Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 214
Offentligt
1714501_0001.png
Bilag 1- Brud på brøndintegriteten over tid
Bidrag fra EFKM (13.09.16)
Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan
igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i
Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C
Brud på brøndintegriteten over tid
Fra den videnskabelige udredning:
Klassifikation af vidensniveau:
B = Mere viden ønskværdigt
Beskrivelse: Tab af brøndintegritet over tid er et alment problem for olie- og
gasindustrien, men den gentagne tryksætning af en brønd ved frakturering og
det store antal af brønde nødvendigt for skifergasindvinding kan dog forværre
problemet. Det er vanskeligt at vurdere risikoen for brud på brøndintegriteten i
et nyt felt i Danmark uden forudgående erfaringer med onshoreindvinding på
stor skala og under danske forhold.
Afværgeforanstaltninger: Kontrol ved en cement-bond-log og andre logs.
Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af
vidensniveauet for området?
Delvis
Energistyrelsen er enig i, at for at opnå tilstrækkelig viden om en konkret
borings brøndintegritet, skal det sikres at der udføres afværgeforanstaltninger,
således at det sikres at cementeringen af boringen er korrekt udført og at der
indhentes oplysninger om hvor meget tryk formationen kan modstå, som det
også var tilfældet i forbindelse med udførelse af Vendsyssel-1 boringen. Af
Energistyrelsen borevejledning ’Guidelines for Drilling’
http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/oil-gas/licences/legislation-and-
guidelines/dea_guidelines_drilling_2009.pdf
fremgår det, hvad der skal
udføres for at opnå en optimal brøndintegritet.
Med hensyn til den videnskabelige udrednings vurdering af at
”Det er vanskeligt at vurdere risikoen for brud på brøndintegriteten i et nyt felt i
Danmark uden forudgående erfaringer med onshoreindvinding på stor skala
og under danske forhold.”, er det Energistyrelsens vurdering, at erfaringer fra
offshore boringer (som Danmark har mange års erfaring med), kan anvendes i
forbindelse med onshore boringer, herunder skifergas boringer. På flere af de
danske kalkfelter er der i årenes løb anvendt frakturering for at opnå en
forbedret produktion. Både boremetoder og stimuleringsteknik er i flere
henseender den samme, som ville skulle anvendes i forbindelse med evt.
Side 1/43
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 214: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1714501_0002.png
skifergasaktiviteter. På den baggrund vurderer Energistyrelsen at styrelsen har
tilstrækkelig viden for at vurdere hvad der skal til få at sikre brøndintegriteten,
også for projekter onshore. Styrelsen er opmærksom på, at der onshore også
skal tages hensyn til blandt andet drikkevandsinteresser. Hertil kommer at
onshore og offshore boringer planlægges af medarbejdere fra et selskab, der
tages ind til det specifikke projekt, og som netop er erfarende i netop den type
boring.
I forhold til tidsaspektet: Når en boring producerer, kan der opstå problemer
med brøndintegriteten, pga. blandt andet tæring af foringsrør. For at dette kan
udbedres, overvåger operatøren boringen, og foretager undersøgelser for at
indhente oplysninger om boringens tilstand. Hvis der er problemer med
boringens integritet udbedrer operatøren skaden (-erne).
Hvornår kan denne viden indhentes?
I forbindelse med et konkret projekt.
I forbindelse med udførelse af offshore boringer samt erfaringer fra udførte
boringer i Danmark og fra andre Nordsølande.
Operatøren, som udfører boringen har muligvis masser af erfaring med
skifergas fra andre operationer rundt omkring i verden.
Gennem en borings levetid.
Hvor kan denne viden indhentes?
I forbindelse med at et konkret projekt (boring) udføres og gennem dens
levetid.
Historiske erfaringer fra offshore boringer i Danmark.
Erfaringer fra et sammenligneligt land, hvor der udføres boringer, som er
underlagt samme EU-lovgivning.
Side 2/43
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 214: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1714501_0003.png
Bilag 2 - Induceret seismicitet og brøndintegritet
Bidrag fra EFKM (29.08.16)
Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan
igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i
Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C
Induceret seismicitet og brøndintegritet
Fra den videnskabelige udredning:
Klassifikation af vidensniveau:
B = Mere viden ønskværdigt
Beskrivelse: Hydraulisk frakturering kan medføre øget seismisk aktivitet enten
ved direkte at inducere jordskælv eller ved at udløse jordskælv. Jordskælv har
potentialet til at kompromittere integriteten af en eller mange brønde på en
gang, men en så ekstrem hændelse kræver dog store bevægelser, som ikke
kan forventes ved de jordskælv, der indtil nu er observeret ved hydraulisk
frakturering.
Afværgeforanstaltninger: Brønde placeres væk fra kendte forkastninger,
løbende seismisk monitering under fraktureringen, øjeblikkeligt
fraktureringsstop ved rystelser hvor ML>1,7.
Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af
vidensniveauet for området?
Ja. Energistyrelsen er enig i vurderingen af, at der skal være opnået et
tilstrækkeligt vidensniveau om eksisterende forkastningers (af en vis
størrelsesorden) udbredelse i undergrunden, før at en boring udføres, og
hydraulisk frakturering udføres. Denne viden skal indhentes i forbindelse med
et konkret projekt, da undergrundens beskaffenhed varierer fra lokalitet til
lokalitet.
Hvornår kan denne viden indhentes?
I forbindelse med et konkret projekt.
Hvor kan denne viden indhentes?
Ved at sikre at der er indsamlet seismiske data inden en konkret boring
placeres, og frakturering udføres.
Side 3/43
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 214: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1714501_0004.png
Bilag 3 - Brøndintegritet efter nedlukning
Bidrag fra EFKM (13.09.16)
Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan
igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i
Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C
Brøndintegritet efter nedlukning
Fra den videnskabelige udredning:
Klassifikation af vidensniveau:
B = Mere viden ønskværdigt
Beskrivelse: En skifergasbrønd, der ikke længere skal anvendes, nedlukkes
permanent ved at fylde den med cement og mekaniske propper for at gøre
brønden tæt og forhindre udslip. Selvom metoden til nedlukning er blevet
forbedret, kan problemer stadig opstå, da cement og mekaniske propper
nedbrydes med tiden.
Afværgeforanstaltning: Overholdelse af lovgivning for dekomissionering.
Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af
vidensniveauet for området?
Delvist - mere viden er altid ønskværdigt. Brøndintegritet ved lukning er altid et
kontroversielt emne, da man her snakker om ”for altid”. Metoden har dog
været mere eller mindre uændret siden begyndelse af olieboreindustriens
start. Der er derfor betydelige mængder af data tilgængelig til verificering af
metoden. Hvis den nuværende metode ikke er mulig og mere information er
ønskværdigt, anfægtes hele grundlaget for boringer blandt andet i Danmark,
da Plug&Abandonment (lukning) er en del af planlægningen af nutidens
boringer.
Endvidere skal geologien betragtes som uendelig i forhold til selve borehullet.
Det betyder at når foringsrør og cement forgår med tiden, vil borehullet
erstattes af formationen (hullet lukkes), pga. af de kræfter der er vertikalt og
horisontalt, og dermed presser den omkringliggende formation ind i hullet.
Med hensyn til den videnskabelige udrednings beskrivelse af at ”En
skifergasbrønd, der ikke længere skal anvendes, nedlukkes permanent ved at
fylde den med cement og mekaniske propper...”, bemærker Energistyrelsen at
boringen ikke fyldes med cement og mekaniske propper, men at boringen
isoleres med cement, således den er forsvarligt lukket.
Hvornår kan denne viden indhentes?
Side 4/43
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 214: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1714501_0005.png
I forbindelse med konkrete projekter og i andre lande, hvor der udføres
boringer samt fra historiske data både nationalt og internationalt.
I forbindelse med myndighedssamarbejde, hvor emnet bliver behandlet
(NSOAF, IADC, SPE etc.). Et af hovedformålet med disse fora er netop at
udveksle viden, blandt om dette emne.
Hvor kan denne viden indhentes?
Fra konkrete projekter nationalt og internationalt samt fra historiske data.
Fra myndighedssamarbejde, viden fra operatører og universiteter.
Side 5/43
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 214: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1714501_0006.png
Bilag 4 - Vandforbrug og vandressourcer
Bidrag fra MFVM (23.09.2016)
Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan
igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i
Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C
Vandforbrug og vandressourcer
Fra den videnskabelige udredning:
Klassifikation af vidensniveau:
B = Mere viden ønskværdigt
Beskrivelse: Ud fra den tilgængelige grundvandsressource i Danmark på ca. 1
milliard m3/år og et nuværende forbrug på ca. 700 millioner m3/år vil
vandindvinding til skifergasproduktion være håndterbar. Det betyder i
midlertidigt ikke, at indvinding vil være uproblematisk. For det første kan
vandressourcen lokalt allerede være overudnyttet. For det andet varierer
intensiteten af vandforbruget til skifergasproduktion. Effekten af
vandindvinding til skifergas skal således altid vurderes ud fra en lokal analyse
og modellering af vandressourcen.
