Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 250
Offentligt
1721906_0001.png
r
GLOBALE FAKTA OM PLAST
Af Henrik Beha Pedersen, stifter og miljobiolog,
Plastic Change
FAKTA OM PLAST
Miljø- og Fodevareudvalget
Onsdag d. 8 februar 2017
FAKTA
GLOBAL.E FAKTA OG PERSPEKTIVER
PLASTIKFORURENINGEN
Produktionen at plastik er på tres år steget til over 300 millioner
tons/år. Den forventes fordoblet de næste ti år.
Årligt udledes 8-15 millioner tons plastik til verdenshavene. Det
svarer til en lastbil i minuttet og forventes fordoblet i 2025.
I år 2050 er der med den nuværende udvikling forventeligt mere
plastik end fisk i verdenshavene.
Plastik har så lange nedbrydningstider, at det meste af den plastik
der er udledt i dag stadig findes i naturen.
På tre generationer har vi forurenet naturen globalt i en grad, så
der i dag findes plastik, særlig mikroplast, overalt i naturen
Plastikken samles i koncentrerede “plastiksupper” i verdenshavene.
Koncentrafioner på flere hundrede tusinde partikler plastik i hav
overfladen er almindeligt i disse områder. De udgør tilsammen et
areal svarende til Afrika.
Plastic Change har set og målt det med eget skib, med egne øjne.
Plastik vækker bekymring i fiskeri- og turistbrancherne.
Plastik findes i dag i en række konsumfisk, skaldyr mm, samt i
produkter som øl, vin og honning
for forureningen.
POLITISK MOMENTUM GLOBALT SET
På trods af at den rygende pistol ikke er fundet i sundhedsmæssig forstand,
mener UNEP at der allerede nu bør aktiveres et forsigtighedsprincip. Ud
over FN, er der stor aktivitet på G7, EU, World Economic Forum, OSPAR
og HELCOM-niveau. Overalt søges bud på løsningerne der kan dæmme op
EU lancerede den 27. januar en roadmap med fokus på plast med mål for
genbrug på bla. husholdningsaffald, bioplast og plast i havet. Roadmappen
et et udspring at den cirkulære økonomipakke. I Danmark har især Van
dra mmedirektivet og Havstrategi-direkfivet konsekvenser. Det være sig
monitorering og reduktionsmål
jf. Deskriptor DiO; Danmark skal opstille
referencetilstand i 2020 og præstere reduktion i 2025
LØSNINGER & POTENTIAL.ER:
Unilever udmelding Jan. 2017: Al emballage er bæredygtig i 2025
Ellen MacArthur Foundation og globale virksomhedsledere om
omfattende plan og forpligtelse på at genbruge særligt emballage
Danske kommuner (Kolding og København barsler med planer
om politik på mikroplast)
KILDER:
www.plasticchange.org, herunder hftp:llplashcchange.dk/
voresdokumentation/udvalgte.rapporter/
ww.uniIever.com/news/press-reIeases/2017/UniIever-com-
mits-to-100-percent-recyclable-plastic.html
ww.eUenmacarthurfoundation.org/news/new-pIastics-eco
nomy-report-2-Iaunch
“I
rF
4
DET
ØKOLOGISKE
RÅD
plastic change
Plastindustrien.
Bronchefn,eningen for don,ke plasrvrrksomheder
Danmarks
Naturfredningsforening
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 250: Faktaark og præsentationer fra temamødet om plast den 8/2-17
1721906_0002.png
FAKTA
PROJEKT PLASTFRIT HAV
Af Christina Busk, miljøpolitisk chef,
Plastindustrien.
Miljø- ogFa
Onsdag d. 8. februar 2017
VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN har givet en fælles bevilling på 8,9 millioner kroner til projektet ‘Et hav af mulig
heder/Projekt Plastfrit Hav’, der gennem en række forskellige filtag skal undersøge og reducere plastforureningen i havet.
