Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 254
Offentligt
Indespærring af høns uden effekt på
fugleinfluenza.
Det er desværre en gængs opfattelse i Danmark at hvis bare høns er spærret inde uden
adgang til det fri eller under tag, så kan de ikke få fugleinfluenza. Det er langt fra tilfældet!
Hvis man bare kigger på tallene for Europa, så er der faktisk langt større risiko for
fugleinfluenza i fjerkræ, når de er indendørs end fritgående. Der har nemlig været klart flest
udbrud i Europa i indendørs besætninger i forhold til fritgående udendørs! Tallene taler for
sig selv, selv om høns er indendørs, så kan de sagtens få fugleinfluenza. Fødevarestyrelsen
i Danmark giver et helt klart indtryk i deres kommunikation at bare høns er under tag, så er
alt godt. De fremhæver udbrud er sket i hobbybesætninger, senest i deres
pressemeddelelse fra 6/2 hvor de omtaler et udbrud i en hobbybesætning i Sverige, men
udelader totalt at majoriteten af udbrud i Europa er sket i store intensive besætninger og
omtaler slet ikke det seneste udbrud i en tysk kalkunbesætning med 9600 fugle i en helt
indelukket stald. Der er en helt klar skævvridning af kommunikation fra Fødevarestyrelsen
og det er nok baggrunden for den forkerte opfattelse af, at bare høns er indendørs er alt
godt.
Situationen i Tyskland er helt anderledes, de har nemlig haft mange udbrud i store intensive
besætninger og ikke ret mange i hobbybesætninger. Der er myndighederne klar over, at der
også kommer smitte ind til fjerkræ der er indendørs og er langt mere opmærksomme på de
menneskelige smitteveje. De mange udbrud i indelukkede besætninger i Tyskland har også
medført at flere forskere, ornitologer og naturbeskyttelsesorganisationer er begyndt at stille
spørgsmålstegn ved hvad det gavner at spærre fjerkræ inde. Meget tyder på at det er
nyttesløst, udelukkende er symbolpolitik for at demonstrere handlekraft. Den debat er
ikke-eksisterende i Danmark, godt bakket op af Fødevarestyrelsens misvisende
kommunikation.
Fra et længerevarende forskningsprojekt fra området omkring Bodensøen mellem Tyskland,
Schweiz og Østrig, Constanza-projektet, hvor 12 særlige fjerkrægårde omkring Bodensøen
blev nøje overvåget i et halvt år var konklusionen klar:-
„Zwischen wildlebenden Enten und gehaltenen Hühnern, Enten und anderem Hausgeflügel
gibt es kaum direkte Kontakte.“ Mellem vildtlevende ænder og høns ænder og andre fugle i
fangenskab er der så godt som ingen direkte kontakt. „Die Forschenden schliessen aus
ihren Daten, dass eine Einschleppung der Vogelgrippe durch direkte Kontakte von
Wildvögeln und Hausgeflügel eher selten sein muss.“ Forskerne udleder af deres data, at en
overførsel af fugleinfluenzasmitte ved direkte kontakt fra vildfugle til tamfugle ekstremt
sjældent sker.
James Adelman, PhD, professor of disease ecology fra Iowa State University har lavet en
helt ny undersøgelse der viser at besætninger med fjerkræ ikke er attraktive for vilde
svømmefugle. Han har gennemført en større undersøgelse i forbindelse med udbrud af
fugleinfluenza i USA i 2015 og fandt ikke noget bevis eller indikation på at virus blev overført
via fugle eller små pattedyr som rotter og mus. Tværtimod betragter han det som
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 254: Henvendelse af 12/2-17 fra Dansk Fjerkræ Forum vedr. indespærring af høns uden effekt på fugleinfluenza
sandsynligt, at det er mennesker der overfører smitte og peger på biosikkerhed som det
vigtigste. At undgå at overføre smitte til dyrene.
"Poultry farms are not actually very good habitats for wild waterfowl," said Adelman, who
recently completed a study, not yet published, of small birds and small animals and their
ability to transmit avian flu." The thinking was that maybe it was these small birds and critters
carrying the disease onto farms in 2015," said Adelman. "But we found no evidence of the
viruses in these animals. "That means, Adelman said, its likely humans are the "smoking
gun," and why biosecurity—preventing pathogens from get into a flock of poultry—should be
the focus of any outfit's avian flu prevention plan.
Fødevarestyrelsen bør, ligesom de tyske myndigheder, lære af det her. Lad nu være med at
fokusere udelukkende på om hønsene er indendørs eller under tag. Langt, langt vigtigere er
det at fokusere på hvor smitten reelt kommer fra og undgå at slæbe smitte hjem til dyrene.
Brug kræfterne på at informere om at forhindre smitte i at komme ind til dyrene!.
I dele af Tyskland er der også blevet lempet på reglerne i nogle områder. Det drejer sig om
områder der ikke er i umidelbar nærhed af vand, områder hvor der ikke er stor tæthed af
fjerkræbesætninger og områder hvor der ikke er fundet H5N8. Her har de ophævet kravet
om indespærring af fjerkræ og igen tilladt at fjerrkæ er fritgående. Ligeledes forventer
England om kort tid at indføre lavrisiko områder, hvor fjerkræ må være fritgående. Det
samme kunne sagtens ske mange steder i Danmark, f.eks ville det være oplagt i store dele
af Vestjylland, hvor der ikke er fundet noget H5N8, og det var nøjagtig samme situation
under udbruddet af H5N1 i 2006. Der blev heller ikke fundet noget fugleinfluenza i den
vestlige del af Jylland og her kunne der fint tillades fritgående fjerkræ med samme
begrundelse som bruges i Tyskland og England.