Afværgeforanstaltning: Hensyntagen til lokale hydrologiske forhold via
basislinjestudier, modellering og monitering.
Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af
vidensniveauet for området?
Delvis: Der er ikke brug for mere viden på generel plan. Mere viden er
imidlertid afgørende nødvendig, når et konkret projekt er aktuelt.
Projektets vandbehov er nemlig afhængigt af såvel lokale geologiske forhold
og den konkret anvendte bore- og indvindingsteknologi. Først når det konkrete
projekt er kendt og placeringen og vandbehovet er fastlagt, kan forsynings-
mulighederne vurderes i forhold til både tilgængelighed og konsekvenser -
lokalt, regionalt og nationalt ift. vandressourcen, samt naturen i området.
Hensyntagen til de lokale hydrologiske forudsætter, at der skaffes mere viden
via basislinjestudier, modelleringer og monitering, som i øvrigt angivet i
rapporten. Før denne viden kan indsamles er et grundigt kendskab til de lokale
hydrologiske forhold en absolut nødvendighed. Denne viden er endvidere en
forudsætning for at der overhovedet kan meddeles vandindvindingstilladelse
mv.
Behovet for viden bør kategoriseres som C (Mere viden afgørende
Side 6/43
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 214: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1714501_0007.png
nødvendigt), men på konkret lokalitets- samt projektmæssigt plan.
Hvornår kan denne viden indhentes?
Denne viden er uløseligt forbundet med den konkrete lokalitet, og skal/kan
først indhentes, når den konkrete lokalitet er nærmere kendt, dvs. i forbindelse
med et konkret projekt. Overvejelserne omkring ressourceanvendelsen og de
konsekvenser, den kan have på vandressourcen lokalt og nationalt, samt af
konsekvenserne for omgivende natur vil indgå i VVM-processen, og indgå i
givet fald i grundlag for meddelelse af en indvindingstilladelse.
Både kommuner (som er vandforsyningsmyndighed) og Styrelsen for Vand- og
Naturforvaltning (SVANA), som vandplansansvarlig ligger inde med viden og
modelleringsprogrammel til vurdering af konsekvenserne af en nærmere
angiven vandindvindingstilladelse på grundvandressourcen og de hydrologiske
forhold i området, samt i forhold til vurderingen af konsekvenserne på
omgivende natur.
Hvor kan denne viden indhentes?
De hydrogeologiske forhold, herunder vandressourcens tilgængelighed og
kvalitet er forholdsvis velkendt over hele landet og beskyttelse af grundvand
indgår i Vandplanerne. Vandressourcerne er således kortlagt og der er
udmeldt statslige indsatsplaner for alle udpegede områder. Kommunerne laver
handleplaner for indvindingsoplandene. Grundvandets tilstand og udvikling
overvåges i henhold til en national overvågningsplan, som afrapporterer
resultaterne årligt. De eksisterende boringer er placerede, så de kan generere
en repræsentativ viden om grundvandet i DK. Der er således adgang til et
rimeligt veldokumenteret basiskendskab til grundvandsforholdene over hele
landet.
Overvågningssystemet er imidlertid ikke indrettet til at kunne beskrive de
lokale forhold i en grad, der umiddelbart er anvendelig til overvågning omkring
et konkret projekt. Skulle dette ønskes, skal enten det nationale
overvågningssystem omdefineres omkring det konkrete lokalitet, eller skal det
suppleres med et mere lokalt orienteret system.
Konsekvensvurderingsværktøj og simuleringsmodeller findes tilgængelige,
både hos SVANA og hos de forskellige førende private
konsulentvirksomheder, som beskæftiger sig med området. Denne viden kan
således indhentes hos vandplanlægningsmyndigheden (SVANA) samt hos
kommunerne og vandforsyningsselskaberne. Herudover findes viden og
modeller hos konsulentfirmaerne.
Side 7/43
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 214: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1714501_0008.png
Bilag 5 - Sprækkedannelse
Bidrag fra EFKM (09.09.16)
Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan
igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i
Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C
Sprækkedannelse
Fra den videnskabelige udredning:
Klassifikation af vidensniveau:
C = Mere viden afgørende nødvendig.
Beskrivelse: Ved hydraulisk frakturering er der en teoretisk risiko for, at
sprækkerne når op til overfladen eller til grundvandsmagasiner, hvorved
kemikalier og gas kan forurene disse. Amerikanske undersøgelser viser, at
inducerede sprækker typisk har en længde under 200 m, at 99 % er under 350
meter og at ingen overstiger 588 meter. Det er således usandsynligt, at
inducerede sprækker i 2-4 km’s dybde i sig selv når grundvandsmagasiner.
Derimod kan det ikke udelukkes, at sprækker fra hydraulisk frakturering kan få
kontakt med naturlige sprækker, og der må derfor stilles særlige krav til
kortlægningen af naturlige dybe sprækkesystemer.
Afværgeforanstaltninger: Kortlægning af naturlige sprækker, ingen frakturering
i kraftigt opsprækkede domæner.
Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af
vidensniveauet for området?
Ja. I forhold til inducerede sprækker i forbindelse med frakturering, er
Energistyrelsen enig i at det er usandsynligt at disse vil kunne nå op til
overfladen eller grundvandsmagasiner. Energistyrelsen er ligeledes enig i at
kortlægning af naturlige dybe sprækkesystemer udføres inden frakturering
udføres. Det bemærkes dog, at der er en nedre grænse for, hvor små
sprækker der kan kortlægges på seismiske profiler, pga. opløsningen på
seismiske data. Det vigtigste er at forkastningszoner er kortlagte inden
boring/frakturering påbegyndes.
Hvornår kan denne viden indhentes?
I forbindelse med et konkret projekt.
Hvor kan denne viden indhentes?
I forbindelse med et konkret projekt.
Side 8/43
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 214: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1714501_0009.png
Bilag 6 - Potentiel grundvandsforurening
Bidrag fra MFVM (09.09.2016)
Bidrag fra EFKM (14.09.2016)
Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan
igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i
Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C
Potentiel grundvandsforurening
Fra den videnskabelige udredning:
Klassifikation af vidensniveau:
C = Mere viden afgørende nødvendig.
Beskrivelse: Den mest sandsynlige transportvej for fraktureringskemikalier
eller flowback-vand til grundvandet er ved lækage ved borerøret (brud på
brøndintegriteten/blowouts). Spredning via sprækker fra skiferlagene
forekommer at være meget mindre sandsynligt. Der kan også forekomme
deciderede spild på jordoverfladen, så der vil ske nedsivning gennem de øvre
lag ned til grundvandszonen.
Afværgeforanstaltninger: 1) For at undgå spild som kan nedsive, skal
håndtering, blanding m.m. af fraktureringsvæsker ske på befæstede arealer
med afløb til lukket system. 2) Undgå brud på brøndintegriteten.
Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af
vidensniveauet for området?
Ovenstående vedrører grundvandsforurening fra aktiviteter
1. over jorden, herunder især håndtering af forurenende kemikalier og
produkter, og
2. aktiviteter i undergrunden, herunder ved brud på brøndintegriteten.
Ad. 1: Enig.
Behovet for mere viden er dog kun til stede i forhold til det konkrete projekt og
til hvordan den konkrete boreplads og tilstødende arealer/aktiviteter skal
indrettes. Indretning af pladser, udstyr og aktiviteter, hvor der håndteres
stoffer, der kan forurene undergrunden, så kemisk forurening af jord- og
grundvand undgås, er velkendt disciplin som myndigheder på alle niveauer har
stor erfaring med at regulere og håndtere fra mange og forskellige typer af
projekter. Viden om krav og regulering i øvrigt på området er alment
tilgængelig.
Der findes velafprøvede metoder til opsamling af eventuelle spild, så
nedsivning kan undgås. Der kan fastsættes vilkår om tætte befæstede arealer
Side 9/43
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 214: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1714501_0010.png
og opsamling af eventuelle spild i tilladelserne/miljøgodkendelsen.
Ad. 2: Enig.
Behovet for mere viden er kun tilstede i forhold til et konkret projekt. Viden om
hvorledes en konkret boring skal designes for blandt andet at sikre
brøndintegriteten afhænger af lokale geologiske forhold. Energistyrelsen
godkender boringer i henhold til undergrundsloven. I den forbindelse skal
operatøren indsende et program til Energistyrelsens godkendelse.
Programmet skal indeholde en beskrivelse af, hvorledes boringen påtænkes
udført, blandt andet hvilke foringsrør der skal anvendes, beskrivelse af
cementprogram og test af boringens integritet.
Der er en årelang erfaring om hvorledes boringsintegritet sikres og testes, fra
offshore boringer i Danmark og internationalt. Herudover er der udført en
række onshore efterforskningsboringer, hvor boringens integritet også skulle
sikres.
