Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Folketingets Europaudvalg
Den 10. oktober 2016
Invitation til at deltage i konferencen ”Towards a non-toxic future” den
24. november 2016 på Sørup Herregaard
Kære medlemmer af udvalget og stedfortrædere
Kommissionen skal udvikle en strategi for et ikke-giftigt miljø inden 2050.
Arbejdet foregår under EU’s 7. miljøhandlingsprogram, der fastlægger en
langsigtet vision for et ikke-giftigt miljø.
Jeg vil gerne sende et dansk bidrag til Kommissionens strategi for et ikke-giftigt
miljø, og for at få inspiration hertil afholder Miljø- og Fødevareministeriet en
konference den 24. november 2016 “TOWARDS A NON-TOXIC FUTURE –
Handling chemical risks across consumer products, environment and food”.
Konferencen vil have særligt fokus på hormonforstyrrende stoffer og
kombinationseffekter og vil som noget nyt have et bredt fokus på
kemikalieproblematikken, som går på tværs af miljø, forbrugerprodukter og
fødevarer.
Det er mit håb, at det er muligt at samle politikere, forskere, myndigheder og
NGO’ere til at diskutere udfordringer ved kemi i forbrugerprodukter, miljøet og
fødevarer samt løsninger til, hvordan vi i fremtiden kan blive bedre til at undgå
skadevirkninger fra kemiske stoffer.
Jeg håber derfor, I har mulighed for at deltage i konferencen, som finder sted den
24. november kl. 9.00-17.00 på Sørup Herregaard. Der vil være fælles
bustransport for alle deltagere fra København til Sørup Herregaard den 24.
november om morgenen. Det foreløbige program for konferencen er vedlagt.
Tilmelding til konferencen kan ske til Louise Juul Ledstrup,
Med venlig hilsen
Esben Lunde Larsen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk