fra
svovlafgiften. I 1999 blev satsen hævet betragteligt. For eksempel for petroleums-
koks (som indeholder 1,3 pct. svovl) betød det en afgiftsændring fra 160 kr. pr tons
til 260 kr. pr ton
44
. I 1999 ses en markant stigning i provenuet, mens faldet i udslip-
pene fortsætter i årene efter – vel at mærke for alle andre kilder end skibsfarten.
International søtransport er ikke belagt med danske grønne afgifter. I 2014 udgør
svovludslip fra andre kilder end skibsfart kun 0,01 mio. ton, mod 0,17 mio. tons i
1996. Svovludslip fra dansk international søtransport steg frem til 2006, men er
siden da faldet betydeligt.
Figur 10.11
Svovlafgifter og emissioner
Emissioner af SO2, skibsfart. Højre akse
Emissioner af SO2, alle andre kilder end skibsfart. Højre akse
700
600
500
400
300
200
100
0
Mio. kr.
Afgift på svovl (SO2), Venstre akse
Mio. ton
0,7
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0
1996
2000
2005
2010
2014
44
Miljøstyrelsen, 2004 og
www.statensnet.dk/pligtarkiv/fremvis.pl?vaerkid=572&reprid=0&filid=21&iarkiv=1
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0144.png
142
-
Grønne afgifter og miljøstøtte
Boks 10.1 Om grønne afgifter og miljøstøtte
De grønne afgifter og miljøstøtten (miljømotiverede subsidier mv.) er opgjort baseret på regn-
skabskonti i stat, kommune og regioner. De klassificeres i henhold til retningslinjer fra Euro-
stat. Branchefordelingen sker bl.a. ud fra Nationalregnskabets detaljerede opgørelser af bran-
chernes anvendelse af de produkter, som de grønne afgifter og miljøsubsidierne knytter sig til.
De grønne afgifter er defineret ud fra skattebasen (fysisk enhed med dokumenteret negativ
påvirkning af miljøet), mens miljøstøtten er defineret ud fra motivet eller formålet. I praksis
betyder det fx at afgifter på køretøjer er inkluderet i de grønne afgifter, mens fx støtte til offent-
lig transport ikke er inkluderet i miljøstøtten. Tallene for 2014 og 2015 er foreløbige.
Mere information:
www.statistikbanken.dk/10520
www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/offentlig-miljoebeskyttelse--gro-
enne-afgifter-og-miljoestoette
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0145.png
Olie- og naturgasreserver i Nordsøen
-
143
11 Olie- og naturgasreserver i Nordsøen
Ressourcerne af olie og naturgas i Nordsøen har i en årrække bidraget til den dan-
ske økonomi gennem de indtægter, der er blevet skabt ved indvindingen. Det har
bl.a. givet staten store skatteindtægter, som omtalt i afsnit 10.3. I perioden 1963 til
2015 havde staten indtægter svarende til ca. 415 mia. kr. opgjort i 2015-priser
45
. Og
indvindingen fra Nordsøen har - som vist i afsnit 3.3 - været medvirkende til, at
Danmark i en periode fra slutningen af halvfemserne og frem til 2012 har været
selvforsynende med energi.
Reserverne
Reserverne er de mængder af olie og naturgas, som kan indvindes under de givne
økonomiske forhold og med kendt teknologi. Energistyrelsens ændrer skønnet over
reservernes størrelse efterhånden som dele af reserverne indvindes, og når der
gøres nye fund. Desuden kan udvikling af ny indvindingsteknologi og ændrede
oliepriser føre til revisioner af skønnene. Reserverne er således ikke en statisk fy-
sisk mængde.
Reserverne udgør kun en mindre del af de samlede forekomster af olie- og natur-
gasressourcer. I tillæg til reserverne udgør forekomsterne af olie og naturgas i så-
kaldt ikke-anborede strukturer et indvindingspotentiale, som det dog er svært eller
umuligt at udvinde med den produktionsteknologi der anvendes i dag.
Tabellerne 11.1 og 11.2 præsenterer de fysiske regnskaber for hhv. olie- og naturgas-
reserverne. Den første post, primobeholdningen, viser olie- og naturgasreserverne
ved årets begyndelse. Den svarer til ultimobeholdningen det foregående år.
