MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 314: Notat om EU's direkte støtte til landbrugerne, delegeret retsakt

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 314
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Den 14. marts 2017

Sagsnummer: 2017-439

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om Kommissionens delegerede forordning (EU) af

15. februar 2017 om ændring af delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 for så vidt angår kontrolforanstalt-

ninger i forbindelse med dyrkning af hamp, visse bestemmelser om grønning, betaling til unge landbrugere,

der har kontrol over en juridisk person, beregning af støttebeløb pr. enhed inden for rammerne af frivillig

koblet støtte, dele af betalingsrettigheder og visse meddelelseskrav vedrørende den generelle arealbetalings-

ordning og frivillig koblet støtte og om ændring af bilag X til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 1307/2013 (delegeret retsakt).

Forslaget blev sendt i høring af Kommissionen den 15. februar 2017, og skal derfor behandles i Rådet inden

for 2 måneder efter denne dato.

Forslaget vurderes kun i ringe grad at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark, idet brakarealer i 6

måneders-perioden allerede er omfattet af et sprøjteforbud, dog undtagen bekæmpelse af visse arter som for

eksempel kæmpe bjørneklo mv., og efterafgrøder normalt ikke behandles i den periode, hvor de i henhold til

gældende regler for miljøfokusarealer skal være på arealerne. På EU-niveau vurderes forslaget at kunne

mindske anvendelsen af pesticider, hvis der i samme omfang som hidtil anvendes kvælstoffikserende afgrø-

der, som miljøfokusareal.

Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den delegerede forordning, idet der

lægges afgørende vægt på, at ændringerne af de grønne krav ikke nødvendiggør en forsinket udbetaling af

landbrugsstøtten i Danmark. Regeringen vil 8 dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til

grund.

Med venlig hilsen

Jesper Wulff Pedersen

Departementet

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

ww.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 314: Notat om EU's direkte støtte til landbrugerne, delegeret retsakt

Den 14. marts 2017

MFVM 244

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om Kommissionens delegerede forordning (EU) af 15. februar 2017 om ændring

af delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 for så vidt angår kontrolforanstalt-

ninger i forbindelse med dyrkning af hamp, visse bestemmelser om grønning,

betaling til unge landbrugere, der har kontrol over en juridisk person, bereg-

ning af støttebeløb pr. enhed inden for rammerne af frivillig koblet støtte, dele

af betalingsrettigheder og visse meddelelseskrav vedrørende den generelle are-

albetalingsordning og frivillig koblet støtte og om ændring af bilag X til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 (delegeret retsakt)

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til en delegeret retsakt om ændring af en række regler, som ved-

rører EU's direkte støtte til landbrugerne, særligt vedrørende miljøfokusarealer, som udgør et af de

grønne krav. Ændringen medfører blandt andet, at der indføres sprøjteforbud på visse miljøfokus-

arealer. Sprøjteforbuddet kan risikere at vanskeliggøre kontrollen af de grønne krav, og derved for-

sinke udbetaling af landbrugsstøtten. Det vil dog afhænge af retningslinjer fra Kommissionen om-

kring gennemførelsen af dette forbud, samt den efterfølgende nationale gennemførelse. Regeringen

kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den delegerede forordning, idet der læg-

ges afgørende vægt på, at ændringerne af de grønne krav ikke nødvendiggør en forsinket udbetaling

af landbrugsstøtten i Danmark. Regeringen vil 8 dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge

dette til grund.

