MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 250: Faktaark og præsentationer fra temamødet om plast den 8/2-17

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 250
Offentligt

•

GLOBALE FAKTA OM PLAST

Af Henrik Beha Pedersen, stifter og miljobiolog,

Plastic Change

FAKTA OM PLAST

Miljø- og Fodevareudvalget

Onsdag d. 8 februar 2017

FAKTA

GLOBAL.E FAKTA OG PERSPEKTIVER

PÅ

PLASTIKFORURENINGEN

•

Produktionen at plastik er på tres år steget til over 300 millioner

tons/år. Den forventes fordoblet de næste ti år.

Årligt udledes 8-15 millioner tons plastik til verdenshavene. Det

svarer til en lastbil i minuttet og forventes fordoblet i 2025.

I år 2050 er der med den nuværende udvikling forventeligt mere

plastik end fisk i verdenshavene.

Plastik har så lange nedbrydningstider, at det meste af den plastik

der er udledt i dag stadig findes i naturen.

På tre generationer har vi forurenet naturen globalt i en grad, så

der i dag findes plastik, særlig mikroplast, overalt i naturen

Plastikken samles i koncentrerede “plastiksupper” i verdenshavene.

Koncentrafioner på flere hundrede tusinde partikler plastik i hav

overfladen er almindeligt i disse områder. De udgør tilsammen et

areal svarende til Afrika.

Plastic Change har set og målt det med eget skib, med egne øjne.

Plastik vækker bekymring i fiskeri- og turistbrancherne.

Plastik findes i dag i en række konsumfisk, skaldyr mm, samt i

produkter som øl, vin og honning

for forureningen.

POLITISK MOMENTUM GLOBALT SET

På trods af at den rygende pistol ikke er fundet i sundhedsmæssig forstand,

mener UNEP at der allerede nu bør aktiveres et forsigtighedsprincip. Ud

over FN, er der stor aktivitet på G7, EU, World Economic Forum, OSPAR

og HELCOM-niveau. Overalt søges bud på løsningerne der kan dæmme op

EU lancerede den 27. januar en roadmap med fokus på plast med mål for

genbrug på bla. husholdningsaffald, bioplast og plast i havet. Roadmappen

et et udspring at den cirkulære økonomipakke. I Danmark har især Van

dra mmedirektivet og Havstrategi-direkfivet konsekvenser. Det være sig

monitorering og reduktionsmål

jf. Deskriptor DiO; Danmark skal opstille

referencetilstand i 2020 og præstere reduktion i 2025

LØSNINGER & POTENTIAL.ER:

•

Unilever udmelding Jan. 2017: Al emballage er bæredygtig i 2025

Ellen MacArthur Foundation og globale virksomhedsledere om

omfattende plan og forpligtelse på at genbruge særligt emballage

Danske kommuner (Kolding og København barsler med planer

om politik på mikroplast)

KILDER:

www.plasticchange.org, herunder hftp:llplashcchange.dk/

voresdokumentation/udvalgte.rapporter/

ww.uniIever.com/news/press-reIeases/2017/UniIever-com-

mits-to-100-percent-recyclable-plastic.html

ww.eUenmacarthurfoundation.org/news/new-pIastics-eco

nomy-report-2-Iaunch

“I

DET

ØKOLOGISKE

RÅD

plastic change

Plastindustrien.

Bronchefn,eningen for don,ke plasrvrrksomheder

Danmarks

Naturfredningsforening

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 250: Faktaark og præsentationer fra temamødet om plast den 8/2-17

FAKTA

PROJEKT PLASTFRIT HAV

Af Christina Busk, miljøpolitisk chef,

Plastindustrien.

Miljø- ogFa

Onsdag d. 8. februar 2017

VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN har givet en fælles bevilling på 8,9 millioner kroner til projektet ‘Et hav af mulig

heder/Projekt Plastfrit Hav’, der gennem en række forskellige filtag skal undersøge og reducere plastforureningen i havet.

