MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 213: Udkast til lovforslag til ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 213
Offentligt

NaturErhvervstyrelsen

Jura

18. januar 2017

Sagsnr.: 16-0112-000002

(Sag) Sagsbeh. (kode)

Udkast til

Forslag

til

Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plante-

dække

(Krav om etablering af målrettede efterafgrøder)

§1

I lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 388 af

27. april 2016, foretages følgende ændringer:

Efter

18 indsættes:

»§

18 a.

Miljø- og fødevareministeren fastsætter årligt regler, der fastlægger krav om etablering og

placering af målrettede efterafgrøder svarende til en kvælstofreduktion på 1.186 tons i forhold til

kystvande, 3.729 tons i rodzonen i forhold til grundvand, samt yderligere 1.934 tons kvælstof i rod-

zonen samlet for 2017 og 2018, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Ministeren fastsætter regler om, at den kvælstofreducerende effekt af efterafgrøder indmeldt

i medfør af tekstanmærkning nr. 170 ad 24.23.07 til § 24 på finansloven kan fradrages ved opgørel-

se af kravet efter stk. 1.

Stk. 3.

Ministeren kan fastsætte regler om, at dele af en kvælstofreduktion fastsat efter stk. 1, efter

en konkret vurdering, kan medtages i den kvælstofreducerende indsats i det efterfølgende år.

Stk. 4.

Såfremt det opgjorte behov for kvælstofreducerende indsats, jf. stk. 1, er behæftet med fejl,

bemyndiges ministeren til at tilpasse indsatsen tilsvarende.

§ 18 b.

Virksomheder kan fradrage arealer med efterafgrøder, som virksomhederne har indgivet

ansøgning om tilskud til efter den tilskudsordning, der er fastsat i medfør af tekstanmærkning nr.

170 ad 24.23.07 til § 24 på finansloven, i efterafgrødekrav fastsat i medfør af § 18 a.

Stk. 2.

Ministeren fastsætter nærmere regler om ordningen efter stk. 1, herunder om fradragets

størrelse.

1/19

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 213: Udkast til lovforslag til ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække

Stk. 3.

Ministeren fastsætter regler om, at dele af det målrettede efterafgrødekrav kan bortfalde for

en virksomhed, hvis det overstiger et nærmere fastsat niveau, i det omfang, at det ikke får betyd-

ning for den kvælstofreducerende effekt, jf. § 18 a, stk. 1.«

§ 21 a, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Ministeren kan herudover fastsætte krav om, at virksomheden angiver efterafgrødernes placering

på virksomhedens arealer.«

§2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

2/19

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 213: Udkast til lovforslag til ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget fremsættes med henblik på at bemyndige miljø- og fødevareministeren til årligt at

fastsætte krav om etablering og placering af målrettede efterafgrøder svarende til en kvælstofre-

duktion på 1.186 tons i forhold til kystvande, 3.729 tons i rodzonen i forhold til grundvand og yder-

ligere 1.934 ton kvælstof i rodzonen samlet for 2017 og 2018.

Lovforslaget skal derfor ses i sammenhæng med den frivillige ordning om målrettede efterafgrøder,

der er etableret i medfør af tekstanmærkning nr. 170 ad 24.23.07 til § 24 på finansloven. Ordnin-

gen er etableret inden for rammerne af Kommissionens forordning (EU) Nr. 1408/2013 af 18. de-

cember 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funkti-

onsmåde på de minimis-støtte i landbrugssektoren, jf. bekendtgørelse nr. [xx af xx. januar 2017]

om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder (herefter den frivillige målrettede efterafgrøde-

ordning). Den kvælstofreducerende effekt af efterafgrøder indmeldt i medfør af tilskudsordningen

om frivillige målrettede efterafgrøder, jf. tekstanmærkning nr. 170 ad 24.23.07 til § 24 på finanslo-

ven, fradrages ved opgørelse af kravet. Den foreslåede bestemmelse i § 18 a jf. lovforslagets § 1, nr.

1, til at fastsætte krav om målrettede efterafgrøder vil blive udnyttet, hvis der ikke er tilstrækkelig

kvælstofreducerende effekt af de efterafgrøder, der er indmeldt i den frivillige målrettede efteraf-

grødeordning til at opnå en kvælstofreduktion på 1.186 tons i forhold til kystvande, 3.729 tons i

rodzonen i forhold til grundvand og yderligere 1.934 tons kvælstof i rodzonen samlet for 2017 og

2018.

Den frivillige målrettede efterafgrødeordning og dette lovforslag skal endvidere ses i forlængelse af

den ændring af lov nr. 388 af 27. april 2016 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plante-

dække (herefter gødskningsloven), der blev vedtaget ved lov nr. 186 af 2. marts 2016. Ved ændrin-

gen af loven blev den generelt gældende begrænsning i landbrugsvirksomhedernes årlige gød-

ningsanvendelse ændret. Ændringen indebar en trinvis forhøjelse af kvælstofnormerne for planpe-

rioderne 2015/2016 og 2016/2017. Kvælstofstofnormerne indgår i fastlæggelsen af den kvote for

kvælstof, som landbrugsvirksomhederne maksimalt må bruge i et dyrkningsår. Den 1. august 2016

svarede de fastsatte kvælstofnormer til de normer, der anses for at være økonomisk optimal gød-

ningsanvendelse.

De foreslåede foranstaltninger bidrager yderligere til at sikre den fortsatte opfyldelse af Danmarks

EU-retlige forpligtelser på miljøområdet, herunder særligt Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. de-

cember 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater der stammer fra land-

bruget (herefter nitratdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23.

oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (heref-

ter vandrammedirektivet) samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. de-

cember 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse (herefter grundvands-

direktivet), Rådets direktiv 98/83/EF om kvaliteten af drikkevand (herefter drikkevandsdirekti-

vet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en

ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (herefter havstrategirammedirektivet)

og Rådets direktiv 92/43/EF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirekti-

vet) og 147/2009/EF om beskyttelse af vilde fugle og deres levesteder (fuglebeskyttelsesdirektivet).

Endelig bidrager de foreslåede foranstaltninger til den danske indsats for at reducere drivhusgas-

emissioner, jf. Europa-Parlamentets og Rådets beslutning Nr. 406/2009/EF om medlemsstaternes

3/19

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 213: Udkast til lovforslag til ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække

indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets for-

pligtelser til at reducere drivhusgasemissionernes frem til 2030.

2. Lovforslagets baggrund

Kvælstof, primært i form af nitrat, der udvaskes fra rodzonen, transporteres via dræn og grundvand

frem til overfladevande, dvs. vandløb og søer, hvorfra det strømmer videre mod de åbne kyster og

fjorde. Belastning med plantenæringsstoffer, herunder kvælstof, kan medføre øget algevækst (eut-

rofiering), der gør vandet uklart, så sollys ikke kan trænge ned til vandplanterne på de dybere ste-

der. Desuden kan der opstå iltsvind, fordi bakterier bruger ilten i vandet til at nedbryde alger, når

de dør.