Baggrund

Kommissionen har fremsat forslag om delegeret forordning (EU) af 15. februar 2017 om ændring af

delegeret forordning (EU) nr. 639/2014 for så vidt angår kontrolforanstaltninger i forbindelse med

dyrkning af hamp, visse bestemmelser om grønning, betaling til unge landbrugere, der har kontrol

over en juridisk person, beregning af støttebeløb pr. enhed inden for rammerne af frivillig koblet støt-

te, dele af betalingsrettigheder og visse meddelelseskrav vedrørende den generelle arealbetalingsord-

ning og frivillig koblet støtte og om ændring af bilag X til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1307/2013.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 314: Notat om EU's direkte støtte til landbrugerne, delegeret retsakt

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 35, stk. 2 og 3, artikel 44, stk. 5, litra b), artikel 46, stk. 9,

litra c) og c), artikel 50, stk. 11, artikel 52, stk. 9, litra a), og artikel 67, stk. 1 og 2, litra a) i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om direkte betalinger nr. 1307/2013.

Forslaget er vedtaget af Kommissionen med hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

1307/2013 som en delegeret retsakt. Den delegerede retsakt kan træde i kraft, hvis Europa-

Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse inden for en frist på 2 måneder. Fristen for indsigelse kan

forlænges med 2 måneder efter anmodning fra enten Europa-Parlamentet eller Rådet. Europa-

Parlamentet træffer beslutning om indsigelse med absolut flertal. Rådet træffer beslutning om indsi-

gelse med kvalificeret flertal.

Forslaget blev sendt i høring af Kommissionen den 15. februar 2017, og skal derfor behandles i Rådet

inden for 2 måneder efter denne dato.

Formål og indhold

Kommissionen foreslår ændringer og tilpasninger af en række regler vedrørende de direkte betalinger

til landbrugerne. Ændringerne skal gennemføres fra 2018, og medlemsstaterne kan vælge at gennem-

føre visse af ændringerne fra 2017. Hovedparten af ændringerne er alene tekniske og tager sigte på

forenkling og tydeliggørelse af eksisterende regler.

Grønne krav

Fra og med 2015 afhænger de direkte betalinger til landbrugerne i EU af, at de overholder tre grønne

krav. Kommissionen foreslår en ændring af visse regler for de grønne krav. Ændringerne skal ses på

baggrund af, at Kommissionen i forbindelse med vedtagelsen af den delegerede retsakt i 2014 forplig-

tede sig til at høste erfaringerne fra det første års anvendelse af reglerne om miljøfokusarealer. De tre

krav er:



Afgrødediversificering. Landbrug over 10 hektar skal hvert år dyrke forskellige afgrøder.



Permanente græsarealer. Landbrugere skal bevare de permanente græsarealer, herunder et pløje-

forbud i miljømæssigt sårbare områder.



Miljøfokusområder. Landbrug med mindst 15 hektar i omdrift skal afsætte mindst 5 % af dette

areal til miljøfokusområde, som for eksempel brakarealer, efterafgrøder og bræmmer mv.

Kommissionen udarbejdede i sommeren 2016 en analyse af medlemsstaternes gennemførelse af de

grønne krav efter det første års anvendelse. Kommissionen kom frem til, at der var visse svagheder i

gennemførelsen, som skyldes uklare regler og begrænsninger som følge af visse tekniske krav. Desu-

den fandt Kommissionen, at der var behov for at styrke de miljømæssige- og klimamæssige fordele af

de grønne krav. For at løse disse svagheder har Kommissionen fremsat en række ændringsforslag.

I relation til at forenkle kravet om afgrødediversificering foreslås det, at medlemsstaterne i stedet for

én kontrolperiode, kan fastsætte forskellige kontrolperioder på regionalt niveau, for at tage hensyn til

forskellige klimatiske forhold. Desuden foreslås det, at små planteskolearealer fremover kan nøjes med

at anmelde deres arealer som én afgrøde benævnt ”blandinger”.

Med henblik på at forenkle de grønne krav og styrke de miljømæssige- og klimamæssige fordele af

heraf, har Kommissionen foreslået en række justeringer af kravet om miljøfokusområder. De væsent-

ligste ændringer er, at der indføres minimumsperioder for, hvor længe et areal henholdsvis skal være

braklagt og være udlagt med efterafgrøder på henholdsvis 6 måneder og 8 uger. Fremover kan bælg-

frugter, som for eksempel lucerne og kløver i ren bestand, desuden tælle med som udlæg under efter-

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 314: Notat om EU's direkte støtte til landbrugerne, delegeret retsakt

afgrødereglerne. Der sker en harmonisering af reglerne for visse landskabselementer i relation til stør-

relse mv. Endvidere forenkles reglerne for arealer med kvælstoffikserende afgrøder, således at man

fremover kan tillade blandinger, hvori indgår ikke-kvælstoffikserende afgrøder, og der er ikke mere

krav til placeringen af disse arealer.

Randzoner og markbræmmer fusioneres, således at en medlemsstat, som ønsker et af disse elementer,

skal vælge begge.

Den største ændring er dog, at der indføres forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på

visse miljøfokusområder. Forbuddet omfatter miljøfokusområder udlagt med efterafgrøder, herunder

udlæg af græs, brak, arealer op til skov og kvælstoffikserende afgrøder. For arealer med efterafgrøder,

der etableres ved udlæg af græs i en hovedafgrøde, gælder pesticidforbuddet 8 uger efter høst af ho-

vedafgrøden. For de øvrige arealtyper omfattet af forbuddet gælder forbuddet i den periode, som area-

let skal udlægge for at tælle med som miljøfokusareal.

I Danmark vil pesticidforbuddet omfatte miljøfokusområderne: brak, efterafgrøder sået efter høst og

etableret ved udlæg af græs i hovedafgrøder. I Danmark kan kvælstoffikserende afgrøder ikke anven-

des som miljøfokusområde.

Unge landbrugere-ordningen

Kommissionen foreslår en mindre justering, således at de eksisterende regler fremgår tydeligere. Såle-

des tydeliggøres det, at en landbruger, som søger støtte under unge landbrugerordningen, ikke må

være mere end 40 år første gang, der søges om denne støtte.

Den generelle arealbetalingsordning

Kommissionen foreslår en mindre lempelse i et afrapporteringskrav for de nye medlemsstater, som

anvender et forenklet støttesystem uden betalingsrettigheder (SAPS).

Frivillig koblet støtte

Kommissionen foreslår en mindre lempelse i et afrapporteringskrav for medlemsstater, som anvender

koblede støtteordninger. Endvidere tydeliggøres eksisterende regler i relation til beregning af støttebe-

løb pr. hektar/areal.

Betalingsrettigheder

Kommissionen foreslår en mindre teknisk justering vedrørende udnyttelse af dele af en betalingsret-

tighed, således at hvis blot en del af en betalingsrettighed aktiveres sammen med et areal, så betragtes

hele betalingsrettigheden som udnyttet.

Hamp

Kommissionen foreslår, at overflytte gennemførelsesbestemmelser om hamp fra gennemførelsesfor-

ordning nr. 809/2014, artikel 45 samt bilag, til den delegerede forordning, da dette er korrekt i forhold

til hjemlen. Endvidere foreslås mindre tilpasninger for at tage hensyn til de særlige karakteristika for

hamp, der dyrkes som efterafgrøde.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet vil få forelagt den delegerede retsakt. Sagen forventes drøftet i Europa-

Parlamentets Landbrugsudvalg den 23. marts 2017.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 314: Notat om EU's direkte støtte til landbrugerne, delegeret retsakt

Nærhedsprincippet

Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regerin-

gens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Konsekvenser

Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere de statsfinansielle, samfundsøkonomiske og

erhvervsøkonomiske konsekvenser af forslaget, idet dette vil afhænge af nærmere retningslinjer fra

Kommissionen omkring gennemførelsen af særligt forbuddet mod anvendelse af plantebeskyttelses-

midler, samt den valgte nationale gennemførelse. Der er dog risiko for, at et forbud kan vanskeliggøre

en hurtig gennemførelse af kontrollen af de grønne krav, og derved nødvendiggøre en senere udbeta-

ling af landbrugsstøtten i Danmark, hvilket vil have en negativ likviditetseffekt for landbrugerne.

