MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 220
Offentligt

Bekæmpelsesmiddel-

statistik 2015

Behandlingshyppighed og

pesticidbelastning, baseret

på salgsstatistik og

sprøjtejournaldata

Orientering fra Miljøsty-

relsen nr. 17

Januar 2017

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Udgiver: Miljøstyrelsen

Redaktion:

Jens Erik Ørum, Institut for Fødevare- og Res-

sourceøkonomi, Københavns Universitet og

Maria Sommer Holtze, Miljøstyrelsen

ISBN: 978-87-93529-63-2

Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan

offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter.

Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring

den danske miljøpolitik.

Må citeres med kildeangivelse.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Indhold

Forord

Sammenfatning og konklusioner

Begreber for sprøjtemidler

1.1

1.1.1

1.1.2

1.1.3

1.1.4

1.2

2.1

2.2

2.3

2.3.1

2.3.2

3.1

4.1

4.1.1

4.2

Salg af bekæmpelsesmidler 2010- 2015

Antal godkendelsesindehavere og solgte mængder

Plantebeskyttelsesmidler (sprøjtemidler)

Biocider

Salget af bekæmpelsesmidler for både sprøjtemidler og biocider

Salgstal fordelt på anvendelsesgrupper

Bekæmpelsesmidlernes virksomme stoffer

Landbrugets areal-anvendelse, vejrforhold og skadegørere

Arealanvendelse

Vejrforhold

Skadegørere

Kornafgrøderne

Rodfrugter

Andre afgrøder

Repræsentativiteten af forbrugsdata baseret på sprøjtejournaldata

Om sprøjtejournalerne

Salg af sprøjtemidler til landbrugsafgrøder i 2015

Opdeling af sprøjtemidler på landbrug samt øvrige afgrøder og anvendelser

Bejdsemidler og sprøjtemidler solgt til øvrige anvendelser

Aktivstofmængde og miljøbelastning for sprøjtemidler solgt i 2015 opdelt på

anvendelsesgrupper

Landbrugets behandlingshyppighed og pesticidbelastning 2010-2015

Indledning

Standardbehandlinger og behandlingshyppighed

Pesticidbelastning

Pesticidbelastning fordelt på anvendelsesgrupper

Belastningsindeks

Afgiftens betydning for salget af middeltyper

Udvikling i nøgleparametre i forhold til referenceperiode og målsætning

Pesticidbelastning fordelt på hovedafgrøder

Behandlingshyppighed fordelt på hovedafgrøder og anvendelsesgrupper

Belastningsindeks beregnet for hovedafgrøder og anvendelsesgrupper

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

5.6

5.7

6.1

6.2

Bilag 1.Godkendelsesindehavere, der har indberettet salg for 2015

Bilag 2.Standarddoseringer (g aktivstof pr. BI)

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Bilag 3.Aktivstofmængde 2015

Bilag 4.Solgte sprøjtemidler i 2015 og deres relative fordeling på hovedafgrøder

Bilag 5.Solgte mængder 2015

Bilag 6.Sprøjtejournaldata.

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Forord

Denne publikation indeholder ud over en statistik over salget af bekæmpelsesmidler og den

årlige beregning af landbrugets behandlingshyppighed også en opgørelse af pesticidbelastnin-

gen. Samtidig suppleres salgsstatistikken med en forbrugsstatistik baseret på de elektronisk

indberettede oplysninger fra sprøjtejournaler, der hvert år (siden 2011) indsamles af Miljø- og

Fødevareministeriet

. Efter udgivelsen af bekæmpelsesmiddelstatistikken for 2010 udgav Miljø-

styrelsen en særskilt rapport om belastningen af miljø og sundhed som følge af pesticidanven-

delsen (salget) ”Pesticidbelastningen fra jordbruget 2007-2010”

. I den rapport beskrives bag-

grunden for og metoderne til at beregne parametrene pesticidbelastningsindikator, fladebelast-

ning og belastningsindeks. Metoden for beregning af belastningen blev efterfølgende justeret i

forbindelse med den endelige vedtagelse af pesticidafgiftsloven (Lov nr. 594 af 18/6/2012) .

Pesticidbelastningsindikatoren (PBI) giver et mål for den potentielle samlede belastning af

sundhed og miljø ud fra en række data vedrørende sprøjtemidlernes miljø- og sundhedsmæs-

sige egenskaber. Sammen med behandlingshyppigheden viser pesticidbelastningsindikatoren

sprøjtemidlernes belastning for hele landet.

Baggrunden for udvikling af en pesticidbelastningsindikator var et ønske om at ændre pesticid-

afgiften fra en værdiafgift til en differentieret afgift, der var baseret på sprøjtemidlernes egen-

skaber og belastning. Pesticidbelastningsindikatoren (PBI) anvendes til at måle effekten af

indførelsen af den nye pesticidafgift. I Sprøjtemiddelstrategi 2013-16 er der besluttet et mål om

at reducere pesticidbelastningen i 2015 med 40 % i forhold til den beregnede belastning i 2011

på baggrund af PBI baseret på salgstal.

Statistikkens opbygning

Den første del af Bekæmpelsesmiddelstatistikken er baseret på salgstal, der er meddelt til Mil-

jøstyrelsen af de godkendelsesindehavere, der sælger bekæmpelsesmidler i Danmark. En liste

over de godkendelsesindehavere, der har indberettet salg til Miljøstyrelsen for 2015, findes i

bilag 1. Salgstallene omfatter både pesticider og biocider, og den samlede statistik for disse

præsenteres i den første del af rapporten (kapitel 1).

I den efterfølgende del af rapporten fokuseres på landbrugets anvendelse af sprøjtemidler,

beregning af den tidligere målindikator, behandlingshyppigheden, samt pesticidbelastningsindi-

katoren PBI, der blev indført med sprøjtemiddelstrategien 2013-2016. Behandlingshyppigheden

beskriver, hvor mange gange det samlede landbrugsareal i gennemsnit ville kunne behandles

med sprøjtemidlerne, hvis de blev udbragt i en standarddosering.

Begrebet "behandlingshyppighed” blev introduceret for mere end 25 år siden og er gennem

mere end 20 år blevet publiceret af Miljøstyrelsen sammen med den årlige bekæmpelsesmid-

delstatistik baseret på solgte mængder.

Beregning af pesticidbelastningen og behandlingshyppighed, og særligt fordelingen af pesticid-

forbruget på landbrugets hovedafgrøder (kapitel 4), har tidligere været afhængig af de be-

grænsninger, der ligger i at benytte salgsstatistik kombineret med ekspertskøn. Fra og med

2012 har det været muligt at supplere ekspertvurderingerne med forbrugsdata fra indberettede

De oplysninger, der er indberettet, er det samlede forbrug af sprøjtemidler, opgjort på afgrødeniveau.

http://www.mst.dk/Publikationer/Publikationer/2012/januar/978-87-92779-75-5.pdf.htm

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=142470

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

data fra sprøjtejournalerne. Hvor der tidligere år har været sat lighedstegn mellem salg og

forbrug, har indsamling af sprøjtejournaldata gjort det muligt at skelne mellem kalenderårets

solgte mængder, baseret på salgstal, og høstårets (1. august til 31. juli) forbrugte mængder,

baseret på sprøjtejournaldata. Data fra sprøjtejournalerne sammenholdes med salgstal i den

sidste del af rapporten (kapitel 5 og 6).

Datagrundlaget for beregning af parametrene i statistikken bliver ændret løbende, når sprøj-

temidlerne bliver revurderet, og når grundlaget for arealdata forbedres. Inden for de seneste år

er mange sprøjtemidler blevet klassificeret efter nye regler (CLP

). Omklassificeringen har

bevirket, at især ukrudtsmidlernes nu har en højere belastning. Dette ændrer dog ikke på de

beregnede samlede belastninger for de tidligere år. Ændringer i den opgjorte belastning i 2013

til 2015 kan således både skyldes revurdering af produkterne samt et ændret salg eller for-

brug.

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (IFRO-KU), har stået for

koordineringen af statistikken samt beregning af behandlingshyppighed og belastning baseret

på såvel salgstal som sprøjtejournaldata (bilag 5 og 6). Vurderingen af anvendelsesmønstre

for de enkelte midler har IFRO-KU foretaget i et samarbejde med Institut for Agroøkologi,

Aarhus Universitet (AGRO) (bilag 3). AGRO har desuden beskrevet forekomsten af de væ-

sentligste skadevoldere samt vejrforholdene baseret på data fra hhv. DMI og ”Oversigt over

Landsforsøgene 2015, udarbejdet af Landsudvalget for Planteproduktion (kapitel 2).

CLP-forordningen, EF nr. 1272/2008

http://eur-

lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CONSLEG:2008R1272:20110419:DA:PDF

, der er baseret på det globale GHS system

(Globally Harmonised System of Classification and Labelling of Chemicals) under FN.

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Sammenfatning og

konklusioner

Rapporten omfatter bekæmpelsesmiddelstatistikken baseret på salgstal for kalenderåret 2015

samt sprøjtemiddelstatistik over forbruget i perioden 1. august 2014 til 31. juli 2015 baseret på

de sprøjtejournaldata, som jordbrugserhvervet har indberettet til Miljø- og Fødevareministeriet.

Disse er sat i relation til data fra tidligere år.

Salg af bekæmpelsesmidler (sprøjtemidler og biocider)

Det samlede salg af bekæmpelsesmidler i 2015 var på 10.916 tons, heraf udgjorde aktivstoffer-

ne 2.755 tons.

Salget af godkendelsespligtige biocider udgjorde 2.756 tons midler, hvoraf 138 tons var aktiv-

stoffer, hvilket er lidt lavere end i 2014.

Salget af sprøjtemidler udgjorde således størstedelen og var på 8.160 tons, hvoraf aktivstoffer-

ne udgjorde 2.617 tons. Det er en stigning på 24 procent i forhold til 2014. Salget toppede i

2012, da der blev købt til lager inden den ny afgift blev indført i juli 2013. Der er indikationer på,

at disse lagre nu er ved at være brugt op.

Sprøjtemiddelstatistik udarbejdet på baggrund af salgstal og sprøjtejournaldata

Sprøjtejournaldata viser det reelle forbrug de seneste 5 år. Tallene kan dog ikke sammenlignes

direkte med salgstallene, fordi det reelle forbrug af sprøjtemidler følger høstsæsonen fra 1.

august til 31. juli, mens salgstallene følger regnskabsåret fra nytår til nytår.

Pesticidbelastningen

I regeringens Sprøjtemiddelstrategi 2013-2016 er reduktionsmålet for pesticidanvendelsen, at

Pesticidbelastningsindikatoren (PBI) baseret på salgstal skal være faldet 40 procent i 2015 i

forhold til det beregnede niveau i 2011, hvor PBI var beregnet til 3,27

. I 2015 er PBI faldet til

1,95, og det betyder for årets statistik et fald i PBI i fht. 2011 på 40 procent. Sprøjtemiddelstra-

tegiens målsætning er dermed opfyldt.

PBI beregnes både for salgstal og sprøjtejournaldata. Reduktionen i belastningen baseret på

solgte mængder

af pesticider hænger tæt sammen med, at der er købt mange midler til lager,

før afgiften trådte i kraft. Sprøjtejournaldata afspejler det

faktiske forbrug,

og der ses her en

reduktion i PBI på 28 procent i forhold til PBI for sprøjtejournaldata i 2011.

PBI blev beregnet til 3,27 i forbindelse med udarbejdelse af Sprøjtemiddelstrategien, da der ved ikrafttrædelse af afgiften 1.7.2013 blev

fastsat nye afgifter (belastningstal) for de enkelte midler, så blev PBI efterfølgende opdateret til 3,0.

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Tabel 1 Pesticidbelastningen 2010-2015 fordelt på hovedindikatorerne sundhed, miljø-

adfærd og miljøeffekt. Til venstre ses data baseret på salgstal og til højre data baseret

på sprøjtejournaldata. Pesticidbelastningen er opgjort som både fladebelastning og

pesticidbelastningsindikatoren PBI.

Salgstal

Årstal

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Sprøjtejournaldata

2010-

2011-

2012-

2013-

2014-

Fladebelastning (BF) (B pr. ha)

Sundhed

Miljø-

adfærd

Miljøeffekt

I alt

1,54

3,32

0,97

2,92

2,28

4,91

1,51

3,49

0,37

1,45

0,43

1,95

1,13

2,85

0,99

2,39

0,88

2,24

0,91

2,37

0,71

2,11

0,92

0,86

1,03

0,93

1,27

1,37

1,08

0,90

0,61

0,47

0,92

0,60

0,88

0,83

0,73

0,68

0,72

0,63

0,77

0,68

0,71

0,69

Pesticidbelastningsindikator (PBI)

Sundhed

Miljø-

adfærd

Miljøeffekt

I alt

1,57

3,39

1,00

3,02

2,32

5,00

1,54

3,55

0,38

1,47

0,43

1,95

1,17

2,94

1,01

2,44

0,90

2,27

0,93

2,41

0,71

2,11

0,94

0,88

1,06

0,96

1,29

1,39

1,09

0,92

0,62

0,48

0,92

0,60

0,91

0,86

0,74

0,69

0,73

0,64

0,78

0,69

0,71

0,69

Fladebelastningen beskriver intensiteten i pesticidbelastningen beregnet pr. ha af det konven-

tionelt dyrkede areal, mens pesticidbelastningsindikatoren anvendes som et mål for sprøjte-

midlernes belastning for hele landet. PBI er således korrigeret for ændringer i størrelsen af det

samlede konventionelt dyrkede areal.

Det fremgår af tabellen, at fladebelastningen beregnet ud fra salgstal toppede i 2012. Efter at

være faldet i 2012-2014 er fladebelastningen igen steget i 2015. Dog er den fortsat lavere end

2010-2013.

Data viser, at fladebelastningen for de solgte mængder i 2012 og 2013 har været væsentligt

højere end fladebelastningen for de forbrugte mængder i tilsvarende år (sprøjtejournaldata). I

2014 lå fladebelastningen markant lavere for de solgte mængder, mens de to datasæt i 2015

nærmer sig hinanden. Dette ses også på Figur 1, der viser udviklingen i fladebelastningen

2010-2015 fordelt på hovedindikatorerne sundhed, miljøadfærd og miljøeffekt.

På Figur 1 ses det også, at miljøbelastningen (miljøeffekt og miljøadfærd) faldt forholdsvis

mere end sundhedsbelastningen fra 2013 til 2014. Det var især miljøeffektbelastningen, der

faldt, hvilket formodentlig skyldes et lager af insektmidler opbygget i 2012 og 2013. Inden

afgiftens ikrafttræden var der en forventning om, at afgiften for netop disse midler ville stige

markant.

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Miljøeffekt

Miljøadfærd

Sundhed

Figur 1: UDVIKLINGEN I FLADEBELASTNINGEN (B PR. HA) 2010-2015 FORDELT PÅ

HOVEDINDIKATORERNE SUNDHED, MILJØADFÆRD OG MILJØEFFEKT, BASERET PÅ

SALGSTAL (TIL VENSTRE) OG SPRØJTEJOURNALDATA (TIL HØJRE).

Sprøjtejournaldata viser derimod en nogenlunde ensartet fordeling mellem de tre indikatorer

(miljøeffekt, miljøadfærd og sundhed) gennem de fem høstår. Fladebelastningen og PBI er i

2014/15 lavere end i 2010/11 for forbrugstallene (tabel 1).

Behandlingshyppigheden

Behandlingshyppigheden (BH) angiver det antal gange, det konventionelt dyrkede landbrugs-

areal i gennemsnit kan sprøjtes med den solgte mængde sprøjtemidler udbragt i standarddose-

ringer (BI).

Behandlingshyppigheden på baggrund af salgstal er i 2015 på 2,91 BI pr. ha. Beregnes

behandlingshyppigheden på baggrund af sprøjtejournaldata, ses en stigende tendens fra 2011-

12 til 2014-15, hvor behandlingshyppigheden er på niveau med 2010-11. De to datasæt er i

2015 tættere på hinanden end i 2014, hvilket kan tyde på, at lagrene er ved at være opbrugt.

Tabel 2 BEHANDLINGSHYPPIGHED I 2010-2015 FOR DET SAMLEDE KONVENTIONELLE

LANDBRUGSAREAL I OMDRIFT BASERET PÅ SALGSTAL OG SPRØJTEJOURNALDATA.

Salgstal

Årstal

2010

2011

2012

2013

2014

Sprøjtejournaldata

2015

2010-

2011-

2012-

2013-

2014-

Behandlingshyppighed (BH) (BI pr. ha)

Ukrudts-

midler

Vækstreg.

Svampe-

midler

Insektmid-

ler

1,66

0,12

0,61

0,46

2,00

0,10

0,77

0,35

2,09

0,22

0,87

0,79

1,94

0,19

0,99

0,64

3,76

1,57

0,14

0,81

0,22

2,73

1,58

0,23

0,86

0,24

2,91

1,50

0,09

0,81

0,41

2,82

1,34

0,11

0,67

0,34

2,47

1,34

0,13

0,70

0,33

2,49

1,39

0,16

0,86

0,30

2,71

1,45

0,19

0,85

0,31

2,80

I alt

2,85

3,22

3,96

Sneglemidler er indregnet

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

Insektmidler

Svampemidler

Vækstreg.

Ukrudtsmidler

0,0

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

10/11

11/12

12/13

13/14

14/15

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Figur 2: UDVIKLINGEN I BEHANDLINGSHYPPIGHEDEN 1997-2015 FORDELT PÅ AN-

VENDELSESGRUPPER BEREGNET UD FRA SALGSTAL (PERIODEN 1997-2015) SAMT

SPRØJTEJOURNALDATA (FRA DYRKNINGSSÆSON 10/11 TIL 14/15).

Fladebelastningen for salgstal er fra 2014 til 2015 steget med 34 procent (se tabel 1) og er

væsentligt større end stigningen i behandlingshyppigheden, som er på 6 procent (se tabel 2).

Det kan tyde på, at der igen indkøbes nogle af de mere belastende midler.

De 10 aktivstoffer, der tegner sig for den største del af den samlede miljøbelastning i 2015 for

midler anvendt på friland i landbruget, udgør til sammen 41 % af belastningen. To aktivstoffer

ligger i toppen med hhv. 8,5 % og 8,0 % af den samlede belastning: Prosulfocarb og epoxico-

nazol. Begge er solgt i store mængder. Hvor prosulfocarb er en vigtig resistensbryder mht.

ukrudt, tilhører epoxiconazol en økonomisk vigtig gruppe af fungicider, hvis effekt mod

Septo-

ria

i vinterhvede er aftagende.

Udviklingen i nøgleparametrene

På Figur 3 ses udviklingen i de tre parametre pesticidbelastningsindikatoren PBI, fladebelast-

ningen BF og behandlingshyppigheden BH baseret på både salgstal og sprøjtejournaldata.

Forbrugstallene viser lavere værdier for alle parametre i 2012 og 2013. I 2014 ligger salgstal-

lene markant lavere end forbrugstallene, mens de to datasæt ligger tæt på hinanden i 2015.

Dette understøtter, at en stor del af de mest belastende midler er indkøbt og lagt på lager i

2012 og 2013 for til dels at blive forbrugt i 2014.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

5,0

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

Fladebelastning (BF)(B pr.

ha)

Pesticidbelastningsindikator

(PBI)

0,5

0,0

Figur 3: UDVIKLINGEN I DE TRE PARAMETRE, FLADEBELASTNING (BF), PESTICIDBE-

LASTNINGSINDIKATOR (PBI) OG BEHANDLINGSHYPPIGHED (BH) 2010-2015 BASERET

PÅ SALGSTAL SAMT DE TILSVARENDE VÆRDIER BEREGNET PÅ BAGGRUND AF

SPRØJTEJOURNALDATA 10/11-14/15.

Sprøjtejournaldata viser, at det samlede forbrug af sprøjtemidler, opgjort som behandlingshyp-

pighed (BH), er øget fra 2,71 i 2014 til 2,80 BI pr. ha i 2015. Denne stigning skyldes primært et

øget forbrug af ukrudtsmidler i 2015. For de øvrige sprøjtemidler er forbruget stort set uændret.

I 2014 blev der konstateret et øget forbrug af svampemidler, der kunne begrundes med det

fugtige vejr i både april og maj 2014, der gav anledning til alvorlige

Septoria-angreb

i vinterhve-

den. At forbruget af svampemidler ikke er reduceret i 2015 kan forklares med, at der som følge

af aftagende effekt af de mest brugte svampemidler, og begrænset adgang til effektive alterna-

tiver, har været nødvendigt at øge doseringerne.

Konklusioner

Bekæmpelsesmiddelstatistikken for 2015 viser, at belastningen fra sprøjtemidler er faldet med

40 % i forhold til det beregnede niveau i 2011. Den overordnede målsætning for Sprøjtemiddel-

strategien 2013-2016 er dermed opnået. Belastningen målt på forbrugstal er faldet 28 % ift.

2010/11.

Der er sket en stigning i salget og forbruget målt som behandlingshyppighed i forhold til 2014.

På trods af den øgede behandlingshyppighed er belastningen, beregnet for forbrugstallene,

reduceret til det laveste niveau siden 2011. Salgs- og forbrugstallene har i 2014 og 2015 nær-

met sig hinanden, og behandlingshyppigheden baseret på salgstal i 2015 nærmer sig niveauet

fra før afgiftsomlægningen i 2013. Det tyder på, at effekten af hamstringen i 2012 og 2013 er

aftaget. Hamstringens effekt på salget forventes at være yderligere aftaget i 2016.

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Begreber for sprøjtemidler

Standarddosering (BI)

angiver hvor stor en dosis, et givent pesticid skal anvendes i for at

opnå tilstrækkelig effekt. Begrebet behandlingsindeks bruges også som udtryk for standarddo-

sering. Dosis kan angives i kg pr. ha, liter pr. ha, antal tabletter pr. ha eller gram pr. ha. Stan-

darddoseringen varierer afhængig af, hvilken afgrøde midlet anvendes i. Standarddoseringer

af forskellige pesticider er pr. definition lige effektive til løsning af en given opgave. Skal man

bekæmpe en skadevolder i en afgrøde kan forskellige relevante pesticider anvendes i hver

deres dosering og være lige effektive til at bekæmpe skadevolderen. Standarddoseringerne

ligger til grund for beregningen af behandlingshyppigheden (BH).

Behandlingshyppighed (BH)

angiver, hvor mange gange et areal i gennemsnit kan behand-

les med en given mængde sprøjtemidler i løbet af en vækstsæson, hvis sprøjtemidlerne blev

udbragt med standarddoseringer (BI). Arealet kan både være arealet af en specifik afgrøde

eller det kan være det samlede areal, der dyrkes. F.eks. kan den solgte mængde af sprøjte-

midler i 2015 opgøres som behandlingshyppighed (BI pr. ha) på det samlede omdriftsareal i

Danmark. Når behandlingshyppigheden beregnes for salgstallene antages det, at de sprøjte-

midler, der sælges om efteråret og først anvendes i det efterfølgende høstår, skal fordeles på

et tilsvarende areal som året før. Behandlingshyppighed har indgået i Miljøstyrelsens årlige

bekæmpelsesmiddelstatistik siden 1987, og den samme beregningsmetode har været anvendt

siden 1997.

Standardbehandlinger

er det antal gange én ha kan behandles med en given mængde aktiv-

stof eller middel, når der hver gang anvendes en standarddosering. En standardbehandling

kan også være det areal (ha), der kan behandles med en given mængde aktivstof eller middel,

når der til hver ha anvendes en standarddosering.

Pesticidbelastning

er beregnet på grundlag af midlernes formulering og anvendelse samt

deres indhold af aktivstoffer. Belastningen for det enkelte middel opgøres i enheden B pr. kg.

Ganges denne med mængden af midlet, fås den samlede belastning (måles i enheden B) for

det pågældende middel. Belastningen (B) for det enkelte middel er således principielt uaf-

hængig af, på hvor stort et areal og i hvilke afgrøder, midlet anvendes.

