MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 230: Henvendelse af 27/1-17 fra Collective Impact om Bedre incitamenter for landmanden til at passe på naturen i landbrugslandskabet

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 230
Offentligt

Udviklingen af

landbrugslandet

gennem seks årtier fra 1954 til 2025

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 230: Henvendelse af 27/1-17 fra Collective Impact om Bedre incitamenter for landmanden til at passe på naturen i landbrugslandskabet

Titel:

Udviklingen af landbrugslandet

gennem seks årtier fra 1954 til 2025

- en undersøgelse fra

Københavns Universitet

Må citeres med kildeangivelse.

Udgiver:

Collective Impact

Det åbne land som dobbelt ressource

Jarmers Plads 2

1551 København V

2017

Fotos:

Side 8: Colourbox

Side 15 og 19: Helge Sørensen

Side 17: Helle Hjorth

Øvrige fotos: Claus Bjørn Larsen

Kort og luftfotos:

Internet Markkort (NaturErhverstyrelsen,

Miljø- og Fødevareministeriet)

Geodatastyrelsen

Layout:

Hjorth-Freelance

Grafisk Natur- og Miljøformidling

Digital version:

www.collectiveimpact.dk/det-aabne-land

Tryk:

STEP

Indhold

Udviklingen af landbrugslandet gennem seks årtier

.............................................................................

4

Markernes størrelse vokser hurtigere end nogensinde....................................................................... 7

Markvejene forsvinder i stor stil

.....................................................................................................................................

11

De små naturområder nedlægges og etableres andre steder.......................................................13

Plads til natur i landbrugslandskabet

..........................................................................................................................17

Kilder

..................................................................................................................................................................................................................21

2

3

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 230: Henvendelse af 27/1-17 fra Collective Impact om Bedre incitamenter for landmanden til at passe på naturen i landbrugslandskabet

Udviklingen af landbrugslandet

gennem seks årtier

I Danmark er landbrugslandskabet

karakteristisk for det åbne land. Sam-

spillet mellem marker, landbrugets

bygninger, læhegn, markveje og små

naturområder vil være forankret i

de fleste danskere som det typiske

Danmark.

I ingen andre lande i verden har land-

brugslandet en lige så stor udbredel-

se som i Danmark, hvor det udgør

63 % af landets samlede areal, hvor-

af 58 % er under plov, efterfulgt

af Banglasdesh (55 %), Moldavien

(54 %) og Ukraine (54 %). Gennem-

snittet for areal under plov i Europa

er 24 %

1.

De bløde bakker og den gode muld

står stærkt i danskernes opfattelse af

landet og naturen. Men svarer den

faktiske udvikling af agerlandet til

vores forestilling?

For Collective Impact-styregruppen

Det åbne land som dobbelt ressour-

ce

har Københavns Universitet gen-

nemført en analyse af agerlandets

4

Omr. 8

Omr. 7

og de landskabsformer, som er mest

udbredt i Danmark

Her i landet er udbredelsen af land-

brugslandet stort set den samme

i dag som for 60 år siden. Men

undersøgelsen viser, at karakteren

har ændret sig meget. Markerne er

blevet større, markvejene er blevet

færre og mange små naturområder

er blevet nedlagt men erstattet af

andre.

Undersøgelsen omfatter også en

række scenarier, som demonstrerer,

at landbrugets strukturudvikling kan

gå hånd i hånd med plads til udvik-

ling af agerlandets natur. Men det vil

kræve, at regler og landbrugsstøtte

indrettes med bedre incitamenter for

den enkelte landmand til at passe på

agerlandets ubeskyttede natur.

Omr. 5

Omr. 6

Omr. 4

Omr. 3

Omr. 2

Omr. 1

Oversigt over de 8 repræsentative under-

søgelsesområder. Hvert område er 2x2 km.

