Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 252
Offentligt
Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse
Europa-Kommissionen indleder offentlig høring om den fælles
landbrugspolitiks fremtid
Bruxelles, den 2. februar 2017
En modernisering og forenkling vil gøre Den Europæiske Unions mangeårige fælles
landbrugspolitik i stand til bedre at kunne tackle de sociale, politiske, miljømæssige og økonomiske
udfordringer, som vi står over for i dag
Europa-Kommissionen tog i dag hul på den første etape af moderniseringen og forenklingen af den
fælles landbrugspolitik ved at indlede
en tre måneder lang offentlig høring.
Bidragene skal
understøtte Kommissionens arbejde med at fastlægge de fremtidige politiske prioriteter. En
moderniseret og forenklet fælles landbrugspolitik ville kunne tackle de største udfordringer, som
landbruget og landdistrikterne står over for, og på samme tid bidrage til at opnå Kommissionens
politiske prioriteter (især beskæftigelse og vækst), bæredygtig udvikling og et budget med fokus på
resultater, forenkling og nærhed.
Phil
Hogan,
der er kommissær for landbrug og udvikling af landdistrikter, annoncerede
høringsprocessen og udtalte i den forbindelse:
"I dag tager vi endnu et skridt mod at modernisere,
forenkle og fremtidssikre den fælles landbrugspolitik. Med denne offentlige høring opfordrer vi alle,
der har en interesse i at sikre fremtidens fødevarer og landbrug i Europa, om at være med til at
udforme en politik, der vedrører os alle. Den offentlige høring er en del af den køreplan for
fremtidens fælles landbrugspolitik, som Kommissionens formand
Jean-Claude Juncker
fremlagde i
december. Vi europæere har allerede stor gavn af den fælles landbrugspolitik, idet den sikrer, at vi
har mad på bordet, at landområderne og miljøet i disse områder trives, og desuden bidrager den til
at bekæmpe klimaforandringer. Jeg er overbevist om, at den kan gøre endnu mere nytte, hvis vi har
en køreplan for fremtiden. Men den skal forbedres og have en saltvandsindsprøjtning, og så skal vi
selvfølgelig sørge for, at der er tilstrækkelige midler til rådighed."
Den offentlige høring løber over 12 uger og giver landbrugere, borgere, organisationer og alle andre
interesserede parter mulighed for at give deres mening om den fælles landbrugspolitiks fremtid til
kende. Kommissionen vil med udgangspunkt i bidragene fra høringen inden udgangen af 2017
udarbejde en meddelelse, der skal sammenfatte den nuværende landbrugspolitiks resultater og
mulige fremtidige politiske løsningsmodeller på baggrund af et pålideligt videngrundlag.
Resultaterne af den offentlige høring bliver offentliggjort online og præsenteres af Phil
Hogan
en konference i Bruxelles i juli 2017.
Baggrund
Den fælles landbrugspolitik blev indført i 1962 og er et af EU's ældste politikområder. Den er
gennem årene løbende blevet tilpasset for at imødegå de konstant nye udfordringer på
landbrugsmarkederne. Den blev senest ændret i 2013, men i mellemtiden er der sket en væsentlig
udvikling, som den fælles landbrugspolitik er nødt til at reagere mere effektivt på, såsom en større
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 252: Pressemeddelelse: Europa-Kommissionen indleder offentlig høring om den fælles landbrugspolitiks fremtid
usikkerhed på markederne og faldende priser, nye internationale forpligtelser vedrørende
klimaændringer og bæredygtig udvikling.
På baggrund af disse og andre udfordringer er det derfor nødvendigt at modernisere den fælles
landbrugspolitik, forenkle den, gøre den mindre bureaukratisk og bringe den mere på linje med
andre EU-politikker, så den kan bidrage mest muligt til Kommissionens ti politiske prioriteter,
målene for bæredygtig udvikling og klimaaftalen fra Paris.