Hvornår kan denne viden indhentes?
Ad 1. Helt specifik viden indhentes i forbindelse med et konkret projekt, og vil
på sædvanlig vis indgå i VVM-processen og i givet fald i grundlaget for
meddelelse af miljøgodkendelse. Ressortmyndighederne ligger selv inde med
stor viden og erfaring.
Ad 2. Specifik viden, hvorledes en konkret boring skal designes for at opnå
sikre integritet, også hvis der senere skal foretages frakturering i boringen, kan
kun indhentes i forbindelse med det konkrete projekt. Viden om geologien i
området indhentes fra eksisterende seismiske data, og evt. fra nærliggende
boringer.
Ressortmyndigheden ligger inde med årelang viden og erfaring på området,
herunder hvilke specielle geologiske forhold der skal tages hensyn til i de
forskellige områder i Danmark, og viden og erfaring om de bedste løsninger i
boringsdesign, blandt andet for at opnå den bedste integritet.
Hvor kan denne viden indhentes?
Ad 1. Når et konkret projekt foreligger og de lokale hydrogeologiske forhold
samt den aktuelle teknologi, indretning og kemikalieforbrug er kendt.
Ad 2. Når et konkret projekt foreligger, og de lokale geologiske forhold er
kendte.
Side 10/43
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 214: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1714501_0011.png
Bilag 7 - Mulige miljøpåvirkninger af miljøfremmede organiske stoffer i
grundvandsmagasiner
Bidrag fra MFVM (09.09.2016)
Bidrag fra EFKM (15.09.2016)
Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan
igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i
Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C
Mulige miljøpåvirkninger af miljøfremmede organiske stoffer i
grundvandsmagasiner:
Fra den videnskabelige udredning:
Klassifikation af vidensniveau:
B = Mere viden ønskværdigt
Beskrivelse: Overordnet er vidensniveauet meget begrænset, og
vurderingerne er ofte baseret på studier fra andre miljøer end grundvand
og/eller laboratorieforsøg. Der findes også beregningsmodeller, der kan
estimere anaerobe nedbrydningsrater, men igen er relevansen mht.
forholdene i dansk grundvand uvis.
Afværgeforanstaltninger: 1) Overvågning af brøndintegritet og hurtig aktion
ved spild på jorden. 2) Overvågning af udvalgte miljøfremmede stoffer i
grundvand.
Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af
vidensniveauet for området?
Nej. Mere viden er ikke blot ønskværdig, men afgørende nødvendig. Det er
imidlertid tale om viden specifikt relateret til det konkrete projekt, da forbrug af
kemikalier er afhængigt af de lokale grundvandsforhold og den valgte
boreteknologi.
Der foreligger pt. stor viden og erfaring hos myndighederne samt
konsulentfirmaer med hensyn til både indsats ved spild af kemikalier på jorden
og med overvågning af grundvandskvaliteten, herunder analysemetoder for
sporing af forskellige forureninger i grundvandet. Hvorvidt metodernes
detektionsgrænser er tilstrækkelig lave, til at de aktuelle koncentrationer af de
pågældende stoffer i grundvandet kan bestemmes med en tilfredsstillende
måleusikkerhed, kan kun afklares, når det konkrete projekt, og de konkrete
stoffer, er kendt. I den forbindelse vil også erfaringer fra andre lande, hvor de
pågældende stoffer har været anvendt, med fordel indgå i vurderingerne.
Det er imidlertid korrekt, som angivet i rapporten, at pt. kun et fåtal af stofferne
har udmeldte vandkvalitetskriterier, eller -krav. MST og SVANA har imidlertid
mange års erfaring og ekspertise med udarbejdelse af vandkvalitetskriterier,
Side 11/43
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 214: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1714501_0012.png
henholdsvis vandkvalitetskrav, så opgaven kan håndteres på en kvalificeret
vis. Opgaven er ressourcekrævende og bør kun igangsættes, når behovet er
konkret. Det må i øvrigt regnes med, at processen kan være tidskrævende.
For så vidt angår spild bemærkes, at der allerede findes velafprøvede metoder
til opsamling af eventuelle spild, så nedsivning kan undgås. Herudover er der
lovhjemmel for at fastsætte vilkår om tætte befæstede arealer og opsamling af
eventuelle spild.
Vedrørende sikring af brøndintegritet, er viden afgørende i forhold til det
konkrete projekt, da boringsdesign er afhængigt af de lokale geologiske
forhold. I forhold til generel viden om brøndintegritet, foreligger der årelang
erfaring hos myndighederne og selskaberne i at vurdere, hvorledes
brøndintegriteten sikres.
Der kan opstå problemer med brøndintegriteten under produktion, pga. blandt
andet tæring af foringsrør. Operatøren overvåger løbende boringen, og
foretager undersøgelser for at indhente oplysninger om boringens tilstand.
Hvis der er problemer med boringens integritet udbedrer operatøren skaden (-
erne). Arbejdet skal godkendes af Energistyrelsen, og Energistyrelsen fører
løbende tilsyn med boringen
Hvornår kan denne viden indhentes?
Når det konkrete projekt er kendt og dermed også de stoffer, der vil blive
anvendt, kan den nødvendige regulering fastsættes, herunder udarbejdes evt.
manglende vandkvalitetskrav, og de repræsentative parametre for
overvågning kan defineres.
Viden om brøndintegritet når en boring udføres, der fraktureres, og under
produktion, indhentes i forbindelse med overvågning af det konkrete projekt.
Generel viden om hvorledes brøndintegritet sikres foreligger allerede nu hos
Energistyrelsen og selskaberne.
Hvor kan denne viden indhentes?
Fra laboratorievirksomhederne samt fra myndighedernes egen viden og
erfaring med grundvandsovervågning. Også viden fra tilsvarende udenlandske
projekter eller erfaringer fra grundvandsovervågning i andre sammenhæng,
kan ved behov indhentes.
Viden om et konkret projekts brøndintegritet indhentes i forbindelse med at
boringen udføres samt under produktion, hvor operatøren overvåger brønden.
Også viden fra tilsvarende udenlandske projekter kan ved behov indhentes.
Side 12/43
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 214: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1714501_0013.png
Bilag 8 - Mulige påvirkninger af metan i grundvand fra skifergasproduktion
Bidrag fra MFVM (09.09.2016)
Bidrag fra EFKM (16.09.2016)
Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan
igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i
Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C
Mulige påvirkninger af metan i grundvand fra skifergasproduktion
Fra den videnskabelige udredning:
Klassifikation af vidensniveau:
B = Mere viden ønskværdigt
Beskrivelse: Konklusioner vedrørende metanpåvirkning af drikkevandsboringer
fra skifergas besværliggøres generelt af, at der ofte ikke er udført
baggrundsmålinger af metan før skifergasindvinding, så der ikke foreligger et
solidt sammenligningsgrundlag. Der bør derfor udføres monitering af
grundvandets indhold af metan og dets oprindelse før der igangsættes
skifergasindvindingsaktiviteter.
Afværgeforanstaltninger: 1) Løbende måling af metan indholdet i grundvand.
2) Advarsel om risiko ved metanindhold på over 10 mg/L. 3) Krav om
øjeblikkelig handling ved metanindhold på 28 mg/L.
Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af
vidensniveauet for området?
Ja
Der foreligger et solidt generelt kendskab til metanindholdet i grundvandet i
Danmark fra mange års målinger indenfor det nationale
grundvandsovervågningsprogram.
Når et konkret projekt kendes, kan metan i grundvandet i det pågældende
projektområde kortlægges mere præcist. På det grundlag kan herefter
etableres et dedikeret overvågningssystem med overvågningsboringer og et
måleprogram, der netop afdækker de konkrete forhold i projektområdet, og
behovet i boringens samtlige faser, henholdsvis etablering, drift og i mange år
efter, at driften er ophørt.
Hvornår kan denne viden indhentes?
Viden om de konkrete forhold indhentes, når der foreligger et konkret projekt.
Planlægningen af et lokalt overvågningssystem forudsætter at de lokale
geologiske og hydrogeologiske forhold er kendt.. Etablering af
overvågningsboringer er omkostningskrævende og stiller derfor store krav til
detaljeret og præcis kendskab til de lokale forhold.
Side 13/43
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 214: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1714501_0014.png
Hvor kan denne viden indhentes?
Ved prøvetagning og analyse af forholdene på den konkrete projektlokalitet,
suppleret eventuelt med erfaringer fra overvågning i forbindelse med andre
sammenlignelige projekter.
Side 14/43
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 214: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1714501_0015.png
Bilag 9 - Mulig påvirkning af jord ved spild
Bidrag fra MFVM (09.09.16)
Bidrag fra EFKM (16.09.16)
Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan
igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i
Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C
Mulig påvirkning af jord ved spild
Fra den videnskabelige udredning:
Klassifikation af vidensniveau:
B = Mere viden ønskværdigt
Beskrivelse: Spild af fraktureringsvæske, boremudder og/eller formationsvand
til jord vil kunne foregå ved uheld pga. enten tæringer, rørbrud, fejlagtig
håndtering på borepladsen eller trafikuheld.