For at standse eutrofieringen af de danske overfladevande har der siden vedtagelsen af Vandmiljø-

plan I (herefter VMP I) i 1987 været fokus på at nedbringe næringsstofbelastningen af det danske

vandmiljø, herunder de åbne kyster og fjorde, søer, vandløb og grundvand. VMP I er fulgt op af en

række vandmiljøplaner – VMP II i 1998, VMP III i 2004 og Grøn Vækst-aftalen i 2009 – i takt

med, at der på EU-plan har været et forøget fokus på næringsstofbelastningen af vandmiljøet i

Unionen, særligt med nitratdirektivet fra 1991 og vandrammedirektivet fra 2000.

I Danmark anvendes grundvand generelt til drikkevand efter alene en simpel vandbehandling, in-

den det leveres til vandforbrugerne. Dette kræver en særlig beskyttelse af grundvandet mod bl.a.

nitratforurening. Der stilles i EU-direktiverne krav om grænseværdier for indholdet af nitrat i både

grundvand og drikkevand.

Gødskningslovens formål er at regulere jordbrugets anvendelse af gødning og fastsætte krav om

etablering af plantedække og andre dyrkningsrelaterede tiltag med henblik på at begrænse udvask-

ning af kvælstof. I medfør af loven er der fastsat kvælstofreducerende foranstaltninger, herunder

bl.a. krav om etablering af 240.000 hektar efterafgrøder på landsplan, og krav om, at virksomhe-

dernes forbrug af kvælstof ikke må overstige virksomhedens kvote for kvælstof.

For bl.a. at gøre fødevare- og landbrugssektoren bedre rustet til at øge eksporten og skabe mere

vækst og beskæftigelse indgik regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Kon-

servative Folkeparti den 22. december 2015 aftale om en Fødevare- og landbrugspakke. Med afta-

len lanceredes et paradigmeskifte for miljøreguleringen af landbruget, således at den fremtidige

miljøregulering målrettes, så indsatsen gøres der, hvor der er brug for den.

Aftalen indebar endvidere, at den på aftaletidspunktet foretagne reduktion af afgrødernes kvæl-

stofnormer på ca. 20 pct. i forhold til økonomisk optimal gødningsanvendelse skulle udfases.

Udfasningen af kvælstofnormreduktionen blev vedtaget af Folketinget den 25. februar 2016, jf. lov

nr. 186 af 2. marts 2016 om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plante-

dække (Justering af reglerne om kvælstofnormer).

Den 20. maj 2016 indgik regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konserva-

tive Folkeparti Aftale om naturpakken. I aftalen indgik en udvidelse af den målrettede efterafgrø-

deordning lanceret i aftale om Fødevare- og landbrugspakken af 22. december 2015.

Herudover blev det aftalt, at der kunne komme tekniske justeringer af kvælstofreducerende indsat-

ser i forhold til grundvand og overfladevand.

I aftalen om Fødevare- og landbrugspakken blev der afsat 112 mio. kr., finansieret fra reserven til

kvælstofinitiativer på finansloven, til etablering af en frivillig støtteordning om udlægning af mål-

rettede efterafgrøder i 2017 og 2018. Ved aftale om naturpakken blev der afsat yderligere 46 mio.

kr. i perioden.

Det blev aftalt, at ordningens omfang skulle dimensioneres på baggrund af data fra De Nationale

Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) således, at den kan forhindre merud-

ledning til både grundvand og kystvande.

4/19

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 213: Udkast til lovforslag til ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække

Efter konsolidering af indsatsbehovet for grundvand og kystvand er der afsat yderligere 29 mio.,

således at der samlet set er afsat 187 mio. kr. på finansloven i 2017-2018 til den frivillige målrettede

efterafgrødeordning. I det konsoliderede indsatsbehov er der inkluderet en sikkerhedsforanstalt-

ning svarende til i alt ca. 58.000 hektar efterafgrøder, udover det beregnede indsatsbehov.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Gældende ret

Gødskningsloven har efter lovens § 1 til formål at regulere jordbrugets anvendelse af gødning og

fastsætte krav om etablering af plantedække og andre dyrkningsrelaterede tiltag med henblik på at

begrænse udvaskningen af kvælstof.

Plantedække, herunder efterafgrøder, er velegnet til at opsamle det kvælstof, der ellers ville blive

udvasket til vandmiljøet. Gødskningslovens § 18 indeholder en bemyndigelse til miljø- og fødeva-

reministeren til bl.a. at fastsætte et krav om etablering af plantedække på op til 300.000 hektar ef-

terafgrøder på landsplan.

Kravet om etablering af plantedække omfatter efter lovens § 3 alle virksomheder med planteavl el-

ler husdyravl eller kombinationer heraf, som har en årlig momspligtig omsætning, der overstiger

50.000 kr. fra planteavl eller husdyravl eller kombinationer heraf, og som har et samlet areal (ibe-

regnet forpagtede og lejede arealer) på 10 hektar eller derover.

Bemyndigelsen i lovens § 18 er senest udnyttet til at fastsætte krav om etablering af 240.000 hektar

efterafgrøder på landsplan ved bekendtgørelse nr. 1056 af 1. juli 2016 om plantedække og om dyrk-

ningsrelaterede tiltag (herefter plantedækkebekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr.

1109 af 17. august 2016 (herefter ændringsbekendtgørelsen).

Efter plantedækkebekendtgørelsens § 2 skal virksomhederne i hver planperiode forud for forårsså-

ede afgrøder etablere eller udlægge arealer med efterafgrøder efter normale driftsmæssige princip-

per med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret. Planperioden er defineret i lovens § 4

og omfatter perioden 1. august til den 31. juli.

Arealet med efterafgrøder skal mindst udgøre 10 pct. af virksomhedens efterafgrødegrundareal. Ef-

terafgrødegrundarealet er det samlede areal, som virksomheden dyrker med korn (vår- og vinter-

sæd), vår- og vinterraps, majs, rybs, soja, sennep, ærter, hestebønner, solsikke, oliehør, og andre

enårige afgrøder, der ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret, jf. plantedækkebekendtgø-

relsens bilag 1.

For de virksomheder, der udbringer organisk gødning svarende til 0,8 dyreenheder eller derover

pr. hektar harmoniareal, skal arealet med efterafgrøder dog mindst udgøre 14 pct. af virksomhe-

dens efterafgrødegrundareal.

En dyreenhed svarer til 100 kg kvælstof i den gødning, der stammer fra husdyrenes produktion af

kvælstof i afføring og urin. Virksomhedens harmoniareal er de dyrkede arealer på en ejendom, som

må og kan modtage husdyrgødning (brakareal indgår ikke).