Landbrugsstøtte kan udbetales fra den 1. december forudsat, at alle fysiske kontroller vedrørende støt-

tebetingelserne er udført. I Danmark benyttes etablering af efterafgrøder ved udlæg i en hovedafgrøde,

som miljøfokusarealer. De fleste afgrøder høstes betids til, at efterafgrøden har været på arealet i 8

uger og kontrollen kan udføres, så udbetaling af støtten i Danmark kan iværksættes fra 1. december.

Men hvis hovedafgrøden er majs, vil høsttidspunktet ofte være så sent, at et sprøjteforbud på arealet i

8 uger efter høst, vil kunne medføre at denne periode strækker sig ind i december/januar. Derved vil

det i medfør af EU-reglerne ikke vil være muligt at udbetale den direkte støtte til alle landbrugere i

Danmark før efter dette tidspunkt.

Forslaget vurderes kun i ringe grad at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark, idet brakarealer i 6

måneders-perioden allerede er omfattet af et sprøjteforbud, dog undtagen bekæmpelse af visse arter

som for eksempel kæmpe bjørneklo mv., og efterafgrøder normalt ikke behandles i den periode, hvor

de i henhold til gældende regler for miljøfokusarealer skal være på arealerne. På EU-niveau vurderes

forslaget at kunne mindske anvendelsen af pesticider, hvis der i samme omfang som hidtil anvendes

kvælstoffikserende afgrøder, som miljøfokusareal.

Høring

Sagen har været i høring i §2-udvalget (landbrug). Der er indkommet følgende høringssvar:

Landbrug & Fødevarer bemærker overordnet, at den delegerede retsakt indeholder ændring af en ræk-

ke regler, som vedrører EU's direkte støtte til landbrugerne, særligt vedrørende miljøfokusarealer, som

udgør et af de grønne krav. Landbrug & Fødevarer bemærker videre, at ændringen blandt andet med-

fører, at der indføres sprøjteforbud på visse miljøfokusarealer. Det er i Danmark relevant for brakarea-

ler og efterafgrøder/græsudlæg, der anvendes som miljøfokusområder (MFO). Landbrug & Fødevarer

er imod sprøjteforbuddet, som giver en opstramning af reglerne, der ligger ud over indholdet i den

politiske aftale om den fælles landbrugspolitik (forordning 1307/2013, artikel 46), som ligger til grund

for de regler, der gælder pt.

Landbrug & Fødevarer mener derfor, at Kommissionen er gået ud over sine beføjelser til at lave gen-

nemførselsbestemmelser ved at foreslå denne ændring, som på EU-niveau vil være af meget gennem-

gribende karakter. Endelig skal det påpeges, at reglerne i vid udstrækning vil forbyde sprøjtning på et

område, hvor der kun i meget begrænset omfang anvendes sprøjtning. Det gælder eksempelvis i for-

hold til efterafgrøder generelt. Forslaget vil derfor ikke medføre forenkling af reglerne, men derimod

langt større kompleksitet. Samtidigt vil forslaget komme til at betyde, at det ikke længere vil være mu-

ligt for enkelte sektorer at anvende eksempelvis græsudlæg til miljøfokusområde. Hertil kommer, at

sprøjteforbuddet kan risikere at vanskeliggøre kontrollen af de grønne krav, og derved forsinke udbe-

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 314: Notat om EU's direkte støtte til landbrugerne, delegeret retsakt

taling af landbrugsstøtten. Set med Landbrug & Fødevarers øjne vil dette være en helt uacceptabel

konsekvens af et eventuelt sprøjteforbud.