Fysisk regnskab for oliereserverne
2011
Primobeholdning (1)
Indvinding (nettoproduktion) (2)
Nye fund og anden økonomisk opståen (+)/forsvinden (-) (3)
Ultimobeholdning (4)=(1)-(2)+(3)
185
13
9
181
2012
181
12
5
174
2013
mio. m
3
Reserver og
indvindingspotentiale
Primo- og ultimobeholdning
Tabel 11.1
2014
167
10
6
164
2015
164
9
6
160
174
10
3
167
Anm.: Sammenlægning af enkeltoplysninger vil pga. afrunding ikke i alle tilfælde danne de anførte totaler.
Tabel 11.2
Fysisk regnskab for naturgasreserverne
2011
Primobeholdning (1)
Indvinding
Indvinding - heraf reinjiceret
Nettoproduktion (2)
heraf afbrændt
heraf eget forbrug
heraf solgt
Nye fund og anden økonomisk opståen (+)/forsvinden (-) (3)
Ultimobeholdning (4)=(1)-(2)+(3)
101
6
0
6
0
1
6
0
95
2012
95
6
1
6
0
1
5
3
93
2013
mia. Nm
3
2014
90
5
0
4
0
1
4
-1
85
2015
85
5
1
4
0
1
4
-1
80
93
5
0
5
0
1
4
2
90
Anm.: Sammenlægning af enkeltoplysninger vil pga. afrunding ikke i alle tilfælde danne de anførte totaler. Nm3 (Normalkubik-
meter) er Naturgas målt ud fra ved referencetilstanden 0°C og 101,3 KPa.
45
Energistyrelsen, 2015
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
144
-
Olie- og naturgasreserver i Nordsøen
Indvinding, nye fund og
anden økonomisk opståen
Den næste post i regnskaberne består af indvindingen i løbet af året. For naturgas-
sens vedkommende er indvindingen en bruttoindvinding. En del af den indvundne
naturgas pumpes af tekniske årsager tilbage i undergrunden. Trækkes denne så-
kaldte reinjicering fra, fås nettoproduktionen. Heraf bliver noget afbrændt, og
noget går til eget forbrug, mens den resterende del sælges. For oliens vedkom-
mende er indvindingen i løbet af året en nettoproduktion, som svarer til salget af
olie og bruttoproduktionen af olie. Den tredje post er nye fund og anden økonomisk
opståen/forsvinden. Sidstnævnte dækker over ændringer i reserven som følge af
ændrede økonomiske og/eller tekniske forhold. Den sidste post er ultimobehold-
ningen, som er olie- og naturgasreserverne ved årets udgang. Ultimobeholdningen
svarer til primobeholdningen fratrukket nettoproduktionen og tillagt nye fund og
anden økonomisk opståen/forsvinden.
I løbet af 2015 faldt oliereserverne med 4 mio. m
3
fra 164 mio. m
3
til 160 mio. m
3
,
se tabel 11.1. Faldet dækker over en nettoproduktion af olie på 9 mio. m
3
, der delvis
blev opvejet af nye fund og anden økonomisk opståen på 6 mia. m
3
.
Nettoproduktionen af olie var i 2015 14 mio. m
3
lavere end i 2004, hvor produktio-
nen toppede med 22,6 mio. m
3
. Det svarer til en nedgang i produktionen på 61 pct.
Naturgasreserverne ved udgangen af 2015 er skønnet til 80 mia. Nm
3
, hvilket er en
nedskrivning på 5 mia. Nm
3
i forhold til begyndelsen af 2015 se tabel 11.2. Ned-
skrivningen dækker over en nettoproduktion på 4 mia. Nm
3
og nye fund og anden
økonomisk opståen/forsvinden på -1 mia. Nm
3
. Reinjiceringen var i 2015 på 1 mia.
Nm
3
, hvilket er betydeligt højere end de tidligere års reinjicering. Af tekniske og
sikkerhedsmæssige grunde blev der afbrændt mindre end en halv mia. Nm
3
, mens
forbruget af naturgas i forbindelse med drift af el-generatorer og pumper mv. i
forbindelse med indvindingen var 1 mia. Nm
3
.
Indvinding og eget forbrug har i de senere år ligget på samme niveau, hvorfor sal-
get af naturgas også har ligget på samme niveau. Salget af naturgas udgjorde 80
pct. af bruttoindvindingen i 2015.
I perioden fra begyndelsen af 1972 og til udgangen af 2015 er der indvundet i alt
414 mio. m
3
olie. Dette kan sammenholdes med, at ultimobeholdningen i 2015 var
på 160 mio. m
3
. Tilsvarende er der siden 1972 indvundet i alt 234 mia. Nm
3
natur-
gas, der kan sammenlignes med reservebeholdningen ultimo 2015 på 80 mia. Nm
3
.