Afværgeforanstaltninger: 1) Befæstet areal med kontrolleret afløb. 2)
Sikkerhedsprocedurer for spild både på jord ifm. Med borepladsen og jord ifm.
transport.
Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af
vidensniveauet for området?
Ja.
Hvornår kan denne viden indhentes?
Der er velafprøvede metoder til opsamling af eventuelle spild, så nedsivning
kan undgås. Der kan fastsættes vilkår om tætte befæstede arealer og
opsamling af eventuelle spild. Den konkrete udformning kan dog først
fastlægges, når forholdene på den konkrete lokalitet er kendt.
Desuden bemærker Energistyrelsen, at operatøren under driften af et anlæg,
løbende monitorerer rørføringer, samlinger, ventiler etc. Herved sikres at evt.
lækager/utætheder opdages, og kan udbedres. Operatøren tester også
trykbærende installationers integritet, som en del af det kontinuerlige
vedligeholdelsesprogram. Testhyppigheden afhænger af
sikkerhedsklassifikationen af de enkelte dele.
Hvor kan denne viden indhentes?
I forbindelse med VVM-processen for og i givet fald miljøgodkendelsen af et
konkret projekt. I forbindelse med boregodkendelse, hvor der kan sættes vilkår
om blandt andet boringsdesign, og anvendelsen af BOP (Blow-out-preventer).
Side 15/43
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 214: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1714501_0016.png
Bilag 10 - Mulige påvirkninger af overfladevand af spildevand fra frakturering
Bidrag fra MFVM (23.09.2016)
Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan
igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i
Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C
Mulige påvirkninger af overfladevand af spildevand fra frakturering
Fra den videnskabelige udredning:
Klassifikation af vidensniveau:
C = Mere viden afgørende nødvendig.
Beskrivelse: Returvand fra hydraulisk frakturering vil være en kompleks
blanding af fraktureringskemikalier og nedbrydningsprodukter samt salte,
radioaktive stoffer, tungmetaller m.m. fra undergrunden, som kan have en
effekt på vandlevende organismer. En egentlig risikovurdering baseret på
aktuelle koncentrationsniveauer af kemikalier m.m. i overfladevand er ikke
omfattet af denne udredning. I forhold til vandmiljøet har flere af disse
kemikalier m.m. en eller flere miljøkritiske egenskaber og er bl.a. klassificeret
skadelig for vandlevende organismer, meget giftig med langvarige virkninger
for vandlevende organismer og giftig for vandlevende organismer med
langvarige virkninger. Af de 16 kemikalier på EU Kommissionens liste er ni
kemikalier akut giftige for vandlevende organismer. Af de 88 kemikalier, som
har været anvendt i Polen og i forbindelse med prøveboringen ved
Vendsyssel-1, er ca. en 1/3 af kemikalierne akut giftige for vandlevende
organismer. Det skal imidlertid bemærkes, at datagrundlaget for over
halvdelen af kemikalierne ikke foreligger eller er utilstrækkelig til at vurdere
kemikaliernes mulige effekter i vandmiljøet. Derfor kan det faktiske antal af
kemikalier med akut giftighed overfor vandlevende organismer være højere
end vurderet her.
Afværgeforanstaltninger: 1) Krav om at stoffernes miljøprofil indgår i
sammensætningen af fraktureringsvæske; 2) Anvendelse af BAT til at
begrænse udledning af forurenende stoffer begrænses mest muligt; 3)
Fastsættelse af vilkår, så kvalitetskravene overholdes for det vandområde, der
udledes til. Såfremt der er stoffer, hvor der ikke er fastsat et kvalitetskrav, skal
et sådant fastsættes inden en udledning kan startes.
Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af
vidensniveauet for området?
Ja – på konkret plan, idet det afhænger af konkret projekt, de geologiske
forhold på stedet og hvilke fraktureringskemikalier, der vil skulle anvendes.
Side 16/43
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 214: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1714501_0017.png
Der skal i den forbindelse bl.a. indhentes viden fsva. stoffernes miljøprofil,
anvendelse af BAT og substitutionsmuligheder samt vandkvalitetskrav til brug
for udledningstilladelsen.
Såfremt der er stoffer, hvor der ikke er fastsat et kvalitetskrav, skal et sådant
fastsættes inden en udledning kan startes.
Hvornår kan denne viden indhentes?
Den specifikke viden indhentes i forbindelse med et konkret projekt, og i første
omgang vil på sædvanlig vis indgå i VVM-processen og i givet fald i grundlaget
for meddelelse af miljøgodkendelse/udledningstilladelse. Fastsættelse af evt.
manglende kvalitetskrav vil ligeledes mest hensigtsmæssigt ske, når det
konkrete behov foreligger. Ressortmyndighederne ligger selv inde med stor
viden og erfaring på området.
Hvor kan denne viden indhentes?
Viden indhentes i forbindelse med, at et konkret projekt planlægges/udføres, fx
fra VVM-undersøgelse, ansøgninger om brug af konkrete
fraktureringskemikalier. I fornødent omfang kan indhentes viden om de
konkrete kemikalier fra tilsvarende projekter i andre lande, ligesom g evt.
behov for mere generel viden på tilsvarende vis kan indhentes fra
gennemførsel af tilsvarende projekter i andre lande med tilsvarende geologi.
Side 17/43
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 214: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1714501_0018.png
Bilag 11 - Partikeltransport via overfladestrømning fra borepladsen
Bidrag fra MFVM (23.09.2016)
Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan
igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i
Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C
Partikeltransport via overfladestrømning fra borepladsen
Fra den videnskabelige udredning:
Klassifikation af vidensniveau:
B = Mere viden ønskværdigt
Beskrivelse: Flere undersøgelser har påvist øget partikeltransport via
overfladeafstrømning og øget indhold af suspenderet stof i vandløb i områder
med hydraulisk frakturering. Øget partikeltransport kan medføre en øget
sedimentaflejring, som kan skade dyr og mikroorganismer i vandløb og søer.
Afværgeforanstaltninger: Indvindingsboringer placeres i god afstand fra
vandløb og søer.
Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af
vidensniveauet for området?
Ja – men på et konkret plan.
Hvornår kan denne viden indhentes?
Når et konkret projekt foreligger og placeringen i forhold til vandløb og søer
samt indretningen af pladsen og omgivelsernes beskaffenhed er kendt.
Den specifikke viden indhentes i forbindelse med et konkret projekt og vil på
sædvanlig vis indgå i VVM-processen og i givet fald i grundlaget for
miljøgodkendelsen. Afhængigt af disse faktorer kan myndighederne og
bygherren vurdere, hvilke afværgeforanstaltninger, der er mest
hensigtsmæssige.
Hvor kan denne viden indhentes?
Fra projektbeskrivelsen, kendskabet til de lokale forhold samt
forundersøgelserne i forbindelse med et konkret projekt, de eksisterende
nationale og EU-regler og vejledninger på området samt
ressortmyndighedernes store erfaring fra sammenlignelige projekter og
problemstillinger. Bygherren forventes ligeledes at have erfaring fra tilsvarende
projekter i andre lande.
Side 18/43
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 214: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1714501_0019.png
Bilag 12 - Udslip af metan og andre klimagasser
Med bidrag fra MFVM (23.09.2016)
Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan
igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i
Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C
Udslip af metan og andre klimagasser
Fra den videnskabelige udredning:
Klassifikation:
B = Mere viden ønskværdigt
Beskrivelse: Der kan forekomme betydelige emissioner af metan og andre
klimagasser, efter at brønden er boret, og før den kommercielle produktion
starter. Under produktions- og transportfasen peger forskellige studier og
estimater på, at metanemissionen kan være op til 4 % af produktionen. Efter
brønden er lukket kan den gradvise nedbrydning af materialer eller
utilstrækkelig brøndkonstruktion føre til lækager af metan enten gennem
borehullet eller omkring borehullet.
Afværgeforanstaltninger: 1) Målinger af metan, m.m. for at sikre at brønden er
tæt. 2) Krav om anvendelse af ”Reduced emissions completions” (RECs) også
kendt som ”Green completions”.
Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af
vidensniveauet for området?
Mere viden vurderes til at være ønskværdigt. Behovet for mere viden er
imidlertid af konkret karakter, idet risici for udslip af klimagasser fra boringen i
stor udstrækning er forbundet med den anvendte boreteknologi og de lokale
hydrogeologiske forhold. Etablering af et evt. overvågningssystem for
udsivende gasser og sikring af en hurtig indsats, forudsætter ligeledes
detailkendskab til projektet.
Hvornår kan denne viden indhentes?
I forbindelse med et konkret projekt, hvor det indgår i den sædvanlige VVM-
proces, henholdsvis udarbejdelse af miljøgodkendelse.
Hvor kan denne viden indhentes?
