MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 199
Offentligt

VANDMILJØ OG NATUR 2015

NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning

Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 211

2016

AARHUS

UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Styrelsen for Vand- og

Naturforvaltning

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

[Tom side]

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

VANDMILJØ OG NATUR 2015

NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning

Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 211

2016

Poul Nordemann Jensen

Susanne Boutrup

Jesper R. Fredshavn

Vibeke Vestergaard Nielsen

Lars M. Svendsen

Gitte Blicher-Mathiesen

Hans Thodsen

Liselotte Sander Johansson

Jens Würgler Hansen

Bettina Nygaard

Bjarne Søgaard

Thomas Eske Holm

Thomas Ellermann

Lærke Thorling

Anna Gade Holm

Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Styrelsen for Vand- og Naturplanlægning, SVANA

AARHUS

UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Styrelsen for Vand- og

Naturforvaltning

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

Datablad

Serietitel og nummer:

Titel:

Undertitel:

Forfattere:

Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 211

Vandmiljø og Natur 2015

NOVANA. Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning

Poul Nordemann Jensen

, Susanne Boutrup

, Jesper R. Fredshavn

, Vibeke

Vestergaard Nielsen

, Lars M, Svendsen

, Gitte Blicher-Mathiesen

, Hans Thodsen

Liselotte Sander Johansson

, Jens Würgler Hansen

, Bettina Nygaard

, Bjarne

Søgaard

, Thomas Eske Holm

, Thomas Ellermann

, Lærke Thorling

& Anna Gade

Holm

Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi,

Aarhus Universitet,

Institut for Bioscience,

Aarhus Universitet, Institut for Miljøvidenskab,

De Nationale

Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland &

Styrelsen for Vand- og

Naturplanlægning, SVANA

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ©

http://dce.au.dk

Januar 2017

November 2016

Fagdatacentrene for de enkelte emneområder

Kirsten Bang

Miljø- og Fødevareministeriet

Jensen, P.N., Boutrup, S., Fredshavn, J.R., Nielsen, V.V., Svendsen, L.M., Blicher-

Mathiesen, G., Thodsen, H., Johansson, L.S., Hansen, J.W., Nygaard, B., Søgaard, B.,

Holm, T.E., Ellermann, T., Thorling, L. & Holm, A.G. 2016. Vandmiljø og Natur 2015.

NOVANA. Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning. Aarhus Universitet, DCE –

Nationalt Center for Miljø og Energi, 56 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt

Center for Miljø og Energi nr. 211

http://dce2.au.dk/pub/SR211.pdf

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse

Sammenfatning:

Denne rapport indeholder resultater fra 2015 af det nationale program for

overvågning af vandmiljø og natur (NOVANA) i Danmark. Rapporten indeholder en

opgørelse af de vigtigste påvirkningsfaktorer og en status for tilstand i luftkvalitet,

grundvand, vandløb, søer, havet, naturtyper og arter. Grundlaget for rapporten er de

årlige rapporter, som udarbejdes af fagdatacentrene for de enkelte emneområder.

Disse rapporter er baseret på data indsamlet af Naturstyrelsen (nu Styrelsen for Vand

og Naturforvaltning) og Aarhus Universitet. Rapporten er udarbejdet af DCE -

Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet efter aftale med Styrelsen for

Vand og Naturforvaltning, der har ansvaret for det nationale overvågningsprogram.

Vandmiljøplanen, vandrammedirektiv, habitatdirektiv, miljøtilstand, grundvand,

vandløb, søer, havet, habitatområder, naturtyper, arter, fugle, atmosfærisk nedfald,

spildevand, landbrug, kvælstof, fosfor, pesticider, tungmetaller, uorganiske sporstoffer,

miljøfremmede stoffer.

Grafisk Værksted, AU Silkeborg

Martin Søndergaard

978-87-7156-241-5

2244-9981

Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) som

http://dce2.au.dk/pub/SR211.pdf

NOVANA er et program for en samlet og systematisk overvågning af både luften,

vandig og terrestrisk natur og miljø. Programmet er tilrettelagt med henblik på at

imødekomme Danmarks overvågningsforpligtelser i medfør af direktiver og

konventioner samt nationale behov indenfor programmets emneområder.

Institutioner:

Udgiver:

URL:

Udgivelsesår:

Redaktion afsluttet:

Faglig kommentering:

Kvalitetssikring, DCE:

Finansiel støtte:

Bedes citeret:

Emneord:

Layout:

Foto forside:

ISBN:

ISSN (elektronisk):

Sideantal:

Internetversion:

Supplerende oplysninger:

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

Indhold

Indledning

Resume

Kvælstof

1.1

1.2

1.3

Kilder til kvælstof i vandmiljøet og på land

Resulterende effekter i vandområder

Opsamling på udvikling

Fosfor

2.1

2.2

2.3

2.4

Tilførsel til overfladevand

Fosfor i grundvand.

Udvikling i fosforindhold i overfladevand

Samlet udvikling

Metaller og organiske miljøfremmede stoffer

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

Kilder til metaller i vandmiljøet

Metaller i ferskvand

Metaller i marine områder

Kilder til organiske miljøfremmede stoffer i vandmiljøet

Organiske miljøfremmede stoffer i ferskvand

Organiske miljøfremmede stoffer i marine områder

Luft

4.1

4.2

4.3

-overskridelse på gadestation

Ozon og VOC

Øvrige stoffer

Grundvand

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

Vandindvinding

Nitrat i grundvand

Uorganiske sporstoffer

Pesticider i grundvand

Perfluorerede forbindelser i grundvand

Vandløb

Søerne

Marine områder

8.1

8.2

8.3

Status og udvikling i kemiske parametre

Udviklingen i biologiske parametre

Større planter

Naturtyper og arter

9.1

9.2

9.3

Naturtyper

Arter

Fugle

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

10 Vejr og afstrømning i 2015

11 Referencer

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

Indledning

Rapporten indeholder en sammenfatning af resultater fra 2015 af Det Natio-

nale Program for Overvågning af Vandmiljøet og Naturen (NOVANA). Rap-

porten indeholder også resultater af overvågningen af luftkvaliteten.

Sammenfatningen er af hensyn til overskueligheden gjort meget kort. Det be-

tyder, at datagrundlaget, forbehold i forhold til f.eks. usikkerheder på resul-

tater eller særlige forhold i enkeltår ikke er medtaget, men skal findes i de

faglige baggrundsrapporter. Det er derfor nødvendigt at konsultere disse fag-

rapporter, såfremt resultaterne skal bruges i f. eks. en beslutningsproces. Sam-

menfatningen giver en status for tilstanden og udviklingen, men giver ikke

generelt en oversigt over, i hvor høj grad evt. målsætninger er opfyldt (f.eks.

målene ift. Vandrammedirektivet).

Formålet med sammenfatningen er først og fremmest at orientere Folketin-

gets Miljø- og Fødevareudvalg om resultaterne af årets overvågning og om

effekterne af de reguleringer og investeringer, der er foretaget for at beskytte

natur og miljø. Sammenfatningen giver et nationalt overblik til de statslige og

kommunale institutioner, der har bidraget til gennemførelse af overvågnings-

programmet eller arbejder med forvaltningen af vandmiljøet og naturen. En-

delig kan offentligheden og interesseorganisationerne få centrale informatio-

ner om vandmiljøets og naturens tilstand og udvikling.

Overvågningen i 2015 omfattede overvågning af tilstand og udvikling i vandmil-

jøet, luften (inkl. luftkvalitet i byerne), den terrestriske natur og en række arter.

Rapporten er udarbejdet af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aar-

hus Universitet i samarbejde med Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning og

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

og på baggrund rapporter fra fagdatacentrene. Data stammer primært fra

selve overvågningsprogrammet, men suppleret med data fra kommunernes

forsyningsenheder ift. spildevand og indvinding af drikkevand.

Det nationale overvågningsprogram er vedtaget i forbindelse med den første

vandmiljøplan i 1987. I den sammenhæng var formålet at følge udviklingen i

tab af næringsstoffer (N og P) til overfladevand, luft og grundvand samt de

økologiske effekter i overfladevandet. Siden 1987 er programmet gentagne

gange ændret, herunder er områder som miljøfremmede stoffer og naturtyper

på land integreret i programmet.

I NOVANA 2011-16 er fokus stadig delvist rettet mod nationale planer som

Vandmiljøplanerne eller Grøn Vækst, men også i langt højere grad mod sta-

tens overvågningsforpligtigelser i forhold til EU direktiver som Vandramme-

direktivet, Habitatdirektivet, Drikkevandsdirektivet eller Luftdirektiverne.

Overvågningen er overordnet delt i to kategorier:

1) Kontrolovervågningen, som skal give et nationalt overblik over tilstand og

udvikling i vandområder, luft og natur

2) Den operationelle overvågning, som skal indgå som grundlag i planlæg-

ningen.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

Der er stadig en kerne af overvågningsstationer (kontrolovervågningen) i

vandområder, hvor der er en ubrudt tidsserie fra 1989. Det er primært denne

kerne, der danner grundlaget for rapporteringen af vandmiljøet.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

Resume

Sammenfatningen er af hensyn til overskueligheden gjort meget kort. Det be-

tyder, at datagrundlaget, forbehold i forhold til f.eks. usikkerheder på resul-

tater eller særlige forhold i enkeltår ikke er medtaget, men skal findes i de

faglige baggrundsrapporter. Det er derfor nødvendigt at konsultere disse fag-

rapporter, såfremt resultaterne skal bruges i f. eks. en beslutningsproces.

Næringsstoffer

Der er i årets rapport lavet en tværgående beskrivelse af udviklingen i nærings-

stofferne kvælstof og fosfor i de forskellige medier (luft, vand og jord). Denne

sammenstilling viser, at der er en ganske god sammenhæng i udviklingen.

For kvælstof er der siden 1990 generelt sket en reduktion på ca. 50 % i indhold

af kvælstof i vandløb, søer og fjorde m.m. Dette hænger overordnet godt sam-

men med reduktion i kilderne, her angivet som udviklingen i gødningsanven-

delsen og i udledning fra rensningsanlæggene. For grundvandet er udviklin-

gen siden 1990 generelt set ikke så markant med en reduktion på ca. 20 % -

dog noget højere (godt 40 %) for det helt ”nydannede” grundvand på lerjord.

Den samlede kvælstoftilførsel til havet var i 2015 ca. 78.000 ton N. Den høje til-

førsel i 2015 skyldes bl.a. en høj nedbør. Såfremt der tages højde for forskellene i

bl.a. nedbør har udledningen af kvælstof de senere år ligget på 55-61.000 ton N.

For fosfor er sammenhængene noget anderledes. Der har siden 1990 været en

markant reduktion i fosforindhold i overfladevandet på 50-60 %, som alene er

båret af en forbedret spildevandsrensning – primært på de store rensningsanlæg.

Den samlede fosfortilførsel til havet var i 2015 ca. 3.100 ton – også noget højere

end i 2014 bl.a. som følge af mere nedbør.

Metaller og organiske miljøfremmede stoffer

Ved målinger af metaller i spildevand og nedbør er zink blandt de metaller,

der er fundet i højeste koncentrationer. Zink er også blandt de metaller, der er

fundet mest af i sediment fra vandløb og søer. Kviksølv er målt i fisk som

indikator for belastningen med kviksølv i overfladevand. Målingerne på fisk

fra søer og marine områder viste, at indholdet var højere end miljøkvalitets-

kravet i 93 % af fiskene fra søer, og i alle fisk fra marine områder.

Pesticider er blandt de organiske miljøfremmede stoffer i overvågningen. Li-

gesom de foregående år blev pesticidet prosulfocarb fundet i størst mængde

blandt de 19 stoffer, der er målt for i nedbør. Stoffet var også blandt de stoffer,

der ofte blev fundet i vandløbsvand.

Blandt andre organiske stoffer i overvågningen er stofgruppen methylnaph-

thalener, som der er fastsat nationale miljøkvalitetskrav til for sediment. Ind-

holdet af methylnaphtalener var højere end miljøkvalitetskravet i knap 80 %

af de undersøgte prøver fra søer.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

Luft

De væsentligste konklusioner fra overvågningsprogrammet for luft i 2015 er:

•

I 2015 blev grænseværdien for NO

overskredet på en (H.C. Andersens

Boulevard) af de to gademålestationer i København. I resten af landet var

der ingen overskridelser.

•

Der blev ikke fundet overskridelse af grænseværdierne for partikler.

•

Ozonkoncentrationerne i 2015 var på niveau med 2014.

Grundvand

Vandmiljøhandlingsplanerne har haft effekt på grundvandets nitratindhold.

Det afspejles i en tydelig sammenhæng mellem nitratindholdet i det iltholdige

grundvand og overskuddet af kvælstof ved landbrugsproduktionen et givent

år fra omkring 1950 til 2015. Nitratindholdet i det iltholdige grundvand har

været faldende siden 1996-1998 for de seneste år at have varieret omkring

kravværdien på 50 mg/l.

Der blev i 2015 fundet et eller flere pesticider eller nedbrydningsprodukter fra

pesticider i 36 % af de undersøgte indtag i grundvandsovervågningen. Kvali-

tetskravet på 0,1 µg/l var overskredet i knap 10 % af indtagene. Der var i de

fleste tilfælde (32 % af de undersøgte indtag) tale om pesticider eller nedbryd-

ningsprodukter heraf, som det ikke længere er tilladt at anvende. I ca. 1 % af

de undersøgte indtag blev der fundet pesticider eller nedbrydningsproduk-

ter, som det er tilladt at anvende.

Vandløb

Andelen af vandløb i mindst god tilstand målt på smådyrene har de seneste

ca. 5 år ligget stabilt omkring 60 %. Dette er en væsentlig forbedring i forhold

til for 20 år siden, hvor det lå på ca. 20%.

Der er i denne rapport også samlet op på målinger i perioden 2010-15 af vand-

planter og fisk i vandløbene og sammenlignet med perioden 2004-09.

For planternes vedkommende viser analysen, at 60-70 % af vandløbene er i

mindst god tilstand og at der ikke har været en udvikling mellem de to tids-

perioder.

For fiskenes vedkommende er billedet et noget andet. Dels er andelen af

vandløb med mindst god tilstand kun på 20 -30 % afhængig af målemetode,

dels er der en dårlig tilstand i mange vandløb – især hvis man også inddrager

vandløb, hvor der overhovedet ikke er fanget fisk.

Søer

Der er ikke data fra søerne for fysisk/kemiske parametre (næringsstoffer, gen-

nemsigtighed m.m.). Derimod er der rapporteret resultater af undersøgelser

af vandplanter og fisk i søerne.

For planternes vedkommende er der en tendens til, at de vokser ud på dybere

vand – hvilket kan tolkes som en forbedring af søernes tilstand. En nærmere

analyse af de enkelte søer viser, at for langt de fleste undersøgte søer vokser

planterne enten ud til samme eller større dybder i dag sammenlignet med

starten af 1990’erne

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

Målinger af fiskebestandene i søerne viser at i de næringsrige lavvandede søer

er biomassen af karpefiskene (skaller, brasen m.m.) faldet markant i perioden

2004-15 og andelen af rovfisk (aborre, gedder m.m.) er steget i varierende grad.

Begge de to rapporterede parametre viser en positiv effekt af den markante

reduktion i næringsstoftilførslen, der er sket siden 1990.

Hav

Udbredelsen af iltsvind i 2015 var i august betydeligt større end i august 2014,

hvorimod udbredelsen var nogenlunde den samme de to år i september. Ilt-

svindet i september måned var i 2015 på niveau med 2013 og 2014, men større

end 2010-12.

Mængden af alger målt som klorofyl a er siden 1990 reduceret væsentligt i

fjorde og kystområder men i mindre omfang i de åbne farvande som Kattegat.

Det betyder, at mængden af alger (klorofyl) i fjordene m.m. nu nærmer sig

niveauet for de åbne farvande - primært en effekt af de reduktioner i udled-

ning af næringsstoffer, der er sket i Danmark.

Naturtyper

I 2015 blev der foretaget en supplerende overvågning, således at der nu er et

samlet datasæt for anden overvågningsperiode (2010-15) for alle 34 lysåbne

habitatnaturtyper. På hjemmesiden novana.au.dk er der opslag på samtlige

34 lysåbne habitatnaturtyper.

I perioden 2004-15 har manglende afgræsning øget tilgroningen med vedplan-

ter på hederne, overdrevene og i moserne. I klitlavninger er vegetationen mar-

kant ændret i negativ retning med både mere tagrør og andre græsser, og færre

dværgbuske, mosser og følsomme arter i det hele taget. Også de våde heder har

oplevet en negativ udvikling med mindre klokkelyng og andre dværgbuske.

De hydrologiske forhold har for flere naturtyper betydet en positiv udvikling,

idet de mere fugtige forhold har givet mere mos og færre dværgbuske på bl.a.

hængesæk. Generelt har overvågningen vist, at mange af de følsomme og me-

get følsomme arter er forsvundet fra højmoser, kildevæld og rigkær.

Arter, herunder fugle

Overvågningen af arter omfatter udvalgte plante- og dyrearter, som er omfat-

tet af habitatdirektivet og ansvarsarter på den danske gulliste. I 2015 er der

overvåget i alt 56 arter fordelt på artsgrupperne pattedyr, padder og krybdyr,

fisk og muslinger, sommerfugle, biller og mosskorpioner, karplanter og mos-

ser. Klokkefrø er nu registreret på flere lokaliteter end tidligere, men samtidig

med den laveste skønnede bestand. Øget eftersøgning af sommerfuglen he-

depletvinge har resulteret i flere bestande og flere lokaliteter. Natsommerfug-

lene har tilsyneladende uændrede udbredelser og bestandsstørrelser.

Overvågningen af Fuglebeskyttelsesdirektivets ynglefuglearter har i 2015 om-

fattet 10 intensiv1-arter, 15 intensiv2-arter og 9 ekstensivt overvågede arter.

Desuden har overvågningen af fugle omfattet 38 arter af trækfugle på Fuglebe-

skyttelsesdirektivets bilag I i 2015. Nedgangen i ynglende fjordterne synes stop-

pet, og vandrefalk har vist markant fremgang. Blandt trækfuglene er der også

fremgang for sangsvane, bramgås og flere svømmeænder. Det sidste er formo-

dentlig et resultat af en mere udbredt bundvegetation i bl.a. Ringkøbing Fjord.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

Kvælstof

Indhold og tilførsel af kvælstof er vigtig for de fleste typer af vand eller natur

– uanset om det er grund-/drikkevand, naturområder på land eller havet.

I grund-/drikkevand er det koncentrationen af kvælstof (som nitrat) som har

betydning, og i både EU- og national sammenhæng er det indholdet, der er

sat kriterier for. For f. eks. havet eller naturområder på land er det i højere

grad mængden (f. eks. i kg N/ha eller ton N/år), der har betydning, idet en

for stor tilførsel ændrer det biologiske system i en negativ retning.

Forekomst og udvikling i nitratindhold i grundvand er behandlet i afsnit 5.

1.1

Kilder til kvælstof i vandmiljøet og på land

Kvælstofdeposition er det kvælstof, der tilføres landjorden fra luften og som

i hovedsagen kommer fra to elementer – forbrænding (både til energi og

transport) og landbrug (helt overvejende ammoniak fra husdyrproduktuion).

For begge elementer er der såvel et dansk som et udenlandsk bidrag. Den

samlede deposition betragtes som en kilde til kvælstoftilførsel til

vandområder og land, herunder naturområder.

I figur 1.1 er vist kvælstofdepositionen opdelt på danske og udenlandske

bidrag samt på geografiske områder af Danmark. Forskelle mellem regioner

kan i hovedsagen tilskrives forskelle i dansk landbrugsstruktur, idet der i

områder med stor husdyrproduktion (som f. eks. Nord- og Midtjylland) også

ses den største deposition.

Figur 1.1.

Kvælstofdeposition på

landarealer fordelt på kilder samt

på landsdele (Ellermann et al.

2016b).

Kvælstofdeposition (kg/ha)

Kvælstofdeposition til landområder

Nord-

jylland

Midt-

jylland

Syd-

danmark

Sjælland

Hoved-

staden

Danmark

Udenlandsk forbrænding

Udenlandsk landbrug

DK forbrænding

DK landbrug

I figur 1.2 er vist udviklingen i kvælstofdepositionen på landarealerne – sam-

menlignet med udledningen (emissionen) i hhv. EU og i Danmark. Det ses, at

udviklingen i kvælstofdeposition i Danmark følger udviklingen i udlednin-

gen i EU og DK og at der samlet over perioden er sket et fald i kvælstofdepo-

sitionen på 34 %. Stigningen i 2014 skyldes formentlig særlige vejrforhold. Der

har været en stagnation i udviklingen i kvælstofdeposition over de seneste

knap 10 år.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

Figur 1.2.

Udvikling i kvælstofde-

position på landarealerne. Vær-

dien er indekseret til 100 i 1990

(Ellermann et al. 2016b).

Indeks

120

100

1990

Kvælstofdeposition

DK-emission

EU-emission

1995

2000

2005

2010

2015

1.1.1 Landbrug

Landbrugets tab af kvælstof sker ikke kun til luften, men også i høj grad til

vand – både grundvand og overfladevand. Tabet af kvælstof er tæt knyttet til

anvendelsen af gødning – både kunst- og husdyrgødning.

I figur 1.3 er vist udviklingen i landbrugets anvendelse af kvælstof fordelt på

forskellige typer af gødning.

Samlet set er anvendelsen af gødning i dansk landbrug faldet med ca. 45 %

siden 1990 med langt det største fald frem til 2003. Der er flere årsager til dette

fald – f. eks. bedre udnyttelse af husdyrgødning og reduceret kvælstoftilførsel

til markerne.

800

Deposition

N-fiksering

Slam + affald

Såsæd

Husdyrgødning

Kvælstof (1.000 tons)

600

400

Handelsgødning

Høstet

N-balance

200

1990

1995

2000

2005

2010

2015

Figur 1.3.

Udviklingen i tildelt kvælstof og høstet kvælstof for hele landbrugsarealet i Danmark, 1990 til 2014 (Blicher-Mathiesen

et al. 2016).

I landovervågningsoplandene (LOOP) følges kvælstofkredsløbet i fem små

oplande, så der indhentes oplysninger om f. eks. afgrøder, gødningsforbrug

m.m. samt måles på udvaskningen i rodzonen, det øvre grundvand, dræn og

i vandløb. I figur 1.4 er vist tabet af kvælstof i disse fem små oplande via for-

skellige tabsveje.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

Det årlige kvælstofkredsløb (2010/11 – 2014/15)

Sandjordsoplande

(gennemsnit af 2 oplande)

Handelsgødning

Husdyrgødning

Atm. + fix

Afgrøde

144 kg N/ha

Total

Lerjordsoplande

(gennemsnit af 3 oplande)

88 kg N/ha

70 kg N/ha

23 kg N/ha

181 kg N/ha

Afgrøde

113 kg N/ha

Naturoplande

53 kg N/ha Handelsgødning

136 kg N/ha Husdyrgødning

50 kg N/ha Atm. + fix

239 kg N/ha Total

Atm. + fix

13 kg N/ha

Rodzone

erf

ov .

æn øm

Dr afstr

87 kg N/ha

49 kg N/ha

ca. 2-12 kg N/ha

2 kg N/ha

Vandløb

10 kg N/ha

10 kg N/ha Grundvand

Grundvand

7 kg N/ha

10 kg N/ha

Vandløb

17 kg N/ha

Grundvand

Vandløb

2-3 kg N/ha

Nedstrøms vandløb

+ regionalt grundvandsmagasin

? kg N/ha

Nedstrøms vandløb

Regionalt grundvandsmagasin

? kg N/ha

Figur 1.4.

Skematisering af kvælstofkredsløbet i henholdsvis dyrkede lerjords- og sandjordsoplande samt for naturoplande (Blicher-

Mathiesen et al. 2016).

Det fremgår af figur 1.4, at der er store forskelle i kvælstofregnskabet på hhv.

sand- og lerjorde. Tabet til rodzonen er næsten dobbelt så stort på sandjorde

som på ler. Derimod er tabet til overfladevandet (vandløb) i disse oplande

næsten 50 % større på lerjord end på sand. Denne sidste forskel skyldes bl.a.,

at en større mængde af vandet (og dermed kvælstoffet) fra lerjordene føres

direkte ud i vandløbene via dræn (på figur 1.4 7 kg /ha på lerjord mod 2

kg/ha på sandjord), hvorimod det på sandjorde siver til grundvandet, hvor

kvælstoffet i vid udstrækning bliver omsat til luftformigt kvælstof.

1.1.2 Punktkilder

Punktkilder dækker over en række forskellige udledninger af spildevand både

fra husholdninger og industri (figur 1.5). På de egentlige renseanlæg (både

kommunale og private) samt dambrug laves opgørelserne på baggrund af må-

linger på de enkelte anlæg, mens bidragene fra spredt bebyggelse, regnbetin-

gede udledninger samt havbrug er baseret på dels modeller, dels erfaringstal.

Udledningen af kvælstof fra punktkilder er faldet med 73 % over perioden

1990-2015– for renseanlæggene er faldet på 81 %.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

Udledning af total kvælstof

(1000 ton/år)

Figur 1.5.

Udvikling i udledning

af kvælstof fra forskellige typer

punktkilder (Styrelsen for Vand

og Naturforvaltning 2016).

1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015

Renseanlæg

Industri

Dambrug og havbrug

Regnbetingede udledninger

Spredt bebyggelse

1.1.3 Udledning til havet

Den samlede tilførsel af kvælstof til havet fra Danmark var i 2015 på ca. 78.000

ton N, hvilket er godt 20 % højere end i 2014. Det hænger bl.a. sammen med at

vandafstrømningen også var godt 20% større i 2015 sammenlignet med 2014.

I figur 1.6 er vist udviklingen i den samlede tilførsel af kvælstof til havet. Op-

gørelsen er lavet, så forskelle årene imellem som følge af forskelle i f. eks. ned-

bør, er forsøgt udlignet så meget som muligt (normaliseret). Figuren viser ud-

viklingen som om der var de samme vejrforhold i alle årene. Der er dog ikke

muligt helt at udligne alle forskellene – f. eks. ses et dyk i 1995/96, hvor det

var ekstremt tørt.

Figur 1.6.

Udvikling i tilførslen af

kvælstof til havet (Thodsen et al.

2016).

125

N transport (10

ton N)

100

1990/91

1995/96

2000/01

Normaliseret total N transport

N udledning, punktkilder

Normaliseret diffus N transport

2005/06

2010/11

Hydrologisk år

Figuren viser udviklingen i den samlede udledning opdelt i punktkilder og

diffus udledning (primært landbrugstab, men også baggrundsbelastning

samt spredt bebyggelse). Der er siden 1990 sket en reduktion på godt 40 %.

Som det fremgår af figuren, udgør punktkilderne i dag kun ca. 10 % af den

samlede udledning.

1.2

Resulterende effekter i vandområder

Effekten af de reduktioner, der er sket i kvælstofkilderne, kan også måles ude

i overfladevandsområderne.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

I vandkredsløbet ses der en markant reduktion i kvælstofindholdet – dels i

vandløb (figur 1.7), dels i søerne (ikke vist, da der ikke er data fra 2015). Begge

steder ligger reduktionen på ca. 50 % siden 1989.

Figur 1.7.

Udvikling i kvælstof-

koncentration siden 1989. Gennem-

snit af vandføringsvægtede årsmid-

delværdier for vandløb med forskel-

lige påvirkninger (Thodsen et al.

2016).

Total kvælstof (mg/l)

1990

1995

Dambrug

2000

Dyrket

2005

Natur

2010

Punktkilder

2015

”Slutdestinationen” for kvælstof er havet. Som det fremgår af figur 1.8, er der

også sket en betydelig (knap 50 %) reduktion i kvælstofindholdet i fjorde og

kystnære områder – dvs. de områder, der er tættest på danske landområder.

Det lave niveau kan også genfindes i 2015, dog er der sket en stagnering i de

seneste år. Derimod er udviklingen mere afdæmpet i de åbne havområder

som f. eks. Kattegat, hvor tilførslen af kvælstof via havstrømme fra andre om-

råder som f. eks. Østersøen spiller ind. Det er værd at bemærke, at koncentra-

tionen af kvælstof i de to typer havområder nu begynder at nærme sig hinan-

den, hvor der i starten af perioden var en markant forskel.

Figur 1.8.

Udvikling i total kvæl-

stof i de kystnære marine områ-

der (Hansen (red.) 2016).

800

Fjorde og kystnære områder

Åbne indre farvande

600

TN (μg l )

-1

400

200

1989 91

13 2015

1.3

Opsamling på udvikling

Udviklingen i kvælstof for perioden 1990-2015 er sammenstillet i tabel 1.1.

Opsamlingen skal tages med det forbehold, at der indgår forskellige måder at

opgøre kvælstof på.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

Tabel 1.1.

Opsamling af udvikling i kvælstof. Det skal bemærkes at opgørelserne er lavet på forskellige opgørelser af kvælstof –

nitrat og total kvælstof (enten som koncentrationer eller transporter).

Reduktion i perioden 1990-2015 Bemærkninger

– alle ca.-værdier

Deposition

Gødningsanvendelse

Spildevand

Grundvand GRUMO

Grundvand LOOP

Koncentration i vandløb

Koncentration i søer

Tilledning til havet

Koncentration i de kystnære marine områder

34%

45%

73%

16 %

27-44 %

50 %

44 %

50 %

Fra midt 90’erne

2014 data

81 % renseanlæg

Iltet grundvand i fht. grundvandets dannelses-

tidspunkt

Iltet grundvand. Interval dækker over sand/ler

På landarealet

Det er ikke muligt direkte at sammenligne reduktionerne på grund af de for-

skellige beregningsmetoder. Dels er noget angivet som koncentrationer, andet

som stofopgørelser, dels er noget angivet som nitrat, andet som total kvælstof.

Trods disse forskelle er der alligevel en god sammenhæng mellem reduktion

i kilderne (luft, marker og spildevand) og de målte reduktioner ude i overfla-

devandsområderne.

Der skal bemærkes – som det også fremgår af mange af figurerne – at redukti-

onerne primært er sket i den første halvdel af perioden 1990-2015, hvorimod

udviklingen er gået i stå eller er betydeligt dæmpet efter ca. 2003.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

Fosfor

Tilførsel af fosfor til vandområder som følge af menneskelig aktivitet er en væ-

sentlig årsag til forurening. Især søer og fjorde og i nogen grad mere åbne hav-

områder er påvirkede som følge af fosfortilførsler, der har givet øget algevækst

og heraf følgende miljøproblemer. I vandløb er fosforindholdet af relativt min-

dre betydning for de økologiske forhold, men især ved meget lave fosforind-

hold vil en forøgelse påvirke mængden af alger, der vokser på bunden af vand-

løb. Forhøjet fosforindhold synes desuden at indvirke på artsammensætningen

af vandplanter. Der er store geologisk betingede forskelle fra sted til sted i fos-

forindholdet i det grundvand, der strømmer ud til vandområderne.

2.1

Tilførsel til overfladevand

Figur 2.1 viser den samlede mængde fosfor, som løber til havet omkring Dan-

mark. I 2015 var det i alt ca. 3.100 ton fosfor – noget højere end i 2014 som

følge af en større nedbør. Det er en meget stor reduktion i forhold til det første

måleår 1990, hvor udledningen til havet var over 6.000 ton fosfor.

Figur 2.1.