Landbrug & Fødevarer anfører, at de administrative konsekvenser dog også vil afhænge af retningslin-

jer fra Kommissionen omkring gennemførelsen af dette forbud, og hvilke muligheder dette giver for

den nationale gennemførelse. Såfremt den delegerede retsakt bliver vedtaget i Rådet og Europa-

Parlamentet, vil Landbrug & Fødevarer derfor stærkt appellere til, at Miljø- og Fødevareministeriet gør

en stor indsats for at få Kommissionen til at acceptere en så smidig og enkel administration af kravet

som overhovedet muligt, og som ikke vil betyde hverken ekstra administrative krav for landmanden

eller, at landbrugsstøtten udbetales senere. Det er ifølge Landbrug & Fødevarer meget vigtigt for likvi-

diteten på landbrugsbedrifterne, at landbrugsstøtten udbetales primo december.

Landbrug & Fødevarer bemærker endvidere, at forslaget til justering af den delegerede retsakt også

indeholder enkelte forslag, som kan være til fordel for den danske implementering af de grønne krav.

Såfremt ændringerne til den delegerede retsakt bliver vedtaget, vil Landbrug & Fødevarer derfor op-

fordre til, at Miljø- og Fødevareministeriet udnytter disse fordele. Herunder fremhæver Landbrug &

Fødevarer, at det vil blive obligatorisk at give danske landmænd mulighed for at anvende markbræm-

mer som miljøfokusområde på lige fod med bræmmer/randzoner langs vandløb og søer.

Dansk Gartneri støtter Kommissionens forslag, da det er en administrativ lettelse for planteskoler, ved

at mindre arealer fremover skal kunne anmeldes som en afgrøde, benævnt ”blandinger”, i relation til

kravet om afgrødediversificering. Herudover finder foreningen det positivt, såfremt der åbnes mulig-

hed for, at efterafgrøder i ren bestand også kan tælle med som udlæg under efterafgrødereglerne.

Danmarks Naturfredningsforening noterer med tilfredshed, at der nu lægges op til at der ikke må an-

vendes plantebeskyttelsesmidler på miljøfokusområder. At det hidtil har været muligt at anvende

sprøjtegifte på arealer, der er udlagt for at beskytte natur og miljø, har ifølge Danmarks Naturfred-

ningsforening været et alvorligt problem med de grønne krav af den fælles landbrugspolitik. Danmarks

Naturfredningsforening udtrykker tilfredshed med, at der nu er taget skridt til at bringe dette til op-

hør, da det er i modstrid med hensigten om en reel grønning af en reel grønning landbrugspolitik.

I forhold til at det kan vanskeliggøre kontrollen af de grønne krav, finder Danmarks Naturfrednings-

forening dette af mindre betydning i forhold til den positive effekt af forbuddet og det er endvidere

muligt for landmændene at udlægge miljøfokusområder i form af brak, som ifølge Danmarks Natur-

fredningsforening vil betyde at der ikke er behov for kontrol om efteråret. Danmarks Naturfrednings-

forening finder således, at det er op til landbruget selv at undgå eventuelle problemer med forsinket

udbetaling. Danmarks Naturfredningsforening er derfor heller ikke enige i vurderingen af at forbuddet

kun i ringe grad vil påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark, da forbuddet ifølge Danmarks Naturfred-

ningsforening vil få landmændene til at vælge brak frem for efterafgrøder som miljøfokusområde. Hvis

dette er tilfældet, vil det ifølge Danmarks Naturfredningsforening have en væsentlig positiv effekt på

beskyttelsesniveauet. Ligeledes vil ophør af brug af sprøjtegifte på miljøfokusområder ifølge Danmarks

Naturfredningsforening give en mindre belastning af miljøet.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes ikke at være et kvalificeret flertal imod den delegerede retsakt.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 314: Notat om EU's direkte støtte til landbrugerne, delegeret retsakt

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den delegerede forordning, idet

der lægges afgørende vægt på, at ændringerne af de grønne krav ikke nødvendiggør en senere udbeta-

ling af landbrugsstøtten i Danmark.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.