Efterafgrøder til opfyldelse af efterafgrødekravet skal efter plantedækkebekendtgørelsens § 3 som

udgangspunkt senest være etableret ved planperiodens begyndelse den 1. august og skal bestå af

korsblomstrede afgrøder, korn, græs, honningurt eller cikorie sået før eller efter høst eller frøgræs,

der efter høst fortsætter som efterafgrøde. Korsblomstrede afgrøder, honningurt, almindelig rug,

stauderug og vårbyg skal senest være sået den 20. august i den pågældende planperiode, dog i

planperioden 2016/2017 senest 30. august 2016, jf. ændringsbekendtgørelsens § 1, nr. 1.

Efterafgrøderne må ligeledes efter plantedækkebekendtgørelsens § 3 tidligst nedpløjes, nedvisnes

eller på anden måde destrueres den 20. oktober i den samme planperiode, hvori de er udsået, dog i

planperioden 2016/2017 tidligst den 30. oktober 2016, jf. ændringsbekendtgørelsens § 1, nr. 1. Ef-

terafgrøder udsået som udlæg i majs må tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrue-

5/19

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 213: Udkast til lovforslag til ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække

res den 1. marts i den planperiode, som følger umiddelbart efter den planperiode, hvor efterafgrø-

derne og majsen er udsået.

I medfør af gødskningslovens § 19 er der i plantedækkebekendtgørelsens §§ 5-10 etableret en række

ordninger med virkemidler, som virksomhederne kan vælge til opfyldelse af virksomhedens efter-

afgrødekrav som alternativ til udlægning af efterafgrøder. Ved anvendelse af alternativer til efteraf-

grødekrav omregnes de enkelte alternativer til efterafgrøder ved anvendelse af en nærmere fastsat

omregningsfaktor, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 4.

Alternativerne omfatter udlægning af mellemafgrøder, energiafgrøder, braklagte arealer, braklagte

arealer langs vandløb og søer (randzoner), afbrænding af fiberfraktion af forarbejdet husdyrgød-

ning og tidligt såede vinterafgrøder. Herudover kan virksomheder overføre overskud af efterafgrø-

der i en planperiode (opsparing) til opfyldelse af efterafgrødekrav i en senere planperiode, jf. plan-

tedækkebekendtgørelsens §§ 11 og 13, eller overdrage efterafgrøderne til en anden virksomhed til

opfyldelse af denne virksomheds efterafgrødekrav, jf. plantedækkebekendtgørelsens §§ 11-12.

Virksomhederne skal efter gødskningslovens § 21 a indberette virksomhedens samlede areal, hvor-

på der er etableret efterafgrøder i planperioden. Fristen herfor er fastsat i plantedækkebekendtgø-

relsens § 14, og indberetningen skal ske i Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service senest 31.

august i den pågældende planperiode, dog i planperioden 2016/2017 senest den 12. september

2016, jf. ændringsbekendtgørelsens § 1, nr. 2. Virksomhederne skal som hovedregel ligeledes senest

den 31. august angive, om de ønsker at gøre brug af alternative virkemidler til opfyldelse af efteraf-

grødekravet, dog i planperioden 2016/2017 senest den 12. september 2016, jf. ændringsbekendtgø-

relsens § 1, nr. 2.

Efter plantedækkebekendtgørelsens § 15 skal virksomhederne i hver planperiode foretage en mark-

planlægning, der viser de arealer, der i planperioden dyrkes med de afgrøder, der udgør efterafgrø-

degrundarealet. Markplanlægningen for planperioden er koordineret med ansøgningen om støtte

bl.a. under ordninger omfattet af arealbaserede direkte betalinger, der finder sted i Fællesskemaet,

og som indsendes via Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service. Fristen for indsendelse af

Fællesskema og udarbejdelse af markplanlægningen er ligeledes koordineret og skal ske senest den

21. april, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 15, stk. 1, der henviser til den til enhver tid gældende

bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema, jf. senest bekendtgørelse nr. 1417 af 29.

november 2016. Samtidig med markplanlægningen skal virksomhederne opgøre efterafgrødekravet

for den planperiode, der er foretaget markplanlægning for.

Virksomheder har efter gødskningslovens § 2, stk. 2, pligt til at være registreret i Miljø- og Fødeva-

reministeriets Register for Gødningsregnskab, hvis virksomheden drives med planteavl, husdyravl,

skovbrug eller kombinationer heraf med en årlig momspligtig omsætning herfra, der overstiger

50.000 kr., og virksomhedens samlede husdyrbesætning overstiger 10 dyreenheder, eller husdyr-

tætheden overstiger 1,0 dyreenhed pr. hektar, eller virksomheden modtager mere end 25 ton hus-

dyrgødning eller anden organisk gødning i planperioden. Efter gødskningslovens § 2, stk. 3, kan

virksomheder med planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, anmeldes til registre-

ring i Register for Gødningsregnskab, hvis den årlige momspligtige omsætning herfra, overstiger

20.000 kr. I planperioden må forbruget af kvælstof til gødningsformål i de virksomheder, der er

registreringspligtige efter gødskningslovens § 2, stk. 2, eller registrerede efter gødskningslovens §

2, stk. 3, ikke overstige virksomhedens samlede kvote for kvælstof, jf. gødskningslovens § 5. Virk-

somhedens samlede kvote for kvælstof i planperioden beregnes efter gødskningslovens § 6 som

summen af kvoterne for de enkelte marker i virksomheden. For hver enkelt mark beregnes kvoten

på grundlag af markens størrelse, afgrøde, forfrugten og afgrødernes kvælstofnorm i det pågælden-

de klimaområde og jordbonitet. Afgrødernes kvælstofnorm fastsættes årligt ved bekendtgørelse i

medfør af gødskningslovens § 6, stk. 3, jf. senest bekendtgørelse nr. 1055 af 1. juli 2016 om jord-

brugets anvendelse af gødning i planperioden 2016/2017.

Hvis virksomhederne ikke har udlagt tilstrækkeligt arealer med efterafgrøder eller alternativer her-

til til at dække planperiodens efterafgrødekrav, følger det af gødskningslovens § 7, stk. 1, at virk-

6/19

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 213: Udkast til lovforslag til ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække

somhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden reduceres. Efter plantedækkebekendtgø-

relsens § 16 reduceres virksomhedens samlede kvote for kvælstof med 93 kg kvælstof pr. manglen-

de hektar efterafgrøde, hvis virksomheden udbringer mindre organisk gødning, end hvad der sva-

rer til 0,8 dyreenheder pr. hektar harmoniareal. For virksomheder, der udbringer organisk gødning

svarende til 0,8 dyreenheder eller derover pr. hektar harmoniareal, reduceres den samlede kvote

for kvælstof i planperioden med 150 kg kvælstof pr. manglende hektar efterafgrøde.

Der er pr. 1. februar 2017 etableret en målrettet efterafgrødeordning med tilskud i medfør af tekst-

anmærkning nr. 170 ad 24.23.07 til § 24 på finansloven. Der ydes tilskud til udlægning af efteraf-

grøder i henhold til de foranstaltninger om kompenserende miljøtiltag, der er fastlagt i Aftale om

Fødevare- og landbrugspakke af 22. december 2015 og i Aftale om Naturpakke af 20. maj 2016. Til-

skud ydes som de minimis-støtte. Ordningen er en fokuseret indsats, og er målrettet efter, hvor der

er størst behov for en ekstra kvælstofreducerende indsats. Behovet for efterafgrøder er opgjort efter

en analyse af, hvor stort et behov der er i forhold til grundvand og kystvand i de enkelte områder.

Ansøgning om støtte sker via indsendelse af NaturErhvervstyrelsens fællesskema i perioden 1. fe-

bruar til 21. april første gang i 2017.

Illustration af årshjulet for efterafgrøder i planperioden 2017/2018:

1. august 2017

Planperioden 2017/2018 starter.

Efterafgrøder skal være udlagt.

31. august 2017

21. april 2018

31. juli 2018

Arealer med efterafgrøder og alternativer skal være indberettet.

Markplanlægning og opgørelse af virksomhedens efterafgrødekrav for planpe-

rioden 2017/2018 skal være foretaget.

Planperioden 2017/2018 slutter.

3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Formålet med dette lovforslag er i sammenhæng med den frivillige ordning om målrettede efteraf-

grøder at sikre en kvælstofreducerende effekt ved etablering af efterafgrøder med henblik på samlet

set at bidrage yderligere til den fortsatte opfyldelse af Danmarks EU-retlige forpligtelser i forhold

til kystvande og grundvand, samtidig med at paradigmeskiftet hen imod en mere målrettet miljø-

regulering af landbruget fortsættes.

Den foreslåede regulering iværksættes for at opfylde et eventuelt resterende indsatsbehov ved, at

miljø- og fødevareministeren, i tilfælde af manglende kvælstofreducerende effekt af ordningen om

frivillige målrettede efterafgrøder, fastsætter krav om etablering af målrettede efterafgrøder i om-

råder, hvor efterafgrøder ikke er indmeldt i det omfang og med den placering, der er forudsat ved

den frivillige tilskudsordning.

3.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens § 18 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, er ny, og indebæ-

rer, at miljø- og fødevareministeren årligt fastsætter krav om etablering og placering af målrettede

efterafgrøder, hvor der er behov for en kvælstofreducerende indsats, svarende til en samlet kvæl-

stofreduktion på 1.186 tons i forhold til kystvande, 3.729 tons i rodzonen i forhold til grundvand,

samt yderligere 1.934 tons kvælstof i rodzonen samlet for 2017 og 2018. Der skal opnås en kvæl-

stofreduktion svarende til, hvis der ikke er indmeldt efterafgrøder i det omfang eller efter den pla-

cering, der er forudsat ved den frivillige tilskudsordning, der er fastsat i medfør af tekstanmærk-

ning nr. 170 ad 24.23.07 til § 24 på finansloven.

7/19

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 213: Udkast til lovforslag til ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække

Afgrænsningen af de områder, hvori der vil blive fastsat krav om målrettede efterafgrøder i medfør

af den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens § 18 a, vil ske med udgangspunkt i den samme

opdeling, som anvendes i den frivillige målrettede efterafgrødeordning (ID 15-områder), og som

fremgår af NaturErhvervstyrelsens kort over vejledende behov for målrettede efterafgrøder. Kortet

kan tilgås via styrelsens hjemmeside naturerhverv.dk.

Konstateringen af, om der forsat er et indsatsbehov i forhold til grundvand i de enkelte områder el-

ler de kystvande, som de pågældende områder afvander til, vil ske efter udløbet af ansøgningsfri-

sten for den frivillige ordning den 21. april første gang i 2017, jf. § 5, stk. 3, i bekendtgørelse nr. xx

af xx. januar 2017 om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder]. Dette skal ske, indtil den mål-

rettede arealregulering iværksættes efter 2018, jf. dog den foreslåede § 18 a, stk. 3. Et krav om mål-

rettede efterafgrøder efter den foreslåede ordning vil endvidere fremgå af et nyt kort over de områ-

der, hvor der skal etableres målrettede efterafgrøder. Kortet vil kunne tilgås via NaturErhvervsty-

relsens hjemmeside naturerhverv.dk. Bekendtgørelsen vil indeholde koordinater over områder,

hvor der skal etableres efterafgrøder efter den foreslåede § 18 a.

Det er hensigten, at det målrettede efterafgrødekrav, der fastsættes i medfør af den foreslåede be-

stemmelse i gødskningslovens § 18 a, fastsættes i procent af efterafgrødegrundarealerne på virk-

somheden.

Visse virksomheder kan have arealer, der er beliggende i flere oplande, hvor der kan være fastsat

forskellige efterafgrødekrav. Der vil blive fastsat regler om beregning af kravet, således at efteraf-

grøderne placeres, hvor der er et fortsat indsatsbehov.

Det foreslås endvidere i § 18 a, stk. 3, at ministeren kan fastsætte regler om, at dele af en kvælstof-

reduktion fastsat efter det foreslåede § 18 a, stk. 1, efter en konkret vurdering kan medtages i den

kvælstofreducerende indsats i det efterfølgende år. Bestemmelsen forventes udnyttet i de tilfælde,

hvor der alene er et mindre behov for en kvælstofreducerende indsats efter udløbet af indmeldel-

sesfristen i den frivillige ordning. Bestemmelsen vil alene blive udnyttet i det omfang, at overførs-

len til det følgende år kan ske uden at den samlede kvælstofreduktion i § 18 a, stk. 1, ikke opfyldes.

Ved beregningerne af indsatsbehov i forhold til kystvande indgår effekter af lempelser og af base-

line som beskrevet i rapport fra Aarhus Universitet (2015): ”Revurdering af baseline”. Desuden

indgår effekt af ophør med randzoner, effekt af akvakultur, vådområder, minivådområder, skov-

rejsning mv.

Indsatsbehov til grundvand er opgjort ved inddragelse af de af ovenstående elementer, der har be-

tydning i forhold til udvaskningen. Beregningerne er beskrevet i rapport fra GEUS (2016): ”Kvæl-

stofpåvirkning af grundvand".

Det foreslås i den nye § 18 a, stk. 4, at ministeren bemyndiges til at tilpasse indsatsen, såfremt det

opgjorte behov for kvælstofreducerende indsats, jf. stk. 1, er behæftet med fejl. Bemyndigelsen for-

ventes benyttet, såfremt der fra Aarhus Universitet eller GEUS bliver peget på fejl i beregnings-

grundlaget for indsatsbehovet.

