Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 300
Offentligt
1732503_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 10. marts 2017
Sagsnummer: 2017-439
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat til Folketingets Europaudvalg om om forslag til RÅDETS
beslutning om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne til et forslag om ændring af
bilag III til Rotterdamkonventionen, KOM(2017)73.
Med venlig hilsen
Klaus Retoft
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
ww.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 300: Grundnotat om Rotterdamkonventionen
1732503_0002.png
MFVM 243
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om forslag til RÅDETS beslutning om den holdning, der skal indtages på Den
Europæiske Unions vegne til et forslag om ændring af bilag III til
Rotterdamkonventionen.
KOM(2017)73
Resumé
Kommissionen har fremsat et forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, EU skal indtage på
det kommende partsmøde 24. april – 5. maj 2017 til et forslag om ændring af bilag III til
Rotterdamkonventionen om forudgående informeret samtykke ved eksport og import af farlige
kemikalier og pesticider. Forslaget indebærer, at EU arbejder for, at følgende kemikalier optages på
Rotterdamkonventionens bilag III:
Krysotil asbest,
Kortkædede klorparafiner
Tributyltinforbindelser
Trichlorfon,
Fenthion (ultra lav volume (ULV)-blandinger med mindst 640 g aktivt stof/L)
Flydende blandinger (emulgerbare koncentrater og opløselige koncentrater) inde-
holdende mindst 276 g/L paraquat diklorid svarende til mindst 200 g/L paraquat-ion
Carbofuran
Carbosulfan
Optagelse vil indebære, at eksport kun må finde sted, hvis importlandets forudgående udtrykkelige
samtykke foreligger. Dette svarer til de regler, som allerede gælder for europæiske eksportører, idet
stofferne er optaget på bilag I, part 2, til forordning 689/2012, som angiver de stoffer, som efter
EU's opfattelse opfylder kravene til optagelse under Rotterdamkonventionen. Dog er de kortkædede
klorparafiner ikke optaget på dette bilag, men det er efter forordning 850/2004 om persistente
organiske miljøgifte (POP-forordningen) forbudt at fremstille, markedsføre eller anvende disse
klorparafiner. Optagelsen sker på baggrund af indstilling fra den videnskabelige komite, der er
nedsat under Rotterdamkonventionen. Forslaget vurderes at påvirke beskyttelsesniveauet neutralt i
EU, da forslaget primært drejer sig om eksport. Forslaget vurderes at påvirke beskyttelsesniveauet
positivt i en række udviklingslande, da disse landes miljøadministrationer vil blive opmærksom på
import af disse farlige stoffer og vil kunne få hjælp til at afvise uønsket import.
Forslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner,
kommuner eller erhvervslivet.
Regeringen finder, at stofferne bør optages på Rotterdamkonventionen, og agter derfor at stemme
for forslaget.
Baggrund
Forslaget er fremsendt den 14. februar 2017.
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 300: Grundnotat om Rotterdamkonventionen
1732503_0003.png
Fremsættelsen sker under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig
artikel 192, stk. 1, og artikel 207, sammenholdt med artikel 218, stk. 9. (Den almindelige
lovgivningsprocedure med kvalificeret flertal).
Formål og indhold
Formålet med at optage stoffer på Rotterdamkonventionens bilag III er at beskytte (især
udviklingslande) mod farlige kemikalier, som de ikke selv har taget stilling til. Derfor pålægges de
eksporterende parter at sikre, at importlandet konkret har taget stilling til stoffet, før eksport finder
sted.
Et stof kan optages, når parter fra 2 FN regioner har anmeldt forbud eller streng regulering af stoffet,
enten til industriel anvendelse eller som pesticid. Anmeldelserne vurderes af en videnskabelig komite
under konventionen, hvorefter der tages endelig beslutning om optagelse på et partsmøde.
Til det 8. partsmøde i april/maj 2017 skal der tages beslutning om optagelse af 8 kemikalier, nemlig
3 industrikemikalier (eller grupper af sådanne), tributyltinforbindelser, krysotilasbest og kortkædede
klorparafiner og 5 pesticider, nemlig carbofuran, carbosulfan, trichlorfon, fenthion og paraquat
diklorid. Tributyltin til pesticidsanvendelser (inklusiv biocid) er allerede omfattet.
Alle kemikalierne er allerede forbudt eller strengt reguleret i EU, og Kommissionen foreslår, at EU
tilslutter sig optagelsen af dem alle.