Udvikling i samlet til-

førsel af fosfor til havet (Thodsen

et al. 2016)

7.000

Punktkilder

6.000

5.000

Diffus belastning

Fosfor (ton)

4.000

3.000

2.000

1.000

1990

1995

2000

2005

2010

2015

Figur 2.1 er ikke udlignet i forhold til forskelle i nedbør, som især i de seneste

15 år, hvor den diffuse belastning relativt er steget, har betydet år-til-år vari-

ationer. Renser man for effekten af forskellene i bl.a. nedbør er koncentratio-

nen af fosfor faldet med godt 60 % siden 1990.

Det fremgår tydeligt af figur 2.1, at den store reduktion er båret af en reduk-

tion i punktkildebidraget (renseanlæg m.m.), idet punktkilderne omkring

1990 stod for næsten 80 % af den samlede udledning, men nu er reduceret til

ca. 30 %. I figur 2.2 er punktkildebidraget delt ud på de forskellige typer af

punktkilder. Heraf ses, at den store reduktion i den samlede punktkildeud-

ledning er sket på renseanlæg og fra industri.

Som det fremgår af figur 2.1, er den diffuse fosforudledning i dag betydeligt

større end udledningen fra punktkilderne. Den diffuse udledning består af

flere elementer – et baggrundsbidrag, et bidrag fra spredt bebyggelse og så et

bidrag fra dyrkningen af jorden. Der har ikke været en sikker udvikling i det

diffuse bidrag i perioden 1989-2015, men en tendens til et faldende niveau i

en række områder. Det er imidlertid vanskeligt at dele det diffuse bidrag ud

på disse tre kilder.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

Udledning af total fosfor

(1000 ton/år)

Figur 2.2.

Udviklingen i de årligt

udledte mængder af fosfor opdelt

på forskellige punktkilder (Styrel-

sen for Vand- og Naturforvaltning

2016).

1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015

Renseanlæg

Industri

Dambrug og havbrug

Regnbetingede udledninger

Spredt bebyggelse

Det diffuse bidrag indeholder som nævnt en del, som stammer fa dyrkningen

af jorden. Der er overordnet to veje, fra hvilke fosfor kan komme til overfla-

devand – via dræn (udvaskning og små partikler) og overfladisk afstrømning,

f. eks. når det regner kraftigt. Hertil kommer erosion af vandløbsbrinker.

100

Affald fra industri

Slam

Husdyrgødning

Handelsgødning

Høstet

P-balance

Fosfor (1.000 tons pr. år)

1990

1995

2000

2005

2010

2015

Figur 2.3.

Udviklingen i tildelt fosfor og høstet fosfor for hele landbrugsarealet i Danmark i perioden 1990 til 2015 (Blicher-Mathi-

esen et al. 2016).

P overskud i marken (kg P/ha pr. år)

Figur 2.4.

Fosforoverskud 2015 i

marken i landovervågningsoplan-

dene på ejendomme med forskel-

lig brugstype og husdyrtæthed

(Blicher-Mathiesen et al. 2016).

-5

-10

-15

Planteavl

Kvægbrug

uden/med tilførsel

af husdyrgødning

Svinebrug

0-0,7

0,7-1,4

1,4-1,7

1,7-2,3

Dyretæthed (DE/ha)

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

For alle transportveje er jordens indhold af fosfor væsentlig. I figur 2.3 er vist

udviklingen i fosforregnskabet for dansk landbrug. Det vigtige er her P-ba-

lancen (eller overskuddet), som viser forskellen mellem udbragt fosfor (f. eks.

med gødning) og det fjernede via høst m.m. Figur 2.3 viser, at overskuddet

(P-balancen i figur 2.3) er faldet med næsten 70 % i perioden 1990-2015. Men

der er meget store forskelle i overskuddet mellem forskellige produktionsty-

per i landbruget.

Figur 2.4 viser overskuddet på forskellige bedriftstyper. Det er her klart, at

mens der er et decideret underskud på ”rene” planteavlsbrug, er der et over-

skud på bedrifter med dyrehold. Det betyder også, at der er regionale for-

skelle i fosforoverskuddet, idet husdyrproduktionen i høj grad er koncentre-

ret vest for Storebælt.

2.2

Fosfor i grundvand.

Afsnittet er baseret på 2014 rapporten (Thorling et al. 2015).

Grundvandets indhold af fosfor er hovedsageligt geologisk bestemt og stiger

med dybden, således at de højeste indhold er i det nitratfrie grundvand. Grund-

vandets indhold af fosfor varierer fra sted til sted med over en faktor 1000 (figur

2.5), og der hvor der er høje fosforindhold, kan grundvand bidrage til eutrofie-

ring af overfladevand. Den vigtigste årsag til variationerne er geologien.

Aktive indvindingsboringer 2010-2014

Total fosfor

<0,005

0,005-0,075

0,075-0,150

>0,150

Figur 2.5.

Fosfor (mg/l) i 5521 vandværksboringer. Gennemsnit for perioden 2010-2014, hvor alle vandværksboringer kan for-

ventes prøvetaget mindst én gang. Fosforindholdet afhænger i høj grad af geologien, og kan relateres til undergrunden (Thor-

ling et al. 2015).

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

2.3

Udvikling i fosforindhold i overfladevand

Figur 2.6 viser den udvikling, der har været i koncentrationen af fosfor i vand-

løb med forskellige dominerende fosforkilder (”dambrug” angiver vandløb,

hvor der er en væsentlig produktion af ørreder). Her er der taget højde for

forskellige nedbørsforhold årene imellem. Den gennemsnitlige fosforkoncen-

tration i mange vandløb uden særlig punktkildebelastning ligger i dag på ca.

0,1 mg P/l.

Figur 2.6.

Udvikling i fosfor-

koncentration siden 1989 i vandløb

med forskellige påvirkningskilder

(Thodsen et al. 2016).

0,6

0,5

Total fosfor (mg/l)

0,4

0,3

0,2

0,1

1990

1995

Dambrug

2000

Dyrket

2005

Natur

2010

Punktkilder

2015

Udviklingen i søerne er ikke vist, idet der nu kun er datagrundlag hvert andet

år til at vise udviklingen.

Den udvikling, der er set i den samlede udledning af fosfor (figur 2.1), afspej-

les også i udviklingen i marine områder. I fjorde og kystnære områder er

fosforindholdet reduceret med ca. 50 % (figur 2.7), mens udviklingen i de åbne

farvande er mere afdæmpet.

Figur 2.7.

Udvikling i koncentrati-

onen af fosfor i fjorde og kyst-

nære områder og i åbne farvande

(Hansen (red.) 2016

TP (μg l

-1

)

800

Fjorde og kystnære områder

Åbne indre farvande

600

400

200

1989 91

13 2015

Det betyder, at hvor der i 1990 var meget stor forskel i koncentrationen af fos-

for i fjorde m.m. og i de åbne farvande, er denne forskel reduceret meget – et

tegn på, at den danske indsats med bl.a. spildevandsrensning har båret frugt.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

2.4

Samlet udvikling

I tabel 2.1 er vist udviklingen i fosfor målt på forskellige måder. Der er god

sammenhæng mellem den reduktion, der er sket i udledningen fra punktkil-

der, og den reduktion, man ser i vandløb, sø og fjorde. Reduktionen i fosfor-

overskud i landbruget viser sig ikke umiddelbart i vandområderne, idet fos-

for primært bindes i jorden og dermed kun i særlige tilfælde transporteres til

overfladevand. Reduktionen i overskuddet er imidlertid vigtig, idet det redu-

cerer yderligere ophobning i jorden og dermed reducerer risikoen for ”mæt-

ning” og den dermed forbundne udvaskning til vandmiljøet.

Tabel 2.1.

Opsamling af udvikling i fosfor. Det skal bemærkes at opgørelserne er lavet på forskellige opgørelser af fosfor (for-

brug, koncentrationer, belastning).

Reduktion i perioden 1990-2015 – alle ca.-værdier Bemærkninger

Deposition

P-overskud i landbrug

Spildevand

Grundvand Grumo

Grundvand LOOP

Koncentration i søer

Samlet udledning til havet

Koncentration i havet

70 %

83 %

60 %

50 %

Fjorde og kystnære områder

Målinger fra 2014

92 % renseanlæg

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

Metaller og organiske miljøfremmede stoffer

En række metaller og organiske miljøfremmede stoffer er på vandrammedi-

rektivets liste over prioriterede stoffer. Det er særligt disse stoffer, der er fokus

på i overvågningen af overfladevand, mens der i overvågning af grundvand

er særligt fokus på pesticider.

Metaller findes naturligt i jordskorpen og spredes herfra til det omgivende

miljø, hvor flere af metallerne er essentielle for levende organismer. Hvis kon-

centrationen af metallerne er højere end den ”naturlige baggrund”, både de es-

sentielle og de, som ikke er essentielle, kan de være et problem for levende or-

ganismer. Især tungmetallerne bly, cadmium og kviksølv kan være et problem.

Metaller har udbredt anvendelse i dagens industrielle samfund, og det betyder,

at der ud over den naturlige frigivelse fra jordskorpen også sker anden spred-

ning til miljøet, hvor de kan udgøre et miljømæssigt problem.

Organiske miljøfremmede stoffer er menneskeskabte stoffer, som ikke findes

naturligt i miljøet, og der er derfor ikke et naturligt baggrundsniveau af disse

stoffer. Undtaget herfra er tjærestoffer (PAH), som dannes naturligt ved ned-

brydning af organisk materiale, men brugen af fossil brændsel har øget mæng-

den af PAH ud over det niveau, som alene skyldes naturlige processer.

3.1

Kilder til metaller i vandmiljøet

Spildevand og atmosfærisk deposition er de væsentligste kilder til metaller i

overfladevand i koncentrationer, der er højere end baggrundskoncentratio-

nen af metallerne. Årsagen til forhøjede koncentrationer i grundvandet er nor-

malt lokalt geologisk betingede, eller at der frigives metaller fra jordlagene

som følge af grundvandssænkning.

I spildevand er bor, aluminium og zink de metaller, der er fundet i de højeste

koncentrationer. Tungmetallerne bly, kobber, nikkel og kviksølv er også målt

i spildevand, men i væsentlig lavere koncentrationer.

Overfladevand og jord tilføres væsentlig mere zink med nedbør end der tilfø-

res med nogen af de andre metaller. Kobber blev i 2015 tilført i næststørst

mængde, hvor det i 2014 var bly. Der er sket en betydelig nedgang i depositi-

onen af metaller, heriblandt især zink og bly, siden 1989 med den største ned-

gang frem til ca. årtusindeskiftet (figur 3.1).

Figur 3.1.

Udvikling i depositio-

nen af bly (Pb), kobber (Cu) og

zink (Zn) i perioden 1998-2015

(Ellermann et al. 2016b).

Pb, Cu (mg/m

)

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

1990

1995

2000

2005

2010

2015

Zn (mg/m

)

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

3.2

Metaller i ferskvand

Metaller måles i sediment fra vandløb og søer og desuden i vandfasen fra

vandløb. Endvidere måles kviksølv i fisk fra både vandløb og søer.

De undersøgte metaller er i perioden 2011-2015 påvist i alle prøver af sedi-

ment, og i de fleste af vandprøverne fra vandløb. Kviksølv afveg herfra, idet

kviksølv blev påvist i ca. en tredjedel af de analyserede vandprøver.

I vandfasen i vandløb blev barium og zink fundet i de højeste koncentrationer

og dernæst nikkel og kobber i henholdsvis tredje og fjerdehøjeste koncentra-

tioner (tabel 3.1). Zinkindholdet var højere end miljøkvalitetskravet i 73 % af

de undersøgte prøver, mens indholdet af nikkel og kobber var højere end mil-

jøkvalitetskravene i 15 % og 34 % af de undersøgte prøver. Miljøkvalitetskra-

vene er dog fastsat for det biotilgængelige indhold af metallerne, det vil sige

den delmængde af vandets metalindhold, der kan optages af vandlevende or-

ganismer. Vurderingerne i forhold til miljøkvalitetskravene er foretaget uden

opgørelse af den biotilgængelige delmængde, og der er derfor dette forbehold

i vurderingerne.

Zink er ligeledes fundet med de højeste koncentrationer i sediment i både

vandløb og søer (tabel 3.1). Dernæst er bly og kobber fundet i de anden og

tredje højeste koncentrationer i søer, mens det i vandløb er nikkel og krom,

der fundet i anden og tredje højeste koncentrationer. De fundne sedimentkon-

centrationer var højere end kvalitetskravet for bly i 4 % af søerne og for cad-

mium i 4 % af søerne.

Tabel 3.1.

Mediankoncentration af metaller i vandløb og søer i perioden 2011-2015. n=

antal stationer.

Vandløb

Vand

(µg/l)

(n = 6-25)

Barium

Bly

Cadmium

Kobber

Krom

Nikkel

Zink

i.a.: ikke analyseret

0,029

0,005

1,05

0,17

1,0

7,8

Sediment

(mg/kg TS)

(n = 14)

i.a.

9,3

0,57

9,2

9,9

Søer

Sediment

(mg/kg TS)

(n = 78-82)

i.a.

0,76

Måling af kviksølv i fisk har ved tidligere undersøgelser vist, at kviksølvind-

holdet i fisk hyppigt er højere end miljøkvalitetskravet for fisk. Det var også

tilfældet i perioden 2011-2015, hvor indholdet var højere end miljøkvalitets-

kravet i 93 % af fiskene. Kviksølvindholdet i fisk var i de fleste tilfælde (98 %)

lavere end grænseværdien for indholdet i fødevarer.

3.3

Metaller i marine områder

I havet måles tungmetaller i sediment, muslinger og fisk. Især kviksølvind-

holdet i fisk er der ligesom i søerne fokus på i marine områder, fordi der også

her er fundet udbredt overskridelse af miljøkvalitetskravet. Det var også til-

fældet i 2015, hvor miljøkvalitetskravet var overskredet i alle de undersøgte

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

prøver af fisk, indholdet af kviksølv var op til 13 gange højere end kvalitets-

kravet. Indholdet af bly og cadmium i muslinger fra kystnære og indre danske

farvande var højere end miljøkvalitetskravet i henholdsvis 72 % og 34 % af

prøverne. I sediment blev der fundet cadmiumindhold over miljøkvalitets-

kravet i godt halvdelen af de undersøgte prøver og blyindhold over miljøkva-

litetskravet i godt en tredjedel af prøverne.

3.4

Kilder til organiske miljøfremmede stoffer i vandmiljøet

De organiske miljøfremmede stoffer tilhører samlet set en række forskellige

stofgrupper med vidt forskellige anvendelse, og det er derfor også forskelligt,

hvad der er den væsentligste kilde til deres forekomst i vandmiljøet. For en

række stoffer er spildevand den væsentligste kilde, mens det for andre stoffer

er tilførsel med luften eller udvaskning fra overfladen, enten til overfladevand

eller til grundvand, der er de væsentligste kilder.

I spildevand i udløb fra renseanlæg er der samlet set undersøgt for ca. 90 for-

skellige stoffer, heriblandt en række af de prioriterede stoffer. De undersøgte

stoffer er fundet med forskellig hyppighed og koncentration. Enkelte af stof-

ferne på vandrammedirektivets liste over prioriterede stoffer er fundet i mere

end 85 % af de undersøgte prøver. Det gælder blødgøreren DEHP og en per-

fluoreret forbindelse, PFOS.

I det omfang, der er fastsat miljøkvalitetskrav, blev ingen af de undersøgte

stoffer i 2015 fundet i spildevand udledt fra renseanlæg i koncentrationer, der

indikerer, at det har medført, at der i overfladevand er forekommet koncen-

trationer, der var højere end miljøkvalitetskravene.