Det foreslås som en ny bestemmelse i gødskningslovens § 18 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, at

de virksomheder, som har indgivet ansøgning om tilskud til arealer med efterafgrøder efter den fri-

villige målrettede efterafgrødeordning, vil kunne fradrage disse arealer i efterafgrødekrav fastsat i

medfør af den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens § 18 a. Det foreslås endvidere, at mini-

steren fastsætter nærmere regler om ordningen, herunder om fradragets størrelse.

Ved fastsættelsen af efterafgrødekravet i medfør af den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens

§ 18 a vil der blive taget højde for fradragsmuligheden i den foreslåede § 18 b, således at den kvæl-

stofreducerende effekt ikke reduceres. Dette indebærer, at det målrettede efterafgrødekrav vil blive

fastsat således, at det svarer til det individuelle områdes indsatsbehov. Der vil endvidere blive fast-

8/19

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 213: Udkast til lovforslag til ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække

sat regler om fradrag for en reduceret kvælstofanvendelse opnået under den frivillige målrettede

tilskudsordning.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 18 b, stk. 3, fastsætter ministeren regler om, at dele af det

målrettede efterafgrødekrav kan bortfalde for en virksomhed, hvis det overstiger et nærmere fast-

sat niveau, i det omfang, at det ikke får betydning for den kvælstofreducerende effekt, jf. § 18 a, stk.

Det er hensigten, at bestemmelsen udnyttes i de tilfælde, hvor virksomheden kan dokumentere, at

det målrettede efterafgrødekrav omregnet til en reduktion af virksomhedens samlede kvælstofkvo-

te udgør mere end 20 %, dog således at det ikke får betydning for den samlede kvælstofreduceren-

de effekt, angivet i den foreslåede § 18 a, stk. 1.

Arealer udlagt med målrettede efterafgrøder vil ikke kunne anvendes til at opfylde det allerede

gældende efterafgrødekrav på 240.000 hektar efterafgrøder på landsplan fastsat i medfør af

gødskningslovens § 18, stk. 1, 1. pkt. Dette gælder ligeledes efterafgrødekrav fastsat i medfør af an-

den lovgivning.

Det er hensigten, at virksomheder, der er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion eller er un-

der omlægning med henblik på at opnå autorisation til økologisk jordbrugsproduktion (herefter de

økologiske jordbrugsvirksomheder), undtages fra kravet om yderligere efterafgrøder, der fastsættes

i medfør af den foreslåede bestemmelse til gødskningslovens § 18 a, jf. forslaget til § 1, nr. 1.

Efter gødskningslovens § 5 må de virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab

efter gødskningslovens § 2, ikke anvende mere kvælstof til gødningsformål i planperioden, jf.

gødskningslovens § 4, end virksomhedens kvote for kvælstof. Virksomhedens kvote for kvælstof

fastlægges på baggrund af reglerne i gødskningslovens §§ 6-8.

Bestemmelserne i gødskningsloven vedrørende registrerede virksomheders kvælstofkvote i planpe-

rioden gælder generelt uanset, om jordbrugsvirksomheden drives som en økologisk eller konventi-

onel virksomhed. Gødskningsloven indeholder heller ikke begrænsninger i forhold til, hvilken type

gødning med kvælstofindhold, der må anvendes på bedriften, f.eks. husdyrgødning.

Der anvendes ikke mineralsk kvælstofgødning (handelsgødning) i økologisk vegetabilsk produkti-

on, og der er ligeledes fastsat en øvre grænse for, hvor meget husdyrgødning og organisk gødning i

øvrigt, der udbringes pr. år pr. hektar udnyttet landbrugsareal, jf. § 31 i bekendtgørelse nr. 1318 af

26. november 2016 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrbekendt-

gørelsen), der omfatter husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse. Der vil således ikke være

ændringer i den mængde kvælstofholdig gødning, som økologiske virksomheder kunne anvende

inden for rammerne af økologireglerne henholdsvis før og efter udfasningen af kvælstofnormre-

duktionen, der trinvist blev gennemført i planperioden 2015/2016 og 2016/2017. Det er derfor

fundet unødvendigt at pålægge økologiske virksomheder et yderligere efterafgrødekrav. Der henvi-

ses i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1.

Det er hensigten, at virksomheder med et efterafgrødegrundareal på under 10 hektar ikke forpligtes

til at udlægge målrettede efterafgrøder i medfør af den foreslåede § 18 a Der gælder en tilsvarende

begrænsning for efterafgrødekrav fastsat i medfør af den gældende gødskningslovs § 18, stk. 1, jf. §

2, stk. 6, i plantedækkebekendtgørelsen.

Det målrettede efterafgrødekrav i medfør af den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens § 18 a

vil ikke kunne opfyldes ved anvendelse af de i medfør af gødskningslovens § 19, stk. 1 og 2, fastsatte

ordninger om alternativer til udlægning af efterafgrøder. Det målrettede efterafgrødekrav vil heller

ikke kunne opfyldes ved brug af overskud af efterafgrøder fra en tidligere planperiode eller ved

overførsel fra en anden virksomhed.

Den foreslåede ordning om målrettede efterafgrødekrav vil indgå i den almindelige ordning for

kontrol og håndhævelse af efterafgrøder, som allerede er etableret i medfør af gødskningsloven i

forbindelse med det almindelige pligtige efterafgrødekrav fastsat i medfør af gødskningslovens §

9/19

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 213: Udkast til lovforslag til ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække

18, stk. 1, 1. pkt. Dette betyder bl.a., at virksomheder, som ikke opfylder det yderligere efterafgrø-

dekrav, vil få reduceret virksomhedens samlede kvote for kvælstof i planperioden efter gødsknings-

lovens § 7.

Det foreslås i forlængelse heraf, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte krav

om, at virksomheden angiver efterafgrødernes præcise placering på virksomhedens arealer, jf. § 1,

nr. 2, om forslaget til gødskningslovens § 21 a, stk. 2, 2. pkt.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

I forbindelse med udmøntningen af efterafgrødekravet i en bekendtgørelse vil der være økonomi-

ske og administrative omkostninger for staten. Omkostningerne omfatter tilpasninger i eksisteren-

de kontrolordninger og tilpasning af IT-systemer m.v. Omkostningerne forbundet hermed finan-

sieres inden for Miljø- og Fødevareministeriets egen ramme.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Den foreslåede ordning om krav om udlægning af målrettede efterafgrøder vil i almindelighed

kunne indføres som erstatningsfri regulering. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der vil kunne

være virksomheder, der bliver ramt så økonomisk intensivt, at der vil kunne være tale om et ek-

spropriativt indgreb, som vil kunne berettige til (fuldstændig) erstatning efter grundlovens § 73.