Pesticidbelastningen er sammensat af tre hovedindikatorer for hhv. sundhed, miljøadfærd og

miljøeffekt. Definitioner og regler for beregning af belastning, indikatorer og ny afgift fremgår af

”Pesticidbelastningen fra jordbruget 2007-2010”, Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 1 2012

Dog blev der i forbindelse med pesticidafgiftslovens endelige vedtagelse foretaget enkelte

justeringer i beregningerne, hvorfor de korrekte faktorer, der skal anvendes i beregningerne,

skal findes i afgiftsloven

Pesticidbelastningen giver et mål for midlernes sundheds- og miljømæssige egenskaber

(f.eks. deres giftighed overfor fisk og fugle), men den indeholder ingen oplysninger om, hvor-

vidt de anvendte sprøjtemidler rent faktisk kommer i kontakt med mennesker eller dyr og der-

med påvirker – endsige gør skade på – mennesker eller miljø. Derfor er den beregnede pesti-

cidbelastning en belastningsindikator – ikke en skadeindikator.

http://www.mst.dk/Publikationer/Publikationer/2012/januar/978-87-92779-75-5.pdf.htm

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164963

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

I forbindelse med beregningen og kvalificeringen af pesticidbelastningen opereres der med flere

afledte begreber. En beskrivelse af de begreber, der anvendes i nærværende publikation, er

som følger:

Fladebelastning (BF)

er pesticidbelastningen pr. arealenhed (B pr. ha), hvor den beregnede

belastning for en given sprøjtemiddelanvendelse fordeles på det tilsvarende behandlede areal

(ha). Fladebelastningen er velegnet til at beskrive intensiteten i pesticidbelastningen for f.eks.

den enkelte landmand eller den enkelte afgrøde. Da arealanvendelsen kan ændre sig fra år til

år, og det samlede behandlede areal kan ændre sig som følge af ekstensivering (f.eks. udtag-

ning og omlægning til økologisk drift), kan udviklingen i den samlede pesticidbelastning i mange

sammenhænge bedst udtrykkes ved hjælp af udviklingen i landbrugets samlede pesticidbelast-

ning frem for udviklingen i fladebelastningen for det behandlede areal. Hvis man f.eks. fordobler

det økologiske areal vil det således medføre en reduceret, samlet pesticidbelastning (B), men

ikke nødvendigvis en reduceret fladebelastning (B pr. ha) for det resterende, konventionelt

dyrkede areal.

Belastningsindeks

udtrykker belastningen pr. standarddosering (B pr. BI). Dermed angives

belastningen i forhold til den standarddosering (BI), der antages anvendt i marken. Ønsker man

at reducere belastningen mest muligt, men uden at gå på kompromis med effekten, skal der

vælges det middel, der har det laveste belastningsindeks. Et reduceret belastningsindeks kan

skyldes et reduceret forbrug eller et ændret middelvalg. Hvis meget belastende midler substitu-

eres med lige så effektive, men mindre belastende midler, vil det netop komme til udtryk ved et

reduceret belastningsindeks og en uændret behandlingshyppighed.

Pesticidbelastningsindikatoren (PBI)

er en variant af fladebelastningen (BF) og er også med

enheden B pr. ha. Den beregnes ved at dividere landbrugets samlede, årlige pesticidbelastning

med det samlede, konventionelt dyrkede, behandlede landbrugsareal i 2007. Den relative æn-

dring i PBI viser derfor udviklingen i landbrugets samlede pesticidbelastning. Hvis f.eks. det

økologiske areal fordobles, kan den samlede belastning og dermed PBI væsentligt reduceres,

uanset at de resterende konventionelle arealer sprøjtes med samme behandlingshyppighed og

fladebelastning. Den aktuelle Sprøjtemiddelstrategi 2013-2016 fastsætter en målsætning om, at

landbrugets samlede pesticidbelastning i 2015 skal være reduceret med 40 procent i forhold til

belastningen i 2011, hvilket svarer til en PBI på 1,96 B pr. ha beregnet ud fra salgstal for 2015.

Traditionelt har det været antaget i bekæmpelsesmiddelstatistikken, at årets salg også er for-

brugt i samme høstår. Salg og forbrug vil dog i de enkelte år sædvanligvis være forskellige bl.a.

pga. varierende lageropbygning. Særligt i forbindelse med omlægning og forøgelse af pesticid-

afgiften skete der en lageropbygning. Omlægningen af afgiften blev varslet flere år før, men

blev først efter lovens vedtagelse i 2012 implementeret i juli 2013. Det må således antages, at

der ikke kun i 2012 men også i foråret 2013 og måske allerede i 2011 er indkøbt en del midler

med gammel afgift med henblik på senere anvendelse. Der er dog ikke i beregningerne taget

hensyn til, hvilke midler der er indkøbt og lagt på lager.

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

1. Salg af bekæmpelsesmidler

2010- 2015

1.1

I kemikalieloven

er det anført, hvad der skal godkendes efter lovens kapitel 7. For kemiske

stoffer og produkter drejer det sig om to grupper af produkter, nemlig plantebeskyttelsesmidler

(sprøjtemidler) og biocider (hverdagsgifte).

Antal godkendelsesindehavere og solgte mængder

1.1.1

Plantebeskyttelsesmidler (sprøjtemidler)

Plantebeskyttelsesmidler har følgende funktioner:



At beskytte planter eller planteprodukter mod alle skadegørere eller at forebygge angreb fra

sådanne skadegørere, medmindre hovedformålet med det pågældende produkt må anses

for at være af hygiejnemæssig karakter snarere end beskyttelse af planter eller plantepro-

dukter.



At påvirke planters livsprocesser, f.eks. ved at indvirke på planternes vækst på anden måde

end som næringsstof.



At konservere planteprodukter, for så vidt de pågældende stoffer eller produkter ikke er

omfattet af særlige fællesbestemmelser om konserveringsmidler.



At ødelægge uønskede planter eller plantedele, bortset fra alger, medmindre produkterne

anvendes på jord eller vand for at beskytte planter.



At bremse eller forebygge uønsket vækst af planter, bortset fra alger, medmindre produkter-

ne anvendes på jord eller vand for at beskytte planter

1.1.2

I Bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen fremgår, hvilke biocider, der er godkendelsespligtige

Godkendelsespligten omfatter biocidholdige produkter, der er bestemt til bekæmpelse af føl-

gende:

Biocider

Træødelæggende svamp.

Algevækst.

Slimdannende organismer i papirmasse.

Kaniner, mus og rotter.

Følgende laverestående dyr:

Utøj hos husdyr, herunder stuefugle.

Tekstilskadedyr.

Skadedyr i tømmer og træværk.

Insekter, snegle, mider og lignende.

Regnorme.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164026

https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=184841

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Godkendelsespligten omfatter også aktivstoffer, som er bestemt til at forebygge skader, der

forårsages af de skadedyr, der nævnes i Bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsens stk. 3, nr. 4 og

5 samt af vildtlevende pattedyr og fugle eller for aktivstoffer, som er bestemt til at holde disse

dyr borte fra steder, hvor de ikke er ønskede.

Ikke alle biocider har været godkendelsespligtige i de år, som Bekæmpelsesmiddelstatistikken

omfatter. Dette skal man være opmærksom på, når man tolker på udviklingen i solgte mængder

for biocider. Nogle biocider er fortsat ikke godkendelsespligtige efter biocidforordningen. Disse

registreres i stedet i Produktregisteret og er ikke medtaget i Bekæmpelsesmiddelstatistikken.

1.1.3

Salget af bekæmpelsesmidler for både sprøjtemidler og

biocider

Nedenfor vises salgstal for bekæmpelsesmidler for årene 2012-15.

Antal godkendelsesindehavere for både sprøjtemidler og biocider

2012

141

2013

151

2014

125

2015

150

Heraf

Antal fabrikanter og importører af sprøjtemidler

Antal fabrikanter og importører af biocider

Samlet salg af sprøjtemidler og biocider

2012

Antal bekæmpelsesmidler

1.153

tons bekæmpelsesmidler

16.826

tons virksomme stoffer

5.900

2013

1.119

13.638

4.323

2014

1.022

9.075

1.977

2015

1.064

10.916

2.755

Disse mængder fordelte sig på sprøjtemidler og biocider som følger

Samlet salg af sprøjtemidler

2012

Antal produkter:

744

Produktmængde i ton:

13.855

Mængde virksomme stoffer i ton:5.772

Samlet salg af biocider

2012

Antal midler:

409

Midler, mængde i ton:

2.972

Mængde virksomme stoffer i ton:128

2013

749

11.173

4.199

2013

370

2.466

124

2014

693

6.563

1.825

2014

329

2.513

152

2015

724

8.160

2.617

2015

340

2.756

138

1.1.4

Salgstal fordelt på anvendelsesgrupper

De solgte mængder er nedenfor fordelt på anvendelsesgrupper for hhv. henholdsvis sprøjte-

midler (pesticider) og biocider. Anvendelsesgrupperne er baseret på de registreringer, der er

foretaget i Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddeldatabase BMD. Grupperingerne er især for

biocider ændret i forhold til de anvendte i Bekæmpelsesmiddelstatistik 2014 og tidligere udga-

ver. I modsætning til tidligere registreres pesticider og biocider nu med hver deres grupperinger.

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

For pesticider kan anvendelsesgrupperne genfindes som pesticid produktgrupper i databasen.

Anvendelsesgrupperne for biocider er en kombination af biocid produktgrupperne fra godken-

delser givet i henhold til den nationale godkendelsesordning (DNO) og biocid produkttyperne

fra godkendelser givet i henhold til biocidforordningen (BPR).

For pesticider svarer registreringen stort set til den tidligere registrering. Nu registreres sneg-

lemidler og acaricider (midler til bekæmpelse af mider) dog særskilt.

For biocider er registreringen ændret, da godkendelser givet efter biocidforordningen gruppe-

res anderledes end efter den nationale ordning. Et enkelt middel kan være godkendt til flere af

de i alt 22 produkttyper efter biocidforordningen (PT1-PT22). Dog gives godkendelserne inden

for de officielle 4 hovedgrupper Desinfektionsmidler, Konserveringsmidler, Skadedyrsbekæm-

pelse og Andre biocidholdige produkter .

For hver anvendelsesgruppe fremgår forkortelsen for anvendelsesgruppen. Denne forkortelse

benyttes gennemgående i tabellerne. For at kunne sammenligne med opgørelsen i tidligere

års bekæmpelsesmiddelstatistikker er de gamle gruppenavne og -numre taget med.

Pesticider

Hrb: Midler godkendt med pesticid produktgruppen ”Ukrudtsmidler inkl. nedvisnings-

midler”

Tidl. Gruppe 1. Ukrudtsmidler inkl. nedvisningsmidler

(Herbicides, incl. products for dessication)

Ukrudtsmidler

Antal midler

kg midler

kg aktivstof

2012

343

9.587.636

4.461.907

2013

345

7.329.195

2.936.762

2014

332

3.820.036

1.239.187

2015

348

4.950.081

1.903.466

Vkr: Midler godkendt med pesticid produktgruppen ”Vækstreguleringsmidler inkl. spi-

ringshæmmende midler”

Tidl. Gruppe 2. Vækstregulerende midler, inkl. spiringshæmmende og væksthæmmende mid-

ler

(Plant growth regulators)

Vækstregulerings

midler

Antal midler

kg midler

kg aktivstof

2012

623.067

398.847

2013

468.045

288.796

2014

269.353

114.955

2015

371.268

122.285

Alg: Midler godkendt med pesticid produktgruppen ”Algemidler og desinfektionsmidler

til plantebeskyttelse”

Tidl. Gruppe 3. Algemidler og desinfektionsmidler til plantebeskyttelse (tidligere vist sammen-

lagt for pesticider og biocider)

(Algicides)

Algemidler

Antal midler

kg midler

kg aktivstof

2012

2013

2014

2015

https://echa.europa.eu/da/regulations/biocidal-products-regulation/product-types

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Fun: Midler godkendt med pesticid produktgruppen ”Svampemidler”

Tidl. Gruppe 5. Svampemidler

(Fungicides)

Svampemidler

Antal midler

kg midler

kg aktivstof

2012

182

2.337.702

822.778

2013

183

2.632.513

881.399

2014

172

1.751.884

411.756

2015

184

2.110.128

500.753

Com: Midler godkendt med både pesticid produktgruppen ”Svampemidler” og pesticid

produktgruppen ”Insektmidler (inkl. kornskadedyr)”

Tidl. Gruppe 6. Kombinerede svampe- og insektmidler

(Combined fungicides and insecticides)

Svampe- og in-

sektmidler

Antal midler

kg midler

kg aktivstof

2012

12.320

1.760

2013

13.640

5.007

2014

15.300

5.661

2015

13.980

5.623

Jds: Midler godkendt med pesticid produktgruppen ”Jorddesinfektionsmidler”

Tidl. Gruppe 7. Jorddesinfektionsmidler

(Soil disinfectants)

Jorddesinfekti-

onsmidler

Antal midler

kg midler

kg aktivstof

2012

6.880

6.742

2013

5.100

4.998

2014

1.160

1.137

2015

1.120

1.098

Ins + Sng + Acr: Midler godkendt med en eller flere af pesticid produktgrupperne ”In-

sektmidler (inkl. kornskadedyr)”, ”sneglemidler” og ”acaricider”

Tidl. Gruppe 8. Insektmidler inkl. mide- og sneglemidler

(Insecticides, incl. acaricides and molluscicides)

8-I. Midler mod skadedyr på planter

(Insecticides against pests on plants)

Insekt-, snegle-

og midemidler

Antal midler

kg midler

kg aktivstof

2012

144

921.056

72.445

2013

146

702.443

72.817

2014

130

693.412

46.814

2015

134

699.075

78.642

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Nogle af midlerne i denne gruppe er udelukkende registreret som sneglemidler. Disse indgår i

ovenstående gruppe, men præsenteres desuden separat her for de midler, der udelukkende

er registreret som sneglemidler:

Sneglemidler

(også inkluderet i

ovenstående

gruppe)

Antal midler

kg midler

kg aktivstof

2012

2013

2014

2015

59.250

848

330.166

9.387

524.433

15.382

395.470

10.862

Rep: Midler godkendt med pesticid produktgruppen ”Afskrækningsmidler (repellanter)”

Tidl. 12-II. Midler mod vildtlevende pattedyr og fugle

(Products against game and birds)

Repellanter

Antal midler

kg midler

kg aktivstof

2012

1.140

970

2013

3.982

720

2014

222

115

2015

5.520

359

Rod: Midler godkendt med pesticid produktgruppen ”Rodenticider – muldvarpe og mo-

segrise”

Tidl. Gruppe 10. Midler mod rotter, mus, mosegrise (gnavermidler) og muldvarpe (tidligere

sammenlagt for pesticider og biocider)

(Rodenticides)

Rodenticider

Antal midler

kg midler

kg aktivstof

2012

8.067

4.909

2013

12.955

7.255

2014

2.963

1.659

2015

8.292

4.644

Biocider

Des: Desinfektionsmidler. Midler godkendt med biocid produktgruppen ”Algevækst” og

biocidprodukttyperne PT1-PT5.

Tidl. Gruppe 3. Desinfektionsmidler inkl. algemidler (tidligere sammenlagt for pesticider og

biocider)

(Disinfectants including algicides)

Desinfektionsmid-

ler

Antal midler

kg midler

kg aktivstof

2012

68.440

12.777

2013

18.834

3.516

2014

27.280

4.844

2015

54.375

9.239

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Trb: Konserveringsmidler. Midler godkendt med biocid produktgrupperne ”Skadedyr i

tømmer og træværk” og ”Træødelæggende svamp” samt biocidprodukttyperne PT6-

PT13.

Tidl. Gruppe 11. Konserveringsmidler inkl. træbeskyttelsesmidler (tidl. midler til behandling af

træværk)

(Preservatives including wood preservatives (Previously: Products for the protection

of wood and woodwork)

Konserverings-

midler

Antal midler

kg midler

kg aktivstof

2012

116

1.597.153

107.696

2013

106

1.245.545

110.336

2014

101

1.577.740

139.492

2015

1.571.144

113.869

Skadedyrsbekæmpelse

Denne gruppe opdeles særskilt i rodenticider, insekticider og repellanter. Der er i perioden

2012-2015 ikke registreret solgte mængder af produkter, der er godkendt til mere end 1 pro-

dukttype inden for gruppen af skadedyrsbekæmpelse og det er derfor fortsat muligt at opgøre

midler til skadedyrsbekæmpelse på undergrupperne.

Mus: Rodenticider. Midler godkendt med biocid produktgruppen ”Kaniner, mus, rotter,

muldvarpe, mosegrise mm.” eller biocidprodukttypen PT6 Rodenticider, som den eneste

produkttype.

Tidl. Gruppe 10. Midler mod rotter, mus, mosegrise (gnavermidler) og muldvarpe (tidligere

sammenlagt for pesticider og biocider)

(Rodenticides)

Rodenticider

(mod rotter mv.)

Antal midler

kg midler

kg aktivstof

2012

102

707.776

2013

410.389

381

2014

287.492

291

2015

476.325

911

Flu: Insekticider. Midler godkendt med biocid produktgruppen ”Insekter, snegle, mider

og lignende” og biocidprodukttypen PT 18 Insekticider, acaricider og produkter til be-

kæmpelse af andre leddyr.

Tidl. 8-II. Midler mod fluer, møl, myrer og kornskadedyr m.v.

(Insecticides against flies, moths, ants, grain pests etc.)

Insekticider

Antal midler

kg midler

kg aktivstof

2012

179

551.634

5.936

2013

177

691.349

6.972

2014

154

520.621

7.910

2015

143

509.909

6.083

Utj: Midler mod utøj. Midler godkendt med biocid produktgruppen ”Utøj hos husdyr,

herunder stuefugle”

Gruppe 9. Midler mod utøj på husdyr m.v. (B - Utj)

(Products against pests on farm animals and pets)

Midler mod utøj

Antal midler

kg midler

kg aktivstof

2012

45.518

1.513

2013

94.376

2.244

2014

106.647

2.445

2015

131.815

6.066

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Myg: Afskræknings- og tiltrækningsmidler. Midler godkendt med biocid

produktgruppen ”Afskrækningsmidler mod myg” eller biocidprodukttypen PT19

Afskræknings- og tiltrækningsmidler, som den eneste produkttype.

Tidl. Gruppe 12-I. Midler mod myg og fluer

(Products against mosquitoes and flies)

Afskræknings- og

tiltrækningsmid-

ler

Antal midler

kg midler

kg aktivstof

2012

7.649

1.678

2013

11.458

2.277

2014

1.185

356

2015

12.315

2.501

Andre biocidholdige produkter

Der er for årene 2012-2015 ikke registreret noget salg i Danmark af midler, der er godkendt

efter forordningen, tilhørende produkttyperne PT21 Antifoulingmidler og PT22 Balsamerings-

og præserveringsvæsker.

1.2

Bekæmpelsesmidlernes virksomme stoffer

I det følgende opgøres mængden af aktivstoffer, der indgik i solgte bekæmpelsesmidler i

2010-2015.

Solgte mængder af aktivstoffer i perioden 2010-2015

Årstal

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Antal aktivstoffer

187

189

194

208

194

195

Tabel 1.1 Oversigt over aktivstofmængde i solgte bekæmpelsesmidler 2010-2015.

Mængden er angivet i kg.

Tabellen er baseret på data for midler, der er indberettet solgte mængder for i perioden 2010-

2015. Det er angivet for hvert aktivstof, om stoffet indgår i solgte midler godkendt som pestici-

der, biocider eller begge (P/B). Ligeledes er det registreret, hvilke anvendelsesgrupper (Anv.

Gr.) midlerne, som aktivstoffet indgår i, er registreret som i Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmid-

deldatabase. Anvendelsesgrupperne og deres forkortelser fremgår af ovenstående afsnit. Hvis

et aktivstof indgår i midler med flere aktivstoffer, kan aktivstoffet i denne tabel være registreret

med en anvendelsesgruppe, som aktivstoffet ikke ville være i, hvis det indgik som eneste

aktivstof i et middel. Hvis feltet for solgte mængder er tomt, er der ikke indberettet salgstal for

midlet. I bilag 3 fremgår detaljer som CAS nr. og mulig anvendelse (kun til væksthuse, bejd-

semiddel osv.) for aktivstofferne, der indgår i pesticider.

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Aktivstofnavn

P/B

Anvendelses-

gruppe

Ins

Vkr

Hrb

Trb

Vkr

Ins

Hrb

Mus

Ins

Ins, Rod

Hrb

Fun

Hrb

Fun

Ins

Flu

Fun

Ins

Trb

Fun

Hrb

Ins

Hrb

Flu

2010

2011

2012

2013

2014

2015

(e,e)-8,10-dodecadien-1-ol

(z)-11-tetrade-cen-1-yl acetat

(z)-9-tetradecen-1-yl acetat

1-methyl-cyclopropen

1-naphthyl-eddikesyre

2,4-d

3-iodo-2-propynylbutyl carbamat

6-benzyladenin

abamectin

acetamiprid

aclonifen

alphachloralose

3.892

6.981

744

41.496

5.709

6.555

195

3.520

12.784

10.627

5.330

813

25.428

356

4.463

8.918

448

3.726

13.450

6.208

1.491

1.164

264

248

5.146

509

3.614

16.749

6.634

1.531

18.762

844

9.455

759

3.232

20.471

1.158

1.594

10.527

1.339

8.063

13.150

1.284

435

21.348

2.993

5.492

341

alpha-cypermethrin

aluminium-phosphid

aminopyralid

Ampelomyces quisqualis

asulam

Aureobasidium pullulans

azadirachtin

azamethiphos

azoxystrobin

Bacillus subtilis

strain QST 713

Bacillus thuringiensis

subsp. aizawai GC-91

2.424

14.142

1.600

15.892

17.322

19.665

Bacillus thuringiensis subsp. israelensis AM65-52

Bacillus thuringiensis

subsp.

kurstaki

ABTS-351

basisk kobber(II)carbonat

109.958

95.409

75.257

79.976

39.765

1.152

854

12.978

19.016

144

26.325

101.718

24.111

251

3.734

467

81.946

Beauveria bassiana

atcc 74040

bentazon

beta-cyfluthrin

bifenazate

bifenox

bifenthrin

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

23.796

4.752

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

bis-(N-cyclohexyldiazeniumdioxi) kobber

bitertanol

blodmel

borsyre

boscalid

brodifacoum

bromadiolon

bromoxynil

caprinsyre

captan

carfentrazon-ethyl

carvone

Trb

Fun

Rep

Trb

Fun

Mus

Hrb

Fun

Hrb

Vkr

Mus

Vkr

Hrb

Ins

Fun

Mus

Fun

Hrb

Ins

Flu

Fun

Ins, Trb, Utj, Flu

Fun

Flu

10.125

1.005

24.068

67.142

33.788

4.441

9.680

108

1.024

3.000

677

19.923

84.117

23.536

2.482

10.112

115

153

969

16.264

83.096

69.335

2.176

7.412

511

17.438

72.771

47.172

542

10.960

118

115

22.226

70.435

11.827

10.232

197

17.917

102.249

193

4.092

184

chlormequat-chlorid

chlorophacinon

chlorpropham

clethodim

clodinafop-propargyl

clomazon

clopyralid

clothianidin

Coniothyrium minitans

coumatetralyl

cyazofamid

cycloxydim

Cydia pomonella granulosis

virus (cpgv)

cyfluthrin

cymoxanil

cypermethrin

cyprodinil

cyromazin

186.945

146.415

369.855

244.803

54.630

29.790

960

487

217

9.689

9.122

960

560

730

710

820

262

8.054

11.840

128

13.245

8.170

680

372

14.462

14.285

160

7.944

5.262

1.401

8.923

1.732

963

760

12.741

13.536

1.280

8.041

5.981

1.410

133

1.509

1.040

876

15.444

10.229

23.939

6.400

5.645

4.044

731

1.041

4.084

5.196

8.086

3.762

9.216

4.752

807

18.629

191

986

12.418

529

4.195

746

457

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

d-allethrin

daminozid

dazomet

deltamethrin

desmedipham

diatomejord

dicamba

dichlorprop-p

difenacoum

difenoconazol

difethialon

diflubenzuron

diflufenican

dimethoat

dimethomorph

dinatrium-octaborat

dinatrium-octaborat-tetrahydrat

diquat

dithianon

diuron

dodecan-1-ol

dodin

Flu

Vkr

Jds

Ins, Myg og Flu

Hrb

Ins

Hrb

Mus

Fun

Mus

Ins, Utj, Flu

Hrb

Ins

Fun

Trb

Hrb

Fun

Hrb

Ins

Fun

Hrb

Fun

Flu, Myg

Ins

Vkr

Hrb

Ins

Fun

2.551

5.907

46.720

63.349

154

108

4.355

1.464

1.481

16.464

266

3.996

375

521

1.493

1.204

884

11.079

3.520

278

3.061

21.362

3.269

2.392

153

2.080

255

1.280

1.395

939

1.038

15.884

4.112

441

2.039

18.576

3.332

2.590

1.827

6.742

359

4.159

210

966

1.986

577

1.639

22.467

7.072

600

2.360

29.724

4.424

2.129

4.998

303

6.911

270

838

946

577

1.762

26.556

6.366

599

2.265

24.724

3.913

2.157

1.137

341

7.661

419

614

3.698

1.815

34.073

240

1.917

1.098

355

5.273

297

180

4.148

2.265

37.756

1.424

2.387

9.180

4.634

1.502

20.904

2.597

990

944

173

48.593

18.213

402

eddikesyre

epoxiconazol

esbiothrin

esfenvalerat

ethephon

ethofumesat

fedtsyre-salte

fenamidon

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

52.075

17.264

9.418

1.543

61.885

124

23.103

4.974

768

55.565

151

17.188

522

559

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

fenhexamid

fenoxaprop-p-ethyl

fenpropidin

fenpyrazamin

fenpyroximat

ferrifosfat

fipronil

Fun

Hrb

Fun

Ins

Sng, Ins

Flu

Mus

Ins

Hrb

Fun

Fun, Com

Hrb

Vkr

Fun

Hrb

Fun

Rep

Ins

Fun

Hrb

Ins

Fun

Myg, Flu

Fun

Ins, Com, Flu

Ins

445

2.474

6.174

857

2.234

46.206

1.085

3.966

11.430

985

5.223

35.442

390

5.783

640

3.930

580

365

514

435

793

347

32.224

3.672

465

947

702

550

233

41.431

11.252

597

796

187

290

2.538

147

42.176

1.100

2.471

330

44.436

1.090

2.331

254

40.553

2.980

3.066

3.208

621

3.767

6.394

184

209

518

1.646.562

5.250

1.928

7.512

2.617

112

1.941.310

5.600

2.130

5.070

4.421

132

6.650

801

6.180

4.462

1.447

1.402.520

1.388.856

3.500

1.675

8.136

6.188

1.237

626.844

3.850

1.022

2.474

749

359

853.749

4.200

1.939

5.720

1.892

796

3.114

3.118

3.932

4.724

4.256

3.966

1.950

2.191

400

41.866

12.070

3.492

3.554

9.387

579

1.100

15.382

983

1.551

10.862

500

1.797

flocoumafen

flonicamid

florasulam

fluazifop-p-butyl

fluazinam

fludioxonil

flupyrsulfuron-methyl

fluroxypyr

flurprimidol

folpet

foramsulfuron

fosetyl-al

fuberidazol

fårefedt

gamma-cyhalothrin

Gliocladium catenulatum

glyphosat

hexythiazox

hymexazol

icaridin

imazalil

imidacloprid

indoxacarb

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

iodosulfuron-methyl-natrium

ioxynil

jern(II)sulfat

kaliumoleat

kresoxim-methyl

kuldioxid

lambda-cyhalothrin

laminarin

linolsyre

linuron

maleinhydrazid

mancozeb

mandipropamid

MCPA

mechlorprop-p

mepanipyrim

mepiquat-chlorid

mercaptodimethur

mesosulfuron

mesotrion

metalaxyl-m

metamitron

Metarhizium anisopliae

var.

