Landvindmøller skaber ikke lokale jobs
Vi hører så tit, at vi må holde fast i udbygningen med landvindmøller, fordi disse skaber arbejdspladser i
yderområderne – eller udkantsdanmark, om man vil. Denne påstand blev for de kystnære møllers
vedkommende godt og grundigt tilbagevist i DR’s Detektor den 17. november 2016. Alligevel er det et
argument, som stadig trækkes frem når man ønsker at stille vindmøller op på land.
Undersøgelse viser meget begrænset lokal effekt
Aalborg Universitet undersøgte i 2015 landvindmøllernes betydning for den lokale økonomi i Billund
kommune. Konklusionen er, at kommunen kan forvente en meget begrænset skatteindtægt fra de lokale
ejere, men først efter at møllerne er afskrevet, og kun hvis ejerne ikke reinvesterer overskuddet og kun hvis
møllerne er lokalt ejet.
Undersøgelsen viste også, at en positiv effekt i form af lokal beskæftigelse er begrænset til anlægsfasen og
kun i de tilfælde, hvor der er et overvejende lokalt ejerskab. Dette er sjældent tilfældet. Reglen i dag er, at
det er store, professionelle entreprenører, der udvikler vindmølleprojekterne på land – ikke lokale kræfter.
I mange tilfælde er det lavere lønnet arbejdskraft udefra, der ender med at bygge møllerne.
Havvind kan skabe vækst
Ser vi på et nationalt niveau, tør vi godt påstå, at havvind skaber de samme gevinster for danske
virksomheder som landvind – altså vækst og profit. I tilgift har Danmark nogle styrkepositioner i offshore-
sektoren, som kan give højere gevinst for dansk økonomi end landvind. Derfor er der i mindst lige så høj
grad udsigt til arbejdspladser og vækst i et scenarie, hvor man dropper landvind og satser på havvind.
Et af de steder i Danmark, som allerede har haft en opblomstring på grund af havvinden, er Esbjerg Havn,
hvor mange af havmølleindustriens projekter udgår fra. Her er der i en periode endda skabt flere lokale
arbejdspladser efter nogle sløje år.
Slut med støjgener og faldende huspriser
I Danmark er naboerne meget generet af støjen fra de store landvindmøller. Det er et problem, som har
været omdiskuteret. For almindelige naboer og boligejere har det længe stået klart, at støjgenerne
gennemgående har været tolereret politisk i en større sags tjeneste.
Når støjen stiger, falder huspriserne. Ikke så få danskere sidder af den grund i en klemme, hvor de – trods
det faktum, at værdien er faldet betragteligt – ikke kan sælge deres boliger. Der er ingen købere til selv
meget billige huse med konstante støjgener og 150 m høje vindmøller som nærmeste nabo. Denne
væsentlige omkostning må man tage med i det lokale regnskab, hvorefter de lokale økonomiske effekter af
en udbygning med landmøller uvægerligt vil få et negativt fortegn.
Problematikken forsvinder ikke lige foreløbig omkring de eksisterende landvindmøller. Men fordi prisen på
havvind er faldet dramatisk, og er blevet konkurrencedygtig med landvind, er det blevet muligt at agere
anderledes. Det betyder også, at man uden større negative konsekvenser kan stoppe udbygningen af
landvind. Det er en chance, som vores politikere bør gribe ved at ændre støttevilkårene, så
havvindmølleeventyret kommer endnu bedre fra land.
Henriette Vendelbo, Talskvinde
og Tone Brix-Hansen, Formand
Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller
(Engvej 6, 4780 Stege)