Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 240
Offentligt
1720149_0001.png
Sorø 06.02.2017
Kære Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, samt udvalget for Miljø- og Fødevare,
I et svar afgivet fra Dyrevelfærd & Veterinærmedicin d. 7 februar 2017, skrives der ”at Miljø- og
Fødevareministeriet i december 2016 har bevilget forskningsmidler til Københavns Universitet med
henblik på at gennemføre et forskningsprojekt, som dels skal undersøge muligheden for genetisk
at identificere krydsninger af de forbudte hunderacer og dels skal undersøge adfærden hos hunde
med varierende indkrydsningsgrad af forbudt hunderace. Forskningsprojektet forventes at have en
varighed på ca. 2 år. ”
Foreningen Fair Dog hilser initiativet velkommen. Vi må dog undre os over, at man ikke allerede i
2010 iværksatte projektet, således at hundeejerne havde mulighed for at løfte den omvendte
bevisbyrde. Ministeriet har igennem mange år været vidne om, at der var mulighed for at at lave et
Dna register for de 13 nu forbudte hunderacer, så hvorfor blev det ikke iværksat?
Hvis svaret er økonomi, så kunne man have givet foreninger, klubber mfl. muligheden for at
bidrage til projektet. Det er vi helt sikre på at vi er mange der gerne ville, så mange ulykkelige
hundelovssager om hundenes ophav, og aflivninger kunne have været undgået.
Der skrives, at projektes varighed er ca. 2 år, foreningen vil derfor opfordre politikerne til at sætte
raceforbuddet/omvendt bevisbyrde i bero, indtil der findes en mulighed for, at ejerne kan løfte
bevisbyrden. Vi ved alle, at som hundeloven er i dag, og med den praksis som der er af den, så er
der INGEN der kan løfte bevisbyrden, hvilket rigspolitiet også skriver i deres høringssvar fra 2013.
Alternativt kunne der nedsættes et nyt hundeudvalg, med deltagere som har erfaring med
hundeloven i praksis, etologi og jura. En hundelov uden raceforbud og stigmatisering af hunde med
et specifikt udseende, men med fuld fokus på uansvarlige hundeejere. En hundelov som kunne
nedbringe antallet af alvorlige hundebid, unødige aflivninger, antallet af uansvarlige hundeejere,
og et enormt ressource forbrug. Det ville være i alles interesse og bringe en reel tryghed for alle,
både dem med, og uden hunde.
Med venlig hilsen
Charlotte Andersson
Formand for Foreningen Fair Dog
Juridisk rådgiver og adfærdsterapeut
Medlem af PDTE og DOSO
[email protected]
telefon 60194312
•Foreningen
Fair Dog er en frivillig forening for alle hundeejere og hunde, uanset race eller herkomst.
•Foreningens
medlemmer og bestyrelse består af fagfolk, hundetrænere, hundeadfærdsbehandlere,
dyrlæger, opdrættere, jurister, advokater, politifolk m.fl.
•Foreningen
Fair Dog har siden 2010 haft over 500 hundelovssager
•Foreningen
Fair Dog har over 16.000 støtter