anisopliae

F52

metconazol

metrafenon

metsulfuron-methyl

milbemectin

muscalure

Hrb

Ins

Fun

Mus

Ins, Flu

Fun

Ins

Hrb

Hrb, Vkr

Fun

Hrb

Fun

Vkr

Ins

Hrb

Fun, Com

Hrb

Ins

Fun, Vkr

Fun

Hrb

Ins

Flu

Vkr

1.175

26.460

13.187

357

515

536

1.553

21.094

44.710

1.395

627

705

1.114

62.036

10.993

537

1.106

1.602

44.028

9.793

1.568

9.502

2.417

1.368

2.417

353

2.246

382

1.023

579

1.332

119

1.482

247.057

1.045

242.674

815

5.020

244

11.312

267

130.210

396

8.318

502

4.321

205.373

3.680

654.278

1.830

8.570

352

11.150

1.615

44.100

195

10.554

848

2.259

492.449

5.107

220.939

550

138

7.434

253

12.128

2.698

174.205

572

9.904

500

2.448

386.630

7.892

311.532

632

202

5.267

592

14.722

561

133.280

1.159

12.415

546

3.282

2.134

11.738

90.534

1.034

167

17.924

786

14.648

196

41.349

2.390

11.756

557

1.985

4.122

16.750

90.855

26.977

810

15.096

170

41.363

3.060

10.415

156

102

natriumsølvthiosulfat

paclobutrazol

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

pelargonsyre

pencycuron

Hrb, Des

Com

Hrb

Trb, Utj, Flu

Hrb

Fun

Hrb

Fun

Ins

Myg, Flu

Vkr

Fun

Hrb

Fun, Trb

Hrb

Fun

Ins

Fun

Ins, Utj, Flu

Fun

Ins

Hrb

Ins

Hrb

Fun

Ins, Flu

Ins

Fun

3.785

6.683

146.799

1.436

47.107

723

2.649

1.335

5.422

660

1.126

4.047

12.695

22.392

820.216

11.900

21.496

8.337

113.949

2.198

29.738

1.349

477

915

2.778

857

456

5.906

15.034

22.762

584.416

20.280

17.666

6.827

257.771

1.366

39.062

206

646

655

8.281

877

136

2.805

2.145

17.124

32.870

2.047.312

14.118

7.590

131.898

2.018

40.170

255

439

1.280

7.539

601

148

7.571

4.395

15.995

40.082

529.200

60.342

1.565

13.111

9.507

29.420

2.382

25.967

258

210

4.236

356

1.044

7.116

5.438

12.837

45.190

134.400

83.473

1.165

36.580

703

832

16.010

9.328

28.301

5.225

21.889

328

395

2.990

562

2.113

18.125

5.122

11.317

42.314

573.872

95.711

840

47.583

568

616

2.344

113

pendimethalin

permethrin

phenmedipham

Phlebiopsis gigantea

picloram

picolinafen

picoxystrobin

pirimicarb

p-menthan-3,8-diol

prohexadion-calcium

propamocarb

propaquizafop

propiconazol

propyzamid

prosulfocarb

prothioconazol

Pseudomonas chlororaphis

ma342

pymetrozin

pyraclostrobin

pyrethrin I og II

pyrimethanil

pyriproxyfen

pyroxsulam

quinoclamin

rapsolie

rimsulfuron

silthiofam

spinosad

spirotetramat

Streptomyces

K61

36.098

34.344

1.027

532

321

168

39.182

1.040

960

445

207

36.262

1.264

952

44.147

1.908

760

467

804

1.375

500

224

1.506

200

1.050

100

137

2.007

211

750

155

149

384

750

375

106

600

106

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

sulfosulfuron

svovl

tau-fluvalinat

tebuconazol

tefluthrin

tepraloxydim

tetradecan-1-ol

thiabendazol

thiacloprid

thiamethoxam

thifensulfuron-methyl

thiophanat-methyl

thiram

tolclofos-methyl

tralkoxydim

triasulfuron

tribenuron-methyl

Trichoderma harzianum

T-22

triflumuron

triflusulfuron-methyl

trinexapac-ethyl

Hrb

Fun

Ins

Fun, Trb

Ins

Hrb

Ins

Fun

Ins

Ins, Com, Flu

Hrb

Fun

Fun, Rep

Fun

Hrb

Fun

Flu

Hrb

Vkr

310

11.851

9.619

46.881

304

10.280

11.283

49.388

368

15.420

14.441

58.833

184

17.020

19.043

78.501

341

8.720

2.934

36.582

2.016

286

4.500

3.960

45.209

960

1.680

4.851

10.501

593

122

6.989

7.562

1.327

135

163

144

4.830

360

1.196

4.329

730

5.920

1.569

172

480

5.128

461

513

2.284

2.358

1.889

480

720

3.839

8.403

633

3.840

1.872

2.260

4.339

362

780

4.528

200

5.598

324

905

4.377

7.158

1.541

2.117

445

7.467

498

6.245

510

7.396

513

11.081

671

17.873

887

41.079

Aktivstoffet er registreret som solgt i Danmark for første gang i 2015.

Aktivstoffet er tilføjet til tabellen i 2015.

Basisk kobber(II)carbonat har tidligere været registreret som to forskellige aktivstoffer, nemlig cupricarbonat basisk og kobber(II)hydroxidcarbonat.

Midler solgt med blodmel og fårefedt i perioden 2010-2015 er godkendt som sprøjtemidler og ikke biocider, som tidligere angivet.

Caprinsyre var i Bekæmpelsesmiddelstatistik 2014 og tidligere

registreret som ”fedtsyrer (c8-c18, hovedfraktion: decansyre)”.

Alphachloralose var I 2014 og tidligere registreret som “chloralose”.

Midler solgt med fipronil i perioden 2010-2015 er godkendt som biocider og ikke sprøjtemidler, som tidligere angivet.

Linolsyre var i Bekæmpelsesmiddelstatistik

2014 og tidligere registreret som ”fedtsyrer (hovedfraktion linolsyre)”.

Pelargonsyre har tidligere været registreret som to forskellige aktivstoffer,

”fedtsyrer (hovedfraktion pelargonsyre)”og ”fedtsyrer (c8-c10, hovedfraktion: nonansyre))”.

Oversigt over godkendte og tidligere godkendte bekæmpelsesmidler kan findes i Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddeldatabase på mst.dk

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

2. Landbrugets areal-anvendelse,

vejrforhold og skadegørere

2.1

Arealanvendelse

Behandlingshyppigheden med sprøjtemidler i dansk landbrug beregnes med udgangspunkt i den del af landbrugsarealet,

der aktivt anvendes til planteavl, dvs. omdriftsarealet. Omdriftsarealet defineres her som det samlede dyrkede land-

brugsareal minus vedvarende græsarealer, braklagte arealer og arealer med frugt, bær, pyntegrønt og prydplanter.

Bekæmpelsesmiddelstatistikken omfatter kun det konventionelt dyrkede areal i omdrift, der udgør i alt 2,171 mio. ha. i

2015. Arealer i omdrift, der dyrkes økologisk eller modtager omlægningsstøtte, indgår ikke i statistikken.

Tabel 2.1 viser arealanvendelse for hovedafgrøderne i det konventionelle landbrug 2010-2015. De viste arealdata er for

2010-2014 hentet fra de respektive årgange af Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelstatistik. I årene 2010-2012 var data

baseret på Danmarks Statistiks landbrugsstatistik (konventionelle arealer) og Miljø- og Fødevareministeriet (økologiske

arealer). Fra 2012 er alle arealdata baseret på data fra det Generelle Landbrugsregister (GLR). Arealet er desuden op-

gjort for sprøjtejournal data.

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Tabel 2.1 AREALANVENDELSE I DET KONVENTIONELLE LANDBRUG 2010-2015 OG DET

TOTALE AREAL, SOM DYRKES AF DE LANDMÆND, SOM HAR INDBERETTET VIA

SPRØJTEJOURNALDATA (1.000 HA)

Samlet konventionelt

dyrkede areal

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Korn, vintersæd

Korn, vårsæd

Raps

Andre frøafgrøder

Kartofler

Roer

Bælgsæd

Majs

Grøntsager (friland)

Græs og kløver

Omdriftsareal i alt

Frugt og bær

Planteskoler (friland)

Juletræer, skov, energi

Areal i sprøjtejournaldata

962

507

164

165

258

2.216

2,1

943

554

153

168

267

2.242

2,0

2010/11

760

697

129

193

263

2.211

2,1

2011/12

737

665

176

191

262

2.208

2,0

2012/13

872

548

165

195

254

2.208

2013/14

857

575

192

186

204

2.171

1,8

2014/15

Korn, vintersæd

Korn, vårsæd

Raps

Andre frøafgrøder

Kartofler

Roer

Bælgsæd

Majs

Grøntsager (friland)

Græs og kløver

Omdriftsareal i alt

Frugt og bær

Planteskoler (friland)

Juletræer, skov, energi

517

373

116

176

1.351

1,4

681

610

116

170

199

1.928

5,4

1,5

668

589

159

170

198

1.943

5,1

1,7

793

486

151

169

190

1.948

0,5

810

534

183

175

167

2.022

4,5

1,6

Hovedafgrøderne dækker over flere forskellige afgrøder (underafgrøder), som har forskellige

behov for bekæmpelse. Især for de tre hovedafgrøder, vintersæd, vårsæd og kartofler, er det

relevant at vurdere, om andelen af underafgrøder har ændret sig. For vintersæd gælder det, at

hvede kræver mere bekæmpelse end rug og triticale, for vårsæd kræver vårbyg mere bekæm-

pelse end helsæd, og for kartofler kræver f.eks. stivelseskartofler mere bekæmpelse end læg-

gekartofler. De specifikke arealer for de tre hovedafgrøders underafgrøder er angivet i tabel 2.2.

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Arealet med vinterrug og triticale er øget fra 80.000 ha i 2010 til 122.000 ha i 2015. Fra at udgøre 10 pct. af det samlede

areal med vintersæd udgør de nu 15 pct. For vårsæd er der ingen væsentlige ændringer i sammensætningen, mens der

for kartofler er sket en stigning i arealet med stivelseskartofler, der fra at udgøre 55 pct. i 2010 nu udgør 66 pct. af det

samlede areal med kartofler.

Tabel 2.2 KONVENTIONELLE AREALANVENDELSE FORDELT PÅ AFGRØDER. 2010-2015 (1.000 HA)

Konventionelt areal

fordelt på afgrøder og

underafgrøder

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Vinterhvede

Vinterbyg

Rug og triticale

Brødhvede

Helsæd (vintersæd)

Vntersæd I alt

Vårbyg

Øvrig vårsæd

Helsæd (vår-sæd)

Vårsæd i alt

Læggekartofler

Spisekartofler

Stivelseskartofler

Kartofler i alt

710

142

962

414

507

686

128

943

456

554

546

101

760

599

697

501

108

737

562

665

601

118

109

872

469

548

571

118

122

857

494

571

2.2

Vejrforhold

Vejrforholdene fra vækståret 14/15 beskrives kort i dette afsnit, da vejrforholdene har stor betydning for forekomst og

omfang af sygdomme, skadedyr og ukrudt og dermed landbrugets behov for sprøjtemidler. Specifikke vejrdata for perio-

den præsenteres i tabel 2.3 og 2.4. Beskrivelse af vejrforhold er fra ”Oversigt over landsforsøgene 2015”.

Efterår 2014

Efteråret 2014 har som helhed været varmt og med flere solskinstimer i september end normalt. Nedbøren har været tæt

på det normale. September 2014 har haft en middeltemperatur på 14,6 grader C, hvilket er 1,9 grader C over normalen. I

september er der i gennemsnit for hele landet faldet 54 mm regn. September har været solrig. Oktober har været meget

varm med en middeltemperatur på 12,1 grader C. Der er i gennemsnit kommet 114 mm regn, hvilket er 38 mm over

normalen. 15. til 16. oktober er der kommet store mængder regn i Nordjylland. Det har medført en del oversvømmelser.

November 2014 har været særdeles varm med en middeltemperatur på 7,5 grader C, hvilket er hele 2,8 grader C over

normalen. November har været fattig på både nedbør og solskinstimer.

Vinter

Vinteren 2014 til 2015 har været varm og nedbørsrig. Middeltemperaturen har været 2,3 grader C over normalen for de

tre vintermåneder. Vinteren har været den syvende vådeste siden 1874. Der er kommet 245 mm mod normalen på 161

mm. December har været mild med en middeltemperatur på 3,3 grader C. Der er kommet 118 mm nedbør mod normalt

kun 66 mm. Det har været koldt i den sidste uge af december. Første halvdel af januar 2015 har været meget mild med

vinde fra sydvest. Anden halvdel af januar har været vinterlig med vinde fra øst. Middeltemperaturen for hele måneden

har været 3,0 grader C. Der er kommet 97 mm nedbør. Der har været tre storme i januar. Februar har som helhed været

varm og tør. Middeltemperaturen har været 2,1 grader C. I gennemsnit for hele landet kom der kun 30 mm nedbør. Sam-

let for vinteren har der været 23 frostdøgn.

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Tabel 2.3 GENNEMSNITSTEMPERATUR OG ANTAL SOLSKINSTIMER 2014/2015.

Måned

September

Oktober

November

December

Januar

Februar

Marts

April

Maj

Juni

Juli

August

September

Oktober

Gns. temperatur

2014/2015

14,6

12,1

7,5

3,3

3,0

2,1

4,7

7,0

9,7

12,7

15,5

17,4

13,2

9,5

Gns. temperatur

normal

12,7

9,1

4,7

1,6

0,0

2,1

5,7

10,8

14,3

15,6

15,7

12,7

9,1

Antal solskinsti-

mer 2014/2015

171

127

241

184

209

211

242

164

Antal solskinsti-

mer normal

128

110

162

209

196

186

128

Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 2015 og Danmarks Meteorologiske Institut.

I tallene indgår Bornholm og øerne i Kattegat ikke. Normalen er beregnet som gennemsnit for perioden 1961-1990.

Forår

Foråret 2015 har været vådt med 179 mm nedbør mod normalt 133 mm. Marts har været varm

med en middeltemperatur på 4,7 grader C mod normalen på 2,1 grader C. Der er kommet 66

mm nedbør. Mest nedbør er faldet i det sydvestlige Jylland. April har været solrig (198 solskins-

timer), nedbørfattig (27 mm) og varm (7,0 grader C) i forhold til normalen for 1961-90. April

2015 har dog været lidt koldere end normalen for perioden 2001-10. Maj 2015 har været godt 1

grad C koldere end normalen for 1961-90. De forudgående 22 måneder har alle været varmere

end normalen. Maj har været nedbørsrig med i gennemsnit 86 mm nedbør i hele landet. Der

har været store forskelle i nedbørsmængderne. I store dele af Jylland er der kommet over 100

mm. På Sjælland og Lolland-Falster er der kommet under 60 mm. Maj har også været fattig på

solskinstimer.

Sommer

Sommeren 2015 har temperaturmæssigt været som normalen for perioden 1961-90. I forhold til

normalen for perioden 2001-10 har sommeren 2015 været 1,2 grad C koldere. Hen over som-

meren er der i gennemsnit for hele landet kommet 214 mm nedbør. Der er kommet mest ned-

bør i Jylland og på Fyn. Juni 2015 var den 10. koldeste juni måned siden 1874. Middeltempera-

turen har i gennemsnit kun været 12,7 grader C mod normalen på 14,3 grader C. Nedbør og

solskinstimer har været tæt på normalen. Juli har med hensyn til temperatur været på niveau

med normalen for perioden 1961-90; men det har været knap to grader C koldere end normalen

for perioden 2001-10. Der er i gennemsnit for hele landet kommet 86 mm nedbør. I juli 2015 har

vejret været ret blæsende. Den 9.-10. juli har der været vindstød af stormstyrke flere steder.

August har været varm med en middeltemperatur på 17,4 grader C mod normalen på 15,7

grader C. Nedbøren har været normal og antallet af solskinstimer langt over normalen. Der har

været kraftig regn og skybrud ved flere lejligheder.

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Tabel 2.4 NEDBØR (MM) FOR LANDSDELE I HØSTÅRET 2014/2015 SAMT HELE LANDET 2010/2015 OG NORMA-

LEN

Region

Okt-

marts

Nordjylland

Midt- og

Vestjylland

Østjylland

Syd- og

Sønderjylland

Fyn

Vest- og

Sydsjælland

København og

Nordsjælland

Bornholm

Gennemsnit for

hele landet

14/15

2013

2012

2011

2010

Normalen

411

323

309

333

362

113

125

132

310

321

444

482

350

477

421

505

555

446

540

411

387

april

maj

103

Juni

Juli

100

August

Sept.

118

116

Aprit-

sept.

450

485

434

471

377

301

396

389

347

302

Kilde: Oversigt over Landsforsøgene 2015

2.3

2.3.1

Skadegørere

Kornafgrøderne

Sygdomme

Angrebene af

Septoria

i vinterhvede har været relativ kraftige, men lavere end i 2014. Med de mange dage med nedbør i

især maj måned var der forventet tidligere og kraftigere angreb af

Septoria,

men det kølige vejr har forlænget inkubati-

onstiden for svampen (tiden fra smitte til symptomer ses), så angrebene viste sig først senere, og i flere tilfælde forblev

de mindre kraftige. Inkubationstiden blev således forlænget med 1-2 uger i 2015.

I de pløjede marker har angrebene af hvedebladplet været overvejende svage, mens der i flere upløjede marker med

forfrugt hvede har optrådt meget hvedebladplet. Angrebene af meldug var svage til moderate, men især på let jord har

der været tilfælde af kraftige angreb. Angrebene af brunrust kom sent og var svage. Der er i gennemsnit af årets forsøg i

de dyrkede sorter opnået 10,4 hkg pr. ha i bruttomerudbytte for svampesprøjtning, hvilket hovedsageligt skyldes en be-

kæmpelse af

Septoria.

Merudbyttet var forholdsvist højt, men lavere end i 2014. Samlet set vurderes bekæmpelsesbe-

hovet mod svampesygdomme i vinterhvede i 2015 at have været lavere end i 2014, hvor det var højt.

I vårbyg har bygrust været mest udbredt efterfulgt af skoldplet og bygbladplet. Angrebene af bygrust har været moderate

til kraftige. Angrebene af skoldplet og bygbladplet har samlet set været moderate, men i nogen marker optrådte der ret

kraftige angreb.

Ramularia

udviklede sig først sent, og angrebene var moderate og ikke af betydning for udbyttet.

Kilder til afsnittet: Jørgensen LN, Nielsen BJ, Jensen PK, Kudsk P, Mathiassen SK, Hartvig P, Kristensen M (2015). Applied Crop Protection 2o15. DCA

Report no. 074 · April 2016.

Oversigt over landsforsøgene. 2015. Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning. Videncentret for Landbrug. NaturErhvervsstyrelsen (2015).

www.Jordbrugsanalyser.dk

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

I vinterbyg har Bygrust og meldug været de mest udbredte sygdomme i 2015. Angrebene af

skoldplet og bygbladplet har overvejende været svage til moderate. Samlet set vurderes be-

kæmpelsesbehovet i både vår- og vinterbyg at have været på niveau med andre år.

I rug var skoldplet og sene angreb af brunrust dominerende, mens angrebene af meldug forblev

svage. I triticale var det gulrust og meldug, som var de største sygdomsproblemer i 2015, mens

øvrige sygdomme forblev ubetydelige. Bekæmpelsesbehovet i rug har været af normal karak-

ter, mens det vurderes at have været højere i triticale.

Skadedyr i korn

I 2015 har angrebene af bladlus og kornbladbillens larver været svage i vårbyg, ligesom der har

været svage angreb af både hvedegalmyg og bladlus i hvede som bevirkede, at der var lille

bekæmpelsesbehov. I efteråret 2015 var risikoen for bladlus ligeledes lav.

2.3.2

Rodfrugter

Roerne blev sået tidligt, og der var ideelle forhold for bekæmpelse af ukrudt. Skadedyrsproble-

merne var begrænsede, men der var forholdsvis kraftige angreb af bederust og bedemeldug,

som typisk udløste 1-2 sprøjtninger, svarende til gennemsnittet.

Skimmelbehandlingen startede forholdsvist sent på grund af det kølige forårsvejr. Der er i de

senere år set stigende problemer med kartoffelbladplet, som har bidraget til en høj behandlings-

indsats med fungicider i kartofler. Forbruget af fungicider i kartofler er øget i forhold til gennem-

snittet, da de midler som giver god effekt på kartoffelskimmel ikke er de samme, som anvendes

til bekæmpelse af kartoffelbladplet.

2.3.2

Andre afgrøder

Raps

Angrebene af knoldbægersvamp og øvrige svampesygdomme har været svage i 2015 trods det

fugtige vejr. Det kølige vejr i foråret vurderes at have hæmmet fremspiringen af knoldbæger-

svampens frugtlegemer.

Angrebene af rapsjordloppens larver har i 2015 overvejende været moderate, men i nogle mar-

ker har der været kraftige angreb. Angrebene af glimmerbøsser har været svage de fleste ste-

der. I flere marker har der været mere udbredte angreb af skulpesnudebiller. Angrebene får

skulperne til at nødmodne og blive angrebet af sekundære svampe. I august sås mange steder

meget store forekomster af den nye generation af skulpesnudebiller, der har opholdt sig i raps-

lagre og på korsblomstrede planter på marker og i haver, før de gik til overvintring i hegn og

lignende. I enkelte tilfælde har deres gnav og sugning forårsaget skade i nogle nysåede raps-

marker, der har varet bejdset med mindre effektive bejdsemidler. Denne form for angreb er

højst usædvanlig. Dette vurderes at have medført et øget insekticidforbrug i raps.