Både for olien og gassens vedkommende var den akkumulerede produktion således
større end de resterende beholdninger ved udgangen af 2015.
Opgørelsen af olie- og gasreserverne kan perspektiveres yderligere ved at se på
forholdet mellem reserven (ultimo) og årets nettoproduktion. Herved fås R/P-
forholdet (Reserve/Produktions-forholdet), som er et mål for hvor lang tid indvin-
dingen kan forsætte på uændret niveau, før reserverne er opbrugte. Ved udgangen
af 2015 var R/P forholdet for både olie og naturgas på 18 år, se figur 11.
R/P-forholdet er især for naturgas reduceret markant siden 1990 som følge af den
kraftigt stigende produktion. Hvis der ikke var sket opjusteringer af reserverne i
løbet af perioden, ville hele oliereserven have været indvundet.
Fald i oliereserverne
i 2015
Tilbagegang i
produktionen af olie
Fald i naturgas-
reserverne
Stigning i salget
af naturgas
Akkumuleret
produktion
Reservernes restlevetid
ved uændret produktion
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0147.png
Olie- og naturgasreserver i Nordsøen
-
145
Figur 11.1
Reservernes restlevetid ved uændret produktion (R/P-forholdet)
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
1990
1995
2000
2005
2010
2015
Restlevetid, år
R/P-forhold (olie)
R/P-forhold (naturgas)
Boks 11.1 Om ressourceregnskabet for olie og naturgas i Nordsøen
Regnskabet belyser beholdninger og beholdningsændringer af olie og naturgasreserverne i
Nordsøen. Reserverne omfatter de mængder af olie og naturgas, som kan indvindes under de
givne økonomiske forhold og med kendt teknologi. Opgørelsen foretages i fysiske enheder. Det
forventes, at regnskabet i løbet af 2017 udvides til også at omfatte værdien af reserverne og
ændringerne i dem. Regnskabet for olie og naturgas i fysiske enheder er baseret på data fra
Energistyrelsen.
Mere information:
www.statistikbanken.dk/10594
www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/olie-og-naturgas-i-nordsoeen
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0148.png
146
-
Danmarks arealer
12 Danmarks arealer
12.1
Arealdækket
Arealet er en
endelig ressource
Danmarks areal er 43.000 km
2
. Arealet er en vigtig men knap naturressource, som
med dets mangfoldighed udgør det fysiske grundlag for forskellige økonomiske
aktiviteter. Til forskel fra de fleste andre naturressourcer er det samlede danske
areal stort set uændret over tid. Derimod foregår der skift mellem de forskellige
typer arealdække og i anvendelsen af arealet.
I en rapport
46
fra 2015 har forskere fra Aalborg Universet samlet oplysninger om de
arealanvendelser, som der forventes at blive forøget behov for i fremtiden. Det
drejer sig om landbrug, hvor der er en stigende global efterspørgsel efter animalske
fødevarer og energiafgrøder. Et andet område er skov, hvor den officielle politik er
at øge skovarealet. Der er også – blandt andet fra Dansk Naturfredningsforenings
side - et ønske om mere natur. Også vandregulering og imødegåelse af klimaæn-
dringer stiller krav om mere areal. Samtidigt er arealet, der beslaglægges af byer og
veje stigende. Det samlede regnestykke viser, at det danske areal skal være 40 pct.
større, hvis alle disse behov for mere areal skal opfyldes.
Til belysning af hvordan arealerne er sammensat, og hvordan de udvikler sig over
tid, er der i det grønne nationalregnskab indeholdt et regnskab for arealdækket.
Regnskabet kan bruges til at besvare spørgsmål om udviklingen i de forskellige
arealer: Hvor meget mere fylder vores byer og veje? Hvordan er udviklingen i are-
alerne med bestemte typer natur?
Har vi plads nok?
Definitioner: arealdække
og arealanvendelse
Arealdækket (på engelsk: land cover) betegner den biologiske eller fysiske overflade
af et areal. Det kan fx være bebygget, trædækket, eller dækket med afgrøder. Areal-
anvendelsen (på engelsk: land use) betegner den socioøkonomiske brug af et areal.
Det kan fx være boligbenyttelse, landbrug, detailhandel eller rekreative formål.
Dække og anvendelse er i nogle tilfælde nært koblede – fx afgrøder (dække) og
landbrug (arealanvendelse). Omvendt kan en bygning (dække) ikke umiddelbart
kobles til én bestemt anvendelse.