Kilde: Caspersen og Nyed 2016.

udvikling 1954-2025 ved hjælp af

flyfotos og det digitale markbloksy-

stem, hvorefter der udbetales land-

brugsstøtte til landmænd. I analysen

har universitetet set nærmere på

udviklingen af markstørrelse, markve-

je og små naturområder i 8 under-

søgelsesområder, der er valgt ud fra

den forudsætning, at de tilsammen

er repræsentative for de jordtyper

I efterkrigsårene har bl.a. Marshal-

lhjælpen og fra 1962 EU’s Fælles

landbrugspolitik (The Common

Agri-cultural Policy, CAP) tilskyndet til

en stadig forbedret og mere effektiv

5

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 230: Henvendelse af 27/1-17 fra Collective Impact om Bedre incitamenter for landmanden til at passe på naturen i landbrugslandskabet

Markernes størrelse vokser

hurtigere end nogensinde

I efterkrigsårene har bl.a. Marshall-

hjælpen og fra 1962 EU’s fælles

landbrugspolitik (The Common

Agricultural Policy, CAP) tilskyndet til

en stadig forbedret og mere effektiv

landbrugsproduktion og kan forklare

den fortsatte udvikling af marker-

nes størrelse. Den udvikling tog fart

gennem årtierne, der fulgte efter 2.

verdenskrig, og er fortsat med end-

nu større hast i perioden 1995-2015

drevet af eksport til verdensmarke-

det til lave priser.

Bl.a. en større anvendelse af vinter-

afgrøder, der beskytter mod erosion

og jordfygning, har bevirket, at

markerne har kunnet gøres større.

De større marker er bedre tilpasset

landbrugsmaskinernes forøgede

størrelse. Et konkret eksempel på

det er de to luftfotos til venstre, som

viser, at 24 marker er lagt sammen

til 1 mark i perioden 1995-2015. I

takt med at markstørrelsen vokser,

falder antallet af marker og den

samlede længde af markgrænser.

Det betyder, at landbrugslandskabet

bliver mere ensartet. De mange små

marker med skel, læhegn og grøfter

mellem hinanden er afløst af én stor

markflade, hvor høsten er større og

mere rationel end på mange mindre

markflader.

Markstørrelsen er stigende, og antal-

let af marker falder. Denne udvikling

er foregået med stor hast i perioden

1954-1971 og igen med stigende

hast fra 1995-2015. Udviklingen sker

i stort set alle landskabstyper, men

den går betydeligt hurtigere på

de mest dyrkningsegnede jorde. I

perioden 1995-2015 er antallet af de

allerstørste marker på 1 km

2

fordob-

let (fra 7 marker til 14 marker).

Fotos til venstre viser øverst situationen i 1995:

24 marker inden for den blå afgrænsning.

Foto nederst viser situationen i 2015: 1 mark

på 122 ha inden for den blå afgrænsning.

Kilde: Caspersen og Nyed 2016.

6

7

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 230: Henvendelse af 27/1-17 fra Collective Impact om Bedre incitamenter for landmanden til at passe på naturen i landbrugslandskabet

”

I perioden 1995-2015 er

antallet af de allerstørste

marker på 1 km

2

fordoblet

(fra 7 marker til 14 marker).

”

Udviklingen af markstørrelsen hæn-

ger tæt sammen med jordbunds-

typerne og dermed dyrkningskva-

liteten. Jordbundstyperne i midten

af nummeringen har den bedste

dyrkningskvalitet, hvorimod de yder-

ste numre har ringere dyrkningskva-

litet. Markstørrelsen er vokset mest

i områder med jordbundstyper 4-7

og dermed den bedste dyrknings-

kvalitet. Eksempelvis er markerne

i område 3, der har en god dyrk-

ningskvalitet (Jb 4) vokset med 48

% i perioden 1995-2015, hvorimod

markerne i område 5, der har en rin-

ge dyrkningskvalitet (Jb 1) er vokset

med 6 % i samme periode.

Omr. 8

Forandringer i gennemsnitlig markstørrelse 1995-2015.

Kilde: Caspersen og Nyed 2016.