Bag projektet står de to NGOer Plastic Change og Det Økologiske Råd, samt brancheorganisafionen Plastindustrien som et

fælles partnerskab, der med hjælp fra en lang række partnere, indsendte ansøgningen “Et hav af muligheder/Projekt Plastfrit

Hav”. Med egen- og medfinansiering udløser bevillingen miljøprojekter, der skal beskytte havmiljøet mod plast forurening,

for over 11 millioner kroner. Plastic Change er projektieder. Projektperioden er 2016-20 18.

BÆNKEN OG SPANDEN

1.086 kg. plast er blevet indsamlet (fx strandrensninger)

og afleveret til genanvendelses-virksomheden Aage Ve

stergaard Larsen A/S, der har laboratorietestet og opar

bejdet materialet til 731 kg. pulver.

• Dansk Rotations Plastic ApS har udført de første støbe-

test med pulveret, og de foreløbige test indikerer, at ma

terialet er brugbart til støbning, holder formen og har god

styrke.

• Sorteringsguide til professionelle/frivillige er blevet ud

arbejdet.

PLASTFRI ROSKILDE FJORD

• To borgermøder i hhv. Jylling og Roskilde er blevet af

holdt, for at informere de lokale borgere/foreninger om

muligheden for at deltage i mere konkrete workshops i

2017.

• Der er foretaget strandmonitoreringer på fem monito

reringsstationer, og der indsamlet de første miljøprøver i

hhv. vandsøjle, sediment og i forskellige organismer.

• På Bjergmarkens Rensningsanlæg er der blevet opsat et

pilotanlæg til test at membranens effektivitet i forhold til

at tilbageholde mikroplast i spildevandet.

FRAAPP TIL DIALOG

• Den danske udgave af app’en ‘Beat the microbead’ blev

den 25. oktober lanceret, og blot en uge efter offentliggø

relsen havde 15.000 danske forbrugere downloadet den.

• Der er blevet lanceret en kampagnefilm, som via de so

ciale medier gør opmærksom på, at app’en er tilgænge

lig. Filmen opnåede på ganske kort tid et reach på over

160.000 personer via Facebook.

• Underskriftsindsamlingen for at fremme et EU-forbud

mod mikroplast i kosmetik, har i januar 2017 rundet

3.600 underskrifter.

SKØNHEDEN OG UDYRET

• Fotograf Casper Tybjerg og folketingsmedlem Ida Auken

har takket ja til at indgå i juryen i fotokonkurrencen.

• Konkurrencen er varslet via Facebook og Instagram.

• Konkurrencen skydes i gang i løbet at Q2/Q3 i 2017.

5Okt

OI$,O).A..

OSni.4

15.0*0

.,a,r,.

HVEM

th.-.dI.

‘s’tak.M(,Ls..,t0,.a*,hL.’..<14s

t..flflLV.,tZw...j .es4

HVflaflafl

MM.b1I,.4

0,0

,v,

2D1

20,11

MAL

HWM•

MAL

211,lb017

Mr.n.c,0

—

0000

11..,, 1114 rto.a. 1.*11.5

Lo-5101 .Og

t.0,...

l.0*.S•W

Pl.*O*k

F115;O.%0’,0*0

at fl*O*

.rØo.-.

.05..0.

•IVO*fl*0

ro,t..o,ao,-

110

Pn..O..%

UVt5Oaa..

‘II.

DET

ØKOLOGISKE

RÅD

pLastic

change

Ploslindustrien.

Brancheloreningen to, danske plostvi,ksomhoder

Danmarks

Naturfredningsforenin

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 250: Faktaark og præsentationer fra temamødet om plast den 8/2-17

ØVRIGE PROJEKTER MED FOKUS

PÅ

PLAST I HAVET

Vejle Rensningsanlæg: Filterteknologi fra KD Group filtrerer mi

kroplastfibre fra. Det fremgår ikke hvad deres definition af mikrop

lastfibre et. Deres resultat et, at de kan få en rensningsgrad på 90

¾ på filteret, men de mener stadig der mangler afdækning af, hvor

meget mikroplast der egentlig er i spildevand da deres manuelle

optælling i mikroskop ikke er præcis nok. De kender ikke sammen-

sætningen af plast eller den samlede rensegrad for hele anlægget.