Frøgræs

Der forekom både en del skadedyrs- og sygdomsangreb i frøgræsmarker, som gav anledning til

bekæmpelse. Angrebene var på niveau med tidligere år. Nyere forsøg har vist store merudbyt-

ter efter vækstregulering af visse frøafgrøder, bl.a. almindelig rajgræs. Disse resultater har haft

afsmittende effekt på forbruget af vækstreguleringsmidler, som vurderes at være øget.

Majs

Majsen blev sået i sidst halvdel af april og havde på grund af kølige vejrforhold dårlige vækst-

forhold. Blomstring og høst i afgrøden var forsinket med 3-4 uger. Den langsomme vækst og

etablering af majsen reducerede majsens evne til at konkurrere med ukrudt, som kan have

medført et øget herbicidforbrug. Der var kun begrænsede skadedyrs og sygdomsproblemer i

majsafgrøderne.

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

3. Repræsentativiteten af forbrugsdata

baseret på sprøjtejournaldata

3.1

Om sprøjtejournalerne

Beregningerne af behandlingshyppighed og belastning var før 2011 udelukkende baseret på salgstal og Miljøstyrelsens

oplysninger om aktivstoffernes og midlernes egenskaber. Resultaterne var derfor afhængige af de begrænsninger, der

ligger i at benytte salgsstatistik kombineret med ekspertskøn i stedet for på forbrugsstatistik. Fra og med 2011 er det

imidlertid muligt at supplere ekspertvurderingerne med forbrugsdata fra de elektroniske indberettede oplysninger fra

sprøjtejournaler, der hvert år (siden 2011) indberettes af jordbrugerne til Miljø- og Fødevareministeriet. Hvor salgsstati-

stikken er baseret på solgte mængder i det senest afsluttede regnskabsår, er de elektroniske indberetninger knyttet til

høståret (1. august til 31. juli det følgende år), hvilket vanskeliggør sammenligninger af tallene.

I bekendtgørelsen om sprøjtejournaler (Bek. nr 929 af 16/07/2010)

fastsættes følgende vedrørende indberetningspligt:

§ 1. Ejere og brugere af gartnerier, planteskoler, frugtplantager m.v. samt ejere og brugere af øvrige jordbrugsvirksom-

heder med et samlet dyrket areal på 10 ha eller derover skal føre journal over anvendelse af plantebeskyttelsesmidler.

§ 3. De i § 1 nævnte ejere og brugere skal indberette følgende oplysninger:

1) ejer eller brugers CVR-nr. og

2) hvorvidt der er anvendt plantebeskyttelsesmidler på det dyrkede areal.

Stk. 2. Anvendes plantebeskyttelsesmidler skal indberetningen, jf. stk. 1, indeholde oplysninger om det samlede forbrug

opgjort på afgrødeniveau for hvert anvendt plantebeskyttelsesmiddel.

Stk. 3. Indberetningen skal omfatte perioden 1. august – 31. juli (planperioden). For ejere og brugere, der dyrker arealer,

der skal tilføres plantebeskyttelsesmidler efter den 31. juli, men inden 30. september, og som skal høstes inden den 31.

december, forlænges planperioden til den 30. september.

Stk. 4. Gartnerier, planteskoler, frugtplantager m.v. med en årlig momspligtig omsætning på under 50.000 kr. er ikke

omfattet af kravet om indberetning af oplysninger.

De oplysninger, der er indberettet til Miljø- og Fødevareministeriet, er altså det samlede forbrug af sprøjtemidler opgjort

på afgrødeniveau. Det er således ikke den sprøjtejournal, som jordbrugeren skal føre for de enkelte marker og behand-

linger, der er indberettet, men en opsummering af data fra disse sprøjtejournaler. Derfor bruges betegnelsen ”sprøjte-

journaldata” og ”indberettede sprøjtejournaldata”, men ikke ”sprøjtejournaler” om de indberettede oplysninger, der ligger

til grund for statistikken.

På grundlag af data fra sprøjtejournalerne, hvor indberetningerne i 2014/2015 dækker ca. 93 procent af det samlede

omdriftsareal, er der udarbejdet en forbrugsstatistik. Kun for frugt, bær, prydplanter og planteskoler, juletræer, skovbrug

og væksthusgartnerier er forbrugsstatistikken mindre dækkende grundet en relativt lav indberetningsprocent. Det gælder

ligeledes, at forbruget af bejdsemidler ikke nødvendigvis er indberettet. Der kan sagtens være en skævhed i fordelingen

af bedrifter, der har/ikke har indberettet deres forbrug. Således at f.eks. store eller små bedrifter, bedrifter med bestemte

afgrøder, økologiske bedrifter eller bedrifter, der sprøjter meget eller lidt, er over- eller underrepræsenteret i årets indbe-

retninger.

Til sammenligning af forbrugstal med salgstallene og til belysning af fordeling af midler på afgrøderne er det antaget, at

de indberettede sprøjtejournaldata på afgrødeniveau i alle sammenhænge er repræsentative for det samlede landbrug.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=132533

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Statistikken omfatter kun det konventionelt dyrkede areal i omdrift. Dvs. at bedrifter og arealer i

omdrift, der dyrkes økologisk eller modtager omlægningsstøtte, er trukket ud af datagrundlaget.

I de tilfælde, hvor der har været åbenlyst fejlagtige oplysninger, er den pågældende afgrøde og

dens pesticidbehandlinger også taget ud af datagrundlaget for den pågældende bedrift. Derud-

over er der ikke foretaget udvælgelse af sprøjteoplysningerne, og der er ikke gjort forsøg på

ekstrapolation til det samlede landbrugsareal i omdrift eller andre former for vægtning.

Indberetningerne fra 2014/15 dækker ca. 93 af omdriftsarealet, men der udarbejdes ikke en

vægtet opskalering på f.eks. standardbehandlinger (BI) og belastning (B) for de enkelte afgrø-

der, men der sammenlignes relative, arealkorrigerede begreber som f.eks. behandlingshyppig-

hed (BI pr. ha), fladebelastning (B pr. ha) og pesticidbelastningsindikator (PBI).

Tabel 3.1 viser andelen af det totale konventionelle dyrkede areal med landbrugsafgrøder i

omdrift samt frugt og bær mv. for høstårene 2010 – 2015 (vækstsæsonerne 2010/11 -

2014/15), der har indberettet.

Tabel 3.1 ANDEL AF DET TOTALE KONVENTIONELLE AREAL, SOM ER INDBERETTET

VIA SPRØJTEJOURNALER

Andel af det totale konventionelt dyrkede areal med indberetning

Hovedafgrøder

Korn, vintersæd

Korn, vårsæd

Raps

Andre frøafgrøder

Kartofler

Roer

Bælgsæd

Majs

Grøntsager (friland)

Græs og kløver

Omdriftsareal i alt

Frugt og bær

Planteskoler og

prydplanter

Juletræer, skov,

energi

2010/2011

77%

76%

77%

82%

75%

85%

73%

79%

77%

67%

76%

51%

57%

48%

2011/2012

90%

89%

91%

92%

85%

94%

88%

89%

87%

82%

89%

54%

40%

49%

2012/2013

91%

89%

90%

91%

87%

92%

84%

89%

94%

84%

89%

60%

41%

50%

2013/2014

91%

90%

92%

94%

91%

94%

84%

87%

93%

83%

90%

61%

46%

49%

2014/2015

95%

93%

95%

99%

98%

97%

91%

94%

100%

82%

93%

75%

89%

55%

For visse år er arealerne opdateret i forbindelse med Bekæmpelsesmiddelstatistikken 2014.

Over årene indberettes flere og flere data via sprøjtejournalerne. For høståret 2014/2015 er det

således kun 7 procent af det totale konventionelt dyrkede omdriftsareal, der ikke er indberettet

forbrugsdata fra. Til sammenligning manglede der indberetning for 10 procent af arealet i

1013/2014. Forbruget i visse afgrøder indberettes med højere andel end andre. F.eks. indberet-

tes der på 95 procent af arealet med vintersæd, og 91 procent på bælgsæd, men kun 75 pro-

cent på frugt og bær. For planteskoler og prydplanter indberettes der dog i langt højere grad nu

end tidligere.

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

4. Salg af sprøjtemidler til

landbrugsafgrøder i 2015

4.1

Opdeling af sprøjtemidler på landbrug samt øvrige afgrøder og anvendelser

For at kunne beregne og analysere landbrugets sprøjtemiddelanvendelser er det nødvendigt først at opdele det samlede

salg af sprøjtemidler på landbrug og øvrige anvendelser.

Mange midler kan anvendes både i og uden for landbruget, og midlerne kan have forskellige standarddoseringer i for-

skellige afgrøder. Ved beregning af behandlingshyppighed og belastning for landbrugets sprøjtemiddelanvendelse er det

derfor nødvendigt først at fordele de solgte mængder på landbrug og ikke-landbrug, for dernæst at fordele dem på ho-

vedafgrøder. Denne fordeling sker dels på grundlag af midlernes anvendelse, jf. deres godkendelse, dels på grundlag af

en planteværnsfaglig vurdering, der er understøttet af forbrugsdata fra de elektronisk indberettede sprøjtejournaloplys-

ninger, der fra og med høståret 2011 er blevet indberettet til Miljø- og Fødevareministeriet.

Landbrugsanvendelsen fordeles til 1) vintersæd, 2) vårsæd, 3) raps, 4) andre frøafgrøder, 5) kartofler, 6) roer, 7) ærter

(og anden bælgsæd), 8) majs, 9) grøntsager (friland), 10) sædskiftegræs samt 11) glyphosat anvendt i omdriftsarealet,

mens den øvrige anvendelse opdeles på 12) frugt og bær, 13) prydplanter og planteskoler (øvrigt gartneri) og 14) jule-

træer-pyntegrønt-skov samt 15) en restgruppe med hus og have, parker, golfbaner, offentlige veje, anlæg og pladser mv.

Den detaljerede fordeling for 2015 fremgår af bilag 4.

Siden 2012 er de arealrelaterede beregninger for alle data baseret på arealdata fra det såkaldte Generelle Landbrugsre-

gister, GLR, mens beregningerne tidligere år har været baseret på konventionelle arealdata fra Danmarks Statistik og

økologiske arealdata fra Miljø- og Fødevareministeriet. Danmarks Statistik medtager kun bedrifter på mere end 5 ha,

eller med stor omsætning som f.eks. for gartneri, mens de benyttede arealdata fra NaturErhvervstyrelsen kun medtager

bedrifter, der modtager en eller anden form for støtte (som f.eks. enkeltbetaling/grundbetaling, Ø-støtte, MVJ, miljøvenlig

drift osv.) eller har en autorisation eller anden status for omlægning/ophør med økologi.

Da en del bedrifter er under 5 ha og en del bedrifter ikke modtager støtte, betyder det, at i størrelsesordenen 10-20.000

ha, svarende til under 1 procent af det samlede landbrugsareal, typisk græs- og brakarealer, mangler, uanset hvilket af

de to datagrundlag, der benyttes. Ved kun at benytte arealdata fra det Generelle Landbrugsregister (GLR) er det muligt

at benytte en ensartet og mere præcis definition af hvilke afgrøder, der indgår i hvilke hovedafgrøder, uanset om der

regnes på økologiske eller konventionelle arealer, og uanset om der regnes på salgstal eller forbrugsdata.

Først opdeles midlerne ud fra deres registreringer i Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddeldatabase. Her opdeles på føl-

gende mulige anvendelser:

PRI: Midler ”kun til private”

LAG: Midler ”Kun til høstede afgrøder i kornlagre o.l”.

VKH: Midler ”kun til væksthuse”.

IND: Bejdsemidler kun til industriel anvendelse (ej til eksport) – bejdset såsæd må sælges i Danmark så vel som ekspor-

teres.

BJS: Bejsemidler ej til eksport

EXP: Bejsemidler kun til eksport – bejdset såsæd må ikke sælges i Danmark.

Blank: Midler, der ikke er registreret med en af de mulige anvendelser nævnt i ovenstående. Gruppen omfatter primært

midler til brug på friland, men f.eks. indgår også midler, der både er godkendt til brug på friland og i væksthuse.

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Tabel 4.1 AKTIVSTOFMÆNGDE (KG) FORDELT PÅ ANVENDELSESGRUPPER OG MULI-

GE ANVENDELSER FOR SOLGTE SPRØJTEMIDLER 2015.

Solgte mængder 2015

i kg

Friland

mm.

Kun

væksthuse

Bejdse ej

til eksport

Private

Lager o.l.

og eksport

Ukrudtsmidler

Vækstregulering

Svampemidler

Insektmidler

Kombinerede svampe

og insektmidler

Sneglemidler

Jorddesinfektionsmid-

ler

Afskrækningsmidler

Rodenticider

Sprøjtemidler i alt

1.883.252

119.423

459.753

20.407

10.405

1.098

359

4.644

2.499.341

2.042

37,4

3.842

5.924

35.742

28.727

5.621

70.090

20.164

457

20.778

820

5.144

14.724

20.742

Tabel 4.1 viser hvordan den solgte mængde af aktivstoffer i sprøjtemidler fordeler sig på ”kun til

væksthuse” (Vkh), ”bejdse ej til eksport” (Bjs og Ind), ”Private” (Pri) og ”lager og eksport” (Lag

og Exp). De resterende mængder er præsenteret i kolonnen ”Friland mm.”. Tabellen er baseret

på opgørelserne i bilag 3. Midler til ”Friland mm. analyseres grundigt i de næste kapitler, hvor

det bl.a. vurderes, hvor stor en del af disse midler, der anvendes på friland i jordbruget og hvor

stor en del, der anvendes til andre formål herunder indendørs brug i væksthuse.

4.1.1

Bejdsemidler og sprøjtemidler solgt til øvrige anvendelser

Dansk udsæd, der sælges i Danmark, er ofte bejdset med mindre belastende bejdsemidler,

mens dansk udsæd, der eksporteres, kan være bejdset med andre midler, der er mere bela-

stende. Bejdsemidler, der ikke kun er til eksport, kan lige så vel eksporteres som sælges i

Danmark. Endelig kan importeret udsæd være bejdset med bejdsemidler, hvor belastningen er

ukendt. Det er derfor vanskeligt på grundlag af salgsstatistikken alene at konstruere et dæk-

kende billede af belastningen med bejdsemidler i dansk landbrug. De elektroniske sprøjtejour-

naldata kan ikke medvirke til en afdækning, da hverken indkøbte bejdsemidler eller bejdsemid-

ler på indkøbt udsæd skal indberettes. Bejdsemidler kun til eksport forventes ikke anvendt i

Danmark, men for de øvrige bejdsemidler er det uvist, hvor stor en del af den beregnede

mængde, der anvendes i Danmark.

Da det er vanskeligt at afdække det samlede forbrug af bejdsemidler og der ikke beregnes

behandlingshyppighed for bejdsemidlerne, er det valgt at udelade bejdsemidlerne fra en række

af de efterfølgende analyser af såvel aktivstofmængde som belastning for landbrugsafgrøderne

og øvrige afgrøder. Midler, der kun må anvendes af privat opgøres særskilt i publikationen

”Sprøjtemidler i private haver”.

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

4.2

Aktivstofmængde og miljøbelastning for sprøjtemidler solgt i 2015 opdelt på

anvendelsesgrupper

Tabel 4.3 viser de 10 aktivstoffer, der tegner sig for den største andel af miljøadfærds- og miljøeffektbelastningen i 2015

for midler anvendt på friland i landbruget.

Tabel 4.2 TOP-10 AKTIVSTOFFER BASERET PÅ ANDEL AF SAMLET MILJØBELASTNING

Anvendelses-

gruppe

Aktivstof

Samlet belast-

ning (1.000 B)

% belastning

af den totale

belastning

8,5

8,0

5,6

5,1

3,6

2,9

2,3

1,8

1,2

41%

Mængde

aktivstof

573.872

48.593

2.156

102.249

841.618

47.583

37.504

28.301

90.228

41.866

% aktivstof af

den totale

mængde

24,0

2,0

0,1

4,3

35,2

2,0

1,6

1,2

3,8

1,8

76%

Hrb

Fun

Ins

Fun

Hrb

Fun

Hrb

prosulfocarb

Epoxiconazol

lambda-

cyhalothrin

Boscalid

glyphosat

pyraclostrobin

diflufenican

pendimethalin

MCPA

fluroxypyr

I alt

361

340

238

216

153

121

Det fremgår af tabel 4.2, at Top-10 aktivstofferne tegner sig for 41 procent af den samlede miljøbelastning (både miljøad-

færd og miljøeffekt sammenlagt) og 76 procent af den samlede solgte mængde aktivstoffer for sprøjtemidler solgt i 2015

til ”friland mm”.

Målt på miljøbelastningen (adfærd og effekt) er det prosulfocarb (8,5 %), epoxiconazol (8 %), lambda-cyhalothrin (5,6 %),

boscalid (5,1 %), samt glyphosat (3,6 procent), der tegner sig for de største andele i 2015. Hvor prosulfocarb er en vigtig

resistensbryder mht. ukrudt, tilhører epoxiconazol en økonomisk vigtig gruppe af svampemidler, hvis effekt mod

Septoria

i vinterhvede er aftagende.

Det fremgår også, at der er stor forskel på aktivstoffernes andel af den samlede miljøbelastning og deres andel af solgte

mængder aktivstof. Glyphosat udgør f.eks. hele 35,2 procent af den samlede mængde aktivstof, men kun 3,6 procent af

den samlede belastning, mens lambda-cyhalothrin, der udgør 5,6 procent af den samlede miljøbelastning kun udgør

under 1 procent af den samlede mængde aktivstof.

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

5. Landbrugets

behandlingshyppighed og

pesticidbelastning 2010-

2015

5.1

Indledning

I det følgende beskrives udviklingen i landbrugets sprøjtemiddelanvendelse i perioden 2010-

2015. Udviklingen beskrives ved at følge forskellige parametre - mængde aktivstof (kg), antal

standardbehandlinger (også kaldet behandlingsindeks, BI) og belastning (enheden B). Desuden

anvendes forskellige nøgletal såsom behandlingshyppighed (BH) (enheden BI pr. ha), fladebe-

lastning (BF) (enheden B pr. ha) og Pesticidbelastningsindikatoren (PBI) (enheden B pr. ha

indekseret mod arealet i 2007). En beskrivelse af begreberne ses i ”Begreber for sprøjtemidler”

i ovenstående.

Data består af salgsdata og sprøjtejournaldata. Data underopdeles i anvendelsesgrupper

(ukrudtsmidler svampemidler mv.) og fordeles på landbrugets hovedafgrøder. Betegnelsen

sprøjtemidler eller blot midler anvendes i det følgende som fællesbetegnelse for alle midler,

selv om en række midler (som f.eks. sneglemidler) ikke udbringes ved sprøjtning.

Som omtalt i afsnit 4.1.2 er det valgt at udelade bejdsemidler i årets beregninger af såvel be-

handlingshyppighed som pesticidbelastning.

I forbindelse med beregning af de nye pesticidafgifter blev der foretaget en gennemgribende

opdatering af Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddeldatabase af tidligere indberetninger af salgs-

tal fra sprøjtemiddelbranchen for perioden 2007-2011. Ligeledes blev der foretaget en vurdering

af sprøjtemidlernes fordeling på hovedafgrøder. Dette førte til, at der i ”Bekæmpelsesmiddelsta-

tistik 2012” blev etableret et datagrundlag, der afveg – omend i lille målestok – fra hidtil offent-

liggjorte beregninger for perioden 2007-2011. I rapporten blev forskellen og betydningen af

disse ændringer diskuteret og vurderet. Det fremgår af rapporten, at målsætningen i Sprøjte-

middelstrategi 2013-16 er fastsat som en 40 procents reduktion i belastningen i 2015 i forhold til

den oprindeligt beregnede belastning for 2011. Det vil sige 40 procent reduktion af PBI bereg-

net for 2011 på 3,27 B pr. ha. Det svarer til en målsætning på 1,96 B pr. ha beregnet ud fra

salgstal for 2015.

Datagrundlaget for beregning af parametrene i statistikken bliver ændret løbende, når sprøjte-

midlerne bliver revurderet og når grundlaget for arealdata forbedres. Inden for det seneste år er

mange sprøjtemidler blevet klassificeret efter nye regler (CLP

). Omklassificeringen har bevir-

ket, at især ukrudtsmidlernes nu har en højere belastning. Dette ændrer dog ikke på de bereg-

nede samlede belastninger for de tidligere år. Ændringer i den opgjorte belastning i 2013 til

2015 kan således både skyldes revurdering af produkterne samt et ændret salg eller forbrug.

Ved sammenligning af salgsstatistikkens solgte mængder med sprøjtejournalernes forbrugte

mængder er det vigtigt at tage højde for, at sprøjtejournalerne dels ikke dækker hele arealet.

CLP-forordningen, EF nr. 1272/2008

http://eur-

lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CONSLEG:2008R1272:20110419:DA:PDF

, der er baseret på det globale GHS system

(Globally Harmonised System of Classification and Labelling of Chemicals) under FN.

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Desuden har de to datasæt forskellig periodeafgrænsning; kalenderåret og høståret. I en periode med lageropbygning vil

salget naturligvis være større end forbruget. Forbruget vil altid på længere sigt afspejle salget i de forgående perioder.

Som en korrektion for den manglende dækning i sprøjtejournalerne bør de to statistikker alene sammenlignes på areal-

korrigerede, relative parametre som f.eks. behandlingshyppighed, fladebelastning og pesticidbelastningsindikatoren. Og

som korrektion for forskellig periodeafgrænsning, samt forskydning i salg og forbrug, bør forbrugsstatistikken sammen-

lignes med salgsstatistikken for flere foregående kalenderår.

5.2

Standardbehandlinger og behandlingshyppighed

Tabel 5.1 viser udviklingen i standardbehandlinger og behandlingshyppighed 2010-2015 fordelt på anvendelsesgrupper.

Tabel 5.1 STANDARDBEHANDLINGER, BEHANDLINGSHYPPIGHED, SOLGT AKTIVSTOFMÆNGDE. FORDELT

PÅ ANVENDELSESGRUPPER BASERET PÅ SALGSTAL 2010-2015 OG SPRØJTEJOURNALDATA 2010/11 –

2014/15.

Salgstal

Årstal

Areal

1.000 ha

Aktivstof

mio. kg

Standardbehandlinger (mio. BI)

Ukrudts-

midler

Vækstreg.

Svampem.

Insektm.

I alt

Sprøjtejournaldata

2011

2012

2013

2014

2015

2010-

2011-

1.928

2012-

1.943

2013-

1.948

2014-

2.161

2010

2.216

2.242

2.211

2.208

2.172

1.351

3,90

4,33

5,71

3,96

1,67

2,39

3,68

0,27

1,35

1,01

6,31

4,48

0,22

1,72

0,78

7,21

4,62

0,48

1,92

1,74

8,75

4,29

0,41

2,19

1,41

8,30

3,46

0,31

1,78

0,47

6,02

3,43

0,50

1,87

0,52

6,32

2,03

0,13

1,10

0,55

3,81

2,58

0,22

1,30

0,66

4,76

2,60

0,24

1,36

0,64

4,85

2,71

0,31

1,67

0,58

5,27

3,13

0,41

1,84

0,67

6,05

Behandlingshyppighed (BH) (BI pr. ha)

Ukrudts-

midler

Vækstreg.

Svampem.

Insektm.

I alt

1,66

0,12

0,61

0,46

2,85

2,00

0,10

0,77

0,35

3,22

2,09

0,22

0,87

0,79

3,96

1,94

0,19

0,99

0,64

3,76

1,57

0,14

0,81

0,22

2,73

1,58

0,23

0,86

0,24

2,91

1,50

0,09

0,81

0,41

2,82

1,34

0,11

0,67

0,34

2,47

1,34

0,13

0,70

0,33

2,49

1,39

0,16

0,86

0,30

2,71

1,45

0,19

0,85

0,31

2,80

Fordelingen af mængde solgt aktivstof (kg pr. ha)

Ukrudts-

midler

Vækstreg.

Svampem.

Insektm.