Omr. 5

Omr. 7

Omr. 6

Omr. 4

Omr. 3

Omr. 2

Omr. 1

8

9

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 230: Henvendelse af 27/1-17 fra Collective Impact om Bedre incitamenter for landmanden til at passe på naturen i landbrugslandskabet

Ved revision af naturbeskyttelsesloven i 2004 blev

det bestemt, at nedlæggelse af veje og stier, der

fører til bl.a. skov, strand og øvrige naturtyper med

offentlig adgang kun må ske, når ejeren har givet

skriftlig meddelelse om den ønskede nedlæggelse

til kommunen. Kommunalbestyrelsen kan træffe

afgørelse om, at vejen eller stien ikke må nedlæg-

ges, hvis vejen eller stien har væsentlig rekreativ

betydning, og hvis der ikke findes eller etableres

tilfredsstillende alternative adgangsmuligheder.

Hvis lodsejeren ikke hører fra kommunen inden

4 uger, kan nedlæggelsen iværksættes.

Bestemmelsen blev indført for netop at imødegå

udviklingen med nedlæggelse af markveje. Under-

søgelsen viser, at i de 8 undersøgelsesområder er

længden af markveje reduceret mellem 10,5-61,6 %

i perioden 1954-2015. Det er ikke muligt at kon-

statere, om nedlæggelsen af markveje skulle være

bremset efter 2004.

Markvejene forsvinder i stor stil

Som led i effektiviseringen af land-

bruget har markvejene mistet deres

betydning. De store landbrugsma-

skiner kan ikke køre på markvejene.

De må i stedet for benytte offentlige

veje samt sprøjtespor i markerne.

Det betyder, at mange markveje er

pløjet op og dermed forsvundet fra

landbrugslandskabet.

En stor del af de forsvundne mark-

veje er de veje, der har ført fra går-

dens bygninger ud i marken. De var

oprindelig anlagt som adgangsveje

til fjernereliggende marker. I 1920

var der 200.000 landbrugsbedrifter

i Danmark. I 2010 var det antal redu-

ceret til 42.000 bedrifter. Når bedrif-

ter lægges sammen eller overgår til

anden brug, overflødiggøres mange

markveje i landbrugsdriften.

En anden årsag til de forsvundne

markveje er, at en del markveje er

blevet erstattet af kørespor inde på

markerne. Typisk starter disse spor

ti til femten meter inde på marken.

De er meget synlige og nærmest

permanente, men der er ikke tale

om markveje i lovens forstand, og

der er derfor ikke offentlig adgang til

dem i modsætning til de traditionelle

markveje.

Markveje muliggør, at man kan

opleve landskab og natur på en

anden måde end fra de trafikerede

veje. Når markvejene bliver færre,

bliver adgangen til landskabet og

naturen vanskeligere. Markveje er af

størst rekreativ værdi, hvis de enten

er forbundet til andre markveje eller

stiforløb i området, eller hvis de fører

ned til natur af rekreativ værdi f.eks.

skove, enge og overdrev mv.

Udviklingen af markveje i procent fra 1954-2015. Kilde: Caspersen og Nyed 2016.

10

11

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 230: Henvendelse af 27/1-17 fra Collective Impact om Bedre incitamenter for landmanden til at passe på naturen i landbrugslandskabet

De små naturområder nedlægges

og etableres andre steder

Det åbne landbrugsland med sine

dyrkede marker rummer natur i

form af levende hegn, markskel, krat,

grøfter og andre såkaldte småbioto-

per. Landbrugslandets småbiotoper

repræsenterer en stor del af den

danske natur.

I 6 ud af de 8 undersøgelsesområ-

der stiger antallet af småbiotoper i

perioden 1954-2015. I hovedparten

af de 8 områder udgør småbiotoper,

herunder skov og levende hegn ca.

10 % af arealerne. I de mest intensivt

dyrkede områder udgør småbioto-

per ca. 2 % af arealerne.

Undersøgelsen omfatter skov/krat

og træer i grupper, levende hegn,

gravhøje, hede, vandhuller, søer

og moser, grøfter og mergelgrave.

Undersøgelsen omfatter ikke over-

drev, vedvarende græs samt visse

engarealer, da disse lysåbne naturty-

per er for usikre at aflæse af flyfotos.

Fra andre undersøgelser ved vi, at

arealet af disse lysåbne naturtyper

er faldet fra 12,5 % i 1965 til 9,2 % i

2000

2

.

Levende hegn udgør en stor del af

stigningen af småbiotoper, særligt

i Vestjylland. Andre undersøgelser

Småbiotoper i procent af det samlede areal i 8 undersøgelsesområder.

Kilde: Caspersen og Nyed 2016.

12

13

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 230: Henvendelse af 27/1-17 fra Collective Impact om Bedre incitamenter for landmanden til at passe på naturen i landbrugslandskabet

”

Den samlede bestand af 22 arter

af danske agerlandsfugle er faldet

med 36 % mellem 1990 og 2008.

”

peger på, at også udlægning af våd-

områder og skovrejsning kan være

vigtige grunde til stigningen

3

. Dertil

kommer, at tilgroning af lysåbne na-

turtyper også kan bidrage til registre-

ringen af flere småbiotoper (lysåbne

naturtyper registreres ellers ikke som

småbiotoper i denne undersøgelse).

Selvom arealet med små naturom-

råder vokser i flertallet af undersø-

gelsesområderne, ved vi fra andre

undersøgelser, at det kun er en lille

del, der bevares over en længere

årrække og dermed kan udvikle et

naturindhold, der ville være tilstede

under mere stabile og beskyttede

forhold.

Derfor er antallet af mange vilde dyr

og planter, der lever i landbrugslan-

det, faldet gennem de sidste mange

årtier. Den samlede bestand af 22

naturområder vokser

i flertallet af under-

søgelsesområderne.

Hvis naturområderne

forbliver urørte, kan

der med tiden op-

bygges mere stabile

og værdifulde leve-

steder for planter

og dyr i agerlandet.

”

Arealet med små

”

arter af danske agerlandsfugle er

faldet med 36 % mellem 1990 og

2008, hvilket indikerer en faldende

biodiversitet i agerlandet. Bestanden

af agerhøne er faldet med 54 %

mellem 2000 og 2008, og bestan-

den af kirkeugle er faldet med 63 %

mellem 1998 (ca. 150 par) og 2008

(ca. 55 par). Bestanden af hare er

gået kraftigt tilbage siden 1960’erne.

Vildtudbyttet for hare er faldet med

31 % fra 2000 til 2007

2

.

Agerhøns

14

15

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 230: Henvendelse af 27/1-17 fra Collective Impact om Bedre incitamenter for landmanden til at passe på naturen i landbrugslandskabet

”

I EU’s fælles landbrugs-

politik findes der langt flere

muligheder for at belønne

landmanden for at bevare og

etablere landskabselementer

på landbrugsarealerne, end

de danske regler tillader.

”

Plads til natur i

landbrugslandskabet

De gennemgåede resultater og

konklusioner er et udtryk for Køben-

havns Universitets undersøgelse.

På den baggrund mener Collective

Impact-styregruppen

Det åbne land

som dobbelt ressource,

at de sidste

60 års udvikling af landbrugsland-

skabet giver anledning til at overveje,

hvordan man bedst sikrer en balance

mellem et effektivt og konkurrence-

dygtigt landbrugserhverv og et

varieret landskab med adgangsmu-

ligheder samt plads til levesteder

med lang kontinuitet for vilde dyr og

planter. Udviklingen i agerlandet med

større marker og færre markveje

viser, at der er behov for at fokusere

på hvilke incitamenter, der skal til

for at sikre et landskab, der også

fremover kan byde på attraktive

levesteder og gode friluftsoplevelser

i samspil med et konkurrencedygtigt

landbrugserhverv.