Bag projektet står de to NGOer Plastic Change og Det Økologiske Råd, samt brancheorganisafionen Plastindustrien som et
fælles partnerskab, der med hjælp fra en lang række partnere, indsendte ansøgningen “Et hav af muligheder/Projekt Plastfrit
Hav”. Med egen- og medfinansiering udløser bevillingen miljøprojekter, der skal beskytte havmiljøet mod plast forurening,
for over 11 millioner kroner. Plastic Change er projektieder. Projektperioden er 2016-20 18.
BÆNKEN OG SPANDEN
1.086 kg. plast er blevet indsamlet (fx strandrensninger)
og afleveret til genanvendelses-virksomheden Aage Ve
stergaard Larsen A/S, der har laboratorietestet og opar
bejdet materialet til 731 kg. pulver.
• Dansk Rotations Plastic ApS har udført de første støbe-
test med pulveret, og de foreløbige test indikerer, at ma
terialet er brugbart til støbning, holder formen og har god
styrke.
• Sorteringsguide til professionelle/frivillige er blevet ud
arbejdet.
PLASTFRI ROSKILDE FJORD
• To borgermøder i hhv. Jylling og Roskilde er blevet af
holdt, for at informere de lokale borgere/foreninger om
muligheden for at deltage i mere konkrete workshops i
2017.
• Der er foretaget strandmonitoreringer på fem monito
reringsstationer, og der indsamlet de første miljøprøver i
hhv. vandsøjle, sediment og i forskellige organismer.
• På Bjergmarkens Rensningsanlæg er der blevet opsat et
pilotanlæg til test at membranens effektivitet i forhold til
at tilbageholde mikroplast i spildevandet.
FRAAPP TIL DIALOG
• Den danske udgave af app’en ‘Beat the microbead’ blev
den 25. oktober lanceret, og blot en uge efter offentliggø
relsen havde 15.000 danske forbrugere downloadet den.
• Der er blevet lanceret en kampagnefilm, som via de so
ciale medier gør opmærksom på, at app’en er tilgænge
lig. Filmen opnåede på ganske kort tid et reach på over
160.000 personer via Facebook.
• Underskriftsindsamlingen for at fremme et EU-forbud
mod mikroplast i kosmetik, har i januar 2017 rundet
3.600 underskrifter.
SKØNHEDEN OG UDYRET
• Fotograf Casper Tybjerg og folketingsmedlem Ida Auken
har takket ja til at indgå i juryen i fotokonkurrencen.
• Konkurrencen er varslet via Facebook og Instagram.
• Konkurrencen skydes i gang i løbet at Q2/Q3 i 2017.
5Okt
OI$,O).A..
OSni.4
15.0*0
.,a,r,.
HVEM
th.-.dI.
‘s’tak.M(,Ls..,t0,.a*,hL.’..<14s
t..flflLV.,tZw...j .es4
HVflaflafl
MM.b1I,.4
0,0
,v,
2D1
11
20,11
0
MAL
HWM•
MAL
211,lb017
Mr.n.c,0
0000
11..,, 1114 rto.a. 1.*11.5
Lo-5101 .Og
t.0,...
l.0*.S•W
Pl.*O*k
F115;O.%0’,0*0
at fl*O*
.rØo.-.
.05..0.
•IVO*fl*0
ro,t..o,ao,-
110
Pn..O..%
05
UVt5Oaa..
--
-
-
-
‘II.
4
DET
ØKOLOGISKE
RÅD
pLastic
change
Ploslindustrien.
Brancheloreningen to, danske plostvi,ksomhoder
Danmarks
Naturfredningsforenin
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 250: Faktaark og præsentationer fra temamødet om plast den 8/2-17
1721906_0003.png
ØVRIGE PROJEKTER MED FOKUS
PLAST I HAVET
Vejle Rensningsanlæg: Filterteknologi fra KD Group filtrerer mi
kroplastfibre fra. Det fremgår ikke hvad deres definition af mikrop
lastfibre et. Deres resultat et, at de kan få en rensningsgrad på 90
¾ på filteret, men de mener stadig der mangler afdækning af, hvor
meget mikroplast der egentlig er i spildevand da deres manuelle
optælling i mikroskop ikke er præcis nok. De kender ikke sammen-
sætningen af plast eller den samlede rensegrad for hele anlægget.