De mener der mangler nationale standardiserede målemetoder til

bestemmelse af mikroplastkoncentrationer i spildevand.

—

FAKTA OM PLAST

Miljø- og Fodevareudvalget

Onsdag d. 8. februar 2017

—

Partner er Vejle Spildevand, som lægger rensningsanlæg til. KD

Group har udviklet filter. VIA University College og analysefirmaet

Eurofins Miljø er med.

Tidshorisont: Projektet er færdigt men de vil gerne lave yderlige

re undersøgelser: Man har ansøgt Miljøministeriets pulje

til

udvik

ling af miljøteknologi (MUDP) om fondsmidler

til

endnu et projekt,

der skal afdække, hvordan man via tørring og termisk forgasning

af spildevandsslam kan producere grøn energi. I processen med

termisk forgasning nedbrydes den mikroplast, der er i overskuds

slammet, så man på den både kan fjerne mikroplasten, og samtidig

producere grøn energi.

—

i*/:

—-

—

MUDP »MIKROPLAST I SPILDEVAND”:

I projektet sker der en kortlægning af følgende:

•

Hvor meget mikroplast der er i spildevandet.

Hvor meget mikroplast fjernes i rensnings

anlæggende og hvor meget ender i slammet

(der bruges

til

gødning)

Hvor meget mikroplast der via regnafstrømning

kommet direkte i vandmiljøerne (her er afstrømning

fra veje (bildæk!) vigtig)

Forskellige teknologiers effektivitet i at fjerne

mikroplast fra vandet på rensningsanlæg og i

overflow bassiner (regnvand).

•

Parterne bag er Miljøministeriets pulje til udvikling af miljøtekno

logi støtter Krüger, der laver projektet i samarbejde med DTU, Aal

borg og en række rensningsanlæg. Tidshorisont: Projektet burde

være færdig med udgangen af 2017.

Anden forskning: Der er lavet studier i Sverige, Tyskland, USA og

Holland. Stor forskel på koncentrationer og hvilke rensemetoder,

der virker. Meget forskellige metoder er anvendt og derfor meget

forskellige resultater. Ingen fuldkommen kortlægning. Der et alle

rede lavet studie i Danmark over mikroplast i spildevandsslam (dog

kun som et specialeprojekt).

—

Herunder findes 2 powerpoints med vigtig data under mikroplast:

www.danva.dk/Arrangementer/Afholdte-arrangementer/Tema

dag-10-03-2015-Milj%C3%B8tremmedestoffer.aspx

i’.’

‘I’.

•

DET

ØKOLOGISKE

RÅD

plastic change

PlasHndustrien.

B,anchefnre&ngon for donike plonrvirkiomhedor

Danmarks

Naturfredningsforenin

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 250: Faktaark og præsentationer fra temamødet om plast den 8/2-17

••••:

•

OM MIKROPLASTPOLITIK

Af Malene MøhI, rådgiver i kemikalier,

Det økologiske Råd.

Miljø- ogFodevareudvaet

Onsdag d. 8. februar 2017

FAKTA

HVAD BRUGES PLASTIK TIL I KOSMETIK OG PLEJEPRODUKTER?

Siden introduktion på kosmetikmarkedet for Ca. 50 år siden, har plastik erstattet naturlige materialer som salt, mineraler eller

frugtkerner. Plast i kosmetik og plejeprodukter har en lang række formål, såsom opløsning for aktive stoffer, filmdannelse, exfo

liering og konsistensregulering. Plastik kan forekomme i fast form som mikro- eller nanopartikler (herunder som perler, spherer

eller andre fysiske former; alt sammen mikroplast) og som flydende og vandopløste syntetiske polymerer. Det kan være i form

af en enkelt type polymer eller som kombinerede polymerer (co- og crosspolymerer). Der er plastik i en lang række leave-in/

on og rinse-off produkter, såsom skrubbecremer, deodorant, shampoo, balsam, shower gel, læbestift, barberskum, antirynke

creme, fugtighedscreme, hårspray, ansigtsmasker, øjenskygge, foundation/farvede cremer, mascara mm. Men der findes også

mange produkter, der ikke indeholder plastik, og der findes således naturlige alternativer på markedet.

HVAD ER PROBLEMET?

• Mikroplast findes i kosmetiske produkter i mange

forskellige koncentrationer fra mindre end 1% til

over 90%. En typisk exfolierende shower gel med

mikroplast kan indeholde lige så meget plastik i selve

produktet som i selve emballagen, den kommer i.

• Mikroplast (plastik i partikulær og ikke-vandopløse

lig form) er dokumenteret at have en miljøskade

lig effekt. Effekten på miljøet af de vandopløselige

syntetiske polymerer, er endnu ikke kendt, og der

mangler forskning på området.

• Tal fra Cosmefics Europe fra 2012 viser, at der år

ligt bruges 4.360 tons mikroplast perler i EU, Norge

og Schweiz tilsammen. 93 % af mikroplastperlerne

er lavet af polyethylene (PE). PE kan genanvendes i

høj kvalitet, hvis det indsamles, men vaskes det ud

via spildevandet, mistes ressourcen. Det vurderes

at der årligt udvaskes 4.037 tons PE.

• Tal fra Miljøstyrelsens, viser at udledning af mikrop

last fra kosmetik og plejeprodukter i Danmark er

9-29 tons/år.

• En nyere opgørelse fra UNEP (2015) viser, at der i

dag bruges mindst 67 forskellige syntetiske poly

merer som mikroplast i kosmefiske produkter og

det forudses, at markedet med mikroplasttyper vil

vokse yderligere, ikke mindst med co- og crosspo

lymerer.

• På renseanlæg udledes i gennemsnit ca. 10 % af

den udvaskede mikroplast direkte til havmiljøet

gennem spildevandet. Den mængde, der tilbage

holdes, ophobes i slammet, der enten brændes af

til energiudvinding eller spredes som gødning på

markerne, hvorefter mikroplasten udledes til jor

den, eller med overfladevand til havet.

—

“

DET

ØKOLOGISKE

RÅD

plastic change

Plasfindustrien.

Brne.chefn,eningen For danske pIorvirksonhecer

Danmarks

Naturfrednnsforening

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 250: Faktaark og præsentationer fra temamødet om plast den 8/2-17

HVAD KAN DER GØRES?

Der er brug for handling fra alle sektorer; producentansvar i form af

hurtig, frivillig udfasning foranlediget af brancheforeninger; forbru

geroplysning og opmærksomhed, herunder konkrete forbrugerværktø

jer som app’n Beat the Microbead’, der scanner produktet for indhold

at mikroplastik; samt forskning i miljø- og sundhedseffekter ved plastik-

forurening.

Beslutningstagere bør skubbe på, for lovgivningsændring hurtigst mu

ligt, hvorunder der laves en klar definition at hvad producenter skal

udfase af mikroplastik i kosmetik og plejeprodukter.

Kilde

Gummigranulat til f. eks kunstgræs-

baner

Maling og blæsemidler til slibning

Tekstiler

Rengøringsartikler (skuresvampe,

børster, klude)

Vejafstribning

Dækslid

Kilder Miljøstyrelsen, Microplastics.

Occurrence, effects and sources

of releases to the environment in

Denmark, Environmental project No.