EU’s landbrugspolitik og medlems-

landenes nationale udmøntning af

de krav, som lodsejerne skal opfylde

for at modtage landbrugsstøtte, er

en meget vigtig faktor i forbindelse

med udviklingen af landbrugslandet.

Tilsammen bestemmer de forhold,

hvordan de konkrete økonomiske

incitamenter for den enkelte lodsejer

udformes. Selv med få justeringer

i disse incitamenter kan der opnås

store forandringer i landbrugsland-

skabet.

Hvis vi ønsker, at udviklingen af

agerlandet ændrer retning fra et

Gallowaykvæg

16

17

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 230: Henvendelse af 27/1-17 fra Collective Impact om Bedre incitamenter for landmanden til at passe på naturen i landbrugslandskabet

mere ensformigt til et mere varieret

landskab, vil det være afgørende, at

den enkelte lodsejer oplever positive

incitamenter for at bevare og skabe

natur og adgangsmuligheder. I dag

oplever mange landmænd besvær

og træk i landbrugsstøtten, fordi

disse områder ikke passer ind i de

snævre definitioner af arealer, der

kan opnå landbrugsstøtte.

I EU’s fælles landbrugspolitik findes

der langt flere muligheder for at

belønne landmanden for at bevare

og etablere landskabselementer

(småbiotoper) på landbrugsarea-

lerne, end de danske regler tillader.

Medlemslandene kan bl.a. lade

levende hegn, træer, markbræm-

mer, damme, grøfter og stendiger

bidrage til at opfylde kravene for

udbetaling af grøn støtte. I 17 andre

EU-medlemslande kan landmanden

opfylde kravet om 5 % miljøfokus-

områder med end lang række yder-

ligere landskabselementer, end de

danske landmænd kan.

Bedre incitamenter for landmanden

til at bevare de ubeskyttede små-

biotoper og markveje kan bidrage

til, at landbrugslandet ikke mister de

landskabselementer, som er leveste-

der for almindelige dyr og planter,

og gør det attraktivt at bo og færdes

der. Hvis småbiotoperne får lov at

forblive urørte på landbrugsarea-

lerne, kan der med tiden opbygges

mere stabile og værdifulde leveste-

der for planter og dyr i agerlandet.

Når den enkelte lodsejer kan med-

regne småbiotoper, landskabsele-

menter, markveje samt en lang

række øvrige vildt- og bivenlige tiltag

som miljøfokusområder, vil det blive

opfattet som et positivt incitament

til at etablere og bevare sådanne

adgangsmuligheder og ubeskyttede

naturpletter, der ellers ville være

i fare for at blive nedlagt. Det er

således - ved enkle greb - muligt at

forene hensynet til et varieret kultur-

landskab med plads til et landbrugs-

erhverv i udvikling og en rig natur.

Udviklingen dokumenterer, at der er

et stort behov for det.

Bomlærke

18

19

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 230: Henvendelse af 27/1-17 fra Collective Impact om Bedre incitamenter for landmanden til at passe på naturen i landbrugslandskabet

Kilder

1) Eurostat 2009: Agricultural Statistics - Main Results 2007-2008.

Eurostat, European Commission, Luxembourg.

2) Normander, B., Henriksen, C.I., Jensen, T.S., Sanderson, H., Henrichs, T.,

Larsen, L.E. & Pedersen, A.B. (red) 2009: Natur og Miljø 2009 - Del B: Fakta.

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

3) Fredshavn, J.F., Levin, G. & Nygaard, B. 2015: Småbiotoper 2007 og 2013.

NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 143

Desuden:

Ole Hjort Caspersen og Patrik Karlsson Nyed 2016:

Udvikling i agerlandet. Markstørrelse, markveje og naturindhold 1954-2025.

Københavns Universitet, Afdeling for Landskabsarkitektur og Geovidenskab.

20

21

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 230: Henvendelse af 27/1-17 fra Collective Impact om Bedre incitamenter for landmanden til at passe på naturen i landbrugslandskabet