De mener der mangler nationale standardiserede målemetoder til
bestemmelse af mikroplastkoncentrationer i spildevand.
FAKTA OM PLAST
Miljø- og Fodevareudvalget
Onsdag d. 8. februar 2017
Partner er Vejle Spildevand, som lægger rensningsanlæg til. KD
Group har udviklet filter. VIA University College og analysefirmaet
Eurofins Miljø er med.
Tidshorisont: Projektet er færdigt men de vil gerne lave yderlige
re undersøgelser: Man har ansøgt Miljøministeriets pulje
til
udvik
ling af miljøteknologi (MUDP) om fondsmidler
til
endnu et projekt,
der skal afdække, hvordan man via tørring og termisk forgasning
af spildevandsslam kan producere grøn energi. I processen med
termisk forgasning nedbrydes den mikroplast, der er i overskuds
slammet, så man på den både kan fjerne mikroplasten, og samtidig
producere grøn energi.
.
:.
i*/:
—-
.-
-
MUDP »MIKROPLAST I SPILDEVAND”:
I projektet sker der en kortlægning af følgende:
Hvor meget mikroplast der er i spildevandet.
Hvor meget mikroplast fjernes i rensnings
anlæggende og hvor meget ender i slammet
(der bruges
til
gødning)
Hvor meget mikroplast der via regnafstrømning
kommet direkte i vandmiljøerne (her er afstrømning
fra veje (bildæk!) vigtig)
Forskellige teknologiers effektivitet i at fjerne
mikroplast fra vandet på rensningsanlæg og i
overflow bassiner (regnvand).
Parterne bag er Miljøministeriets pulje til udvikling af miljøtekno
logi støtter Krüger, der laver projektet i samarbejde med DTU, Aal
borg og en række rensningsanlæg. Tidshorisont: Projektet burde
være færdig med udgangen af 2017.
Anden forskning: Der er lavet studier i Sverige, Tyskland, USA og
Holland. Stor forskel på koncentrationer og hvilke rensemetoder,
der virker. Meget forskellige metoder er anvendt og derfor meget
forskellige resultater. Ingen fuldkommen kortlægning. Der et alle
rede lavet studie i Danmark over mikroplast i spildevandsslam (dog
kun som et specialeprojekt).
Herunder findes 2 powerpoints med vigtig data under mikroplast:
www.danva.dk/Arrangementer/Afholdte-arrangementer/Tema
dag-10-03-2015-Milj%C3%B8tremmedestoffer.aspx
44
i’.’
‘I’.
d
DET
ØKOLOGISKE
RÅD
plastic change
PlasHndustrien.
B,anchefnre&ngon for donike plonrvirkiomhedor
Danmarks
Naturfredningsforenin
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 250: Faktaark og præsentationer fra temamødet om plast den 8/2-17
1721906_0004.png
••••:
OM MIKROPLASTPOLITIK
Af Malene MøhI, rådgiver i kemikalier,
Det økologiske Råd.
Miljø- ogFodevareudvaet
Onsdag d. 8. februar 2017
FAKTA
HVAD BRUGES PLASTIK TIL I KOSMETIK OG PLEJEPRODUKTER?