1793, 2015

FAKTA OM PFAST

Miljø- og Fødevareudvalget

Onsdag d. 8. februar 2017

Udledning (tons/år) iflg. MST

rapport

450-1580

205-9,5

200-1000

20-180

110-690

4.200-6.600

HVAD ER DER GJORT POLITISK

•

Danmarks miljøminister, bad

maj 2016 EU kommissionen

om et fælles EU forbud mod mikroplastik i kosmetik og

plejeprodukter. Holland, Østrig, Sverige og Belgien sendte

etjoint statement i december 2014 til 28 EU miljøministre,

uden Danmarks opbakning.

Arbejde med nationale forbud mod mikroplast i bred for

stand i England og Italien (stadig ikke implementeret)

Canada har tilføjet mikroplastik på listen over farlige stof

fer (Schedule 1 Canadian Environmental Protection Act,

1999)

Forbud mod mikroplastperler i kosmetik i Syd Korea

(2017), New Zealand (juli, 2018), og USA (juli, 2018). I

den Amerikanske ‘Microbead-free Waters Act er der dog

alvorlige smuthuller i lovgivningen.

Lande, der arbejder for et nationalt forbud mod mikropla

stik i kosmetik og plejeprodukter er bla. Scotland, Italien,

Irland, Taiwan, Indien, Canada.

•

j_1_i

d4I

‘sig

“

DET

ØKOLOGISKE

RÅD

plastic change

Plastindustrien.

Brancheloreningen for dan,he pla,roirksomhoder

Danmarks

Naturfredningsforening

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 250: Faktaark og præsentationer fra temamødet om plast den 8/2-17

OM UDFORDRINGER VED GENANVENDELSEAF PLAST

PLAST ER EN RESSOURCE DER SKAL GENANVENDES

Af Sine Beuse Fauerby, miljøpolifisk medarbejder, Danmarks Naturfredningsforening.

Miljo-

ogFodevareudvaet

Onsdag d. 8. februar 2017

FAKTA

GENANVENDELSE AF PLAST HANDLER BÅDE OM CIRKULÆR ØKONOMI OG OM KLIMA

Når det handler om genanvendelse at plast, er det stor forskel på, om plastaffaldet kommet fra industrien eller husholdnin

gerne, I Danmark genanvender vi 34 % af vores plastaffald. Desværre bliver kun lidt over 10% at plast fra husholdningen

genanvendt, resten bliver sendt

til

forbrænding, hvor plastressourcen afbrændes og derved udleder C02. Som resultatet af,

at affaldsforbrænding de sidste 30 år har været den fortrukne attaldsbehandlingsform i Danmark, har vi 27 affaldsforbræn

dingsanlæg i Danmark. Det er en af de bærende årsager til, at vi ikke genanvender så stor en andel af vores affald i Danmark

herunder plast.

I EU sættes de overordnede rammer for hvilke mål vi skal nå på affaldsområdet. Området reguleres traditionelt gennem

affaldsdirektivet, men i 2016 kom et oplæg

til

en cirkulær økonomipakke, der sætter nye ambitiøse målsætninger både for

genanvendelse generelt, reduktion at madspil samt mål for genanvendelse af emballage. EU’s cirkulære økonomipakke er for

tiden til forhandling i EU. I Danmark er det Ressourcestrategien fra 2013 der sætter rammerne for genanvendelse, og sikrer

at den danske indsats opfylder målene fastsat i EU.

KVANTITET VERSUS KVALITET

Genanvendelse måles i dag på indsamlede tons til genanven

delse, hvilket ikke nødvendigvis siger noget om, hvor meget

der reelt bliver genanvendt eller kvaliteten i genanvendel

sen. Derudover et affaldsdata rigtig svære at sammenligne

på tværs at EU-landene, fordi de metodemæssigt opgøres

vidt forskelligt. Det vi reelt kan måle på er; hvor mange nye

ressourcer der udvindes, hvor mange tons der forbrændes

og hvor mange tons der sendes til deponi.

