Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 258
Offentligt
Til fødevareudvalget
For cirka to år siden besluttede min kone og jeg os for at gøre vores selvforsyningsprojekt til en lille
forretning.
Fjerkræ var, det første vi valgte at kaste os over, simpelthen fordi det var så himmelråbende nemt, at
lave noget der var bedre, end det man finder nede i supermarkedet.
Fra start af blev det klart for os, at her var et marked, som der var så godt som ingen, eller i hvert fald
meget få der beskæftigede sig med altså Dansk fjerkræ af høj kvalitet.
Vi fik meget hurtigt opbygget en fast kundekreds af både lokale og folk der kom langvejs fra for at købe
vores fjerkræ, til trods for at det ikke er noget vi ligefrem forærer væk.
Vores lille iværksættereventyr tog ikke mindre fart, da vi kunne fortælle vores kunder at vi snart kunne
sælge fjerkræene åbnede og lige til at gå i gang med i køkkenet.
Alt dette risikerer dog at få en ende med de nuværende regler
Fødevarestyrelsen
har pålagt os, fra den
ene dag til den anden.
Lige nu huser vi med nød og næppe vores kyllinger i vores store drivhus og et par plast tunneller, men
med forårets kommen vil der blive alt for varmt at opholde sig døgnet rundt for vores kyllinger. I dette
tilfælde er vores eneste løsning at kaste håndklædet i ringen. De midler vi havde til rådighed i vores
virksomhed er allerede brugt på at leve op til Fødevarestyrelsens hygiejnekrav, ift. de nye regler for
stalddørssalg, så det er ikke en mulighed at bygge huse til kyllingerne og det er jo heller ikke den vej vi
vil, altså at opdrætte kyllinger i store haller.
Vi er ikke det eneste lille landbrug, der har problemer til op over ørerne med disse restriktioner. Mange
andre, vi er i kontakt med, står i samme situation.
Derfor må jeg spørge den ansvarshavende minister
Esben Lunde Larsen,
skal der i Danmark i
fremtiden være plads til fjerkræproduktion i småskala på friland eller skal vi og andre til, at lede efter
noget andet at beskæftige os med ?
Mvh.
Mathias Nørregaard
Etlivpaalandet