Danmarks arealdække. 2016
Procent
Ikke kortlagt
Søer og vandløb
Lysåbne naturtyper
9
Skov og andet
træbevokset areal
13
2 2
6
8
Veje, jernbaner og
landingsbaner
Bygninger, bebyggede
områder mv.
Figur 12.1
61
Landbrugsafgrøder
46
Arler m.fl., 2015
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0149.png
Danmarks arealer
-
147
Landbrugsafgrøder er
vigtigste arealdække
I figur 12.1 (og tabel 12.1) ses, at Danmark stadig er et landbrugsland, hvis man
kigger på arealdækket. I 2016 var 61,1 pct. af arealet dækket med landbrugsafgrø-
der. Det samlede areal med landbrugsafgrøder, uanset type, er dog faldet en smule
fra 2011 til 2016. I samme periode har vi også fået mere areal med lysåben natur: i
2011 var det 8,2 pct., i 2016 er det vokset til 8,6 pct.
Danmarks arealdække
2011
km
2
Tabel 12.1
2016
42 926
2 468
3 422
26 226
23 876
2 350
5 454
3 710
938
707
2011
pct.
2016
100,0
5,8
8,0
61,1
55,6
5,5
12,7
8,6
2,2
1,7
2011
m
2
pr. indb.
2016
7 521
433
600
4 595
4 184
412
956
650
164
124
Areal i alt
Veje, jernbaner og landingsbaner
Bygninger, bebygget mv.
Landbrugsafgrøder
Korn, rodfrugtfer og andre intensive,
midlertidige afgrøder
Øvrige afgrøder (permanente, eksten-
sive og brak, uoplyste)
Skov og andet træbevokset areal
Lysåbne naturtyper
Søer og vandløb
Ikke kortlagt
42 926
2 463
3 403
26 554
24 704
1 850
5 357
3 509
927
713
100,0
5,7
8,0
61,9
57,6
4,4
12,5
8,2
2,2
1,7
7 720
443
612
4 775
4 443
333
963
631
167
128
Anm.: Ikke kortlagt er arealer som der ikke findes oplysninger om i de kort, som er kilder til opgørelsen.
Korn og andre intensive
afgrøder fylder mindre
Der er også i perioden sket ændringer inden for arealet med landbrugsafgrøder. I
2016 var 55,6 pct. af arealet dækket med intensive landbrugsafgrøder (fx korn, raps
og rodfrugter), hvilket svarer til 23.876 km
2
. Det er lidt mindre end i 2011, hvor
tallet var 57,6 pct. Arealerne med ekstensive og permanente landbrugsafgrøder,
især græs og brak, er øget fra 4,4 pct. i 2011 til 5,5 pct. i 2016. Det hænger bl.a.
sammen med krav om arealer udtaget til randzoner, brak og andre miljøfokusom-
råder knyttet til landbrugsstøtten.
Areal med landbrugsafgrøder efter landsdel. 2016
Figur 12.2
Under 20 pct.
20,0 - 39,9 pct.
40,0 - 59,9 pct.
60,0 - 65,0 pct.
Over 65 pct.
© Geodatastyrelsen
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0150.png
148
-
Danmarks arealer
Vest- og Sydsjælland og
Fyn er tættest opdyrkede
Blandt landsdelene er det Vest- og Sydsjælland samt Fyn, som er tættest opdyrkede
med mere end 65 pct. af arealet dækket af landbrugsafgrøder. Ud over selve Kø-
benhavn, så er det landsdelen Nordsjælland som har den laveste grad af opdyrk-
ning.
14 pct. af det danske areal er optaget af veje, bygninger og bebyggede områder –
inkl. haver, parkeringspladser, parker og andre kunstige overflader. Infrastruktur i
form af veje, jernbaner og landingsbaner optager alene 5,8 pct. af arealet. Byen
København (65 pct.) og Københavns omegn (61 pct.) er de tættest bebyggede og
befæstede landsdele, men også Nordsjælland (26 pct.) og Østjylland (22 pct.) ligger
væsentligt over landsgennemsnittet.
Der er fra 2011 til 2016 kun sket en meget beskeden stigning i det areal som opta-
ges af veje og bebyggelser mv. fra 5.866 km
2
til 5.890 km
2
, hvilket svarer til en stig-
ning på 0,4 pct., se figur 12.3. I samme periode er vi blevet 2,6 pct. flere indbyggere,
så der er altså ikke en spredning af det bebyggede og befæstede areal i samme takt
som befolkningsvæksten.