Kommissionen foreslår, at repræsentanter for Unionen i lyset af de konkrete forhandlinger på
partsmødet kan tilslutte sig mindre ændringer i ovenstående indstilling uden, at der indhentes
yderligere mandat.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Da formålet med forslaget vedrører opfyldelse af Fællesskabets internationale forpligtelser, finder
regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Danmark har ikke særlige regler for eksport af de angivne stoffer.
Konsekvenser
Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da området i forvejen er
reguleret på EU-niveau.
Statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser, da reglerne allerede er indført.
Forslagets økonomiske konsekvenser:
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser, da reglerne allerede er indført.
Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Kommissionens forslag om holdning til optagelsen følger de hidtil gældende principper, herunder de,
som ligger til grund for den forordning (nr. 689/2012), der gennemfører Rotterdamkonventionen i
EU-lovgivningen. Faktisk går denne forordning væsentligt videre end Rotterdamkonventionen ved
bl.a. at kræve samtykke også for stoffer, som endnu ikke er optaget på konventionens bilag, men som -
2
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 300: Grundnotat om Rotterdamkonventionen
1732503_0004.png
efter EU's opfattelse - opfylder kravene hertil. Det gælder for de 7 af stofferne, mens den sidste
stofgruppe, kortkædede klorparafiner, i forvejen er forbudt at fremstille eller anvende i EU. Derfor
indebærer optagelsen af alle 8 stoffer ikke yderligere forpligtelser for erhvervslivet.
Samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser, da reglerne allerede er indført.
Beskyttelsesniveau:
Forslaget har ingen betydning for beskyttelsesniveauet i EU, da det primært retter sig mod eksport, og
idet der i forvejen er tilstrækkelig kontrol med de importerede kemikalier.
Beskyttelsesniveauet i en række udviklingslande vil derimod blive øget, da disse landes
miljøadministrationer vil blive opmærksom på import af disse farlige stoffer og vil kunne få hjælp til at
afvise uønsket import.
Danmark har ved ratifikationen af Rotterdamkonventionen afgivet territorialerklæring om, at
konventionen ikke finder anvendelse på Færøerne og i Grønland. Optagelsen af stofferne på
konventionens bilag III får derfor ingen betydning for Grønland og Færøerne.
Høring
Forslaget har været i skriftlig høring i miljøsspecialudvalget 01.03.17. – 08.03.17.
3F støtter forslaget.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det vurderes, at der i EU kredsen vil være fuld opbakning til forslaget om optagelsen af de 8 kemikalier
på Rotterdamkonventionens bilag III.
Miljøstyrelsen har ikke kendskab til holdningen hos andre parter, der har tiltrådt konventionen. Tre af
stofferne, krysotil asbest, fenthion og paraquat diklorid, var også til behandling på det forrige parts-
møde (i 2015) uden at kunne opnå den fornødne enighed blandt parterne, men det er uvist, om de
parter, der på det tidspunkt blokerede optagelserne, har ændret holdning for et eller flere af stofferne.
Der er ikke melding om holdningen hos parter uden for EU til optagelsen af de nyforeslåede stoffer.
Tributyltinforbindelser er allerede optaget når eksporten sker til pesticidanvendelse, men foreslås nu
på baggrund af anmeldelser fra EU og Canada også optaget for industrielle anvendelser.
Kortkædede klorparafiner er foreslået optaget af Norge og Canada ved eksport som industrikemikalie.
Stofgruppen er reguleret af POP forordningen (850/2004), optaget på den såkaldte POP-protokol og
nu også indstillet til optagelse på Stockholmkonventionen på det parallelle partsmøde.
De øvrige stoffer, carbofuran, carbosulfan, trichlorfon, og paraquat diklorid, er alle pesticider, som er
forbudt eller strengt reguleret i EU.
På denne baggrund forventes medlemsstaterne at støtte Kommissionens forslag.
Regeringens foreløbige generelle holdning
De omhandlede stoffer er allerede forbudt eller underkastet strenge restriktioner i EU og optaget på
det bilag til forordning 649/2012, som indebærer, at stofferne vurderes at leve op til optagelsen på
Rotterdamkonventionens bilag.
Dog er kortkædede klorparafiner ikke optaget på forordning 649/2012, men i stedet forbudt efter
forordning 850/2004 om persistente organiske miljøgifte (POP-forordningen).
3
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 300: Grundnotat om Rotterdamkonventionen
1732503_0005.png
Danmark har således allerede for 7 af stoffernes vedkommende tilsluttet sig, at stofferne optages, og
regeringen kan også fuldt ud tilslutte sig, at kortkædede klorparafiner optages på konventionen.
Regeringen støtter også, at forhandlerne under partsmødet kan gå med til mindre ændringer.
Danmark agter på den baggrund at støtte forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4