Konkret projekt, USA, sammenligneligt land såsom UK. Der findes allerede
tilgængelig afværgeteknologi på markedet, ressortmyndighederne har
erfaringer med teknologi og tiltag til sikring af brøndintegriteten, samt med
overvågning af metan og andre klimagasser i luften.
Side 19/43
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 214: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1714501_0020.png
Bilag 13 - Risici forbundet med nedlukning af boreplads
Bidrag fra MFVM (09.09.16)
Bidrag fra EFKM (16.09.16)
Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan
igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i
Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C
Risici forbundet med nedlukning af boreplads
Fra den videnskabelige udredning:
Klassifikation af vidensniveau:
B = Mere viden ønskværdigt
Beskrivelse: Flere rapporter nævner, at der er risiko for, at dele af
borepladsens areal ikke kan bruges efter nedlukningen af borepladsen pga.
sundhedsrisiko. Der er eksempler på, at brønde kan lække metangas efter
forsegling. Dette resulterer i tab af landområder, og i egne, hvor borepladserne
ligger forholdsvis tæt, er der risiko for fragmentering af landskabet.
Afværgeforanstaltninger: Overholdelse af Lovgivning for dekomissionering.
Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af
vidensniveauet for området?
Ja.
Hvornår kan denne viden indhentes?
Når et konkret projekt kendes kan følgende belyses:
Nødvendige forholdsregler for fjernelse af anlægsdele, herunder forsvarlig
aftapning af væsker fra anlæg.
Den specifikke viden indhentes i forbindelse med et konkret projekt og vil på
sædvanlig vis indgå i VVM-processen og i givet fald i grundlaget for
miljøgodkendelsen.
Energistyrelsen skal godkende lukkeprogrammet for konkrete boringer. I den
forbindelse vurderer Energistyrelsen om det beskrevne program er
tilstrækkelig for at sikre at boringen ikke står og lækker Hvis det efterfølgende
viser sig, at en boring ikke er forsvarligt lukket, skal operatøren efter krav fra
myndighederne sørge for at boringen lukkes, så den er tæt.
Hvor kan denne viden indhentes?
Fra undersøgelser udført, når der foreligger et konkret projekt, hvor den
anvendte teknologi, de lokale hydrogeologiske forhold samt det konkrete
kemikalieforbrug er kendt. Ressortmyndighederne ligger inde med erfaringer
Side 20/43
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 214: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1714501_0021.png
fra andre/sammenlignelige projekter, og bygherren/rettighedshaveren
forventes at have erfaringer fra tilsvarende projekter i andre lande. Dette gør
sig også gældende i forhold til P&A (lukning) af boringen.
Side 21/43
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 214: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1714501_0022.png
Bilag 14 - Høj saltkoncentration i dansk formationsvand
Bidrag fra MFVM (23.09.2016)
Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan
igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i
Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C
Høj saltkoncentration i dansk formationsvand
Fra den videnskabelige udredning:
Klassifikation af vidensniveau:
B = Mere viden ønskværdigt
Beskrivelse: Formationsvand fra dybe formationer indeholder store mængder
salt, og salt i spildevandet forventes derfor at udgøre et væsentligt problem.
En mulig påvirkning af grundvand, jord og ferskt overfladevand bør belyses
nærmere, og det høje saltindhold vil også have konsekvenser for valget af
rensningsteknologi, idet biologiske/kemiske rensningsanlæg er følsomme over
for forhøjede saltkoncentrationer, og idet ultrafiltrering eller inddampning vil
føre til større mængder salt og koncentreret saltopløsning, som efterfølgende
skal håndteres.
Afværgeforanstaltninger: Tilstrækkelig spildevandsrensning, udledning til en
marin recipient med stor fortynding, overvågning af ledningsevne i
overfladevand og grundvand.
Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af
vidensniveauet for området?
Forholdet vurderes og reguleres konkret ifm. udledningstilladelsen. Der er ikke
brug for supplerende viden af generel karakter.
Når et projekt er kendt vil der, som tilfældet er, når spildevand fra andre
industrielle anlæg skal bortskaffes, komme følgende i betragtningen:
Vurdering af rensemetoder, der kan give tilstrækkelig spildevandsrensning,
udledningssted, herunder udledning til en marin recipient med stor fortynding,
det nødvendige overvågningsprogram, herunder måling af ledningsevne i
overfladevand og grundvand.
Hvornår kan denne viden indhentes?
Generel viden om undergrundens saltkoncentration og om metoder for
spildevandsbehandling, samt vandkvalitetskrav forefindes allerede. Specifikt
viden indhentes i forbindelse med et konkret projekt og vil på sædvanlig vis
indgå i VVM-processen og i udlednings/tilslutningstilladelsen. Etablering af
supplerende overvågningsboringer vil dog være nødvendigt, når
Side 22/43
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 214: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1714501_0023.png
projektlokaliteten er kendt.
Hvor kan denne viden indhentes?
Når et konkret projekt foreligger og placeringen, de lokale hydrogeologiske
forhold samt den aktuelle teknologi, indretning og kemikalieforbrug er kendt.
Side 23/43
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 214: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1714501_0024.png
Bilag 15 - Oliestoffer i dansk formationsvand
Bilag fra MFVM (23.09.2016)
Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan
igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i
Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C
Oliestoffer i dansk formationsvand
Fra den videnskabelige udredning:
Klassifikation af vidensniveau:
C = Mere viden afgørende nødvendig.
Beskrivelse: De danske Alun Skifre forventes at være tørre skifre pga. stor
geologisk modenhed, hvor oliekomponenter under højt tryk og temperatur er
omdannet til gas. Dette betyder, at indholdet af oliestoffer i formationsvandet
må forventes at være lavt, og at olieindholdet i spildevandet derfor fortrinsvis
vil stamme fra boremudder og fraktureringsvæske.
Det fremgår af endvidere af rapporten:
Olieindholdet kan først endeligt afklares ved prøveboringer men forventes at
være ubetydeligt.
Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af
vidensniveauet for området?
Enig. Mere viden kan kun skaffes i forbindelse med et konkret projekt.
Hvornår kan denne viden indhentes?
Måles, når et konkret projekt og lokalitet er aktuelt. Denne viden vil indgå på
sædvanlig vis i VVM-processen og i givet fald i grundlaget for meddelelse af
miljøgodkendelse/udledningstilladelse. Ressortmyndighederne ligger selv inde
med stor viden og erfaring med håndtering af oliestoffer i spildevand og affald.
Hvor kan denne viden indhentes?
I forbindelse med et konkret projekt, herunder i forbindelse med
forundersøgelserne og VVM-processen, som i henhold til gældende lovgivning
skal foreligge forud for, at efterforskning ved brug af hydraulisk frakturering
kan tillades.
Side 24/43
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 214: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1714501_0025.png
Bilag 16 - Spildevandsbehandling af uorganiske stoffer ekskl. radioaktive
stoffer
Bidrag fra MFVM (23.09.2016)
Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan
igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i
Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C
Spildevandsbehandling af uorganiske stoffer ekskl. radioaktive stoffer
Fra den videnskabelige udredning:
Klassifikation af vidensniveau:
B = Mere viden ønskværdigt
Beskrivelse: Formationsvandet indeholder salte, som kommer op af brønden
sammen med gassen. Der er tale om almindelige salte, som findes i op til syv
gange højere koncentration end havvand. Der vil være høje koncentrationer af
positivtladede ioner (divalente kationer) og som vil udfælde ved kontakt med
luft ved overfladen. Desuden er der en række metaller, som kan være giftige
for vandmiljøet. Formationsvandet indeholder desuden radioaktive stoffer, der
kan forekomme i så høje koncentrationer, at det skal overvejes, om slammet
fra vandrensningen skal håndteres særskilt, fordi radioaktiviteten overstiger
grænseværdier for almindeligt fast affald.
Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af
vidensniveauet for området?
Ja – men på konkret plan.
Forholdet vurderes og reguleres konkret ifm. udledningstilladelsen.
Der er ikke brug for supplerende viden af generel karakter.
Når et projekt er kendt, vil der, som tilfældet er, når spildevand fra andre
industrielle anlæg skal bortskaffes, laves en vurdering af rensemetoder, der
kan give tilstrækkelig spildevandsrensning, af udledningssted, herunder
udledning til en marin recipient med stor fortynding, og af det nødvendige
overvågningsprogram.
Hvornår kan denne viden indhentes?
Generel viden om undergrundens saltkoncentration og om metoder for
spildevandsbehandling, samt vandkvalitetskrav forefindes allerede. Specifikt
viden indhentes i forbindelse med et konkret projekt og vil på sædvanlig vis
indgå i VVM-processen og i udlednings/tilslutningstilladelsen.
Hvor kan denne viden indhentes?