Arealer med infrastruktur og bebyggelse. 2016
70
60
50
40
30
20
10
0
Pct. af arealet
Bebygget mv., andel af arealet
Veje mv., andel af areal
Vi bruger 14 pct. af arealet
på veje og bebyggelser
Kun lille stigning i befæstet
og bebygget areal
Figur 12.3
Anm.: Bebygget mv. indeholder også ’øvrige kunstige overflader’ som fx tekniske anlæg, parker og sportsanlæg.
Vestjylland har mest natur
pr. indbygger
Man kan også betragte arealerne opgjort i forhold til indbyggertallet. I figur 12.4 er
vist hvor store arealer med skov og lysåben natur, som der findes pr. indbygger i
landsdelene. I Vestjylland er der mere end 4.000 m
2
natur pr. indbygger i form af
både skov og lysåbne naturtyper, som hede og klitter, enge og moser. Kigger man
på skov alene, er det dog bornholmerne, der har mest, næsten 3.000 m
2
pr. indbyg-
ger. Ikke overraskende er det københavnerne, der har de mindste naturarealer pr.
indbygger.
Meget af den lysåbne natur findes på landbrugsarealer som fx enge og overdrev. I
opgørelsen af arealdækket indgår alle arealer som lysåben natur, hvis de er kortlagt
som sådan under Natura 2000 og kommunernes kortlægning af paragraf 3 beskyt-
tet natur. Landmænd skal hvert år indtegne og anmelde alle deres landbrugsarealer
på markkort, hvis de søger om arealbaserede støtteordninger. Det er muligt at op-
gøre hvor meget af den lysåbne natur, som samtidig er omfattet af markkortet og
dermed kan siges at findes på landbrugsjord. Der er ikke nogen modsætning mel-
lem afgrødekoder for en række ekstensive afgrøder eller braktyper, og så lysåben
natur. Figur 12.5 viser at en fjerdel af den tørre lysåbne natur findes på landbrugs-
jord. For den våde, lysåbne natur findes halvdelen på landbrugsjord i form af enge,
strandenge mm. Samlet er det 42 pct. af den lysåbne natur, som samtidig er regi-
streret i markkortet.
Lysåben natur er ofte
på landbrugsjord
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0151.png
Danmarks arealer
-
149
Figur 12.4
Arealer med skov og lysåben natur pr. indbygger efter landsdel. 2016
4.500
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
M
2
pr indbygger
Våde, lysåbne naturtyper (eng, mose mv.)
Tørre, lysåbne naturtyper (hede, klitter mv.)
Skov og andet træbevokset areal
Østjylland
Nordsjælland
Københavns
omegn
Vestjylland
Nordjylland
Sydjylland
Fyn
Østsjælland
Arealerne er en del
af kapitalapparatet
Jorden (arealet) er en uundværlig del af vores kapitalapparat. Alle erhverv har brug
for areal – om end der er stor forskel på hvor meget areal forskellige erhverv har
brug for – og i hvor høj grad de kan dele areal med andre. Men alle økonomiske
aktiviteter fylder ’noget’. Landbruget er oplagt afhængig af store arealer, mens tje-
nesteerhverv som advokater, detailhandel og offentlig administration fylder min-
dre, og kan bo sammen i flere etager. Nogle erhverv kan dele plads med boligbe-
nyttelsen – når man driver virksomhed fra et skrivebord hjemme i stuen. En særlig
type arealanvendelse er arealer, der er reserveret til miljøbeskyttelsesformål.
Arealanvendelsen vil også blive opgjort i det grønne nationalregnskab, men denne
opgørelse er ikke færdig ved denne publikations udarbejdelse. Den udkommer
senere i 2017 i en første version, der fortæller om hvordan specielt de bebyggede
arealer anvendes fordelt på boligbenyttelse og de forskellige brancher.
Ud over arealanvendelse så omfatter et fuldt udbygget arealregnskab også en opgø-
relse af den økonomiske dimension – dvs. af arealernes værdi og ejerforhold.
Denne dimension af arealregnskabet arbejdes der også på at kunne udgive i 2017,
men præcis hvor komplet et regnskab, der kan opstilles, er endnu usikkert.
Tør og våd lysåben natur efter samtidig registrering i markkort. 2016
5.000
4.500
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
Registreret i markkort
Tør, lysåben natur (hede, klitter, mv.)
Våd, lysåben natur (enge, moser mv.)