Den endelige afgørelse af dette spørgsmål henhører under domstolene.

Forslaget har i udkast være sendt til Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER). TER

vurderer, at lovforslaget i sig selv ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet.

TER bemærker dog, at der vil være administrative konsekvenser for erhvervslivet forbundet med

en eventuel udnyttelse af lovforslagets bemyndigelse til, at miljø- og fødevareministeren årligt

kan fastsætte krav om etablering og placering af målrettede efterafgrøder i de områder, hvor ef-

terafgrøder ikke er indmeldt i det forudsatte omfang i den forudgående frivillige tilskudsordning.

De administrative konsekvenser består i, at landmændene i et webbaseret informationssystem

skal undersøge, hvor mange efterafgrøder der skal udlægges og omsætte kravet, der angives i

procent, til antal hektar, samt indberette opfyldelsen af kravet i form af antal hektar målrettede

efterafgrøder, alternativt forholde sig til anvendelse af kvælstofnormreduktion.

På det foreliggende grundlag kan de administrative konsekvenser dog ikke vurderes nærmere. Det-

te skyldes, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at estimere, hvor mange bedrifter der vil

blive ramt af et målrettet efterafgrødekrav. Baggrunden herfor er, at behovet for et eventuelt mål-

rettet efterafgrødekrav og dermed størrelsen på et eventuelt restbehov per kystvandopland ikke

kendes på nuværende tidspunkt, da dette forudsættes af i hvor høj grad den ønskede kvælstofeffekt

opnås ved den frivillige efterafgrødeordning.

Når det målrettede efterafgrødekrav beregnes og udstedes i form af bekendtgørelse, vil der være

økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervet. Det er ikke muligt på forhånd at bereg-

ne disse konsekvenser, da størrelsen af det målrettede efterafgrødekrav er afhængig af den kvæl-

stofreducerende effekt opnået under den frivillige ordning, idet omfanget dog ikke kan overstige

efterafgrøder svarende til 1.186 tons kvælstof i forhold til kystvande, 3.729 tons kvælstof i rodzonen

i forhold til grundvand, samt yderligere 1.934 tons kvælstof i rodzonen samlet for 2017 og 2018, jf.

de foreslåede § 18 a, stk. 1 og 4.

Miljø- og Fødevareministeriet vil i overensstemmelse med de gældende retningslinjer for erhvervs-

økonomiske konsekvensvurderinger i forbindelse med bemyndigelsens udnyttelse udarbejde den

10/19

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 213: Udkast til lovforslag til ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække

nødvendige erhvervsøkonomiske konsekvensvurdering efter inddragelse af TER, som offentliggø-

res i forbindelse med den offentlige høring af bekendtgørelsesudkastet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Den foreslåede regulering i dette lovforslag bidrager sammen med den frivillige målrettede efteraf-

grødeordning til en kvælstofreducerende effekt på 1.186 tons til kystvand og 3.729 tons til grund-

vand, samt yderligere 1.934 tons kvælstof i rodzonen samlet for 2017 og 2018. Herudover bidrager

udlægning af de målrettede efterafgrøder til en samlet positiv klimaeffekt på ca. 0,27 mio. ton CO

ækvivalenter i 2017-2018, forudsat medregning af klimaeffekt af kulstoflagring.

I det omfang bemyndigelsen udnyttes, som følge af manglende kvælstofreducerende effekt under

den frivillige tilskudsordning, og der etableres efterafgrøder efter den foreslåede ordning, vil lov-

forslaget således have en positiv effekt for miljøet, svarende til dette indsatsbehov.

8. Forholdet til EU-retten

De foreslåede bestemmelser om målrettede efterafgrøder bidrager til at sikre den fortsatte opfyl-

delse af Danmarks EU-retlige forpligtelser på miljøområdet, herunder særligt Rådets direktiv

91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater der

stammer fra landbruget (herefter nitratdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske

foranstaltninger (herefter vandrammedirektivet) samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse

(herefter grundvandsdirektivet), Rådets direktiv 98/83/EF om kvaliteten af drikkevand (herefter

drikkevandsdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om

fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (herefter havstrate-

girammedirektivet) og Rådets direktiv 92/43/EF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og plan-

ter (habitatdirektivet) og 147/2009/EF om beskyttelse af vilde fugle og deres levesteder (fuglebe-

skyttelsesdirektivet).

Endelig bidrager de foreslåede foranstaltninger til den danske indsats for at reducere drivhusgas-

emissioner, jf. Europa-Parlamentets og Rådets beslutning Nr. 406/2009/EF om medlemsstaternes

indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets for-

pligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2030.

Nitratdirektivets artikel 1 fastslår, at formålet med direktivet er, at nedbringe vandforurening

forårsaget eller fremkaldt af nitrater, der stammer fra landbruget, og at forebygge yderligere

forurening af denne art.

Efter nitratdirektivets artikel 5, jf. bilag III, skal der udarbejdes et nitrathandlingsprogram for

nitratsårbare zoner. I overensstemmelse med artikel 3, stk. 5, anvendes handlingsprogram-

met for hele det danske område.

Forpligtelserne efter nitratdirektivet indebærer, at medlemsstaterne har en pligt til at fastsætte for-

anstaltninger til at nedbringe nitratforurening af overfladevand og grundvand og bremse tendenser

til nitratforurening, særligt hvis grundvandet derved kan komme til at indeholde en sådan højere

nitratkoncentration end 50 mg nitrat pr. liter, eller hvis overfladevandet derved kan blive eutrofie-

ret.

11/19

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 213: Udkast til lovforslag til ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække

Nitratdirektivet er tæt forbundet med andre natur- og miljødirektiver. Det gælder særligt vand-

rammedirektivet, grundvandsdirektivet, drikkevandsdirektivet og habitatdirektivet.

Nedbringelse af tilførslen af nitrater til vandmiljøet er en integreret del af vandrammedirektivet.

En del af indholdet af den danske nitrathandlingsplan er direkte fastlagt i nitratdirektivet i form af

bestemmelser, der skal gennemføres i alle medlemsstater, eksempelvis direktivets bilag III. Disse

foranstaltninger indgår som grundlæggende foranstaltninger i indsatsprogrammet i de danske

vandområdeplaner, jf. vandrammedirektivets artikel 11, stk. 3, med henblik på opfyldelse af mål-

sætningen om opnåelse af god tilstand i vandmiljøet.

Det følger af vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i), at medlemsstaterne skal iværk-

sætte de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge forringelse af tilstanden for alle

overfladevandområder, herunder kystvande. Vandrammedirektivets ikke-forringelsesprincip gæl-

der også for grundvandsforekomster, jf. artikel 4, stk.1, litra b), nr. i).