I den atmosfæriske deposition måles en række pesticider. Depositionen af pe-

sticider var størst i maj-juni og september-oktober, hvilket er sammenfal-

dende med landbrugets sprøjtetidspunkter. Prosulfocarb, pendimethalin og

desethylterbuthylazin, som er nedbrydningsprodukt af terbutylazin, ydede i

2015 de største bidrag til den samlede deposition af pesticider ved de to må-

lestationer, hvor der opsamles nedbørsprøver. Det er de samme tre stoffer,

der de seneste år har bidraget mest til depositionen af pesticider. Prosulfocarb

bidrog i 2015 med henholdsvis ca. 80 % af den samlede deposition ved de to

stationer.

3.5

Organiske miljøfremmede stoffer i ferskvand

En række organiske miljøfremmede stoffer er i perioden 2011-2015, ligesom

metallerne, målt i vandløb og søer. Stofferne er i vandløb målt i vand og/eller

sediment, afhængig af, hvor det er mest sandsynligt at stofferne findes. I sø-

erne er målingerne alene foretaget i sediment, da tidligere undersøgelser har

vist, at koncentrationerne i vand generelt er meget lave.

Pesticidet glyphosat og dets nedbrydningsprodukt AMPA samt 2,6-dichlor-

benzamid (BAM), som er nedbrydningsprodukt af diclobenil, der blev for-

budt solgt i Danmark i 1997, blev fundet hyppigst i vandløb. Stofferne blev

fundet i 40-81 % af prøverne. De højeste koncentrationer blev fundet i de

mindste vandløb, men i ingen af tilfældene i koncentrationer højere end mil-

jøkvalitetskravene. Et af stofferne, BAM, blev også fundet hyppigst i grund-

vand. Prosulfocarb og pendimethalin, som de seneste år har været de største

bidragsydere til deposition af pesticider fra luften, blev fundet i vandløbs-

vand i henholdsvis 17 % og 0,7 % af prøverne.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

I sediment var en række PAH (tjærestoffer), nedbrydningsprodukter af tri-

butyltin (TBT) og blødgøreren DEHP blandt de hyppigst fundne stoffer. Det

gælder i både vandløb og søer. For enkelte af de stoffer, der er undersøgt i

sediment, er der fastsat danske miljøkvalitetskrav. Indholdet af methylnaph-

thalener var højere end dette krav i 79 % af de undersøgte prøver fra søer.

3.6

Organiske miljøfremmede stoffer i marine områder

Organiske miljøfremmede stoffer måles ligesom metaller i marine områder i

sediment, muslinger og fisk men ikke i vand, da koncentrationerne i havvand

på grund af den store fortynding, der sker, typisk er så lave, at de ikke er

målbare. Det betyder, at der er fokus på stoffer, der bindes til sediment eller

optages og evt. akkumuleres i muslinger eller fisk.

Et middel til at forhindre begroning på bunden af skibe, tributyltin (TBT), har

været reguleret eller forbudt i bundmaling til skibe i en årrække, men findes

stadig i det marine miljø i koncentrationer, som kan have effekt på økosyste-

met. Der har dog været en generelt faldende tendens gennem det seneste årti.

Ud over TBT er en række af de prioriterede stoffer målt i marine områder i

biota eller sediment. Heriblandt er PAH, hvor koncentrationen af

benz(b+j+k)fluoranthener i muslinger i 2015 var højere end miljøkvalitetskra-

vet i ca. en fjerdedel af de undersøgte prøver fra kystnære og indre farvande.

Bromerede flammehæmmere i form af bromerede diphenylethere blev i 2015,

ligesom i 2014, fundet i samtlige prøver af fisk i koncentrationer, der var hø-

jere end miljøkvalitetskravet, mens en anden flammehæmmer, HBCDD ikke

blev fundet i koncentrationer over miljøkvalitetskravet.

PFOS blev i 2015, ligesom i 2014, fundet i fisk i koncentrationer, der var lavere

end EU’s miljøkvalitetskrav, mens der i 2013 blev fundet koncentrationer, der

var højere end kvalitetskravet i ca. en tredjedel af prøverne (Jensen et al. 2015).

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

Luft

Formålet med Overvågningsprogrammet for luftkvalitet i danske byer er at

overvåge luftforurening af betydning for sundhed. Denne del af NOVANA er

sammen med overvågningen af grundvand de eneste dele af NOVANA, hvor

overvågningen sker med henblik på at vurdere den direkte indvirkning på

den menneskelige sundhed.

Der måles på koncentrationer af svovldioxid (SO

), kvælstofilter (NO

O),

partikelmasse (PM

og PM

2,5

), partikel antal, benzen og toluen, kulilte (CO),

ozon (O

), tungmetallerne bly (Pb), arsen (As), cadmium (Cd), kviksølv (Hg)

og nikkel (Ni), samt tjærestoffer (PAH’er) og flygtige kulbrinter (VOC’er), der

kan føre til dannelse af ozon.

Der anvendes en kombination af målinger og modelberegninger til at vurdere,

om EU’s grænseværdier for luftkvalitet er overholdt. Der er fastsat grænse- og

målværdier for flere af de målte stoffer. Grænseværdierne skal være overholdt

fra 2005, 2010 eller 2015 alt efter hvilke stoffer, det drejer sig om.

4.1

-overskridelse på gadestation

irriterer luftvejene og har direkte effekt på helbredet. De befolknings-

grupper, der er mest følsomme over for NO

, er folk med luftvejslidelser, æl-

dre mennesker og børn.

I 2015 blev grænseværdien for NO

overskredet på en (H.C. Andersens Bou-

levard) af de to gademålestationer i København – se figur 4.1. I resten af landet

var der ingen overskridelser.

-årsmiddelværdi (μg/m

)

1982

1985

1988

1991

1994

1997

2000

2003

2006

2009

2012

2015

København, HCAB

København, bybaggrund

København, Jagtvej

Aarhus, bybaggrund

Aarhus, gade

Aalborg, bybaggrund

Aalborg, gade

Odense, bybaggrund

Odense, gade

Keldsnor/9055

Lille Valby - Risø

Figur 4.1.

Graferne viser tidsserier for årlige gennemsnitsværdier af NO

for de forskellige målestationer. Den stiplede linje viser

grænseværdien, der trådte i kraft i 2010. Der er ingen målinger på gadestationen i Aalborg fordi den er lukket ned (Ellermann et

al. 2016a).

På alle gademålestationerne var koncentrationerne lavere i 2015 end 2014,

hvilket hovedsageligt skyldes fald i udledningerne fra trafikken. På H. C. An-

dersens Boulevard blev der i 2010 indført en permanent ændring af vejba-

nerne ud for målestationen, hvilket førte til en forøgelse i koncentrationerne

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

på omkring 8 µg/m

set i forhold til tidligere. Denne forøgelse i koncentrati-

onerne ses fortsat, om end koncentrationerne på H.C. Andersens Boulevard i

gennem de seneste år er faldet parallelt med det generelle fald i koncentratio-

nerne, f.eks. som observeret på Jagtvej. Det store fald på gadestationen i

Odense skyldes omlægning af trafikken, som har resulteret i en lavere trafik-

intensitet på gadestrækningen, hvor målestationen er placeret.

Modelberegninger indikerer, at grænseværdien i 2015 var overskredet på 11

ud af 98 beregnede gadestrækninger i København, men ikke på udvalgte ga-

destrækninger i Aalborg. Siden 2010 er antallet af gadestrækninger med over-

skridelse af grænseværdien blevet reduceret til en tredjedel grundet redukti-

oner i udledningerne fra trafikken.

4.1.1 Partikelmålinger

Partikelforurening består af en kompleks blanding af partikler i forskellige

størrelser med forskellig fysiske og kemiske egenskaber, som varierer meget

fra en lokalitet til en anden.

Luftens indhold af PM

(partikler med en diameter op til 10 mikrometer) er

faldet siden 2001 (figur 4.2). Det relativt store fald i PM

-målingerne på H.C.

Andersens Boulevard i København fra 2008 til 2009 skyldes en ny asfaltbelæg-

ning på gaden. Faldet i 2014 på Albanigade i Odense (9155) skyldes en om-

lægning af trafikken, som resulterede i, at gaden blev meget lidt befærdet i

anden halvdel af året.

I 2015 var der ingen målestationer i måleprogrammet, hvor det tilladte antal af

overskridelser af den daglige middelværdi for PM

blev overskredet. Der var

heller ingen overskridelser af grænseværdien for årsmiddelværdien af PM

-årsmiddelværdi (μg/m

)

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

København, HCAB

København, bybaggrund

København, Jagtvej

Aarhus, bybaggrund

Aarhus, gade

Aalborg, bybaggrund

Aalborg, gade

Odense, bybaggrund

Odense, gade

Keldsnor/9055

Lille Valby - Risø

Figur 4.2.

Graferne viser tidsserier for årlige gennemsnitsværdier af PM

for de forskellige målestationer (Ellermann et al.

2016a).

Målinger af PM

2,5

(partikler mindre end 2,5 µm) startede i 2007 i København

og for de øvrige stationer først i 2008. Den korte tidsserie betyder, at der ikke

med sikkerhed kan ses en udvikling.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

Indholdet af partikler mindre end 2,5 µm (PM

2,5

) overskred i 2015 ikke græn-

seværdien på 25 µg/m

som årsmiddelværdi (figur 4.3). AEI-værdien (aver-

age exposure indikator) bestemmes som tre års gennemsnit af baggrundkon-

centration for PM

2.5

. Denne værdi er faldet med omkring 25 % siden 2010.

Dette fald skal vurderes med forbehold for den korte tidsserie.

2.5

-årsmiddelværdi (μg/m

)

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Aalborg, bybaggrund

Aalborg, gade

2013

2014

Lille Valby - Risø

2015

København, HCAB

København, bybaggrund

København, Jagtvej

Aarhus, bybaggrund

Aarhus, gade

Figur 4.3.

Graferne viser tidsserier for årlige gennemsnitsværdier af PM

2,5

for de forskellige målestationer (Ellermann et al.

2016a).

Ultrafine partikler er partikler med en diameter fra få nanometer op til 100

nanometer. Fordi de er så små, måles de som antallet pr. cm

. Målinger af

antallet af ultrafine partikler viser en faldende tendens i måleperioden siden

starten i 2002.

Antallet af partikler mellem 6 og 700 nm var omkring 12.300 partikler per cm

på gademålestationen H.C. Andersens Boulevard, mens det var betydeligt

mindre i by- og landbaggrund samt i forstadskvarter. Antallet af partikler på

H. C. Andersens Boulevard faldt ca. 10 % fra 2014 til 2015 og følger dermed

det overordnede billede, hvor antallet af partikler er faldet med ca. 50 % siden

2002 (figur 4.4).

35.000

H.C. Andersens Boulevard

30.000

H.C. Ørsteds Institut

Lille Valby/Risø

Partikelantal per cm3

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Figur 4.4.

Graferne viser tidsserier for årlige gennemsnitsværdier af antallet af partikler med diameter mellem 6 og 700 nm for

tre forskellige målestationer (Ellermann et al. 2016a).

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

4.2

Ozon og VOC

I den lavere del af atmosfæren betragtes ozon (O

) som en forurening med

negativ effekt på helbredet og vegetationen.

Ozonkoncentrationerne i 2015 var på niveau med 2014. Der er ikke fastsat

egentlige grænseværdier for ozon (O

), men kun "målværdier" og ”langsig-

tede mål” (hensigtsværdier). Der var i 2015 ingen overskridelser af målvær-

dierne for beskyttelse af sundhed, mens de langsigtede mål blev overskredet

på alle bybaggrunds- og landstationerne (de langsigtede mål er endnu ikke

trådt i kraft).

Målinger af 17 udvalgte flygtige organiske kulbrinter (VOC’er) i bybaggrund i

København viser koncentrationsniveauer, som spænder fra 0,01 µg/m

til 0,75

µg/m

i 2015. VOC’erne bidrager til den kemiske dannelse af ozon på europæ-

isk plan og målingerne skal først og fremmest understøtte den generelle forstå-

else af ozondannelsen i Europa. I Danmark er størstedelen af ozonkoncentrati-

onen langtransport af luftforurening fra centrale og sydlige dele af Europa.

4.3

Øvrige stoffer

De øvrige målte stoffer findes i koncentrationer under grænseværdierne, og

for f.eks. svovldioxid og bly er koncentrationerne faldet betydeligt siden må-

lingernes start i 1981 på grund af effektive reduktioner i udledningerne.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

Grundvand

Grundvand er grundlaget for Danmarks drikkevandsforsyning. Det er derfor

vigtigt, at grundvandet har en kvalitet, der gør det egnet til drikkevand.

Grundvand indgår som en vigtig del i vandets kredsløb. Grundvandets

mængde og kvalitet har derfor også betydning for naturen, dvs. i kilder, vand-

løb, søer og fjorde.

Grundvandsovervågningen er siden starten i 1989 blevet revideret i flere om-

gange for at imødekomme udviklingen i forvaltningsmæssige behov. Siden

2007 har fokus været på at give et sammenhængende og omfattende overblik

over grundvandets kemiske tilstand, således at menneskeskabte tendenser til

stigning i forekomsten af forurenende stoffer kan registreres. Der er i Thorling

et al. (2016) redegjort for, hvad de gennemførte revisioner af grundvandsover-

vågningen har betydet for datagrundlaget til vurdering af udviklingen og til-

standen i grundvandets kemiske tilstand.

5.1

Vandindvinding

Vandindvindingen i Danmark omfatter indvinding til såvel drikkevand som

erhvervsformål, herunder markvanding. Markvandingen er stærkt varie-

rende fra år til år og påvirket af klimaet, og det er af stor betydning for den

samlede vandindvinding, om vandingsbehovet det pågældende år er stort el-

ler lille. Indvinding af grundvand kan påvirke f.eks. vandløb og grundvans-

afhængige naturtyper som kildevæld eller rigkær negativt.

Den samlede vandindvinding samt fordelingen af indvindingen på forskel-

lige kategorier i perioden 1989 – 2015 er vist i figur 5.1. I løbet af 1990’erne er

indvindingen ved almene vandværker faldet fra omkring 600 mio. m

til om-

kring 400 mio. m

, hvorefter niveauet de seneste ca. 15 år har været nogen-

lunde stabilt med svagt faldende tendens. Den samlede indvinding afspejler

udover nedgangen i indvindingen ved almene vandværker også de markante

variationer, der er i indvinding til erhvervsvanding, herunder markvanding.

1200

Samlet indvindig

Almene vandværker

900

Erhvervsvanding

Virksomheder med

egen indvinding

600

Overfladevand

Oppumpede vandmængder (mio m

)

300

1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015

Figur 5.1.

Den samlede vandindvinding, samt indvinding ved almene vandværker, erhvervsvanding, virksomheder med egen

indvinding og overfladevand i Danmark i 1989-2015 (Thorling et al. 2016).

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

5.2

Nitrat i grundvand

Nitrat i grundvand i høje koncentrationer er uønsket, når vandet anvendes til

drikkevand, da høje nitratkoncentrationer kan være sundhedsskadelige.

Nitrat, som via grundvand kommer ud i vandløb og søer, kan i sidste ende

resultere i problemer med at opfylde målsætningerne i marine områder. Li-

geledes kan høje koncentrationer i grundvand, som er grundlag for grund-

vandsafhængige naturtyper som kildevæld eller rigkær, betyde, at tilstanden

i sådanne naturområder er ugunstig (dvs. målet ikke opfyldt i forhold til Ha-

bitatdirektivet).

Nitrat i forhold til grundvand måles i grundvandsovervågningsprogrammet

og i landovervågningsprogrammet (LOOP). Nitratindholdet heri var i 2015

højere end kravværdien på 50 mg/l i 20 % af de undersøgte indtag i grund-

vandsovervågningen og LOOP. Figur 5.2 viser, at nitratkoncentrationer over

kravværdien hovedsageligt optræder i de øverste 40-50 m af grundvandet.