Fra forundersøgelserne i forbindelse med et konkret projekt og fra de
eksisterende regler og vejledninger på området både nationalt og fra EU, samt
ressortmyndighedernes erfaringer fra behandlingen af industriel spildevand
Side 25/43
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 214: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1714501_0026.png
med stort indhold af uorganiske stoffer. Bygherren forventes ligeledes at have
erfaring fra tilsvarende projekter i andre lande.
Side 26/43
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 214: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1714501_0027.png
Bilag 17 - Affald i forbindelse med flowback vandet
Bidrag fra MFVM (23.09.2016)
Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan
igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i
Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C
Affald i forbindelse med flowback vandet
Fra den videnskabelige udredning:
Klassifikation af vidensniveau:
C = Mere viden afgørende nødvendig.
Beskrivelse: Flowback vandet, som genereres i forbindelse med boringen
indeholder suspenderet materiale i koncentrationer på typisk 500-1.000 mg/L,
men samlet set vurderes bidraget fra suspenderet stof at være af relativt
beskedent omfang i forhold til affald genereret ved boreprocessen. På
nuværende tidspunkt kræver det yderligere undersøgelser af
udvaskningsegenskaber af affaldstyperne for at kunne vurdere, om
affaldstyperne kan modtages på almindelige danske deponeringsanlæg for
inert,
mineralsk, blandet eller farligt affald uden yderligere forbehandlende
aktiviteter.
Afværgeforanstaltninger: 1) Udførelse af udvaskningstests før deponering kan
tillades; 2) Generel karakterisering af affald indeholdende borespåner; 3) Krav
om at suspenderet materiale fra flowback vandet håndteres sammen med
boreaffaldet.
Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af
vidensniveauet for området?
Ja – men på konkret plan.
Hvornår kan denne viden indhentes?
Først når et konkret projekt er kendt, herunder de geologiske forhold på
stedet, den anvendte boreteknologi samt hvilke kemikalier, der vil blive
anvendt, kan der bl.a. indhentes specifik viden om affaldets sammensætning
og de mulige håndteringsmetoder, herunder afdække brug af BA, samt udføre
udvaskningstests mhp. slutdisponering.
Den specifikke viden indhentes bedst i forbindelse med den sædvanlige VVM-
proces og i givet fald i forbindelse med udarbejdelsen af de forskellige
tilladelser og/eller miljøgodkendelse.
Hvor kan denne viden indhentes?
Fra undersøgelser udført, når der foreligger et konkret projekt.
Side 27/43
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 214: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1714501_0028.png
Ressortmyndighederne ligger inde med erfaringer fra andre/sammenlignelige
projekter, og bygherren forventes ligeledes at have erfaringer fra tilsvarende
projekter i andre lande.
Side 28/43
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 214: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1714501_0029.png
Bilag 18 - Affald i forbindelse med spildevandrensningsprocessen
Bidrag fra MFVM (23.09.2016)
Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan
igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i
Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C
Affald i forbindelse med spildevandrensningsprocessen
Fra den videnskabelige udredning:
Klassifikation af vidensniveau:
C = Mere viden afgørende nødvendig.
Beskrivelse: Flowback vandet, som genereres i forbindelse med boringen
indholder suspenderet materiale i koncentrationer på typisk 500-1.000 mg/L,
men samlet set vurderes bidraget fra suspenderet stof at være af relativt
beskedent omfang i forhold til affald genereret ved boreprocessen. På
nuværende tidspunkt kræver det yderligere undersøgelser af
udvaskningsegenskaber af affaldstyperne for at kunne vurdere, om
affaldstyperne kan modtages på almindelige danske deponeringsanlæg for
inert,
mineralsk, blandet eller farligt affald uden yderligere forbehandlende
aktiviteter.
Afværgeforanstaltninger: Eventuel forbehandling og deponering og
afbrænding.
Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af
vidensniveauet for området?
Ja.
Hvornår kan denne viden indhentes?
Mængden og sammensætningen af affaldet fra spildevandsrensningen er
afhængig af de geologiske forhold på den konkrete lokalitet og af den
anvendte teknologi samt kemikalieforbrug. Mere viden kan derfor først
indhentes, når det konkrete projekt er kendt og med udgangspunkt i de
konkrete forhold finde den bedst egnede håndteringsmetode for affaldet,
navnlig:
- Mulighederne for genanvendelse af affaldet
- Bortskaffelse, f.eks. ved forbrænding eller deponering
- Eventuelle krav til forbehandlingen inden et af ovenstående emner .
Denne viden indhentes i forbindelse med den sædvanlige VVM-proces og i
forbindelse med de forskellige godkendelses- og tilladelsesprocesser.
Ressortmyndighederne ligger selv inde med stor viden og erfaring med
Side 29/43
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 214: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1714501_0030.png
hensyn til affaldsbehandling.
Hvor kan denne viden indhentes?
Når et konkret projekt foreligger og de lokale hydrogeologiske forhold samt
den aktuelle teknologi, indretning og kemikalieforbrug er kendt, ud fra de
konkrete projektoplysninger og forundersøgelsesresultaterne samt erfaringer
fra håndteringen af tilsvarende kemikalietunge affaldstyper i udlandet eller DK.
Side 30/43
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 214: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1714501_0031.png
Bilag 19 - Mængden af affald fra boreprocessen indeholdende metan,
organiske tilsætningsstoffer og uorganiske sporstoffer
Bidrag fra MFVM (23.09.2016)
Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan
igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i Danmark,
hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C
Mængden af affald fra boreprocessen indeholdende metan, organiske
tilsætningsstoffer og uorganiske sporstoffer
Fra den videnskabelige udredning:
Klassifikation af vidensniveau:
C = Mere viden afgørende nødvendig.
Afværgeforanstaltninger: Overholdelse af udvaskningsgrænseværdien for farligt
affald i kystnært deponi.
Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af
vidensniveauet for området?
Ja.
Hvornår kan denne viden indhentes?
Mængden af affald og dets sammensætning er afhængig af de geologiske
forhold på den konkrete lokalitet og af den anvendte teknologi samt
kemikalieforbrug. Mere viden om affaldsmængder og affaldets karakter er derfor
først relevant at indhente, når det konkrete projekt er kendt.
Hvor kan denne viden indhentes?
Viden kan indhentes, når og hvis et konkret projekt, som indbefatter en ny
boring til skiferlaget, udføres. Der kan her udføres udvaskningstest på opboret
skifermateriale til afklaring af, om udvaskningspotentialet er af en størrelse, som
medfører, at der skal tages særlige forholdsregler ved deponeringen af
materialet.
Side 31/43
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 214: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1714501_0032.png
Bilag 20 - Radioaktivitet i spildevand
Bidrag fra SIS (27.09.16)
Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan
igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i
Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C
Radioaktivitet i spildevand
Fra den videnskabelige udredning:
Klassifikation af vidensniveau:
C = Mere viden afgørende nødvendig.
Beskrivelse: Alun Skifer formationen er den mest radioaktive bjergart på dansk
område. Spildevand, borespåner, udfældninger og produceret gas vil derfor
kunne indeholde radioaktive stoffer som uran, thorium, radium og radon.
Radioaktiviteten i det producerede affaldsmateriale fra boring, spildevand m.v.
skal undersøges løbende under boreprocessen for at bestemme affaldets
videre skæbne.
Afværgeforanstaltninger: Løbende overvågning og måling af radium og andre
strålingskilder iht. tilladelse fra myndighederne.
Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af
vidensniveauet for området?
Nej
Der findes ikke forhold der mangler afklaring i forhold til regelgrundlaget eller
for så vidt angår strålebeskyttelse ved håndtering af radioaktive stoffer.
Hvornår kan denne viden indhentes?
De konkrete myndighedskrav på strålebeskyttelsesområdet til ” overvågning
og måling af radium og andre strålingskilder..” vil blive formuleret på baggrund
af den specifikke ansøgning om håndtering af disse radioaktive stoffer.
Hvor kan denne viden indhentes?
Se ovenfor.
Side 32/43
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 214: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1714501_0033.png
Bilag 21 - Spildevandsbehandling mht. radioaktive stoffer
Bidrag fra SIS (27.09.2016)
Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan
igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i
Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C
Spildevandsbehandling mht. radioaktive stoffer
Fra den videnskabelige udredning:
Klassifikation af vidensniveau:
C = Mere viden afgørende nødvendig.
Afværgeforanstaltninger: 1) Sedimentation af suspenderede partikler; 2)
Sulfatfældning af opløst radium; 3) Behandling af udfældet radiumsulfat på
egnede renseanlæg.
Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af
vidensniveauet for området?
Nej
Der findes ikke forhold der mangler afklaring i forhold til regelgrundlaget eller
for så vidt angår strålebeskyttelse ved håndtering af radioaktive stoffer.
Hvornår kan denne viden indhentes?
De konkrete myndighedskrav på strålebeskyttelsesområdet til ” 1)
Sedimentation af suspenderede partikler 2) Sulfatfældning af opløst radium 3)
Behandling af udfældet radiumsulfat på egnede renseanlæg.” vil blive
formuleret på baggrund af den specifikke ansøgning om håndtering af disse
radioaktive stoffer.