I alt

1,44

0,09

0,22

0,02

1,76

1,60

0,07

0,24

0,01

1,93

2,02

0,17

0,37

0,03

2,59

1,28

0,12

0,36

0,03

1,80

0,53

0,05

0,16

0,02

0,76

0,84

0,05

0,19

0,01

1,10

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Behandlingshyppighed, 3 årigt løbende gennemsnit (BH) (BI pr. ha) - salgstal

Anvendelsesgrupper

2008-

2010

Ukrudtsmidler

Vækstregulering

Svampemidler

Insektmidler

I alt

2009-

2011

1,65

0,12

0,64

0,47

2,89

2010-

2012

1,92

0,14

0,75

0,53

3,34

2011-

2013

2,01

0,17

0,88

0,59

3,65

2012-

2014

1,87

0,18

0,89

0,55

3,48

2013-

2015

1,70

0,19

0,89

0,37

3,13

1,58

0,14

0,66

0,52

2,91

Sneglemidler er indregnet.

Det fremgår af tabel 5.1, at de solgte mængder sprøjtemidler faldt væsentligt fra 2013 til 2014,

et fald på 27 procent. Fra 2014 til 2015 er salget af sprøjtemidler igen steget. Det har ført til, at

behandlingshyppigheden er steget fra 2,73 til 2,91 BI pr. ha. fra 2014 til 2015. Behandlingshyp-

pigheden beregnet ud fra sprøjtejournaldata er i 2014/15 på niveau med 2010/11.

Tabel 5.2 BEHANDLINGSHYPPIGHED 1997-2015 FORDELT PÅ ANVENDELSESGRUPPER

BASERET PÅ SALGSTAL OG SPRØJTEJOURNALDATA.

År

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Sprøjtejournaldata

2010/11

2011/12

2012/13

2013/14

1,50

1,34

1,39

0,09

0,11

0,13

0,16

0,19

0,81

0,67

0,70

0,86

0,85

0,41

0,34

0,33

0,30

0,31

2,82

2,47

2,49

2,71

2,80

Ukrudtsmidler

1,66

1,47

1,37

1,28

1,18

1,30

1,39

1,40

1,46

1,44

1,61

1,78

1,30

1,66

2,00

2,09

1,94

1,57

1,58

Vækstreg.

0,05

0,09

0,11

0,10

0,15

0,08

0,09

0,12

0,13

0,08

0,11

0,17

0,15

0,12

0,10

0,22

0,19

0,14

0,23

Svampemidler

0,59

0,58

0,60

0,50

0,46

0,50

0,61

0,63

0,52

0,55

0,83

0,54

0,61

0,77

0,87

0,99

0,81

0,86

Insektmidler

0,32

0,26

0,37

0,19

0,35

0,26

0,36

0,27

0,28

0,47

0,29

0,49

0,62

0,46

0,35

0,79

0,64

0,22

0,24

I alt

2,63

2,40

2,45

2,07

2,19

2,10

2,33

2,39

2,49

2,52

2,56

3,27

2,60

2,85

3,22

3,96

3,76

2,73

2,91

2014/15

1,45

1) Sneglemidler er indregnet

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Det fremgår af Tabel 5.2 og Figur 5.1, at behandlingshyppigheden var lavest i 2000, hvor BH er beregnet til 2,07. Fra

2000 til 2009 er behandlingshyppigheden, baseret på salgstal, steget jævnt fra 2,07 til 2,60 BI pr. ha. En undtagelse er

2008, hvor behandlingshyppigheden forbigående steg til hele 3,27 BI pr. ha. Fra 2009 til 2012 steg behandlingshyppig-

heden igen jævnt, men kraftigt, fra 2,60 til 3,96 BI pr. ha. Det svarer til, at behandlingshyppigheden steg med 91 procent i

forhold til år 2000. Siden 2012 er behandlingshyppigheden baseret på salgstallene faldet og i 2015 er den beregnet til

2,91 BI pr. ha.

Den kraftige stigning i salget i 2008 kan tolkes som en følge af kraftigt stigende kornpriser i 2007 og forventninger om en

forestående mangel på sprøjtemidler i 2008, mens den fortsatte kraftige stigning fra 2010 til første halvdel af 2013 kan

tolkes som en ”lageropbygning” af midler som følge af en forventet stigning i sprøjtemiddelpriserne med de nye pesticid-

afgifter. Pesticidafgiften trådte i kraft 1.juli 2013. I 2014 var behandlingshyppigheden på 2,73 BI pr. ha og lidt højere i

2015 (2,91 BI pr. ha).

Udsvingene i behandlingshyppigheden baseret på salgstal afspejles ikke i same grad i forbruget. Det kan forklares med,

at en række af de mest belastende midler, der kunne forventes at stige mest i pris med de nye afgifter, blev hamstret og

lagt på lager inden afgiftens ikrafttræden. I 2014 faldt salget opgjort som behandlingshyppighed som konsekvens af det

foregående års hamstring til det laveste niveau siden 2009, samtidigt med at pesticidbelastningen sammenlignet med

periode før afgiftsomlægningen nærmest blev halveret. I 2015 er behandlingshyppigheden (BH) steget til 2,91, hvilket

meget nøjagtigt svarer til gennemsnittet for perioden 2007-2011, hvor salget endnu ikke var påvirket af den ændrede

afgift. I takt med, at de sidste lagre med belastende sprøjtemidler opbruges, kan det forventes, at salget af sprøjtemidler

forøges, ligesom andelen af mere belastende (men ikke helt så belastende som tidligere) sprøjtemidler forøges. Behand-

lingshyppigheden for sprøjtejournaldata er hvert år lavere end behandlingshyppigheden for samme år baseret på salgs-

tal. De to datasæt er dog tættere på hinanden i 2010 og igen i 2014 og 2015. Det kunne tyde på, at de opbyggede lagre

så småt er udtømt.

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Insektmidler

Svampemidler

Vækstreg.

Ukrudtsmidler

Figur 5.1 Udviklingen i behandlingshyppigheden for salgstal (1997-2015) og sprøjtejournaldata (10/11-14/15).

10/11

11/12

12/13

13/14

14/15

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

5.3

Pesticidbelastning

Tabel 5.3 viser udviklingen i samlet belastning, fladebelastning og Pesticidbelastningsindikato-

ren (PBI) 2010-2015 fordelt på hovedindikatorerne sundhed, miljøadfærd og miljøeffekt.

Tabel 5.3 Pesticidbelastning 2010-2015 for landbrugsafgrøder, der må sprøjtes, fordelt på

hovedindikatorerne: Sundhed, miljøadfærd og miljøeffekt.

Samlet belastning landbrug (mio. B), Fladebelastning (BF) (B pr. ha) og Pesticidbelastningsindi-

kator (PBI)

Salgstal

Årstal

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Sprøjtejournaldata

2010-

2011-

2012-

2013-

2014-

Konventionelt dyrket landbrugsareal i omdrift (1.000 Ha)

I alt

Aktivstof

mio. kg

kg pr. ha

Kg pr. ha i

2007

Samlet belastning landbrug (mio. B)

Sundhed

Miljø-

adfærd

Miljøeffekt

I alt

3,42

7,36

2,17

6,55

5,03

10,86

3,34

7,71

0,81

3,20

0,93

4,24

1,52

3,85

1,91

4,62

1,72

4,34

1,77

4,61

1,53

4,56

2,03

1,91

2,31

2,08

2,80

3,03

2,38

1,99

1,36

1,03

2,00

1,30

1,20

1,13

1,41

1,31

1,40

1,23

1,50

1,32

1,53

1,49

2.216

2.242

2.211

2.208

2.172

1.351

1.928

1.943

1.948

2.161

3,90

1,76

1,80

4,33

1,93

1,99

5,71

2,59

2,63

3,96

1,80

1,83

1,67

0,76

0,77

2,39

1,10

1,90

1,41

2,29

1,19

2,13

1,09

2,24

1,15

2,44

1,13

Fladebelastning (BF) (B pr. ha)

Sundhed

Miljø-

adfærd

Miljøeffekt

I alt

1,54

3,32

0,97

2,92

2,28

4,91

1,51

3,49

0,37

1,45

0,43

1,95

1,13

2,85

0,99

2,39

0,88

2,24

0,91

2,37

0,71

2,11

0,92

0,86

1,03

0,93

1,27

1,37

1,08

0,90

0,61

0,47

0,92

0,60

0,88

0,83

0,73

0,68

0,72

0,63

0,77

0,68

0,71

0,69

Pesticidbelastningsindikator (PBI)

Sundhed

Miljø-

adfærd

Miljøeffekt

I alt

1,57

3,39

1,00

3,02

2,32

5,00

1,54

3,55

0,38

1,47

0,43

1,95

1,17

2,94

1,01

2,44

0,90

2,27

0,93

2,41

0,71

2,11

0,94

0,88

1,06

0,96

1,29

1,39

1,09

0,92

0,62

0,48

0,92

0,60

0,91

0,86

0,74

0,69

0,73

0,64

0,78

0,69

0,71

0,69

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Det fremgår af tabel 5.3, at den samlede belastning fra midler anvendt i landbruget baseret på salgsdata toppede i 2012

med 10,86 mio. B, men faldt til 7,71 mio. B i 2013 og yderligere til 3,20 mio. B i 2014. I 2015 er den samlede belastning

igen steget og ligger på 4,24 mio. B. Dette kan skyldes, at lagrene fra hamstringen i 2012-13 er ved at være brugt op.

Tabellen viser også, at såvel den samlede belastning (B) som fladebelastningen (B pr. ha) har varieret meget fra år til år,

og at fladebelastningen var størst i 2012 med 4,91 B pr. ha.

Pesticidbelastningsindikatoren (PBI) for 2015 beregnes som fladebelastningen (BF) i forhold til andel af omdriftsarealet i

2015 og i 2007 (PBI= BF*areal 2015/areal 2007). Omdriftsarealet i 2007 var på 2.169 ha. Ved beregning af PBI i 2015

betyder det, at fladebelastningen ganges med 1,00 (2.172 ha/2.169 ha). Fladebelastningen fra sprøjtejournaldata ganges

med samme faktor (1,00). Det skal dog understreges, at målsætningen i sprøjtemiddelstrategien er baseret på PBI på

salgstal.

For sprøjtejournaldata ses det, at PBI i årene 2010-2013 lå under PBI baseret på salgstal. For både 2014 og 2015 ligger

PBI højere for sprøjtejournaldata end for salgstal. Det kunne tyde på, at der i sprøjtesæsonerne 13/14 og 14/15 fortsat til

dels er brugt midler fra lager frem for udelukkende nyindkøbte midler.

Figur 5.2 viser udviklingen i fladebelastningen 2010-2015 fordelt på hovedindikatorerne sundhed, miljøadfærd og miljøef-

fekt. 2010-2015 er solgte mængder og 10/11-14/15 er de forbrugte mængder.

Miljøeffekt

Miljøadfærd

Sundhed

Figur 5.2 UDVIKLINGEN I FLADEBELASTNINGEN (B PR. HA) (BF) 2010-2015 FORDELT PÅ HOVEDINDIKATO-

RERNE SUNDHED, MILJØADFÆRD OG MILJØEFFEKT, BASERET PÅ SALGSTAL (2010-2015) OG SPRØJTE-

JOURNALDATA (10/11-14/15).

Det fremgår af figur 5.2, at der er store årsvariationer i såvel den samlede fladebelastning som i fladebelastningen for

hver af de tre hovedindikatorer. Den store stigning i fladebelastningen (baseret på salgstal) fra 2011 til 2012 kan forkla-

res med, at den varslede pesticidafgift har medført en lageropbygning af de mest belastende midler, mens indkøb af

mindre belastende midler, der med pesticidafgiften blev billigere, er udskudt. For salgstallene viser figuren et fald i flade-

belastningen fra 2012-2014. Miljøbelastningen faldt forholdsvis mere end sundhedsbelastningen. Især miljøeffektbelast-

ningen faldt. Det stemmer med en udbredt forventning om en stærkt forhøjet afgift specielt på insektmidlerne med en høj

miljøeffektbelastning. Disse midler er formodentlig blevet hamstret i særlig høj grad.

For ukrudts- og insektmidler er behandlingshyppigheden og pesticidbelastningen således væsentligt reduceret fra perio-

den før afgiftsomlægningen (2007-2011) til 2015. Det vurderes, at denne reduktion skyldes, at der fortsat trækkes på de

midler, der blev købt til lager i 2012 og 2013 samtidigt med, at der nu indkøbes nye og mindre belastende midler.

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Fra 2014 til 2015 er fladebelastningen steget til 1,95 B/ha for salgstallene – særligt steg sund-

hedsbelastningen. Dette kan til dels skyldes, at sundhedsbelastningen I forbindelse med om-

klassificering af midler til at følge CLP er steget.

Sprøjtejournaldata viser en nogenlunde ensartet fordeling mellem de tre parametre gennem de

fem høstår, samt at fladebelastningen er aftagende med højest belastning i 2010/11. Den redu-

cerede belastning skyldes dels et mindre forbrug dels, at midlerne er blevet mindre belastende.

5.4

Pesticidbelastning fordelt på anvendelsesgrupper

Tabel 5.4 viser den samlede pesticidbelastning fordelt på belastningsindikatorer og anvendel-

sesgrupper 2010-2015. Det fremgår af Tabel 5.4, at fladebelastningen for de solgte mængder

er faldet fra 2,92 B pr. ha i 2011 til 1,45 B pr. ha i 2014. Det svarer til et fald i fladebelastningen

på 50 procent. I 2015 er denne igen steget – nu til 1,95 B pr. ha. Dog ligger den fortsat 33 %

under fladebelastningen i 2011.

Det fremgår af tabel 5.4, at miljøeffektbelastningen i årene 2010-2013 i høj grad bidrog til be-

lastningen baseret på salgsdata (33-46%), mens det i årene 2014-2015 er sundhedsbelastnin-

gen, der er den dominerende af de tre hovedindikatorer (42-47%). Dette kan til dels skyldes

omklassificeringer af midler, der har ført til højere belastninger for sundhed. For salgsdata ses

det desuden, at ukrudtsmidler med en fladebelastning på 1,41 i 2010 og 0,54 i 2014 stod for

hhv. 43 og 37 procent af landbrugets samlede pesticidbelastning i de to år. Siden faldt denne

parameter til kun 8 procent i både 2014 og 2015. Dette afspejler hamstringen i årene 2012-13.

I 2015 er miljøeffektens andel dog faldet, og de tre hovedindikatorer udgør lige store andele af

den samlede belastning baseret på forbrugsdata. Behandlingshyppigheden for insektmidler er

væsentligt reduceret fra perioden før afgiftsomlægningen (2007-2011) til 2015. Det vurderes, at

der fortsat bruges nogle af de hamstrede belastende midler, men at der også anvendes nye og

mindre belastende midler. Belastningen er faldet fra 13/14 til 14/15. Dels fordi svampemidlerne

er tilbage på niveauet fra 12/13. På trods af bl.a. lavere angreb af

Septoria

i vintersæd i 2015

end året før, er der ikke sprøjtet mindre med fungicider i 2015 end i 2014, og det samlede for-

brug og belastning for fungiciderne er stor set uændret fra 2011 til 2015. På trods af et samlet

uændret forbrug af fungicider, viser salgsdata, at forbruget af svampemidler, der generelt har

en høj belastning og dermed ikke er blevet billigere med de nye afgifter, er steget væsentligt.

Dette kan forklares med, at de aktivstoffer, der bruges til bekæmpelse af specielt

Septoria,

generelt er mindre effektive end tidligere. Det vurderes at bidrage til, at der på trods af et lavere

sygdomstryk anvendes flere sprøjtninger, og at de anvendte doseringer gradvist har måttet

forøges for at opnå tilstrækkelig effekter. Det er vanskeligt at finde effektive og mindre bela-

stende, prisbillige alternativer for de hidtil anvendte svampemidlerne.

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Tabel 5.4

Pesticidbelastning fordelt på belastningsindikatorer og anvendelsesgrupper

Fladebelastning (B pr. ha) (BF) fordelt på belastningsindikatorer og anvendelsesgrupper,

samt den procentvise fordeling

Salgstal

Årstal

Aktivstof

kg pr. ha

1,76

1,93

2,59

1,80

0,76

1,10

1,41

1,19

1,09

1,15

1,13

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Sprøjtejournaldata

2010-

2011-

2012-

2013-

2014-

Fladebelastning (B pr. ha) (BF) fordelt på belastningsindikatorer

Sundhed

Miljø-

adfærd

Miljøeffekt

I alt

0,92

0,86

1,54

3,32

1,03

0,93

0,97

2,92

1,27

1,37

2,28

4,91

1,08

0,90

1,51

3,49

0,61

0,47

0,37

1,45

0,92

0,60

0,43

1,95

0,88

0,83

1,13

2,85

0,73

0,68

0,99

2,39

0,72

0,63

0,88

2,24

0,77

0,68

0,91

2,37

0,71

0,69

0,71

2,11

Fladebelastning (B pr. ha) (BF) fordelt på anvendelsesgrupper

Ukrudtsmidl

Vækstreg.

Svampem.

Insektmidl

I alt

1,41

0,05

0,71

1,15

3,32

1,49

0,04

0,89

0,51

2,92

2,22

0,09

0,91

1,70

4,91

1,36

0,07

1,01

1,05

3,49

0,54

0,03

0,76

0,12

1,45

0,80

0,05

0,95

0,16

1,95

1,1

0,0

0,9

0,7

2,8

1,00

0,04

0,69

0,67

2,39

0,91

0,05

0,70

0,58

2,24

0,91

0,06

0,82

0,58

2,37

0,93

0,05

0,74

0,39

2,11

Andel af landbrugets samlede pesticidbelastning fordelt på belastningsindikatorer

Sundhed

Miljø-

adfærd

Miljøeffekt

I alt

Ukrudtsmidl

Vækstreg.

Svampem.

Insektmidl

I alt

28%

26%

46%

100%

35%

32%

33%

100%

26%

28%

46%

100%

31%

26%

43%

100%

42%

32%

26%

100%

47%

31%

22%

100%

31%

29%

40%

100%

31%

28%

41%

100%

32%

28%

39%

100%

32%

29%

39%

100%

34%

33%

34%

100%

Andel af landbrugets samlede pesticidbelastning fordelt på anvendelsesgrupper

43%

21%

35%

100%

51%

30%

18%

100%

45%

18%

35%

100%

39%

29%

30%

100%

37%

52%

100%

41%

49%

100%

42%

31%

26%

100%

42%

29%

28%

100%

41%

31%

26%

100%

38%

35%

24%

100%

44%

35%

18%

100%

1 Sneglemidler er indregnet

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

5.5

Belastningsindeks

Belastningsindekset beregnes ved at dividere fladebelastningen (B pr. ha) med behandlings-

hyppigheden (BI pr. ha). Derved fås en betegnelse for en belastning af en standarddosis. En

substitution af belastende midler med f.eks. halvt så belastende midler vil, med en i øvrigt uæn-

dret behandlingshyppighed, derfor alt andet lige vise sig som en halvering af belastningsindek-

set.

Tabel 5.5 viser, at det samlede belastningsindeks for salgstallene toppede i 2012 på 1,25 B pr.

BI og aldrig har været højere, men at det siden er faldet og i 2015 er på 0,67 B pr. BI. Som i

2014 er det svampemidlerne, der har det højeste belastningsindeks – nu steget til 0,10 B pr. BI.

TABEL 5.5. BELASTNINGSINDEKS FOR ANVENDELSESGRUPPER, BÅDE FOR SALGS-

TAL OG SPRØJTEJOURNALDATA I ÅRENE 2010-2015

Belastningsindeks B pr BI = (BF/BH)

Salgstal

2010

Ukrudtsmidl

Vækstreg.

Svampem.

Insektmidl

Samlet

0,85

0,38

1,16

2,53

1,17

2011

0,74

0,37

1,15

1,47

0,91

2012

1,06

0,42

1,05

2,21

1,25

2013

0,70

0,36

1,02

1,65

0,93

2014

0,34

0,21

0,94

0,55

0,53

2015

0,51

0,20

1,10

0,67

Sprøjtejournaldata

2010

-11

0,79

0,40

1,10

1,79

1,01

2011

-12

0,74

0,37

1,02

1,96

0,97

2012

-13

0,68

0,36

1,00

1,77

0,90

2013

-14

0,65

0,38

0,95

1,93

0,87

2014

-15

0,64

0,25

0,87

1,26

0,75

Figur 5.3. viser, hvor stor forskel der er på de forskellige anvendelsesgrupper, når det gælder

belastningen for en standarddosis. Her ses det, at især insektmidler har et højt belastningsin-

deks. Det er især for insektmidler, at belastningsindekset har varieret mest i salgstallene i peri-

oden 2010-2015. Dette kan bedst forklares med, at produktkombinationen af insektmidler har

ændret sig væsentligt i perioden som følge af væsentlige prisudsving på de ganske få insekt-

midler, der er til rådighed i landbrugsafgrøderne, hvilket har ført til en meget stor variation i

belastningsindekset for de solgte midler. Forbrugsdata har været mere stabile dog med et fald

fra 13/14 til 14/15.

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

3,00

2,50

2,00

1,50

1,00

0,50

0,00

Ukrudtsmidler

Vækstregulering

Svampemidler

Insektmidler

2011

2014

2010

2012

2013

2015

10/11

12/13

FIGUR 5.3 BELASTNINGSINDEKS (B PR.BI) 2010-2015 FOR ANVENDELSESGRUPPER I HHV. SALGSTAL (TIL

VENSTRE) OG SPRØJTEJOURNALDATA (TIL HØJRE).

5.6

Afgiftens betydning for salget af middeltyper

Når der kigges nærmere på de tre hovedindikatorer, sundhed, miljøeffekt og miljøadfærd, var der en høj miljøeffektbe-

lastningen for insektmidler i 2013 og den udgjorde langt størstedelen af den samlede fladebelastning for insektmidler. I

2014 ses et andet billede for salgstallene, sandsynligvis fordi insektmidler var købt til lager de tidligere år. I 2014 udgør

belastningsindikatoren for sundhed den største andel af den samlede fladebelastning. Når det drejer sig om fordelingen i

forhold til anvendelsesgrupper, så fylder svampemidlerne mest med 0,76 B/ha ud af 1,45 B/ha (tabel 5.4), se også bilag

5.7

Udvikling i nøgleparametre i forhold til referenceperiode og målsætning

På Figur 5.4 ses udviklingen i de tre parametre pesticidbelastningsindikatoren PBI, fladebelastningen BF og behand-

lingshyppigheden BH baseret på både salgstal og sprøjtejournaldata. Forbrugstallene viser lavere værdier end salgstal-

lene for alle parametre i 2012 og 2013. I 2014 ligger salgstallene markant lavere end forbrugstallene, mens de to data-

sæt ligger tættere på hinanden i 2015. Dette understøtter, at en stor del af de mest belastende midler er indkøbt og lagt

på lager i 2012 og 2013 for til dels at blive forbrugt i 2014.

Det ses, at PBI er faldet til 1,95 i 2015 baseret på salgstallene. Målsætningen i Sprøjtemiddelstrategi 2013-16 er dermed

opfyldt. Udviklingen i PBI baseret på forbrugstallene understøtter, at faldet ikke blot skyldes, at der anvendes midler fra

lager frem for nyindkøbte midler. PBI for forbrugstallene er for 2014/15 beregnet til 2,11, mens PBI for 2010/11 er bereg-

net til 2,94. Det svarer til et fald på 28% af PBI for forbrugstal i 2014/15 i forhold til 2010/11.

13/14

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

11/12

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

5,0

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

Fladebelastning (BF)(B pr. ha)

Pesticidbelastningsindikator

(PBI)

Behandlingshyppighed (BH)

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2010 2011 2012 2013 2014 2015 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15

FIGUR 5.4

UDVIKLINGEN I FLADEBELASTNINGEN (B PR. HA), PESTICIDBELASTNINGSINDIKATO-

REN (B PR. HA) OG BEHANDLINGSHYPPIGHEDEN (BI PR. HA) BASERET PÅ SALGSTAL

(2010- 2015) OG SPRØJTEJOURNALDATA (10/11-14/15).

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

6. Pesticidbelastning fordelt på

hovedafgrøder

6.1

Behandlingshyppighed fordelt på hovedafgrøder og anvendelsesgrupper

I dette kapitel analyseres tallene med henblik på fordelingen af midlerne på landbrugets hovedafgrøder og andre er-

hvervsmæssige anvendelser; frugt og bær, prydplanter og planteskoler samt skovbrug, juletræer og energiafgrøder.

”Glyphosat” angiver anvendelse af glyphosat i omdriftsarealet mellem to afgrøder, hvorfor det ikke kan henregnes til

hverken den ene eller den anden afgrøde.