Det vurderes dog samlet, at der med udgangspunkt i GRUMO-rapporten kan

gives en generel landsdækkende beskrivelse af grundvandets indhold af ni-

trat baseret på de geografiske forhold, den geologiske variabilitet i landet

samt dybder, hvorfra grundvandsprøverne er udtaget. I vandværksborin-

gerne blev der fundet nitratindhold højere end kravværdien i 1 % af de un-

dersøgte boringer. Denne lave hyppighed af høje nitratindhold i vandværks-

boringer skyldes, at nitratholdigt grundvand mange steder fravælges af vand-

forsyningerne

Figur 5.2.

Dybdemæssig forde-

ling af det gennemsnitlige nitrat-

indhold i 2015 i forhold til top af

indtag i m u.t. i 725 indtag i

grundvandsovervågningen. Ni-

tratindholdet er opdelt i fire kon-

centrationsklasser. Antal indtag i

hvert dybdeinterval er anført til

højre for figuren (Thorling et al.

2016).

GRUMO 2015

0-10

10-20

n=192

n=259

n=118

n=61

n=32

n=17

n=14

n=7

n=3

n=2

n=20

Dybde (m under terræn)

20-30

30-40

40-50

50-60

60-70

70-80

80-90

90-100

>100

100

Dybdemæssig fordeling af det gennemsnitlige nitratindhold (%)

>50 mg/l nitrat

25-50 mg/l nitrat

1-25 mg/l nitrat

≤1 mg/l nitrat

Effekten af vandmiljøhandlingsplanerne på grundvandets nitratindhold vil

afspejle sig i det meget overfladenære grundvand og i det iltholdige grund-

vand. Udviklingen i nitratkoncentrationen i rodzonen og det højtliggende

øvre grundvand på ler- og sandjord måles i LOOP, og her er der fundet fal-

dende koncentrationer med de største fald i nitratkoncentrationen i den første

del af perioden 1990/91 til 2014/15 (figur 5.3). Nitratindholdet i det iltholdige

grundvand, målt i grundvandsovervågningen, har været faldende siden 1996-

1998. De seneste år har det i gennemsnit varieret omkring kravværdien på 50

mg/l (figur 5.4). I 2015 var nitratindholdet højere end kravværdien i omkring

40 % af indtagene i det iltholdige grundvand i grundvandsovervågningen,

mens det tilsvarende i det iltholdige øvre grundvand i LOOP på sand- og ler-

jorde var henholdsvis 54 og 13 % af prøverne.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

250

Nitrat koncentration (mg NO

3–

/l)

Ler, rodzone, 1m

200

150

Ler, øvre grundvand, 1,5-5m

100

250

Grænseværdi

Sand, rodzone, 1m

200

150

100

1990/91

1995/96

2000/01

2005/06

2010/11

Grænseværdi

Sand, øvre grundvand, 1,5-5m

Nitrat koncentration (mg NO

3–

/l)

Figur 5.3.

Udviklingen i målte nitratkoncentrationer i rodzonevand og det øvre grundvand i tre lerjords- og to sandjordsoplande i

hydrologiske år (1. maj – 30. april) i perioden 1990/91 til 2014/15. Grænseværdien er kravværdi for nitrat i grundvand (Blicher et

al. 2016).

150

Nitrat i iltet grundvand

90% fraktil

75% fraktil

Middel

Kravværdi

Nitrat (mg/l)

100

Median

25% fraktil

10% fraktil

165

188

130

170

166

205

181

194

168

253

173

270

287

285

247

380

385

387

435

410

351

282

303

431

367

334

1990

1995

2000

Prøveår

2005

2010

2015

Figur 5.4.

Udviklingen i det iltholdige grundvands nitratindhold i grundvandsovervågningen vist for hvert prøvetagningsår i perio-

den 1990-2015. Beregnet på baggrund af det gennemsnitlige nitratindhold per indtag per år. Antal af prøver er angivet for hvert

år (Thorling et al. 2016).

Det er muligt at bestemme grundvandets alder, det vil sige hvornår grundvan-

det er dannet. Bestemmelse af grundvandets alder muliggør bestemmelse af,

hvad nitratindholdet var i grundvandet på det tidspunkt, hvor det blev dannet.

En potentiel kilde til grundvandets nitratindhold er overskud af kvælstof fra

landbrugsproduktion. Ved vurdering af udviklingen i nitratindholdet i iltet

grundvand sammen med udviklingen i kvælstofoverskuddet (N-overskud) ses

en tydelig sammenhæng frem til omkring årtusindeskiftet (figur 5.5). Årsagen

Nitrat koncentration (mg N/l)

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

til, at der efter årtusindeskiftet ikke ses samme tydelige sammenhæng som før

årtusindeskiftet, er sandsynligvis, at der er et ringere datagrundlag.

Figur 5.5.

Gennemsnitligt nitrat-

indhold som 5-års glidende gen-

nemsnit af i iltet grundvand i for-

hold til grundvandets dannelsesår

og overskud af kvælstof fra land-

brugsproduktionen samme år

(Thorling et al. 2016).

100

300

250

200

150

Nitrat

100

N-overskud

1952

1960

1968

1976

1984

1992

2000

2008

1944

Grundvandets dannelsesår/året for N-overskud i landbruget

5.3

Uorganiske sporstoffer

Grundvandets indhold af uorganiske sporstoffer er dels geologisk betinget,

og dels en følge af menneskeskabte aktiviteter. Især indholdet arsen og nikkel

forekommer i grundvandet i koncentrationer, der er højere end kravværdi-

erne for drikkevand, men også aluminium, zink og bly forekommer i koncen-

trationer, der er højere end kravværdierne ved indgang til ejendom. I de til-

fælde, hvor der er fundet overskridelse af kravværdien for et sporstof, er der

ofte samtidig overskridelse af kravværdien for et eller flere andre stoffer.

I 2015 blev der fundet koncentrationer, der var højere end kravværdien for

sporstoffer i drikkevand i 56 % af de undersøgte indtag i grundvandsover-

vågning. Aluminium og nikkel blev hyppigst fundet i koncentrationer over

kravværdierne. De høje koncentrationer er primært fundet i Vest- og Midtjyl-

land i indtag med lav pH-værdi. Det kan ikke udelukkes, at de høje fund af

nikkel i en række tilfælde skyldes, at der er tale om nyetablerede boringer,

hvor forholdene endnu ikke har stabiliseret sig.

I 13 % af undersøgte vandværksboringer blev et eller flere af de undersøgte

sporstoffer i 2015 fundet koncentrationer, der var højere end kravværdien.

Her blev arsen hyppigst fundet i koncentrationer over kravværdien. De høje

koncentrationer af arsen kan som udgangspunkt forventes at være geologisk

betinget.

5.4

Pesticider i grundvand

Et eller flere pesticider eller nedbrydningsprodukter fra pesticider blev i 2015

fundet i 36 % af de undersøgte indtag i grundvandsovervågningen. Kvalitets-

kravet på 0,1 µg/l var overskredet i 9,4 % af indtagene.

Siden 2011 har der i grundvandsovervågningen været undersøgt for i alt 31

pesticider eller nedbrydningsprodukter af pesticider. Antallet af pesticider og

nedbrydningsprodukter af pesticider samt strategien for udvælgelse af borin-

ger til pesticidovervågning er blevet revideret flere gange siden starten af pe-

sticidovervågningen i slutningen af 1990’erne. Dette er illustreret i figur 5.7

og uddybet i Thorling et al. (2016).

N-overskud i landbruget

(kg N ha

-1

år

-1

)

Nitrat (mg/l)

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

Fem af de i alt 31 pesticider eller nedbrydningsprodukter af pesticider, der

siden 2011 er målt for, er stoffer, der ikke er pålagt restriktioner i anvendelsen

efter den oprindelige godkendelse. Glyphosat og dets nedbrydningsprodukt

AMPA er blandt disse stoffer. Et eller flere af de tilladte stoffer blev i 2013-

2015 fundet en eller flere gange i 2,2 % af de undersøgte indtag (0,4 % over

kvalitetskravet). Blandt de øvrige stoffer var 21 stoffer forbudte og fem stoffer

var reguleret efter den oprindelige godkendelse ved at begrænse anvendelsen

for at beskytte grundvandet. De regulerede pesticider eller nedbrydningspro-

dukter heraf blev fundet mindst én gang i 5,2 % af de undersøgte indtag (2,1

% over kvalitetskravet) og forbudte pesticider eller nedbrydningsprodukter

mindst én gang i 39 % af de undersøgte indtag (11 % over kvalitetskravet).

Nedbrydningsproduktet BAM fra det forbudte pesticid dichlobenil er ligesom

tidligere år det stof, der er fundet hyppigst, idet det blev fundet i 17 % af de

undersøgte indtag (4,7 % over kvalitetskravet). Størstedelen af det undersøgte

grundvand med kendt dannelsestidspunkt er dannet for mere end 15 år siden

(mere end 75 % af det undersøgte grundvand), og størstedelen af fundene af

de regulerede stoffer vil derfor kunne tilskrives brugen af stofferne før de blev

reguleret. Andelen af indtag, hvor der er påvist regulerede stoffer, har siden

2010 vist en svagt faldende tendens (figur 5.6).

Figur 5.6.

Fordeling af god-

kendte, regulerede og forbudte

pesticider og nedbrydningspro-

dukter, beregnet som andel ana-

lyser med fund pr. år for de tre

stofgrupper. Programperioder er

angivet med lodrette linjer, mens

antal stoffer i analyseprogrammet

i hver periode er angivet over fi-

guren (Thorling et al. 2016).

21 stoffer

31 stoffer

Andel analyser (%)

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Godkendte stoffer

Regulerede stoffer

Forbudte stoffer

I de senere år har der i det øvre grundvand (0-20 m.u.t.) været tegn på, at der

er en faldende andel af indtag med pesticider i koncentrationer over kvalitets-

kravet (figur 5.7 nederst). Dette peger på, at den gennemførte regulering af

anvendelsen af pesticider nu reflekteres i det øverste og yngste grundvand.

Faldet i andelen af indtag med koncentrationer over kvalitetskravet i det øvre

grundvand kan betyde, at den samlede udvaskning af pesticider har toppet. I

grundvand under 20 m.u.t. er der fortsat stigende andel af indtag med kon-

centrationer over kvalitetskravet. Det skal bemærkes, at beskrivelse af udvik-

lingen er baseret på et forskelligt antal pesticider og forskelligt antal indtag

gennem perioden, således som vist i figur 5.7. Det skal endvidere bemærkes,

at der i figur 5.7 ikke er taget højde for, at prøverne fra indtag henholdsvis

med og uden fund af pesticider og nedbrydningsprodukter er udtaget med

forskellig frekvens. Dette er uddybet i Thorling et al. (2016) med en figur, som

tager højde for dette.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

Figur 5.7.

Andel af indtag i

grundvandsovervågningen med

fund af pesticider i koncentratio-

ner i intervallet 0,01-0,1 µg/l

(øverst) og > 0,1 µg/l (nederst) i

fem dybde-intervaller i forhold til

prøvetagnings-tidspunktet i perio-

den 1998-2015 vist som tre års

glidende gennemsnit. Hver treårs

periode er angivet under det mid-

terste årstal i perioden, så fx

2014 repræsenterer gennemsnit-

tet for 2013-2015. Hvert år re-

præsenterer 3-årige gennemsnit

af indtag, hvor mindst ét stof er

påvist mindst én gang. Andelen

af indtag under 30 m.u.t er ikke

vist i den nederste figur, da der er

for få data (Thorling et al. 2016).

0,01-0,1 μg/L

2004, etablering af ca.

330 terrænnære indtag

2011-2015, etablering

af det distribuerede

stationsnet

Andel indtag med fund (%)

46 stoffer

34 stoffer

21 stoffer

31 stoffer

≥0,1

μg/L

1999

<10 m.u.t.

2002

>10-20 m.u.t.

2005

>20-30 m.u.t.

2008

2011

2014

>40-50 m.u.t.

>30-40 m.u.t.

I vandværkernes indvindingsboringer blev der i 2015 fundet pesticider i 27 %

af de undersøgte boringer, i 3,6 % af indvindingsboringerne blev der fundet

overskridelse af kravværdien. Andelen af vandværkernes indvindingsborin-

ger, hvor der er fundet pesticider, har siden 2003 været på et stabilt niveau på

23 til 25 % med en svagt stigende tendens. Der er indenfor denne periode også

sket ændringer i programmet for vandværkernes pesticidanalyser, dette er

uddybet i Thorling et al. (2016). Vandværksboringer, hvor der er fundet pe-

sticider, analyseres oftere end boringer uden fund og dette betyder, at andelen

af boringer med fund vil være mindre, hvis opgørelsen laves for en flerårig

periode i stedet for et enkelt år.

5.5

Perfluorerede forbindelser i grundvand

Perfluorerede forbindelser er som noget nyt blevet inddraget i undersøgel-

serne ved vandværkernes indvindingsboringer i de tilfælde, hvor der er kend-

skab til, at der i oplandet til boringerne er grunde, der er eller kan være foru-

renet med stofferne. Der blev i 2015 ikke fundet overskridelse af kravværdien

i nogen af de undersøgte boringer. Stoffet perfluoroktansyre (PFOA) blev fun-

det med størst hyppighed og i de højeste koncentrationer.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

Vandløb

De vigtigste natur- og miljøproblemer i danske vandløb er, at kvaliteten af

levestederne for planter og dyr er forringet som en følge af vandløbsregule-

ringer, spærringer og intensiv vandløbsvedligeholdelse, og at vandløb foru-

renes af kemiske stoffer fra både urbane og landbrugsrelaterede kilder. Her-

udover mindsker vandindvinding i oplandet vandføringen til kritiske ni-

veauer i nogle vandløb, især omkring de store byer, og i områder med jern-

holdige lavbundsarealer fører dræning til forurening med okker. For plan-

terne (de højere planter og bundlevende alger) kan indhold af næringsstoffer,

især fosfor også spille en rolle for forekomsten.

Forurening med urenset spildevand er i vidt omfang afhjulpet ved biologisk

spildevandsrensning, og virkningen af denne indsats har vist sig relativt hur-

tigt i vandløbene. Dog opstår der stadig kritiske niveauer forurening med or-

ganisk stof. De resterende stresspåvirkninger (fysisk forringelse af vandløbs-

miljøet og de vandløbsnære arealer samt kemisk forurening) må forventes at

have en længere tidshorisont mhp. forbedringer af vandløbenes økologiske

tilstand.

Den biologiske kvalitet af vandløb måles på en række forskellige organismer

– smådyrene (som har været målt i mange år), planterne (pt kun de højere

planter som f.eks. vandranunkel eller vandaksarter) og fisk. Resultater vedr.

fisk og planter er vist i boks 1.

Det er kun forekomsten af smådyr, der har været målt årligt over en længere

årrække i NOVANA – og derfor den indikator, hvor der kan vises en udvikling

(figur 6.1). Overordnet er målet opfyldt for faunaen hvis faunaklassen

≥

Figur 6.1.

Udvikling i faunaklas-

sen (Dansk Vandløbs Fauna In-

deks) igennem perioden 1994-

2015 (Thodsen et al 2016).

100

Andel af faunaklasse (%)

1995

2000

2005

2010

2015

FK7

FK6

FK5

FK4

FK3

FK2

FK1

Der er en meget klar positiv udvikling i tilstanden i de vandløb, som indgår i

denne del af NOVANA programmet, hvor andelen af stationer med fauna-

klasse

≥

5 er steget fra ca. 20 % til i dag godt 60 %. Udviklingen synes dog at

være stagneret de seneste 4-5 år, så andelen af stationer med faunaklasse

≥

de senere år er omkring 60 %. Specielt andelen af de højeste faunaklasser (6

og 7) er steget relativt mest. Udviklingen skyldes primært en bedre spilde-

vandsrensning.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

Det skal understreges, at de vandløb, som indgår i denne del af NOVANA

programmet er geografisk dækkende, men ikke fuldt ud repræsentative for

danske vandløbstyper.