Ikke registreret som
landbrugsjord
Registreret i markkort
Ikke registreret som
landbrugsjord
Km
2
Arealanvendelse
– nye tal senere i 2017
Arealregnskabet udbygges
ift. værdi og ejerskab
Figur 12.5
Arealregnskab som basis
for økosystemtjenester
Arealregnskaber kan også på sigt danne basis for regnskaber for økosystemer og
økosystemtjenester. En opgørelse af økosystemtjenesterne fra fx skove og agerjord
vil have et konsistent udgangspunkt i et regnskab, der opgør hvor meget areal der
Vest- og
Sydsjælland
Byen
København
Bornholm
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0152.png
150
-
Danmarks arealer
findes med forskellige arealdækker. Arealregnskabet kan også tænkes udbygges
med et regnskab for jordbundsressourcen.
12.2
Skovarealet
Fra arealregnskabets arealdækkeopgørelse (se afsnit 12.1) findes oplysning om
skovarealet. I 2016 var der 5.454 km
2
skov, svarende til 12,7 pct. af arealet. I figur
12.6 er vist hvordan landsdelene varierer mht. andelen af skov. Det er i Vestjylland,
Østjylland og Nordsjælland, samt på Bornholm at den største del af arealet er dæk-
ket af skov.
Det skal bemærkes, at skov kan defineres på flere måder. I figur 12.1, som er base-
ret på arealregnskabet, er skov defineret ud fra det topografiske kort (Kort10) og
forvaltningsplanerne for statsskove. I den specialiserede skovstatistik, som udar-
bejdes af Skov og Landskab, KU
47
, benyttes både en anden metode og en anden
definition. Metoden baserer sig på egentlige feltundersøgelser af prøveflader, mens
definitionen bl.a. inkluderer juletræer og såkaldte hjælpearealer. Forskellene mel-
lem opgørelserne er dog ikke så store, at de ændrer ved det billede af den geografi-
ske fordeling som ses i figur 12.6
Figur 12.6
Arealer med skov efter landsdel. 2016
Under 10 pct.
10-12 pct.
12-14 pct.
14-18 pct.
Over 18 pct.
© Geodatastyrelsen
Kilde:
www.statistikbanken.dk/arealdk1
47
Nord-Larsen m.fl., 2016
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0153.png
Danmarks arealer
-
151
Boks 12.1 SDG-indikatorer for FN’s verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund og verdensmål 15: Livet på land
Verdensmål 11.3: Byudvikling og bosættelse skal gøres inklusiv og bæredygtig
Indikatoren til måling af verdensmål 11.3 er ifølge IAEG-SDG’s officielle indikatorsæt (jf. afsnit 1.7) indikator
11.3.1 Udviklingen i
arealforbruget i forhold til befolkningstilvækst.
Indikatoren kan opstilles med udgangspunkt i arealdækkeopgørelsen.
SDG-Indikator 11.3.1 Udviklingen i arealforbruget i forhold til befolkningstilvækst
103,0
102,5
102,0
101,5
101,0
100,5
100,0
99,5
99,0
98,5
2011
2016
Udvikling i areal brugt til
infrastruktur, bebyggelser
og lign.
Befolkningsudvikling
Indeks 2011=100
Indikatoren viser, at der i Danmark har der været en befolkningsvækst på 2,6 pct. fra 2011 til 2016, mens forbruget af arealet til
infrastruktur, bygninger og lignende kun er øget med 0,4 pct. i samme periode. Vi forbruger altså ikke areal i samme takt, som
befolkningen vokser.
Verdensmål 15.1: Vi skal sikre, bevare og genoprette økosystemer på land og i ferskvand og bruge dem bæredygtigt.
Det gælder især skove og vådområder mv.
Dette mål følges med SDG-indikator
15.1.1 Skovarealets andel af det samlede areal,
som også kan beregnes på baggrund af
arealdækkeopgørelsen i det grønne nationalregnskab.
SDG-Indikator 15.1.1 Skovarealets andel af det samlede areal
14,0
13,5
13,0
12,5
12,0
11,5
11,0
Skov og andet træbevokset areal
Pct.
2011
2016
Indikatoren viser, at skovarealet er vokset en smule over den 5-årige periode som er dækket af arealregnskabet – fra 12,5 pct. til
12,7 pct.
Se også boks 9.2, hvor der er flere indikatorer for verdensmål 11 og 15.