Det fremgår af tabel 6.1, at den samlede mængde sprøjtemiddel solgt i 2015 svarer til 6,3 mio. standardbehandlinger

(BI). Det giver en behandlingshyppighed på 2,91 BI pr. ha, når salget fordeles på det samlede, konventionelt dyrkede

areal i omdrift på i alt 2,2 mio. ha. Den højeste behandlingshyppighed er beregnet for kartofler med 9,59 BI pr. ha. Antal-

let af standardbehandlinger i kartofler er på godt 0,39 mio. BI og salget til behandling af kartofler udgør derfor kun 6

procent af det samlede sprøjtemiddelsalg. Til sammenligning har vintersæd, der er den arealmæssigt største afgrøde, et

samlet sprøjtemiddelsalg på godt 2,7 mio. BI, svarende til hhv. en behandlingshyppighed på 3,11 BI pr. ha og 42 procent

af det samlede salg til landbruget.

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

TABEL 6.1

STANDARDBEHANDLINGER OG BEHANDLINGSHYPPIGHEDER I 2015 FORDELT PÅ

HOVEDAFGRØDER OG ANVENDELSESGRUPPER BASERET PÅ SALGSTAL. GLYPHO-

SAT: ANVENDELSE MELLEM TO AFGRØDER.

Korn, Vintersæd

2015

salgstal

Græs og kløver

Andre frøafgrø-

der

Kron, Vårsæd

Grøntsager

Glyphosat

Kartofler

Ærter

Raps

Areal

1.000

857

575

192

10,5

186

6,1

204

2.172

Standardbehandlinger (1.000 BI)

Hrb.

Vkr

Fun

Ins.

I alt

1.254

196

1.102

117

2.669

617

105

301

1.114

369

112

147

657

166

354

229

393

117

284

301

635

3.439

496

1.864

520

6.320

Behandlingshyppighed (BH) (BI pr. ha)

Hrb.

Vkr

Fun

Ins.

I alt

1,46

0,23

1,29

0,14

3,11

1,07

0,18

0,52

0,16

1,94

1,92

0,15

0,58

0,77

3,42

1,44

2,40

0,66

0,63

5,13

1,69

0,00

5,59

2,31

9,59

2,69

0,00

1,08

0,14

3,91

1,61

0,00

0,17

0,78

2,57

1,52

0,00

0,09

0,00

1,62

1,56

0,00

3,37

2,08

7,01

0,02

0,00

0,02

0,29

0,00

0,29

1,58

0,23

0,86

0,24

2,91

Andel af landbrugets samlede standardbehandlinger (BI)

Hrb.

Vkr

Fun

Ins.

I alt

20%

17%

42%

10%

18%

10%

54%

29%

100%

Sneglemidler er indregnet

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Total

Roer

Majs

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

6.2

Belastningsindeks beregnet for hovedafgrøder og anvendelsesgrupper

Tabel 6.2 og 6.3 viser behandlingshyppighed, fladebelastning og belastningsindeks i 2015 fordelt på hovedafgrøder og

anvendelsesgrupper, for hhv. salgs- og forbrugstal. Tabel 6.4 og 6.5 viser tilsvarende fladebelastningen for hovedafgrø-

derne fordelt på belastningsindikatorer og anvendelsesgrupper samt parametrenes andele af den samlede belastning i

procent – igen for hhv. salgs- og forbrugstal.

For både salgstallene og forbrugstallene er det insektmidlerne, der er den mest belastende gruppe med et belastningsin-

deks på hhv. 0,67 og 1,27 B pr. BI. Belastningsindeks for insektmidlerne baseret på forbrugstallene er markant lavere i

2015 end i 2014, hvor tallet var på 1,92 B pr. BI (Bekæmpelsesmiddelstatistik 2014).

For de tre øvrige grupper er der ikke lige så stor forskel på belastningsindekset, når man sammenligner salgs- og for-

brugsdata. Dette står i modsætning til 2014, hvor belastningsindekset for ukrudtsmidler var dobbelt så højt baseret på

forbrugsdata i forhold til salgsdata. Belastningsindekset er fra 2014 til 2015 steget for ukrudtsmidler baseret på salgsda-

ta, mens det er uændret for forbrugstallene. Dette indikerer, at en større andel af de forbrugte ukrudtsmidler i 2015 er

købt i 2015 og at lagrene af ukrudtsmidler er delvist opbrugte.

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

TABEL 6.2

BEHANDLINGSHYPPIGHED (BH), BELASTNING (B PR. HA) OG BELASTNINGSINDEKS (B PR BI) FORDELT PÅ HOVEDAFGRØDER OG ANVENDELSES-

GRUPPER 2015. [GLYPHOSAT: ANVENDELSE MELLEM TO AFGRØDER]. SALGSTAL

Skovbrug +juletræer

mv.

2015 salgstal

Korn, Vintersæd

Græs og kløver

Korn, Vårsæd

Planteskoler

+prydplanter

frugt og bær

Grøntsager

Glyphosat

Andre frø

Kartofler

Ærter

Raps

Areal

(1.000 ha)

%-vis andel af arealet

857

39%

575

26%

192

0,5%

186

0,3%

204

2.172

98%

5,6

0,3%

1,8

41,5

2.220

100%

Behandlingshyppighed (BH) (BI pr. ha)

Ukrudtsmidler

Vækstreguleringsmidler

Svampemidler

Insektmidler

I alt

1,46

0,23

1,29

0,14

3,11

1,07

0,18

0,52

0,16

1,94

1,92

0,15

0,58

0,77

3,42

1,44

2,40

0,66

0,63

5,13

1,69

0,00

5,59

2,31

9,59

2,69

0,00

1,08

0,13

3,91

1,61

0,00

0,17

0,78

2,57

1,52

0,00

0,09

0,00

1,62

1,56

0,00

3,37

2,08

7,01

0,02

0,00

0,02

0,29

0,00

0,29

1,78

0,01

2,72

0,16

10,49

1,33

1,54

1,18

0,07

5,01

0,76

0,00

0,08

0,00

1,59

0,84

0,05

0,19

0,01

2,91

Fladebelastning (BF) (B pr. Ha)

Ukrudtsmidler

Vækstreguleringsmidler

Svampemidler

Insektmidler

I alt

0,91

0,04

1,72

0,10

2,77

0,32

0,03

0,46

0,13

0,95

1,10

0,20

0,32

0,39

2,00

0,99

0,14

0,79

0,54

2,46

3,76

0,00

1,82

1,18

6,75

2,51

0,00

2,39

0,10

4,99

1,83

0,00

0,07

0,57

2,47

0,38

0,00

0,21

0,00

0,59

4,29

0,00

1,73

2,24

8,27

0,03

0,00

0,03

0,07

0,00

0,07

0,86

0,30

2,41

1,95

5,52

4,05

0,87

0,71

0,22

5,85

0,35

0,02

0,05

0,30

0,71

0,80

0,05

0,95

0,16

1,95

Belastningsindeks (B pr. BI) = BF/BH

Ukrudtsmidler

Vækstreguleringsmidler

Svampemidler

Insektmidler

Samlet

0,62

0,17

1,34

0,74

0,89

0,30

0,18

0,87

0,83

0,49

0,57

1,36

0,54

0,51

0,59

0,69

0,06

1,20

0,85

0,48

2,23

0,93

1,14

0,25

2,76

1,56

0,23

0,51

0,74

4,1

0,53

0,56

3,14

1,17

0,28

0,74

2,75

1,01

0,45

0,51

0,20

1,10

0,67

0,33

0,51

0,70

2,20

0,76

1,28

0,39

0,73

0,96

2,21

0,51

1,08

0,59

0,46

1,46

0,23

0,53

0,36

1,18

Sneglemidler er indregnet

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Total

Roer

Majs

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

TABEL 6.3

BEHANDLINGSHYPPIGHED (BH), BELASTNING (B PR.HA) OG BELASTNINGSINDEKS (B PR.BI) FORDELT PÅ HOVEDAFGRØDER OG ANVENDELSES-

GRUPPER 2014/15. [GLYPHOSAT: ANVENDELSE MELLEM TO AFGRØDER]. SPRØJTEJOURNALDATA.

Skovbrug +juletræer

mv.

2015 sprøjtejournaldata

Korn, Vintersæd

Græs og kløver

Korn, Vårsæd

Planteskoler

+prydplanter

frugt og bær

Grøntsager

Glyphosat

Andre frø

Kartofler

Ærter

Raps

Areal

(1.000 ha)

%-vis andel af arealet

854

38,7%

572

25,9%

192

8,7%

3,1%

1,9%

1,4%

0,5%

187

8,5%

0,3%

200

9,1%

2.161

97,8%

0,3%

0,1%

1,8%

2.161

98%

Behandlingshyppighed (BH) (BI pr. ha)

Ukrudtsmidler

Vækstreguleringsmidler

Svampemidler

Insektmidler

I alt

1,53

0,33

1,17

0,28

3,31

0,92

0,07

0,44

0,17

1,60

1,76

0,10

0,69

1,31

3,87

1,42

1,06

0,59

0,30

3,38

1,53

0,00

8,91

1,11

11,55

2,45

0,00

0,60

0,03

3,08

0,95

0,00

0,28

0,79

2,02

1,34

0,00

0,04

0,00

1,38

1,14

0,07

3,04

1,51

5,76

0,02

0,00

0,02

0,21

0,00

0,21

1,17

0,03

4,13

1,82

7,16

1,18

0,01

1,01

0,57

2,76

0,49

0,00

0,02

0,23

0,75

1,45

0,19

0,85

0,31

2,80

Fladebelastning (BF) (B pr. Ha)

Ukrudtsmidler

Vækstreguleringsmidler

Svampemidler

Insektmidler

I alt

1,27

0,10

1,28

0,44

3,09

0,38

0,02

0,36

0,23

0,99

1,14

0,02

0,36

1,46

2,98

0,69

0,12

0,72

0,26

1,79

3,16

0,00

2,75

0,28

6,19

2,54

0,00

1,19

0,05

3,78

1,42

0,00

0,11

0,88

2,41

0,43

0,00

0,09

0,00

0,52

2,90

0,01

1,84

1,90

6,65

0,02

0,00

0,02

0,06

0,00

0,06

1,10

0,01

3,18

1,68

5,97

1,65

0,01

0,78

0,42

3,54

0,22

0,00

0,07

0,26

0,55

0,93

0,05

0,74

0,39

2,11

Belastningsindeks (B pr. BI) = BF/BH

Ukrudtsmidler

Vækstreguleringsmidler

Svampemidler

Insektmidler

Samlet

0,83

0,30

1,10

1,61

0,93

0,42

0,25

0,81

1,40

0,62

0,64

0,21

0,53

1,12

0,77

0,49

0,11

1,22

0,85

0,53

0,31

0,26

0,54

1,97

1,56

1,23

0,41

1,11

1,20

1,98

3,00

0,37

2,07

1,04

1,49

0,32

2,53

0,14

0,61

1,26

1,15

0,00

0,74

0,27

0,77

0,27

0,85

0,19

0,75

1,71

0,83

1,40

0,71

0,78

0,74

1,28

0,44

0,00

2,80

1,15

0,74

0,64

0,25

0,87

1,27

0,75

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Total

Roer

Majs

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

TABEL 6.4

PESTICIDBELASTNING FORDELT PÅ HOVEDAFGRØDER, BELASTNINGSINDIKATORER OG ANVENDELSESGRUPPER 2014

2015 salgstal

Korn, Vårsæd

Græs og klø-

ver

Korn, Vinter-

sæd

Grøntsager

Glyphosat

Andre frø

Kartofler

Ærter

Raps

Fladebelastning (BF) (B pr. Ha)

Sundhed

Miljøadfærd

Miljøeffekt

I alt

1,42

0,82

0,53

2,77

0,49

0,24

0,22

0,95

0,78

0,81

0,42

2,00

1,19

0,48

0,78

2,46

3,80

1,28

1,68

6,75

1,91

2,05

1,03

4,99

0,25

1,49

0,73

2,47

0,27

0,20

0,12

0,59

2,07

3,18

3,02

8,27

0,01

0,02

0,00

0,03

0,00

0,04

0,03

0,07

0,92

0,60

0,43

1,95

Fladebelastning (BF) (B pr. Ha)

Ukrudtsmidler

Vækstreguleringsmidler

Svampemidler

Insektmidler

I alt

0,91

0,04

1,72

0,10

2,77

0,32

0,03

0,46

0,13

0,95

1,10

0,20

0,32

0,39

2,00

0,99

0,14

0,79

0,54

2,46

3,76

0,00

1,82

1,18

6,75

2,51

0,00

2,39

0,10

4,99

1,83

0,00

0,07

0,57

2,47

0,38

0,00

0,21

0,00

0,59

4,29

0,00

1,73

2,24

8,27

0,03

0,00

0,03

0,07

0,00

0,07

0,80

0,05

0,95

0,16

1,95

Andel af landbrugets samlede pesticidbelastning fordelt på belastningsindikatorer

Sundhed

Miljøadfærd

Miljøeffekt

I alt

29%

17%

11%

56%

12%

47%

31%

22%

100%

Andel af landbrugets samlede pesticidbelastning fordelt på anvendelsesgrupper

Ukrudtsmidler

Vækstregulering

Svampemidler

Insektmidler

I alt

18%

35%

56%

12%

41%

49%

100%

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Total

Roer

Majs

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

TABEL 6.5

PESTICIDBELASTNING FORDELT PÅ HOVEDAFGRØDER, BELASTNINGSINDIKATORER OG ANVENDELSESGRUPPER 2014/15

2015 sprøjtejournaldata

Korn, Vårsæd

Græs og klø-

ver

Korn, Vinter-

sæd

Grøntsager

Glyphosat

Andre frø

Kartofler

Ærter

Raps

Fladebelastning (BF) (B pr. Ha)

Sundhed

Miljøadfærd

Miljøeffekt

I alt

1,07

1,04

0,98

3,09

0,41

0,21

0,38

0,99

0,57

0,95

1,47

2,98

0,78

0,47

0,54

1,79

2,99

1,68

1,52

6,19

1,05

2,01

0,72

3,78

0,26

1,20

0,95

2,41

0,16

0,27

0,10

0,52

1,94

2,07

2,63

6,65

0,00

0,01

0,00

0,02

0,01

0,03

0,02

0,06

0,71

0,69

0,71

2,11

Fladebelastning (BF) (B pr. Ha)

Ukrudtsmidler

Vækstreguleringsmidler

Svampemidler

Insektmidler

I alt

1,27

0,10

1,28

0,44

3,09

0,38

0,02

0,36

0,23

0,99

1,14

0,02

0,36

1,46

2,98

0,69

0,12

0,72

0,26

1,79

3,16

0,00

2,75

0,28

6,19

2,54

0,00

1,19

0,05

3,78

1,42

0,00

0,11

0,88

2,41

0,43

0,00

0,09

0,00

0,52

2,90

0,01

1,84

1,90

6,65

0,02

0,00

0,02

0,06

0,00

0,06

0,93

0,05

0,74

0,39

2,11

Andel af landbrugets samlede pesticidbelastning fordelt på belastningsindikatorer

Sundhed

Miljøadfærd

Miljøeffekt

I alt

20%

19%

18%

58%

12%

13%

34%

33%

34%

100%

Andel af landbrugets samlede pesticidbelastning fordelt på anvendelsesgrupper

Ukrudtsmidler

Vækstregulering

Svampemidler

Insektmidler

I alt

24%

58%

12%

13%

44%

35%

18%

100%

Total

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Roer

Majs

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Aktivstof (kg pr. ha)

Behandlingshyppighed (BH) (BI pr.

ha)

Fladebelastning i alt (B pr. ha)

Korn, Vintersæd

Korn, Vårsæd

Kartofler

Grøntsager

Græs og kløver

Frugt og bær

Træfrugter

Majs

Glyphosat

Bælgsæd

Prydplanter og…

FIGUR 6.1 MÆNGDE AKTIVSTOF (KG PR.HA), BEHANDLINGSHYPPIGHED (BH) (BI PR.HA) OG FLADEBELAST-

NING (BF) (B PR. HA) FORDELT PÅ HOVEDAFGRØDER BASERET PÅ SPRØJTEJOURNALDATA 2014/15. BE-

MÆRK, AT BH FOR DE FIRE AFGRØDER YDERST TIL HØJRE ER BEREGNET PÅ ET SPINKELT GRUNDLAG.

Det fremgår af Figur 6.1, at kartofler, træfrugter, frugt og bær samt grøntsager er de hovedafgrøder, der ligger højest på

alle fire parametre - mængde aktivstof, behandlingshyppighed (BH) eller fladebelastning (BF) – baseret på forbrugstal.

Den mindst intensive sprøjtning er registreret for hovedafgrøden sædskiftegræs (Græs og kløver).

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Skovbrug juletræer…

Andre frø

Raps

Roer

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Korn, Vintersæd

Korn, Vårsæd

Kartofler

Areal

Aktivstof

Behandlingshyppighed

Fladebelastning

Grøntsager

Bælgsæd

FIGUR 6.2 HOVEDAFGRØDERNES ANDEL AF DET SAMLEDE SPRØJTEMIDDELFOR-

BRUG 2014/15 OPGJORT SOM PROCENT AF DEN SAMLEDE VÆRDI FOR AREAL, AK-

TIVSTOF, BEHANDLINGSHYPPIGHED (BH), FLADEBELASTNING (BF) FORDELT PÅ

HOVEDAFGRØDER. GLYPHOSAT: ANVENDELSE MELLEM TO AFGRØDER OG AREA-

LET ER DERFOR LIGE HELE OMDRIFTSAREALET.

Det fremgår af Figur 6.2, at afgrøden vintersæd (Korn, vintersæd) står for langt den største

andel af jordbrugets samlede sprøjtemiddelforbrug på friland – dette både for mængde aktiv-

stof, behandlingshyppighed (BH) og belastning (BF) udtrykt som procent af det samlede.

Vintersæd står således for 40 procent af omdriftsarealet, 49 procent af forbruget af aktivstoffer,

47 procent af behandlingshyppigheden (BH) og 58 procent af jordbrugets (friland) samlede

pesticidbelastning. Til sammenligning står to af de tre mest intensivt sprøjtede afgrøder, frugt

og bær samt frilands grøntsager, for en meget begrænset andel af det samlede forbrug (ikke

vist i figuren, men data fremgår af bilag 6). Dette skyldes, at disse afgrøder udgør en meget

lille andel af det samlede areal.

Kartofler, der også sprøjtes intensivt, udgør 2 procent af det samlede areal, men står for hhv.

8, 8 og 6 procent af det samlede forbrug af aktivstof, behandlinger og belastning.

Målt på belastning står insektmidlerne i vintersæd, vårsæd og raps for 17 procent af jordbru-

gets samlede belastning, men hele 83 procent af den samlede belastning for alle anvendel-

sesgrupperne (ikke vist i figuren, men data fremgår af bilag 6).

Græs og kløver

Glyphosat

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Andre frø

Raps

Roer

Majs

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Figur 6.3 viser for sprøjtejournaldata, hvilke ni kombinationer af afgrøde og anvendelsesgruppe, der er de mest bela-

stende. Der er i alt fire diagrammer i figuren – ét for summen af de tre hovedindikatorer og tre, der viser hhv. sundheds-,

miljøadfærds- og miljøeffektbelastning. På figuren ses det, at der i hvert diagram er to kombinationer af afgrøder og

anvendelsesgruppe, der står for omkring halvdelen af den samlede belastning. For sundhedsbelastningen er det svam-

pemidler og ukrudtsmidler i vintersæd, der står for knapt 60 (39,5+18,9) procent af den samlede belastning. For miljøad-

færdsbelastningen er det ukrudtsmidler og svampemidler i vintersæd, der står for knapt 60 (39,7+17,9) procent af den

samlede belastning. Dette overordnede billede er uændret i forhold til billedet i 2014. For miljøeffektbelastningen er det

insektmidler og svampemidler i vintersæd, der står for knapt 40 (23,7+14,6) procent af den samlede belastning. I 2014

var dette billede anderledes, idet insektmidlerne i vårsæd stod for knapt 18 procent af den samlede belastning og svam-

pemidlerne i vintersæd kun stod for 12,9 procent af miljøeffektbelastningen. Overordnet er det pesticidanvendelsen i

vintersæd, der ikke mindst på grund af dens store udbredelse, tegner sig for den største andel af belastningen for de

enkelte belastningstyper, men med tre forskellige anvendelsesgrupper.

Svampemidlerne står for 41 procent af den samlede sundhedsbelastning, ukrudtsmidlerne står for 50 pct. af miljøad-

færdsbelastningen og insektmidlerne står for 37 procent af miljøeffektbelastningen.

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Ukrudtsmiddel,

Miljøeffektbelastning (B) SJI 2014/2015

glyphosat

Insektmiddel, Korn,

Insektmiddel,

Øvrige (16,0%)

(2,5%)

vintersæd (23,7%)

Korn, vintersæd

Ukrudtsmiddel,

Svampemiddel, Korn,

(23,7%)

Korn, vårsæd

vintersæd (14,6%)

(2,6%)

Insektmiddel, raps

Svampemiddel,

(14,1%)

Korn, vårsæd

Ukrudtsmiddel, Korn,

(2,7%)

vintersæd (13,1%)

Insektmiddel, Korn,

Vækstregulering

vårsæd (7,7%)

smiddel, Korn,

Vækstreguleringsmiddel,

vintersæd

Korn, vintersæd (3,0%)

(3,0%)

Svampemiddel, Korn,

Insektmiddel,

vårsæd (2,7%)

raps (14,1%)

Ukrudtsmiddel, Korn,

Korn, vårsæd

Svampemiddel,

vårsæd (2,6%)

(7,7%)

Korn, vintersæd

Ukrudtsmiddel, glyphosat

(14,6%)

Ukrudtsmiddel,

(2,5%)

Korn, vintersæd

Øvrige (16,0%)

(13,1%)

Svampemiddel,

Roer (1,9%)

Svampemiddel,

Raps (2,1%)

Ukrudtsmiddel,

Raps (3,0%)

Svampemiddel,

Kartofler (3,8%)

Ukrudtsmiddel,

Kartofler (3,9%)

Sundhedsbelastning (B) SJI 2014/2015

Øvrige (13,3%)

Svampemiddel,

Korn, vintersæd

(39,5%)

Svampemiddel, Korn,

vintersæd (39,5%)

Ukrudtsmiddel, Korn,

vintersæd (18,9%)

Svampemiddel, Korn,

vårsæd (7,4%)

Ukrudtsmiddel, Korn,

vårsæd (6,2%)

Ukrudtsmiddel, Kartofler

(3,9%)

Svampemiddel, Kartofler

(3,8%)

Ukrudtsmiddel, Raps

(3,0%)

Svampemiddel, Raps

(2,1%)

Svampemiddel, Roer

(1,9%)

Øvrige (13,3%)

Ukrudtsmiddel,

Korn, vårsæd

(6,2%)

Svampemiddel,

Korn, vårsæd

(7,4%)

Ukrudtsmiddel,

Korn, vintersæd

(18,9%)

Samlet belastning (B) SJI 2014/2015

Øvrige (18,0%)

Ukrudtsmiddel,

glyphosat

(2,8%)

Insektmiddel,

Korn, vårsæd

(4,5%)

Svampemiddel,

Korn, vårsæd

(4,5%)

Ukrudtsmiddel,

Korn, vårsæd

(4,8%)

Ukrudtsmiddel,

raps (4,8%)

Svampemiddel,

Korn, vintersæd

(24,0%)

Svampemiddel, Korn,

vintersæd (24,0%)

Ukrudtsmiddel, Korn,

vintersæd (23,8%)

Insektmiddel, Korn,

vintersæd (8,2%)

Insektmiddel, raps (6,1%)

Ukrudtsmiddel, raps

(4,8%)

Ukrudtsmiddel, Korn,

vårsæd (4,8%)

Svampemiddel, Korn,

vårsæd (4,5%)

Insektmiddel, Korn,

vårsæd (4,5%)

Ukrudtsmiddel, glyphosat

(2,8%)

Øvrige (18,0%)

Svampemiddel,

Korn, vårsæd

(2,5%)

Ukrudtsmiddel,

Majs (3,3%)

Ukrudtsmiddel,

Kartofler (3,3%)

Miljøadfærdsbelastning (B) SJI 2014/2015

Øvrige (10,9%)

Ukrudtsmiddel,

Korn, vintersæd

(39,7%)

Ukrudtsmiddel, Korn,

vintersæd (39,7%)

Svampemiddel, Korn,

vintersæd (17,9%)

Ukrudtsmiddel, Raps

(8,3%)

Ukrudtsmiddel, Roer

(5,0%)

Ukrudtsmiddel, Korn,

vårsæd (4,8%)

Ukrudtsmiddel, glyphosat

(4,2%)

Ukrudtsmiddel, Kartofler

(3,3%)

Ukrudtsmiddel, Majs

(3,3%)

Svampemiddel, Korn,

vårsæd (2,5%)

Øvrige (10,9%)

Ukrudtsmiddel,

Korn, vintersæd

(23,8%)

Insektmiddel,

Insektmiddel, Korn, vintersæd

raps (6,1%)

(8,2%)

Ukrudtsmiddel,

glyphosat

(4,2%)

Ukrudtsmiddel,

Korn, vårsæd

(4,8%)

Ukrudtsmiddel,

Roer (5,0%)

Raps (8,3%)

Svampemiddel,

Korn, vintersæd

(17,9%)

FIGUR 6.3

FORDELING AF BELASTNING PÅ DE 9 MEST BELASTENDE KOMBINATIONER AF HOVEDAFGRØDER OG ANVENDELSESGRUPPER SAMT ”ØVRIGE” BA-

SERET PÅ SPRØJTEJOURNALDATA 2014/15. DET FREMGÅR AF HVERT AF DE FIRE DIAGRAMMER, HVILKEN BELASTNING, DER ER AFBILLEDET.