Boks 1: Biologiske indikatorer.

NOVANA programmets vandløbsdel indeholder målinger af biologiske parametre: smådyr, fisk og højere

planter. Smådyrene måles årligt i et mindre antal vandløb og er vist i figur 6.1. Målinger af fisk og planter (og

smådyr som ikke vises her) sker i op til 800 vandløb. I løbet af en 5-6 års periode undersøges disse para-

metre mindst en gang i hvert af disse vandløb. Derfor kan der her i 2016 rapporteres for disse parametre for

perioden 2010-15, som så kan sammenlignes med 2004-09.

Planter i vandløb

I overvågningsprogrammet beskrives tilstanden for vandplanter (højere planter) med et indeks i lighed med

beskrivelsen for smådyrene og fiskene. Sammensætningen af planter i et vandløb afspejler en række påvirk-

ninger, herunder især graden af grødeskæring (hvor ofte og hvor meget) samt til en vis grad vandets indhold

af næringsstoffer især fosfor.

Figur 6.2.

Status for planter ind-

delt efter vandløbsstørrelse

(Thodsen et al. 2016).

100

Andel af DVPI tilstandsklasse (%)

2010-2015

Høj

God

Moderat

Ringe

Dårlig

2-5

5-10

Vandløbsbredde (m)

>10

I figur 6.2 er vist status for perioden 2010-15. Som det fremgår af figuren, er tilstanden god/høj i 60-70 % af

vandløbene og nogenlunde ensartet for de 3 størrelser af vandløb.

Analysen viser videre, at der ikke er sket væsentlige ændringer mellem de to perioden 2004-09 og 2010-15.

Fisk i vandløbene.

Fiskene udgør sammen med planter og smådyr de centrale biologiske målparametre i forhold til vurdering af

vandløbenes økologiske status. Fiskene er især følsomme overfor de fysiske forhold (bundforholdene, vand-

strømme osv.) samt iltforholdene, herunder hvor meget organisk stof, der ledes til vandløbet. Der er i Dan-

mark to målemetoder (fiskeindeks) til at opgøre den økologiske kvalitet i vandløb – DFFVa, som er baseret

på alle arter (anvendes fortrinsvist i de større vandløb), og DFFVø, som er baseret tætheden af naturligt pro-

duceret ørredyngel (anvendes fortrinsvist i de mindre vandløb).

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

Andel af DFFVa tilstandsklasse (%)

Figur 6.3.

Status for fiskebe-

stande målt med DFFVa og ind-

delt efter vandløbsstørrelse

(Thodsen et al. 2016).

100

2010-2015

Høj

God

Moderat

Ringe

Dårlig

2-5

5-10

Vandløbsbredde (m)

>10

Det fremgår af figur 6.3, at der er et fald i andelen af de dårligste tilstandsklasser (dårlig + ringe) med en sti-

gende vandløbsstørrelse, men at det mest giver sig udslag i en stigende andel af vandløb med en moderat

tilstand. Andelen af vandløb med god tilstand er for vandløb større end 2 m nogenlunde konstant 20-30 %.

Der har ikke kunnet påvises en udvikling i tilstanden målt som DFFVa mellem de to måleperioder hhv. 2004-

09 og 2010-15.

Figur 6.4.

Status for fiskebe-

stande målt med DFFVø og ind-

delt efter vandløbsstørrelse

(Thodsen et al. 2016).

100

Vandløbsbredde (m)

2-5

2010-2015

Høj

God

Moderat

Ringe

Dårlig

Ser man på indekset baseret på ørredyngel (DFFVø) er der kun tilstrækkelig data for vandløb mindre end 5

m. Det er ganske tydeligt på figur 6.4, at andelen af vandløb med de dårligste (dårlig + ringe) tilstandsklasser

generelt er betydeligt større (50-60 %) end vist i figur 6.3, samt at gruppen med en moderat tilstand (dvs.

tættest på god) er meget mindre.

Det skal understreges, at der i de viste opgørelser kun indgår vandløb, hvor der er fanget fisk. Der er imidler-

tid en gruppe vandløb, hvor der ikke er fanget fisk overhovedet. Såfremt disse blev inddraget i analysen, ville

andelen af vandløb i kategorien ”dårlig” stige.

Andel af DFFVø tilstandsklasse (%)

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

Søerne

Det væsentligste miljøproblem i danske søer er, at algemængden i vandet, be-

stemt ved bl.a. klorofyl

a-koncentrationen,

er meget stor, især som følge af

tilførsel af fosfor (og kvælstof i nogle søer) fra spildevand og landbrug. Store

algemængder gør vandet uklart, mindsker forekomst af bundplanter, giver

iltproblemer ved bunden og ændrer derved hele søens plante- og dyreliv.

Fosforfjernelse på renseanlæg og afskæring af byernes spildevand fra søernes

opland har afgørende mindsket tilførslen af fosfor fra spildevand. Det har

mindsket forureningen i mange søer, men forbedringerne i søerne er begræn-

sede af, at der stadig sker en betydelig tilførsel af fosfor fra dyrkede arealer,

med spildevand fra spredt bebyggelse og regnvandsafstrømning fra byer.

Desuden sker forbedringer i tidligere belastede søer generelt meget langsomt,

fordi der fra søbunden sker en frigivelse af ophobet fosfor, der stammer fra

tidligere tiders spildevandsudledninger.

Siden seneste rapportering (Jensen et al. 2015) har Styrelsen for Vand og Na-

turplanlægning besluttet kun at undersøge de 18 søer med det mest intensive

program hvert andet år mod tidligere hvert år. Derfor vises status og udvik-

ling i disse søer for så vidt angår de fysisk/kemiske parametre (sigtdybde,

kvælstof, fosfor, klorofyl) først i næste års rapport.

Boks 2: Søer.

NOVANA programmet for søer indeholder målinger af biologiske parametre fisk (hvert 6. år) og vandplanter

(hvert 3. år). Smådyrene indgår ikke på nuværende tidspunkt i måleprogrammet.

Grundlaget for dette afsnit er de 15 søer, som er blevet undersøgt intensivt gennem en årrække og som der-

for kan vise noget om udviklingen. Det betyder, at datagrundlaget er spinkelt ift. danske søers tilstand gene-

relt, men disse undersøgelser kan vise tendenserne

Der kan således laves status for fiskeundersøgelserne samlet for perioden 2010-15 samt for vandplanterne

for perioden 2013-15. For begge parametre kan der laves en sammenligning med tidligere data.

Vandplanter

Vandplanterne er et vigtigt element i søerne. I sig selv er planterne et væsentligt element i de fleste søer,

men samtidig spiller planterne en vigtig rolle i forhold til f. eks. at være skjul for mindre fisk og smådyr eller

stabilisering af søbunden, så der ikke i samme grad ophvirvles materiale (som gør vandet uklart). Planternes

dybdegrænse (som er vist i figur 7.1) er i høj grad afhængig af, hvor klart vandet er, og dermed via mæng-

den af planteplankton afhængig af den mængde næringsstoffer, der er i vandet.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

Figur 7.1.

Udviklingen i planter-

nes dybdegrænse. Antal søer =

10. Fra 2007 blev der foretaget

Dybdegrænse (m)

planteundersøgelser hvert 3. år i

den enkelte sø (Johansson et al.

2016).

Tabel 7.1.

Udviklingen i undervandsplanternes dybde-

grænse i 15 søer undersøgt i perioden 1993-2015. -/+, --

/++, ---/+++, ----/++++ svarer til størrelsen af en reduk-

tion/forøgelse. 0 angiver, at der ikke har været nogen signifi-

kant ændring. Antal år angiver antal undersøgelser i den en-

kelte sø inden for perioden (Johansson et al. 2016)

Dybdegrænse

Nors Sø

Hornum Sø

Hinge Sø

Ravnsø

Bryrup Langsø

Søby Sø

Kvie Sø

Engelsholm Sø

Store Søgård Sø

Arreskov Sø

Søholm Sø

Arresø

Furesøen

Maglesø

Vesterborg Sø

I alt +/++/+++/++++

I alt -/--/---/----

+++

---

++++

+++

Når man ser figur 7.1, ser det umiddelbart ikke ud

som om, der i gennemsnit har været en tydelig udvik-

ling – men dog en tendens til en stigende dybde-

grænse. En nærmere analyse af de enkelte søer, som

er vist i tabel 7.1, viser, at planterne vokser på samme

eller større dybder i dag i stort set alle søerne sam-

menlignet med de første år (starten af 1990’erne).

Fisk

Sammensætningen af fiskebestanden spiller ligeledes

en vigtig rolle ift. en sø’s tilstand, idet de indirekte har

indflydelse på vandets klarhed.

Det samlede antal fisk i en sø siger ikke så meget i

sig selv. Derimod er det mere afgørende hvilke typer

fisk, der er dominerende i en sø. Generelt set er en

stor andel af rovfisk (gedder, aborre m.m.) i forhold til

karpefisk (f.eks. skalle) befordrende for at opnå/fast-

holde en god tilstand i en sø.

Fiskeundersøgelserne i de 15 søer har været gen-

nemført siden 1989. Analyserne peger på, at fiskebe-

standen er under ændring som følge af den generelt

aftagende næringsstoftilførsel. Der er således en ten-

dens til aftagende andel af karpefisk og en øget andel

af rovfisk i en del af søerne; med de største ændrin-

ger i biomanipulerede søer og de søer, som var mest

næringsrige i starten af måleperioden.

2013-2015

07-09

10-12

1993

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

Marine områder

Marine områder er i denne sammenhæng opdelt i fjorde og kystnære områder

(dvs. områder hvor påvirkningen fra dansk areal er mere eller mindre domi-

nerende) og så de åbne farvande. De åbne farvande omfatter f. eks. Kattegat,

hvor indflydelsen fra andre lande f. eks. via Østersøen er betydelig. Denne

opdeling er vigtig, idet man må forvente, at en dansk indsats ift. f. eks. punkt-

kilder eller landbrug vil slå tydeligst igennem i de områder (fjorde m.m.), som

ligger tættest på danske landområde.

Der er en række faktorer, som har indflydelse på tilstanden i de marine om-

råder. Fysiske påvirkninger som f. eks. fiskeri med bundtrawl eller oprens-

ning af sejlrender kan påvirke de arealer, hvor disse aktiviteter foregår. En

anden faktor er miljøfremmede stoffer, som lokalt kan have en betydelig på-

virkning af tilstanden.

Der er dog ingen tvivl om, at det er udledningen af næringsstoffer, der gene-

relt set har størst betydning for tilstanden i de marine områder. I den sam-

menhæng er det tilførslen af kvælstof, som har den største betydning, men

også tilførslen af fosfor (særlig om foråret) kan have betydning for tilstanden.

Næringsstofferne er afgørende for den produktion af planteplankton, som vi-

dere påvirker en række parametre som f. eks. vandets klarhed og iltforbruget.

8.1

Status og udvikling i kemiske parametre

Det måles forskellige fysiske og kemiske parametre i overvågningsprogram-

met for de marine områder.

Udviklingen i næringsstofindholdet i marine områder er præsenteret i afsnit 1

og 2. Det fremgår tydeligt her, at det er i fjordene og de kystnære områder, at

næringsstofindholdet er faldet mest (ca. 42 % for kvælstof og ca. 50 % for fosfor)

og i samme takt som afstrømningen fra danske landområder. Forekomst og ud-

vikling i miljøfremmede stoffer i det marine miljø er omtalt i afsnit 3.

En anden meget væsentlig parameter for tilstand og udvikling i marine om-

råder er iltforholdene – herunder iltsvind. Der måles derfor sommer og efterår

iltforhold i de fleste danske marine områder og på baggrund af disse målinger

kan der gives et billede af dels iltindholdet måned for måned, dels udviklin-

gen over en årrække.

Figur 8.1 viser udbredelsen af iltsvind i august og september de seneste to år,

sammenlignet med årene 2003-06. Månederne august og september er erfa-

ringsmæssigt de måneder, hvor der er det mest udbredte iltsvind, men ud-

bredt iltsvind kan også optræde både før og efter de to måneder. Det ses af

figuren at iltsvindet i august 2015 var betydelig mere udbredt end året før og

på linje med årene 2003-06. Udbredelsen af iltsvind i september var nogen-

lunde den samme i 2014 og 2015 og betydeligt under niveauet for 2003-06.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

Iltsvindsareal (km

)

Figur 8.1.

Årstidsvariationen af

areal ramt af iltsvind som middel

for 2003-2006 samt for 2014 og

2015 (første halvdel af august og

september) (Hansen (red), 2016).

7.000

2003-2006

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

2014

2015

I figur 8.2 er vist udviklingen i iltsvind i perioden 2005-15 sammen med det

mindste (1997) og største iltsvind (2002), der er registreret.

Figur 8.2.

Udviklingen i arealet af

moderat iltsvind (2-4 mg/l) og

kraftigt iltsvind (< 2 mg/l) i sep-

tember i de indre farvande for pe-

rioden 2006-2015 samt den stør-

ste og mindste registrerede areal-

udbredelse i overvågningsperio-

den 1989-2015 (Hansen (red)

2016).

18.000

2002

September

Moderat iltsvind

Kraftigt iltsvind

15.000

Iltsvindsareal (km

)

12.000

9.000

6.000

3.000

1997

Min. Maks. 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Udbredelsen af iltsvind har varieret meget de seneste ca. 10 år (se figur 8.2)

med forholdsvist udbredt iltsvind i årene 2006-09, forholdsvis lille udbredelse

i årene 2010-12 for så at ende på en mellemting i årene 2013-15. En meget væ-

sentlig del af denne variation skyldes meteorologiske forhold (primært vind

og temperatur), men også tilførslen af næringsstoffer er af væsentlig betyd-

ning for iltsvindets størrelse.

I de mere åbne dele af de danske farvande har der været en positiv tendens i

udviklingen af iltkoncentrationen i bundvandet i disse 10 år. Samtidig har der

så været en negativ udvikling i de mere kystnære områder herunder især de

kendte iltsvindsområder som f. eks. Limfjorden eller de østjyske fjorde.

8.2

Udviklingen i biologiske parametre

8.2.1 Plankton (encellede alger)

Som nævnt tidligere er mængden af encellede alger i sig selv en indikator for

miljøtilstanden men også vigtig for en række andre parametre. Mængden af

encellede alger måles på flere måder i programmet, men en af de metoder, der

har været anvendt igennem rigtig mange år er mængden af klorofyl – det

grønne i algerne som producerer organisk stof. Måling af klorofyl (vist i figur

8.3) siger noget om mængden af alger, men ikke noget om sammensætningen,

dvs. hvilke typer alger, der forekommer.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

Figur 8.3.

Tidslig udvikling for

klorofyl

(Hansen (red), 2016).

Fjorde og kystnære områder

Åbne indre farvande

Klorofyl

(μg l

-1

)

1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015

Der har været et klart fald i klorofylindholdet i fjorde/kystområder, hvor-

imod det i de åbne områder er mindre markant. Udviklingen betyder, at for-

skellen mellem fjorde/kystvande og de åbne områder er mindsket siden 1990.

Dette anses som en direkte konsekvens af de reducerede udledninger af næ-

ringsstoffer fra Danmark.

8.3

Større planter

Med større planter menes både blomsterplanter (ålegræs) og store alger

(”tang”). Begge parametre giver et godt udtryk for vandets klarhed – som igen

er afhængig af bl.a. mængden af encellede alger og dermed af næringsstof-

mængden. På grund af problemer med dataoverførsel er der ikke rapporteret

ålegræsmålinger for 2015. For status 2014 og udvikling henvises til sidste års

faglige sammenfatning (Jensen et al. 2015). I figur 8.4 er vist den totale dæk-

ningsgrad af store alger på stenrev.

Figur 8.4.

Makroalgernes totale

dækningsgrad i perioden 1989-

2015 for stenrev (Hansen (red.)