Siden introduktion på kosmetikmarkedet for Ca. 50 år siden, har plastik erstattet naturlige materialer som salt, mineraler eller
frugtkerner. Plast i kosmetik og plejeprodukter har en lang række formål, såsom opløsning for aktive stoffer, filmdannelse, exfo
liering og konsistensregulering. Plastik kan forekomme i fast form som mikro- eller nanopartikler (herunder som perler, spherer
eller andre fysiske former; alt sammen mikroplast) og som flydende og vandopløste syntetiske polymerer. Det kan være i form
af en enkelt type polymer eller som kombinerede polymerer (co- og crosspolymerer). Der er plastik i en lang række leave-in/
on og rinse-off produkter, såsom skrubbecremer, deodorant, shampoo, balsam, shower gel, læbestift, barberskum, antirynke
creme, fugtighedscreme, hårspray, ansigtsmasker, øjenskygge, foundation/farvede cremer, mascara mm. Men der findes også
mange produkter, der ikke indeholder plastik, og der findes således naturlige alternativer på markedet.
HVAD ER PROBLEMET?
• Mikroplast findes i kosmetiske produkter i mange
forskellige koncentrationer fra mindre end 1% til
over 90%. En typisk exfolierende shower gel med
mikroplast kan indeholde lige så meget plastik i selve
produktet som i selve emballagen, den kommer i.
• Mikroplast (plastik i partikulær og ikke-vandopløse
lig form) er dokumenteret at have en miljøskade
lig effekt. Effekten på miljøet af de vandopløselige
syntetiske polymerer, er endnu ikke kendt, og der
mangler forskning på området.
• Tal fra Cosmefics Europe fra 2012 viser, at der år
ligt bruges 4.360 tons mikroplast perler i EU, Norge
og Schweiz tilsammen. 93 % af mikroplastperlerne
er lavet af polyethylene (PE). PE kan genanvendes i
høj kvalitet, hvis det indsamles, men vaskes det ud
via spildevandet, mistes ressourcen. Det vurderes
at der årligt udvaskes 4.037 tons PE.
• Tal fra Miljøstyrelsens, viser at udledning af mikrop
last fra kosmetik og plejeprodukter i Danmark er
9-29 tons/år.
• En nyere opgørelse fra UNEP (2015) viser, at der i
dag bruges mindst 67 forskellige syntetiske poly
merer som mikroplast i kosmefiske produkter og
det forudses, at markedet med mikroplasttyper vil
vokse yderligere, ikke mindst med co- og crosspo
lymerer.
• På renseanlæg udledes i gennemsnit ca. 10 % af
den udvaskede mikroplast direkte til havmiljøet
gennem spildevandet. Den mængde, der tilbage
holdes, ophobes i slammet, der enten brændes af
til energiudvinding eller spredes som gødning på
markerne, hvorefter mikroplasten udledes til jor
den, eller med overfladevand til havet.
DET
ØKOLOGISKE
RÅD
plastic change
Plasfindustrien.
Brne.chefn,eningen For danske pIorvirksonhecer
Danmarks
Naturfrednnsforening
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 250: Faktaark og præsentationer fra temamødet om plast den 8/2-17
1721906_0005.png
HVAD KAN DER GØRES?
Der er brug for handling fra alle sektorer; producentansvar i form af
hurtig, frivillig udfasning foranlediget af brancheforeninger; forbru
geroplysning og opmærksomhed, herunder konkrete forbrugerværktø
jer som app’n Beat the Microbead’, der scanner produktet for indhold
at mikroplastik; samt forskning i miljø- og sundhedseffekter ved plastik-
forurening.
Beslutningstagere bør skubbe på, for lovgivningsændring hurtigst mu
ligt, hvorunder der laves en klar definition at hvad producenter skal
udfase af mikroplastik i kosmetik og plejeprodukter.
Kilde
Gummigranulat til f. eks kunstgræs-
baner
Maling og blæsemidler til slibning
Tekstiler
Rengøringsartikler (skuresvampe,
børster, klude)
Vejafstribning
Dækslid
Kilder Miljøstyrelsen, Microplastics.
Occurrence, effects and sources
of releases to the environment in
Denmark, Environmental project No.