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Bilag 1. Godkendelsesindehavere, der

har indberettet salg for 2015

Denne liste viser alle godkendelsesindehavere, der har indberettet et salg af bekæmpelsesmidler i 2015 til Miljøstyrel-

sen.

Virksomhedsnr.

106

123

146

179

183

196

200

221

228

242

261

266

Virksomhedsnavn

Syngenta Nordics A/S

Rentokil Initial A/S

DuPont Danmark ApS

A/S Mortalin

Kirk Chemicals ApS

Cheminova A/S

AgroDan ApS, c/o United

Phosphorus

KRS ApS.

Bayer A/S, Bayer Crop-

Science

BASF A/S

DLA Agro A.m.b.A.

Cillus A/S

Aeropak A/S

Dyrup A/S

Monsanto Crop Sciences

Denmark A/S

Klarsø A/S

Kiltin A/S

Dow AgroSciences Danmark

A/S

Novotrade

Akzo Nobel Deco A/S

Im-Tek

Præstrud og Kjeldsmark ApS

Tanaco Danmark A/S

Arch Timber Protection Ltd.

Intervet Schering-Plough A/S

JBC Handel ApS

Inter Trade, Aalborg A/S

Koppers Performance Chem-

icals Denmark A/S

Nedab ApS

Sipcam Italia S.p.A.

Allflex Danmark ApS

DK78479310

DK14966900

DK10537193

DK14747931

DK13868298

DK11951848

DK15269340

DK12748493

DK65036614

DK71361411

DK21303208

DK11158390

DK15000848

DK12938241

DK17412612

DK28892438

DK26925134

DK46500911

DK18998696

DK25237579

DK31871336

DK16089818

CVR-nr.

DK20575778

DK68405017

DK58158828

DK24385914

DK17673602

DK12760043

DK42302228

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

273

291

308

318

327

342

347

352

357

360

361

362

364

378

386

396

398

404

405

413

416

417

421

424

501

503

509

512

526

530

542

544

547

550

555

558

561

567

Agrolab A/S

Cerexagri s.a.

Beck & Jørgensen A/S

LFS Kemi A/S

Helm AG

Sønderstrup Sæbefabrik A/S

Nufarm Deutschland GmbH

ISK Biosiences Europe N.V.

Barclay Chemicals Manufac-

turing Ltd.

Miljøfluen I/S

Arysta LifeScience Benelux

SPRL

SC Johnson Scandinavia

W. Neudorff GmbH KG

Inter Trade Agro ApS

Fausol A/S

ADAMA Registrations B.V.

Forst Consult Plantebeskyt-

telse

Borregaard BioPlant ApS

Technical Concepts Int. Ltd.

Bell Laboratories, Inc.

Detia Degesch GmbH

Teknos A/S

FMC Chemical s.p.r.l., Agri-

cultural

Woodstream, c/o Exponent

Int. Ltd.

UPL Europe Ltd.

Janssen Pharmaceutica

Nordisk Alkali AB

Citrefine International Limited

Sumitomo Chemical Agro

Europe S.A.

Novartis Healthcare A/S

Protox ApS

Fine Agrochemicals Ltd.

Virbac S.A.

Berkem

Pharma Vest ApS

Arysta LifeScience Great

Britain Ltd.

Nisso Chemical Europe

GmbH

Jaico R.D.P. NV

DK30344820

DK63749028

DK36456515

DK17784331

DK27182984

DK19045889

DK30908783

DK24237702

DK21500445

DK85551612

DK20575786

DK26689228

DK26385180

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

572

573

575

578

579

580

582

585

590

593

594

600

601

604

607

613

616

617

621

624

626

628

629

631

632

634

635

637

638

642

643

645

647

650

653

654

655

660

Gowan Comércio Internac-

ional e Servicos, Limitada

Draka Denmark Optical Cable

A/S

Verdera Oy

Troy Chemical Company BV

SBM Développement SAS

PC-Consult

Cab-Dan Esbjerg ApS

ECOspray Ltd.

Lantmännen BioAgri AB

Pharmaxim Sweden AB

AgriChem BV

Saphire bvba

Q-Chem NV

Nordisk Alkali

Rotam Agrochemical Europe

Limited

Globachem NV

Iso Paint Nordic A/S

TRÆ-NORD A/S

Certis

Rohm and Haas Europe

Trading Aps

SUMI Agro Europe Ltd.

Zweigniederlassung DE

Brico-Scanma Gruppen

Sila Plantebeskyttelse ApS

Certis Europe B.V.

Belchim Crop Protection

NV/SA

Tikkurila Sverige AB

Frøslev Træ A/S

Aviva Cosmetic GmbH

Aako BV

Kreglinger Europe NV

Trifolio-M

Lantmännen Agro Bizz A/S

Hornsyld Købmandsgaard

A/S

Agros Aps

Sharda Europe b.v.b.a.

Venatio ApS

Nikwax Limited

BASF Wolman GmbH

DK28656483

DK30540158

DK10095921

DK45520811

DK14248331

DK34608121

DK29396841

DK25067231

DK13238340

DK28684134

DK35113940

DK25616669

DK27917887

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

664

666

667

668

669

671

674

675

678

679

682

683

684

686

687

688

690

692

693

694

695

698

699

702

706

707

708

709

710

713

715

716

724

725

726

730

731

732

733

734

Eli Lilly and Company Ltd. UK

Rentokil Initial 1927 plc

Agro Partnere A/S

Delicia Freyberg GmbH

LODI S.A.S:

Copyr S.p.A.

VKR Holding A/S

CP Agro (Ireland) Pyt Ltd.

Spiess-Urania Chemicals

GmbH

ConVet GmbH & Co. KG

Garta

Bio-ferm

HOKO

Esbjerg Farve- og Lakfabrik

A/S

Indofil Industries Limited

Sabero Europe B.V.

Farvefabrikken Kolorit

Remmers Baustofftechnik

GmbH

AS Eskaro

Sherwin-Williams Sweden AB

Akzo Nobel Deco GmbH

Novafito S.p.A.1

CBC (Europe) S.r.l.

Taminco NV

Kwizda Agro GmbH

Meffert AG Farbwerke

J. W. Ostendorf GmbH & Co.

Delaval A/S

Intrachem Bio Italia S.p.A.

Certiplant NV

Punya Innovation ApS

Liphatech S.A.S.

Scotts Celaflor Handels-

gesellschaft mbH

Clean Management ApS

Nicols International

Trinol A/S (Vilofarm A/S)

Bestnet A/S

Syngenta Crop Protection AG

Tikkurila GmbH

Jotun AS

DK30068572

DK32893635

DK31172489

DK30701569

DK30029410

DK77553118

DK15723572

DK25442024

DK30830415

DK454579

DK26145880

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

735

736

739

740

742

744

748

750

752

757

764

771

776

Sumi Agro Europe Limited

Pelgar International Ltd.

Schippers Europe BV

GOËMAR

Faaborg Pharma

Cheminova Deutschland

GmnH & Co. KG

Andermatt Biocontrol AG

Eli Lilly and Company Ltd.

DK/Elanco Animal Health A/S

Gl. Buurholt Hovedgaard

BI-PA

Arch Timber Protection Ltd.

Koppers Sweden AB

Superwood A/S

DK26434602

DK17516884

DK51619811

DK26190770

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Bilag 2. Standarddoseringer (g aktivstof pr. BI)

Tabel B.2.1 viser de ved beregningerne anvendte standarddoseringer. Af hensyn til sammenlignelighed over tid er disse principielt ikke ændret, siden de oprindelig blev

fastlagt, dvs. siden det enkelte sprøjtemiddel første gang indgik i statistikken. Listen er imidlertid ajourført, så standarddoseringerne er relateret til de aktivstofnavne og

aktivstofnumre, der nu benyttes i Bekæmpelsesmiddeldatabasen.

TABEL B.2.1. STANDARDDOSERINGER (GRAM AKTIVSTOF PR BI). HRB = UKRUDTSMIDLER, FUN = SVAMPEMIDLER, VKR = VÆKSTREGULERINGSMIDLER,

INS = INS.

Grøntsager

Sædskifte-

græs

2000

37,5

960

400

150

1800

1080

400

Anvendel-

sesgruppe

Vinterraps

Korn, Vår-

sæd

Korn, Vin-

tersæd

Andre frø

Ærter

Aktivstofnavn

Hrb

2,4-D

aclonifen

amidosulfuron

aminopyralid

asulam

bentazon

bromoxynil

carfentrazon-ethyl

clethodim

clodinafop-propargyl

clomazon

clopyralid

cycloxydim

desmedipham

dicamba

dichlorprop

dichlorprop-P

diflufenican

diquat

94-75-7

74070-46-5

120923-37-7

150114-71-9

3337-71-1

25057-89-0

1689-84-5

128639-02-1

99129-21-2

105512-06-9

81777-89-1

1702-17-6

101205-02-1

13684-56-5

1918-00-9

120-36-5

15165-67-0

83164-33-4

2764-72-9

1200

720

400

800

1500

1200

480

1500

800

720

400

120

100

120

200

1800

1080

100

200

1800

1080

600

1800

1080

400

800

600

100

500

150

500

150

500

720

500

150

500

1440

400

240

120

192

480

500

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

omdrifts-

areal

Kartofler

Vårraps

CAS nr.

Roer

Majs

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Hrb

ethofumesat

fenoxaprop-p

fenoxaprop-P-ethyl

florasulam

fluazifop-P-butyl

flupyrsulfuron-methyl

fluroxypyr

foramsulfuron

glyphosat

iodosulfuron-methyl-natrium

Ioxynil

MCPA

mechlorprop-P

mesosulfuron

mesosulfuron-methyl

mesotrion

metsulfuron

metsulfuron-methyl

pendimethalin

phenmedipham

picloram

picolinafen

propaquizafop

propyzamid

prosulfocarb

pyraflufen-ethyl

pyroxsulam

sulfosulfuron

tepraloxydim

thifensulfuron

thifensulfuron-methyl

tralkoxydim

triasulfuron

tribenuron

tribenuron-methyl

26225-79-6

113158-40-0

71283-80-2

145701-23-1

79241-46-6

144740-54-5

69377-81-7

173159-57-4

1071-83-6

144550-36-7

1689-83-4

94-74-6

16484-77-8

400852-66-6

208465-21-8

104206-82-8

79510-48-8

74223-64-6

40487-42-1

13684-63-4

1918-02-1

137641-05-5

111479-05-1

23950-58-5

52888-80-9

129630-19-9

422556-08-9

141776-32-1

149979-41-9

79277-67-1

79277-27-3

87820-88-0

82097-50-5

106040-48-6

101200-48-0

11,3

11,7

300

7,5

7,8

7,5

7,8

300

7,5

7,8

7,5

7,8

2800

13,5

18,8

17,5

100

13,5

100

500

150

500

2800

125

6,2

1600

4,15

800

4,15

1600

720

1000

400

1500

1800

3,5

400

1500

1800

1260

400

2000

1800

144

126

125

250

7,5

250

144

375

400

375

250

270

1260

506

133

2025

1800

1260

375

360

150

600

720

1600

2000

720

150

100

150

500

2800

100

7,5

7,8

100

18,8

19,5

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Hrb

Vkr

Fun

triflusulfuron

triflusulfuron-methyl

chlormequat-chlorid

Ethephon

maleinhydrazid

mepiquat-chlorid

prohexadion-calcium

trinexapac-ethyl

azoxystrobin

bitertanol

boscalid

coniothyrium minitans

cyazofamid

cymoxanil

cyprodinil

difenoconazol

dimethomorph

epoxiconazol

fenamidon

fenpropidin

fluazinam

fludioxonil

folpet

fosetyl-Al

kresoxim-methyl

mancozeb

mandipropamid

maneb

metalaxyl-M

metconazol

metrafenon

picoxystrobin

propamocarb

propiconazol

135990-29-3

126535-15-7

999-81-5

16672-87-0

123-33-1

24307-26-4

127277-53-6

95266-40-3

131860-33-8

55179-31-2

188425-85-6

mb-001

120116-88-3

57966-95-7

121552-61-2

119446-68-3

110488-70-5

133855-98-8

161326-34-7

67306-00-7

79622-59-6

131341-86-1

133-07-3

39148-24-8

143390-89-0

8018-01-7

374726-62-2

12427-38-2

70630-17-0

125116-23-6

220899-03-6

117428-22-5

24579-73-5

60207-90-1

125

150

250

150

250

992

125

1500

150

1500

100

750

200

125

300

750

125

500

750

200

1200

100

125

250

350

250

600

100

250

2440

100

125

250

920

480

920

240

360

1840

960

2000

250

150

750

125

500

125

500

2400

1500

150

1500

960

125

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Fun

Ins

propineb

prothioconazol

pyraclostrobin

svovl

tebuconazol

zoxamid

acetamiprid

alpha-cypermethrin

beta-cyfluthrin

cypermethrin

esfenvalerat

ferrifosfat

flonicamid

gamma-cyhalothrin

indoxacarb

lambda-cyhalothrin

pirimicarb

pymetrozin

spirotetramat

tau-fluvalinat

thiacloprid

Hvidløg

12071-83-9

178928-70-6

175013-18-0

7704-34-9

107534-96-3

156052-68-5

135410-20-7

67375-30-8

68359-37-5

52315-07-8

66230-04-4

10045-86-0

158062-67-0

76703-62-3

173584-44-6

91465-08-6

23103-98-2

123312-89-0

203313-25-1

102851-06-9

111988-49-9

8000-78-0

7,5

125

7,5

125

12,5

7,5

248

3,6

25,5

7,5

3,6

25,5

7,5

250

12,5

7,5

12,5

7,5

12,5

248

12,5

7,5

250

200

250

200

250

4400

375

4400

375

250

1750

250

5600

300

12,5

7,5

12,5

37,5

7,5

150

6,3

150

6,3

125

25,5

250

160

12,5

7,5

12,5

8,8

12,5

7,5

12,5

7,5

248

12,5

250

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Bilag 3. Aktivstofmængde

2015

TABEL B.3.1. OVERSIGT MED SOLGTE MÆNGDER AF PESTICIDER FOR 2010-2015.

Tabellen viser aktivstofmængde (kg) i solgte sprøjtemidler 2010-2015. I tabellen er aktivstof-

ferne, på grundlag af godkendelsen for de sprøjtemidler de indgår i, opdelt på anvendelses-

grupper (Anv. Gr.) og anvendelser (Anv) med følgende betydning:

Anvendelsesgrupper for pesticider

Hrb: Midler godkendt med pesticid produktgruppen ”Ukrudtsmidler inkl. nedvisningsmidler”

Vkr: Midler godkendt med pesticid produktgruppen ”Vækstreguleringsmidler inkl. spirings-

hæmmende midler”

Alg: Midler godkendt med pesticid produktgruppen ”Algemidler og desinfektionsmidler til plan-

tebeskyttelse”

Fun: Midler godkendt med pesticid produktgruppen ”Svampemidler”

Com: Midler godkendt med både pesticid produktgruppen ”Svampemidler” og pesticid pro-

duktgruppen ”Insektmidler (inkl. kornskadedyr)”

Jds: Midler godkendt med pesticid produktgruppen ”Jorddesinfektionsmidler”

Ins: Midler godkendt med pesticid produktgruppen ”Insektmidler (inkl. kornskadedyr)”

Sng: Midler godkendt med pesticid produktgruppen ”Sneglemidler”

Acr: Midler godkendt med pesticid produktgruppen ”Acaricider”

Rep: Midler godkendt med pesticid produktgruppen ”Afskrækningsmidler (repellanter)”

Rod: Midler godkendt med pesticid produktgruppen ”Rodenticider – muldvarpe og mosegrise”

Mulige anvendelser for pesticider (Anv)

PRI: Midler ”kun til private”

LAG: Midler ”Kun til høstede afgrøder i kornlagre o.l”.

VKH: Midler ”kun til væksthuse”.

IND: Bejdsemidler kun til industriel anvendelse (ej kun til eksport)

EXP: Bejsemidler kun til eksport

BJS: Bejsemidler ej til eksport (disse er godkendt før godkendelserne specifikt blev givet til

”kun til industriel anvendelse”, men anvendes formodentlig stort set kun industrielt).

Blank: Midler til brug på friland. Gruppen omfatter midler, der kan bruges både på friland og i

væksthuse.

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Anv-

gr.

Hrb

Aktivstofnavn

2,4-d

aclonifen

amidosulfuron

aminopyralid

asulam

bentazon

bifenox

bromoxynil

carfentrazon-ethyl

clethodim

caprinsyre

carvone

clodinafop-propargyl

clomazon

clopyralid

cycloxydim

desmedipham

dicamba

dichlorprop-p

diflufenican

diquat

diuron

eddikesyre

ethofumesat

fenoxaprop-p-ethyl

Florasulam

fluazifop-p-butyl

flupyrsulfuron-methyl

fluroxypyr

foramsulfuron

glyphosat

CAS-nr.