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
1734003_0154.png
152
-
Danmarks arealer
Boks 12.2 Om Arealregnskabet
Som led i udbygningen af det grønne nationalregnskab har Danmarks Statistik opgjort arealdæk-
ket, i samarbejde med DCE, Århus Universitet. Opgørelsen er baseret på en række kortkilder.
Disse tal er offentliggjort første gang i februar 2017. De omfatter sammenlignelige tal for årene
2011 og 2016.
Arealregnskabet opgør arealdækket, dvs. hvor meget af Danmark som er dækket af veje, byg-
ninger, landbrugsafgrøder, skov, forskellige naturtyper, søer mv. Senere i 2017 vil arealregnska-
bet blive udbygget med dimensionerne arealanvendelse og arealværdi.
Arealregnskabet indeholder kun endelige tal i denne publikation.
Mere information:
www.statistikbanken.dk/10594
www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arealregnskab
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
Litteratur
-
153
Litteratur
Andriianets, Anna og Peter Rørmose (2015):
Udslip af drivhusgasser fra dansk
økonomi 1990-2013.
DST-Analyse, Danmarks Statistik, 25. november 2015, 2015:2
Arler, Finn, Michael Søgaard Jørgensen, Daniel Galland, Esben Munk Sørensen
(2015). Kampen om m2 – Prioritering af fremtidens areal-anvendelse i Danmark.
FondenTeknologirådet. København
Concito (2011):
Reducerer brug af biomasse atmosfærens indhold af CO
2
?,
Rap-
port fra Danmarks grønne tænketank CONCITO.
Danish Environmental Protection Agency (2014a):
Novo Nordisk's environmental
profit and loss account.
Copenhagen.
Danish Environmental Protection Agency, 2014b:
Danish apparel sector natural
account,
Environmental project No. 1606, 2014. Copenhagen.
Danish Environmental Protection Agency (2016):
Arla Foods Environmental
Profit and Loss Accounting 2014.
Environmental project No. 1860, 2016. Copen-
hagen.
Danmarks Statistik (2013).
Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP.
Kø-
benhavn.
Danmarks Statistik (2015):
Grønne varer og tjenester 2014.
København.
Ellen MacArthur Foundation (2015):
Delivering the circular economy: - A toolkit
for policy makers.
Energistyrelsen (2015):
Danmarks olie- og gasproduktion 2015.
København
Energistyrelsen (2016):
Energipriser og afgifter
ens.dk/service/statistik-data-noegletal-og-kort/energipriser-og-afgifter
Europa-kommissionen (2011): Meddelelse fra Kommissionen til Europa-parla-
mentet, Rådet, Det europæiske økonomiske og sociale udvalg og regionsudvalget:
Køreplan til et ressourceeffektivt Europa.
KOM/2011/0571 endelig
Europa-kommissionen (2015): Meddelelse fra Kommissionen til Europa-parla-
mentet, Rådet, Det europæiske økonomiske og sociale udvalg og regionsudvalget:
Kredsløbet lukkes – en EU handlingsplan for den cirkulære økonomi. Europa.
KOM/2015/614 endelig
Eurostats statistikbank (2016):
ec.europa.eu/eurostat/data/database
Henriksen, H.J. og Troldborg, L. (2003): Kapitel 3 –
Opgørelse af den udnyttelige
ferskvandsressource.
I Henriksen, H.J. og Sonnenborg, A. (eds.). Ferskvandets
kredsløb. NOVA 2003 Temarapport. Danmarks og Grønlands geologiske undersø-
gelser GEUS.
Hildebrandt, Steen (red.) (2016):
Bæredygtig Global Udvikling - FN's 17 verdens-
mål i et dansk perspektiv.
Jurist og Økonomforbundets Forlag. København.
Klima- og Energiministeriet (2011):
Energistrategi 2050 – fra kul, olie og gas til
grøn energi.
www.stm.dk/multimedia/Energistrategi_2050.pdf
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
154
-
Litteratur
Klimarådet (2016):
Kommissionens forslag til landefordeling af reduktionsmål i
ikke-kvotesektoren i 2030
- Faktaark til Klimarådets analyse af Danmark og EU’s
2030-klimamål
Miljøstyrelsen (2004):
Økonomiske virkemidler på natur- og miljøområdet.
Mil-
jøprojekt nr. 887.
Miljøstyrelsen (2014):
Ressourceplan for affaldshåndtering 2013-2018.
Vejledning
fra Miljøstyrelsen nr. 4, 2014.
Miljøstyrelsen (2016):
Affaldsstatistik 2014.