2016).

100

Stenrev - 15 m

Total dækningsgrad (%)

1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015

Der har været en stor positiv udvikling på 1/3 i den totale dækningsgrad af

store alger på stenrev i de åbne farvande gennem perioden 1990-2015.

8.3.1 Bundfauna

De forskellige dyr (snegle, orme, muslinger m.m.) på havbunden er et meget

vigtigt element i det marine økosystem. Der er en række faktorer, som påvir-

ker mængden og sammensætningen af bunddyr – f. eks. bundforhold, tilfør-

sel af larver, fysiske påvirkninger som bundtrawling, men især er forekomst

af iltsvind af betydning for sammensætningen af bundfaunaen. Figur 8.5 viser

først og fremmest, at der mellem årene er meget stor forskel i artsrigdommen,

hvilket delvist skyldes forskellig rekruttering af nye individer.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

Antal arter pr. haps-prøve

Figur 8.5.

Udvikling i gennem-

snitligt antal arter pr. prøve i Kat-

tegat, Øresund og Bælthavet.

Gennemsnit af alle stationer målt

i perioden 1982-2015 (Hansen

(red.) 2016).

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

Det er dog bemærkelsesværdigt, at der de seneste knap 10 år er sket en bety-

delig stigning i antal arter – en udvikling der primært er sket som markante

stigninger i 2010 og 2015. Hvad de nærmere bagvedliggende årsager til stig-

ningen disse to år er ikke analyseret.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

Naturtyper og arter

9.1

Naturtyper

I 2015 er foretaget en supplerende overvågning, således at der nu er et samlet

datasæt for anden overvågningsperiode (2010-15) for alle 34 lysåbne habitat-

naturtyper. De sidste skovnaturtypestationer overvåges i 2016, og dermed er

der først et fuldstændigt datasæt i 2017. Hjemmesiden http://novana.au.dk/

giver en detaljeret beskrivelse af de lysåbne naturtyper og deres overvåg-

ningsparametre. For hver naturtype er der givet en kort beskrivelse af natur-

typen, dens udbredelse og datagrundlag, og i en kort sammenfatning af re-

sultater fra perioden 2004-2015 er tilstand og udvikling og eventuelle regio-

nale forskelle opsummeret. Tilstand og udvikling omfatter 1) dynamik og til-

groningsgrad 2) næringsstatus 3) hydrologi og 4) artssammensætning. For

hver naturtype og for hver tilhørende indikator er foretaget en trendanalyse

af eventuelle ændringer i perioden 2004-15. I tabel 9.1 er vist en oversigt over

alle trendanalyserne, og for hver naturtype og for hver parametergruppe er

vist antallet af signifikant positive (grønne symboler), signifikant negative

(røde) og uændrede (blå) analyseresultater, der er vist på hjemmesiderne. På

hjemmesiden er det muligt at følge links til de enkelte overvågningspara-

metre og se grafer og figurer over fordelingen i variation og udbredelse samt

udviklingen gennem overvågningsperioden.

Tabel 9.1

Oversigt over trendanalyser på hjemmesiden novana.au.dk i de fire parametergrupper Arter, Hydrologi, Næring og

Tilgroning. Med rød er angivet en signifikant negativ udvikling i antallet af parametre, grøn er positive udviklinger og blå er uæn-

drede resultater.

Arter

Naturtype Naturtypenavn

1330

2130

2140

2190

2250

4010

4030

6120

6210

6230

6410

7110

7140

7150

7210

7220

7230

strandeng

grå/grøn klit

Klithede

klitlavning

enebærklit

våd hede

tør hede

tørt kalksandsoverdrev

kalkoverdrev

surt overdrev

tidvis våd eng

aktiv højmose

hængesæk

tørvelavning

avneknippemose

kildevæld

Rigkær

Hydrologi

Næring

Tilgroning

Grand

Neg Pos Ens Total Neg Pos Ens Total Neg Pos Ens Total Neg Pos Ens Total Total

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

9.1.1 Tilstand og udvikling

Dynamik og tilgroningsgrad

Overvågningsdata fra perioden 2004-15 viser, at der er sket en øget tilgroning

med vedplanter i klithede, enebærklit, tørre heder, overdrev og rigkær, mens en

målrettet rydning på højmoserne har medført et fald i dækningen af vedplanter.

Næringsstatus

Generelt er vegetationen i de lysåbne naturtyper præget af arter, der begun-

stiges af en høj tilgængelighed af næringsstoffer. Der er registreret flere næ-

ringselskende arter i klitlavninger, heder, overdrev, hængesække og rigkær i

perioden 2004-2015. I samme periode er planternes indhold af kvælstof øget

på tørre heder, i hængesække, kildevæld og rigkær, og på de tørre heder er

der en øget akkumulering af kvælstof i jordbundens organiske lag.

Hydrologi

Overvågningsdata viser, at de hydrologiske forhold har ændret sig på flere

naturarealer i perioden 2004-2015. Der er således registreret relativt flere arter

med præference for fugtige og våde levesteder i klitlavninger, avneknippe-

mose og rigkær, hvilket tyder på at naturen er blevet mere fugtig. Til gengæld

er tørbundsarterne i fremgang på de aktive højmoser. De naturlige årsvariati-

oner i arealet med vandmættet jordbund i sommerperioden gør det endnu for

tidligt at vurdere betydningen heraf for en række naturtyper.

Artssammensætning

Flere af de ovenstående forhold har betydet ændringer i vegetationens arts-

sammensætning i perioden 2004-2015. På strandeng, i klitlavning, enebærklit,

tørt kalksandsoverdrev, kalkoverdrev, aktiv højmose, kildevæld og rigkær er

der et lavere antal arter og færre arter, der er følsomme overfor næringspå-

virkning, afvanding og tilgroning. Der er et fald i dækningen af dværgbuske

i klithede, klitlavning, enebærklit, våd og tør hede og aktiv højmose og hæn-

gesæk, og på våd hede er endvidere en tilbagegang i dækningen af klokke-

lyng. Der er endvidere registreret en faldende dækning af bredbladede urter

og en stigning i dækningen af græsser i flere naturtyper. Ud over disse æn-

dringer i vegetationens sammensætning af karplanter viser overvågningsdata

også ændringer i dækningen af mosser og laver. Laverne er i tilbagegang i

grå/grøn klit, i klithede og tør hede og der er en faldende dækning af mosser

i klitlavning og rigkær og et stigende mosdække i hængesæk.

9.1.2 Regionale forskelle

Selvom Danmark er et lille land, er der er meget stor variation i habitatnatur-

typernes artssammensætning på tværs af landet. Eksempelvis giver den mar-

kante variation i saltindholdet langs de danske kyster anledning til forskellig

artssammensætning i strandengsvegetationen fra de salte vadehavskyster i

vest til de mere ferske strandenge langs Østersøkysterne. På

novana.au.dk

der for hver naturtype og indikator vist gennemsnitsværdierne for fire regio-

ner: Nordjylland, Vestjylland, Østjylland og Fyn samt Sjælland og øer. Der er

endvidere foretaget en opdeling af prøvefelter inden for og uden for habitat-

områderne.

Generelt er der på tværs af alle naturtyperne en større artsrigdom i Nordjyl-

land, hvor naturen generelt er mindre påvirket, og på Sjælland og øerne, hvor

artspuljen er størst. Der er en større udbredelse af invasive arter i Vestjylland,

og på de østjyske og sjællandske naturarealer er næringselskende arter gene-

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

relt mere udbredte i vegetationen. Der er mere afgræsning i Nordjylland, hvil-

ket igen giver anledning til en lavere urtevegetationshøjde og en lavere dæk-

ning af vedplanter.

Helt generelt er tilstanden af de lysåbne naturtyper bedre inden for habitat-

områderne end uden for. På tværs af alle naturtyperne er der en større arts-

rigdom, en større dækning af mosser og laver, samt færre invasive arter inden

for habitatområderne. Naturarealerne inden for habitatområderne er mindre

tilgroede med høje vedplanter, der er en større udbredelse af græsning og ve-

getationen er mere lavtvoksende og åben. Endelig peger kvælstofindholdet i

løvet og artssammensætningen i en række naturtyper på, at der er en lavere

tilgængelighed af næringsstoffer inden for habitatområderne.

9.2

Arter

Artsovervågningen i NOVANA har i 2015 omfattet i alt 56 arter fordelt på

artsgrupperne pattedyr, padder, krybdyr, fisk, muslinger, sommerfugle, kar-

planter og mosser samt derudover ynglefugle og trækfugle. Flagermus, som

er blandt de overvågede arter, afrapporteres i 2017.

9.2.1 Pattedyr

Spættet sæl

har vist en generel fremgang i alle områder, med undtagelse af Lim-

fjorden, selvom der er tendens til, at væksten i Kattegat og Vadehavet aftager.

Gråsæl

er endnu ikke fuldt etableret og det forventes, at særligt antallet af yng-

lende sæler vil øges. I Østersøen lever en kritisk truet population af

marsvin

med

færre end 500 individer. Bælthavspopulationen har vist et fald i populationen

fra næsten 30.000 til under 20.000 individer over de seneste 20 år. I Nordsøen

lever en stor population af marsvin, der tæller omkring 350.000 marsvin.

9.2.2 Padder og krybdyr

Klokkefrø

er trængt på flere af sine levesteder, og selvom antallet af vandhuller

med registreret forekomst af klokkefrø er højere end tidligere, er der samtidigt

den laveste skønnede bestand (Figur 9.1). Overvågningen af

stor vandsalaman-

der

viser en mindre tilbagegang, hovedsageligt på Fyn, men også i de øvrige

dele i den kontinentale region.

Løgfrø

viser en bemærkelsesværdig fremgang,

ikke mindst i den kontinentale biogeografiske region, hvor arten har mere end

fordoblet sin udbredelse.

Løvfrø

viser samlet set en mindre fremgang. Kun i

Østjylland har der været en negativ udvikling. Resultaterne fra overvågnin-

gen af

spidssnudet frø

i 2011-2015 viser samlet en tilbagegang i forekomsten i

hele landet.

Springfrø

er fundet i færre 10 x 10 km

kvadrater, men på flere

lokaliteter i disse kvadrater.

Butsnudet frø

er gået tilbage i forekomst og ud-

bredelse i begge biogeografiske regioner, men kun i den kontinentale region

er tilbagegangen statistisk signifikant.

Strandtudse

viser samlet en fremgang i

antal lokaliteter, især i den vestlige del af Jylland, men samtidig tilbagegang i

den østlige del af Jylland samt på Sjælland.

Grønbroget tudse

viser tilsvarende

en samlet fremgang, især i den vestlige del af Jylland, men tilbagegange i den

østlige del af Jylland samt på Sjælland.

Markfirben

er samlet set gået tilbage i

antal lokaliteter og antal 10 x 10 km

kvadrater. Undtagelsen er dog Sjælland,

der har oplevet en mindre øgning i udbredelsen, og Bornholm hvor bestanden

synes at være stabil. En generel udvikling i forekomsten af markfirben i Dan-

mark må afvente resultaterne af en tilsvarende overvågning af arten i den næ-

ste NOVANA-periode.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

Klokkefrø (antal individer)

Figur 9.1.

Klokkefrø. Skønnede

bestande (antal individer) ved

overvågningen i NOVANA i perio-

den 2004-2015 fordelt på lands-

dele (Søgaard et al. 2016).

Fyn

1800

1500

1200

900

600

300

2004

2007

Nordvestsjælland

Sydvestsjælland

2009

2012

2015

9.2.3 Fisk og muslinger

Pigsmerling

har ikke vist væsentlige ændringer i forekomst eller udbredelses-

område, og bestandene vurderes derfor at være stabile og levedygtige.

Stal-

ling

synes at have uændret udbredelse, men en tilbagegang i antallet af fore-

komster. Andre undersøgelser viser markante tilbagegange, formodentlig fra

prædation af skarv. Der er al mulig grund til at holde øje med arten og ikke

mindst prædation fra skarv.

Stav- og majsild

er for første gang målrettet over-

våget i en række potentielle gydevandløb med udløb i Vadehavet. Ingen af

dem blev fundet. I forhold til arternes nuværende europæiske yngleområder,

samt deres ret specielle miljøkrav vurderes det ret usandsynligt, at arterne

yngler i danske vandløb.

Flodperlemusling

er ikke genfundet på sit eneste

kendte levested i Varde Å, men eDNA-analyser viser dog, at flodperlemus-

lingen stadig forekommer på en begrænset strækning af Varde Å.

9.2.4 Sommerfugle, biller og mosskorpion

Hedepletvinge

er ikke gået væsentligt frem, men der er indikationer på øget

udbredelse og bestandsstørrelse, primært fra oversete forekomster. Med flere

store (kerne-) bestande og en række subpopulationer, spiller temporære be-

stande sandsynligvis en rolle som trædesten imellem subpopulationerne.

De fleste bestande af

natsommerfugle

har ikke vist væsentlige ændringer i arter-

nes forekomst og udbredelse, men klokkelyng-ugle,

Heliothis maritima

er dog

registreret på et markant større antal lokaliteter og kvadrater end i 2007-2009.

Billearten

Eremit

er kun udbredt på Sjælland og Lolland-Falster, og genfundet

på de 10 lokaliteter, den tidligere er fundet på, men på næsten dobbelt så mange

træer i forhold til 2012.

Bred vandkalv

blev fundet på syv lokaliteter, alle på Born-

holm, heraf to nye. Arten blev genfundet i 2011 i Mossø i Rold Skov, hvor den

sidst blev observeret i 1994. Mossø indgik dog ikke i eftersøgningen af arten i

2015.

Lys skivevandkalv

blev kun fundet på én lokalitet i Vaserne ved Birkerød,

men ikke på de kendte lokaliteter på Bornholm og i Holmegaards Mose, hvor

der plejer at være stabile forekomster.

Stellas mosskorpion

blev ikke fundet ved

overvågningen i 2015. Bestandsudviklingen i Danmark og Europa er stort set

ukendt, og foruden Danmark har kun Tyskland, Tjekkiet, Sverige og Letland

rapporteret om forekomst af arten i seneste Artikel 17 rapportering.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

9.2.5 Karplanter og mosser

Enkelt månerude

blev fundet på en ny lokalitet på østsiden af Saltbæk Vig. Med

den observerede tilbagegang vil arten dog næppe kunne opretholde de nu-

værende bestande på sigt. Skindbjerg-bestanden af

fruesko

er næsten fordoblet

og fortsat i fremgang, medens Buderupholm-bestanden efter en fremgang på

godt 60 %, og et fald på grund af opgravning i 2012, nu synes at være stabil.

Det samlede antal af

mygblomst

var det højeste siden 2006, og fremgangen er

markant i de fynske og til dels i de sjællandske bestande, mens de jyske be-

stande er gået tilbage. Antallet af blomstrende skud af

gul stenbræk

var mere

end fordoblet i 2015, men om det er udtryk for en generel bestandsfremgang,

eller naturlige bestandssvingninger, kan endnu ikke afgøres. Artens nordlige

og cirkumpolare udbredelse kan betyde at gul stenbræk på sigt forsvinder fra

Danmark som følge af mildere klima.

Vandranke

er en sjælden art både inden-

for og udenfor Danmark. Udbredelsen i Vestjylland ser ud til at være stabil

og fremgangene i bestandsudbredelsen kan på flere lokaliteter relateres til år-

ligt gentagne grødeskæringer.

Blank seglmos

viser fremgang på otte lokaliteter,

mens den er i tilbagegang på tolv og uændret på otte lokaliteter. Generelt er

der dog tale om en mindsket hyppighed.