1793, 2015
-
FAKTA OM PFAST
Miljø- og Fødevareudvalget
Onsdag d. 8. februar 2017
Udledning (tons/år) iflg. MST
rapport
450-1580
205-9,5
200-1000
20-180
110-690
4.200-6.600
HVAD ER DER GJORT POLITISK
Danmarks miljøminister, bad
i
maj 2016 EU kommissionen
om et fælles EU forbud mod mikroplastik i kosmetik og
plejeprodukter. Holland, Østrig, Sverige og Belgien sendte
etjoint statement i december 2014 til 28 EU miljøministre,
uden Danmarks opbakning.
Arbejde med nationale forbud mod mikroplast i bred for
stand i England og Italien (stadig ikke implementeret)
Canada har tilføjet mikroplastik på listen over farlige stof
fer (Schedule 1 Canadian Environmental Protection Act,
1999)
Forbud mod mikroplastperler i kosmetik i Syd Korea
(2017), New Zealand (juli, 2018), og USA (juli, 2018). I
den Amerikanske ‘Microbead-free Waters Act er der dog
alvorlige smuthuller i lovgivningen.
Lande, der arbejder for et nationalt forbud mod mikropla
stik i kosmetik og plejeprodukter er bla. Scotland, Italien,
Irland, Taiwan, Indien, Canada.
j_1_i
d4I
-
‘sig
DET
ØKOLOGISKE
d
RÅD
plastic change
Plastindustrien.
Brancheloreningen for dan,he pla,roirksomhoder
Danmarks
Naturfredningsforening
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 250: Faktaark og præsentationer fra temamødet om plast den 8/2-17
1721906_0006.png
OM UDFORDRINGER VED GENANVENDELSEAF PLAST
PLAST ER EN RESSOURCE DER SKAL GENANVENDES
Af Sine Beuse Fauerby, miljøpolifisk medarbejder, Danmarks Naturfredningsforening.
Miljo-
ogFodevareudvaet
Onsdag d. 8. februar 2017
FAKTA
GENANVENDELSE AF PLAST HANDLER BÅDE OM CIRKULÆR ØKONOMI OG OM KLIMA
Når det handler om genanvendelse at plast, er det stor forskel på, om plastaffaldet kommet fra industrien eller husholdnin
gerne, I Danmark genanvender vi 34 % af vores plastaffald. Desværre bliver kun lidt over 10% at plast fra husholdningen
genanvendt, resten bliver sendt
til
forbrænding, hvor plastressourcen afbrændes og derved udleder C02. Som resultatet af,
at affaldsforbrænding de sidste 30 år har været den fortrukne attaldsbehandlingsform i Danmark, har vi 27 affaldsforbræn
dingsanlæg i Danmark. Det er en af de bærende årsager til, at vi ikke genanvender så stor en andel af vores affald i Danmark
herunder plast.
-
I EU sættes de overordnede rammer for hvilke mål vi skal nå på affaldsområdet. Området reguleres traditionelt gennem
affaldsdirektivet, men i 2016 kom et oplæg
til
en cirkulær økonomipakke, der sætter nye ambitiøse målsætninger både for
genanvendelse generelt, reduktion at madspil samt mål for genanvendelse af emballage. EU’s cirkulære økonomipakke er for
tiden til forhandling i EU. I Danmark er det Ressourcestrategien fra 2013 der sætter rammerne for genanvendelse, og sikrer
at den danske indsats opfylder målene fastsat i EU.
KVANTITET VERSUS KVALITET
Genanvendelse måles i dag på indsamlede tons til genanven
delse, hvilket ikke nødvendigvis siger noget om, hvor meget
der reelt bliver genanvendt eller kvaliteten i genanvendel
sen. Derudover et affaldsdata rigtig svære at sammenligne
på tværs at EU-landene, fordi de metodemæssigt opgøres
vidt forskelligt. Det vi reelt kan måle på er; hvor mange nye
ressourcer der udvindes, hvor mange tons der forbrændes
og hvor mange tons der sendes til deponi.