Nord-Larsen, T., Johannsen, V. K., Riis-Nielsen, T., Thomsen, I. M., Suadicani, K.,
Vesterdal, L., ... Jørgensen, B. B. (2016).
Skove og plantager 2015:
Forest statistics
2015. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,
Københavns Universitet.
OECD’s statistikbank (2016),
https://data.oecd.org/
Pedersen, O. Gravgård, Flemming Møller, Niels Christensen, 2002:
Informations-
grundlaget for integreret miljøplanlægning,
Danmarks Statistik og Danmarks
Miljøundersøgelser. København.
Regeringen (2013):
Danmarks uden affald – genanvend mere – forbrænd mindre,
Oktober 2013.
mst.dk/media/mst/Attachments/Ressourcestrategi_DK_web.pdf
United Nations, Food and Agriculture Organisation of the United Nations, Euro-
pean Commission, Organisation for Economic Co-operation and Development, The
World Bank (2014):
System of Environmental-Economic Accounting 2012 – Ap-
plications and Extensions.
United Nations, Food and Agriculture Organisation of the United Nations, Euro-
pean Commission, Organisation for Economic Co-operation and Development, The
World Bank (2014):
System of Environmental-Economic Accounting 2012 – Cen-
tral Framework.
United Nations, Food and Agriculture Organisation of the United Nations, Euro-
pean Commission, Organisation for Economic Co-operation and Development, The
World Bank (2014):
System of Environmental-Economic Accounting 2012 - Ex-
perimental Ecosystem Accounting.
Videncentret for Landbrug (2011):
Fakta om Markvanding.
www.vfl.dk
Vind, Ingeborg og Rørmose Jensen, Peter (2016): DST Analyse: vores forbrug ska-
ber store mængder erhvervsaffald. Danmarks Statistik. August 2016
 MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 323: Temapublikation om Danmarks grønne nationalregnskab, fra Danmarks Statistik
Temapublikationer fra Danmarks Statistik
-
155
Temapublikationer fra Danmarks Statistik
2017
2015
Grønt nationalregnskab for Danmark 2014-2015
155 sider, 215 kr., TemaPubl 2017:1
Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering
23 sider, kun som netpublikation, TemaPubl 2015:2
Kvinder og Mænd i 100 år
40 sider, 45 kr., TemaPubl 2015:1
2014
Nationalregnskab og offentlige finanser ESA 2010 – Hovedrevision 2014
71 sider, 90 kr. TemaPubl 2014:2
Jordbruget i Danmark
41 sider, kun som netpublikation, TemaPubl 2014:1
2013
Befolkningens løn
100 sider, 120 kr., TemaPubl 2013:4
Industrien udvikling 2000-2012
73 sider, kun som netpublikation, TemaPubl 2013:3
Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP
140 sider, 165 kr., TemaPubl 2013:2
ADAM – a model of the Danish economy
265 sider, 320 kr., TemaPubl 2013:1
2012
65+. Et portræt af de ældres liv, arbejdsliv og sociale situation
119 sider, 140 kr., TemaPubl 2012:3
Levevilkår, Tema: Måling af fattigdom
76 sider, 90,- kr., TemaPubl 2012:2
ADAM – en model af dansk økonomi
256 sider, 300 kr., TemaPubl 2012:1
2011
Forskning, udvikling og innovation i erhvervslivet - Kvalitetshåndbog
101 sider, kun som netpublikation, TemaPubl 2011:9
56 sider, kun som netpublikation, TemaPubl 2011:8
Kvinder & Mænd 2011
91 sider, 100 kr., TemaPubl 2011:7
Offentlig forsørgede, 16-64-årige
92 sider, 105 kr., TemaPubl 2011:6
Offentlig produktion og produktivitet, 2002-2009
76 sider, kun som netpublikation, TemaPubl 2011:5
Forskning og udvikling i den offentlige sektor - Kvalitetshåndbog
General Government Output and Productivity, 2002-2009
78 sider, kun som netpublikation, TemaPubl 2011:4
Lønstatistik - metode og nye begreber,
107 sider, 120 kr., TemaPubl 2011:3
Offentlig produktion og produktivitet, 2001-2008
71 sider, kun som netpublikation, TemaPubl 2011:2
General Government Output and Productivity, 2001-2008
74 sider, kun som netpublikation, TemaPubl 2011:1
2010
Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering
48 sider, 55 kr. TemaPubl. 2010:1
Læs mere om publikationer på:
www.dst.dk/boghandel