9.3

Fugle

Naturstyrelsens overvågning af ynglefugle på Fuglebeskyttelsesdirektivets

bilag I har i 2015 omfattet 10 intensiv 1-arter, 15 intensiv-2-arter og 9 eksten-

sivt overvågede arter (tabel 9.2). Intensiv 1 arter er ynglefugle, som forekom-

mer i eller vender tilbage til kendte lokaliteter, oftest inden for fuglebeskyttel-

sesområder. Intensiv 2 omfatter meget sjældne arter, uregelmæssigt ynglende

arter og arter, hvis forekomst ikke kan forudsiges, og ekstensivt overvågede

arter omfatter kun udbredelse, hvor observationerne baseres på kvalitetssik-

rede data fra DOFbasen.

Her fokuseres på tre udvalgte arter:

Fjordterne

yngler i Danmark i kolonier på småøer og holme i fjorde eller ved

kysten, men træffes også ved søer inde i landet. På nogle af lokaliteterne i

Danmark yngler fjordterne i kolonier af havterne eller hættemåge. Arten har

stadig en vid yngleudbredelse i Danmark (figur 9.2). Det samlede antal regi-

strerede fjordterner i 2015 (535 par) ligger over antallet registreret i 2006 og

2012. Der er således tegn på at den nedgang, der fandt sted mellem slutningen

af 1980’erne og 2006, ikke er fortsat.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

Tabel 9.2.

Antal par af 10 intensiv 1 (Int1), 15 intensiv 2 (int2) og 9 ekstensivt overvågede

ynglefuglearter.

Art

Hvidbrystet præstekrave

Tinksmed

Splitterne

Fjordterne

Havterne

Dværgterne

Sortterne

Mosehornugle

Markpiber

Skarv

Nordisk lappedykker

Sort stork

Hvid stork

Sangsvane

Bramgås

Blå kærhøg

Kongeørn

Fiskeørn

Vandrefalk

Plettet rørvagtel

Sorthovedet måge

Hjejle

Dværgmåge

Sandterne

Perleugle

Hvepsevåge

Rørhøg

Stor hornugle

Natravn

Isfugl

Sortspætte

Hedelærke

Blåhals

Rødrygget tornskade

Int1

107

3.944

535

2.905

412

31.358

Int2

Eks

Vandrefalk

yngler på klippehylder eller i reder bygget af andre fugle, men er i

stigende grad begyndt at yngle i opsatte redekasser eller på høje bygninger.

Arten er trækfugl, som overvintrer i store dele af Europa, lejlighedsvis også i

Danmark. 2001 reetablerede arten sig på Møns Klint, og siden 2012 er arten

overvåget i NOVANA. Der blev i 2015 registreret i alt 17 ynglepar af vandre-

falk, heraf tre par på Møns Klint alene. Siden første registrering i 2012 er an-

tallet steget fra 12 til 17 ynglepar. Arten har desuden bredt sig til nye lokalite-

ter i Jylland.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

Figur 9.2.

Overvågning af yng-

lende fjordterne i Danmark, NO-

VANA 2015. Grøn firkant angiver

UTM-kvadrat med fund, og åben

firkant angiver undersøgt UTM-

kvadrat uden fund (Holm et al.

2016).

Hvepsevåge

yngler i Danmark overvejende i ældre løvskove, hvor reden ofte

placeres i de mere lysåbne dele. Fuglene synes at foretrække skove over 100

ha, og fuglene fouragerer i skove samt i enge og moser i eller i umiddelbar

nærhed af skoven. De danske hvepsevåger tilhører den europæiske bestand,

som overvintrer i Afrika. Den danske ynglebestand blev i slutningen af

1980’erne opgjort til 650 par i Danmark, og antallet synes at have været stabilt

siden. Vurderet ud fra indtastningen i DOFbasen for 2015 forekommer hvep-

sevåge udbredt i Østjylland og på Øerne, og udbredelsen synes i hovedtræk-

kene ikke at være anderledes end ved første overvågning i 2008.

Naturstyrelsen og DCE har overvåget 38 arter af trækfugle på Fuglebeskyttel-

sesdirektivets bilag I i 2015 (tabel 9.3).

Her fokuseres på nogle udvalgte arter.

I Danmark blev der optalt lige knap 63.000

sangsvaner,

således at der med den

svenske, hollandske og tyske bestand er mindst 75.000. Artens udbredelse er

under forandring, så stadigt flere overvintrer i Sønderjylland. For

bramgås

blev der for andet år i træk talt omkring 150.000 fugle, hvoraf kun 32.500 var

i Vadehavsregionen, der for 20 år siden var det eneste sted man kunne for-

vente at se arten.

Klyde

overvåges hver andet år ved optællinger i august måned i Fuglebeskyt-

telsesområder, hvor arten står i udpegningsgrundlaget som trækfugl, dvs.

bl.a. Vadehavet, Læsø og Alleshavebugten ved Saltbækvig. I alt blev der op-

talt 5.801 klyder, heraf 5.298 alene i Vadehavet (tabel 9.4). Den største fore-

komst uden for Vadehavet var 300 fugle i Alleshave Bugt.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

Tabel 9.3.

Antal individer af 38 trækfuglearter på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I i

2015 optalt i hhv. januar, forår og efterår 2015.

* optalt i 49 indeksområder.

Art

Skarv*

Pibesvane

Sangsvane

Knopsvane*

Tajgasædgås

Tundrasædgås

Kortnæbbet gås

Blisgås

Grågås

Canadagås

Bramgås

Mørkbuget knortegås

Lysbuget knortegås

Gravand*

Pibeand

Knarand

Krikand

Gråand*

Spidsand

Skeand

Taffeland*

Troldand*

Hvinand*

Lille skallesluger*

Toppet skallesluger*

Stor skallesluger*

Blishøne*

Klyde

Hjejle

Strandhjejle

Stor regnspove

Rødben

Hvidklire

Strandskade

Almindelig ryle

Alkefugle

29.678

3.366

5.123

2.182

1.881

23.104

148.616

875

8.061

50.715

34.137

937

2.845

3.866

33.919

5.801

49.250

14.553

6.593

8.366

Jan

3.489

760

62.924

18.704

6.335

965

35.300

8.485

81.268

17.422

150.171

2.804

4.699

10.231

194.453

2.290

69.925

197.362

21.766

5.258

5.864

120.042

79.588

1.343

Forår

Efterår

Tabel 9.4.

Antal rastende klyder i Danmark i august, NOVANA 2004-2015. I 2005 blev kly-

derne i Vadehavet optalt fra land.

Art/Antal

Klyde

2005

3.206

2007

7.870

2009

7.198

2011

4.621

2013

5.528

2015

5.801

Optællingen af svømmeænder i begyndelsen af oktober dækkede hele landet

og resultaterne var stabile eller stabilt-stigende for alle de overvågede arter.

Krikand

blev registreret i det højeste antal de seneste 35 år med næsten 70.000

optalte fugle. Antallet af

knarand

er steget siden optællingerne i 1970’erne,

men synes at have stabiliseret sig på et niveau omkring 2000 fugle de senere

år. Arten registreres med de største forekomster i naturgenoprettede områder.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

Vadehavet er det vigtigste område for svømmeænder i Danmark med inter-

nationalt betydende antal af

pibeand, krikand, spidsand

skeand.

I Ringkøbing

Fjord blev der registreret internationalt betydende antal af både spidsand og

pibeand, og et samlet antal på omkring 53.000 svømmeænder i fjorden er ikke

set siden midten af 1990’erne. Det er en glædelig udvikling, der afspejler, at

bundvegetationen i fjorden er ved at vende tilbage.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

10 Vejr og afstrømning i 2015

Nedbørsmængden og fordelingen heraf har sammen med andre klimatiske

faktorer væsentlig indflydelse på hvor store mængder vand og næringsstof-

fer, der tilføres vandmiljøet fra det omliggende opland og via atmosfærisk

nedfald. Megen regn især i efteråret og om vinteren vil f.eks. hurtigt tilføre

store kvælstof- og fosformængder på opløst og partikulær form til vandløb og

søer. Større delmængder heraf når ud i havet, så de er tilgængelige for alge-

opblomstringer det følgende forår og medfører større risiko for iltsvind end

ved gennemsnitlige eller lave nedbørsmængder. Vandføringer over det nor-

male især i sommerhalvåret vil til gengæld typisk forbedre tilstanden i vand-

løb, idet udtørring undgås, og der bliver større fortynding af spildevand. End-

videre vil der ved længere frostperioder kombineret med sne blive deponeret

større eller mindre mængder nedbør på landjorden, som først smelter og af-

strømmer, når det igen bliver tøvejr.

Temperaturen og antallet af solskinstimer er vigtige f.eks. for vækstsæsonens

længde, fordampning m.v., mens vindstyrke og -retning f.eks. påvirker omrø-

ring i søer, vandudveksling i fjorde, indstrømning af saltvand mod Østersøen

m.v. Den samlede kombination af vejrforholdene vil derfor påvirke vand- og

stoftilførsler fra land og luft til vand, grundvandsdannelsen samt tilstanden i

vandmiljøet. Endvidere påvirker det levevilkårene for en række arter.

Årsmiddeltemperaturen var i 2015 9,1 °C, og 1,4 °C varmere end normalgen-

nemsnittet (1961-1990) og det niende varmeste år siden målingerne startede i

1874. Det var især 1. og 4. kvartal der var varmere end normalen. 2015 var

med 904 mm usædvanligt nedbørsrig, hele 27 % højere end normalgennem-

snittet på 712 mm og kun 1 mm fra det vådeste år siden 1874 (figur 10.1). Antal

soltimer var 1.662 timer eller 167 timer (11 %) over normalgennemsnittet. 2015

var ret blæsende med seks blæsevejr på stormlisten: tre i januar, to i november

og et i december (Cappelen et al. 2016).

Ferskvandsafstrømningen var meget stor i 2015, godt 18.100 mio. m

svarende

til 421 mm vand fra hele landets areal. Afstrømningen var i 2015 30 % højere

end gennemsnittet på 323 mm for referenceperioden 1971-2000 og var den

fjerde mest afstrømningsrige siden opgørelserne startede i 1971 (figur 10.1).

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

1000

Nedbør

1961-1990

2006-2015

160

140

2015

1961-1990

2006-2015

800

Månedsnedbør (mm)

Månedsafstrømning (mm)

1971

1975

1991

1995

2003

2007

2015

1979

1983

1987

1999

2011

120

100

Årsnedbør (mm)

600

400

200

500

Årsafstrømning (mm)

400

300

200

100

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

2015

1971-2000

2006-2015

Afstrømning

1971-2000

2006-2015

Figur 10.1.

Årsmiddelværdier for nedbør for perioden og afstrømning i Danmark (mm/år) for perioden 1971-2015 og pr. måned

for 2014. Gennemsnit for 2006-2015 er indsat. For nedbør er også indsat normalen 1961-1990, for afstrømning 1971-2000 (ef-

ter Cappelen et al., 2016 (nedbør) og Thodsen et al. 2016 (afstrømning)).

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

11 Referencer

Blicher-Mathiesen, G., Rasmussen, A., Rolighed, J., Andersen, H.E., Carsten-

sen, M.V., Jensen, P.G., Wienke, J., Hansen, B. & Thorling, L 2016: Landover-

vågningsoplande 2015. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Cen-

ter for Miljø og Energi – Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for

Miljø og Energi nr. 205.

Cappelen, J (ed), Wang, P.G, Scharling, M., Rubæk, F. og Villic, K. 2016: Dan-

marks klima 2015 – with English Summary. DMI rapport 16-01, 95 s.

Ellermann, T., Nygaard, J., Nøjgaard, J.K., Nordstrøm, C., Brandt, J., Christen-

sen, J., Ketzel, M., Massling, A. & Jensen, S.S. 2016a. The Danish Air Quality

Monitoring Programme. Annual Summary for 2015. Aarhus University, DCE

– Danish Centre for Environment and Energy, 65 pp. Scientific Report from

DCE – Danish Centre for Environment and Energy No. 201.

http://dce2.au.dk/pub/SR201.pdf

Ellermann, T., Bossi, R., Nygaard, J., Christensen, J., Løfstrøm, P., Monies, C.,

Grundahl, L. & Geels, C. 2016b: Atmosfærisk deposition 2015. NOVANA.

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. – Videnska-

belig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 204.

http://dce2.au.dk/pub/SR204.pdf

Hansen, J.W. (red.) 2016: Marine områder 2015. NOVANA. Aarhus Universi-

tet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. - Videnskabelig rapport fra

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 208

http://dce2.au.dk/pub/SR208.pdf

Holm, T.E., Clausen, P., Nielsen, R.D., Bregnballe, T., Laursen, K., Petersen,

I.K., Mikkelsen, P., Bladt, J., Kotzerka, J. & Søgaard, B. 2016: Overvågning af

fugle. NOVANA 2015. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø

og Energi. – Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og

Energi nr. 210.

http://dce2.au.dk/pub/SR210.pdf

Jensen, P.N., Boutrup, S., Fredshavn, J.R., Svendsen, L.M., Blicher-Mathiesen,

G., Wiberg-Larsen, P., Johansson, L.S., Hansen, J.W., Nygaard, B., Søgaard, B.,

Holm, T.E., Ellermann, T., Thorling, L. & Holm, A.G. 2015. Vandmiljø og Na-

tur 2014. NOVANA. Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning. Aarhus

Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 92 s. - Videnskabelig

rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 170.

http://dce2.au.dk/pub/SR170.pdf

Johansson, S. J., Søndergaard, M., Jeppesen, E., Landkildehus, F., Kjledgaard,

A., Sortkjær, L., Windolf, J. & Bøgestrand, J. 2016: Søer 2015. NOVANA. Aar-

hus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.– Videnskabelig

rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 207.

Naturstyrelsen 2011: NOVANA. Det nationale program for overvågning af

vandmiljøet og naturen 2011-2015. Programbeskrivelse 2. del i samarbejde

med DMU og GEUS

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

Søgaard, B., Wind, P., Bladt, J.S., Mikkelsen, P., Therkildsen, O.R., Balsby,

T.J.S., Wiberg-Larsen, P., Sveegaard, S, & Teilmann, J. 2016: Arter 2015. NO-

VANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. –

Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 209.

http://dce2.au.dk/pub/SR209.pdf

Thodsen, H., Wiberg-Larsen, P., Windolf, J., Bøgestrand, J., Larsen, S.E., Torn-

bjerg, H., Ovesen, N.B., Rasmussen, J., Kronvand, B. & Kjeldgaard, A. 2016:

Vandløb 2015. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for

Miljø og Energi. – Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø

og Energi nr. 206.

Thorling, L., Ernstsen, V., Hansen, B., Johnsen, A.R., Larsen, F. & Mielby, S. &

Troldborg, L. 2015: Grundvand. Status og udvikling 1989-2014. Teknisk rap-

port, GEUS 2015

Thorling, L., Hansen, B., Johnsen, A.R., Larsen, C.L., Larsen, F., Mielby, S. &

Troldborg, L. 2016: Grundvand. Status og udvikling 1989-2015. Teknisk rap-

port, GEUS 2016

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 2016: Punktkilder 2015

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

[Tom side]

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 199: Rapporten Vandmiljø og Natur 2015

VANDMILJØ OG NATUR 2015

NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning

Denne rapport indeholder resultater fra 2015 af det

nationale program for overvågning af vandmiljø og natur

(NOVANA) i Danmark. Rapporten indeholder en opgørelse

af de vigtigste påvirkningsfaktorer og en status for tilstand i

luftkvalitet, grundvand, vandløb, søer, havet, naturtyper og

arter. Grundlaget for rapporten er de årlige rapporter, som

udarbejdes af fagdatacentrene for de enkelte emneom-

råder. Disse rapporter er baseret på data indsamlet af

Naturstyrelsen (nu Styrelsen for Vand og Naturforvaltning)

og Aarhus Universitet. Rapporten er udarbejdet af DCE -

Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet efter

aftale med Styrelsen for Vand og Naturforvaltning, der har

ansvaret for det nationale overvågningsprogram.

ISBN: 978-87-7156-241-5

ISSN: 2244-9981