94-75-7

74070-46-5

120923-37-7

150114-71-9

3337-71-1

25057-89-0

42576-02-3

1689-84-5

128639-02-1

99129-21-2

334-48-5

99-49-0

105512-06-9

81777-89-1

1702-17-6

101205-02-1

13684-56-5

1918-00-9

15165-67-0

83164-33-4

2764-72-9

330-54-1

64-19-7

26225-79-6

71283-80-2

145701-23-1

79241-46-6

144740-54-5

69377-81-7

173159-57-4

1071-83-6

Anven-

delse

PRI

2010

447

711

10.527

2.424

39.766

1.152

33.788

108

487

2011

11.106

2.044

21.348

342

1.600

12.979

854

23.537

116

2.482

263

8.054

11.786

3.762

2.080

399

882

1.396

14.742

1.143

18.576

1.464

2.234

947

703

233

41.322

109

3.768

1.922.518

18.792

2012

3.515

377

41.496

195

3.520

19.017

69.335

2.176

129

13.245

8.171

4.752

4.159

435

532

1.987

21.929

538

29.724

9.418

3.967

796

188

147

42.177

3.115

1.388.570

13.950

2013

9.817

810

25.428

449

3.726

26.326

47.172

119

542

372

14.462

14.258

5.262

6.911

405

433

947

25.219

1.337

24.724

4.975

5.223

1.101

330

44.381

3.932

1.370.792

18.065

2014

12.442

1.008

1.164

509

3.614

24.111

11.827

197

760

12.741

13.525

5.981

7.661

419

614

33.422

651

9.180

990

522

5.783

1.551

254

40.530

4.256

609.207

17.638

2015

15.025

1.724

18.762

759

3.232

23.796

193

184

876

15.444

10.229

5.645

5.273

297

180

37.504

252

20.904

173

402

3.930

1.797

400

41.866

3.492

841.618

12.131

PRI

LAG

4.441

217

9.689

9.075

PRI

5.196

3.997

PRI

522

1.494

9.329

1.750

20.802

560

2.392

5.908

2.474

514

435

348

32.129

PRI

3.066

1.623.077

PRI

23.486

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Hrb

Vkr

haloxyfop-ethoxyethyl

hvidløg

iodosulfuron-methyl-natrium

Ioxynil

87237-48-7

8000-78-0

144550-36-7

1689-83-4

7720-78-7

91465-08-6

330-55-2

123-33-1

94-74-6

7085-19-0

16484-77-8

400852-66-6

104206-82-8

41394-05-2

74223-64-6

112-05-0

40487-42-1

13684-63-4

1918-02-1

137641-05-5

111479-05-1

23950-58-5

52888-80-9

422556-08-9

2797-51-5

122931-48-0

141776-32-1

PRI

1.176

26.461

13.179

218

256

235.653

7.021

815

245

11.312

130.211

503

1.613

1.593

146.800

47.108

724

2.650

4.047

22.392

820.216

321

168

150

310

136

781

1.541

445

LAG

1.553

21.095

44.710

2.304

434

645.830

8.449

1.831

352

11.150

44.100

849

15.773

2.699

113.949

29.739

1.350

478

5.906

22.762

584.416

445

207

384

305

164

905

2.118

498

1.114

62.037

10.993

446

314

213.128

7.812

550

253

12.128

174.206

501

2.778

2.111

257.771

39.063

206

647

2.146

32.870

2.047.312

468

368

144

1.197

5.920

1.569

511

1.603

44.028

9.794

504

528

306.917

4.616

632

593

14.722

133.280

547

5.172

5.431

131.898

40.170

256

439

4.395

40.082

529.200

805

225

185

173

513

1.890

513

1.568

9.502

2.417

1.138

164

86.570

3.964

1.035

786

14.648

41.349

846

7.083

1.184

29.420

26.082

258

5.438

45.190

134.400

1.375

200

341

480

633

2.404

671

1.368

2.417

702

131

90.228

627

810

15.096

41.363

156

4.368

2.403

28.301

21.889

328

5.122

42.314

573.872

2.344

113

211

286

593

1.327

887

jern(ii)sulfat

lambda-cyhalothrin

linuron

maleinhydrazid

MCPA

mechlorprop

mechlorprop-p

mesosulfuron

mesotrion

metamitron

metsulfuron-methyl

pelargonsyre

pendimethalin

phenmedipham

picloram

picolinafen

propaquizafop

propyzamid

prosulfocarb

pyroxsulam

quinoclamin

rimsulfuron

sulfosulfuron

Tepraloxydim

terbuthylazin

thifensulfuron-methyl

tralkoxydim

triasulfuron

tribenuron-methyl

trifluralin

triflusulfuron-methyl

1-methylcyclopropen

149979-41-9

5915-41-3

79277-27-3

87820-88-0

82097-50-5

101200-48-0

1582-09-8

126535-15-7

3100-04-7

Miljøstyrelsen /Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Vkr

Fun

1-methylcyclopropen

1-naphthyleddikesyre

6-benzyladenin

chlormequat-chlorid

chlorpropham

daminozid

ethephon

flurprimidol

maleinhydrazid

mepiquat-chlorid

metconazol

natriumsølvthiosulfat

paclobutrazol

prohexadion-calcium

trinexapac-ethyl

Ampelomyces quisqualis

Aureobasidium pullulans

azoxystrobin

Beauveria bassiana

atcc 74040

Beauveria bassiana

gha

Bacillus subtilis strain

QST 713

Bacillus thuringiensis

subsp. aizawai GC-91

bitertanol

boscalid

captan

Coniothyrium minitans

cyazofamid

cymoxanil

cyprodinil

difenoconazol

dimethomorph

dithianon

dodin

3100-04-7

86-87-3

1214-39-7

999-81-5

101-21-3

1596-84-5

16672-87-0

56425-91-3

123-33-1

24307-26-4

125116-23-6

7772-98-7

76738-62-0

127277-53-6

95266-40-3

mikroorganisme

131860-33-8

mikroorganisme

Mikroorganisme

55179-31-2

188425-85-6

133-06-2

mikroorganisme

120116-88-3

57966-95-7

121552-61-2

119446-68-3

110488-70-5

3347-22-6

2439-10-3

VKH

LAG

VKH

186.945

960

1.482

2.551

146.415

960

2.591

4.356

1.584

8.571

6.245

15.892

3.000

83.964

10.112

8.087

746

882

441

3.332

369.855

560

1.828

17.264

1.500

7.435

136

7.397

12.784

82.927

7.412

9.216

807

191

153

425

600

4.424

244.804

730

2.129

23.103

1.416

5.268

148

11.081

17.322

72.527

10.960

7.944

1.401

1.733

432

599

3.913

54.630

710

2.157

17.188

1.980

17.924

1.311

1.044

17.873

19.665

70.435

10.232

8.041

1.370

1.509

3.590

240

4.634

0,2

29.790

820

1.917

18.213

303

26.977

102

2.113

41.079

20471

102.249

4.092

6.400

4.044

731

4.023

125

1.424

2.597

944

VKH

1.008

5.020

VKH

7.468

14.143

IND

10.125

67.042

9.680

4.085

IND

BJS

IND

1.204

278

3.269

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Fun

epoxiconazol

fenamidon

fenhexamid

fenpropidin

fenpropimorph

fenpyrazamin

fluazinam

fludioxonil

folpet

fosetyl-al

fuberidazol

gliocladium catenulatum

hymexazol

imazalil

Imazalil

kresoxim-methyl

laminarin

133855-98-8

161326-34-7

126833-17-8

67306-00-7

67564-91-4

473798-59-3

79622-59-6

131341-86-1

133-07-3

39148-24-8

3878-19-1

mikroorganisme

10004-44-1

35554-44-0

143390-89-0

9008-22-4

8018-01-7

374726-62-2

110235-47-7

70630-17-0

125116-23-6

220899-03-6

66063-05-6

Mikroorganisme

117428-22-5

24579-73-5

60207-90-1

178928-70-6

Mikroorganisme

175013-18-0

53112-28-0

175217-20-6

mikroorganisme

EXP

VKH

IND

BJS

EXP

BJS

IND

LAG

VKH

IND

BJS

IND

VKH

46.720

445

6.174

688

3.208

621

5.250

542

6.970

515

247.058

1.045

255

396

8.318

4.514

1.335

1.126

8.170

11.100

800

34.345

532

63.349

858

46.206

448

6.394

184

5.600

597

4.473

628

205.374

3.680

1.596

196

10.554

4.838

915

457

11.710

16.030

4.250

39.182

960

750

52.076

1.085

11.430

290

128

101

2.307

3.118

6.650

657

5.423

100

538

492.449

5.108

138

2.685

572

9.904

3.848

655

2.805

12.055

34.054

2.044

36.263

952

375

61.885

985

35.442

1.100

155

415

1.895

4.724

3.500

696

7.200

383

386.630

7.893

202

536

1.159

12.415

4.380

1.280

7.572

13.151

56.508

3.835

44.148

760

600

55.565

390

1.090

407

1.833

2.980

3.966

3.850

982

579

2.134

11.738

167

196

1.079

11.756

5.682

210

7.116

7.935

79.423

4.050

36.580

832

1.050

48.593

640

1.950

487

138

1.566

12.070

3.554

4.200

1.230

4.490

353

4.122

16.750

170

3.060

10.415

6.173

395

18.125

5.470

90.581

5.130

47.583

616

750

1,4

mancozeb

mandipropamid

mepanipyrim

metalaxyl-m

metconazol

Metrafenon

pencycuron

Phlebiopsis gigantea

picoxystrobin

propamocarb

propiconazol

prothioconazol

Pseudomonas chlororaphis

ma342

pyraclostrobin

pyrimethanil

silthiofam

Streptomyces

K61

Miljøstyrelsen /Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Fun

Ins

svovl

tebuconazol

thiabendazol

thiophanat-methyl

thiram

tolclofos-methyl

tolylfluanid

Trichoderma harzianum

T-22

triforin

zoxamid

(e,e)-8, 10-dodecadien-1-ol

(z)-11-tetradecen-1-yl acetat

(z)-9-tetradecen-1-yl acetat

abamectin

acetamiprid

alpha-cypermethrin

aluminiumphosphid

azadirachtin

Bacillus thuringiensis

subsp. israelensis AM65-52

Bacillus thuringiensis

subsp. kurstaki ABTS-351

beta-cyfluthrin

bifenazate

buprofezin

carbofuran

clofentezin

clothianidin

7704-34-9

107534-96-3

148-79-8

23564-05-8

137-26-8

57018-04-9

731-27-1

mikroorganisme

26644-46-2

156052-68-5

33956-49-9

20711-10-8

16725-53-4

71751-41-2

135410-20-7

67375-30-8

20859-73-8

11141-17-6

mikroorganisme

68359-37-5

149877-41-8

69327-76-0

1563-66-2

74115-24-5

210880-92-5

mikroorganisme

52315-07-8

52918-63-5

60-51-5

112-53-8

66230-04-4

PRI

LAG

IND

EXP

VKH

EXP

IND

EXP

VKH

LAG

VKH

BJS

EXP

IND

BJS

IND

PRI

IND

PRI

11.840

44.695

2.976

4.529

200

1.339

5.073

12.325

3.520

10.280

47.581

3.744

4.378

7.159

436

2.993

3.457

4.145

4.112

108

15.420

57.285

210

2.592

4.330

731

744

5.709

1.646

144

680

18.595

7.072

17.020

77.516

686

3.936

2.285

2.358

814

4.464

1.663

160

8.920

6.366

8.720

34.160

774

720

3.840

1.872

1.491

248

3.487

251

1.280

4.500

43.177

684

1.680

122

4.224

2.764

7.562

1.531

4.812

3.734

467

4.592

160

22.979

960

Cydia pomonella granulosis

virus (cpgv)

cypermethrin

deltamethrin

dimethoat

dodecan-1-ol

esfenvalerat

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Ins

Sng

fedtsyre-salte

fenpyroximat

ferrifosfat

flonicamid

gamma-cyhalothrin

hexythiazox

hvidløg

imidacloprid

indoxacarb

kaliumoleat

lambda-cyhalothrin

linolsyre

malathion

mercaptodimethur

Metarhizium anisopliae

var. anisopliae F52

milbemectin

pirimicarb

pymetrozin

pyrethrin i og ii

pyriproxyfen

rapsolie

spinosad

spirotetramat

tau-fluvalinat

tefluthrin

tetradecan-1-ol

thiacloprid

thiamethoxam

Ferrifosfat

2027-47-6

134098-61-6

10045-86-0

158062-67-0

76703-62-3

78587-05-0

8000-78-0

138261-41-3

173584-44-6

143-18-0

91465-08-6

334-48-5

121-75-5

2032-65-7

Mikroorganisme

51596-11-3

23103-98-2

123312-89-0

8003-34-7

95737-68-1

8002-13-9

168316-95-8

203313-25-1

102851-06-9

79538-32-2

112-72-1

111988-49-9

153719-23-4

10045-86-0

PRI

366

518

465

2.632

132

1.396

706

119

100

2.778

11.284

5.595

3.512

1.543

598

2.954

1.447

1.047

8.281

107

14.442

4.815

10.952

769

580

120

4.424

1.237

1.023

7.539

1.565

652

107

19.044

5.102

8.956

559

378

983

150

399

749

1.304

4.236

1.165

1.304

137

2.934

2.016

3.810

7.800

15.020

500

196

796

2.156

2.990

840

1.981

155

3.960

960

4.812

8.640

10.405

EXP

IND

VKH

1.357

113

PRI

326

468

PRI

150

VKH

5.423

PRI

VKH

PRI

VKH

9.619

BJS

IND

4.306

PRI

EXP

Miljøstyrelsen /Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Sng

Com

Rod

Rep

Jds

ferrifosfat

mercaptodimethur

thiacloprid

Beauveria bassiana

atcc 74040

captan

fludioxonil

imidacloprid

metalaxyl-m

pencycuron

thiamethoxam

aluminiumphosphid

fårefedt

dazomet

10045-86-0

2032-65-7

111988-49-9

Mikroorganisme

133-06-2

131341-86-1

138261-41-3

70630-17-0

66063-05-6

153719-23-4

20859-73-8

98999-15-6

533-74-4

PRI

VKH

BJS

IND

BJS

581

1.042

2.170

112

2.990

16.464

160

1.680

3.500

168

2.035

301

1.430

2.980

112

4.909

6.742

431

1.541

3.210

224

7.255

209

4.998

362

1.836

3.825

1.659

1.137

457

1.514

3.155

952

4.644

359

1.098

10)

11)

12)

13)

Diquat har i tidligere år været opdelt i jordbrug og klar-til-brug. En stor del af mængden registreret som klar-til-brug må ikke anvendes af private brugere. Dette er nu korrigeret, så de korrekte

solgte mængder fremgår for hhv. jordbrug (friland) og ”kun til private”.

Ioxynil er siden februar 2015 ikke længere godkendt i EU og alle godkendelser af midler med dette aktivstof i DK er ophørt.

I 2014 ophørte godkendelserne for de koncentrerede MCPA-midler til private.

Tepraloxydim er siden maj 2015 ikke længere godkendt i EU og alle godkendelser af midler med dette aktivstof i DK er ophørt.

Chlorpropham er i tidligere år ved en fejl registreret til anvendelse i jordbrug. Alle midler med dette aktivstof, som er indberettet solgt i perioden 2010-2015,

er registreret med ”Kun til høstede

afgrøder i kornlagre o.l” (LAG).

Registrering af daminozid til jordbrug i 2014 var en fejl. Alle midler til kun til væksthuse.

Laminarin har ved en fejl tidligere været opgivet i statistikken som KTB.

metalaxyl-m har ved en fejl været registreret som IND i 2014 frem for EXP.

aluminiumphosphid er først medtaget i statistikken fra 2015.

beta-cyfluthrin: Tal for 2013 og 2014 var i statistikken for 2014 registreret som IND frem for EXP ved en fejl.

Clothianidin: Tal for 2013 og 2014 var i statistikken for 2014 registreret som IND frem for EXP ved en fejl.

Imidacloprid: Tallene her var i statistikken for 2014 registreret som IND frem for EXP ved en fejl.

Ferrifosfat: Tidligere år var fordelingen af ferrifosfat på jordbrug og til private opgjort forkert

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Bilag 4. Solgte sprøjtemidler i 2015 og deres relative

fordeling på hovedafgrøder

Tabel B.4.1 viser aktivstofmængde (kg) for solgte sprøjtemidler 2014, dels i alt, dels for jordbrug/friland 2014 samt antaget fordeling (procent) på hovedafgrøder.

Hovedafgrøden ”Rest” dækker sprøjtemiddelanvendelsen på offentlige og private veje, pladser, parker og anlæg samt hus og have, golfbaner mv..

I tabellen er aktivstofferne, på grundlag af godkendelsen for de sprøjtemidler, de indgår i, opdelt på anvendelsesgruppe (Anv. Gr.) og mulig anvendelse (Anv.) med føl-

gende betydning.

Anvendelsesgrupper for pesticider

Hrb: Midler godkendt med pesticid produktgruppen ”Ukrudtsmidler inkl. nedvisningsmidler”

Vkr: Midler godkendt med pesticid produktgruppen ”Vækstreguleringsmidler inkl. spiringshæmmende midler”

Fun: Midler godkendt med pesticid produktgruppen ”Svampemidler”

Ins: Midler godkendt med pesticid produktgruppen ”Insektmidler (inkl. kornskadedyr)”

Sng: Midler godkendt med pesticid produktgruppen ”Sneglemidler”

Anvendelser for pesticider (Anv)

KTB: Midler der er klar-til-brug / til brug af private

Lag: Midler ”Kun til høstede afgrøder i kornlagre o.l”.

Vkh: Midler kun til væksthuse

Ind: Bejdsemidler kun til industriel anvendelse (ej kun til eksport)

Exp: Bejsemidler kun til eksport

Bjs: Bejsemidler ej til eksport (disse er godkendt før godkendelserne specifikt blev givet til ”kun til industriel anvendelse”, men anvendes formodentlig stort set kun indu-

strielt).

Blank: Midler til brug på friland. Gruppen omfatter midler, der kan bruges både på friland og i væksthuse.

Miljøstyrelsen /Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Sædskif-

tegræs

Vintersæd

Omdrifts-

græs

Bælgsæd

Prydplan-

ter

Grøntsa-

ger

Andre

afgrøder

Frugt og

bær

Vårsæd

Kartofler

Anv.

gr.

Aktivstof-

navn

Skov

Roer

Raps

CAS nr.

Anv.

kg i alt

kg land-

brug

kg øvrig

jorbrug

169,35

1776,78

418,08

419,04

33506,58

Hrb

2,4-D

aclonifen

aminopyralid

asulam

bentazon

carfentra-

zon-ethyl

clodinafop-

propargyl

clomazon

clopyralid

cycloxydim

desmedip-

ham

diflufenican

diquat

eddikesyre

ethofumesat

fenoxaprop-

P-ethyl

florasulam

flupyrsulfu-

ron-methyl

fluroxypyr

foramsulfu-

ron

glyphosat

iodosulfu-

ron-methyl-

natrium

ioxynil

MCPA

mesosulfu-

ron

mesotrion

metamitron

metsulfuron-

methyl

pendimetha-

lin

phenmedip-

ham

picloram

propaqui-

94-75-7

74070-46-5

150114-71-9

3337-71-1

25057-89-0

128639-02-1

105512-06-9

81777-89-1

1702-17-6

101205-02-1

13684-56-5

83164-33-4

2764-72-9

64-19-7

26225-79-6

71283-80-2

145701-23-1

144740-54-5

69377-81-7

173159-57-4

1071-83-6

15024,6

18761,5

759,2

3232

23795,8

183,6

875,6

15444,33

10228,6

5645

5272,8

36871,72

20904

172,8

402

3929,55

1796,854

400

41865,7

3492

837664,4

15024,6

18761,5

759,2

3232

23795,8

183,6

875,6

15444,33

10228,6

5645

5272,8

36871,72

20904

402

3929,55

1796,854

400

41865,7

3492

837664,4

45%

58%

95%

73%

34%

76%

99%

49%

34%

42%

31%

19%

62%

16%

36%

88%

94%

55%

22%

100%

32%

23%

68%

100%

73%

10%

100%

27%

12%

48%

12%

88%

Majs

96%

10%

100%

Hrb

144550-36-7

1689-83-4

94-74-6

400852-66-6

104206-82-8

41394-05-2

74223-64-6

40487-42-1

13684-63-4

1918-02-1

111479-05-1

853,99

69,525

90227,5

296

15095,5

41363

156,303

28301

21889,12

328,3

5122,1

853,99

69,525

90227,5

296

15095,5

41363

156,303

28301

21889,12

328,3

5122,1

33,238

3434,4

1132,04

143,424

51,221

38%

34%

100%

56%

22%

40%

52%

44%

16%

38%

97%

87%

97%

96%

10%

12%

100%

99%

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Rest

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Hrb

zafop

propyzamid

prosulfocarb

pyroxsulam

quinoclamin

rimsulfuron

sulfosulfuron

thifensulfu-

ron-methyl

tribenuron-

methyl

triflusulfu-

ron-methyl

clopyralid

dicamba

dichlorprop-

diflufenican

fluroxypyr

glyphosat

jern(II)sulfat

MCPA

naphthyled-

dikesyre

chlormequ-

at-chlorid

chlorprop-

ham

ethephon

flurprimidol

mepiquat-

chlorid

metconazol

natrium-

sølvthiosul-

fat

prohexadion-

calcium

trinexapac-

ethyl

methylcyclo-

propen

chlorprop-

ham

naphthyled-

dikesyre

23950-58-5

52888-80-9

422556-08-9

2797-51-5

122931-48-0

141776-32-1

79277-27-3

101200-48-0

126535-15-7

1702-17-6

1918-00-9

15165-67-0

83164-33-4

69377-81-7

1071-83-6

7720-78-7

94-74-6

KTB

42314

573872

2344,109

112,5

210,5

286,4

592,684

1326,824

887

406,3

38,43072

180,144

884,56

812,6

16084,98

2417,184

4687,499

42314

573872

2344,109

112,5

210,5

286,4

592,684

1326,824

887

291,9048

1824,405

423,14

112,5

4,21

291,9048

1824,405

96%

97%

95%

24%

75%

98%

100%

95%

100%

33%

11%

100%

67%

100%

89%

100%

Vkr

999-81-5

101-21-3

16672-87-0

56425-91-3

24307-26-4

125116-23-6

98,58

29790

820

18213,38

0,319

26976,53

1684,8

98,58

29790

18213,38

26976,53

1684,8

98,58

2760

83%

26%

44%

74%

10%

44%

100%

70%

30%

100%

Vkr

7772-98-7

127277-53-6

95266-40-3

102

2089

41079,4

2089

41079,4

85%

40%

10%

50%

100%

Vkr

3100-04-7

101-21-3

LAG

0,033

820

0,033

820

0,033

100%

Vkr

VKH

0,203

100%

Miljøstyrelsen /Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Vkr

daminozid

flurprimidol

natrium-

sølvthiosul-

fat

paclobutra-

zol

azoxystrobin

boscalid

captan

cyazofamid

cymoxanil

cyprodinil

difenocona-

zol

dimetho-

morph

dithianon

dodin

epoxiconazol

fenamidon

fenhexamid

fluazinam

fludioxonil

folpet

fosetyl-Al

kresoxim-

methyl

mancozeb

mandipro-

pamid

mepanipyrim

metconazol

metrafenon

picoxystrobin

propamo-

carb

propiconazol

prothiocona-

zol

pyraclostro-

bin

pyrimethanil

svovl

tebuconazol

thiophanat-

methyl

1596-84-5

56425-91-3

VKH

935

0,319

100%

Vkr

Fun

7772-98-7

76738-62-0

131860-33-8

188425-85-6

133-06-2

120116-88-3

57966-95-7

121552-61-2

119446-68-3

110488-70-5

3347-22-6

2439-10-3

133855-98-8

161326-34-7

126833-17-8

79622-59-6

131341-86-1

133-07-3

39148-24-8

143390-89-0

8018-01-7

374726-62-2

110235-47-7

125116-23-6

220899-03-6

117428-22-5

24579-73-5

60207-90-1

178928-70-6

175013-18-0

53112-28-0

7704-34-9

107534-96-3

23564-05-8

VKH

102

22,832

20470,5

102248,7

4092

6400

4044

731,25

242,5

1423,5

2597

943,84

48508,43

0,375

640

1950

487,5

12070

3554,44

352,5

4122,06

13535

85,8

1313,25

10415

395

18124,71

5475

90453

29159,25

616

4500

43113

121,8

20149,18

102154,8

4092

6400

4044

730,5188

242,5

1423,5

2597

943,84

48478,53

0,375

640

1950

487,0125

12070

3554,44

352,5

4122,06

13535

85,8

1312,926

10415

395

18124,71

5458,575

90440,5

29141,39

609,84

4495,5

43100,5

121,8

180,7425

2120,231

4092

730,5188

9,27

2597

943,84

640

487,0125

2385,658

352,5

82,4412

85,8

281,1384

532,043

609,84

4495,5

41,412

79%

81%

93%

95%

20%

83%

69%

60%

31%

33%

10%

55%

16%

30%

10%

42%

65%

100%

25%

22%

33%

13%

100%

68%

100%

64%

99%

95%

15%

100%

31%

36%

33%

96%

99%

86%

100%

86%

32%

75%

100%

99%

25%

34%

14%

35%

25%

74%

100%

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Fun

Ins

laminarin

difenocona-

zol

fludioxonil

imazalil

pencycuron

tolclofos-

methyl

imazalil

silthiofam

fludioxonil

imazalil

metalaxyl-M

prothiocona-

zol

tebuconazol

thiabendazol

acetamiprid

alpha-

cypermeth-

rin

esfenvalerat

ferrifosfat

flonicamid

indoxacarb

lambda-

cyhalothrin

milbemectin

pirimicarb

pymetrozin

pyrethrin I

og II

rapsolie

spirotetra-

mat

tau-fluvalinat

thiacloprid

(E,E)-8, 10-

dodecadien-

1-ol

(Z)-11-

tetradecen-

1-yl acetat

(Z)-9-

tetradecen-

1-yl acetat

cypermeth-

rin

9008-22-4

119446-68-3

131341-86-1

35554-44-0

66063-05-6

57018-04-9

35554-44-0

175217-20-6

131341-86-1

35554-44-0

70630-17-0

178928-70-6

107534-96-3

148-79-8

135410-20-7

KTB

BJS

LAG

EXP

IND

125

1703,75

1230

6172,5

7562

1230

750

1578,75

4490

169,6

5130

684

1680

1531,2

125

1703,75

1230

6172,5

7562

1441,25

4490

169,6

5130

684

1680

1531,2

162

244,992

100%

50%

91%

20%

80%

42%

61%

20%

100%

98%

19%

100%

81%

100%

15%

100%

Ins

67375-30-8

66230-04-4

10045-86-0

158062-67-0

173584-44-6

91465-08-6

51596-11-3

23103-98-2

123312-89-0

8002-13-9

203313-25-1

102851-06-9

111988-49-9

243,9

500

796,05

2156,375

3,72

2989,5

840

11,016

1980,72

154,8

3960

4812,48

27,944

221,949

500

790,425

2156,375

3,534

2977,542

823,2

11,00498

1978,739

154,8

3960

4812,48

0,728

275

28,125

129,3825

3,534

182,3595

35,604

134,7494

41%

46%

21%

24%

60%

45%

20%

23%

56%

14%

11%

84%

11%

98%

25%

97%

15%

14%

10%

30%

18%

10%

86%

77%

46%

90%

21%

100%

Ins

33956-49-9

KTB

25,772

100%

Ins

20711-10-8

KTB

24,616

100%

Ins

16725-53-4

52315-07-8

KTB

4,964

0,19008

4,964

100%

Miljøstyrelsen /Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Ins

Sng

Flu

dodecan-1-ol

imidacloprid

pyrethrin I

og II

rapsolie

tetradecan-

1-ol

thiacloprid

tefluthrin

deltamethrin

imidacloprid

spinosad

thia-

methoxam

beta-

cyfluthrin

clothianidin

imidacloprid

ferrifosfat

deltamethrin

imidacloprid

112-53-8

138261-41-3

8002-13-9

112-72-1

111988-49-9

79538-32-2

52918-63-5

138261-41-3

168316-95-8

153719-23-4

68359-37-5

210880-92-5

138261-41-3

10045-86-0

52918-63-5

138261-41-3

KTB

BJS

LAG

VKH

EXP

IND

KTB

…

4,012

12,425

0,818926

26,40825

0,884

38,772

960

11,94

260,4

29,28

8640

4752,016

23920

320,4

367,65

92,34

12,425

4,012

0,884

960

4752,016

23920

320,4

243,9

123,255

4,012

0,884

9,756

5,32125

19%

50%

97%

96%

29%

19%

20%

50%

80%

100%

34%

66%

100%

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Bilag 5. Solgte mængder 2015

Belastning, behandlingshyppighed, belastningsindeks og solgt mængde aktivstof fordelt på

hovedafgrøder og anvendelsesgrupper.

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Bilag 6. Sprøjtejournaldata.

Belastning, behandlingshyppighed, belastningsindeks og forbrugt mængde aktivstof fordelt på

hovedafgrøder og anvendelsesgrupper i 2015.

Miljøstyrelsen / Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 220: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Bekæmpelsesmiddelstatistik 2015

Rapporten omfatter bekæmpelsesmiddelstatistikken baseret på salgstal for kalender-

året 2015 samt sprøjtemiddelstatistik over forbruget i perioden 1. august 2014 til 31.

juli 2015 baseret på de sprøjtejournaler, jordbrugere har indberettet til Miljø- og Fø-

devareministeriet. Disse er sat i relation til data fra tidligere år.

Bekæmpelsesmiddelstatistikken for 2015 viser, at belastningen fra sprøjtemidler er

faldet med 40 % i forhold til det beregnede niveau i 2011. Den overordnede målsæt-

ning for Sprøjtemiddelstrategien 2013-2016 er dermed opnået. Belastningen målt på

forbrugstal er faldet 28 % ift. 2010/11.

Der er sket en stigning i salget og forbruget målt som behandlingshyppighed i forhold

til 2014. På trods af den øgede behandlingshyppighed er belastningen, beregnet for

forbrugstallene, reduceret til det laveste niveau siden 2011. Salgs- og forbrugstallene

har i 2014 og 2015 nærmet sig hinanden, og behandlingshyppigheden baseret på

salgstal i 2015 nærmer sig niveauet fra før afgiftsomlægningen i 2013. Det tyder på,

at effekten af hamstringen i 2012 og 2013 er aftaget. Hamstringens effekt på salget

forventes at være yderligere aftaget i 2016.

Miljøstyrelsen

Strandgade 29

1401 København K