Medlemsstaterne er endvidere forpligtet til at iværksætte de nødvendige foranstaltninger med hen-

blik på at vende enhver væsentlig og vedvarende opadgående tendens i koncentrationen af et hvil-

ket som helst forurenende stof hidrørende fra menneskelig aktivitet med henblik på en progressiv

reduktion af forureningen af grundvandet, jf. vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra b), nr.

iii). Det er bl.a. en forudsætning for, at en grundvandsforekomst har god tilstand, at indholdet af

nitrat i grundvandsforekomsten ikke overstiger 50 mg nitrat pr. liter, jf. vandrammedirektivet og

grundvandsdirektivets bilag 1, nr. 1. Et tilsvarende kvalitetskrav følger af drikkevandsdirektivet.

Danmark skal træffe de nødvendige foranstaltninger for, at kvalitetskravet overholdes.

Drikkevandsdirektivet fastsætter ikke kvalitetskrav til grundvandet. Vandforsyningen i Danmark er

baseret på indvinding af grundvand, som er så rent, at det kan anvendes som drikkevand efter en

simpel vandbehandling. Da grundvandet således som udgangspunkt ikke renses for nitrat, forud-

sætter drikkevandsdirektivet, at grundvandets indhold af nitrat som udgangspunkt ikke overstiger

grænseværdien i drikkevandsdirektivet på 50 mg nitrat pr. liter.

Havstrategirammedirektivet har ifølge artikel 1, stk. 1, til formål at skabe en ramme inden for hvil-

ken, medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at opnå eller opretholde en god

miljøtilstand i havmiljøet senest i 2020. De landbaserede kilder til udledning af næringsstoffer til

havmiljøet i de åbne havområder reguleres via vandområdeplanerne, og indsatserne i vandområ-

deplanerne skal således fastsættes med henblik på også at opfylde målsætningerne i havstrategi-

rammedirektivet.

Habitatdirektivet skal ifølge artikel 2, stk. 2, sikre at de foranstaltninger, der træffes efter direkti-

vet, tager sigte på at opretholde eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for naturtyper samt vil-

de dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at de foranstaltninger, der iværksættes i medfør af

den foreslåede bestemmelse i gødskningslovens § 18 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, bidrager yderligere

til fortsat opfyldelse af de danske forpligtelser efter nitratdirektivet, vandrammedirektivet, grund-

vandsdirektivet, drikkevandsdirektivet, havstrategirammedirektivet og habitatdirektivet.

Danmark har ifølge Europa-Parlamentets og Rådets beslutning Nr. 406/2009/EF af 23. april 2009

om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfyl-

de Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2030, en forpligtelse

til at nedbringe udledningen af drivhusgasser med 20 pct. i 2020 i forhold til 2005 fra de sektorer,

som ikke er en del af EU’s kvotehandelssystem – herunder landbruget – jf. artikel 2 og bilag II. De

foranstaltninger, der iværksættes i medfør af bemyndigelsen i lovforslagets § 1, nr. 1, bidrager til

opfyldelse af forpligtelsen.

Det målrettede efterafgrødekrav, der fastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse i gødsk-

ningslovens § 18 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, vil indgå i det kommende danske nitrathandlingspro-

gram udarbejdet i overensstemmelse med nitratdirektivets artikel 5. Det målrettede efterafgrøde-

12/19

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 213: Udkast til lovforslag til ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække

krav vil derfor blive omfattet af reglerne om krydsoverensstemmelse, jf. Europa-Parlamentets og

Rådets forordning 1306/2013 af 17. december 2013, bilag 2, jf. artikel 93.

Der gennemføres en miljøvurdering af den samlede målrettede efterafgrødeordning, der omfatter

både den frivillige målrettede tilskudsordning og det eventuelle målrettede efterafgrødekrav fastsat

i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 18 a, som indgår i udkastet til det danske nitrathand-

lingsprogram. Miljøvurderingen gennemføres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers

indvirkning på miljøet, EF-Tidende 2001, nr. L 197, side 30 ff.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. januar 2017 til den 10. februar 2017 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Agri Nord, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademirådet, Altox A/S,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Asfaltindustrien, AutoBranchen Danmark, Benzinforhandler-

nes Fælles Repræsentation, Biologforbundet, Bornholms Landbrug, Brancheforeningen for Biogas,

Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske

Restprodukter til Jordbrugsformål, Brancheudvalget for frø, Bryggeriforeningen, Bygge- Anlægs-

og Trækartellet, Byggesocietetet, Bæredygtigt Landbrug, Campingrådet, Centralorganisationen for

industriansatte i Danmark (CO-Industri), Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Centro-

vice, COOP Danmark A/S, DAKOFA, DAKOFO, DANAK, Danmarks Biavlerforening, Danmarks

Farve- og Limindustri, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Fiskeriforening,

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jæger-

forbund, Danmarks Landboungdom, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederifor-

ening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Statistik, Danmarks Vindmølleforening, Dansk

Affaldsforening, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Arbejdsgiverforening,

Dansk Autogenbrug, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Botanisk Forening, Dansk Byggeri, Dansk By-

planlaboratorium, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Energi brancheforening

(DGB), Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Fjernvarme, Dansk Fritidsfiskerforbund,

Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Juletræsdyrkerforening, Dansk Kartoffelprodu-

centforening, Dansk Kennelklub, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Landbrug Sydhavsøerne,

Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Mode og Textil, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk

Pelsdyravlerforening, Dansk Planteværn, Dansk Sejlunion, Dansk Skovforening, Dansk Svinepro-

duktion, Dansk transport og Logistik (DTL), Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA), Dan-

ske Advokater, Danske Biavleres Landsforening, Danske Havne, Danske Juletræer, Danske Kartof-

ler, Danske Krematoriers Landsforening, Danske Maritime, Danske Maskinstationer og Entrepre-

nører, Danske Mejeriers Fællesorganisation, Danske Olieberedskaber (FDO), Danske Regioner,

Danske Råstoffer, Danske Svineproducenter, Danske Træindustrier, Danske Vandløb, Danske

Vandværker, DASU (Dansk Automobil Sports Union), De Danske Skytteforeninger, Da Samvirken-

de Købmænd i Danmark, De Økonomiske Råd, DELTA, Den Danske Dommerforening, Den Dan-

ske Dyrlægeforening, Den Danske Landinspektørforening, Det Danske Fjerkræråd, Det Natur- og

Biovidenskabelige Fakultet (Københavns Universitet), Det Økologiske Råd, DHI, Djursland Land-

boforening, Dronningeavlerforeningen af 1921, DS Håndværk og Industri, DTU Aqua, DTU Miljø,

Ejendomsforeningen Danmark, Ekokem A/S (tidligere Kommunekemi A/S), Energi og olie forum,

Energinet.dk, Energitilsynet, ErhvervsBiavlerne, Eurofins, Eurolab Danmark, Fagligt Fælles For-

bund 3F, Ferskvandsfiskeriforeningen, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Finansrådet,

FORCE Technology, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark, Foreningen af danske

brøndborere, Foreningen af Danske Handelsmøller, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen

af Danske Varmforzinkere, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af miljø, plan og

naturmedarbejdere i det offentlige (Envina), Foreningen af Registrerede Revisorer (fusioneret til

FSR), Foreningen af Rådgivende IngeniørerForeningen af Skibs- og bådebyggere i Danmark, For-

eningen af Smede- og Maskinvirksomheder i Danmark (SMD), Foreningen af speciallæger (ex.