KVAUTET I GENANVENDELSEN
ønsker man høj kvalitet i plastgenanvendelsen skal plasten
indsamles i så ensartede mængder som muligt, og gerne
sorteret i forskellige typer af plast. En høj kvalitet af det
indsamlede og sorterede plast betyder, at det genanvendte
plast kan blive
til
nye produkter at høj kvalitet igen og igen.
Derudover er produkters design væsentligt, I en ny rapport
fra Ellen MacArthur foundation “A New Plasdcs Economy’
opgøres det, at 30 % at plastprodukterne skal re-designes,
hvis de skal være bedre egnet til genanvendelse. For at være
bedre egnet
til
gen-anvendelse skal plastproduktet eksem
pelvis ikke indeholde miljøfremmede stoffer, eller være sam
mensat af mange forskellige typer plast.
KOMMUNAL METODEFRIHED
Som det er i dag har hver enkelt kommune metodefrihed
til at bestemme hvilke affaldsfraktioner de vil sortere i. På
plastområdet er status jf. Miljøstyrelsen, at 47 danske kom
muner har et system, hvor de indsamler husholdningsplast
til genanvendelse. Dette dækker over en række forskellige
ordninger, hvor plast hentes separat ved husholdningen. I
d
DET
ØKOLOGISKE
RÅD
plastic change
Plasfindustrien.
8,onchetorenin0en to, danske plosivuksomheoer
Danmarks
Naturfredninsforenin
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 250: Faktaark og præsentationer fra temamødet om plast den 8/2-17
1721906_0007.png
nogle kommuner indsamler man plast sammen med metal
og glas, i andre kommuner indsamles kun hård plast, og hos
andre igen, indsamles blød og hård plast sammen. Der er
ligeledes stor forskel på, hvad der sker med det indsamlede
plast. F.eks. sender Vesfforbrændningen plasten til Sverige,
mens andre kommuner vælger at sende plasten til de danske
genanvendelsesvirksomheder. Hvis der skal skabes et større
og bedre marked for genanvendt plast, vil det være nødven
digt med ensartede kriterier for hvordan vi skal sortere plast.
De ensartede kriterier vil både gøre det lettere for borgerne
at sortere samt fremme genanvendelsen. Kriterierne skal
være baseret på hvad markedet etterspørger, og hvad der
giver miljømæssig bedst mening at genanvende. Denne kva
litetsforbedring vil forøge værdien af det genanvendte plast-
materiale, og give endnu bedre muligheder for at anvende
plasten i produkter at høj kvalitet.
BIOPLAST FREMTIDENS PLAST?
Begrebet bioplast dækker over både biobaseret plast og bio
nedbrydeligt plast.
-
FAKTA OM PLAST
Miljø- og Fødevareudvalget
Onsdag d. 8. februar 2017
Der vil i fremtiden væte et potentiale i at lave plast baseret
på biomasse restprodukter fra fødevareindustrien. Lige pt.
er bioplast dog ikke et interessant alternativ, fordi der er en
række udfordringer ved bioplast som det er i dag:
1.
2.
3.
4.
5.
Bioplast er ikke bionedbrydeligt i borger
nes kompostbunker eller i naturen. Det
kræver særlig temperatur at få nedbryd
ningsprocessen i gang omkring de 65
grader.
Navnet bionedbrydeligt plast giver folk
et falsk indtryk af, at bioplast godt må
smides i naturen det skal det ikke.
Så længe plasten afbrændes, mister vi de
ressourcer som bioplasten er lavet af.
Skal biolast genanvendes, vil det kræ
ve en særlig og separat indsamling at
bioplast samt en særlig behandling.
Bioplast der mikses sammen med almin
delig plast til genanvendelse, ødelægger
den samlede plastmasse, så intet at det
kan genanvendes.
Fokus bør være på at indsamle og gen-
anvende det plast der er, samt optimere
teknologierne til at genanvende plast.
°4h’.
ø.”
“ø
4
DET
ØKOLOGISKE
RÅD
plastic change
Plast-industrien.
Broncholorening.n jo, donsSe pIosoirksonh&der
Danmarks
Naturfredninsforening