KVAUTET I GENANVENDELSEN

ønsker man høj kvalitet i plastgenanvendelsen skal plasten

indsamles i så ensartede mængder som muligt, og gerne

sorteret i forskellige typer af plast. En høj kvalitet af det

indsamlede og sorterede plast betyder, at det genanvendte

plast kan blive

til

nye produkter at høj kvalitet igen og igen.

Derudover er produkters design væsentligt, I en ny rapport

fra Ellen MacArthur foundation “A New Plasdcs Economy’

opgøres det, at 30 % at plastprodukterne skal re-designes,

hvis de skal være bedre egnet til genanvendelse. For at være

bedre egnet

til

gen-anvendelse skal plastproduktet eksem

pelvis ikke indeholde miljøfremmede stoffer, eller være sam

mensat af mange forskellige typer plast.

KOMMUNAL METODEFRIHED

Som det er i dag har hver enkelt kommune metodefrihed

til at bestemme hvilke affaldsfraktioner de vil sortere i. På

plastområdet er status jf. Miljøstyrelsen, at 47 danske kom

muner har et system, hvor de indsamler husholdningsplast

til genanvendelse. Dette dækker over en række forskellige

ordninger, hvor plast hentes separat ved husholdningen. I

“

DET

ØKOLOGISKE

RÅD

plastic change

Plasfindustrien.

8,onchetorenin0en to, danske plosivuksomheoer

Danmarks

Naturfredninsforenin

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 250: Faktaark og præsentationer fra temamødet om plast den 8/2-17

nogle kommuner indsamler man plast sammen med metal

og glas, i andre kommuner indsamles kun hård plast, og hos

andre igen, indsamles blød og hård plast sammen. Der er

ligeledes stor forskel på, hvad der sker med det indsamlede

plast. F.eks. sender Vesfforbrændningen plasten til Sverige,

mens andre kommuner vælger at sende plasten til de danske

genanvendelsesvirksomheder. Hvis der skal skabes et større

og bedre marked for genanvendt plast, vil det være nødven

digt med ensartede kriterier for hvordan vi skal sortere plast.

De ensartede kriterier vil både gøre det lettere for borgerne

at sortere samt fremme genanvendelsen. Kriterierne skal

være baseret på hvad markedet etterspørger, og hvad der

giver miljømæssig bedst mening at genanvende. Denne kva

litetsforbedring vil forøge værdien af det genanvendte plast-

materiale, og give endnu bedre muligheder for at anvende

plasten i produkter at høj kvalitet.

BIOPLAST FREMTIDENS PLAST?

Begrebet bioplast dækker over både biobaseret plast og bio

nedbrydeligt plast.

FAKTA OM PLAST

Miljø- og Fødevareudvalget

Onsdag d. 8. februar 2017

Der vil i fremtiden væte et potentiale i at lave plast baseret

på biomasse restprodukter fra fødevareindustrien. Lige pt.

er bioplast dog ikke et interessant alternativ, fordi der er en

række udfordringer ved bioplast som det er i dag:

—

Bioplast er ikke bionedbrydeligt i borger

nes kompostbunker eller i naturen. Det

kræver særlig temperatur at få nedbryd

ningsprocessen i gang omkring de 65

grader.

Navnet bionedbrydeligt plast giver folk

et falsk indtryk af, at bioplast godt må

smides i naturen det skal det ikke.

Så længe plasten afbrændes, mister vi de

ressourcer som bioplasten er lavet af.

Skal biolast genanvendes, vil det kræ

ve en særlig og separat indsamling at

bioplast samt en særlig behandling.

Bioplast der mikses sammen med almin

delig plast til genanvendelse, ødelægger

den samlede plastmasse, så intet at det

kan genanvendes.

Fokus bør være på at indsamle og gen-

anvende det plast der er, samt optimere

teknologierne til at genanvende plast.

—

°4h’.

ø.”

“ø

“

DET

ØKOLOGISKE

RÅD

plastic change

Plast-industrien.

Broncholorening.n jo, donsSe pIosoirksonh&der

Danmarks

Naturfredninsforening