13/19

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 213: Udkast til lovforslag til ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække

Embedslægeforeningen), Foreningen af statsautoriserede revisorer, Foreningen af Vandværker i

Danmark, Foreningen Dansk Møbelindustri, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen

for Biodynamisk Jordbrug, Foreningen for Generamte Naboer til minkfarme (GN), Foreningen for

Reduceret jordbearbejdning i Danmark, Frie bønder – Levende Land, Friluftsrådet, Fritidshusejer-

nes Landsforening, Frøsektionen, Fyrværkeribrancheforening, Gefion, Genvindingsindustrien,

Glasindustrien (GI), Grafisk Arbejdsgiverforening, Green Network, Greenpeace Danmark, GTS

(Godkendt Teknologisk Service), Heden og Fjorden, Hedeselskabet, HK-Kommunal Miljøudvalg,

Horesta, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark, International Transport Danmark

(ITD), Jysk Landbrugsrådgivning, Kalk & Teglværksforeningen af 1893, Kolding-Herreds Land-

brugsforening, Kommunalteknisk Chefforening, Kommunernes Landsforening, Københavns Uni-

versitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet - Institut for Fødevare- og

Ressourceøkonomi, Københavns Universitet - Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Kødbran-

chens Fællesråd, Landbo Limfjord, Landboforening Midtjylland, Landbo Nord, Landbo Syd, Land-

bo Thy, Landbrug og Fødevarer, Landbrugets Kartoffelfond, Landbrugsrådgivning Syd, Landdi-

strikternes Fællesråd, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen Dansk Få-

reavl, Landsforeningen for Gylleramte, Landsforeningen Praktisk Økologi, Landsorganisationen i

Danmark (LO), Lemvigegnens Landboforening, LHN, LMO, Lægemiddelindustriforeningen, Mari-

ne Ingredients Denmark, Mærsk Olie og Gas A/S, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

(Aarhus Universitet), Nationalt Center for Miljø og Energi (Aarhus Universitet), Natur & Samfund,

Natur og Ungdom, NF Plus, NOAH, Nordsøenheden (administrerer Nordsøfonden), Novo Nordisk,

Odsherreds Landboforening, Oil Gas Denmark, Orbicon, Patriotisk Selskab, Plantning & Landskab,

Landsforeningen, Plastindustrien i Danmark, Rambøll Danmark, Realkreditforeningen, Realkre-

ditrådet, Rederiforeningen af 2010, Danmarks Rederiforening, Rådgivningscenter Nord, Sammen-

slutningen af danske Erhvervsbiavlere, Sammenslutningen af Danske Småøer, Sammenslutningen

af danske Sortsejere, Science and Technology (Århus Universitet), SEGES, Skov og Landskab,

Skovdyrkerne, Spildevandsteknisk Forening, SPT – Brancheforeningen for sæbe, parfume og tek-

nisk/kemiske artikler, SvineRådgivningen, Sønderjysk Landboforening, Teknologirådet, Teknolo-

gisk Institut, Uniscrap, Verdens Skove, Verdensnaturfonden (WWF), Vestjysk Landboforening, Vi-

sit Denmark, Økologisk Landsforening og Østdansk Landbrugsrådgivning.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

mindreudgifter

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Ingen

Negative konsekvenser/

merudgifter

Der vil være økonomiske om-

kostninger for staten i forbin-

delse med tilpasning af IT-

systemer m.v. i forbindelse

med udmøntning af efterafgrø-

dekravet i en bekendtgørelse.

Omkostningerne forbundet

hermed finansieres inden for

Miljø- og Fødevareministeriets

egen ramme.

Lovforslaget vil ikke have øko-

nomiske konsekvenser for re-

gioner og kommuner.

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Ingen

Der vil være administrative

omkostninger for staten i for-

hold til tilpasninger i eksiste-

rende kontrolordninger m.v.

14/19

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 213: Udkast til lovforslag til ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække

Omkostningerne forbundet

hermed finansieres inden for

Miljø- og Fødevareministeriets

egen ramme.

Lovforslaget vil ikke have ad-

ministrative konsekvenser for

regioner og kommuner.

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Lovforslaget har efterlevelses-

konsekvenser for erhvervet.

Det er ikke muligt at beregne

de samlede konsekvenser, da

det ikke på nuværende tids-

punkt vil være muligt at esti-

mere, hvor mange virksomhe-

der der vil blive ramt af et krav

om målrettede efterafgrøder.

Lovforslaget har efterlevelses-

konsekvenser for erhvervet.

Det er ikke muligt at beregne

de samlede konsekvenser, da

det ikke på nuværende tids-

punkt vil være muligt at esti-

mere, hvor mange virksomhe-

der der vil blive ramt af et krav

om målrettede efterafgrøder.

Ingen

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Ingen

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Lovforslaget bidrager sammen

med den frivillige målrettede

efterafgrødeordning til en

kvælstofreducerende effekt på

3.729 tons til grundvand og

1.186 tons til kystvand, samt

1.934 tons kvælstof i rodzonen.

Samlet positiv klimaeffekt på

ca. 0,27 mio. ton CO

ækvivalenter i 2017-2018.

Forholdet til EU-retten

De foreslåede foranstaltninger bidrager yderligere til fortsat op-

fyldelse af Danmarks EU-retlige forpligtelser på miljøområdet,

herunder særligt Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december

1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater

der stammer fra landbruget, og Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en

ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger samt

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. de-

cember 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og

forringelse, Rådets direktiv 98/83/EF om kvaliteten af drikke-

vand, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17.

juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets hav-

miljøpolitiske foranstaltninger, Rådets direktiv 92/43/EF om be-

15/19

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 213: Udkast til lovforslag til ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække

varing af naturtyper samt vilde dyr og planter og 147/2009/EF

om beskyttelse af vilde fugle og deres levesteder.

Endelig bidrager de foreslåede foranstaltninger til den danske

indsats for at reducere drivhusgasemissioner, jf. Europa-

Parlamentets og Rådets beslutning Nr. 406/2009/EF om med-

lemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner

med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at redu-

cere drivhusgasemissionerne frem til 2030.

Overimplementering af EU-

retlige minimumsforpligtelser

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1