Hvor kan denne viden indhentes?
Se ovenfor.
Side 33/43
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 214: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1714501_0034.png
Bilag 22 - Udfældninger med indhold af radioaktive stoffer i installationer af
rør, pumper, ventiler m.m.
Bidrag fra SIS (27.09.2016)
Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan
igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i
Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C
Udfældninger med indhold af radioaktive stoffer i installationer af rør,
pumper, ventiler m.m.
Fra den videnskabelige udredning:
Klassifikation af vidensniveau:
C = Mere viden afgørende nødvendig.
Afværgeforanstaltninger: Overvågning af udfældninger og behandling af disse
som radioaktivt affald, hvis koncentrationerne overstiger undtagelsesniveauer i
den danske lovgivning.
Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af
vidensniveauet for området?
Nej.
Der findes ikke forhold der mangler afklaring i forhold til regelgrundlaget eller
for så vidt angår strålebeskyttelse ved håndtering af radioaktive stoffer.
Hvornår kan denne viden indhentes?
De konkrete myndighedskrav på strålebeskyttelsesområdet til ” Overvågning
af udfældninger og behandling af disse som radioaktivt affald, hvis
koncentrationerne overstiger undtagelsesniveauer i den danske lovgivning.” vil
blive formuleret på baggrund af den specifikke ansøgning om håndtering af
disse radioaktive stoffer.
Hvor kan denne viden indhentes?
Se ovenfor.
Side 34/43
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 214: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1714501_0035.png
Bilag 23 - Løbende overvågning af radioaktiviteten i fast affald
Bidrag fra SIS (27.09.2016)
Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan
igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i
Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C
Løbende overvågning af radioaktiviteten i fast affald
Fra den videnskabelige udredning:
Klassifikation af vidensniveau:
C = Mere viden afgørende nødvendig.
Afværgeforanstaltninger: Udarbejdelse af plan for overvågning, transport,
behandling og opbevaring efter gældende regler og myndighedsbehandling.
Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af
vidensniveauet for området?
Nej. Der findes ikke forhold der mangler afklaring i forhold til regelgrundlaget
eller for så vidt angår strålebeskyttelse ved håndtering af radioaktive stoffer.
Dog knyttes følgende bemærkninger til punktet:
Som beskrevet i den videnskabelige udredning er der potentiale for at
skifergasudvinding kan resultere i store volumener af affald, som bør
håndteres og bortskaffes under hensyntagen til radiologiske såvel som øvrige
miljømæssige forhold. Der findes således, som tidligere bemærket, et behov
for at fastlægge ”affaldsvejen” (waste stream) for evt. større mængder af affald
indeholdende naturligt forekommende radioaktive stoffer (NORM) som resultat
af skifergasudvinding.
Det er som omtalt i kapitel 4.3.2: ”Håndtering og deponering af boremudder og
borespåner” i den videnskabelige udredning om skifergas, ikke klart om
eksisterende deponeringsmuligheder for boremudder og borespåner i
Danmark kan leve op til de strålebeskyttelsesmæssige krav forbundet med
deponering af NORM affald. Det er her særligt hensynet til de lave
koncentrationer af langlivede radionuklider i potentielt store mængder af
NORM affald der er dimensionerende for strålebeskyttelsesmæssige hensyn
og afledte krav til dokumentation for sikkerhed ved deponering. Bemærk at
sådanne hensyn og krav bør sammenholdes med øvrige, og muligvis tungere
vejende miljømæssige krav i forbindelse med deponering.
Etablering af en affaldsvej og deponeringsmulighed kræver en struktureret
Side 35/43
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 214: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1714501_0036.png
proces, på baggrund af bl.a. kriterier for lokalisering og vurdering af sikkerhed.
SUM (SST/SIS) kan ikke som tilsynsmyndighed på området anvise konkrete
lokaliteter eller deponeringsformer for dette affald. Denne opgave påhviler
operatøren (ejeren af affaldet), som overfor tilsynsmyndighed(-erne) skal
godtgøre at alle relevante krav til sikkerhed er opfyldt.
Da ”konventionelle” miljømæssige hensyn kunne vægte tungere end
strålebeskyttelsesmæssige hensyn på affaldsområdet, har SIS ikke
bemærkninger til fordelingen af opgaver på dette område.
Hvornår kan denne viden indhentes?
De konkrete myndighedskrav på strålebeskyttelsesområdet til ” Udarbejdelse
af plan for overvågning, transport, behandling og opbevaring ...” vil blive
formuleret på baggrund af den specifikke ansøgning om håndtering af disse
radioaktive stoffer.
Hvor kan denne viden indhentes?
Se ovenfor.
Side 36/43
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 214: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1714501_0037.png
Bilag 24 - Opløst radium og radon ført op mod grundvandsmagasiner af
opadgående formationsvand
Bidrag fra SIS (14.09.16)
Bidrag fra EFKM (16.09.16)
Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan
igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i
Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C
Opløst radium og radon ført op mod grundvandsmagasiner af
opadgående formationsvand
Fra den videnskabelige udredning:
Klassifikation af vidensniveau:
C = Mere viden afgørende nødvendig.
Beskrivelse: Den opadgående bevægelse af formationsvand med indhold af
radioaktive komponenter kan foregå gennem de overliggende bjergarter eller
gennem naturlige sprækker og forkastninger i bjergarterne, hvilket kan
forårsage, at bl.a. opløst radium og radon føres op mod grundvandsmagasiner
og dermed til overfladevandsområder.
Afværgeforanstaltninger: Kortlægning af naturlige sprækker, ingen frakturering
i kraftigt opsprækkede domæner.
Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af
vidensniveauet for området?
Nej. Der findes ikke forhold der mangler afklaring i forhold til regelgrundlaget
eller for så vidt angår strålebeskyttelse ved håndtering af radioaktive stoffer.
Ja, i forhold til ”Kortlægning af naturlige sprækker, ingen frakturering i kraftigt
opsprækkede domæner....”, som hører under EFKM’s ressort. Energistyrelsen
er enig i vurderingen af, at der skal være opnået et tilstrækkeligt vidensniveau
om eksisterende forkastningers (af en vis størrelsesorden) udbredelse i
undergrunden, før at en boring udføres, og hydraulisk frakturering udføres.
Hvornår kan denne viden indhentes?
Konkrete myndighedskrav på strålebeskyttelsesområdet vedrørende
monitorering af radioaktive stoffer i grundvand vil blive formuleret på baggrund
af den specifikke ansøgning om udvinding af skifergas.
Viden om eksisterende forkastningers udbredelse i undergrunden skal
indhentes i forbindelse med et konkret projekt, da undergrundens
beskaffenhed varierer fra lokalitet til lokalitet.
Hvor kan denne viden indhentes?
Se ovenfor
Side 37/43
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 214: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1714501_0038.png
Bilag 25 - Radioaktive stoffer i grundvand og overfladevand
Bidrag fra SIS (27.09.16)
Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan
igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i
Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C
Radioaktive stoffer i grundvand og overfladevand
Fra den videnskabelige udredning:
Klassifikation af vidensniveau:
C = Mere viden afgørende nødvendig.
Afværgeforanstaltninger: Etablering af et overvågningsprogram som muliggør
detektion af forhøjede værdier af radioaktive stoffer i grundvandet og
overfladevand.
Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af
vidensniveauet for området?
Nej
Der findes ikke forhold der mangler afklaring i forhold til regelgrundlaget eller
for så vidt angår strålebeskyttelse ved håndtering af radioaktive stoffer.
Hvornår kan denne viden indhentes?
De konkrete myndighedskrav på strålebeskyttelsesområdet til ” Etablering af et
overvågningsprogram som muliggør detektion af forhøjede værdier af
radioaktive stoffer i grundvandet og overfladevand.” vil blive formuleret på
baggrund af den specifikke ansøgning om udvinding af skifergas.
Hvor kan denne viden indhentes?
Se ovenfor.
Side 38/43
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 214: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1714501_0039.png
Bilag 26 - Påvirkningen på landskabet
Bidrag fra MFVM (09.09.16)
Bidrag fra EFKM (16.09.16)
Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan
igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i
Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C
Påvirkningen på landskabet
Fra den videnskabelige udredning:
Klassifikation af vidensniveau:
C = Mere viden afgørende nødvendig.
Beskrivelse (uddrag): Landskabspåvirkningen består først og fremmest af en
arealbeslaglæggelse til borepladsen og udviklingen af indvindingslandskabet.
Hermed forstås de kumulative påvirkninger af den rumlige udbredelse (antallet
af borepladser og afstanden imellem dem) og den tidslige udvikling i etablering
og operation af borepladserne. Information om konkrete effekter på
landskabet, som er anvendelig i et dansk perspektiv, er sparsom.
Afværgeforanstaltninger: 1) Analyse af fremtidig synsmæssig oplevelse før
boring igangsættes, 2) Udnyttelse af multihorisontale brøndanlæg, 3)
Lokalisering af boringer tæt på overordnet vejnet, 4) Analyse af
borelandskabets betydning for landskabskarakteren.
Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af
vidensniveauet for området?
Rapporten sondrer mellem påvirkning af landskabet og visuel påvirkning.
”Landskabspåvirkning” omfatter dog altid en ”visuel påvirkning”. Det gælder
såvel påvirkningen af et enkelt/konkret anlæg som påvirkningen fra flere
anlæg set i en større skala.
Det er, som det fremgår af rapporten, afgørende nødvendigt at indhente mere
generel viden om den teknificering af landskabet, herunder den visuelle
påvirkning, som finder sted ved at indføre et nyt teknisk element i det danske
landskab, herunder belyse konsekvenserne heraf på kort og længere sigt.
Eksempelvis kan dette ske ved, at der på baggrund af eksisterende viden om
det danske landskabs karakter og oplevelsesmulighed samt den eksisterende
viden fra både indland og udland om anlæggenes udformning udarbejdes en
række scenarier, som visualiseres. Scenarierne danner grundlag for en
generalisering af landskabspåvirkningen fra skifergasanlæg.
Side 39/43
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 214: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1714501_0040.png
Det gælder for alle faser i processen i forhold til konkrete lokaliteter og i større
skala.
I scenarierne skal bl.a. indgå forskellige myndigheders krav til projekterne. Det
kan fx. være beredskabets ønske om, at bevoksning minimeres af hensyn til
sikre den optimale redningsvej og Arbejdstilsynets ønske om kraftig belysning
om natten af hensyn til ansattes sikkerhed.
Et andet emne, der skal behandles, er Energistyrelsens bemærkning om, at
højden af et boretårn er et udtryk for hvor mange borerør der kan samles i en
stander. Generelt kan man sige, at jo højere boretårnet er des flere borerør
kan der køres i hullet i en arbejdsgang, hvilket kan bevirke at operationen kan
afsluttes hurtigere.
Hvornår kan denne viden indhentes?
Generel viden indhentes på et tidspunkt så det kan indgå i sammenhæng med
den samlede evaluerings øvrige resultater, herunder forud for en evt.
ophævelse af det midlertidige stop for nye tilladelser, og forud for meddelelse
af en ny (-e) tilladelse (-r) til efterforskning og indvinding af kulbrinter, hvor
efterforskningsmålet er skifergas.
Konkret viden relateret til et projekts lokalitet indhentes som led i VVM-
processen.
Hvor kan denne viden indhentes?
Flere arkitekttegnestuer ligger inde med de fornødne kompetencer til at
foretage landskabsvurderinger på baggrund af viden fra rapporten samt fra det
ene danske og flere udenlandske projekter.
Side 40/43
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 214: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1714501_0041.png
Bilag 27 - Visuel påvirkning
Bidrag fra MFVM (09.09.16)
Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan
igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i
Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C
Visuel påvirkning
Fra den videnskabelige udredning:
Klassifikation af vidensniveau:
B = Mere viden ønskværdigt
Beskrivelse: Der kan ske en visuel påvirkning på grund af udbredelse og
oprettelse af borepladsen. Et multihorisontalt brøndanlæg kræver et boretårn
på 30-35 meter, hvor borepladser med et mindre antal brønde kan nøjes med
et tårn på 17-18 meter. Højden er afgørende for den visuelle påvirkning, og fra
hvor lang afstand boretårnet kan ses under selve boringsfasen. Udbygning af
eksisterende infrastruktur og etablering af nye vejanlæg udgør ligeledes en
stor visuel belastning.
Afværgeforanstaltninger: Kamuflering af borepladsen ved at udnytte
landskabets terrænprofil og/eller visuel afskærmning.
Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af
vidensniveauet for området?
Nej - Mere viden er afgørende nødvendig
Rapporten sondrer mellem påvirkning af landskabet og visuel påvirkning.
”Landskabspåvirkning” omfatter dog altid en ”visuel påvirkning”. Det gælder
såvel påvirkningen af et enkelt/konkret anlæg som påvirkningen fra flere
anlæg set i en større skala.
Det er, som det fremgår af rapporten, afgørende nødvendigt at indhente mere
generel viden om den teknificering af landskabet, herunder den visuelle
påvirkning, som finder sted ved at indføre et nyt teknisk element i det danske
landskab, herunder belyse konsekvenserne heraf på kort og længere sigt.
Eksempelvis kan dette ske ved, at der på baggrund af eksisterende viden om
det danske landskabs karakter og oplevelsesmulighed samt den eksisterende
viden fra både indland og udland om anlæggenes udformning udarbejdes en
række scenarier, som visualiseres. Scenarierne danner grundlag for en
generalisering af landskabspåvirkningen fra skifergasanlæg.
Side 41/43
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 214: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1714501_0042.png
Det gælder for alle faser i processen i forhold til konkrete lokaliteter og i større
skala.
I scenarierne skal bl.a. indgå forskellige myndigheder s krav til projekterne.
Det kan fx være beredskabets ønske om, at bevoksning minimeres af hensyn
til optimale redningsvej og Arbejdstilsynets ønske om kraftig belysning om
natten af hensyn til ansattes sikkerhed.
Et andet emne, der skal behandles, er Energistyrelsens bemærkning om, at
højden af et boretårn er et udtryk for hvor mange borerør der kan samles i en
stander. Generelt kan man sige, at jo højere boretårnet er des flere borerør
kan der køres i hullet i en arbejdsgang, hvilket kan bevirke at operationen kan
afsluttes hurtigere.
Hvornår kan denne viden indhentes?
Generel viden indhentes på et tidspunkt så det kan indgå i sammenhæng med
den samlede evaluerings øvrige resultater, herunder forud for en evt.
ophævelse af det midlertidige stop for nye tilladelser, og forud for meddelelse
af en ny (-e) tilladelse (-r) til efterforskning og indvinding af kulbrinter, hvor
efterforskningsmålet er skifergas.
Konkret viden relateret til et projekts lokalitet indhentes som led i VVM-
processen.
Hvor kan denne viden indhentes?
Flere arkitekttegnestuer ligger inde med de fornødne kompetencer til at
foretage landskabsvurderinger på baggrund af viden fra rapporten samt fra
den ene danske og flere udenlandske projekter.
Side 42/43
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 214: Kopi af orientering til EFK om første trin af evaluering af erfaringer med skifergas i Danmark, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1714501_0043.png
Bilag 28 - Lys og støj
Bidrag fra MFVM (23.09.20)
Område, hvor der mangler viden inden en evt. skifergasproduktion kan
igangsættes, jf. tabel 2 i den videnskabelige udredning om skifergas i
Danmark, hvor vidensniveauet er klassificeret som B eller C
Lys og støj
Fra den videnskabelige udredning:
Klassifikation af vidensniveau:
B = Mere viden ønskværdigt
Beskrivelse: Borepladsen belyses under prøveboringen og under etableringen
af de lodrette og horisontale brøndboringer, og en lang række dyrs livscyklus
forstyrres af kraftigt lys om natten såsom frøer, flagermus, salamandere m.m.
Landskabets rekreative værdi vil også nedsættes. Støjgenerne er knyttet til
øget trafik og maskinstøj under etableringen af borepladsen (planering,
jordvolde, vandbassiner, bundopbygning og asfaltering samt opsætning af
hegn og vejopbygning og/eller udvidelse). Man har estimeret, at en boreplads
med ti brønde vil have 800 til 2.500 dage med støjaktivitet, inden produktionen
går i gang ifm. anlægning af borepladsen og konstruktion af veje.
Afværgeforanstaltninger: 1) Lavtryksnatriumlamper, retning nedad, højden
begrænses til 8 meter; 2) Opsætning af støjskærme.
Er ressortmyndigheden enig i udredningens vurdering vedr. klassificering af
vidensniveauet for området?
Delvis. Der nævnes kun støjskærme. Det er væsentligt element ved
forebyggelse af unødig støj at minimere antallet af støjkilder og effektivisere
støjende maskineri m.v, så der er mindst muligt støj ved kilden. Hertil kommer,
at placeringen af anlægget i landskabet (udnyttelse af naturlig afskærmning)
samt udnyttelse af afstandsdæmpning, dvs. placering længst muligt fra
støjfølsom arealanvendelse er ligeledes relevant. Dette gælder også for
lyspåvirkningen.
Hvornår kan denne viden indhentes?
Mere viden i forhold til støj og lys er således først relevant at indhente, når det
konkrete projekt og placering er kendt. Den specifikke viden vil herefter på
sædvanlig vis indgå i VVM-processen og i givet fald (fsva. støj) i grundlaget for
miljøgodkendelsen. Ressortmyndighederne ligger selv inde med stor viden og
erfaring.
Hvor kan denne viden indhentes?
Når det foreligger et konkret projekt og den konkrete lokalitet og anvendt
teknologi samt indretning er kendt.
Side 43/43